Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. Anmodning om ekstraordinær
genoptagelse
Klagen vedrører
anmodning om ekstraordinær genoptagelse.
Landsskatterettens
afgørelse
Skattemyndigheden har ikke imødekommet anmodning om
ekstraordinær genoptagelse
af skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2001.
Landsskatteretten pålægger skattemyndigheden at genoptage
klagerens skatteansættelse for indkomstårene 1998-2001.
Sagens oplysninger
Indkomståret 1998
Klageren har ved selvangivelsen for indkomståret 1998
selvangivet betalte studielånsrenter med 5.835 kr.
Skattemyndigheden har i agterskrivelse af 5. april 2000
anført, at studielånsrenter ikke kan godkendes fratrukket på grund af
manglende
dokumentation. Skatteansættelsen er ændret i overensstemmelse hermed ved
årsopgørelse af 8. maj 2000.
Indkomståret 1999
Klageren har betalt studielånsrenter med 11.670 kr., hvilket
ikke er medregnet på den fortrykte selvangivelse for indkomståret 2000.
Skattemyndigheden har ved brev af 29. august 2000 samt 4.
oktober 2000 anmodet om dokumentation for betalte studielån samt
specifikation
af aktiesalg/køb.
Ved afgørelse af 19. december 2000 har skattemyndigheden
forhøjet klagerens skattepligtige indkomst skønsmæssigt med 50.000 kr.
vedrørende fortjeneste ved aktiesalg.
Læs alt
Indkomståret 2000
Klageren har ved selvangivelsen for indkomståret 2000
selvangivet betalte studielånsrenter med 6.545 kr.
Skattemyndigheden har i agterskrivelse af 6. december 2001
anført, at studielånsrenter ikke kan godkendes fratrukket på grund af
manglende
dokumentation. Skatteansættelsen er ændret i overensstemmelse hermed ved
årsopgørelse af 14. januar 2002.
Indkomståret 2001
Klageren har betalt studielånsrenter med 3.040 kr., hvilket
ikke er medregnet på den fortrykte selvangivelse for indkomståret 2001.
Advokaten har oplyst, at klageren ikke har været i stand til
at varetage sine egne interesser overfor skattemyndighederne i den ovennævnte
periode på grund af hans psykiske tilstand.
Til dokumentation af klagerens psykiske tilstand har
advokaten fremsendt følgende erklæringer:
Erklæring af 14. oktober 2005 fra B, centerchef og
speciallæge i psykiatri ved Psykoterapeutisk Center X, hvoraf bl.a. fremgår:
”ovennævnte [klageren] har været i behandling ved
Psykoterapeutisk Center X i perioden 02.02.96 til 31.05.99, herunder fra
11.03.96 til 11.11.96 i dagbehandling med gruppeterapi, den øvrige del af
perioden i ambulant individuel behandling hos speciallæge i psykiatri.
A blev oprindelig henvist hertil fra Hospital Y, psykiatrisk
afdeling, hvor han i perioden forinden havde været indlagt i en psykisk
medtaget tilstand.
Den tilstand han har været behandlet for ved
Psykoterapeutisk Center X har været bedømt som en alvorlig
personlighedsforstyrrelse
præget af identitetsusikkerhed, manglende stabilitet i især nære
følelsesmæssige relationer og øget sårbarhed i forhold til psykisk
belastning.
Han har frembudt letvakt angst, ensomhedsfølelse, ambivalens,
spekulationstendens
og tilbøjelighed til isolation og omvending af døgnrytmen med langvarig
unddragelse fra social kontakt. Han har imidlertid kunnet passe den ambulante
behandling her, og har efter eget udsagn også haft udbytte af den. Han har i
forbindelse med behandlingen arbejdet aktivt med at forsøge at ændre sin
døgnrytme og at øge sit aktivitetsniveau, sin evne til at handle og udvikle
mere
stabile sociale kontakter. Der har øjensynlig været perioder med bedring af
disse funktioner, men problemerne er oftest vendt tilbage.
Han har været i stand til at klare sig selv i egen bolig, og
har i en vis udstrækning kunnet følge studier som led i revalideringsforsøg,
ligesom han har kunnet gennemføre højskoleophold. Han har også i perioder
haft
et noget længere varende forhold til en kæreste og har sammen med andre
kunnet
deltage i sports- og skakaktiviteter. han har imidlertid sammenlagt haft et
yderst
begrænset overskud til social kontakt og engagement og hans livsførelse synes
i
vid udstrækning at have været præget af ritualer, omstændelighed og
”langsomhed” m.h.t. at få ting gjort, hvilket indebærer, at han, på
baggrund af
behandlingsforløbet her, har været bedømt som været fuldt uarbejdsdygtig.
Han har i lange perioder vægret sig ved direkte kontakt med
forældrene, og selv om han måske ind imellem har været i stand til at tage
imod
tilbudt hjælp fra dem, har kontakten, vurderet på baggrund af journalens
oplysninger ikke været af en sådan stabilitet, at de har kunnet have nærmere
indsigt i hans forhold. Der har ikke været etableret samtale med
socialrådgiver
i forbindelse med behandlingen her, men han har under behandlingsforløbet
haft
kontakt til socialforvaltningen i Zs Kommune, og man har her fra centret et
par
gange afgivet statusbedømmelse til støtte for hans revalideringsansøgning.
Journalen indeholder ikke beskrivelser, der direkte
omhandler de problemer, A måtte have haft m.h.t. at handle i varetagelse af
egne interesser i forhold til bl.a. myndighederne eller m.h.t. at være i
stand
til at bede andre om hjælp hertil, men beskrivelsen af hans tilstand i øvrigt
taler for, at han med stor sandsynlighed kan have haft sådanne problemer i
den
periode, han har været i behandling her.”
Erklæring af 26. oktober 2005 fra speciallæge i psykiatri C
hvoraf bl.a. fremgår:
”Ovennævnte i det efterfølgende benævnt A, har været i
behandling hos mig på gr. af psykisk sygdom
i perioden maj 2000 til sept. 2003.
Jeg fik gennem udskrivningsbreve dokumenteret, at A’s sygdom
strakte sig tilbage til 1995 med indlæggelse på psykiatrisk afd. Hvidovre
Hospital efterfulgt af et langvarigt terapiforløb på X’s
Neurosehospital.
I behandlingsperioden hos mig var det åbenbart, at A var
præget af en psykisk skrøbelighed, som især gav sig udslag i let vakt angst
og
udtalte tvangssymptomer. Dette medførte en vis tilbagetrækning og isolation.
A
led af daglige invaliderende tvangshandlinger, så at han gik i stå på det
nødvendige handlingsplan. Der var svære følelsesmæssige konflikter og
kontaktvanskeligheder. Tankerne låste sig fast. Han formåede ikke at gennemgå
sin post regelmæssigt, og bunkerne hobede sig op. Han fik aldrig bedt sine
nærmeste om hjælp til at få ryddet op.
Jeg kan således ud fra mit kendskab til A bekræfte, at han i
lange perioder har haft meget svært ved at udføre funktioner og handlinger
til
varetagelse af egne interesser, som eksempelvis i tide at fremsende
nødvendige
dokumenter til brug for myndighederne. Jeg har også kunnet konstatere, at A
på
gr. af følelsesmæssige konflikter i forhold til omgivelserne ikke har formået
at bede om den fornødne hjælp.”
Endvidere har klagerens moder indsendt følgende beskrivelse:
”Min søn A viste i begyndelsen af 1990’erne tegn på en
skrøbelighed, som tog til i 1994, hvor han så sig nødsaget til at tage orlov
fra sine universitetsstudier og springe fra lige før sin eksamen, trods
behørig
forberedelse. I løbet af 1995 tog det psykiske pres og stress til. A var i
lang
tid boligløs og boligsøgende i Z. sidst i november blev han indlagt på
psykiatrisk
afdeling på Hospital Y.
I den periode blev vores kontakt til hinanden dårlig, og det
blev derfor svært at holde kontakten ved lige og yde den hjælp, der så
tydeligt
var brug for. Når jeg forsøgte at få kontakt til ham, fik han det endnu
dårligere, og jeg måtte trække mig af frygt for, at hans tilstand ville
forværres ved min kontakt til ham. A fik naturligvis tilbud om at bo hos mig,
da han var boligløs end ikke dette var han psykisk i stand til at tage imod.
A’s kontaktforstyrrelser viste sig ved, at han, for at
skærme sig psykisk fra omgivelsernes indtrængning, undgik og afbrød kontakt
til
andre i halve til hele år.
I de følgende år isolerede A sig fra familie og venner og
har kun haft begrænset kontakt, der udelukkende har været på hans
betingelser.
Det var, og er fortsat hans eneste måde at holde fast på sig selv, dvs. ikke
at
lade angsten få overtaget. Den meget specifikke, snævre kontakt og
udelukkende
på As betingelser, gav derfor ikke adgang til at blande sig i hans sociale
forpligtelser eller sikre sig, at han var i stand til at tage hånd på dem.
A’s far, der bor i Æ, har telefonisk forsøgt at ved lige
holde forbindelsen med sin søn, men der kunne gå uger eller måneder imellem
det
lykkedes – A trak sit telefonstik ud og kunne desuden kun nås om natten.
A’s
far forsøgte også at mødes med ham, når han selv var i Z; men ofte var hans
besøg forgæves, da A ikke var i stand til at udholde besøg af sin far (eller
andre) i sin egen lejlighed. Til trods for at han havde udtrykt ønske om at
de
mødtes, var han ikke i stand til at møde op på aftalt tid og sted i byen.
Hvad angår min egen kontakt til A kan jeg oplyse, at jeg
f.eks. aldrig har fået hans telefonnummer. Derfor var/er min mulighed for at
vise A, at jeg var/er der, hvis han ønskede og psykisk var parat til det,
begrænset til at foregå ved, at jeg regelmæssigt skrev breve, velvidende at
de
muligvis ikke blev læst og slet ikke svaret på. Jule- og fødselsdagsgaver
måtte
jeg stille i hans pulterrum i kælderen, hvor han bor, med håb om at han tog
dem
til sig. For at sikre mig livstegn kørte jeg ofte forbi hans bolig for at se,
om der var tændt lys eller slukket.
I de forløbne 12 år har jeg således haft meget lidt kontakt
til A. Der har kunnet gå år uden at jeg så eller talte med ham. Jeg måtte
holde
mig tilbage fra almindelig kontakt, da jeg ikke ønskede at forværre hans
tilstand, og i stedet afvente et eventuelt udspil fra ham selv.
I forsommeren 2005 begyndte A at kontakte mig og bede om
hjælp til praktiske ting, som han i årevis ikke selv havde været i stand til
at
varetage, lige så lidt som han havde kunnet bede andre om hjælp. Det drejede
sig bl.a. om defekter i lejligheden, sociale forpligtelser samt herværende
skattesag.”
Klageren har ved anmodning af 27. juli 2005 anmodet
skattemyndighederne om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene
1998 – 2001. Skattemyndigheden afslog at imødekomme anmodningen ved
afgørelse
af 2. august 2005. Denne afgørelse blev påklaget til Told- og Skattestyrelsen
den 2. november 2005.
Sagen er oversendt til Landsskatteretten i medfør af
skatteforvaltningslovens § 62, stk. 5.
Skattemyndighedens
afgørelse
Skattemyndigheden har ikke imødekommet anmodning om
genoptagelse af indkomstårene 1998 – 2001.
Anmodning om genoptagelse skal ifølge skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 2, være indsendt senest 1. maj i det 4. år efter indkomstårets
udløb. I særlige tilfælde kan der ifølge skattestyrelseslovens § 35 ske
genoptagelse af skatteansættelsen efter udløbet af fristen i
skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.
Klagerens genoptagelsesanmodning er alene begrundet i, at
han for indkomstårene 1998 – 2001 har glemt at fratrække renteudgifter
af
studielån. Betingelserne for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 35 er
ikke opfyldte.
Det er en betingelse for genoptagelse efter
skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 1, at der efter indkomstårets udløb
er
indtrådt en ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for
ansættelsen. Glemte fradrag og lignende medfører derfor ikke, at genoptagelse
kan ske efter denne bestemmelse.
Bestemmelserne om genoptagelse efter skattestyrelseslovens §
35, stk. 1, nr. 2-4 og 7, er ikke relevante i denne sag.
Der foreligger endvidere ikke særlige omstændigheder, som
nævnt i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8, som kan begrunde en
ændring.
Det er i den forbindelse anført, at klageren selv er forpligtet til at
kontrollere de oplysninger, som fremgår af selvangivelsen på baggrund af
indberetninger fra arbejdsgivere, banker m.v., og de oplysninger, der ikke er
fortrykt på selvangivelsen.
Det er desuden en betingelse, at anmodningen om genoptagelse
er fremsat inden 6 måneder efter at de omstændigheder, der gør det muligt at
fravige fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er indtruffet, jf.
skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Klageren antages at have været bekendt
med
de oplysninger, der har ligget til grund for anmodningen om genoptagelse på
et
tidspunkt, der ligger mere end 6 måneder før indsendelsen af anmodningen.
Klagerens påstand og
argumenter
Klagerens advokat har nedlagt principal påstand om, at
Landsskatteretten pålægger skattemyndigheden at genoptage klagerens
skatteansættelse for indkomstårene 1998 – 2001.
Subsidiært er der nedlagt påstand om, at skattemyndighedens
afgørelse er ugyldig på grundlag af mangelfuld sagsbehandling, hvorfor sagen
påstås hjemvist til skattemyndigheden med henblik på realitetsbehandling af
skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2001.
Det er ikke korrekt, som anført af skattemyndigheden i
afslaget, at genoptagelsesanmodningen alene er begrundet i, at klageren
skulle
have glemt at fratrække renteudgifter af studielån. Der har netop ikke været
tale om glemsomhed eller lignende. Derimod skyldes det, at klageren grundet
psykisk skrøbelighed igennem en årrække ikke har været i stand til på
betryggende vis at varetage sine interesser overfor skattevæsenet. Dette
forhold har resulteret i fejlagtige skatteansættelser i de påklagede
indkomstår. Til dokumentation af klagerens psykiske sygdom har repræsentanten
indsendt udtalelse af 14. oktober 2005 fra speciallæge i Psykiatri og
centerchef ved Psykoterapeutisk Center X, B, samt udtalelse af 26. oktober
2005
fra speciallæge i psykiatri C.
På trods af klagerens situation rettede han allerede primo
januar 2003 henvendelse til Z’s Skatteforvaltning. Han blev imidlertid
afvist
af medarbejderen D. Endvidere rettede klageren henvendelse til Told- og
Skattestyrelsen, proceskontoret ultimo 2003, hvor han talte med medarbejderen
E. Endelig rettede han ligeledes ultimo 2003 henvendelse til Told- og
Skattestyrelsen, hvor han fik en procesvejledning af medarbejderen F. På
grund
af klagerens psykiske skrøbelighed på daværende tidspunkt var han ikke i
stand
til at følge op på sagen.
Klagerens situation kan betragtes som sådanne særlige
omstændigheder, som er omfattet af dagældende skattestyrelseslovens § 35,
stk.
1, nr. 8.
Advokaten har endvidere anført, at årsagen til anmodningen
om genoptagelse er:
Dels at klageren igennem hele den omhandlede periode har
tilbagebetalt på sine studielån inkl. renter, men ikke desto mindre grundet
sin
psykiske tilstand ikke har været i stand til rettidigt at indsende
dokumentation for betalingen af renter, således som skattemyndigheden har
anmodet
ham om.
Dels at værdien af klagerens aktiebeholdning er faldet i den
omhandlede periode på grund af kurstab på aktierne, og uden at klageren har
foretaget aktiesalg. Grundet hans psykiske tilstand var klageren ikke i stand
til rettidigt at indsende dokumentation for, at aktiebeholdningen var intakt,
hvorfor han blev beskattet af en skønsmæssig ansat fortjeneste ved aktiesalg.
Repræsentanten har til støtte fremlagt dokumentation for, at
renteudgifter er betalt med henholdsvis 5.835 kr. i 1998, 11.670 kr. i 1999,
6.545 kr. i 2000 samt 3.040 kr. i 2001 i form af bl.a. årsopgørelser fra
Finansstyrelsen for årene 1998-2001. Endvidere har han fremlagt dokumentation
for, at klagerens aktiebeholdning er uændret i form af årsoversigter for
1998-2001 over klagerens aktiedepot hos G.
Vedrørende den subsidiære påstand har advokaten har anført,
at han ved en efterfølgende telefonisk henvendelse til den sagsbehandler hos
skatteforvaltningen, som har underskrevet afslaget, har fået bekræftet, at
der
var tale om et standardafslag, og at anmodningen ikke havde været underkastet
en nærmere prøvelse.
Repræsentanten har endvidere i et supplerende indlæg til
Landsskatteretten bemærket, at skattemyndigheden afgørelse af 2. august 2005
endvidere har været særdeles mangelfuld, da den reel er uden begrundelse,
ligesom skattemyndigheden har givet advokatens genoptagelsesanmodning af 27.
juli 2005 et urigtigt indhold, idet der er henvist til, at anmodningen
”alene
er begrundet i, at De (klageren) for indkomstårene 1998 – 2001 har glemt
at
fratrække renteudgifter ”
Til støtte for den principale påstand har repræsentanten
supplerende anført, at den almindelige pligt til at kontrollere og evt.
korrigere oplysningerne i selvangivelsen og årsopgørelsen bygger på en
forudsætning om, at der er tale om en normalt fungerende borger, som fysisk,
psykisk og intellektuelt er i stand til at reagere adækvat overfor
skattemyndighedens henvendelser. De tilvejebragte lægelige udtalelser
dokumenterer imidlertid, at dette netop ikke har været tilfældet.
På den anden side har klageren ikke været i en sådan
forfatning, at beskikkelse af en ad hoc-værge forekom umiddelbart relevant. I
bagklogskabens lys burde beskikkelse naturligvis være sket. Potentielle
initiativtagere til beskikkelse af en ad hoc-værge var imidlertid ude af
stand
til at erkende det, idet klageren afskar al kontakt.
Det er formentlig ikke en situation som den foreliggende,
lovgiver har haft i tankerne i forbindelse med tilblivelsen af lovens
forarbejder, hvorefter ”personlige forhold” er undtaget fra de
”særlige
omstændigheder”, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Lovgiver
må
formodes at have tænkt på den situation, hvor borgeren simpelthen har glemt
at
foretage sig noget i forhold til skattemyndigheden, som borgeren burde have
foretaget sig.
Skattesystemet bygger desuden på en grundtese om, at
borgernes indkomstskatteansættelse skel ske korrekt ud fra alle relevante
faktiske oplysninger og gældende retsregler. Opretholdes nægtelse af
genoptagelse har det den konsekvens, at klagerens skatteansættelser sker på
et
fejlagtigt faktuelt grundlag – vel at mærke et grundlag som stiller
klageren
dårligere.
Nægtelse af genoptagelse vil i øvrigt have betydelige
økonomiske konsekvenser for klageren, og det må betragtes som et
velfærdsanliggende
for denne, at skatteansættelserne sker korrekt. Det er svært at se hvilket
tungtvejende hensyn hos skattemyndigheden, der taler imod genoptagelse.
Endelig
forekommer det meget desto mere uheldigt at nægte genoptagelse, når henses
til,
at skattemyndigheden ville kunne have tilvejebragt de rette og relevante
oplysninger, hvis blot der var foretaget en mere omhyggelig og tilbundsgående
sagsbehandling i forbindelse med skatteansættelserne. Det strider mod
grundlæggende forvaltningsretlige regler at lade borgeren bære risikoen for
en
mangelfuld sagsbehandling hos skatteforvaltningen.
Til underbygning af de fremlagte lægeerklæringer har
repræsentanten endvidere henvist til følgende lægevidenskabelig litteratur,
som
beskriver klagerens psykiske problemer: WHO ICD-10 Psykiske lidelser og
adfærdsmæssige forstyrrelser, Munksgaard Danmark, p. 104 – 105 samt p.
140,
Mellemværende – en diskussion om begrebet borderline, Judy Gammelgaard,
2006,
p. 104-107, Angst, Jes Gerlach og Esben Hougaard, p. 14-15 og 22-23 samt
Personlighed og personlighedsforstyrrelser, Erik Simonsen, p. 54-55 og 82-85.
Endvidere har klagerens moder i et skriftligt indlæg til
Landsskatteretten bl.a. bemærket, at klageren ikke kan bebrejdes, at han
psykisk ikke har været i stand til at rette den nødvendige henvendelse til
skattemyndighederne.
Dokumentation og oplysninger om betalte renter og uberørt
aktiedepot kunne endvidere have været indhentet af myndighederne, da det
drejer
sig konkrete og faktiske tal og poster. Danmarks Finansstyrelse
(Hypotekbanken)
har siden 2003 overført disse oplysninger automatisk til skattemyndighederne,
ligesom banken formentlig ligeledes automatisk indberetter oplysningerne om
depotet. Såfremt de nuværende automatiske overføringer allerede fandt sted i
1998,
ville klageren ikke være blevet beskattet.
Endelig har klagerens moder bemærket, at det af sagens
oplysninger tydeligt må fremgå, at hendes søn ikke har haft til hensigt ikke
at
opfylde sine forpligtelser. Derimod har han forsøgt og kun delvis været i
stand
til at opfylde sine forpligtelser. F.eks. har han betalt sine studielån,
trods
en meget lille indtægt, og han har indsendt selvangivelsen for nogle af
årene.
Andre forpligtelser lykkedes det ham ikke at opfylde. Det medførte
uberettiget
forhøjelse af hans skat og dermed forringelse af hans i forvejen lave
indtægt,
sygedagpenge og levegrundlag.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Efter dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2 (nu
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2), skal en skattepligtig, der ønsker at
få
ændret sin ansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets
udløb
fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde
ændringen.
Klageren har anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne
for indkomstårene 1998-2001 den 27. juli 2005. Anmodningen er således ikke
fremsendt indenfor den ordinære frist, jf. dagældende skattestyrelseslovens §
34, stk. 2. Det bemærkes herved, at det ikke i tilstrækkelig grad er
sandsynliggjort, at klageren har afgivet en egentlig anmodning om
genoptagelse
forud for den 27. juli 2005.
Ifølge den dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr.
8 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8), kan ansættelser
genoptages
ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.
Ifølge bemærkningerne til loven er bestemmelsens
anvendelsesområde tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder, der
fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen uden for
de
tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive grunde i bestemmelsen.
Af bemærkningerne fremgår, at bestemmelsen bl.a. kan finde anvendelse i
tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre
særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.
Efter en konkret vurdering af klagerens psykiske lidelse
samt sygdomsforløb må det anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at der
foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde suspension af
genoptagelsesfristen efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr.
8.
Der er herved lagt vægt på, at det henset til klagerens
alvorlige psykiske tilstand i den ophandlede periode ikke kan bebrejdes
klageren, at han ikke har selvangivet og reageret overfor skattemyndighedens
henvendelser rettidigt og inden udløbet af de ordinære genoptagelsesfrister.
Der er endvidere henset til, at der er tale om for klageren
ikke ubetydelige beløb, og at renteudgifter samt aktiebeholdning er fuldt
dokumenteret. For så vidt angår den skønsmæssige forhøjelse på 50.000 kr. for
indkomståret 1999 er der endvidere tale om et urimeligt skøn, som medfører en
urimelig skatteansættelse, idet den skønsmæssige forhøjelse end ikke
beløbsmæssigt kan indeholdes i den indberettede kursændring på klagerens
aktiebeholdning i det pågældende indkomstår.
Landsskatteretten pålægger på denne baggrund
skattemyndigheden at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene
1998-2001. Landsskatteretten har ikke herved taget stilling til den
materielle
skatteansættelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. Ekstraordinær genoptagelse - beregningsgrundlaget for arbejdsmarkedsbidrag Retsinformation · 23. november 2006
- Sagen angår, om den forlængede ligningsfrist i den dagældende skatteforvaltningslovs § 26, stk. 5, finder anvendelse på skattemyndighedernes ændring af sagsøgernes virksomhedsomdannelse fra en skattefri virksomhedsomdannelse til en skattepligtig, og om betingelserne for skattefri virksomhedsomdannelse efter virksomhedsomdannelseslovens § 1 er opfyldt Domsdatabasen · 17. august 2022
- Landsretten stadfæster byrettens afgørelse i sag om, hvorvidt Skatteministeriet skal anerkende, at sagsøger med virkning fra 4. oktober 2017 har krav på at blive beskattet efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48 E-F (Forskerskatteordningen), og tiltræder dermed, at appellant ikke opfylder betingelsen i kildeskattelovens § 48 E, stk. 3, nr. 1 Domsdatabasen · 11. oktober 2022
- Sag om, hvorvidt Skattestyrelsen har haft det fornødne grundlag til at foretage en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2010-2016 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 Domsdatabasen · 15. december 2023
- Sag om, hvorvidt fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 finder anvendelse, herunder om SKAT's afgørelse er ugyldig Domsdatabasen · 12. juni 2023
- Sag om prøvelse af Landsskatterettens afgørelse om skattemæssige forhold Domsdatabasen · 5. juli 2022
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR SKATTER OG AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR TOLD, SKAT, MOMS OG ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR TOLD, SKAT, MOMS OG ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 G. FRISTER FOR FASTSÆTTELSE AF GRUNDLAGET FOR TOLD, SKAT, MOMS OG ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love Retsinformation · 4. marts 1999
- Landsskatteretskendelse vedr. anmodning om omgørelse af salg af aktier samt ændring vedrørende forrentning af mellemregning mellem koncernselskaber Retsinformation · 12. august 2009