Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven

Ikke gældende siden 6. oktober 2003 LBK nr 617 af 22/07/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.571 afgørelser

Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

skattestyrelsesloven

Herved bekendtgøres lov om skattemyndighedernes

organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 20001) , med de ændringer, der følger

af lov nr. 483 af 7. juni 20012) , lov nr.

292 af 15. maj 20023) , lov nr. 313 af 21.

maj 20024) og lov nr. 388 af 6. juni

2002. 5)

Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der

hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de

anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i

kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale

skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke

behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

Stk. 3.

Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere

kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at

have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds

ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de

pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel

tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis

skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen

ikke opfyldes.

Læs alt

Den kommunale skattemyndighed

§ 2. Den kommunale skattemyndighed

foretager:

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og

dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13

a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter

boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de

tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens

§ 4, litra c.

4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal

ejendomsværdiskat.

5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af

underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder

af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 3. Skatteansættelsen skal være

foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter

udløbet af det pågældende indkomstår

(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre

skatteansættelser inden for ligningsfristen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter

den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan

foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget

tidligere, eller ændre skatteansættelser.

Stk. 3.

Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller

ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden

skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale

skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en

skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har

ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.

pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden

skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i

rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.

Stk. 4.

Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en

skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er

selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke

foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del

af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den

skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig

underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet,

hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en

begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen

inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på

mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige

ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage

skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere

underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb,

skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen

(kendelse).

Stk. 5.

Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2.

pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages

efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud

imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig

underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4. (Ophævet).

Skatteankenævnene

§ 5. Skatteankenævnene behandler efter

reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale

skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.

§ 6. I hver kommune vælger

kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal

fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal

være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig

med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en

stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i

at deltage.

Stk. 2.

Skatteministeren kan efter anmodning godkende

etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en

funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,

for at en godkendelse kan gives:

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive

omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om

etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker

kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det

fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne

mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i

kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det

fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om

afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.

Stk. 3.

Skatteankenævnets medlemmer og

stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til

kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende

møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

Stk. 4.

Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage

valg, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5.

Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at

modtage valg til skatteankenævnet.

Stk. 6.

Personer, der på tiltrædelsestidspunktet

er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i

2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg

til skatteankenævnet. Personer, der på

tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget

for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf.

§ 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.

§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder

sin valgbarhed, udtræder den pågældende af

skatteankenævnet.

Stk. 2.

Spørgsmålet, om et medlem eller en

stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af

kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.

Stk. 3.

Gør et medlem af kommunalbestyrelsen

gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller

stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er

valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet

for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg.

Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som

følge heraf har mistet sin valgbarhed.

Stk. 4.

Indsigelse mod et medlems eller en

stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes

senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.

Stk. 5.

Bliver et medlem eller en stedfortræder

straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til

Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som

følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal

efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit

stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på

grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,

forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig

fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal

imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Udtræder et medlem eller en

stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem

henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets

funktionsperiode.

§ 10. Skatteankenævnet vælger en

formand og en eller to næstformænd blandt nævnets

medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af

mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller en næstformand. Ved

opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig

sammensætning.

Stk. 2.

For at det samlede skatteankenævn kan afsige

kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led

kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere

deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal

deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er

formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem

kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

Stk. 3.

Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er

foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine

indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og

en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og

skatteforvaltning.

Stk. 4.

Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende

led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert

møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden

fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til

møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De

nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke

stemmeret, men har ret til at udtale sig.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter regler om

vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og

medlemmer.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte regler for

skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte

afvigende regler om skatteankenævnet i København.

§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder

sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode

sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets

møder.

Stk. 2.

Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse

om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af

en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til

skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet

over samme afgørelse.

Stk. 3.

En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2

foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern

sekretariatsbistand.

Kapitel 2

De statslige told- og skattemyndigheder samt

vurderingsmyndighederne

Told- og skatteforvaltningen

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og

ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt

vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde

over hele landet.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen opgør

afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.

§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager

skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,

der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som

underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra

dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1.

pkt. påklages til Landsskatteretten.

Stk. 2.

Skatteministeren kan indgå aftale med en

kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer,

bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative

opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til

kommunen.

13.

Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert

år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og

dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale

skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved

ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver

de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle

fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af

selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.

Stk. 3.

De i stk. 1 og 2 nævnte planer og

anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når

Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2,

skal de følges af de lokale skattemyndigheder.

§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal

undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders

afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af

vurderingsankenævnenes afgørelser vedrørende de i

vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der

udarbejdes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af

Ligningsrådet.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i

de lokale skattemyndigheders og vurderingsankenævnenes konkrete

arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes og

vurderingsankenævnenes møder og forhandlinger uden

stemmeret.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan udtage

selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen kan foretage en

ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og

skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale

skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre

ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et

skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget

stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,

stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

Stk. 5.

Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt

af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen

forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På

tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge

vurderinger foretaget af et vurderingsankenævn for

Ligningsrådet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge

de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor disse med

urette ikke er foretaget tidligere.

§ 15. De forvaltningsorganer, der er oprettet

efter § 38 A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale

told- og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter §§ 12,

13 og 14, samt selskabsligning efter § 12 A, stk. 1, og ejendomsvurdering

efter § 16.

Vurderingsmyndighederne

§ 16. Told- og skatteforvaltningen vurderer

landets faste ejendomme efter reglerne i vurderingsloven.

§ 16 A. Når en almindelig vurdering er

afsluttet, udfærdiger told- og skatteforvaltningen en fortegnelse over

de foretagne ansættelser.

Stk. 2.

Ved almindelig vurdering giver told- og

skatteforvaltningen offentligheden adgang til oplysninger om resultatet af

vurderingerne inden for en periode af mindst 4 uger. Samtidig kan told- og

skatteforvaltningen give offentligheden adgang til oplysninger om tidspunktet

for salg af fast ejendom, der er foretaget siden den senest forudgående

almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved disse salg

og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget

til grund for told- og skatteforvaltningens skøn. Told- og

skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger

om ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved

beregningen af ejendomsværdiskatten, jf.

ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.

Vurderingsankenævnene

§ 16 B. Vurderingsankenævnene behandler

efter reglerne i §§ 22 A-22 C klager over told- og skatteforvaltningens

vurderinger af fast ejendom efter § 16.

§ 16 C. For hvert amt udnævner

skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner

skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for

Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes medlemstal

fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner

endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.

Stk. 2.

Forud for udnævnelsen indhentes

indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt

angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg

Kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser. Der skal indstilles to

personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsankenævnet. Alene

personer, der er valgbare til amtsrådet, kan indstilles. Indstillingen

skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes

kvalifikationer til at bestride hvervet. Opfylder den hidtidige formand for

vurderingsankenævnet eller et hidtidigt medlem af nævnet

betingelserne for at kunne fortsætte hvervet, skal den

pågældende, hvis den pågældende ønsker det,

være en af de to indstillede personer. Udnævnelserne gælder

for en periode på 4 år, således at funktionsperioden

starter den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode

starter.

Stk. 3.

Afgår et medlem af

vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af

funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den

tilbageværende del af perioden. Stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4.

Medlemmer af et

vurderingsankenævn eller suppleanter kan, dersom deres vandel eller den

måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning

dertil, afskediges af skatteministeren.

§ 16 D. Vurderingsankenævnet vælger en

formand og en eller to næstformænd blandt nævnets

medlemmer.

Stk. 2.

For at vurderingsankenævnet kan

afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres

stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en

næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af

stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme

afgørende.

Stk. 3.

Hvis et medlem er uenig i en

ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet, kan

medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført

beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte

regler for vurderingsankenævnenes virksomhed.

Stk. 5.

Skatteministeren fastsætter

regler om vederlæggelse af vurderingsankenævnenes formænd

og medlemmer.

§ 16 E. Told- og skatteforvaltningen stiller

sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnene.

Ligningsrådet

§ 17. Ligningsrådet fastlægger

retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration af

personligningen, ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og

udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders

virksomhed.

Stk. 2.

Ligningsrådet består af 19 medlemmer.

Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13

medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af

skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for

henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og

lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes

Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns

kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg kommune.

Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6

år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller

beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

Stk. 3.

Skatteministeren kan efter indstilling fra

Ligningsrådet bemyndige de statslige skattemyndigheder til at

træffe afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7, og

§ 29, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven. Ligningsrådet

bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe

afgørelser efter § 20 A til de statslige skattemyndigheder.

Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for

Ligningsrådets virksomhed.

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer

og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning

efter § 13.

Stk. 2.

Ligningsrådet skal godkende de regler, efter

hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de

afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og

vurderingsankenævnene, jf. § 14.

Stk. 3.

I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange

ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan

Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,

herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde

skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

Stk. 4.

Ligningsrådet afgiver indstilling til

skatteministeren angående udformningen af skemaerne til

selvangivelsen.

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling

fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og

vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf.

dog § 36, stk. 2. Ved påkendelsen træffes der for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt

ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,

ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2.

For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal

mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle

afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme

afgørende.

Landsskatteretten

§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i

§§ 23-30 klager over afgørelser truffet af de lokale

skattemyndigheder, vurderingsankenævn og told- og

skatteforvaltningen.

Stk. 2.

Landsskatteretten består af en

retspræsident, et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer.

Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 17

medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af

klager efter § 29 a i lov om registreringsafgift af

motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal

repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af

Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver

af disse medlemmer.

Stk. 3.

De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren

eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.

Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den

resterende del af perioden.

Stk. 4.

Landsskatterettens præsident, dens

retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af

skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive

landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal

endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen

være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med

2 medlemmer.

Stk. 5.

For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3

medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1

være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være

beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af

stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager

retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere

retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme

afgørende.

Stk. 6.

Landsskatterettens præsident kan bestemme, at

kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i

afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den

pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er

voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter

reglerne i stk. 5.

Stk. 7.

Afgørelser, der vedrører afvisning af en

indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29,

kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en

kontorchef.

Stk. 8.

Landsskatterettens forretningsorden fastsættes

af skatteministeren.

Kapitel 2 A

Bindende forhåndsbesked m.v.

§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at

være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog

§ 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på

spørgsmål om den skattemæssige virkning for

spørgeren af en af denne påtænkt disposition

(forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har

kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til

Landsskatteretten.

Stk. 2.

Enhver, for hvem det skønnes at være af

væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,

stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de

skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som

spørgeren påtænker at foretage, når

Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre

spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.

Stk. 3.

Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives

endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Stk. 4.

Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17,

stk. 3, 2. pkt., at det stillede spørgsmål er af en

sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed,

eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises

spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende

forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige

virkning af en disposition, der er gennemført.

§ 20 B. En anmodning om bindende

forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til den centrale

told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af

betydning for svaret, som står til rådighed for

spørgeren.

Stk. 2.

Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der

betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i

§ 20 A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om

andres forhold som nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500

kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyrerne

tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.

Stk. 3.

Udover gebyret efter stk. 2 skal der i

tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det

tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse

af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers

tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.

Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller

afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved

besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det

omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer

til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I

sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om, at

tidsforbruget vil overstige 50 timer og dermed udløse betaling for

tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at

spørgeren får mulighed for at trække anmodningen

tilbage.

Stk. 4.

Skønner told- og skatteforvaltningen, at

spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og

skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller

dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet

afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes

tilstrækkeligt oplyst.

Stk. 5.

Reglerne i § 30 om syn og skøn i

landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende

forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag

fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn

og skøn.

§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende

forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,

stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2

. En forhåndsbesked efter § 20 A eller en

afgørelse efter § 48 a i lov om banker og sparekasser m.v. er bindende

for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En

bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende

for skattemyndighederne ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter

forhåndsbeskedens afgivelse.

Stk. 3.

En forhåndsbesked m.v. er ikke bindende i det

omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har

været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,

herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget

til grund for forhåndsbeskeden.

§ 20 D. En afgørelse om størrelsen

af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge-

eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af tilsynsmyndigheden efter

skattekontrollovens § 6 D, er bindende for skattemyndighederne og

Landsskatteretten.

Stk. 2. Afgørelsen er ikke bindende i det omfang,

der er sket ændringer i forudsætninger, som har været

afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer

i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for

afgørelsen.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds

afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen

skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i

skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om

afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af

årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i

udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra

afgørelsens dato.

Stk. 2.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale

skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.

Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis

omstændighederne ved den påklagede afgørelse i

særlig grad taler derfor.

Stk. 3.

Forinden skatteankenævnet afgør en klage,

skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en

redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.

Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens

påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at

fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.

Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses

samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt

eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen

afgøres.

Stk.4.

Skatteankenævnets afgørelser træffes ved

kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er skatteankenævnet

berettiget til at foretage sådanne ændringer af

ansættelsen, der er en følge af klagen.

Stk. 5.

Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3

måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede

afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.

§ 21 A. Ved klage over den kommunale

skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35,

om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet

vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at

genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den

kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning

fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af

skatteankenævnet, når der forelægges nævnet

oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det

skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et

væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget

tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for

følgende frister:

1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en

anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over

skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden

Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.

3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for

landsretten, eller landsrettens behandling af sagen er afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret,

eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 2.

Skatteankenævnet kan imødekomme en

ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er

opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske særlige

omstændigheder taler derfor.

Klage til vurderingsankenævnene

§ 22 A. Klage over told- og skatteforvaltningens

afgørelser efter § 16 kan indgives af ejeren af den faste ejendom. Er

en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage

desuden indgives af den, der har anmodet om vurderingen. I de tilfælde,

der er omhandlet i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan både

køber og sælger klage over vurderingen. En ejer kan også

klage over vurderingen af en andens ejendom, når ejeren har en retlig

og økonomisk interesse deri. En kommune kan klage over vurderingen af

en ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes

at overtage.

Stk. 2.

Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen

indgives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen

videresender uden unødig forsinkelse klagen tillige med en udtalelse

om sagen til vurderingsankenævnet. Hvis told- og skatteforvaltningen

på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage

ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at

fastholde eller ændre ansættelsen, kan told- og

skatteforvaltningen undlade at videresende klagen til

vurderingsankenævnet.

Stk. 3.

Ved de almindelige vurderinger og

omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klage være indgivet

senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For

ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A

eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35 A, er

klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der

klages over. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige

omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte

frist.

Stk. 4.

Vurderingsankenævnet kan se bort

fra en overskridelse af klagefristen efter stk. 3, når særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 22 B. Hvis vurderingsankenævnet

ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse

eller fordeling i medfør af vurderingslovens § 33, skal

vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken

indflydelse ændringen får på afgørelsen eller

fordelingen.

§ 22 C. Klageren eller andre klageberettigede har

ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for

vurderingsankenævnet, før klagen afgøres.

Klage til Landsskatteretten

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over

afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter

§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14,

stk. 4, og § 19, stk. 1.

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter

§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,

stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,

nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en

kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16

B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter

§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,

stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan

påklages til Landsskatteretten.

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. §

5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i

skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet

vedrører.

Stk. 2.

En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage

til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.

Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 23 A. I de i § 23, stk. 1, nr. 5, nævnte

tilfælde kan klage indgives af de i § 22 A, stk. 1, nævnte

personer og kommuner.

Stk. 2.

Er der klaget over en vurdering af en

fast ejendom, kan den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre

vurderinger vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen,

for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i forbindelse med

klagen.

§ 24. En skatteansættelse af indkomst kan

påklages, når den klageberettigede mener,

1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne

om indkomstskat til staten,

2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle

fejl,

3) at indkomsten er ansat forkert,

4) at indkomstskatten er beregnet forkert,

5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav

var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens

foretagelse,

6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst

fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er

ansat forkert.

Stk. 2.

Tilsvarende gælder skatteansættelse efter

lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 25. Klagen skal være modtaget i

Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den

afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter

udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en

fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 2.

Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den

afgørelse, der påklages, samt den til grund for

afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med

klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke

punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.

Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med

klageskrivelsen i original eller kopi.

Stk. 3.

Hvis en klage er udformet eller begrundet på en

sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre

behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre

mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse

og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren

ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

Stk. 4 .

Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift

på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte

grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis

afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales

inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som

bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte

afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller

delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en

efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens

afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis

klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen

tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den

myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager

sagen.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en

mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har

truffet den påklagede afgørelse, om at være

repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde

bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

Stk. 4.

I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt

i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har

taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en

sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt om

nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed

til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan

på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om

retsmøde.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den

enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for

retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette

retsmøde.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en

begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne

fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart

overflødig.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne

klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en

ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage

sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en

følge af klagen.

Stk. 2.

Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige

meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og

begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,

og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen

skal i øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i

afgørelsen.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra

klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af

Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som

ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan

lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger

kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de

havde foreligget tidligere.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning

om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis

retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler

derfor.

Stk. 3.

Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,

anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om

adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige

domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er

indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager

vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens

§ 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

Stk. 2.

Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden

for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen

vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og

skøn i sagen.

Stk. 3.

Hvis en part begærer syn og skøn,

udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter

modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten,

hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i

§ 31, stk. 2, suspenderet.

Stk. 4.

Begæres syn og skøn udmeldt,

indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.

Domstolsprøvelse

§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden

lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller

toldmyndighed først indbringes for domstolene, når

afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste

administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade,

at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en

klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag

for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at

spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der

er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre

et uforholdsmæssigt retstab for parten.

Stk. 2.

Er der forløbet mere end 6 måneder efter

sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog

indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en

afgørelse.

Stk. 3.

En endelig administrativ afgørelse kan ikke

indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at

afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist

at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end

3 måneder efter, at afvisningen er sket.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er

påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for

domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter

§ 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

Stk. 2.

Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds

den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens

anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den

kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager,

der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning

ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter

stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-

og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds

tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og

§ 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

Stk. 3.

Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke

hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf.

dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.

Kapitel 3 A

Omkostningsgodtgørelse

§ 33 A. Der ydes en godtgørelse på 50

pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning

skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i §

33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse

på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen

har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Stk. 2.

Godtgørelsen er på 100 pct. af de

godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge

regning skal betales eller er betalt i anledning af, at told- og

skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse, jf. § 14,

stk. 4, 2. pkt., eller den centrale told- og skatteforvaltning af egen drift

vil ændre en afgørelse truffet af den regionale told- og

skatteforvaltning eller told- og skatteforvaltningen forelægger en

skatteankenævnskendelse eller en ejendomsvurdering for

Ligningsrådet til ændring, jf. § 14, stk. 5, eller

Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller

Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret.

Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de

godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling

ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen, Ligningsrådet,

landsretten eller Højesteret.

Stk. 3.

Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er

eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf.

§ 30, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan

Ligningsrådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til

syn og skøn i en sag om bindende forhåndsbesked ved

Ligningsrådet, jf. § 20 B, stk. 5, skal godtgøres

fuldt ud.

Stk. 4.

Krav på godtgørelse efter stk. 1-3

kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde

overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den

sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for

retsforfølgning eller modregning.

§ 33 B. Den godtgørelsesberettigede er,

uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et

dødsbo:

1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over

en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 33 D, eller

som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.

2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som

er nævnt i § 33 D.

3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af

§ 33 D, fordi myndigheden skønner, at den

pågældende har en direkte retlig interesse i sagens

udfald.

§ 33 C. Godtgørelsesberettigede er

følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales

eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat

hos den godtgørelsesberettigede.

2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25,

stk. 4.

3) Udgifter til syn og skøn.

4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet

bevismateriale.

5) Pålagte sagsomkostninger.

6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en

afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller

prøves ved domstolene.

Stk. 2.

De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres

med:

1) Tilkendte sagsomkostninger.

2) Offentlig retshjælp.

3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov

om merværdiafgift (momsloven).

§ 33 D. Godtgørelse ydes

1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

2) ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen

eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter

bemyndigelse fra skatteministeren

3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller

Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere

afgørelse

4) i en sag vedrørende skatter eller afgifter for EF-Domstolen,

hvor den godtgørelsesberettigede er part, og

5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om

ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af

forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder

dog ikke klager til Told- og Skattestyrelsen i sager vedrørende told

eller afgifter samt i sager om arbejdsgiverkontrol bortset fra

hæftelsessager.

Stk. 3.

Godtgørelse ydes endvidere ved

domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er

godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og

stk. 2.

§ 33 E. I sager, der afgøres

administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den

godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en

begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede

har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede

spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i

vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den

godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke

bindende for afgørelsen af spørgsmålet om

godtgørelsens størrelse.

Stk. 2.

Afgøres sagen af et

skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, kan

udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den kommunale skattemyndighed som

sekretariat for skatteankenævnet, af en kontorchef i Landsskatteretten

og af formanden for Ligningsrådet.

§ 33 F. Giver en ansøgning om

omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at

undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har

fået medhold i sin sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det

ansøgte godtgørelsesbeløb.

Stk. 2.

Er

godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som

efter stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en

rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr.

påbegyndt måned regnet fra dagen for modtagelsen af

ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Stk. 3.

Giver en ansøgning om

omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at

undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen,

herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge

ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Stk. 4.

Er

godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk.

3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede

tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den

godtgørelsesberettigede har ret til henstand, såfremt

afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages

eller indbringes for domstolene.

Stk. 5.

Har den

godtgørelsesberettigede tilbagebetalt

godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette

beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales

beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i

kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra

dagen for indbetaling af det opkrævede

godtgørelsesbeløb.

§ 33 G. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en

ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

§ 33 H. Skatteministeren afgiver årligt en

redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v.

i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse.

§ 33 I. Medmindre højere straf er forskyldt

efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt

eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller

fortier oplysninger til brug for beregningen af

omkostningsgodtgørelse.

Stk. 2.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 33 J. Skønnes en overtrædelse ikke

at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1

nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om

indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette

tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder

videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og

inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

§ 33 K. Bestemmelserne i dette kapitel tages op

til revision senest i folketingsåret 2006-07.

Kapitel 4

Ansættelsesfrister

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og

skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som

nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en

skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets udløb.

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få

ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3

år efter udløbet af det pågældende indkomstår

fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Ønsker en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, at få

ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den

klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det

pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger,

der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af

egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en

skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter

indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter

anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige

påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige

vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for

fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen,

skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages

inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i

skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så

vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6.

år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke

sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af

det år, som indkomståret træder i stedet for.

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en

skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter

anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i

følgende tilfælde:

1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der

efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i

grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den

ejerboligværdi, der skal lægges til grund for

skatteansættelsen.

2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret

bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et

fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden

for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for

fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet

indkomstår.

4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den

skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i

kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet

indkomstår.

5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en

udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret

transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og

vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i

overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis

transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den

skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft

uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en

skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt

grundlag.

7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at

hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller

ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det

indkomstår, der har været til prøvelse i den første

sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det

indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5

år forud for underkendelsen af praksis.

8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige

skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller §

19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af den lokale

skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen

ændres som følge af fejl begået af en

skatteansættende myndighed.

10) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at

overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter

ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45,

stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse

af en anden skattepligtig for samme eller for et andet

indkomstår.

Stk. 2.

En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1,

nr. 1-9, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst

5.000 kr.

Stk. 3.

En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1,

hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning

fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den

skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet

til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. §

34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Et punkt i en skatteansættelse kan ændres

af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende

myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller

Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.

§ 35 A.

Når et

vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en

vurdering, kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af

den pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets

eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring

heraf.

Kapitel 4 A

Særlige bestemmelser

§ 36. De lokale skattemyndigheder, de statslige

told- og skattemyndigheder, vurderingsmyndighederne samt

vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse i sager, i

det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til

sagen ved kendelse.

Stk. 2.

Ligningsrådet kan ikke træffe

afgørelse i sager, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling

til sagen ved kendelse.

§ 36 A. Ingen kan samtidig være medlem af

eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet

eller Landsskatteretten.

Stk. 2.

Medlemmer af kommunalbestyrelser,

skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten kan ikke

udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn. Et medlem af et

vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller

bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten, skal fratræde.

§ 36 B. Told- og skatteforvaltningen kan foretage

fornøden besigtigelse af en ejendom i forbindelse med vurderingen af

ejendommen efter § 16 og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen

efter § 12 eller i forbindelse med Ligningsrådets revision af

ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1.

Stk. 2.

Vurderingsankenævnet kan

foretage fornøden besigtigelse af en ejendom.

Vurderingsankenævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen, jf. §

16 E, til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen.

§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder

skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i

straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til

oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,

erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de

under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme

gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og

inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.

Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i

øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det

offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne

forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder

forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab

om forhold som de ovennævnte.

§ 37 A. Ægtefæller og

forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved

henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af

ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for

indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende

ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen

af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var

ægtefæller og samlevende.

§ 37 B. Er en privatretlig disposition betinget

af, at dispositionen tillægges nærmere angivne skatteretlige

virkninger (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning

for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over

for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at

skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise

at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse,

hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og

overskuelige.

§ 37 C. I det omfang en skatteansættelse

hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at

en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges

virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende

betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været

båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede

skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for

myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen,

der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle

og overskuelige.

5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse

til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om

omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det,

der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en

bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20

B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af

omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis

anmodningen trækkes tilbage.

§ 38. Skatteministeren kan på sit

forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med

klage.

§ 38 A. Skatteministeren fastsætter landets

inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og

skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette

særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale

told- og skatteforvaltning.

Stk. 2.

Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og

skatteforvaltninger eller kommunale myndigheder til at træffe

afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan

ministeren fastsætte regler om adgang til at klage, herunder om, at der

ikke kan klages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. april

1990.

Stk. 2.

Lov om skattemyndighedernes organisation og om

klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984,

som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988,

ophæves.

§ 40. § 4, stk. 1, § 31,

stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for skatteansættelser, der

vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For

skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår,

finder de hidtidige regler anvendelse.

§ 41. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 42. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 22. juli 2002

Svend Erik Hovmand

/Hans Refslund

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger til de ændringer af skattestyrelsesloven,

der er foretaget efter den 13. september 2000.

2) Lov nr. 483 af 7. juni 2001 (Justering

af vurderingsorganisationen m.v.) trådte i kraft den 9. juni 2001.

3) Lov nr. 292 af 15. maj 2002

(Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og

vurderingsproceduren m.v.) trådte i kraft den 17. maj 2002.

4) Lov nr. 313 af 21. maj 2002

(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

trådte i kraft den 23. maj 2002. Ændringer vedr.

skattestyrelseslovens §§ 2, 12 A, 23 og 24 har virkning for underskud og tab,

der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

5) Lov nr. 388 af 6. juni 2002 (Fuld

omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt

eller i overvejende grad, eller som videreføres af

skattemyndighederne) trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning

for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen ikke er

endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17.

januar 2002. Ændringen i styrelseslovens § 33 E har virkning for sager,

som rejses ved den pågældende myndighed fra og med dagen efter

lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Lignende dokumenter