Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.571 afgørelser
Landsskatteretten 1.232, Retsinformation 315, Domsdatabasen 21, Klagenævn (Nævnenes Hus) 3
- § 35 732
- § 34 273
- § 35 c 213
- § 35 b 149
- § 3 95
- § 37 d 85
- § 37 c 79
- § 27 54
- § 21 52
- § 4 43
- § 14 41
- § 15 40
- § 26 28
- § 30 27
- § 33 a 25
De nyeste afgørelser
- Omstødelse af gave fra et uskiftet bo – forhøjelse af salgssum for ejendom - beskatningstidspunkt Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2017 med 480.000 kr Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjet afskrivningsgrundlag efter afskrivningslovens § 5 D Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. marts… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31.… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2021 med henblik på ændring af klagerens… Landsskatteretten · 14. oktober 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
skattestyrelsesloven
Herved bekendtgøres lov om skattemyndighedernes
organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 20001) , med de ændringer, der følger
af lov nr. 483 af 7. juni 20012) , lov nr.
292 af 15. maj 20023) , lov nr. 313 af 21.
maj 20024) og lov nr. 388 af 6. juni
2002. 5)
Kapitel 1
De lokale skattemyndigheder
Kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der
hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de
anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i
kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale
skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke
behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.
Stk. 3.
Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere
kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at
have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds
ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de
pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel
tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis
skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen
ikke opfyldes.
Læs alt
Den kommunale skattemyndighed
§ 2. Den kommunale skattemyndighed
foretager:
1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og
dødsboer.
2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13
a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter
boafgiftslovens § 12.
3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de
tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens
§ 4, litra c.
4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat.
5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.
§ 3. Skatteansættelsen skal være
foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter
udløbet af det pågældende indkomstår
(ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre
skatteansættelser inden for ligningsfristen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter
den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan
foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget
tidligere, eller ændre skatteansættelser.
Stk. 3.
Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller
ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden
skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale
skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en
skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har
ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2.
pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden
skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i
rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.
Stk. 4.
Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en
skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er
selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke
foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del
af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den
skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig
underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet,
hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en
begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen
inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på
mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige
ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage
skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere
underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb,
skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen
(kendelse).
Stk. 5.
Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2.
pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages
efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud
imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig
underretning om skatteansættelsen (kendelse).
§ 4. (Ophævet).
Skatteankenævnene
§ 5. Skatteankenævnene behandler efter
reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale
skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.
§ 6. I hver kommune vælger
kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal
fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal
være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig
med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en
stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i
at deltage.
Stk. 2.
Skatteministeren kan efter anmodning godkende
etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en
funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte,
for at en godkendelse kan gives:
1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive
omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om
etableringen.
2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker
kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.
3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det
fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne
mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i
kommunerne.
4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det
fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om
afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.
Stk. 3.
Skatteankenævnets medlemmer og
stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til
kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende
møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Stk. 4.
Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage
valg, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at
modtage valg til skatteankenævnet.
Stk. 6.
Personer, der på tiltrædelsestidspunktet
er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i
2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg
til skatteankenævnet. Personer, der på
tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget
for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf.
§ 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.
§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder
sin valgbarhed, udtræder den pågældende af
skatteankenævnet.
Stk. 2.
Spørgsmålet, om et medlem eller en
stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.
Stk. 3.
Gør et medlem af kommunalbestyrelsen
gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller
stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er
valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet
for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg.
Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som
følge heraf har mistet sin valgbarhed.
Stk. 4.
Indsigelse mod et medlems eller en
stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes
senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.
Stk. 5.
Bliver et medlem eller en stedfortræder
straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til
Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som
følge heraf har mistet sin valgbarhed.
§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal
efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit
stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på
grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv,
forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig
fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal
imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.
§ 9. Udtræder et medlem eller en
stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem
henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets
funktionsperiode.
§ 10. Skatteankenævnet vælger en
formand og en eller to næstformænd blandt nævnets
medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af
mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller en næstformand. Ved
opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig
sammensætning.
Stk. 2.
For at det samlede skatteankenævn kan afsige
kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led
kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere
deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal
deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er
formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem
kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.
Stk. 3.
Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er
foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine
indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og
en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og
skatteforvaltning.
Stk. 4.
Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende
led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert
møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden
fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til
møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De
nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke
stemmeret, men har ret til at udtale sig.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter regler om
vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og
medlemmer.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler for
skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte
afvigende regler om skatteankenævnet i København.
§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder
sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode
sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets
møder.
Stk. 2.
Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse
om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af
en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til
skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet
over samme afgørelse.
Stk. 3.
En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2
foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern
sekretariatsbistand.
Kapitel 2
De statslige told- og skattemyndigheder samt
vurderingsmyndighederne
Told- og skatteforvaltningen
§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og
ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt
vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde
over hele landet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen opgør
afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.
§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager
skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab,
der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som
underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra
dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1.
pkt. påklages til Landsskatteretten.
Stk. 2.
Skatteministeren kan indgå aftale med en
kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer,
bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative
opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til
kommunen.
13.
Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert
år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og
dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale
skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved
ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver
de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle
fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af
selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte planer og
anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når
Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2,
skal de følges af de lokale skattemyndigheder.
§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal
undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders
afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af
vurderingsankenævnenes afgørelser vedrørende de i
vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der
udarbejdes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af
Ligningsrådet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i
de lokale skattemyndigheders og vurderingsankenævnenes konkrete
arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes og
vurderingsankenævnenes møder og forhandlinger uden
stemmeret.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan udtage
selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan foretage en
ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og
skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale
skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre
ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et
skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget
stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21,
stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.
Stk. 5.
Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt
af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen
forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På
tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge
vurderinger foretaget af et vurderingsankenævn for
Ligningsrådet.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge
de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor disse med
urette ikke er foretaget tidligere.
§ 15. De forvaltningsorganer, der er oprettet
efter § 38 A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale
told- og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter §§ 12,
13 og 14, samt selskabsligning efter § 12 A, stk. 1, og ejendomsvurdering
efter § 16.
Vurderingsmyndighederne
§ 16. Told- og skatteforvaltningen vurderer
landets faste ejendomme efter reglerne i vurderingsloven.
§ 16 A. Når en almindelig vurdering er
afsluttet, udfærdiger told- og skatteforvaltningen en fortegnelse over
de foretagne ansættelser.
Stk. 2.
Ved almindelig vurdering giver told- og
skatteforvaltningen offentligheden adgang til oplysninger om resultatet af
vurderingerne inden for en periode af mindst 4 uger. Samtidig kan told- og
skatteforvaltningen give offentligheden adgang til oplysninger om tidspunktet
for salg af fast ejendom, der er foretaget siden den senest forudgående
almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved disse salg
og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget
til grund for told- og skatteforvaltningens skøn. Told- og
skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger
om ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved
beregningen af ejendomsværdiskatten, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.
Vurderingsankenævnene
§ 16 B. Vurderingsankenævnene behandler
efter reglerne i §§ 22 A-22 C klager over told- og skatteforvaltningens
vurderinger af fast ejendom efter § 16.
§ 16 C. For hvert amt udnævner
skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner
skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for
Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes medlemstal
fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner
endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.
Stk. 2.
Forud for udnævnelsen indhentes
indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt
angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg
Kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser. Der skal indstilles to
personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsankenævnet. Alene
personer, der er valgbare til amtsrådet, kan indstilles. Indstillingen
skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes
kvalifikationer til at bestride hvervet. Opfylder den hidtidige formand for
vurderingsankenævnet eller et hidtidigt medlem af nævnet
betingelserne for at kunne fortsætte hvervet, skal den
pågældende, hvis den pågældende ønsker det,
være en af de to indstillede personer. Udnævnelserne gælder
for en periode på 4 år, således at funktionsperioden
starter den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode
starter.
Stk. 3.
Afgår et medlem af
vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af
funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den
tilbageværende del af perioden. Stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Medlemmer af et
vurderingsankenævn eller suppleanter kan, dersom deres vandel eller den
måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning
dertil, afskediges af skatteministeren.
§ 16 D. Vurderingsankenævnet vælger en
formand og en eller to næstformænd blandt nævnets
medlemmer.
Stk. 2.
For at vurderingsankenævnet kan
afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres
stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en
næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af
stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme
afgørende.
Stk. 3.
Hvis et medlem er uenig i en
ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet, kan
medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført
beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte
regler for vurderingsankenævnenes virksomhed.
Stk. 5.
Skatteministeren fastsætter
regler om vederlæggelse af vurderingsankenævnenes formænd
og medlemmer.
§ 16 E. Told- og skatteforvaltningen stiller
sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnene.
Ligningsrådet
§ 17. Ligningsrådet fastlægger
retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration af
personligningen, ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og
udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders
virksomhed.
Stk. 2.
Ligningsrådet består af 19 medlemmer.
Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13
medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af
skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for
henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og
lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes
Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns
kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg kommune.
Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6
år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller
beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 3.
Skatteministeren kan efter indstilling fra
Ligningsrådet bemyndige de statslige skattemyndigheder til at
træffe afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7, og
§ 29, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven. Ligningsrådet
bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe
afgørelser efter § 20 A til de statslige skattemyndigheder.
Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for
Ligningsrådets virksomhed.
§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer
og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning
efter § 13.
Stk. 2.
Ligningsrådet skal godkende de regler, efter
hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de
afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og
vurderingsankenævnene, jf. § 14.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange
ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan
Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet,
herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde
skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.
Stk. 4.
Ligningsrådet afgiver indstilling til
skatteministeren angående udformningen af skemaerne til
selvangivelsen.
§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling
fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og
vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf.
dog § 36, stk. 2. Ved påkendelsen træffes der for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt
ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat,
ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.
Stk. 2.
For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal
mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle
afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme
afgørende.
Landsskatteretten
§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i
§§ 23-30 klager over afgørelser truffet af de lokale
skattemyndigheder, vurderingsankenævn og told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 2.
Landsskatteretten består af en
retspræsident, et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer.
Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 17
medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af
klager efter § 29 a i lov om registreringsafgift af
motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal
repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af
Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver
af disse medlemmer.
Stk. 3.
De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren
eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år.
Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den
resterende del af perioden.
Stk. 4.
Landsskatterettens præsident, dens
retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af
skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive
landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal
endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen
være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med
2 medlemmer.
Stk. 5.
For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3
medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1
være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være
beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af
stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager
retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere
retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme
afgørende.
Stk. 6.
Landsskatterettens præsident kan bestemme, at
kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i
afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den
pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er
voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter
reglerne i stk. 5.
Stk. 7.
Afgørelser, der vedrører afvisning af en
indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29,
kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en
kontorchef.
Stk. 8.
Landsskatterettens forretningsorden fastsættes
af skatteministeren.
Kapitel 2 A
Bindende forhåndsbesked m.v.
§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at
være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog
§ 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på
spørgsmål om den skattemæssige virkning for
spørgeren af en af denne påtænkt disposition
(forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har
kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til
Landsskatteretten.
Stk. 2.
Enhver, for hvem det skønnes at være af
væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de
skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som
spørgeren påtænker at foretage, når
Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre
spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.
Stk. 3.
Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives
endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.
Stk. 4.
Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17,
stk. 3, 2. pkt., at det stillede spørgsmål er af en
sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed,
eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises
spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende
forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige
virkning af en disposition, der er gennemført.
§ 20 B. En anmodning om bindende
forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til den centrale
told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af
betydning for svaret, som står til rådighed for
spørgeren.
Stk. 2.
Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der
betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i
§ 20 A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om
andres forhold som nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500
kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyrerne
tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.
Stk. 3.
Udover gebyret efter stk. 2 skal der i
tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det
tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse
af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers
tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller
afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved
besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det
omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer
til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I
sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om, at
tidsforbruget vil overstige 50 timer og dermed udløse betaling for
tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at
spørgeren får mulighed for at trække anmodningen
tilbage.
Stk. 4.
Skønner told- og skatteforvaltningen, at
spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og
skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller
dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet
afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes
tilstrækkeligt oplyst.
Stk. 5.
Reglerne i § 30 om syn og skøn i
landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende
forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag
fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn
og skøn.
§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende
forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B,
stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 2
. En forhåndsbesked efter § 20 A eller en
afgørelse efter § 48 a i lov om banker og sparekasser m.v. er bindende
for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En
bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende
for skattemyndighederne ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter
forhåndsbeskedens afgivelse.
Stk. 3.
En forhåndsbesked m.v. er ikke bindende i det
omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har
været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden,
herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget
til grund for forhåndsbeskeden.
§ 20 D. En afgørelse om størrelsen
af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge-
eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af tilsynsmyndigheden efter
skattekontrollovens § 6 D, er bindende for skattemyndighederne og
Landsskatteretten.
Stk. 2. Afgørelsen er ikke bindende i det omfang,
der er sket ændringer i forudsætninger, som har været
afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer
i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for
afgørelsen.
Kapitel 3
Klage og domstolsprøvelse
Klage til skatteankenævnet
§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds
afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen
skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i
skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om
afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af
årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i
udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra
afgørelsens dato.
Stk. 2.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale
skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage.
Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis
omstændighederne ved den påklagede afgørelse i
særlig grad taler derfor.
Stk. 3.
Forinden skatteankenævnet afgør en klage,
skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en
redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen.
Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens
påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at
fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage.
Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses
samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt
eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen
afgøres.
Stk.4.
Skatteankenævnets afgørelser træffes ved
kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er skatteankenævnet
berettiget til at foretage sådanne ændringer af
ansættelsen, der er en følge af klagen.
Stk. 5.
Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3
måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede
afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.
§ 21 A. Ved klage over den kommunale
skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35,
om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet
vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at
genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den
kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.
§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning
fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
skatteankenævnet, når der forelægges nævnet
oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det
skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et
væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget
tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for
følgende frister:
1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en
anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over
skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden
Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.
3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for
landsretten, eller landsrettens behandling af sagen er afsluttet.
4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret,
eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.
Stk. 2.
Skatteankenævnet kan imødekomme en
ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er
opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske særlige
omstændigheder taler derfor.
Klage til vurderingsankenævnene
§ 22 A. Klage over told- og skatteforvaltningens
afgørelser efter § 16 kan indgives af ejeren af den faste ejendom. Er
en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage
desuden indgives af den, der har anmodet om vurderingen. I de tilfælde,
der er omhandlet i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan både
køber og sælger klage over vurderingen. En ejer kan også
klage over vurderingen af en andens ejendom, når ejeren har en retlig
og økonomisk interesse deri. En kommune kan klage over vurderingen af
en ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes
at overtage.
Stk. 2.
Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen
indgives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen
videresender uden unødig forsinkelse klagen tillige med en udtalelse
om sagen til vurderingsankenævnet. Hvis told- og skatteforvaltningen
på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage
ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at
fastholde eller ændre ansættelsen, kan told- og
skatteforvaltningen undlade at videresende klagen til
vurderingsankenævnet.
Stk. 3.
Ved de almindelige vurderinger og
omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klage være indgivet
senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For
ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A
eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35 A, er
klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der
klages over. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige
omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte
frist.
Stk. 4.
Vurderingsankenævnet kan se bort
fra en overskridelse af klagefristen efter stk. 3, når særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 22 B. Hvis vurderingsankenævnet
ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse
eller fordeling i medfør af vurderingslovens § 33, skal
vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken
indflydelse ændringen får på afgørelsen eller
fordelingen.
§ 22 C. Klageren eller andre klageberettigede har
ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for
vurderingsankenævnet, før klagen afgøres.
Klage til Landsskatteretten
§ 23. Landsskatteretten påkender klager over
afgørelser af:
1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter
§ 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14,
stk. 4, og § 19, stk. 1.
2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter
§ 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19,
stk. 1.
3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2,
nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.
4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en
kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16
B, § 19, stk. 1, og § 22 B.
6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter
§ 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C,
stk. 1.
7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan
påklages til Landsskatteretten.
8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. §
5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører.
Stk. 2.
En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage
til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet.
Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 23 A. I de i § 23, stk. 1, nr. 5, nævnte
tilfælde kan klage indgives af de i § 22 A, stk. 1, nævnte
personer og kommuner.
Stk. 2.
Er der klaget over en vurdering af en
fast ejendom, kan den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre
vurderinger vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen,
for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i forbindelse med
klagen.
§ 24. En skatteansættelse af indkomst kan
påklages, når den klageberettigede mener,
1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne
om indkomstskat til staten,
2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle
fejl,
3) at indkomsten er ansat forkert,
4) at indkomstskatten er beregnet forkert,
5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav
var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens
foretagelse,
6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst
fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er
ansat forkert.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder skatteansættelse efter
lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.
§ 25. Klagen skal være modtaget i
Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den
afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter
udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en
fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 2.
Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den
afgørelse, der påklages, samt den til grund for
afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke
punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor.
Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med
klageskrivelsen i original eller kopi.
Stk. 3.
Hvis en klage er udformet eller begrundet på en
sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre
behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre
mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse
og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren
ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.
Stk. 4 .
Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift
på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte
grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis
afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales
inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som
bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte
afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller
delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en
efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens
afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis
klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen
tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den
myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager
sagen.
§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en
mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har
truffet den påklagede afgørelse, om at være
repræsenteret ved den mundtlige forhandling.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde
bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.
Stk. 4.
I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt
i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har
taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en
sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt om
nævnets forslag til sagens afgørelse.
§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed
til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan
på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om
retsmøde.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den
enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for
retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette
retsmøde.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en
begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne
fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart
overflødig.
§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne
klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en
ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage
sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en
følge af klagen.
Stk. 2.
Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige
meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og
begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse,
og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen
skal i øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i
afgørelsen.
§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra
klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af
Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som
ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan
lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger
kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de
havde foreligget tidligere.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning
om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis
retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler
derfor.
Stk. 3.
Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4,
anvendes tilsvarende i disse sager.
§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om
adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige
domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er
indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager
vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens
§ 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.
Stk. 2.
Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden
for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen
vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og
skøn i sagen.
Stk. 3.
Hvis en part begærer syn og skøn,
udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter
modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten,
hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i
§ 31, stk. 2, suspenderet.
Stk. 4.
Begæres syn og skøn udmeldt,
indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.
Domstolsprøvelse
§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden
lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller
toldmyndighed først indbringes for domstolene, når
afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste
administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade,
at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en
klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag
for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at
spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der
er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre
et uforholdsmæssigt retstab for parten.
Stk. 2.
Er der forløbet mere end 6 måneder efter
sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog
indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en
afgørelse.
Stk. 3.
En endelig administrativ afgørelse kan ikke
indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at
afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist
at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end
3 måneder efter, at afvisningen er sket.
§ 32. Sager om spørgsmål, som er
påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for
domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.
§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter
§ 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.
Stk. 2.
Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds
den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens
anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den
kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager,
der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning
ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter
stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer-
og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds
tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og
§ 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.
Stk. 3.
Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke
hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf.
dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.
Kapitel 3 A
Omkostningsgodtgørelse
§ 33 A. Der ydes en godtgørelse på 50
pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning
skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i §
33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse
på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen
har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
Stk. 2.
Godtgørelsen er på 100 pct. af de
godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge
regning skal betales eller er betalt i anledning af, at told- og
skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse, jf. § 14,
stk. 4, 2. pkt., eller den centrale told- og skatteforvaltning af egen drift
vil ændre en afgørelse truffet af den regionale told- og
skatteforvaltning eller told- og skatteforvaltningen forelægger en
skatteankenævnskendelse eller en ejendomsvurdering for
Ligningsrådet til ændring, jf. § 14, stk. 5, eller
Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller
Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret.
Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de
godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling
ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen, Ligningsrådet,
landsretten eller Højesteret.
Stk. 3.
Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er
eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf.
§ 30, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan
Ligningsrådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til
syn og skøn i en sag om bindende forhåndsbesked ved
Ligningsrådet, jf. § 20 B, stk. 5, skal godtgøres
fuldt ud.
Stk. 4.
Krav på godtgørelse efter stk. 1-3
kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde
overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den
sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for
retsforfølgning eller modregning.
§ 33 B. Den godtgørelsesberettigede er,
uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et
dødsbo:
1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over
en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 33 D, eller
som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.
2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som
er nævnt i § 33 D.
3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af
§ 33 D, fordi myndigheden skønner, at den
pågældende har en direkte retlig interesse i sagens
udfald.
§ 33 C. Godtgørelsesberettigede er
følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales
eller er betalt:
1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat
hos den godtgørelsesberettigede.
2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25,
stk. 4.
3) Udgifter til syn og skøn.
4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet
bevismateriale.
5) Pålagte sagsomkostninger.
6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en
afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller
prøves ved domstolene.
Stk. 2.
De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres
med:
1) Tilkendte sagsomkostninger.
2) Offentlig retshjælp.
3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov
om merværdiafgift (momsloven).
§ 33 D. Godtgørelse ydes
1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten
2) ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen
eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter
bemyndigelse fra skatteministeren
3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller
Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere
afgørelse
4) i en sag vedrørende skatter eller afgifter for EF-Domstolen,
hvor den godtgørelsesberettigede er part, og
5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om
ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af
forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder
dog ikke klager til Told- og Skattestyrelsen i sager vedrørende told
eller afgifter samt i sager om arbejdsgiverkontrol bortset fra
hæftelsessager.
Stk. 3.
Godtgørelse ydes endvidere ved
domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er
godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og
stk. 2.
§ 33 E. I sager, der afgøres
administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den
godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en
begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede
har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede
spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i
vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den
godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke
bindende for afgørelsen af spørgsmålet om
godtgørelsens størrelse.
Stk. 2.
Afgøres sagen af et
skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, kan
udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den kommunale skattemyndighed som
sekretariat for skatteankenævnet, af en kontorchef i Landsskatteretten
og af formanden for Ligningsrådet.
§ 33 F. Giver en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at
undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har
fået medhold i sin sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det
ansøgte godtgørelsesbeløb.
Stk. 2.
Er
godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som
efter stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en
rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr.
påbegyndt måned regnet fra dagen for modtagelsen af
ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.
Stk. 3.
Giver en ansøgning om
omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at
undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen,
herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge
ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.
Stk. 4.
Er
godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk.
3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede
tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den
godtgørelsesberettigede har ret til henstand, såfremt
afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages
eller indbringes for domstolene.
Stk. 5.
Har den
godtgørelsesberettigede tilbagebetalt
godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette
beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales
beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i
kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra
dagen for indbetaling af det opkrævede
godtgørelsesbeløb.
§ 33 G. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en
ansøgning om omkostningsgodtgørelse.
§ 33 H. Skatteministeren afgiver årligt en
redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v.
i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse.
§ 33 I. Medmindre højere straf er forskyldt
efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt
eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger til brug for beregningen af
omkostningsgodtgørelse.
Stk. 2.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 33 J. Skønnes en overtrædelse ikke
at ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1
nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om
indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette
tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder
videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og
inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.
§ 33 K. Bestemmelserne i dette kapitel tages op
til revision senest i folketingsåret 2006-07.
Kapitel 4
Ansættelsesfrister
§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og
skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som
nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en
skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets udløb.
Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få
ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3
år efter udløbet af det pågældende indkomstår
fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.
Ønsker en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, at få
ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den
klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det
pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger,
der kan begrunde ændringen.
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af
egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den
ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en
skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter
indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter
anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige
påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige
vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for
fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen,
skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages
inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.
Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i
skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så
vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6.
år efter indkomstårets udløb.
Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke
sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af
det år, som indkomståret træder i stedet for.
§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en
skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter
anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i
følgende tilfælde:
1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der
efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i
grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den
ejerboligværdi, der skal lægges til grund for
skatteansættelsen.
2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret
bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et
fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden
for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for
fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.
3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet
indkomstår.
4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den
skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i
kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet
indkomstår.
5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en
udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret
transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og
vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i
overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.
6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den
skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft
uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en
skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt
grundlag.
7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at
hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller
ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det
indkomstår, der har været til prøvelse i den første
sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det
indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5
år forud for underkendelsen af praksis.
8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige
skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller §
19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af den lokale
skattemyndighed, jf. kapitel 1.
9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen
ændres som følge af fejl begået af en
skatteansættende myndighed.
10) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at
overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter
ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45,
stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse
af en anden skattepligtig for samme eller for et andet
indkomstår.
Stk. 2.
En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1,
nr. 1-9, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst
5.000 kr.
Stk. 3.
En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1,
hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning
fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den
skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet
til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. §
34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Et punkt i en skatteansættelse kan ændres
af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende
myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller
Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.
§ 35 A.
Når et
vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en
vurdering, kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af
den pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets
eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring
heraf.
Kapitel 4 A
Særlige bestemmelser
§ 36. De lokale skattemyndigheder, de statslige
told- og skattemyndigheder, vurderingsmyndighederne samt
vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse i sager, i
det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til
sagen ved kendelse.
Stk. 2.
Ligningsrådet kan ikke træffe
afgørelse i sager, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling
til sagen ved kendelse.
§ 36 A. Ingen kan samtidig være medlem af
eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet
eller Landsskatteretten.
Stk. 2.
Medlemmer af kommunalbestyrelser,
skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten kan ikke
udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn. Et medlem af et
vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller
bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller
Landsskatteretten, skal fratræde.
§ 36 B. Told- og skatteforvaltningen kan foretage
fornøden besigtigelse af en ejendom i forbindelse med vurderingen af
ejendommen efter § 16 og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen
efter § 12 eller i forbindelse med Ligningsrådets revision af
ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1.
Stk. 2.
Vurderingsankenævnet kan
foretage fornøden besigtigelse af en ejendom.
Vurderingsankenævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen, jf. §
16 E, til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen.
§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder
skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i
straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til
oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de
under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme
gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og
inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde.
Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i
øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det
offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne
forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder
forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab
om forhold som de ovennævnte.
§ 37 A. Ægtefæller og
forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved
henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af
ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for
indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.
Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende
ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen
af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var
ægtefæller og samlevende.
§ 37 B. Er en privatretlig disposition betinget
af, at dispositionen tillægges nærmere angivne skatteretlige
virkninger (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning
for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over
for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at
skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.
Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise
at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse,
hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og
overskuelige.
§ 37 C. I det omfang en skatteansættelse
hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at
en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges
virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende
betingelser er opfyldt:
1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været
båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.
2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede
skattemæssige virkninger, der er væsentlige.
3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for
myndighederne.
4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen,
der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle
og overskuelige.
5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse
til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.
Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om
omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det,
der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en
bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20
B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af
omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis
anmodningen trækkes tilbage.
§ 38. Skatteministeren kan på sit
forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med
klage.
§ 38 A. Skatteministeren fastsætter landets
inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og
skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette
særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale
told- og skatteforvaltning.
Stk. 2.
Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og
skatteforvaltninger eller kommunale myndigheder til at træffe
afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan
ministeren fastsætte regler om adgang til at klage, herunder om, at der
ikke kan klages til anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 39. Loven træder i kraft den 1. april
1990.
Stk. 2.
Lov om skattemyndighedernes organisation og om
klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984,
som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988,
ophæves.
§ 40. § 4, stk. 1, § 31,
stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for skatteansættelser, der
vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For
skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår,
finder de hidtidige regler anvendelse.
§ 41. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler for lovens gennemførelse.
§ 42. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 22. juli 2002
Svend Erik Hovmand
/Hans Refslund
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger til de ændringer af skattestyrelsesloven,
der er foretaget efter den 13. september 2000.
2) Lov nr. 483 af 7. juni 2001 (Justering
af vurderingsorganisationen m.v.) trådte i kraft den 9. juni 2001.
3) Lov nr. 292 af 15. maj 2002
(Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og
vurderingsproceduren m.v.) trådte i kraft den 17. maj 2002.
4) Lov nr. 313 af 21. maj 2002
(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)
trådte i kraft den 23. maj 2002. Ændringer vedr.
skattestyrelseslovens §§ 2, 12 A, 23 og 24 har virkning for underskud og tab,
der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
5) Lov nr. 388 af 6. juni 2002 (Fuld
omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt
eller i overvejende grad, eller som videreføres af
skattemyndighederne) trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning
for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen ikke er
endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17.
januar 2002. Ændringen i styrelseslovens § 33 E har virkning for sager,
som rejses ved den pågældende myndighed fra og med dagen efter
lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og lov om vurdering af landets faste ejendomme Retsinformation · 24. oktober 2001
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1993 AFSNIT AJ - SKATTEMYNDIGHEDERNES ORGANISATION OG OPGAVER Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 17. juni 2009 om statsstøtte C 5/07 (ex N 469/05) vedrørende lempelse af oplysningspligten for rederier, der er omfattet af den danske tonnageskatteordning (meddelt under nummer K(2009) 4522) (Kun den danske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2009/868/EF) EU-lovgivning · 17. juni 2009