Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 28. april 2003 vedr. Gældseftergivelse ved rekonstruktion - skattepligt

KEN nr 9630 af 28/04/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet27. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 28. april 2003 vedr.

Gældseftergivelse ved rekonstruktion - skattepligt

A A/S klager for indkomståret 2000 over, at de stedlige

skattemyndigheder har anset gældseftergivelse, 4.925.449 kr., for

skattepligtig.

A A/S drev erhvervsvirksomhed med salg og reparationer af

tilbehør til automobiler. Selskabet havde binavnet B A/S. Aktiekapitalen i

selskabet var indtil 29. december 2000 ejet af C ApS, idet der denne dato

foretoges en kapitalforhøjelse, hvorefter 49 pct. af aktiekapitalen var ejet

af

D A/S, mens den resterende del af aktiekapitalen var ejet af C ApS. Selskabet

blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af 12. december 2001.

Selskabets regnskabsår fulgte kalenderåret.

Af selskabets balance pr. 1. august 2000 fremgår følgende

oplysninger vedrørende gældsforholdene i A A/S:

Ansvarlig lånekapital D A/S

2.908.070 kr.

Gældsbrev D

A/S

2.512.882 kr.

Renter D A/S

31.393 kr.

Mellemregning C ApS

398.973 kr.

Kreditinstitutter

2.696.328 kr.

Leverandører af varer og tjenesteydelser

2.131.279 kr.

Anden gæld

1.381.369 kr.

Læs alt

Den samlede, usikrede gæld udgjorde således 12.060.258 kr. Ved

aftale om gældskonvertering af 10. juli 2000 mellem D A/S og C ApS blev det

besluttet, at den ansvarlige lånekapital på 2.908.070 kr. skulle indfries til

kurs 5, samt at gældsbrevet på 2.512.882 kr. og mellemregningen på 398.937

kr.

begge skulle indfries til kurs 13,92. Ansættelsen af markedsværdien for

fordringerne blev fastsat på baggrund af vurderinger indhentet hos E I/S.

Gældsindfrielsen skulle ske samtidig med en kapitalforhøjelse således, at C

ApS’ modtagne beløb på 55.532 kr. skulle indskydes sammen med et kontant

beløb

på 100.000 kr. i selskabet. Samtidig skulle de 145.503 kr. og 350.000 kr.,

som

D A/S modtog ved gældsindfrielsen, indskydes sammen med et kontant beløb på

500.000 kr. i selskabet. Herved gennemførtes ovennævnte kapitalforhøjelse med

en forskydning af ejerforholdet til følge. Med henvisning til, at der var

tale

om en samlet ordning, samt at fordringerne ikke var blevet indfriet til en

kurs

under markedsværdien, har selskabet anset gældseftergivelserne for

skattefrie,

jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1.

De stedlige skattemyndigheder har anset gældseftergivelsen fra D

A/S for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6, idet myndighederne har

ment

der var tale om en singulær ordning. Til støtte herfor har myndighederne

anført, at den samlede gældseftergivelse udelukkende omfattede 5.851.282 kr.,

svarende til 48,52 pct. af selskabets samlede usikrede gæld. I

gældseftergivelsen var endvidere selskabets bankforbindelses tilgodehavende

på

2.696.328 kr. udeladt. Myndighederne har endvidere henvist til TfS 1992.296,

hvoraf det fremgik, at en samlet ordning krævede deltagelse af mere end 50

pct.

af selskabets samlede usikrede gæld. Eftergivelsen af C ApS var herefter

skattefri, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 1, idet selskabet var

koncernforbundet med denne kreditor, som herefter ikke havde fradrag for

tabet

på fordringen. Eftergivelsen af de to gældsforhold til D A/S var imidlertid

skattepligtige svarende til forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af

gælden og gældens værdi ved indfrielse, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4.

Selskabets repræsentant har anført, at gældseftergivelsen ikke

blev gennemført som en gældskonvertering, idet man efter offentliggørelsen af

TfS 2000.240 besluttede at adskille gældseftergivelsen og kapitalforhøjelsen.

Man besluttede således i efteråret 2000 at foretage en indfrielse af

gældsforholdene til markedskurs i overensstemmelse med det i aftale af 10.

juli

2000 beskrevne. Denne gældsindfrielse blev gennemført i oktober/november

2000,

mens kapitalforhøjelsen blev gennemført ved kontant indskud den 29. december

2000. Der blev imidlertid ikke udarbejdet nogen ny skriftlig aftale, og

gældsindfrielsen blev først efterposteret ved udgangen af regnskabsåret.

Selskabets repræsentant har herefter nedlagt påstand om, at

gældseftergivelserne var skattefrie efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1,

idet

der var tale om en samlet ordning. Til støtte herfor har repræsentanten

anført,

at der ikke kan opstilles absolutte krav til en samlet ordning om, at

gældseftergivelsen skal omfatte mere end 50 pct. af den samlede usikrede

gæld,

og at alene småkrav kan holdes udenfor. Såfremt man eksempelvis holdt fast i

et

absolut krav om, at alene småkrav kan holdes udenfor, da ville man give

større

eksterne kreditorer for stor magt i en situation, hvor man forhandlede om en

rekonstruktion. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en samlet ordning,

skal

ske på baggrund af samtlige forhold, hvorved ingen enkelte omstændigheder på

forhånd kan udelukke en positiv vurdering. Et af de væsentligt momenter, som

i

den konkrete sag skal indgå i vurderingen må være, at gældseftergivelsen

tilsigtede en reel rekonstruktion af selskabet. Repræsentanten har herved

henvist til Ole Bjørns kommentar trykt i SR-Skat 1993, side 317, samt Jane

Bolanders ”Skat ved gældseftergivelse”, side 142.

Med henblik på omfanget af den eftergivne gæld i forhold til den

samlede gæld har repræsentanten anført, at der ikke findes et absolut og

ufravigeligt krav om, at mindst 50 pct. af den samlede usikrede gæld skal

deltage i ordningen. Repræsentanten har henvist til forarbejderne til lov nr.

363 af 6. juni 1991, hvoraf det fremgik, at skatteministeren ikke ville

kategorisk afvise, at der kunne være tale om en samlet ordning, når blot 1/3

af

den usikrede gæld var omfattet af gældseftergivelsen. Af forarbejderne til

lov

nr. 412 af 14. juni 1995 fremgik det endvidere, at skatteministeren havde

udtalt,

at det var hensigtsmæssigt at kommentere konkrete grænser for, hvornår der

foreligger en samlet ordning. Endelig har repræsentanten henvist til

kendelserne offentliggjort i TfS 1984.46, TfS 1993.324 og TfS 1995.617, der

alle havde anerkendt en samlet ordning, hvor mindre end 50 pct. af den

samlede

usikrede gæld var omfattet.

For så vidt angår størrelsen af de ikke-deltagende gældsposter

har repræsentanten anført, at der ikke af forarbejderne til kursgevinstloven

kan udledes en absolut betingelse, hvorefter kun småkrav kan holdes uden for

en

samlet ordning. På baggrund heraf har repræsentanten konkluderet, at der var

tale om en samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter kursgevinstlovens § 2 skal selskaber, fonde og foreninger

m.v. omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, som

udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i

kursgevinstlovens § 1.

Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en

samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved

indkomstopgørelsen, medmindre gælden derved nedskrives til et lavere beløb

end

fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet, jf.

kursgevinstlovens § 24, stk. 1.

Skattefritagelsen efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1, omfatter

således kun den del af nedskrivningen, som bringer gælden ned til dens reelle

værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen. Det forhold, at der

efter

§ 24, stk. 1, skal være tale om en samlet ordning, er ikke til hinder for, at

der også kan foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor blot en enkelt

eller enkelte hovedkreditorer deltager i ordningen.

Retten finder på baggrund af en konkret vurdering ikke, at

gældseftergivelsen kan betragtes som en samlet ordning, jf. kursgevinstlovens

§

24, stk. 1. Retten har herved henset til, at den samlede gældseftergivelse

alene omfattede 48,52 pct. af selskabets samlede usikrede gæld, og at bankens

fordring på 2.696.328 kr. blev udeholdt af gældseftergivelsen. Eftergivelsen

af

en del af gælden til D A/S må herefter betragtes som skattepligtig, jf.

kursgevinstlovens § 6, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter