Landsskatteretskendelse af 28. april 2003 vedr. Gældseftergivelse ved rekonstruktion - skattepligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 28. april 2003 vedr.
Gældseftergivelse ved rekonstruktion - skattepligt
A A/S klager for indkomståret 2000 over, at de stedlige
skattemyndigheder har anset gældseftergivelse, 4.925.449 kr., for
skattepligtig.
A A/S drev erhvervsvirksomhed med salg og reparationer af
tilbehør til automobiler. Selskabet havde binavnet B A/S. Aktiekapitalen i
selskabet var indtil 29. december 2000 ejet af C ApS, idet der denne dato
foretoges en kapitalforhøjelse, hvorefter 49 pct. af aktiekapitalen var ejet
af
D A/S, mens den resterende del af aktiekapitalen var ejet af C ApS. Selskabet
blev taget under konkursbehandling ved konkursdekret af 12. december 2001.
Selskabets regnskabsår fulgte kalenderåret.
Af selskabets balance pr. 1. august 2000 fremgår følgende
oplysninger vedrørende gældsforholdene i A A/S:
Ansvarlig lånekapital D A/S
2.908.070 kr.
Gældsbrev D
A/S
2.512.882 kr.
Renter D A/S
31.393 kr.
Mellemregning C ApS
398.973 kr.
Kreditinstitutter
2.696.328 kr.
Leverandører af varer og tjenesteydelser
2.131.279 kr.
Anden gæld
1.381.369 kr.
Læs alt
Den samlede, usikrede gæld udgjorde således 12.060.258 kr. Ved
aftale om gældskonvertering af 10. juli 2000 mellem D A/S og C ApS blev det
besluttet, at den ansvarlige lånekapital på 2.908.070 kr. skulle indfries til
kurs 5, samt at gældsbrevet på 2.512.882 kr. og mellemregningen på 398.937
kr.
begge skulle indfries til kurs 13,92. Ansættelsen af markedsværdien for
fordringerne blev fastsat på baggrund af vurderinger indhentet hos E I/S.
Gældsindfrielsen skulle ske samtidig med en kapitalforhøjelse således, at C
ApS’ modtagne beløb på 55.532 kr. skulle indskydes sammen med et kontant
beløb
på 100.000 kr. i selskabet. Samtidig skulle de 145.503 kr. og 350.000 kr.,
som
D A/S modtog ved gældsindfrielsen, indskydes sammen med et kontant beløb på
500.000 kr. i selskabet. Herved gennemførtes ovennævnte kapitalforhøjelse med
en forskydning af ejerforholdet til følge. Med henvisning til, at der var
tale
om en samlet ordning, samt at fordringerne ikke var blevet indfriet til en
kurs
under markedsværdien, har selskabet anset gældseftergivelserne for
skattefrie,
jf. kursgevinstlovens § 24, stk. 1.
De stedlige skattemyndigheder har anset gældseftergivelsen fra D
A/S for skattepligtig efter kursgevinstlovens § 6, idet myndighederne har
ment
der var tale om en singulær ordning. Til støtte herfor har myndighederne
anført, at den samlede gældseftergivelse udelukkende omfattede 5.851.282 kr.,
svarende til 48,52 pct. af selskabets samlede usikrede gæld. I
gældseftergivelsen var endvidere selskabets bankforbindelses tilgodehavende
på
2.696.328 kr. udeladt. Myndighederne har endvidere henvist til TfS 1992.296,
hvoraf det fremgik, at en samlet ordning krævede deltagelse af mere end 50
pct.
af selskabets samlede usikrede gæld. Eftergivelsen af C ApS var herefter
skattefri, jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 1, idet selskabet var
koncernforbundet med denne kreditor, som herefter ikke havde fradrag for
tabet
på fordringen. Eftergivelsen af de to gældsforhold til D A/S var imidlertid
skattepligtige svarende til forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af
gælden og gældens værdi ved indfrielse, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4.
Selskabets repræsentant har anført, at gældseftergivelsen ikke
blev gennemført som en gældskonvertering, idet man efter offentliggørelsen af
TfS 2000.240 besluttede at adskille gældseftergivelsen og kapitalforhøjelsen.
Man besluttede således i efteråret 2000 at foretage en indfrielse af
gældsforholdene til markedskurs i overensstemmelse med det i aftale af 10.
juli
2000 beskrevne. Denne gældsindfrielse blev gennemført i oktober/november
2000,
mens kapitalforhøjelsen blev gennemført ved kontant indskud den 29. december
2000. Der blev imidlertid ikke udarbejdet nogen ny skriftlig aftale, og
gældsindfrielsen blev først efterposteret ved udgangen af regnskabsåret.
Selskabets repræsentant har herefter nedlagt påstand om, at
gældseftergivelserne var skattefrie efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1,
idet
der var tale om en samlet ordning. Til støtte herfor har repræsentanten
anført,
at der ikke kan opstilles absolutte krav til en samlet ordning om, at
gældseftergivelsen skal omfatte mere end 50 pct. af den samlede usikrede
gæld,
og at alene småkrav kan holdes udenfor. Såfremt man eksempelvis holdt fast i
et
absolut krav om, at alene småkrav kan holdes udenfor, da ville man give
større
eksterne kreditorer for stor magt i en situation, hvor man forhandlede om en
rekonstruktion. Vurderingen af, hvorvidt der er tale om en samlet ordning,
skal
ske på baggrund af samtlige forhold, hvorved ingen enkelte omstændigheder på
forhånd kan udelukke en positiv vurdering. Et af de væsentligt momenter, som
i
den konkrete sag skal indgå i vurderingen må være, at gældseftergivelsen
tilsigtede en reel rekonstruktion af selskabet. Repræsentanten har herved
henvist til Ole Bjørns kommentar trykt i SR-Skat 1993, side 317, samt Jane
Bolanders ”Skat ved gældseftergivelse”, side 142.
Med henblik på omfanget af den eftergivne gæld i forhold til den
samlede gæld har repræsentanten anført, at der ikke findes et absolut og
ufravigeligt krav om, at mindst 50 pct. af den samlede usikrede gæld skal
deltage i ordningen. Repræsentanten har henvist til forarbejderne til lov nr.
363 af 6. juni 1991, hvoraf det fremgik, at skatteministeren ikke ville
kategorisk afvise, at der kunne være tale om en samlet ordning, når blot 1/3
af
den usikrede gæld var omfattet af gældseftergivelsen. Af forarbejderne til
lov
nr. 412 af 14. juni 1995 fremgik det endvidere, at skatteministeren havde
udtalt,
at det var hensigtsmæssigt at kommentere konkrete grænser for, hvornår der
foreligger en samlet ordning. Endelig har repræsentanten henvist til
kendelserne offentliggjort i TfS 1984.46, TfS 1993.324 og TfS 1995.617, der
alle havde anerkendt en samlet ordning, hvor mindre end 50 pct. af den
samlede
usikrede gæld var omfattet.
For så vidt angår størrelsen af de ikke-deltagende gældsposter
har repræsentanten anført, at der ikke af forarbejderne til kursgevinstloven
kan udledes en absolut betingelse, hvorefter kun småkrav kan holdes uden for
en
samlet ordning. På baggrund heraf har repræsentanten konkluderet, at der var
tale om en samlet ordning omfattet af kursgevinstlovens § 24.
Landsskatteretten skal
udtale:
Efter kursgevinstlovens § 2 skal selskaber, fonde og foreninger
m.v. omfattet af selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, som
udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer som nævnt i
kursgevinstlovens § 1.
Gevinst på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en
samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig akkord) medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen, medmindre gælden derved nedskrives til et lavere beløb
end
fordringens værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet, jf.
kursgevinstlovens § 24, stk. 1.
Skattefritagelsen efter kursgevinstlovens § 24, stk. 1, omfatter
således kun den del af nedskrivningen, som bringer gælden ned til dens reelle
værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen. Det forhold, at der
efter
§ 24, stk. 1, skal være tale om en samlet ordning, er ikke til hinder for, at
der også kan foreligge en frivillig akkord i de tilfælde, hvor blot en enkelt
eller enkelte hovedkreditorer deltager i ordningen.
Retten finder på baggrund af en konkret vurdering ikke, at
gældseftergivelsen kan betragtes som en samlet ordning, jf. kursgevinstlovens
§
24, stk. 1. Retten har herved henset til, at den samlede gældseftergivelse
alene omfattede 48,52 pct. af selskabets samlede usikrede gæld, og at bankens
fordring på 2.696.328 kr. blev udeholdt af gældseftergivelsen. Eftergivelsen
af
en del af gælden til D A/S må herefter betragtes som skattepligtig, jf.
kursgevinstlovens § 6, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ikke skattefri del af kursgevinst på pantebrev – Gevinst og tab efter ejendomsavancebeskatningsloven – Gevinst og tab efter afskrivningsloven Landsskatteretten · 10. januar 2025
- SKAT har ikke genoptaget og nedsat den selvangivne indkomst med 45 mio. kr. vedrørende en singulær akkord i datterselskabet [virksomhed1] A/S, som SKAT ikke… Landsskatteretten · 25. april 2019
- SKAT har ikke genoptaget og nedsat selskabets indkomst med 45. mio. kr. vedrørende en indtægtsført gevinst på 45 mio. kr. vedrørende en gevinst på akkorderet… Landsskatteretten · 25. april 2019
- Nedskrivning af gæld - koncerninterne overdragelser af fordringer - værdiansættelser Retsinformation · 11. juli 2020
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Rekonstruktion gældseftergivelse og gældskonvertering fra andelsbeskattet moderselskab Retsinformation · 25. februar 2002
Lignende dokumenter
- Afkald på regresfordring. Gældseftergivelse. Underskudsbegrænsning Retsinformation · 15. marts 2018
- Skattefrit afkald på regresfordring Retsinformation · 22. marts 2017
- Tilførslen af egenkapital fra hovedaktionæren kunne gennemføres uden skattepligt Retsinformation · 31. januar 2019
- Landsskatteretskendelse af 12. maj 2003 vedr. Gældseftergivelse af lån fra fond interesseforbundne parter Retsinformation · 28. oktober 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for tab ved salg af aktier i konkursramt selskab Retsinformation · 25. marts 2004
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018