Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.540 afgørelser
Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 4 299
- § 25 280
- § 17 271
- § 26 265
- § 1 231
- § 14 223
- § 29 208
- § 23 169
- § 6 166
- § 21 155
- § 32 130
- § 33 121
- § 24 120
- § 3 116
- § 20 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i klagerens kapitalindkomst med 279.000 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få genoptaget og ændret skatteansættelserne for indkomstårene forud for indkomståret 2018 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Kursgevinst ved omlægning af lån fra GBP til danske kroner – Kursgevinst ved afdrag, ejendommens salgssum – Kursgevinst ved afdrag, Top Up-betaling m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, med de
ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001,
§ 7
i lov nr. 313 af 21. maj 2002 og § 4 i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Denne lov omfatter
1)
gevinst og tab ved
afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer,
pantebreve
og gældsbreve,
2)
gevinst og tab ved
frigørelse for gæld og
3)
gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter uden hensyn til de
regler, der gælder for det underliggende aktiv.
Stk. 2.
Fordringer
og gæld i danske kroner betragtes efter denne lov som fordringer og gæld i
Læs alt
fremmed valuta, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold
til
en eller flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes
som
fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis restgælden
reguleres i forhold til danske kroner.
Stk. 3.
Loven
omfatter ikke gevinst og tab på fordringer og gæld, der indgår i beskatningen
af avance ved salg af fast ejendom, der henhører til den skattepligtiges
næringsvej, jf. statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller
fortjeneste,
der beskattes efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse
af visse ejerlejligheder m.v.
Stk. 4.
Loven
omfatter endvidere ikke gevinst og tab på konvertible obligationer og
præmieobligationer.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2.
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som
omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i
kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer
§ 3.
Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, jf. dog §§ 4 og 5.
§ 4.
Tab
på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det
ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne.
Stk. 2.
Ved
koncernforbundne selskaber forstås
1)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i hvert selskab,
2)
selskaber og
foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller
på
noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af
stemmerne i hvert selskab,
3)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert
selskab, eller
4)
en fond og selskaber,
hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert
selskab.
Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og
samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som
alene
er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i
aktier.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt
vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor
ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter
ophør
af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på
børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer.
Stk. 4.
Stk. 1
finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede
renter
er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor
ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet
efter
ophør af sambeskatning.
Stk. 5.
Stk. 1
finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved
køb
og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,
såfremt
koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige
drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til
medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.
§ 5.
Tab
på en fordring kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen eller
gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Gæld
§ 6.
Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst,
jf. dog §§ 7, 8 og 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved
akkord
m.v.
§ 7.
Tab
ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages.
Dette gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er
lig med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38,
jf.
§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som
indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det
ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter
udviklingen i samme indeks.
Stk. 2.
Tab på gæld
kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs
i
forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller
højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
§ 8.
Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4,
stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4,
stk. 1,
eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
ikke
kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved
eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end
fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og
2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske
koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter
§ 4, stk. 1, eller
efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,
ikke ville kunne fradrage det
tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark,
og
det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget.
Realkreditinstitutter m.v.
§ 9.
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer
af
udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7,
stk. 2, jf. dog § 10.
§ 10.
Realkreditinstitutter,
der er godkendt i henhold til realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke
medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst:
1)
Lån i danske kroner,
der udbetales på grundlag af realkreditobligationer eller andre værdipapirer,
og de herved udstedte værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet
inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på de udstedte
værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem indkomstårets
kursgevinst og kurstab som følge af mindre tidsmæssige afvigelser mellem
forfaldsterminer og mellem indfrielser og de dertil hørende udtrækninger,
2)
indekslån og
indeksobligationer,
3)
lån og obligationer,
der er ydet henholdsvis udstedt efter § 17, stk. 1, 2. pkt., og
§ 20 i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af
15.
august 1989,
4)
lån ydet til yngre
jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110
af
25. februar 1991, kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk
Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og
ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til tørkeramte jordbrugere, kontantlån
ydet til jordbrugere af Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om
statsgaranti
for gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er eller bliver
optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk Landbrugs
Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet, at refinansiering
skal finde sted som kontantlån,
5)
henstandslån, der er
ydet i henhold til lov nr. 481 af 5. november 1980, kollegielån, der er ydet
i
henhold til lov nr. 235 af 8. juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til
§ 4 b i lov om midlertidig offentlig støtte til almennyttigt
boligbyggeri,
jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr. 261 af
8.
juni 1978,
6)
kontantlån i danske
kroner og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af
realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven eller
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.
Stk. 2.
Den del af
rentebetalingerne på kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med
stk. 1, nr. 2, 3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den
amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.
Stk. 3.
Ved
kontantlån ydet på basis af obligationer til overkurs kan den del af
obligationsrenteudgiften, som overstiger låntagernes renteindbetalinger
ifølge
kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor realkreditobligationer
eller
andre værdipapirer udstedes i forbindelse med instituttets indgåelse af
kursaftaler, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller refinansieres lån,
der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6, på grundlag af de
udstedte
værdipapirer.
Stk. 5.
Reglerne i
§ 9 finder dog anvendelse på gevinst og tab på lån som nævnt i
stk. 1, der skyldes debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på
tidspunktet for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning
forstås
det tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra
engagementskontoen til ejendomskontoen.
§ 11.
Erhverver et obligationsudstedende selskab m.v. egne obligationer, betragtes
dette ikke som bortfald af gæld som følge af sammenfald af debitor og
kreditor
(konfusion), medmindre obligationerne annulleres.
Kapitel 3
Personer
§ 12.
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er
skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som
omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i
kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer og pengenæring
§ 13.
Hvis personen eller dødsboet udøver næring ved køb og salg af fordringer
eller
driver næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på
fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 18.
Stk. 2.
Godtgøres
det, at en fordring er erhvervet uden for den skattepligtiges
næringsvirksomhed
og ikke senere er indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab
på
en sådan fordring.
Andre fordringer
§ 14.
Tab på fordringer kan ikke fradrages, jf. dog §§ 16 og 17.
Stk. 2.
Gevinst på
fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med
en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter
§ 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf.
stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste
tilsagte indfrielsessum.
Stk. 3.
En debitors
overtagelse af en forpligtelse betragtes efter stk. 2 ikke som påtagelse
af en ny forpligtelse, når forpligtelsens overgang kan gennemføres uden
særlig
godkendelse fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og
lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny
forpligtelse.
Stk. 4.
En fordring
med variabel rente omfattes af stk. 2 og 3. En sådan fordring anses for
forrentet lavere end mindsterenten, hvis rentens variation og vilkårene for
opsigelse medfører, at kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra
indfrielseskursen.
§ 15.
Gevinst på fordringer medregnes i det omfang, den pågældende fordring er
erhvervet for lånte midler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervelse
for lånte midler efter stk. 1 anses at foreligge, hvis den
skattepligtige
i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart
misforhold
til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af
usædvanlig kredit ligestilles med lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1
finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at de
fradragsberettigede udgifter vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de pågældende
fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende lånet og
fordringerne under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter
stk. 1.
§ 16.
Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog
§ 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets nettogevinst
eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 23,
overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav erhvervet ved
kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer på selskaber, hvorover den
skattepligtige har eller har haft en indflydelse som omhandlet i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller tab på
fordringer
på den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn
og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke
fradrages. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4. pkt.
opgøres
på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden
hensyn til ændringer i valutakurserne.
§ 17.
For tab på fordringer, der er erhvervet som vederlag i næring og for tab på
fordringer, der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige
drift af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a
anvendelse, jf. dog § 18.
Tab på fordringer omfattet af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst
§ 18.
Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på en fordring ikke fradrages, såfremt
renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen omfattet af denne
lov som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst.
Gæld og pengenæring
§ 19.
Hvis personen eller dødsboet driver næringsvirksomhed ved finansiering og
gælden vedrører denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og
§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
Stk. 2.
Tab ved
indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig
med
eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf.
§ 14. Skattepligtige, der både har fordringer og gæld, som
indeksreguleres,
kan dog fradrage tab ved indeksregulering i det omfang, det ikke overstiger
gevinst i samme indkomstår ved indeksregulering efter udviklingen i samme
indeks.
Stk. 3.
Tab på gæld
kan ikke fradrages, såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs
i
forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig med eller
højere end den mindsterente, der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
Anden gæld
§ 20.
Gevinst og tab på gæld skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst efter §§ 21-23.
§ 21.
Gevinst ved eftergivelse, forældelse, konfusion eller præklusion af gæld
medregnes i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen m.v., jf. tillige
§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 22.
Hvis en fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringens værdi på
tidspunktet
for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som debitor skal
indfri,
skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og § 26, stk. 4,
anvendes ikke. En debitors overtagelse af en gæld, der er stiftet på de
vilkår,
som er nævnt i 1. pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse
tilfælde
opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem
fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb, som debitor skal
indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,
stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet)
er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets
udbetaling, eller hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er
afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og lånet er baseret på
obligationer, der ikke oversteg pari på tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt.
gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis kreditor er et af de i § 38,
stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og fordringen
(obligationslånet)
ved debitors påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter
§ 38, jf. § 14.
Stk. 2.
Hvis en
fordring stiftes på sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende
rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid,
skal
gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer
ved
frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring, medregnes. Reglen i 1. pkt.
gælder ikke, hvis renten varierer månedsvis og lånet er baseret på
fastforrentede realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af
de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.
Stk. 3.
Gevinst,
som en debitor opnår ved ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et
kontantlån i danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i
henhold til realkreditloven eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut
omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes. Det gælder dog ikke
indfrielse, som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i
forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden indfries eller
opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder efter
afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der for sælger
henholdsvis køber er tale om første indfrielse inden for det pågældende
tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem ægtefæller,
medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i separation eller
skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en persons afståelse af
en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og
2
eller fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes ægtefælle på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende
indflydelse på selskabets handlemåde.
Stk. 4.
Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse, såfremt indfrielsen sker efter
krav fra realkreditinstituttet. Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke
anvendelse ved indfrielse, som sker i forbindelse med en efterlevende
ægtefælles overtagelse af en fast ejendom i forbindelse med skifte af et
dødsbo
eller ved udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo. 2.
pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde ægtefælle på tidspunktet for
dødsfaldet var ejer af den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2.
pkt.,
for indfrielse eller opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende
anvendelse, idet der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunktet
i
denne sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller tidspunktet
for udlevering.
§ 23.
Gevinst og tab på gæld i fremmed valuta medregnes i det omfang, gevinsten
eller
tabet ikke er omfattet af § 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets
nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af
§ 16, overstiger 1.000 kr.
Kapitel 4
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24.
2)
Gevinst
på gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en
debitor og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld
(frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives til et lavere
beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen.
Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til
aktier eller konvertible obligationer.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for gevinst på gæld som følge af
gældssanering.
Kapitel 5
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer og
gæld
§ 25.
3)
Gevinst
og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten eller
tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og
§ 22, stk. 1, samt §§ 36 og 37.
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede
obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som
følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.
§ 33,
stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for
henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret
obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta.
Når
lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse
fra skatteministeren.
Stk. 3.
Uanset
stk. 2 og 5 kan den skattepligtige vælge at opgøre gevinst og tab efter
stk. 1, for så vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld
omfattet af § 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19,
stk. 2, og § 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer
omfattet af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og
§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 4.
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer
af
udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal
anvende lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal
selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte
institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende
lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der udøver
virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens
§ 77, stk. 2, for at udgøre ét institut.
Stk. 5.
Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog
stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
§ 26.
Gevinst eller tab på fordringer opgøres som forskellen mellem
anskaffelsessummen og afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes
kursværdien på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør
at
have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Stk. 2.
Ved
afståelse af obligationer, som er registreret i en værdipapircentral,
anvendes
den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme
fondskode.
Stk. 3.
Hvis en
skattepligtig ejer fordringer i fremmed valuta, som er udstedt på ens vilkår
af
samme udsteder og erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den
gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder
for
gæld i fremmed valuta.
Stk. 4.
Gevinst
eller tab på gæld opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen
af
gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker indfrielsen gennem
afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til forholdet mellem på den ene
side indfrielsessummen med fradrag af anskaffelsessummen og på den anden side
indfrielsessummen.
Stk. 5.
Hvis
fordringen eller gælden er erhvervet eller stiftet før skattepligtens
indtræden, finder reglerne i § 36 om anskaffelsestidspunktet og
anskaffelsessummen anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt
hjemsted
her i landet finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med
opgørelse
af gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.
§ 27.
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer
af
udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal
værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets udlånsvirksomhed, til det
beløb, hvormed fordringen kan indfries. For konverterbare lån skal
værdiansættelsen
dog ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens
indfrielseskurs.
Stk. 2.
Ved
refinansiering eller hel eller delvis indfrielse af fordringer som nævnt i
stk. 1 skal den del af instituttets gæld, der modsvarer indfrielsen
eller
refinansieringen, ved indkomstårets udløb værdiansættes til gældens
indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker annullation.
§ 28.
Selskaber,
der er omfattet af pensionsafkastningsbeskatningslovens § 1,
stk. 1,
skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af
gevinst og tab på fastforrentede fordringer.
Stk. 2.
Ved
opgørelse af gevinst og tab på indeksregulerede obligationer skal selskaber
som
nævnt i stk. 1 medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge
dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen. Herudover
medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal selskaberne
anvende
de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige opgørelsesprincipper.
Kapitel 6
Finansielle kontrakter
§ 29.
Skattepligtige omfattet af § 2, jf. § 9, eller § 12 skal
medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og
salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab
medregnes efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2.
Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor afviklingstidspunktet ligger
senere end aftaletidspunktet, når afvikling finder sted inden for den
afviklingsfrist, der på området anses for at være sædvanlig.
§ 30.
§ 29 anvendes ikke på
1)
aftaler vedrørende
fast ejendom,
2)
tegningsretter til
aktier m.v., der omfattes af aktieavancebeskatningsloven,
3)
kurssikring ved
optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller indfrielse af realkreditlån
eller realkreditlignende lån,
4)
konverteringsretter
knyttet til obligationer, pantebreve, gældsbreve og andre pengefordringer,
5)
aftaler om køb og
salg af aktier,
6)
valutakontrakter i
forbindelse med køb og salg af værdipapirer, når valutakontraktens løbetid
svarer til sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som
valutakontrakten vedrører,
7)
sædvanlige aftaler om
levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller
til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt
valutakontrakter indgået i forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er
noteret
på børs, og
8)
aftaler om hel eller
delvis afståelse af virksomhed og andele af en virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for realkreditinstitutter og andre
kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et led i det pågældende instituts
næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 3.
4)
Det
er en betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen
kun kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en
betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og 2. pkt.
gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28.
For så vidt angår kurssikring
ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt.,
kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i forbindelse med
overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår
som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som
nævnt i § 22, stk. 4.
Stk. 4.
Uanset
reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis
der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der indgået
modgående kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier,
der er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun
anvendelse for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er
omfattet
af ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger
betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den
skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab, jf. § 4,
stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af et
selskab m.v., hvori den skattepligtige er hovedaktionær, jf.
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, eller omvendt.
Stk. 5.
Uanset
reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29 dog anvendelse for
skattepligtige, der udøver næring ved køb og salg af fordringer og
finansielle
kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 6.
Kontrakter,
der efter stk. 1-5 ikke omfattes af § 29, behandles efter
skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31.
5)
Skattepligtige
omfattet af § 2, jf. § 9, kan fradrage tab på kontrakter, der
indeholder ret eller pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i
stk. 2-4.
De i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst på en
kontrakt, som vedrører aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 2
a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke selskaber m.v., der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke
for
livsforsikringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 13,
stk. 8-13.
Stk. 2.
6)
Tab
på en kontrakt som nævnt i stk.1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet
ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter
som
nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
6)
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i
indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter
omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at
erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere indkomstår,
hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et tidligere
indkomstår.
Stk. 4.
Stk. 1-3
gælder tilsvarende for kontrakter, som er baseret på et aktieindeks.
§ 32.
Skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det
omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på
kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at erhverve
aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3, og tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 2.
6)
Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det
omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige
nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.
Stk. 3.
6)
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i
indkomstårets og de følgende
indkomstårs
nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et
tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2 og ikke
kan
fradrages i indkomstårets nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til
fradrag i en eventuel ægtefælles nettogevinster i indkomståret på kontrakter.
Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets
udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes inden for hvert
af
de følgende indkomstår overføres til fradrag i den anden ægtefælles
nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke kan fradrages i den
skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det pågældende indkomstår.
Opgørelse af gevinst og tab på kontrakter
§ 33.
Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af
kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst
eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og
kontraktens
anskaffelsessum. Hvis kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden,
finder reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og
kildeskatteloven om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse,
jf. § 36. Er kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens værdi
ved
indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og realiseret i samme
indkomstår, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsesværdien
og anskaffelsessummen. Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne
aktiv eller passiv for erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og
til
markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at gevinst og tab
medregnes efter realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en
betingelse for denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som led
i
virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra
virksomheden,
og at beskatning efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe
for
virksomheden.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 34.
Erhvervelse og afståelse af en fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller
arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som
anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der
er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat
af
den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller
indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller afståelsessum den
pågældende fordrings eller kontrakts handelsværdi på
overdragelsestidspunktet.
Reglerne i 1.-3. pkt. gælder ikke i det omfang, erhververen efter
skattelovgivningens regler indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 35.
Indskud af en fordring eller en kontrakt i en rateopsparing i pensionsøjemed,
i
en opsparing i pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, samt
indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning, der er
omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse. Som
afståelsessum
anses værdien på indskudstidspunktet. Udlodning af en fordring eller en
kontrakt fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i
pensionsøjemed eller en selvpensioneringsordning, fra en
børneopsparingsordning
eller en boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med
erhvervelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 36.
En
fordring eller gæld, jf. dog stk. 2, samt en kontrakt, der bliver
omfattet
af skattepligt her i landet, og som ikke i forvejen er omfattet af
skattepligt
her i landet, anses for anskaffet eller stiftet på det faktiske
anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf.
selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab
m.v. eller en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver
hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1.
pkt.
med indtræden af skattepligt her i landet.
Stk. 2.
Ved
skattepligtens indtræden anses gæld, der er stiftet på de vilkår, som er
nævnt
i § 22, stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for
skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den skattepligtige gevinst
ved skattepligtens indtræden som forskellen mellem gældens værdi på
tidspunktet
for skattepligtens indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.
§ 37.
Gevinst og tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne
i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en
fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og
denne skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død. Når en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået
mellem
Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden
for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør
af
skattepligt.
Stk. 2.
Gevinst og
tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i
§§ 25-28 og §§ 31-34, dog at værdien ved realisationen
træder i stedet for afståelses- eller indfrielsessummen.
Stk. 3.
Reglerne i
stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter
kildeskattelovens §§ 1 eller 2 og for selskaber m.v., der har været
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder
på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret eller
flytningen af skattemæssigt hjemsted. Reglerne i stk. 1 gælder dog også,
hvis fordringen eller kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges
ægtefælle
og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder
ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens skattemæssige
stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4.
Skat, der
er betalt til fremmed stat, til Færøerne eller Grønland af gevinst ved
afståelse eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang,
den betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet. Fradraget
kan
dog højst udgøre et beløb, der svarer til den danske skat. Hvis der er
indgået
en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, med Færøerne eller med
Grønland, gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det, som
denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget krav på at oppebære
efter
overenskomsten. Når der sker beskatning ved ophør af skattepligt for
fordringer, gæld eller kontrakter, der har været omfattet af skattepligt
efter
kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog
ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller
selskabet er hjemmehørende.
Stk. 5.
Reglerne i
stk. 1-4, jf. § 29, finder tilsvarende anvendelse for aftaler om
køb
og salg af aktier, uanset om de pågældende aftaler er omfattet af § 30,
stk. 1, nr. 5, og dermed ellers skal behandles efter skattelovgivningens
almindelige regler, jf. § 30, stk. 6. Dog finder 1. pkt. ikke
anvendelse for køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens
§ 28, stk. 6 eller 7.
Stk. 6.
Reglerne i
kildeskattelovens § 26 A, stk. 2, og § 26 B gælder ikke for
overdragelse af fordringer og kontrakter omfattet af stk. 1 og aftaler
omfattet af stk. 5 mellem ægtefæller, der efter reglerne i
kildeskattelovens § 4 anses for samlevende, hvis en af ægtefællerne
skattemæssigt er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 38.
Mindsterenten fastsættes for halvårene januar-juni og
juli-december,
jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på
grundlag
af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs
A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage
forud
for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to
decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på
Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over
pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2.
pkt.
beregnede gennemsnitsrente ganget med7
/8
og nedrundet
til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest
femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.
Er den
effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3. pkt., i 10 på hinanden
følgende
børsdage i perioden fra og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil
påbegyndelsen af en ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2
procentpoints højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit,
der danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets mindsterente,
beregnes
mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på grundlag af et simpelt
gennemsnit
af den effektive obligationsrente i disse 10 børsdage i stedet for
gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt. Den således beregnede
mindsterente
er gældende for perioden fra og med den 10. børsdag efter den sidste af de
nævnte 10 børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt. får
tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest forudgående ændring af
mindsterenten. Denne forhøjelse finder dog ikke sted, hvis restperioden er
mindre end 20 børsdage.
Stk. 3.
Mindsterenten er 21
/2
pct. for indeksregulerede
obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
Kongeriget
Danmarks Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S
samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens
§ 3. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af
pengeinstitutter.
1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og fordringer, som reguleres fuldt
ud
efter udviklingen i de af Danmarks Statistik beregnede forbrugerprisindeks
eller nettoprisindeks. Ved anvendelse af § 14, stk. 2, sidste pkt.,
ses bort fra den tilsagte regulering efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter
endvidere obligationer, der er udstedt af Danmarks Skibskreditfond til
finansiering af skibe, når skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået
senest den 31. december 1993 med aftalt levering senest den 31. december
1996.
§ 39.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser, der efter denne lov er henlagt til
skatteministeren.
Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-28
og §§ 34-38 har virkning fra og med indkomståret 1998, jf. dog
§§ 41 og 42.
Stk. 3.
§§ 29-33
og § 39 har virkning fra den 1. januar 1997, jf. dog § 43.
Stk. 4.
I lov om
skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996,
som ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i
lov
nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves
§§ 1-8
B
og
§§ 9-12
med
virkning fra og med indkomståret 1998, og
§§ 8
C-8 G
med virkning fra den 1. januar 1997.
§ 41.
§ 4 har virkning for fordringer, som erhverves den 29. maj 1991 eller
senere. For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2.
pkt.,
som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret
ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog virkning for
tab på fordringer og gevinst på gæld, der realiseres den 27. december 1990
eller senere, for så vidt angår fordringer og gæld i danske kroner, som ikke
er
erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver
samt
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Den
definition af koncernforbundne selskaber, der følger af § 4,
stk. 2,
nr. 1 og 3, har virkning for fordringer, som erhverves den 19. februar 1992
eller senere.
Stk. 3.
§ 4,
stk. 3, omfatter tillige fordringer, der i øvrigt er erhvervet i
tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden, såfremt fordringen
er erhvervet inden den 13. marts 1997.
Stk. 4.
§ 4,
stk. 4, har virkning for tab på rentefordringer, der realiseres efter
den
16. juni 1995.
Stk. 5.
§ 5
har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 6.
7)
For
selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som
affattet
ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr.
255
af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., omfatter § 6 og § 7,
stk. 1, ikke gevinst og tab på gæld i danske kroner, der er stiftet før
den 27. december 1990. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.
For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der
er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 7.
§ 7,
stk. 2, omfatter gæld i fremmed valuta, der er stiftet før den 27.
december 1990, bortset fra gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v.,
der
ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255
af
25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For
selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i
fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 8.
§ 7, stk. 2,
omfatter gæld i danske kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller
overtaget af debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse
nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990
og
lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v.,
har bestemmelsen virkning for gæld, der er påtaget den 27. december 1990
eller
senere. For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men
som ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr.
532
af 13. december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på
lån
i danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber m.v.,
der
driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller
investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter
eller
i øvrigt udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen om, at
tabsfradragsbegrænsningen
også gælder i forhold til gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning
for
gæld i danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.
Stk. 9.
For
realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og
de
dertil svarende obligationer, når lånet er baseret på obligationer i
fondskoder, der lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks
Skibskreditfond finder reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil
svarende obligationer, når lånet er ydet inden 1. januar 1999.
Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra
indkomståret
1998 eller senere vælge, at lån og de dertil svarende obligationer, der
omfattes af § 10, bortset fra lån omfattet af § 10, stk. 1,
nr.
5, i stedet skal omfattes af § 9. Valget skal træffes samlet for
samtlige
lån og obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved overgang
fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i § 9
skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og lån, jf. § 27,
pr. 1. januar i det første år, hvor reglerne i § 9 skal finde
anvendelse,
som værdien primo for dette første indkomstår, hvor overgangen skal have
virkning fra.
Stk. 10.
Selskaber
m.v., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende ultimoværdien
for
fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af opgørelsesmåden
som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi for
gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de pågældende fordringer
og
gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes
fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf.
dog
stk. 14-17, som værdien primo for det første indkomstår, hvor
ændringen har virkning fra.
Stk. 11.
Danmarks
Skibskreditfond kan uanset reglerne i § 25, stk. 4, vælge at
anvende
realisationsprincippet på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske
kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten
efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.
Adgangen
til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at lånet er ydet i
henhold
til den statslige rentestøtteordning vedrørende skibsbygning på danske
værfter
på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på de indgåede
swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.
Stk. 12.
Selskaber
m.v, som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende
en
anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke
for selskaber m.v., der er omfattet af § 25, stk. 4, eller
§ 28.
Stk. 13.
Ved
opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab i indkomståret 1998 på
fordringer
som nævnt i § 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder
værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter § 28 ved
begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er tale om fordringer, hvor
selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af
skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke anvendt
realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab,
træder
den af selskabet anvendte skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret
1997
i stedet for værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 14.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,
der
er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber m.v.,
der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra b,
dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved
anvendelse
af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien pr. 31.
december 1997. Selskaber m.v. med forskudt indkomstår kan desuden benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 15.
7)
Ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer i danske kroner, der er
erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627
af
29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr.
386
af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med
forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret
1991. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét.
Stk. 16.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december
1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse
næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i
§ 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomstår 1986
eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af
fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december 1986.
Stk. 17.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der
ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før gennemførelsen af lov
nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af reglerne i § 26,
stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved
forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986
eller værdien pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af
fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 18.
Selskaber
som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender
opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven
ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende
de
samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde,
hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget
efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme
realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst uden at medtages på saldoen.
Stk. 19.
Et selskab
som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
indkomståret 2002 skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og
tab
på fastforrentede fordringer, medtager ultimoværdien for indkomståret 2001
som
primoværdi for indkomståret 2002. Ultimoværdien for indkomståret 2001 opgøres
efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet for
indkomståret 2001. En eventuel resterende saldo ved udgangen for indkomståret
2001 medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.
§ 42.
Fordringer, der er udstedt før den 2. oktober 1985, anses for udstedt med en
pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter
§ 38,
jf. § 14.
Stk. 2.
§ 16,
3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav, som erhverves på grundlag af
kautionsforpligtelser påtaget den 27. juni 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 16,
4.-6. pkt., har virkning for fordringer, der er erhvervet den 6. april
1994 eller senere. For regresfordringer, der er erhvervet den 6. april 1994
eller senere, dog kun såfremt de erhverves på grundlag af
kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni 1992 eller senere.
Stk. 4.
§ 18
har virkning for tab, der vedrører tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 5.
§ 19,
stk. 2, har virkning for tab, der konstateres i indkomståret 1998 eller
senere.
Stk. 6.
§ 22,
stk. 1, omfatter ikke gæld, der er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 7.
§ 22,
stk. 2, har virkning for gæld, der er stiftet eller overtaget den 1.
februar 1995 eller senere. Det gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den
11.
december 1985.
Stk. 8.
§ 22,
stk. 3, har virkning for kontantlån, der helt eller delvis indfries
ekstraordinært den 1. januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1.
januar 1996 eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller
senere, dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første debitor den
27.
juni 1993 eller senere.
Stk. 9.
Personer og
dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet
til realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende
ultimoværdien
for fordringer og gæld for det seneste indkomstår før ændring af
opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller
forpligtelsens værdi for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på
de
pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til
lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens
værdi
ved stiftelsen, jf. dog stk. 11-15, som værdien primo for det
første
indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.
Stk. 10.
Personer
og dødsboer, der efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at
anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse.
Stk. 11.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld vedrørende fast ejendom,
der
er erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og
dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens § 2,
stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1, stk. 3, jf.
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved anvendelse af reglerne
i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1998 eller værdien pr. 31. december 1997.
Stk. 12.
Ved
opgørelsen af gevinst på fordringer, der er erhvervet for lånte midler, jf.
§ 15, før den 16. juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er
næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i
§ 26,
stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien den 16. juni
1992.
Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer under ét. I tilfælde, hvor
sammenhængen mellem erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af
omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder
§ 15
dog alene anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller
senere.
Stk. 13.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde
tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien den 27. december 1990. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer og forpligtelser under ét.
Stk. 14.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der er erhvervet før indkomståret
1986, kan personer og dødsboer omfattet af § 13, dvs.
pengenæringsdrivende, ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i
stedet for anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret
1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
Stk. 15.
Ved
opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta, der er
erhvervet henholdsvis påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved anvendelsen af
reglerne
i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
§ 43.
§ 29 har virkning for kontrakter, der erhverves den 1. juli 1991 eller
senere.
Stk. 2.
For
finansielle kontrakter, der var omfattet af § 8 C, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, men som med virkning fra 1. januar
1997 omfattes af reglerne i § 30, foretages en opgørelse af gevinst og
tab
pr. 31. december 1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for
værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger til grund for
finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets værdi den 31.
december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne er højere (erhvervelse)
eller lavere (afståelse), som anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved
en
senere opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende aktiv efter
skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 3.
Tab på
finansielle kontrakter, der er konstateret før 1. januar 1997, og som
fremføres
til indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er angivet
i
denne lov.
Stk. 4.
Skattepligtige, som efter de hidtil gældende regler har fået tilladelse til
at
anvende realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke
for
de i § 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan vælge
at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende realisationsprincippet
på
swapaftaler, der er indgået i tilknytning til lån i fremmed valuta og de
obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller
højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til
finansiering heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget
af, at lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning
på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1.
januar 1998, og at Danmarks Skibskreditfond også anvender
realisationsprincippet på de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41,
stk. 11.
Stk. 5.
Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller senere skifter fra
realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende kontraktens
anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen
skal have virkning fra.
§ 44.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 3. oktober
2002
Svend Erik Hovmand
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret 2001-2002.
Bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere
ændringer er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have betydning.
2)
Bestemmelsen i § 24, stk. 1, i den her anførte affattelse træder i
kraft den 23. maj 2002 og har virkning for gæld, der konverteres til aktier
eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en
akkord, jf. § 19, stk. 10 i lov nr. 313 af 21. maj 2002.
3)
Ved lov nr. 911 af 16. december 1998 blev der indsat et nyt stk. 6 i
§ 25, som omhandler fradrag for hensættelser i penge og
realkreditinstitutter m.v. Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af
skatteministeren, jf. § 4, stk. 1, i lov nr. 911 af 16. december
1998. Loven er endnu ikke trådt i kraft. Den pågældende bestemmelse er siden
ændret ved § 3 i lov nr. 1030 af 22. november 2000. Bestemmelsen er
sålydende:
Stk. 6. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold
til realkreditloven, kreditinstitutter omfattet af bank- og sparekasselovens
kapitel 3 b, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond
og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens
§ 3 skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage beløb,
der
ved indkomstårets udløb er hensat til tab på udlån og garantier m.v. efter de
for instituttet gældende regnskabsretlige regler. For udenlandske
kreditinstitutter, der ejes af danske selskaber, og herværende filialer af
udenlandske kreditinstitutter, der er hjemmehørende i et land inden for
EU/EØS,
skal beløbet dog opgøres efter de regnskabsretlige regler, der gælder for
tilsvarende kreditinstitutter undergivet Finanstilsynets tilsyn. Hensatte
beløb
kan dog kun fradrages i det omfang, de vedrører tab, der er
fradragsberettiget
efter skattelovgivningens almindelige regler. Ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst skal medregnes den fradragsberettigede
regnskabsmæssige
ultimohensættelse, jf. 1. pkt., for det forudgående indkomstår.
4)
Bestemmelsen i § 30, stk. 3, 4. pkt., træder i kraft den 8. juni
2002
og har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af
kontrakter, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere, jf. § 9,
stk. 4 i lov nr. 394 af 6. juni 2002.
5)
Bestemmelsen i § 31, stk. 1, 4. pkt., træder i kraft den 19.
december
2001 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 3
i
lov nr. 1033 af 17. december 2001.
6)
Bestemmelserne i § 31, stk. 2, § 31, stk. 3, 1. pkt.,
§ 32, stk. 2, § 32, stk. 3, 1. pkt., § 32,
stk. 3, 5, pkt., i de her anførte affattelser træder i kraft den 23. maj
2002 og har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002
eller
senere indkomstår. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i
kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved § 7, nr. 2, i
lov nr. 313 af 21. maj 2002, dog fradrages i det omfang tabet ikke overstiger
de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten,
hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i
kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For indkomstårene 2002-2007 kan tab
som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved
§ 7, nr. 4, i lov nr. 313 af 21. maj 2002, dog fradrages i det omfang
tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige
gevinster på kontrakter, jf. § 19, stk. 3 og 4, i lov nr. 313 af
21.
maj 2002.
7)
Bestemmelserne i § 41, stk. 6, 1. pkt. og § 41, stk. 15,
1.
pkt., træder i kraft den 9. juni 2001, jf. § 3, stk. 1, i lov nr.
484
af 7. juni 2001. Bestemmelserne har virkning fra indkomståret 2002.
Lignende dokumenter
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, samt om behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelse Domsdatabasen · 30. juni 2025
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, som sagsøgte har købt, samt skattemæssig behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelsen Domsdatabasen · 30. juni 2025
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016
- Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat Retsinformation · 6. oktober 2021
- 1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 8. oktober 1990
- 1990 LSF 6 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 12. juni 1991