DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget
1. Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr. SL §§
4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i
udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,
se herom afsnit DC og DO.
1.1. Opgørelsen af den udenlandske indkomst (og formue) - for en her bosat
person
Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige
indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at opgøre den
udenlandske nettoindtægt.
Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler, og
udenlandske skatter kan ikke fratrækkes.
Hvis en her bosat person har lønindtægt fra udlandet og tillige anden
skattepligtig indkomst her i landet, skal fradrag for indskud på
etableringskonto foretages ved opgørelsen af den danske indkomst, uanset at
beregningsgrundlaget er den udenlandske lønindtægt. Udgifter til
arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent må derimod fratrækkes ved
opgørelsen af den udenlandske nettolønindtægt (utrykt lsr-kendelse af
16.5.1984).
Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til den
indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis hovedindkomsten
derfor er her i landet, må fradraget alene foretages i udlandsindkomsten.
Dette får altid betydning i exemptionsoverenskomster med
progressionsforbehold og får ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor
nedslaget kun skal indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske
skat, som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.
For så vidt angår »pension« gælder, at folkepension ikke i
Læs alt
overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en social ydelse.
Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske ligningsregler - er
negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og uanset om der
foreligger en overenskomst med det pågældende land.
Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende
skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en »au-pair«-piges
indtægt (lommepenge plus kost og logi) har været så lav, at den vel er
»beskattet«, men grundet bundfradrag ikke har medført påligning af
skat, kan indtægten kun medtages som skattepligtig
»progressionsindtægt«.
Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer
indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har
skattedepartementet udtalt, at Sverige har beskatningsretten for så vidt
angår den del af indtægten, som kan henføres til Sverige, idet man som
fordelingsfaktor i mangel af tilstrækkelige oplysninger anvender antallet af
arbejdsdage i Sverige i forhold til det samlede antal arbejdsdage. Dersom en
repræsentant for et dansk firma alene arbejder i Sverige, men dog f.eks. en
gang om måneden aflægger rapport for sin danske arbejdsgiver her, må Sverige
antages at have den fulde beskatningsret for så vidt angår vederlaget som
repræsentant.
Fastsættelsen af den indkomst, der kan beskattes her i landet for en
udenlandsk langturschauffør, kan ansættes på grundlag af antal kørte
kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i udlandet, antal
arbejdstimer her i landet i forhold til antal arbejdstimer i udlandet eller
efter et skøn, Skat 1988.12.790.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man i
mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks.
bruttoindtægterne.
1.1.1. Artister og musikere
Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må man
være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og
driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksempelvis hoteludgifter
fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende vekselkurs.
Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb
er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner
omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men
spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges for
statsskattedirektoratet.
1.1.2. Søfolk
Norsk, svensk og finsk sømandsindtægt betragtes i lighed med anden
udenlandsk sømandsindtægt som landindtægt, uanset varighed af opholdet
ombord. Der indrømmes som fradrag i den udenlandske sømandsindtægt ikke
særlige fradrag efter de for søfolk gældende regler, men indkomsten opgøres
på samme måde som indtægt fra land. Man må dog evt. huske at tillægge værdien
af fri kost efter de for søfolk gældende satser.
1.1.3. Trainees
Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,
og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest
nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra
sådant vederlag.
1.2. Indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende
valutakurs, men der kan indrømmes et nedslag, når købekraften af det i
udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end
beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen, men spørgsmålet må i
hvert enkelt tilfælde forelægges statsskattedirektoratet.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),
eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,
skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jfr. D
2.3.28, kan der ikke gives nedslag.
I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som
var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger
gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i
sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets
udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.
1.3. Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på
gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært
beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet
disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
1.4. Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er det
sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast
ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende
(kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved
skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter
overenskomstens bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, indrømmes der nedslag i henhold til
Ligningslovens § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.
Ligningslovens § 33 gælder ikke formueskat.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske
ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.
F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige
opgøres, som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se endvidere kendelse
fra lsr.1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra
svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til
svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne
fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom
skal fragå i ejendommens over-/underskud.
Ejendommens driftsresultat er det nettoresultat, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen.
Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det
omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den
bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse uanset beskatningsretten
er tillagt kildelandet.
Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en
ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det
forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der
skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med
creditlande. Om lempelsesformer henvises til komentarerne til OECD's
modeloverenskomst artikel 22 og 23, nedenfor DD.
Exemptionslempelsen findes blandt andet i dobbeltbeskatningsaftalerne med
Frankrig, Spanien, Portugal, Vesttyskland, Schweiz og Østrig.
Creditoverenskomst er bl.a. indgået med de nordiske lande, England, USA og
Italien.
Det må specielt bemærkes, at der er en række dobbeltbeskatningsaftaler,
der ikke omfatter formueskat, som f.eks. Canada, England, Færøerne, Portugal
og USA.
Der er imidlertid ikke indgået dobbeltbeskatningsaftale med lande som
f.eks. Andorra, Gibraltar, Grækenland og Monaco, hvor Ligningslovens § 33
evt. kan finde anvendelse. Om betingelserne for anvendelsen af Ligningslovens
§ 33 henvises til DC 1.
1.4.1. Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt
lejeværdien er kapitalindkomst, jfr. Personskattelovens § 4, stk.1, nr.6.
Udenlandske ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er
personlig indkomst, jfr. pkt.11 a i skd.cirk. af 9.dec. 1986.
Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme
regler som for ejendomme her i landet.
1.4.1.2. Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste
tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet
lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jfr.
Ligningsvejledningens afsnit G 4.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.
Hvis ejendommen er anskaffet inden for de seneste år, vil den faktiske
anskaffelsessum med tillæg af evt. forbedrings- og ombygningsudgifter ofte
kunne lægges til grund for fastsættelsen af lejeværdien.
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været
udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,
dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over
ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
1.4.2. Udgiftssiden
De fradrag der kan foretages i overnstående indtægter, er de fradrag og
udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i
Danmark.
1.4.2.1.
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk
ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes
standardfradrag, LV G 2.1.2.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet,
jfr. Ligningslovens § 15 J, stk.7, om danske ejerlejligheder.
1.4.2.2. Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun
fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig
anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for
den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til
udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,
som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den
sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan
godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Skd.medd. nr.10, s.146)
den svenske kommuneskat af en fast ejendom »garantibelop« (2 pct.
af »taxeringsvarde« anset for en indkomstskat, og ikke en
indkomstskat, og ikke en ejendomsskat). Lsr.medd.1985.125 (et beløb, benævnt
»droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af en
ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men
havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406 (tilsvarende afgørelse
vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt »Arbitrio de
Plis-Valia«).
1.4.2.3. 40 pct.-fradraget
Da ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet i princippet opgøres efter
samme regler som for ejendomme her i landet, jfr. Ligningsvejledningens
afsnit G 4.3, vil også det i afsnit G 2.6 omtalte 40 pct.-fradrag kunne
indrømmes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med
hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til
eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne
udgifter - henvises til nævnte afsnit G 2.6.
1.4.2.4. Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang
den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendom (indkomst), hvor det
konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i
forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse
med afholdensen af udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks.
ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af
den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen
tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet
kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor
ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen
af, hvorvidt et lån (helt elle delvist) må antages at vedrøre den udenlandske
ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær
tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen m.v. af den
pågældende ejendom.
Den i afsnit 3.1. beskrevne 80 pct.-regel, der gælder for begrænsede
skattepligtige af fast ejendom til Danmark finder ikke tilsvarende anvendelse
ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske ejendomme.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den
udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155
statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle
fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som
udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom
tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i
ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret
ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale
arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for
at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske
eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne
foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på
henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.
En sådan fordeling kunne eksempelvis foretages på grundlag af den
formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive
udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art.
1.4.2.5. Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter
Afskrivningslovens regler. Det skal dog bemærkes, at afskrivning er udelukket
i henhold til Afskrivningslovens § 34 A, stk.1, pkt.4, og stk.4 og 6, hvis
ejendommen har mere end to ejere, når ejendommen udlejes til lejere, der ikke
er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige til Danmark af en
virksomhed, hvori ejendommen benyttes.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Hvis en
dobbeltbeskatningsaftale har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til
det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag
efter overenskomstens metodebestemmelse.
1.5. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet
Ligningsrådet har vedtaget en anvisning herom.
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning
af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra
udlandet forholdes på følgende måde.
Formueopgørelsen
Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets
omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter den
valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for
formueangivelsen.
Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene
pr. 1.jan. 1988 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,
og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den
omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.
I det udfundne beløb, kan der gives et nedslag efter de lignende
myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset
mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af
selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde
forelægges for Statsskattedirektoratet.
Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem
clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved
fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.
Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i
udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de
skattelignende myndigheder.
For visse erhvervsejendomme kan der gives nedslag i medfør af LL §§ 18 B
og C. Se G 5.3.2.
Indkomstopgørelsen
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1988
Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes for
indkomståret 1988 efter kursen for det pågældende lands valuta på
erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere
ændringer i kursværdien efter reglerne i KGL § 6. Se E 5.3.3.5.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde
ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til
indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det
er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af
ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for
ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere
ændringer i tilgodehavendets værdi i betragning ved indkomstopgørelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1988.
I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet
hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1988.
1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været
medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret
1988 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den
skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden
afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved
indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i
anvisningerne for tidligere år.
2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der
ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i
medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været
medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt
medregnes til indkomsten for indkomståret 1988.
Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved
indkomstopgørelsen, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til
Statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over
skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.
II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet
hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst
for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes
værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin
indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse
ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller
fraflytning her fra landet, indsendes sagen til Statsskattedirektoratet til
afgørelse af eventuel efterbeskatning.
2. Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om
PSL.
2.1. Opgørelse af periodeindtægten
Ved lov nr.303 af 25.maj 1987 er der gennemført regler om fuld
eriodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til
udlandet. De nye regler gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne
renteindtægter og renteudgifter.
De nye regler sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den
18.februar 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne dato,
gælder loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.
Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
Gamle regler
For renteindtægter og renteudgifter, der forfalder før den 18.februar
1987, henvises til LV 1987 side 39.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) den 1. august 1977, købte den 1. september 1977 et enfamiliehus.
Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af
prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et
rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende
tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under
hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153
dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes
besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel
prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne
således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage
multipliceres med 65/153.
3 pct.'s fradrag
3 pct.'s fradraget efter LL § 8 F gives alene i den skattepligtige
indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst
eller kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets personlige
indkomst før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24. Fradraget kan
for indkomståret 1988 ikke overstige 3.400 kr.
Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct.
af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.400 kr.) for
hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.
3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset
skattepligtige, der har personlig indkomst.
2.2. Afpasning til helårsindtægt - eengangsindtægter og -udgifter
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jfr. PSL § 14 og pkt.90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om
PSL.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Som eengangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan
nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytter med tilhørende skattegodtgørelse
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1. april,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for
fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter
de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,
Skat 1985.9.256.
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset
for en eengangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af
ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (Skat
1987.8.597).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for
skattepligtsperioden, jfr. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til
et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende
o.s.v., jfr. skd.62.246.
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten
således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis
f.eks.:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen
til udlandet. (Skat 1987.8.597).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af
årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.
Af eengangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset
skattepligt, sidestilles med eengangsudgifter, der ikke skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til
helårsindkomst i henhold til PSL § 14, lsr.1983.58 og Skat 1988.2.89.
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og
vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten udtalte i
øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig
afskrivning for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien
reduceres kun med det tilsvarende beløb. En tilflytters afskrivning på en
bil blev ligeledes kun godkendt med den del af den sædvanlige afskrivning,
der svarede til skattepligtsperioden, Skat 1988.2.85.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jfr. PSL § 10,
stk.4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ, og i denne relation kan skattemæssige
underskud for indkomstår før tilflytningsåret kun tages i betragtning som
eengangsbeløb, jfr. det i det foregående anførte.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om
opgørelsen ved skattepligtsophør, se KL. afsnit X og KL. cirkulære, kap.6.
Indkomstopgørelsen foretages under eet i det indkomstår, hvor
skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har
status som kildeland en del af indkomståret, Skat 1988.8.496.
2.3. Skatteberegningen - personfradrag Renter Nye regler
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jfr. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jfr. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jfr. PSL § 10 stk.4.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet
kunne overføres til manden i medfør af PSL § 10, stk.4, da ægtefællerne, der
fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende) på tidspunktet for
deres fraflytning til udlandet, skd.32.105.
Også i tilfælde, hvor mands og hustrus skattepligt ophører på forskellige
datoer, kan der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til
den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i denne
forbindelse må forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede
ægtefælle, skd.30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge
af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig
del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da
den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en
forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jfr. Skat
1987.7.523.
Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KL § 37C (nu PSL §
11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og
indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.
3. Indkomstopgørelse for begrænset skattepligt
3.1. Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KL. § 2, stk.2 og lsr.1973.96. En
begrænset skattepligtig kan således ikke fratrække underholdsbidrag til en
herboende fraskilt hustru, skd.32.93.
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den
pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet
afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.
En skatteyder, der var begrænset skattepligtig af A-indkomst ved
virksomhed udført her i landet, blev ikke anset berettiget til at fratrække
bidrag til en svensk sygeforsikring.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han
ønskede at oprette i udlandet.
LL § 9 F Fradrag
Ved lov nr.36 af 29.jan. 1988 er der i LL indsat en ny § 9 F med følgende
indhold:
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra
a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et
grundbeløb på 28.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i
indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a, og kan ikke overstige
sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen
ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået
skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.
Hvis indkomstperioden er mindre end et år, reduceres fradraget
forholdsmæssigt.
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke
beregnede renter af egenkapital jfr. lsr.1983.121.
Med virkning fra og med indkomståret 1980 har ligningsrådet vedtaget, at
der for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan
godkendes fradrag i formueopgørelsen for almindelig prioritetsgæld samt for
anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en
samlet behæftelse på 80% af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb.
Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige
dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens
anskaffelse, drift eller forbedring.
Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved
formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens andelsværdi, selv om
både ejendom og gæld nu skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden
for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som
følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af
fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det
anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses
for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter § 2, stk.1d (nu stk.1e), skal
beskattes af avance ved salg af ejendom (skd.14.151 og 18.153).
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk.1a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,
kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden
indkomstkilde.
Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom
eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb
under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der
bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk.1a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd.19.16.
I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering m.v. er det bestemt i
hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor
flere kommuner kommer på tale træffer statsskattedirektoratet bestemmelse om
i hvilken kommune egistreringen skal ske.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et
fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Dette gælder dog
ikke, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den
danske arbejdsgiver, lsr. 1979.92.
Udbytteindtægt - skattegodtgørelse
Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.
Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som
hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst. Fritagelsen
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget maskeret udbytte eller
har modtaget afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk.2. Baggrunden herfor
er, at der i disse to tilfælde ikke i forbindelse med udbetalingen foretages
indeholdelse.
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en endelig
skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre indtægter, hvoraf
den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom
aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre
indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.
Udlejning af arbejdskraft
For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til
bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran
vedrørende udbytteindtægt.
Royalty
Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er
endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.
Renteindtægter
Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i
landet omfattet af KL. § 2 stk.1d skal som hidtil indgå ved opgørelsen af
virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset skattepligtige
renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den erlagte skat
på 30 pct.
3.2. Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,
medens han betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og
amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1988 andrager 28 pct.
Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer, personer
der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige
royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der
ikke er knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en
bruttoskat på 30 pct., jfr. ovenfor.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KL § 2 af indtægter som
omhandlet i KL § 43, stk.1 eller stk.2, litra b, c, d og f nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10,
stk.1-3 jfr. stk.5.
Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en
ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved
udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen
efter lov om social pension for at modtage folkepension eller modtager eller
får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-
eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et
forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL § 10, stk.2 jfr.
stk.5.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil hver sit
personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er pensionister
(jfr. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for gifte), hvis de
samlever ved indkomstårets udløb.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jfr.
PSL § 10, stk.4, forudsætter efter KL § 4, stk.6, at de begge er fuldt
skattepligtige her til landet.
Under ganske særlige omstændigheder kan skatteministeren indrømme
personfradrag efter reglerne i PSL § 10, stk.1-3, hvis de skattepligtige
indtægter er omfattet af KL § 43, stk.2, litra a, e og g. Det samme gælder,
hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af KL § 2, stk.1 litra d og e.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og
dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede
skatter.
Se iøvrigt pkt.28 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om PSL.
3.3. Formueskattepligten og opgørelsen af formuen for begrænset
skattepligtige
Ifølge KL § 2, stk.8, omfatter formueskattepligten for begrænset
skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk.1, litra d
(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne
formue.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom
her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes
investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens
driftskapital, lsr.1970, 85.
3.4. Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i §
2, stk.1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter. Personer,
der er skattepligtige i henhold til § 2, stk.1d og e, er endvidere pligtige
at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.
4. Afsluttende ansættelse
Efter bekendtgørelse nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse skal
der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
- skattepligten ophører efter Kildeskattelovens § 1 af anden årsag end ved
død
- begrænset skattepligt ophører efter Kildeskattelovens § 2, stk.1 d eller
e, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter
Kildeskattelovens § 1
- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
4.1. Fristen
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der
følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Når skattepligten ophører
i henhold til Kildeskattelovens § 1, stk.1, nr.2, regnes fristen dog først
fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive
skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter
fristen også denne selvangivelse.
Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af
selvangivelsen.
4.2. Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig
indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1989 AFSNIT SE - SKATTEBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (meddelt under nummer C(2015) 9837) (Kun den franske og den nederlandske tekst er autentiske) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 11. januar 2016
- SELSKABSBESKATNING 1990 AFSNIT SE - SKATTEBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008