Spring til indhold

Retsinformation

DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET

STV nr 20070 af 01/01/1988Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget

1. Globalindkomstprincippet

Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt

skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og

formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jfr. SL §§

4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i

udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,

se herom afsnit DC og DO.

1.1. Opgørelsen af den udenlandske indkomst (og formue) - for en her bosat

person

Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige

indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at opgøre den

udenlandske nettoindtægt.

Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler, og

udenlandske skatter kan ikke fratrækkes.

Hvis en her bosat person har lønindtægt fra udlandet og tillige anden

skattepligtig indkomst her i landet, skal fradrag for indskud på

etableringskonto foretages ved opgørelsen af den danske indkomst, uanset at

beregningsgrundlaget er den udenlandske lønindtægt. Udgifter til

arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent må derimod fratrækkes ved

opgørelsen af den udenlandske nettolønindtægt (utrykt lsr-kendelse af

16.5.1984).

Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til den

indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis hovedindkomsten

derfor er her i landet, må fradraget alene foretages i udlandsindkomsten.

Dette får altid betydning i exemptionsoverenskomster med

progressionsforbehold og får ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor

nedslaget kun skal indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske

skat, som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.

For så vidt angår »pension« gælder, at folkepension ikke i

Læs alt

overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en social ydelse.

Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske ligningsregler - er

negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til undgåelse af

dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og uanset om der

foreligger en overenskomst med det pågældende land.

Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende

skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en »au-pair«-piges

indtægt (lommepenge plus kost og logi) har været så lav, at den vel er

»beskattet«, men grundet bundfradrag ikke har medført påligning af

skat, kan indtægten kun medtages som skattepligtig

»progressionsindtægt«.

Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer

indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har

skattedepartementet udtalt, at Sverige har beskatningsretten for så vidt

angår den del af indtægten, som kan henføres til Sverige, idet man som

fordelingsfaktor i mangel af tilstrækkelige oplysninger anvender antallet af

arbejdsdage i Sverige i forhold til det samlede antal arbejdsdage. Dersom en

repræsentant for et dansk firma alene arbejder i Sverige, men dog f.eks. en

gang om måneden aflægger rapport for sin danske arbejdsgiver her, må Sverige

antages at have den fulde beskatningsret for så vidt angår vederlaget som

repræsentant.

Fastsættelsen af den indkomst, der kan beskattes her i landet for en

udenlandsk langturschauffør, kan ansættes på grundlag af antal kørte

kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i udlandet, antal

arbejdstimer her i landet i forhold til antal arbejdstimer i udlandet eller

efter et skøn, Skat 1988.12.790.

Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man i

mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks.

bruttoindtægterne.

1.1.1. Artister og musikere

Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse må man

være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og

driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksempelvis hoteludgifter

fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.

Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende vekselkurs.

Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb

er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner

omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men

spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges for

statsskattedirektoratet.

1.1.2. Søfolk

Norsk, svensk og finsk sømandsindtægt betragtes i lighed med anden

udenlandsk sømandsindtægt som landindtægt, uanset varighed af opholdet

ombord. Der indrømmes som fradrag i den udenlandske sømandsindtægt ikke

særlige fradrag efter de for søfolk gældende regler, men indkomsten opgøres

på samme måde som indtægt fra land. Man må dog evt. huske at tillægge værdien

af fri kost efter de for søfolk gældende satser.

1.1.3. Trainees

Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,

og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest

nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra

sådant vederlag.

1.2. Indtjent og forbrugt i udlandet

Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter gældende

valutakurs, men der kan indrømmes et nedslag, når købekraften af det i

udlandet indtjente og forbrugte beløb godtgøres at være væsentlig mindre end

beløbet omregnet til danske kroner efter vekselkursen, men spørgsmålet må i

hvert enkelt tilfælde forelægges statsskattedirektoratet.

Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men opspares),

eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens ophold der,

skal altid medregnes omregnet efter den officielle valutakurs.

Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jfr. D

2.3.28, kan der ikke gives nedslag.

I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk valuta, som

var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for varebetalinger

gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en omregningskurs i

sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter et skøn. Ved skønnets

udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske turistkurs for østmark.

1.3. Gaver fra udlandet

Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på

gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært

beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet

disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.

1.4. Udenlandske ejendomme

I de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er det

sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast

ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende

(kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved

skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter

overenskomstens bestemmelser.

Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har

dobbeltbeskatningsoverenskomst med, indrømmes der nedslag i henhold til

Ligningslovens § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.

Ligningslovens § 33 gælder ikke formueskat.

Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske

ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.

F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige

opgøres, som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se endvidere kendelse

fra lsr.1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra

svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til

svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne

fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom

skal fragå i ejendommens over-/underskud.

Ejendommens driftsresultat er det nettoresultat, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen.

Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det

omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.

Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den

bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse uanset beskatningsretten

er tillagt kildelandet.

Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en

ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det

forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der

skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med

creditlande. Om lempelsesformer henvises til komentarerne til OECD's

modeloverenskomst artikel 22 og 23, nedenfor DD.

Exemptionslempelsen findes blandt andet i dobbeltbeskatningsaftalerne med

Frankrig, Spanien, Portugal, Vesttyskland, Schweiz og Østrig.

Creditoverenskomst er bl.a. indgået med de nordiske lande, England, USA og

Italien.

Det må specielt bemærkes, at der er en række dobbeltbeskatningsaftaler,

der ikke omfatter formueskat, som f.eks. Canada, England, Færøerne, Portugal

og USA.

Der er imidlertid ikke indgået dobbeltbeskatningsaftale med lande som

f.eks. Andorra, Gibraltar, Grækenland og Monaco, hvor Ligningslovens § 33

evt. kan finde anvendelse. Om betingelserne for anvendelsen af Ligningslovens

§ 33 henvises til DC 1.

1.4.1. Indtægtssiden

Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt

lejeværdien er kapitalindkomst, jfr. Personskattelovens § 4, stk.1, nr.6.

Udenlandske ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er

personlig indkomst, jfr. pkt.11 a i skd.cirk. af 9.dec. 1986.

Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme

regler som for ejendomme her i landet.

1.4.1.2. Lejeværdi

Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste

tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet

lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jfr.

Ligningsvejledningens afsnit G 4.3.

Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende

procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages

hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.

Hvis ejendommen er anskaffet inden for de seneste år, vil den faktiske

anskaffelsessum med tillæg af evt. forbedrings- og ombygningsudgifter ofte

kunne lægges til grund for fastsættelsen af lejeværdien.

Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været

udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,

dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over

ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.

1.4.2. Udgiftssiden

De fradrag der kan foretages i overnstående indtægter, er de fradrag og

udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i

Danmark.

1.4.2.1.

Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk

ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes

standardfradrag, LV G 2.1.2.

Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet,

jfr. Ligningslovens § 15 J, stk.7, om danske ejerlejligheder.

1.4.2.2. Ejendomsskatter

I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun

fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig

anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse.

Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for

den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til

udlejningsperioden.

I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,

som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den

sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan

godkendes beror på en konkret vurdering.

Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Skd.medd. nr.10, s.146)

den svenske kommuneskat af en fast ejendom »garantibelop« (2 pct.

af »taxeringsvarde« anset for en indkomstskat, og ikke en

indkomstskat, og ikke en ejendomsskat). Lsr.medd.1985.125 (et beløb, benævnt

»droits payes au Tresor«, betalt i forbindelse med køb af en

ejerlejlighed i Frankrig, kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men

havde karakter af tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406 (tilsvarende afgørelse

vedrørende en spansk engangsafgift, benævnt »Arbitrio de

Plis-Valia«).

1.4.2.3. 40 pct.-fradraget

Da ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet i princippet opgøres efter

samme regler som for ejendomme her i landet, jfr. Ligningsvejledningens

afsnit G 4.3, vil også det i afsnit G 2.6 omtalte 40 pct.-fradrag kunne

indrømmes for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med

hensyn til de nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til

eventuelt valg af regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne

udgifter - henvises til nævnte afsnit G 2.6.

1.4.2.4. Renteudgifter

Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved

lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang

den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.

Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendom (indkomst), hvor det

konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i

forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse

med afholdensen af udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks.

ombygningsudgifter.

Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af

den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen

tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet

kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor

ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen

af, hvorvidt et lån (helt elle delvist) må antages at vedrøre den udenlandske

ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær

tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen m.v. af den

pågældende ejendom.

Den i afsnit 3.1. beskrevne 80 pct.-regel, der gælder for begrænsede

skattepligtige af fast ejendom til Danmark finder ikke tilsvarende anvendelse

ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske ejendomme.

I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den

udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155

statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle

fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som

udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom

tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i

ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.

I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret

ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale

arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for

at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor

ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.

Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske

eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne

foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på

henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.

En sådan fordeling kunne eksempelvis foretages på grundlag af den

formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive

udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art.

1.4.2.5. Afskrivning

Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter

Afskrivningslovens regler. Det skal dog bemærkes, at afskrivning er udelukket

i henhold til Afskrivningslovens § 34 A, stk.1, pkt.4, og stk.4 og 6, hvis

ejendommen har mere end to ejere, når ejendommen udlejes til lejere, der ikke

er fuldt skattepligtige eller begrænset skattepligtige til Danmark af en

virksomhed, hvori ejendommen benyttes.

Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Hvis en

dobbeltbeskatningsaftale har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til

det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag

efter overenskomstens metodebestemmelse.

1.5. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet

Ligningsrådet har vedtaget en anvisning herom.

For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning

af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra

udlandet forholdes på følgende måde.

Formueopgørelsen

Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets

omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter den

valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for

formueangivelsen.

Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene

pr. 1.jan. 1988 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,

og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den

omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.

I det udfundne beløb, kan der gives et nedslag efter de lignende

myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset

mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af

selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde

forelægges for Statsskattedirektoratet.

Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem

clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved

fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.

Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i

udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de

skattelignende myndigheder.

For visse erhvervsejendomme kan der gives nedslag i medfør af LL §§ 18 B

og C. Se G 5.3.2.

Indkomstopgørelsen

A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1988

Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes for

indkomståret 1988 efter kursen for det pågældende lands valuta på

erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere

ændringer i kursværdien efter reglerne i KGL § 6. Se E 5.3.3.5.

Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde

ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til

indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det

er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af

ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for

ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere

ændringer i tilgodehavendets værdi i betragning ved indkomstopgørelsen.

B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1988.

I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet

hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1988.

1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det

indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været

medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret

1988 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den

skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden

afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved

indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i

anvisningerne for tidligere år.

2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der

ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i

medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været

medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt

medregnes til indkomsten for indkomståret 1988.

Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved

indkomstopgørelsen, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til

Statsskattedirektoratet fremsættes anmodning om at få indtægten fordelt over

skatteansættelserne for de år, i hvilke den er indtjent.

II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet

hjemtages.

Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst

for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes

værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.

Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin

indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse

ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller

fraflytning her fra landet, indsendes sagen til Statsskattedirektoratet til

afgørelse af eventuel efterbeskatning.

2. Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt

Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om

PSL.

2.1. Opgørelse af periodeindtægten

Ved lov nr.303 af 25.maj 1987 er der gennemført regler om fuld

eriodisering af renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til

udlandet. De nye regler gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne

renteindtægter og renteudgifter.

De nye regler sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører

skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved

indkomstopgørelsen.

Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den

18.februar 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne dato,

gælder loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.

Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i

tilflytnings- og fraflytningsåret.

Gamle regler

For renteindtægter og renteudgifter, der forfalder før den 18.februar

1987, henvises til LV 1987 side 39.

Fast ejendom

En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at

periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder

renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«

(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.

En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig

her) den 1. august 1977, købte den 1. september 1977 et enfamiliehus.

Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af

prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter et

rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det foreliggende

tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1. september og 31. december 1977. Under

hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør 153

dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den pågældendes

besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så vidt angår såvel

prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt - være at beregne

således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende de 122 dage

multipliceres med 65/153.

3 pct.'s fradrag

3 pct.'s fradraget efter LL § 8 F gives alene i den skattepligtige

indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige indkomst

eller kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets personlige

indkomst før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24. Fradraget kan

for indkomståret 1988 ikke overstige 3.400 kr.

Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør fradraget 3 pct.

af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet (3.400 kr.) for

hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten foreligger.

3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset

skattepligtige, der har personlig indkomst.

2.2. Afpasning til helårsindtægt - eengangsindtægter og -udgifter

Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et

år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og

kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt

års indkomst, jfr. PSL § 14 og pkt.90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om

PSL.

Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året

eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end

hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.

Som eengangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden omregning kan

nævnes

- spekulationsgevinster

- indkomstskattepligtige gaver

- aktieudbytter med tilhørende skattegodtgørelse

- tantiemer

- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.

Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til

Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1. april,

skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af skattetilsvaret for

fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for skattepligtsperioden efter

de foreliggende oplysninger svarede til det normale overskud for et helt år,

Skat 1985.9.256.

Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev anset

for en eengangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at afhændelsen af

ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til udlandet. (Skat

1987.8.597).

Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes inden for

skattepligtsperioden, jfr. LL § 5B, omregnes, således at indtægten svarer til

et års renteindtægt af pågældende obligationsbeholdning, tilgodehavende

o.s.v., jfr. skd.62.246.

For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af indkomsten

således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette gælder ifølge praksis

f.eks.:

- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92

- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8

- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på

datoen for skattepligtens ophør

- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om

ferien er afholdt i eller uden for perioden).

Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til

helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med udrejsen

til udlandet. (Skat 1987.8.597).

Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og deling af

årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige

indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.

Af eengangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:

- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.

Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller begrænset

skattepligt, sidestilles med eengangsudgifter, der ikke skal omregnes.

Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i

en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før omregning til

helårsindkomst i henhold til PSL § 14, lsr.1983.58 og Skat 1988.2.89.

Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud

i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der

skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).

En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i handel og

vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten udtalte i

øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en forholdsmæssig

afskrivning for den første partielle beskatningsperiode. Saldoværdien

reduceres kun med det tilsvarende beløb. En tilflytters afskrivning på en

bil blev ligeledes kun godkendt med den del af den sædvanlige afskrivning,

der svarede til skattepligtsperioden, Skat 1988.2.85.

Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jfr. PSL § 10,

stk.4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige

indkomst er 0 kr. eller negativ, og i denne relation kan skattemæssige

underskud for indkomstår før tilflytningsåret kun tages i betragtning som

eengangsbeløb, jfr. det i det foregående anførte.

Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige regler om

opgørelsen ved skattepligtsophør, se KL. afsnit X og KL. cirkulære, kap.6.

Indkomstopgørelsen foretages under eet i det indkomstår, hvor

skatteyderen skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har

status som kildeland en del af indkomståret, Skat 1988.8.496.

2.3. Skatteberegningen - personfradrag Renter Nye regler

Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,

personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 og nedsættes med

skatteværdien af personfradraget, jfr. PSL § 9. Den endelige skat, der skal

betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet

mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jfr. PSL § 14.

Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af

personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved

indkomstårets udløb, jfr. PSL § 10 stk.4.

En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet

kunne overføres til manden i medfør af PSL § 10, stk.4, da ægtefællerne, der

fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende) på tidspunktet for

deres fraflytning til udlandet, skd.32.105.

Også i tilfælde, hvor mands og hustrus skattepligt ophører på forskellige

datoer, kan der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til

den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i denne

forbindelse må forstås som udløbet af indkomståret for den først fraflyttede

ægtefælle, skd.30.254 og 35.7.

Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb, som følge

af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres en forholdsmæssig

del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag til den anden ægtefælle, da

den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14, kun ville have fået godskrevet en

forholdsmæssig del af personfradraget ved sin skatteberegning, jfr. Skat

1987.7.523.

Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KL § 37C (nu PSL §

11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og

indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.

3. Indkomstopgørelse for begrænset skattepligt

3.1. Indkomstopgørelsen

Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder

skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det

omfang, de vedrører disse indtægter, KL. § 2, stk.2 og lsr.1973.96. En

begrænset skattepligtig kan således ikke fratrække underholdsbidrag til en

herboende fraskilt hustru, skd.32.93.

En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den

pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet

afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.

En skatteyder, der var begrænset skattepligtig af A-indkomst ved

virksomhed udført her i landet, blev ikke anset berettiget til at fratrække

bidrag til en svensk sygeforsikring.

En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han

ønskede at oprette i udlandet.

LL § 9 F Fradrag

Ved lov nr.36 af 29.jan. 1988 er der i LL indsat en ny § 9 F med følgende

indhold:

Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra

a (lønindtægt), og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan fradrage et

grundbeløb på 28.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i

indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a, og kan ikke overstige

sådan indkomst.

Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen

ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået

skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

Hvis indkomstperioden er mindre end et år, reduceres fradraget

forholdsmæssigt.

Indtægt af fast ejendom - rentefradrag

Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at

driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod ikke

beregnede renter af egenkapital jfr. lsr.1983.121.

Med virkning fra og med indkomståret 1980 har ligningsrådet vedtaget, at

der for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan

godkendes fradrag i formueopgørelsen for almindelig prioritetsgæld samt for

anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom indtil en

samlet behæftelse på 80% af ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb.

Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre den skattepligtige

dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører ejendommens

anskaffelse, drift eller forbedring.

Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved

formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens andelsværdi, selv om

både ejendom og gæld nu skal ansættes til kontantværdien i formueopgørelsen.

Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen

medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,

opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var placeret inden

for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse af gælden som

følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af begrænsningen af

fradraget i formueopgørelsen.

Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som efter det

anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter begrænses

for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.

Avance ved salg af fast ejendom

En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som

følge heraf er begrænset skattepligtig efter § 2, stk.1d (nu stk.1e), skal

beskattes af avance ved salg af ejendom (skd.14.151 og 18.153).

Flere indtægtsarter samtidig

Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af

bestemmelserne i § 2, stk.1a, b, d og e, skal der foretages en samlet

opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,

kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden

indkomstkilde.

Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom

eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb

under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der

bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk.1a, skal der foretages en

indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de

inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om

skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal

periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene

foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd.19.16.

I de årlige bekendtgørelser om forskudsregistrering m.v. er det bestemt i

hvilken kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor

flere kommuner kommer på tale træffer statsskattedirektoratet bestemmelse om

i hvilken kommune egistreringen skal ske.

Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent

lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning til et

fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Dette gælder dog

ikke, hvis arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den

danske arbejdsgiver, lsr. 1979.92.

Udbytteindtægt - skattegodtgørelse

Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.

Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som

hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst. Fritagelsen

gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget maskeret udbytte eller

har modtaget afståelsessummer omfattet af LL. § 16B stk.2. Baggrunden herfor

er, at der i disse to tilfælde ikke i forbindelse med udbetalingen foretages

indeholdelse.

For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en endelig

skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre indtægter, hvoraf

den pågældende skatteyder måtte være begrænset skattepligtig, ligesom

aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ indkomst fra andre

indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for den pågældende.

Udlejning af arbejdskraft

For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til

bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran

vedrørende udbytteindtægt.

Royalty

Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er

endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.

Renteindtægter

Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted her i

landet omfattet af KL. § 2 stk.1d skal som hidtil indgå ved opgørelsen af

virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset skattepligtige

renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt ved den erlagte skat

på 30 pct.

3.2. Skatteberegningen

Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den sædvanlige skala,

medens han betaler kommuneskat med den gennemsnitlige samlede kommunale og

amtskommunale udskrivningsprocent, som for 1988 andrager 28 pct.

Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer, personer

der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige

royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der

ikke er knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en

bruttoskat på 30 pct., jfr. ovenfor.

Personfradrag

For personer, der er skattepligtige efter KL § 2 af indtægter som

omhandlet i KL § 43, stk.1 eller stk.2, litra b, c, d og f nedsættes de

beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter PSL § 10,

stk.1-3 jfr. stk.5.

Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende med en

ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb og endvidere ved

udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen

efter lov om social pension for at modtage folkepension eller modtager eller

får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands-

eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien af et

forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL § 10, stk.2 jfr.

stk.5.

Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil hver sit

personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er pensionister

(jfr. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for gifte), hvis de

samlever ved indkomstårets udløb.

Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem ægtefæller, jfr.

PSL § 10, stk.4, forudsætter efter KL § 4, stk.6, at de begge er fuldt

skattepligtige her til landet.

Under ganske særlige omstændigheder kan skatteministeren indrømme

personfradrag efter reglerne i PSL § 10, stk.1-3, hvis de skattepligtige

indtægter er omfattet af KL § 43, stk.2, litra a, e og g. Det samme gælder,

hvis de skattepligtige indtægter er omfattet af KL § 2, stk.1 litra d og e.

Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til personfradrag, og

dels andre indtægter, gives der fuldt personfradrag i de samlede beregnede

skatter.

Se iøvrigt pkt.28 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om PSL.

3.3. Formueskattepligten og opgørelsen af formuen for begrænset

skattepligtige

Ifølge KL § 2, stk.8, omfatter formueskattepligten for begrænset

skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk.1, litra d

(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom

gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne

formue.

En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom

her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes

investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til ejendommens

driftskapital, lsr.1970, 85.

3.4. Selvangivelsespligten

Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i §

2, stk.1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter. Personer,

der er skattepligtige i henhold til § 2, stk.1d og e, er endvidere pligtige

at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.

4. Afsluttende ansættelse

Efter bekendtgørelse nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse skal

der indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Det gælder, når

- skattepligten ophører efter Kildeskattelovens § 1 af anden årsag end ved

død

- begrænset skattepligt ophører efter Kildeskattelovens § 2, stk.1 d eller

e, medmindre den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter

Kildeskattelovens § 1

- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

4.1. Fristen

Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der

følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Når skattepligten ophører

i henhold til Kildeskattelovens § 1, stk.1, nr.2, regnes fristen dog først

fra det tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive

skattepligtig til den fremmede stat er opfyldt.

Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter

fristen også denne selvangivelse.

Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af

selvangivelsen.

4.2. Indhold

Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig

indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og

indtil ophøret af skattepligten.

Lignende dokumenter