Dobbeltbeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Dobbeltbeskatning
renteindtægt, udenlandsk
netto/bruttoprincip
lempelsesberegning
Reference:
LL § 33 F
DBO Danmark-Portugal, artikel 22, stk. 3
LV 1997 D.C.3.4
A's klage til Landsskatteretten vedrørte skatteberegningen og
skyldtes, at skatteankenævnet i henhold til ligningslovens § 33 F
havde opgjort hans udenlandske indkomst efter et nettoprincip ved
opgørelsen af den lempelsesberettigede udenlandske renteindtægt
i henhold til artikel 22, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3.
marts 1972 mellem Danmark og Portugal.
Det fremgik af sagens oplysninger, at klageren gennem en investering i B
I/S erhvervede udenlandske obligationer, udstedt af C Lda., Portugal, og at
erhvervelsen af obligationerne blev finansieret ved optagelse af et lån
i D Bank. Klagerens andel af interessentskabet medførte for
indkomståret 1993 en renteudgift til banken på 517.500 kr. og en
renteindtægt fra B Lda. på i alt 460.000 kr., heraf 33.222 kr.
vedrørende perioden fra den 5. maj 1993 til den 19. maj 1993 og
426.778 kr. vedrørende perioden fra den 19. maj 1993 til indfrielsen
den 1. november 1993. Klageren havde ikke betalt skat af
renteindtægterne i Portugal.
Skatteankenævnet havde ved opgørelsen af klagerens
lempelsesberettigede udenlandske indkomst i henhold til artikel 22, stk. 3, i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. marts 1972 mellem Danmark og Portugal
anvendt et nettoprincip, jf. ligningslovens § 33 F, således at den
lempelsesberettigede udenlandske renteindtægt var opgjort til 0, idet
renteudgiften på 517.500 kr. oversteg renteindtægten på
Læs alt
426.778 kr. i perioden fra den 19. maj 1993 til den 1. november 1993.
Skatteankenævnet havde som begrundelse for den påklagede
afgørelse bl.a. anført, at den lempelsesberettigede udenlandske
indkomst skulle opgøres efter et nettoprincip i henhold til
ligningslovens § 33 F, der blev indsat ved lov nr. 426 af 25. juni 1993, og
som havde virkning for udgifter og indtægter, der vedrørte tiden
efter den 19. maj 1993. Ifølge cirkulære nr. 72 af 17. april
1996 om ligningsloven, punkt 5.4., fandt nettoprincippet i ligningslovens §
33 F anvendelse ved enhver lempelse for dobbeltbeskatning, uanset hvad den
udenlandske indkomst bestod af, og uanset om det var en person eller et
selskab m.v., der oppebar den udenlandske indkomst. På dette grundlag
ansås den nationale skattelovgivning ikke for at være i strid med
den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og
Portugal. Det var derfor med rette, at den lempelsesberettigede udenlandske
indkomst vedrørende investeringen i perioden fra den 19. maj 1993 til
den 1. november 1993 var opgjort som en nettoindkomst og herefter var ansat
til 0. Da der således ikke var opgjort en positiv lempelsesberettiget
udenlandsk indkomst, var der ikke indkomst at indrømme matching credit
for i henhold til artikel 22, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten
mellem Danmark og Portugal.
Klagerens repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt
påstand om, at klagerens lempelsesberettigede udenlandske
renteindtægt blev opgjort efter et bruttoprincip ved skatteberegningen
for indkomståret 1993.
Repræsentanten havde til støtte for påstanden bl.a.
gjort gældende, at bestemmelsen i ligningslovens § 33 F, der blev
indsat ved lov nr. 426 af 25. juni 1993, var uvirksom i forhold til de af
klageren i 1993 oppebårne renteindtægter fra Portugal, da det af
artikel 22, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 3. marts 1972
mellem Danmark og Portugal fremgik, at lempelsesberegningen skulle foretages
på grundlag af den opgjorte bruttoindkomst. Ifølge
dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 11, stk. 1, havde Danmark
beskatningsretten til renter, der udbetaltes fra portugisiske kilder til
personer, der var hjemmehørende i Danmark. Portugal havde dog i
henhold til artikel 11, stk. 2, ret til at pålægge en kildeskat,
der ikke måtte overstige 15 pct. af rentebeløbet. I henhold til
dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 2 og 3, skulle Danmark
give lempelse i den danske skat for den del af den danske skat, der hvilede
på den udenlandske indtægt, dog højest de 15 pct. i skat,
som Portugal havde ret til at opkræve i henhold til artikel 11, stk. 2.
Ifølge artikel 22, stk. 5, skulle denne lempelse indrømmes,
uanset at den portugisiske skat eventuelt ikke var opkrævet. Det
fulgte direkte af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 22, stk. 3, at
det nedslag, der blev givet, ikke kunne overstige den del af den danske skat,
der forholdsmæssigt vedrørte de fra Portugal hidrørende
bruttorentebeløb, og at der derfor ikke kunne ske modregning for
renteudgifter, der eventuelt måtte knytte sig til renteindtægten,
før lempelsen blev beregnet. Dette "bruttoprincip" fremgik direkte af
ordlyden af artikel 22, stk. 3: "... således som denne er beregnet
inden indrømmelsen af fradraget". Skatteministeriet havde endvidere i
punkt 22 i cirkulære C nr. 76 af 26. februar 1974 selv givet udtryk
for, at det var det såkaldte "bruttoindkomstprincip", der skulle
lægges til grund ved beregning af lempelsen. Det var op til
bopælsstaten at bestemme i sin interne lovgivning, hvorledes den ville
beregne lempelsen med respekt af overenskomsten, og Danmark havde
således bestemt, at det var bruttoindkomstprincippet, der skulle
anvendes ved lempelsesberegningen. Landsskatteretten statuerede endvidere i
kendelse af 19. juni 1991, SU 1992.272, at den danske skatteberegning ved
lempelse efter credit princippet af renteindtægter skulle ske på
grundlag af bruttoindtægten. Landsskatteretskendelsen blev indbragt for
domstolene af Skatteministeriet, der imidlertid hævede sagen, hvilket
var ensbetydende med, at den afsagte kendelse måtte lægges til
grund. Danmark måtte derfor også efter vedtagelsen af
ligningslovens § 33 F ved lov nr. 426 af 25. juni 1993 overfor Portugal anses
for bundet af den faktiske fortolkning af artikel 22, stk. 3, som havde
fundet sted siden indgåelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten og
frem til vedtagelsen af nævnte lov. Skatteadministrationen havde i
begrundelsen for afgørelsen henvist til, at det under forberedelsen af
lov nr. 426 af 25. juni 1993 skulle være afklaret, at lovforslaget ikke
var i strid med Danmarks folkeretlige forpligtelser. Det måtte på
baggrund heraf konkluderes, at Folketinget ikke ved vedtagelsen af
lovforslaget havde haft til hensigt at vedtage en lov, der skulle
tilsidesætte en indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Ligningslovens § 33 F og den med Portugal indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholdt imidlertid uoverensstemmende
bestemmelser for så vidt angik beregningsregler for lempelse af
renteindtægter. Denne konflikt måtte afgøres efter lex
specialis princippet, således at det var de specielle regler på
området - her dobbeltbeskatningsoverenskomsten, der måtte
lægges til grund ved sagens afgørelse frem for de mere generelle
regler i lov nr. 426 af 25. juni 1993. Bemærkningerne i skatteudvalgets
betænkning af 18. juni 1993 samt bestemmelserne i OECD's
modeloverenskomst hverken ændrede på eller var i modstrid med det
anførte, nemlig at det direkte af den indgåede
dobbeltbeskatningsoverenskomst fremgik, hvilket lempelsesprincip der skulle
anvendes, og fortolkningen af bestemmelsen var klar. Det var derfor ikke
berettiget at modregne renteudgifter i den lempelsesberettigede
renteindtægt ved beregningen af klagerens skat for indkomståret
1993, da ligningslovens § 33 F var uvirksom i relation til de
renteindtægter, som klageren havde modtaget fra Portugal. Der ville
endvidere ikke i nærværende sag være tale om
skatteunddragelse eller skatteflugt, da klageren blot havde anvendt de
gældende regelsæt, som reglerne havde været anvendt indtil
vedtagelsen af lov nr. 426 af 25. juni 1993.
Told- og Skattestyrelsen havde over for Landsskatteretten indstillet den
påklagede skatteberegning for indkomståret 1993 stadfæstet.
Told- og Skattestyrelsen havde til støtte herfor bl.a. anført,
at det i punkt 7 i kommentaren til artikel 1 i OECD's modelkonvention
udtrykkeligt var anført, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke
burde hjælpe til skatteunddragelse eller skatteflugt, hvorfor "det
tilkommer de berørte stater at vedtage bestemmelser i deres nationale
lovgivning for at modvirke mulige kunstgreb". Hverken den tidligere
dobbeltbeskatningsoverenskomst med Portugal eller andre af de af Danmark
indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster forpligtede Danmark til som
bopælsland at anvende et bruttoprincip i forbindelse med beregningen af
lempelse for renter, der hidrørte fra en kontraherende stat og
betaltes til en person, der var hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, jf. artikel 11 i OECD's modelkonvention. Det var ganske
overladt til bopælsstaten at bestemme i sin interne lovgivning,
hvorledes den ville beregne lempelsen, jf. punkt 13 i kommentaren til artikel
11 i OECD's modelkonvention, hvor man omtalte de problemer, der kunne
opstå, når kildestaten beskattede bruttorenten, mens
bopælsstaten kun indrømmede lempelse for så vidt angik en
eventuel positiv nettorente efter fradrag af renteudgifter, der
vedrørte erhvervelsen af renteindtægten. Undtagelsesbestemmelsen
i ligningslovens § 33 F, stk. 3, var netop indsat af hensyn til den
situation, der omtaltes i punkt 14 i den nævnte kommentar.
Landsskatterettens bemærkninger:
Bestemmelsen i ligningslovens § 33 F blev indsat ved lov nr. 426 af 25.
juni 1993 og havde følgende ordlyd:
"Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat enten i
henhold til reglerne i ligningslovens § 33 eller i henhold til bestemmelserne
i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne
indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning skal der
ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet,
fratrækkes de udgifter, der anses for at vedrøre sådan
indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller
den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den danske og
den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i
forbindelse med kreditsalg af varer m.v., skal renteudgifter m.v. som
nævnt i § 5, stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved
opgørelsen af den udenlandske indkomst."
Bestemmelsen havde ifølge § 4, stk. 2, i lov nr. 426 af 25. juni
1993 virkning for indtægter og udgifter, der vedrørte tiden
efter den 19. maj 1993.
Det fremgik af den dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3.
marts 1972 mellem Danmark og Portugal, at Portugal som kildeland havde haft
beskatningsretten til renteindtægter med maksimalt 15 pct., mens
Danmark som bopælsland i øvrigt havde haft beskatningsretten til
renteindtægter, jf. artikel 11, stk. 1 og 2, og at Danmark som
bopælsland til undgåelse af dobbeltbeskatning skulle
indrømme matching credit for renteindtægter fra Portugal, uanset
at der faktisk ikke havde været betalt portugisisk skat af
renteindtægterne, jf. artikel 22, stk. 3, jf. stk. 5.
En dobbeltbeskatningsoverenskomst forpligtede i almindelighed Danmark som
bopælsland til at give lempelse for den skat, som kildelandet
opkrævede af de indkomster, det efter overenskomsten havde
beskatningsretten til. Lempelsen skulle gives efter den metode, der var
fastsat i overenskomsten. Derimod gav dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke
detaljerede regler for, hvorledes lempelsen skulle beregnes, idet dette var
overladt til den nationale lovgivning i den enkelte bopælsstat samt
praksis, jf. herved OECD's kommentarer til Modeloverenskomstens artikel 23,
punkt 32.
Det fremgik af punkt 22 i Skattedepartementets cirkulære nr. 76 af
26. februar 1974 (Vejledning til den mellem Danmark og Portugal den 3. marts
1972 afsluttede overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for
så vidt angik indkomstskat), at der skulle gives nedslag i de danske
skatter efter bruttoprincippet.
Det bemærkedes herved, at vejledningen til
dobbeltbeskatningsoverenskomsten var en intern dansk anvisning, at
vejledningen var udtryk for den interne danske lovgivning og praksis, der var
gældende på tidspunktet for vejledningens udstedelse, og at
vejledningen først var udstedt efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens
indgåelse.
Herefter og under hensyn til, at OECD's kommentarer til
Modeloverenskomstens artikel 23, punkt, 40, 43 og 63, og artikel 11, punkt
13, tillod nettoprincippet og i øvrigt måtte anses at overlade
spørgsmålet til intern ret, og at en række lande rent
faktisk anvendte nettoprincippet ved lempelsesberegningen, jf. herved
"Spørgsmål og Svar - Skatteudvalget" 1992/93, L294, bilag 16,
spm. 4, fandt retten, at der måtte tale en meget stærk formodning
for, at staterne ville have nedfældet en eventuel folkeretlig
forpligtelse til at anvende bruttoprincippet i overenskomsten eller i et
tillæg hertil, jf. herved artikel 31 og 32 i Wienerkonventionen af 1969
om traktatretten. Dette var ikke sket f.s.v.a. den dagældende
dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Portugal.
Retten fandt herefter, at valget mellem brutto- og nettoprincippet ved
lempelsesberegningen var overladt til intern ret, og at bestemmelsen i
ligningslovens § 33 F og dermed anvendelsen af et nettoprincip ved
beregningen af den lempelsesberettigede indkomst ikke stred mod den
dagældende dobbeltbeskatningsoverenskomst af 3. marts 1972 mellem
Danmark og Portugal.
Den påklagede skatteberegning for indkomståret 1993 blev
stadfæstet. Det af repræsentanten anførte fandtes ikke at
kunne føre til et andet resultat.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt en række ændringer i skatteansættelserne for de sagsøgende selskaber i relation til lempelsesansættelsen angående en række transaktioner er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 Domsdatabasen · 10. juni 2024
- Bindende svar - Udbytte, aktieindkomst, fradrag for betalt skat i udlandet, CFC-beskatning, likvidationsprovenu, aktieavance/tab, ledelsens sæde, armslængde princippet, rette indkomstmodtager Retsinformation · 27. august 2015
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
- Lempelse, renteindtægter Retsinformation · 4. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse vedr. lempelse vedrørende lønindkomst optjent ved arbejde udført i Cameroun. Retsinformation · 18. februar 2011
- Lempelse for udenlandsk skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 19 Landsskatteretten · 19. december 2008
Lignende dokumenter
- DOBBELTBESKATNING 1996 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1997 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- DOBBELTBESKATNING 1993 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008
- Lempelse for udenlandsk skat, jf. pensionsafkastbeskatningslovens (PAL) § 19 Landsskatteretten · 19. december 2008
- DOBBELTBESKATNING 1995 AFSNIT DC - LEMPELSESREGLER OG LEMPELSESBEREGNING Retsinformation · 5. februar 2008