DOBBELTBESKATNING 1990 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit DB - Opgørelse af indkomstgrundlaget
1. Opgørelse af indkomst fra udlandet
Globalindkomstprincippet
Den danske indkomstbeskatning bygger på globalindkomstprincippet, og fuldt
skattepligtige personer er derfor skattepligtige her af den fulde indkomst og
formue, hvad enten den hidrører her fra landet eller fra udlandet, jf. SL §§
4 og 12. Dersom en given udenlandsk indtægt er undergivet beskatning i
udlandet og også skal beskattes fuldt ud her, forekommer dobbeltbeskatning,
se herom afsnit DC og DE.
1.1. Opgørelsen af den udenlandske indkomst (og formue) - for en her bosat
person
Uanset om en udenlandsk indkomst skal medtages i den skattepligtige
indkomst eller ej, vil det som hovedregel være nødvendigt at opgøre den
udenlandske nettoindtægt.
Den udenlandske indtægt skal opgøres efter de danske regler, og
udenlandske skatter kan ikke fratrækkes.
Hvis en her bosat person har lønindtægt fra udlandet og tillige anden
skattepligtig indkomst her i landet, skal fradrag for indskud på
etableringskonto foretages ved opgørelsen af den danske indkomst, uanset at
beregningsgrundlaget er den udenlandske lønindtægt. Udgifter til
arbejdsløshedsforsikring og fagligt kontingent må derimod fratrækkes ved
opgørelsen af den udenlandske nettolønindtægt (utrykt lsr-kendelse af
16.5.1984).
Ved fradrag for dobbelt husførelse må man henføre udgiften til
den indkomst, der kan betragtes som ekstraindkomst, og hvis hovedindkomsten
derfor er her i landet, må fradraget alene foretages i udlandsindkomsten.
Dette får altid betydning i exemptionsoverenskomster med
progressionsforbehold og får ligeledes betydning i de credittilfælde, hvor
nedslaget kun skal indrømmes med den forholdsmæssige andel af den udenlandske
skat, som falder på den danske indtægt, lsr.1957.47.
Læs alt
For så vidt angår »pension« gælder, at folkepension
ikke i overenskomstmæssig henseende betragtes som pension, men som en social
ydelse.
Dersom en udenlandsk indtægt - opgjort efter de danske
ligningsregler - er negativ, vil den kunne fradrages ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst her, uanset hvilken art overenskomst til
undgåelse af dobbeltbeskatning, der er indgået med kildelandet, og uanset om
der foreligger en overenskomst med det pågældende land.
Man må endvidere være opmærksom på, at hvis årsagen til manglende
skattebetaling i Tyskland f.eks. er den, at en »au-pair«-piges
indtægt har været så lav, at den vel er »beskattet«, men
grundet bundfradrag ikke har medført påligning af skat, kan
indtægten kun medtages som skattepligtig »progressionsindtægt«.
Dersom en herboende dansk skatteyder fra et svensk firma oppebærer
indtægter ved arbejde udført såvel i som uden for Sverige, har
Skattedepartementet udtalt, at Sverige har beskatningsretten for så vidt
angår den del af indtægten, som kan henføres til Sverige, idet man som
fordelingsfaktor i mangel af tilstrækkelige oplysninger anvender antallet af
arbejdsdage i Sverige i forhold til det samlede antal arbejdsdage. Dersom en
repræsentant for et dansk firma alene arbejder i Sverige, men dog f.eks. en
gang om måneden aflægger rapport for sin danske arbejdsgiver her, må Sverige
antages at have den fulde beskatningsret for så vidt angår vederlaget som
repræsentant.
Fastsættelsen af den indkomst, der kan beskattes her i landet for en
udenlandsk langturschauffør, kan ansættes på grundlag af antal kørte
kilometer i Danmark i forhold til antal kørte kilometer i alt, antal
arbejdstimer her i landet i forhold til antal arbejdstimer i alt eller efter
et skøn, Skat 1988.12.790.
Ved fordeling af driftsudgifter på udenlandsk og dansk indtægt må man i
mangel af tilstrækkelige oplysninger fordele disse i forhold til f.eks.
bruttoindtægterne.
Udenlandske livsforsikringer og pensionsordninger kan ikke fratrækkes
i den skattepligtige indkomst, da de ikke er omfattet af
pensionsbeskatningsloven.
Ovennævnte regler for udenlandske pensionsbeskatningsordninger er fraveget
ved dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med Storbritannien og Schweiz, se også
LV afsnit I 1.1.1.
1.1.1. Artister og musikere
Specielt med hensyn til artisters og musikeres indkomstopgørelse
må man være opmærksom på, at fællesudgifter som f.eks. afskrivning på bil og
driftsmidler fordeles forholdsmæssigt, medens eksempelvis hoteludgifter
fratrækkes i den i forbindelse med udgiften erhvervede indtægt.
Indtægt indtjent i udlandet, omregnes normalt efter gældende vekselkurs.
Hvor det godtgøres, at købekraften af i udlandet indtjente og forbrugte beløb
er væsentlig mindre end købekraften af det tilsvarende beløb i danske kroner
omregnet efter vekselkursen, vil der kunne indrømmes et nedslag, men
spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde forelægges for T&S.
1.1.2. Søfolk
Udenlandsk sømandsindtægt, herunder sømandsindtægt på norske, svenske og
finske skibe giver ret til fradrag efter reglerne om særlige fradrag til
sømænd m.v., under forudsætning af, at indtægten er indtjent på et udenlandsk
skib i udenrigsfart, jf. LV afsnit D 5.
1.1.3. Trainees
Personer, der som led i deres uddannelse midlertidigt arbejder i udlandet,
og som kun modtager et arbejdsvederlag, der højst kan dække deres mest
nødvendige opholdsudgifter (trainees), kan ved indkomstopgørelsen se bort fra
sådant vederlag.
1.2. Indtjent og forbrugt i udlandet
Indtægt indtjent og forbrugt i udlandet omregnes normalt efter
gældende valutakurs på erhvervstidspunktet, men der kan indrømmes et
nedslag, når købekraften af det i udlandet indtjente og forbrugte beløb
godtgøres at være væsentlig mindre end beløbet omregnet til danske kroner
efter vekselkursen, men spørgsmålet må i hvert enkelt tilfælde
forelægges T&S.
Den udenlandske indtægt, der hjemtages eller kan hjemtages (men
opspares), eller som forbruges i udlandet uden forbindelse med skatteyderens
ophold der, skal altid medregnes omregnet efter den officielle
valutakurs.
Hvis der er indrømmet standardfradrag for arbejde i udlandet, jf.
D 2.3.28, kan der ikke gives nedslag.
I lsr. 1981.83 fik en skatteyder medhold i, at beløb i østtysk
valuta, som var forbrugt eller hjemtaget, ikke kunne ansættes til den for
varebetalinger gældende kurs. Heller ikke turistkursen kunne anses som en
omregningskurs i sædvanlig forstand. Værdien blev herefter fastsat efter
et skøn. Ved skønnets udøvelse blev der dog taget hensyn til den danske
turistkurs for østmark.
1.3. Gaver fra udlandet
Gaver skal normalt medtages ved indkomstopgørelsen, selv om giveren på
gavetidspunktet er bosat i udlandet. Dette gælder dog ikke gaver fra nært
beslægtede, dvs. samlevende ægtefælle, forældre, børn, stedbørn osv., idet
disse gaver er omfattet af reglerne om gaveafgift.
1.4. Udenlandske ejendomme
I de af Danmark indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster er det
sædvanligvis bestemt, at beskatningsretten til indkomst (overskud) af fast
ejendom tilkommer det land, hvor den faste ejendom er beliggende
(kildelandet). Det bliver herefter (bopælslandet) Danmark, der ved
skatteberegningen skal give nedslag (credit eller exemption) efter
overenskomstens bestemmelser.
Hvis ejendommen er beliggende i et land, som Danmark ikke har
dobbeltbeskatningsoverenskomst med, indrømmes der nedslag i henhold til
Ligningslovens § 33 for indkomstskat, der er betalt til kildelandet.
Ligningslovens § 33 gælder ikke formueskat.
Driftsresultatet for den udenlandske ejendom skal opgøres efter danske
ligningsregler, som om ejendommen var beliggende i Danmark.
F.eks. skal overskud/underskud vedrørende en fast ejendom i Sverige
opgøres, som om ejendommen var beliggende i Danmark. Se endvidere kendelse
fra lsr.1958.87, der drejede sig om en skatteyder, der havde indtægter fra
svenske beboelsesejendomme. Han havde fradraget afskrivning i henhold til
svenske regler, men da disse ikke var hjemlet efter danske regler, kunne
fradraget ikke anerkendes. Renteudgifter vedrørende den udenlandske ejendom
skal fragå i ejendommens over-/underskud.
Ejendommens driftsresultat er det nettoresultat, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen.
Der bliver kun tale om at indrømme nedslag ved skatteberegningen i det
omfang, den udenlandske nettoindkomst efter renteudgifter er positiv.
Hvis den udenlandske nettoindkomst er negativ efter renteudgifter, kan den
bringes til fradrag i den danske indkomstopgørelse uanset beskatningsretten
er tillagt kildelandet.
Fordelingen og henføring af drifts- og renteudgifter samt gælden i en
ejendom beliggende i udlandet får således en væsentlig betydning for det
forholdsmæssige nedslag i forbindelse med exemptionslande og det nedslag, der
skal sammenholdes med de betalte skatter i udlandet i forbindelse med
creditlande. Om lempelsesformer henvises til kommentarerne til OECD's
modeloverenskomst artikel 22 og 23, nedenfor DD.
Exemptionslempelsen findes blandt andet i dobbeltbeskatningsaftalerne med
Frankrig, Spanien, Portugal, Vesttyskland, Schweiz og Østrig.
Creditoverenskomst er bl.a. indgået med de nordiske lande, England, USA og
Italien.
Det må specielt bemærkes, at der er en række dobbeltbeskatningsaftaler,
der ikke omfatter formueskat, som f.eks. Canada, England, Færøerne, Portugal
og USA.
Der er imidlertid ikke indgået dobbeltbeskatningsaftale med lande som
f.eks. Andorra, Gibraltar og Monaco, hvor Ligningslovens § 33 evt. kan finde
anvendelse. Om betingelserne for anvendelsen af Ligningslovens § 33 henvises
til DC 1.
1.4.1. Indtægtssiden
Indkomst ved udlejning af udenlandske ejendomme i en del af året samt
lejeværdien er kapitalindkomst, jf. Personskattelovens § 4, stk.1, nr.6.
Udenlandske ejendomme, der i hele året udelukkende benyttes til udlejning, er
personlig indkomst, jf. pkt.11 a i skd.cirk. af 9.dec. 1986.
Ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet opgøres i princippet efter samme
regler som for ejendomme her i landet.
1.4.1.2. Lejeværdi
Da de registrerede vurderinger på ejendomme i udlandet kun i de færreste
tilfælde vil være anvendelige som grundlag for procentmæssig beregnet
lejeværdi, kan lejeværdiansættelsen i praksis foretages efter et skøn, jf.
Ligningsvejledningens afsnit G 4.3.
Hvis ejeren efter ejendommens art og anvendelse kunne anvende
procentreglerne, såfremt huset lå her i landet, skal der ved skønnet tages
hensyn til, hvorledes lejeværdi beregnes for et tilsvarende hus her i landet.
Den beregnede lejeværdi for hele året nedsættes, hvis ejendommen har været
udlejet delvist, således at den kommer til at svare til rådighedsperioden,
dvs. den del af indkomståret, hvor ejeren har haft rådighed over
ferieboligen, uanset om han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej.
1.4.2. Udgiftssiden
De fradrag der kan foretages i ovenstående indtægter, er de fradrag og
udgifter, som ville kunne foretages, hvis ejendommen var beliggende i
Danmark.
1.4.2.1.
Selv om der ikke for de her omhandlede ejendomme foreligger nogen dansk
ejendomsvurdering, antages det i almindelighed, at der kan indrømmes
standardfradrag, LV G 2.1.2.
Der kan ikke foretages standardfradrag for ejerlejligheder i udlandet, jf.
Ligningslovens § 15 J, stk.7, om danske ejerlejligheder.
1.4.2.2. Ejendomsskatter
I lighed med danske ejendomsskatter kan udenlandske ejendomsskatter kun
fradrages i det omfang, de kan henføres til en eventuel erhvervsmæssig
anvendelse af ejendommen eller udlejning til beboelse.
Har ejendommen været udlejet i en del af året, er der kun fradragsret for
den del af de udenlandske ejendomsskatter, som forholdsmæssigt svarer til
udlejningsperioden.
I øvrigt er det en forudsætning for fradrag, at der er tale om skatter,
som pålignes på et grundlag, og i det hele er af en karakter, der gør den
sammenlignelig med danske ejendomsskatter. Om en udenlandsk ejendomsskat kan
godkendes beror på en konkret vurdering.
Af foreliggende konkrete afgørelser kan nævnes: Skd.medd. nr.10, s.146)
den svenske kommuneskat af en fast ejendom »garantibelop« (2 pct.
af »taxeringsvarde« anset for en indkomstskat, og ikke en
ejendomsskat). Lsr.medd.1985.125 (et beløb, benævnt »droits payes au
Tresor«, betalt i forbindelse med køb af en ejerlejlighed i Frankrig,
kunne ikke sidestilles med en ejendomsskat, men havde karakter af
tinglysningsafgift). Skat 1986.6.406 (tilsvarende afgørelse vedrørende en
spansk engangsafgift, benævnt »Arbitrio de Plis-Valia«).
1.4.2.3. 40 pct.-fradraget
Da ejendomsregnskabet for ejendomme i udlandet i princippet opgøres efter
samme regler som for ejendomme her i landet, jf. Ligningsvejledningens afsnit
G 4.3, vil også det i afsnit G 2.6 omtalte 40 pct.-fradrag kunne indrømmes
for udenlandske ferieboliger, der udlejes en del af året. Med hensyn til de
nærmere betingelser og vilkår - herunder med hensyn til eventuelt valg af
regnskabsmæssig opgørelse af de med udlejningen forbundne udgifter - henvises
til nævnte afsnit G 2.6.
1.4.2.4. Renteudgifter
Ved opgørelsen af udenlandsk nettoindkomst, der lægges til grund ved
lempelsesberegningen, skal ejendommens renteudgifter fratrækkes i det omfang
den tilsvarende gæld vedrører den udenlandske ejendom.
Renteudgifter må henføres til den udenlandske ejendom (indkomst), hvor det
konkret kan påvises/-sandsynliggøres, at den tilsvarende gæld er opstået i
forbindelse med erhvervelsen af den udenlandske ejendom, eller i forbindelse
med afholdensen af udgifter i øvrigt vedrørende ejendommen, f.eks.
ombygningsudgifter.
Såfremt lånet således må siges at have dannet basis for finansieringen af
den udenlandske ejendom, er det uden selvstændig betydning, om ejendommen
tjener som sikkerhed for lånet, om der ved købet af ejendommen er afregnet
kontant over for sælgeren, eller om lånet er optaget i det land, hvor
ejendommen er beliggende, her i landet eller i tredjeland. Ved vurderingen
af, hvorvidt et lån (helt elle delvist) må antages at vedrøre den udenlandske
ejendom, vil det bl.a. være af betydning, hvorvidt der kan konstateres en nær
tidsmæssig sammenhæng mellem låneoptagelsen og erhvervelsen m.v. af den
pågældende ejendom.
Den i afsnit 3.1. beskrevne 80 pct.-regel, der gælder for begrænsede
skattepligtige af fast ejendom til Danmark finder ikke tilsvarende anvendelse
ved opgørelsen af nettoindkomsten og -formuen af udenlandske ejendomme.
I nogle tilfælde kan renteudgifter uden videre henføres til den
udenlandske ejendom. Således har Landsskatteretten i kendelsen 1983.155
statueret, at renter af prioritetsgæld i to ejerlejligheder i Østrig skulle
fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst. Tilsvarende må som
udgangspunkt antages at gælde andre tilfælde, hvor den udenlandske ejendom
tjener som sikkerhed for lån, herunder f.eks. lån mod håndpant i
ejerpantebrev i den udenlandske ejendom.
I et tilfælde, hvor der var optaget banklån i udlandet, der blev sikret
ved ejerpantebrev i udenlandske udlejningsejendomme for at betale
arveafgiften af de pågældende ejendomme, blev renteudgifterne ikke anset for
at vedrøre ejendommens opførelse, anskaffelse eller drift og skulle derfor
ikke fratrækkes ved opgørelsen af den udenlandske indkomst af ejendommene.
Hvis gældsforholdet ikke konkret kan henføres til enten den udenlandske
eller den »danske« indkomst, kan der efter omstændighederne
foretages en skønsmæssig fordeling af den samlede gæld og renteudgifter på
henholdsvis den »udenlandske« og den »danske« andel.
En sådan fordeling kunne eksempelvis foretages på grundlag af den
formueskattepligtige værdi af skatteyderens aktiver her i landet, respektive
udlandet, hvis dette findes rimeligt efter forholdene og aktivernes art.
1.4.2.5. Afskrivning
Der kan foretages afskrivninger på erhvervsejendomme i udlandet efter
Afskrivningslovens regler.
Genvundne afskrivninger på en fast ejendom beliggende i udlandet, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Hvis en
dobbeltbeskatningsaftale har tillagt beskatningsretten til fortjenesten til
det land, hvori ejendommen er beliggende, skal der i Danmark gives nedslag
efter overenskomstens metodebestemmelse.
1.5. Beskatning af udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet
Ligningsrådet har vedtaget en anvisning om beskatning af
udenlandske aktiver og indtægt fra udlandet.
For skatteydere, der er bosat her i landet, skal der ved formuebeskatning
af aktiver anbragt i udlandet og ved indkomstbeskatning af indtægter fra
udlandet forholdes på følgende måde.
Formueopgørelsen
Ved formueansættelsen skal som udgangspunkt benyttes aktivets
omsætningsværdi i vedkommende land, omregnet til dansk mønt efter den
valutakurs, der er gældende på det tidspunkt, som er afgørende for
formueangivelsen.
Fast ejendom i udlandet medregnes til kontantværdien efter prisforholdene
pr. 1.jan. 1990 reduceret med eventuelle behæftelser, ansat til kursværdien,
og med et beløb i vedkommende fremmede mønt svarende til den
omsætningsafgift, som måtte blive forlangt i tilfælde af ejendommens salg.
I det udfundne beløb, kan der gives et nedslag efter de lignende
myndigheders skøn, når den skattepligtige godtgør, at der kun er begrænset
mulighed for udbyttets hjemtagelse og vanskeligheder for overførsel hertil af
selve kapitalen. Spørgsmålet om nedslagets størrelse skal i tvivlstilfælde
forelægges for T&S.
Såfremt den danske kapitalejer har en nærliggende mulighed for gennem
clearing at kunne hjemtage sin kapital helt eller delvis, må der ved
fastsættelsen af nedslaget også tages hensyn hertil.
Om den endelige fastsættelse af kapitalværdien af aktiver anbragt i
udlandet, henvises kapitalejerne til nærmere forhandling med de
skattelignende myndigheder.
For visse erhvervsejendomme kan der gives nedslag i medfør af LL §§ 18 B
og C. Se G 5.3.2.
Indkomstopgørelsen
A. Tilgodehavender erhvervet i indkomståret 1990.
Indtægter (herunder renter af ældre tilgodehavender) medregnes for
indkomståret 1990 efter kursen for det pågældende lands valuta på
erhvervelsestidspunktet. For erhvervsmæssige tilgodehavender medtages senere
ændringer i kursværdien efter reglerne i KGL § 6. Se E 5.3.3.5.
Såfremt den skattepligtige godtgør, at indtægten af valutamæssige grunde
ikke har kunnet hjemtages, kan det tillades, at indtægten medregnes til
indkomsten for erhvervelsesåret med et lavere, skønsmæssigt ansat beløb. Det
er en betingelse herfor, at værdiansættelsen kan godkendes af
ligningsmyndighederne, og at den skattepligtige i en over for
ligningsmyndigheden afgivet erklæring forpligter sig til at tage senere
ændringer i tilgodehavendets værdi i betragning ved indkomstopgørelsen.
B. Tilgodehavender erhvervet før indkomståret 1990.
I. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde ikke tidligere har kunnet
hjemtages, men som har kunnet hjemtages i indkomståret 1990.
1) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige efter det
indkomstår, der ligger til grund for skatteåret 1956/57, og har det været
medregnet til indkomsten, skal det medregnes til indkomsten for indkomståret
1990 med fradrag af tidligere indkomstbeskattede beløb. Har den
skattepligtige i overensstemmelse med en af ham over for ligningsmyndigheden
afgiven erklæring ikke tidligere medregnet tilgodehavendet ved
indkomstopgørelsen, skal dette efterbeskattes efter de regler, der angives i
anvisningerne for tidligere år.
2) Er tilgodehavendet erhvervet af den skattepligtige i indkomstår, der
ligger til grund for skatteåret 1956/57 eller tidligere skatteår, og har de i
medfør af de for disse skatteår gældende anvisninger ikke tidligere været
medtaget i indkomsten eller medtaget med et nedslag, skal de principielt
medregnes til indkomsten for indkomståret 1990.
Hvis tilgodehavenderne ikke tidligere har været medregnet ved
indkomstopgørelsen, kan der dog i hvert enkelt tilfælde ved henvendelse til
den kommunale skattemyndighed fremsættes anmodning om at få
indtægten fordelt over skatteansættelserne for de år, i hvilke den er
indtjent.
II. Tilgodehavender, der af valutamæssige grunde endnu ikke har kunnet
hjemtages.
Såfremt den skattepligtige har medregnet tilgodehavenderne i sin indkomst
for tidligere indkomstår med et nedslag, tages ændringer i fordringernes
værdi i betragtning ved indkomstopgørelsen.
Har den skattepligtige ikke tidligere medtaget tilgodehavenderne i sin
indkomst, er han fortsat berettiget til at undlade at tage hensyn til disse
ved indkomstopgørelsen. I tilfælde af den skattepligtiges død eller
fraflytning her fra landet, indsendes sagen til told- og skatteregionen og
i København og Frederiksberg kommune til vedkommende skattedirektorat til
afgørelse af eventuel efterbeskatning.
2. Indkomstopgørelsen ved indtræden og ophør af skattepligt
Der henvises til PSL § 14 samt pkt. 90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om
PSL.
2.1. Opgørelse af periodeindtægten
Renter
I LL § 5 B er der fastsat regler om fuld periodisering af
renteindtægter og renteudgifter ved til- og fraflytning til
udlandet. Reglerne gælder både forudforfaldne og bagudforfaldne
renteindtægter og renteudgifter.
Reglerne sikrer, at de renteindtægter og -udgifter, der vedrører
skattepligtsperioden i tilflytnings- og fraflytningsåret, medtages ved
indkomstopgørelsen.
Loven har virkning for renteindtægter og -udgifter, der forfalder den
18.feb. 1987 eller senere. Hvis skattepligten er indtrådt før denne
dato, gælder loven dog ikke for bagudforfaldne renteudgifter.
Loven omfatter alene de renter, der vedrører skattepligtsperioden i
tilflytnings- og fraflytningsåret.
Gamle regler
For renteindtægter og renteudgifter, der forfalder før den 18.feb.
1987, henvises til LV 1987 side 39.
Fast ejendom
En fast ejendom anses i praksis for en sådan økonomisk enhed, at
periodiseringen for så vidt angår samtlige indtægter og udgifter, herunder
renteudgifter, foretages efter et rent »refusionsprincip«
(opgørelse efter dageantal), uden hensyn til forfaldstidspunkter.
En skatteyder, der flyttede her til landet (og blev fuldt skattepligtig
her) den 1.aug. 1977, købte den 1.sept. 1977 et enfamiliehus.
Driftsresultatet af den faste ejendom og herunder fradrag for renter af
prioritetsgæld - skulle ved ansættelsen af delårsindkomsten opgøres efter
et rent refusionsprincip uden hensyn til forfaldstidspunkter, i det
foreliggende tilfælde med skæringsdag henholdsvis 1.sept. og 31.dec. 1977.
Under hensyn til, at skattepligtsperioden i det foreliggende tilfælde udgør
153 dage, medens ejendommen i den nævnte periode har været i den
pågældendes besiddelse i 122 dage, vil helårsindkomsten - for så
vidt angår såvel prioritetsrenter som ejendommens driftsresultat i øvrigt -
være at beregne således, at de relevante indtægter og udgifter vedrørende
de 122 dage multipliceres med 365/153.
3 pct.'s fradrag
3 pct.'s fradraget efter LL § 8 F gives alene i den skattepligtige
indkomst og fragår således ikke ved opgørelsen af den personlige
indkomst eller kapitalindkomsten. Beregningsgrundlaget er indkomstårets
personlige indkomst før regulering efter overgangsreglerne i PSL §§ 21-24.
Fradraget kan for indkomståret 1990 ikke overstige 3.600 kr.
Omfatter indkomståret en kortere periode end 1 år, udgør
fradraget 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 1/12 af grundbeløbet
(3.600 kr.) for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligten
foreligger.
3 pct.'s fradraget gives til alle, såvel fuldt som begrænset
skattepligtige, der har personlig indkomst.
2.2. Afpasning til helårsindtægt - eengangsindtægter og -udgifter
Hvis indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end et
år, skal såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og
kapitalindkomsten omregnes således, at den kommer til at svare til et helt
års indkomst, jf. PSL § 14 og pkt.90 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om PSL.
Indtægter og udgifter, der kun oppebæres/afholdes en enkelt gang om året
eller få gange om året, må ikke påvirke indkomsten med et større beløb, end
hvad der i alt kan forventes indvundet/afholdt i et helt år.
Som eengangsindtægter, der medregnes i årsindkomsten uden
omregning kan nævnes
- spekulationsgevinster
- indkomstskattepligtige gaver
- aktieudbytter med tilhørende skattegodtgørelse
- tantiemer
- feriepenge, optjent i året før skattepligtens ophør, lsr. 1978.95.
Overskuddet af en virksomhed, som blev solgt inden ejerens skattepligt til
Danmark ophørte i forbindelse med hans fraflytning til Spanien den 1.april,
skulle ikke omregnes til helårsindkomst ved opgørelsen af
skattetilsvaret for fraflytningsåret, idet det opgjorte overskud for
skattepligtsperioden efter de foreliggende oplysninger svarede til det
normale overskud for et helt år, Skat 1985.9.256.
Overskuddet fra 2 solgte landbrugsejendomme i klagerens ejertid blev
anset for en eengangsindtægt, da det ansås for godtgjort, at
afhændelsen af ejendommene var sket uden sammenhæng med udrejsen til
udlandet. (Skat 1987.8.597).
Obligationsrenter og andre renteindtægter, der skal medregnes
inden for skattepligtsperioden, jf. LL § 5B, omregnes, således at
indtægten svarer til et års renteindtægt af pågældende
obligationsbeholdning, tilgodehavende o.s.v., jf. skd.62.246.
For andre indtægter foretages en forholdsmæssig afpasning af
indkomsten således at denne omregnes til helårsindkomst. Dette
gælder ifølge praksis f.eks.:
- vederlag, der var honorar for udført arbejde, lsr. 1962.92
- løn oppebåret af lærer i 11 måneder, lsr. 1966.8
- bestyrelseshonorar til et medlem, der var udtrådt af bestyrelsen på
datoen for skattepligtens ophør.
- beløb, udbetalt som overarbejdsbetaling.
- feriepenge, optjent i det år, hvor skattepligten ophører (uanset om
ferien er afholdt i eller uden for perioden).
Overskudsandel af et interessentskab for 6 måneder skulle omregnes til
helårsindkomst, da salget af andelen antoges at have sammenhæng med
udrejsen til udlandet. (Skat 1987.8.597).
Over- eller underskud af fast ejendom opgøres for hele året og
deling af årsresultatet sker i forhold til dageantallet uanset de forskellige
indtægters og udgifters forfaldstid, se bl.a. lsr.1982.77.
Af eengangsudgifter, som ikke skal omregnes, kan nævnes:
- kapitalindskud vedr. en rente- eller rateforsikring.
Underskud, fremført fra tidligere indkomstår med fuld eller
begrænset skattepligt, sidestilles med eengangsudgifter, der ikke
skal omregnes.
Underskud fra en periode med begrænset skattepligt modregnes i indkomst i
en anden periode i samme kalenderår med fuld skattepligt, før
omregning til helårsindkomst i henhold til PSL § 14, lsr.1983.58 og Skat
1988.2.89. Se i øvrigt LV C 3.3.1.3.
Underskud fra en periode med fuld skattepligt skulle modregnes i overskud
i en anden periode i samme kalenderår med begrænset skattepligt, før der
skete fremførsel af tidligere års underskud. (Skat 1987.8.599).
En tilflytter skal opgøre sit afskrivningsgrundlag til værdien i
handel og vandel på tilflytningstidspunktet, lsr. 1978.96. Landsskatteretten
udtalte i øvrigt videre, at der i tilflytningsåret kun kan foretages en
forholdsmæssig afskrivning for den første partielle beskatningsperiode.
Saldoværdien reduceres kun med det tilsvarende beløb. En tilflytters
afskrivning på en bil blev ligeledes kun godkendt med den del af den
sædvanlige afskrivning, der svarede til skattepligtsperioden, Skat 1988.2.85.
Ved beregningen af uudnyttet skatteværdi af personfradrag, jf. PSL § 10,
stk.4, foretages omregning til helårsindkomst, uanset om den skattepligtige
indkomst er 0 kr. eller negativ.
Hvor skatteyderen anvender forskudt indkomstår gælder særlige
regler om opgørelsen ved skattepligtsophør, se KL. afsnit X og KL. cirkulære,
kap.6.
Indkomstopgørelsen foretages under eet i det indkomstår, hvor skatteyderen
skifter skattemæssigt hjemsted, således at Danmark alene har status som
kildeland en del af indkomståret, Skat 1988.8.496.
2.3. Skatteberegningen - personfradrag
Skatten beregnes af de opgjorte helårsindkomster (skattepligtig indkomst,
personlig indkomst og kapitalindkomst) efter PSL § 6-8 og nedsættes med
skatteværdien af personfradraget, jf. PSL § 9. Den endelige skat, der skal
betales, udregnes ved at nedsætte den beregnede helårsskat efter forholdet
mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene, jf. PSL § 14.
Det er en forudsætning for overførsel af uudnyttet skatteværdi af
personfradrag mellem ægtefæller, at ægtefællerne er samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. PSL § 10 stk.4 og afsnit B 1.5.2.
En hustrus personfradrag for perioden indtil fraflytning til udlandet
kunne overføres til manden i medfør af PSL § 10, stk.4, da ægtefællerne, der
fraflyttede samtidig, var sambeskattede (nu samlevende) på
tidspunktet for deres fraflytning til udlandet, skd.32.105.
I et tilfælde, hvor mands og hustrus skattepligt ophørte på forskellige
datoer, kunne der ske overførsel af den ene ægtefælles uudnyttede fradrag til
den anden ægtefælle, idet »indkomstårets udgang« i denne
forbindelse måtte forstås som udløbet af indkomståret for den først
fraflyttede ægtefælle, skd.30.254 og 35.7.
Hvor samlivet i skattemæssig henseende indtræder i årets løb,
som følge af, at den ene ægtefælle tilflytter, kan der kun overføres
en forholdsmæssig del af den tilflyttede ægtefælles personfradrag
til den anden ægtefælle, da den tilflyttede ægtefælle efter PSL § 14,
kun ville have fået godskrevet en forholdsmæssig del af personfradraget ved
sin skatteberegning, jf. Skat 1987.7.523.
Se Skat 1985.2.55 om nedsættelse af personfradrag efter KL § 37C (nu PSL §
11), når den skattepligtige har modtaget ydelser efter bistandsloven og
indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end et år.
3. Indkomstopgørelse ved begrænset skattepligt
3.1. Indkomstopgørelsen
Ved indkomstopgørelsen skal kun medtages de indtægter, der begrunder
skattepligten, og i denne indkomst kan der (kun) fradrages udgifter i det
omfang, de vedrører disse indtægter, KL. § 2, stk.2 og lsr.1973.96. En
begrænset skattepligtig kan således ikke fratrække underholdsbidrag til en
herboende fraskilt hustru, skd.32.93.
En i udlandet bosat pensionist var begrænset skattepligtig af hele den
pension, som han modtog fra et dansk aktieselskab, selv om han havde givet
afkald på halvdelen af den til fordel for sin tidligere ægtefælle.
En begrænset skattepligtig kunne ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst og formue fradrage renter og afdrag til et familiefond, som han
ønskede at oprette i udlandet.
LL § 9 F Fradrag
Af LL § 9 F fremgår, at personer, der er skattepligtige efter
kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a (lønindtægt), og som er gift
ved udløbet af indkomståret, kan for indkomståret 1990 fradrage et grundbeløb
på 30.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet
reguleres efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst
omfattet af kildeskattelovens § 2, stk.1, litra a, og kan ikke overstige
sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med
ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke
for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter
personskattelovens § 10.
Hvis indkomstperioden er mindre end et år, reduceres fradraget
forholdsmæssigt.
Indtægt af fast ejendom - rentefradrag
Indtægten af fast ejendom må beregnes på sædvanlig måde, således at
driftsomkostninger, herunder skatter og renter, kan fradrages, derimod
ikke beregnede renter af egenkapital jf. lsr.1983.121.
Med virkning fra og med indkomståret 1980 har Ligningsrådet vedtaget, at
der for begrænset skattepligtige ejere af fast ejendom her i landet kan
godkendes fradrag i formueopgørelsen for almindelig prioritetsgæld
samt for anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i vedkommende ejendom
indtil en samlet behæftelse på 80% af ejendommens handelsværdi ved
indkomstårets udløb. Yderligere gæld tillades ikke fradraget, medmindre
den skattepligtige dokumenterer, at den samlede behæftelse alene vedrører
ejendommens anskaffelse, drift eller forbedring.
Den nævnte begrænsning af den gæld, der kan fradrages ved
formueopgørelsen, udmåles fortsat som 80% af ejendommens
handelsværdi, selv om både ejendom og gæld nu skal ansættes til
kontantværdien i formueopgørelsen.
Såfremt et lån er optaget i fremmed valuta, vil ændringer i valutakursen
medføre en forøgelse eller nedgang i gældsforpligtelsen. I det omfang denne,
opgjort efter valutakursen på låneoptagelsens tidspunkt, var
placeret inden for 80% af ejendommens aktuelle handelsværdi, vil en forøgelse
af gælden som følge af ændring af valutakursen ikke være omfattet af
begrænsningen af fradraget i formueopgørelsen.
Ved indkomstopgørelsen kan kun fradrages renter af den gæld som
efter det anførte kan fradrages i formueopgørelsen. Fradragsretten for renter
begrænses for det eller de sidste lån i prioritetsrækken.
Avance ved salg af fast ejendom
En i udlandet bosat person, der ejer fast ejendom her i landet og som
følge heraf er begrænset skattepligtig efter § 2, stk.1d (nu stk.1e), skal
beskattes af avance ved salg af ejendom (skd.14.151 og 18.153).
Flere indtægtsarter samtidig
Hvis en skatteyder er begrænset skattepligtig efter flere af
bestemmelserne i § 2, stk.1a, b, d og e, skal der foretages en samlet
opgørelse af indtægterne. Er indkomsten fra een af indkomstkilderne negativ,
kan denne bringes til fradrag i en positiv indkomst fra en anden
indkomstkilde.
Hvis en person er begrænset skattepligtig som ejer af en fast ejendom
eller erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet og i årets løb
under kortvarige ophold her i landet oppebærer A-indkomst, således at der
bliver tale om skattepligt også efter § 2, stk.1a, skal der foretages en
indkomstansættelse af erhvervs- eller ejendomsindtægten med tillæg af de
inden for samme periode faktisk oppebårne A-indtægter. Selv om
skattepligtsperioderne for indkomsterne er forskellige, skal
periodeindtægterne altså alligevel opgøres samlet, og omregning skal alene
foretages på grundlag af den længste skattepligtsperiode, skd.19.16.
I de årlige bek.r om forskudsregistrering m.v. er det bestemt i hvilken
kommune en begrænset skattepligtig skal forskudsregistreres, og hvor flere
kommuner kommer på tale træffer T&S bestemmelse om i hvilken kommune
forskudsregistreringen skal ske.
Er en skatteyder begrænset skattepligtig alene fordi han har indtjent
lønbeløb i flere forskellige perioder, skal der foretages omregning
til et fuldt års indtægt for hver arbejdsperiodes løn, lsr.1974.2. Det kan
dog undtagelsesvis forekomme, at omregning ikke skal finde sted, f.eks. hvis
arbejdsperioderne vedrører et fast ansættelsesforhold hos den danske
arbejdsgiver, lsr. 1979.92.
Udbytteindtægt - skattegodtgørelse
Begrænset skattepligtige udbytteindtægter beskattes med 30 pct.
Personer, der er begrænset skattepligtige af udbytteindtægter, er som
hovedregel fritaget for pligten til at selvangive denne indkomst.
Fritagelsen gælder dog ikke, hvis den skattepligtige har modtaget
maskeret udbytte eller har modtaget afståelsessummer omfattet af
LL. § 16B stk.2. Baggrunden herfor er, at der i disse to tilfælde ikke i
forbindelse med udbetalingen foretages indeholdelse.
For begrænset skattepligtige er udbytteskatten i alle tilfælde en
endelig skat. Dette betyder, at udbytte ikke skal tillægges andre
indtægter, hvoraf den pågældende skatteyder måtte være begrænset
skattepligtig, ligesom aktieudbytte ikke kan modregnes i en eventuel negativ
indkomst fra andre indkomstkilder, der begrunder begrænset skattepligt for
den pågældende.
Udlejning af arbejdskraft
For personer, der er begrænset skattepligtige af vederlag i henhold til
bestemmelserne om arbejdsudleje, gælder tilsvarende regler som omtalt foran
vedrørende udbytteindtægt.
Royalty
Indkomstskattepligten for begrænset skattepligtige royaltymodtagere er
endeligt opfyldt ved den betalte royaltyskat.
Renteindtægter
Renteindtægter, som er knyttet til virksomhed med fast driftssted
her i landet omfattet af KL. § 2 stk.1d skal som hidtil indgå ved
opgørelsen af virksomhedens overskud. Men for alle øvrige begrænset
skattepligtige renteindtægter er indkomstskattepligten endeligt opfyldt
ved den erlagte skat på 30 pct.
Sømænd
Der henvises til afsnit D 5 i ligningsvejledningen.
3.2. Skatteberegningen
Den begrænset skattepligtige betaler statsskat efter den
sædvanlige skala, medens han betaler kommuneskat med den
gennemsnitlige samlede kommunale og amtskommunale udskrivningsprocent, som
for 1990 andrager 28 pct.
Dette gælder dog ikke for begrænset skattepligtige aktionærer,
personer der er udlejet som arbejdskraft her, begrænset skattepligtige
royaltymodtagere og begrænset skattepligtige modtagere af renteindtægter, der
ikke er knyttet til et fast driftssted, idet disse personer betaler en
bruttoskat på 30 pct., jf. ovenfor.
Personfradrag
For personer, der er skattepligtige efter KL § 2 af indtægter som
omhandlet i KL § 43, stk.1 eller stk.2, litra b, c, d og f nedsættes de
beregnede skatter med skatteværdien af et personfradrag efter
PSL § 10, stk.1-3 jf. stk.5.
Hvis den skattepligtige ved indkomstårets udløb ikke er samlevende
med en ægtefælle eller har indgået ægteskab i indkomstårets løb
og endvidere ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales,
opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at
modtage folkepension eller modtager eller får forskud på
førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med
bistands- eller plejetillæg, nedsættes de beregnede skatter med skatteværdien
af et forhøjet personfradrag (for enlige pensionister) efter PSL §
10, stk.2 jf. stk.5.
Er begge ægtefæller begrænset skattepligtige får de som hidtil
hver sit personfradrag ved skatteberegningen. Hvis den ene eller begge er
pensionister (jf. foran) får de et hhv. to pensionistfradrag (for
gifte), hvis de samlever ved indkomstårets udløb.
Mulighed for overførsel af uudnyttet personfradrag mellem
ægtefæller, jf. PSL § 10, stk.4, forudsætter efter KL § 4, stk.6, at
de begge er fuldt skattepligtige her til landet.
Hvis skatteyderen dels har indtægter, der berettiger til
personfradrag, og dels andre indtægter, gives der fuldt
personfradrag i de samlede beregnede skatter.
Se iøvrigt pkt.28 i skd.cirk. nr.22 af 9.dec. 1986 om PSL.
3.3. Formueskattepligten og opgørelsen af formuen for begrænset
skattepligtige
Ifølge KL § 2, stk.8, omfatter formueskattepligten for begrænset
skattepligtige kun formue, hvorfra de under stk.1, litra d
(erhvervsvirksomhed) og e (fast ejendom) nævnte indtægter hidrører, ligesom
gæld og andre byrder kun kan fratrækkes i det omfang, de hviler på denne
formue.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede anpart af en udlejningsejendom
her i landet, var ikke formueskattepligtig af indskud i Grundejernes
investeringsfond, da det bundne beløb ikke kunne henføres til
ejendommens driftskapital, lsr.1970, 85.
En i udlandet bosat skatteyder, der ejede to ubebyggede grunde her i
landet, blev formueskattepligtige af to grunde, selv om de ikke havde
afkastet indtægt i det pågældende år, Skat 1990.8.631.
3.4. Selvangivelsespligten
Personer, der er begrænset skattepligtige af indtægter som omhandlet i §
2, stk.1 a, b, d og e, er pligtige at selvangive disse indtægter. Personer,
der er skattepligtige i henhold til § 2, stk.1d og e, er endvidere pligtige
at selvangive den formue, hvorfra de skattepligtige indtægter hidrører.
4. Afsluttende ansættelse
Efter bek. nr.347 af 28.juni 1988 om afsluttende ansættelse skal der
indgives en selvangivelse for perioden fra det seneste indkomstår og indtil
ophøret af skattepligten.
Det gælder, når
- skattepligten ophører efter KL § 1 af anden årsag end ved død
- begrænset skattepligt ophører efter KL § 2, stk.1 d eller e, medmindre
den pågældende samtidig bliver fuldt skattepligtig efter KL § 1
- en person bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
4.1. Fristen
Selvangivelsen skal indgives inden udløbet af den kalendermåned, der
følger efter den måned, hvor skattepligten ophører. Når skattepligten ophører
i henhold til KL § 1, stk.1, nr.2, regnes fristen dog først fra det
tidspunkt, hvor det godtgøres, at betingelsen for at blive skattepligtig til
den fremmede stat er opfyldt.
Hvis selvangivelsen ikke er indgivet for det seneste indkomstår, omfatter
fristen også denne selvangivelse.
Der kan i særlige tilfælde indrømmes udsættelse med indgivelsen af
selvangivelsen.
4.2. Indhold
Selvangivelsen skal omfatte de skattepligtige indkomster, herunder særlig
indkomst og skattepligtig formue fra udgangen af det seneste indkomstår og
indtil ophøret af skattepligten.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2016/1699 af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (meddelt under nummer C(2015) 9837) (Kun den franske og den nederlandske tekst er autentiske) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 11. januar 2016
- DOBBELTBESKATNING 1989 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2019/1252 af 19. september 2018 om de forhåndstilsagn SA.38945 (2015/C) (ex 2015/NN) (ex 2014/CP), som Luxembourg har givet McDonald's Europe (meddelt under nummer C(2018) 6076) (Kun den franske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 19. september 2018
- DOBBELTBESKATNING 1988 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- 2004/77/EF: Kommissionens beslutning af 24. juni 2003 om den belgiske støtteordning, som gennemføres i form af en særlig skatteordning gældende for US Foreign Sales Corporations (meddelt under nummer K(2003) 1868) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 24. juni 2003
- DOBBELTBESKATNING 1991 AFSNIT DB - OPGØRELSE AF INDKOMSTGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008