Spring til indhold

Retsinformation

Dispensation til anvendelse af realisationsprincip for finansielle kontrakter

AFG nr 9477 af 06/09/2002AfgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Dispensation til anvendelse af

realisationsprincip for finansielle kontrakter

Ansøgeren søgte om dispensation til at anvende

realisationsprincip på finansielle kontrakter vedr. fysiske varer samt

valutakontrakter indgået til afdækning af valutarisiko på

varekontrakterne. Man ønsker dispensation til at anvende

realisationsprincip fra og med indkomståret 1999.

Faktiske omstændigheder

Virksomheden handler i form af aftaler om spotkøb og -salg. Fra

1999 har virksomheden også indgået finansielle kontrakter om

køb og salg af varer. Disse kontrakter afvikles ved

differenceafregning, og er en finansiel afdækning af den fysiske

handel.

De finansielle kontrakter er alle indgået for at opfylde

virksomhedens leveringsforpligtelser.

Virksomheden har behandlet kontrakterne efter realisationsprincippet, da

man har anset kontrakterne som en integreret del af virksomheden og ikke som

selvstændige aktiver i skattemæssig henseende.

Virksomheden handler også finansielle vare-kontrakter på

børsen i bl.a. Oslo. I denne forbindelse påtager virksomheden

sig en valutarisiko i NOK og EUR. Risikoen i NOK har hidtil været

dækket af med valutaterminskontrakter.

Ansøgerens argumentation

i

Kontrakterne har tilknytning til virksomhedens primære drift

i

Kontrakterne vedrører ydelser, der ikke er leveret/faktureret ved

indkomstårets udløb

i

Lagerprincippet er til væsentlig ulempe for den

Læs alt

skattepligtige

Ansøger henviser til Ligningsvejledningen og anfører, at det

ikke kan have betydning for afgørelsen, at det af vejledningen synes

at fremgå, at dispensation kun kan opnås ved valutaaftaler.

Virksomheden indgår både futures og forward-kontrakter. Hvor

future-kontrakterne er forholdvis korte, løber forward-kontrakterne op

til flere år. Future-kontrakterne realiseres senest 3 måneder

efter udløbet af indkomståret.

Af følgende skema fremgår hvilke avancer/tab, der ville

være kommet til beskatning, såfremt virksomheden korrekt efter

kursgevinstlovens § 33, stk. 2 havde anvendt lagerprincippet i de relevante

år.

1999

2000

2001

Resultat af lager på forwards

(5.500.000)

7.500.000

35.000.000

Resultat af lager på futures

(200.000)

(2.500.000)

1.000.000

I alt

(5.700.000)

5.000.000

36.000.000

Såfremt realisationsprincippet anvendes, fremkommer der et

beløb på ca. 29 mio. kr. til beskatning i 2002. Anvendes derimod

lagerprincippet, udløses en skattepligtig avance på 36 mio. kr.

i 2001.

Det er således en væsentlig økonomisk belastning for

virksomheden at anvende lagerprincippet.

Mht. valutaterminskontrakter i NOK anfører ansøger, at det

er deres opfattelse, at disse kontrakter automatisk bør følge

det princip, der anvendes for vare-kontrakten, da der ellers kan opstå

inkonsistens i beregningen af avance/tab i de enkelte år.

For at undgå administrative komplikationer ansøges også

om tilladelse til anvendelse af realisationsprincip på disse

kontrakter, skønt de ikke har et væsentlig økonomisk

omfang.

Styrelsens afgørelse og begrundelse

Efter § 33, stk. 2 kan tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet

kun "i ganske særlige tilfælde" gives. Også forarbejderne

til bestemmelsen lægger op til, at praksis med hensyn til

dispensationer skal administreres restriktivt. I vurderingen af, om

tilladelse til anvendelse af realisationsprincip kan gives, indgår

flere momenter. Af kursgevinstlovens § 33, stk. 2 fremgår

således, at kontrakten skal være indgået som led i

virksomhedens primære drift, og at anvendelse af lagerprincippet skal

være til væsentlig økonomisk ulempe for ansøgeren.

Disse to krav er ufravigelige i forhold til indrømmelse af

dispensation.

Efter praksis kan andre momenter også indgå i vurderingen, en

række af disse er oplistet i TfS 1994.286, der er skatteministeriets

kommentar til en konkret afgørelse. Denne kommentar er refereret i

Ligningsvejledningen. Dispensation kan også indrømmes for andre

kontrakter end valutakontrakter. Den refererede kommentar oplister

udelukkende en række momenter, for hvilke det gælder, at der kan

forventes dispensation, hvis de er opfyldt. Det er dermed heller ikke en

generel betingelse for dispensation, at der er tale om en valutakontrakt.

Det findes, at vare-kontrakterne samt de fornødne valutakontrakter

er knyttet til virksomhedens primære drift, og at de afdækker

virksomhedens kommercielle risiko på et marked med store sæson-

og vejrafhængige prisudsving.

Fra år 2001 findes kontrakternes samlede omfang at være

øget til en grad, hvor afregning af skat efter lagerprincippet er en

væsentlig ulempe for virksomheden.

§ 33, stk. 2 er ikke en regel om "principskifte". Dermed er det ikke

muligt, at den skattemæssige behandling af en kontrakt først

sker efter lagerprincip og herefter overgår til realisationsprincip.

Dette taler for, at lagerprincippet fortsat skal anvendes på de

kontrakter, der er indgået i 1999 og 2000.

Ulempen af lagerprincippet opstår imidlertid ved en akkumulering af

samtlige virksomhedens kontrakter såvel nye kontrakter som kontrakter

indgået i et af de tidligere år med lang løbetid. Det vil

sige, at det ikke kun er kontrakter indgået i 2001, der medfører

væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Alle virksomhedens kontrakter samt valutakontrakter i direkte tilknytning

hertil - såvel de kontrakter, der er indgået i indkomståret

2001, som de, der er indgået tidligere - skal derfor på baggrund

af denne dispensation, behandles efter realisationsprincippet.

Det bemærkes, at såfremt virksomheden - som foreskrevet i §

33, stk. 1 - havde anvendt lagerprincip på kontrakterne fra 1999 til

2000, ville disse år derfor skulle genoptages.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter