Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 12. december 2002 vedr. Kursregulering af valutaterminsforretninger selvangivet efter lagerprincippet

KEN nr 9509 af 12/12/2002Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet29. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 12. december 2002 vedr.

Kursregulering af valutaterminsforretninger – selvangivet efter

lagerprincippet

A A/S klager for indkomståret 2000 over, at de stedlige

skattemyndigheder ikke har godkendt nedsættelse af indkomsten med urealiseret

kursgevinst på valutaterminsforretninger, 2.108.845 kr., samt over at

nedsættelse af indkomsten med valutakursregulering af debitorer og likvide

konto, 463.300 kr., heller ikke er godkendt.

Det fremgår af sagen, at selskabet producerer og sælger

småkager. Den altovervejende del af produktionen eksporteres. Pr. 31.

december

2000 havde selskabet indgået en række valutaterminskontrakter til en samlet

værdi på 42.450.000 kr. omfattende et salg på $ 2.750.000, £ 1.200.000 og

3.598.000 JPY.

Selskabet har anmodet den kommunale skattemyndighed om

genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2000 med henblik på

nedsættelse med i alt 2.572.145 kr. Beløbet vedrører urealiseret kursgevinst

på

valutaterminskontrakter.

Den kommunale skattemyndighed har genoptaget selskabets

skatteansættelse, men har ikke fundet grundlag for at nedsætte ansættelsen

med

de angivne 2.572.145 kr. Som begrundelse har den kommunale skattemyndighed

bl.a. anført, at det ikke fremgår af Ligningsvejledningen, at bestemmelsen i

kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, finder anvendelse, hvis betingelserne

beskrevet i afsnit A.D.2.18.3.8 er opfyldt. Det fremgår derimod, at der ved

vurderingen af, om aftaler er omfattet af bestemmelsen i § 30, eventuelt kan

tages udgangspunkt i betingelserne beskrevne i afsnit A.D.2.18.3.8. Sigtet

med

lovændringen har ikke været, at ændre beskatningstidspunktet for kurssikring

Læs alt

af

forventet omsætning.

Indgåelse af en valutakontrakt i forbindelse med aftaler om

levering af varer forudsætter åbenlyst, at der eksisterer en aftale om

levering

af varer. Det fremgår således af lovens ordlyd, at bestemmelsen kun finder

anvendelse på valutakontrakter i tilknytning til allerede indgåede aftaler,

og

dette bekræftes af såvel Ligningsvejledningen som forarbejderne til loven,

L194

1996/97, hvor følgende udtales: ”Det foreslås, at

valutaterminskontrakter i

forbindelse med sædvanlige aftaler behandles som en integreret del af

kontrakten om levering af varer ”

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets

skatteansættelse skal nedsættes med 2.108.845 kr. vedrørende urealiseret

gevinst på valutaterminskontrakter, der er indgået som led i selskabets

valutakurssikring af sædvanlige aftaler om levering af varer, og med 463.300

kr. vedrørende valutakursregulering af debitorer og likvide valutakonti,

eller

med i alt 2.572.145 kr.

Til støtte for påstanden vedrørende valutaterminskontrakterne

har repræsentanten bl.a. anført, at de af selskabet indgåede

valutaterminskontrakter er omfattet af kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7.

I

medfør af denne bestemmelse undtages terminskontrakter, der er indgået i

tilknytning til aftaler om fremtidig levering af varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller

som produkt af egen virksomhed, fra beskatning efter bestemmelsen i

kursgevinstlovens § 29. Valutakurssikring af sædvanlige aftaler er ligeledes

omfattet af undtagelsesbestemmelsen i lovens § 30, stk. 1, nr. 7, når de

generelle betingelser for at undtage kontrakter fra bestemmelsen i lovens §

29

er opfyldt. Gevinst og tab på valutaterminskontrakterne opgøres herefter på

realisationstidspunktet som en del af indtægten ved omsætningen af

virksomhedens

produkter.

Vedrørende påstanden om nedsættelse af skatteansættelsen med

463.300 kr. har repræsentanten bl.a. anført, at værdien af fordringen skal

opgøres til statusdagens kurs, og ikke til terminskursen på den underliggende

terminskontrakt, som anført i selvangivelsen. Dette følger af

kursgevinstlovens

§ 25.

A A/S producerer og sælger småkager, og den altovervejende del

af produktionen eksporteres. Selskabet har følgelig en betydelig omsætning i

udenlandsk valuta, og selskabet har derfor behov for at afdække

valutakursrisikoen for at afværge tab på de vareleverancer, der afvikles i

udenlandsk valuta. Selskabet indgår valutaterminskontrakter til afdækning af

valutakursrisikoen vedrørende det forventede salg til udenlandske kunder.

Eksportindtægterne for indkomståret 2001 var budgetteret til 93 mio. kr., og

pr. 31. december 2000 havde selskabet derfor indgået en række

valutaterminskontrakter til en samlet værdi på 42.450.000 kr. omfattende et

salg på 2.750.000 USD, 1.200.000 GBP og 3.598.000 JPY. Selskabet indgår

løbende

terminskontrakter af denne art, og omfanget af kontrakterne afstemmes løbende

med omsætningen af varer, således at selskabet kan afværge den aktuelle

valutakursrisiko, der er knyttet til omsætningen af varer. Pr. 31. december

2000 udgjorde den urealiserede gevinst på indgåede valutaterminskontrakter

2.108.845 kr. Kontrakterne udløber hen over året i takt med at selskabet

opnår

salgsindtægterne fra udlandet.

Herudover er der i årsregnskabet indregnet en urealiseret

gevinst på debitorer og likvider i udenlandsk valuta på 463.300 kr. Dette

beror på, at værdien af debitorer m.v. i årsregnskabet er opgjort til

terminskursen i de underliggende terminskontrakter, og ikke til statusdagens

kurs. Værdiansættelsen i årsregnskabet er ikke tilbageført i selvangivelsen,

og dermed er der foretaget beskatning af urealiserede gevinster på fordringer

med 463.300 kr. for meget i forhold til statusdagens kurs.

Ved ændringen af kursgevinstbeskatningsloven – L194 i

Folketingsåret 1996/97 - ændrede Folketinget den hidtil gældende bestemmelsen

i kursgevinstloven, således at adgangen til at anvende

realisationstidspunktet

som beskatningstidspunkt fremover også skulle gælde for bl.a.

terminskontrakter, herunder valutaterminskontrakter, der har tilknytning til

virksomhedens sædvanlige aftaler om fremtidig levering af varer. Der var også

tidligere mulighed for at anvende realisationstidspunktet som

beskatningstidspunkt, men kun efter indhentet tilladelse fra Ligningsrådet.

Ifølge bemærkninger til lovforslaget undtages kontrakter,

herunder valutakurskontrakter vedrørende sædvanlige aftaler om levering af

varer, fra hovedreglen om beskatning af kontrakter. Undtagelsen er generel,

og

afgrænsningen af kontrakter, der undtages, følger den praksis, der efter den

hidtidig gældende bestemmelse blev anvendt ved ligningsmyndighedernes

fritagelse for beskatning af urealiserede gevinster. Under punkt 135 i

bemærkningerne anføres følgende om baggrunden for overgang til

realisationsprincippet for valutakontrakter, der har tilknytning til aftaler

om

levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller

til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed:

”Valutaterminskontrakter benyttes også i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser. Det sker især ved eksport og import.

Når valutaterminskontrakter skattemæssigt behandles som en

selvstændig kontrakt, beskattes gevinst og tab på valutaterminskontrakten

efter lagerprincippet. I praksis er der givet tilladelse til at anvende

realisationsprincippet under følgende betingelser:

1.Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.

2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb

eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller eksporteres.

3.Ved kurssikring af salgsindtægter for eksporterede varer skal

kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets

udløb.

Ved kurssikring af købsprisen for importerede varer skal kontrakten angå

varer,

der ikke er leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på

fordringer

eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import kan

fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lager-princippet pr. ultimo).

4.Der må ikke indgås modgående kontrakter.

5.Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig

økonomisk ulempe for virksomheden.

6.Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation

åbner op til skattearbitrage.

Det foreslås, at valutaterminskontrakter i forbindelse med

sædvanlige aftaler behandles som en integreret del af kontrakten om levering

af

varer og andre aktiver samt tjenesteydelser. Det afbøder de økonomiske

ulemper, der dels skyldes lagerprincippet, dels de skattemæssige regler om

begrænsning af fradrag for tab, når valutaterminskontrakten behandles som en

selvstændig kontrakt i forhold til den kontrakt, som den vedrører. Som for de

sædvanlige aftaler er det en betingelse, at valutaterminskontrakten ikke er

noteret på børs m.v., og som for de sædvanlige aftaler er skattepligtige, der

udøver næring ved køb og salg af finansielle kontrakter eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering, ikke omfattet.

Forslaget vil også give mulighed for, at virksomheder kan indgå

valutaterminskontrakter i forbindelse med igangværende arbejder til afdækning

af valutakursrisiko på indtægter og udgifter til produkt af egen virksomhed,

uden at der skal ske beskatning efter kursgevinstlovens regler om finansielle

kontrakter.

I de tilfælde, hvor valutaterminskontrakter afdækker en

valutakursrisiko på udgifter eller indtægter, som fradrages eller beskattes

efter reglerne for igangværende arbejder, vil gevinster og tab på

valutaterminskontrakten påvirke opgørelsen af udgiften/indtægten. Udgiften

skal

således opgøres som det beløb, som skal betales for den valuta, som anvendes

til betalingen, og indtægten skal opgøres som det beløb, som opnås for den

valuta, som modtages. Gevinst og tab på valutaterminskontrakten gøres dermed

til en del af udgiften eller indtægten.”

Ifølge den tidligere gældende bestemmelse om beskatning af

gevinst og tab på terminskontrakter af den art, der her er tale om, var der

mulighed for at ansøge om tilladelse til at overgå til

realisationsprincippet.

Som det fremgår af ovenstående citat fra forarbejderne til lovændringen i

1996/97, foretages afgrænsningen af kontrakter, herunder

valutaterminskontrakter, der efter den nye affattelse af loven skal anvende

realisationsprincippet, efter de samme kriterier, som i henhold til den

hidtidige

praksis blev lagt til grund for at meddele tilladelse til at overgå til

realisationsprincippet.

Rækkevidden af bestemmelsen i lovens § 30, stk. 1, nr. 7, er

ligeledes omtalt i ligningsvejledningen for 2000, under afsnit A.D.2.18.3.8,

Valutakontrakter – sædvanlige aftaler. Her anføres:

”Ved vurderingen af om aftaler anses omfattet af

undtagelsesbestemmelsen, kan der eventuelt tages udgangspunkt i de

betingelser, der var knyttet til tilladelser til anvendelse af

realisationsprincippet efter den tidligere gældende KGL § 8 E, stk. 2. Se

A.D.2. 18.7”

Den praksis, der henvises til både i forarbejderne til loven og

i ligningsvejledningen, er fastlagt i en afgørelse fra Ligningsrådet og i

Told-

og Skattestyrelsens kommentar til afgørelsen, offentliggjort i TfS 1994.285

og

TfS 1994.286. Af sagen refereret i tidsskriftet fremgår, at selskabet havde

indgået en række terminskontrakter til afdækning af de risici, som selskabet

havde i forbindelse med eksport af egne varer til en række europæiske lande.

Kontrakterne blev udelukkende indgået til afdækning af den risiko, som

selskabet havde i forbindelse med tilgodehavender i fremmed valuta hos

udenlandske samhandelspartnere. Beslutningsgrundlaget for indgåelse af

terminskontrakter var allerede indgåede kontrakter og forventede

salgsindtægter

i fremmed valuta til opfyldelse af selskabets salgsbudget.

Selskabets mellemværende opstod som led i løbende handel med de

udenlandske samhandelspartnere, og selskabet havde på grundlag af

salgsbudgettet indgået valutaterminskontrakter, som pr. statustidspunktet

modsvarede en urealiseret gevinst på 27 mio. kr. Der var på daværende

tidspunkt

en betydelige valutauro i de lande, som selskabet havde samhandel med,

hvilket

naturligvis forøger behovet for at sikre fremtidige forventede salgsindtægter

i

fremmed valuta.

Forarbejderne og tilkendegivelserne i ligningsvejledningen

henviser således netop til en situation som den foreliggende. A A/S indgår på

samme måde som selskabet i afgørelsen refereret i TfS 1994.285 om

valutaterminskontrakter

på grundlag af dels allerede indgåede aftaler, dels forventede salgsindtægter

i fremmed valuta til opfyldelse af selskabets salgsbudget. Der er altså tale

om

afdækning af risici vedrørende ikke leverede eller ikke fakturerede varer.

Risikoafdækningen har således direkte tilknytning til selskabets afsætning af

varer på eksportmarkedet, og ved at anvende lagerprincippet vil der i

realiteten ske en fremrykning af beskatningen af mulige fremtidige indtægter

ved eksport af virksomhedens produkter, med afledt likviditetsbelastning til

dækning af skat af indtægter som endnu ikke er tjent, og som selskabet heller

ikke har sikkerhed for at tjene.

Sigtet med bestemmelsen i lovens § 30 om at undtage en række

kontrakter fra bestemmelsen i lovens § 29 var netop at forhindre en sådan

fremrykning af beskatningen af ikke realiserede avancer, når kontrakterne

vedrører sædvanlige aftaler om levering af varer m.v., der er produceret i

egen virksomhed.

A A/S opfylder de betingelser, der er anført i Told- og

Skattestyrelsens kommentar til Ligningsrådets afgørelse i TfS 1994.285.

Anvendelse af realisationsprincippet giver ikke selskabet mulighed for at

foretage såkaldt skattearbitrage, jf. punkt 6 i Styrelsens kommentar til

afgørelsen, og de øvrige vilkår i kommentaren er ligeledes opfyldt.

-Kontrakterne er indgået som led i selskabets primære drift

vedrørende produktion og afsætning af småkager på eksportmarkedet.

-Der er tale om valutaterminskontrakter, der har til formål at

sikre salgsindtægterne på fremtidige leverancer af selskabet egne produkter.

-Selskabet har ikke indgået modgående kontrakter.

-Selskabet påføres væsentlig økonomisk ulempe ved fremrykningen

af beskatningen efter et lagerprincip.

Såvel ordlyden af som formålet med bestemmelsen i lovens § 30,

stk. 1, nr. 7, fører derfor til det resultat, at A A/S skal anvende

realisationsprincippet ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste og

tab

på valutaterminskontrakterne. Der gælder således ikke en forudsætning om, at

valutaterminsforretningen skal vedrøre allerede indgåede aftaler, som

forvaltningen anfører i sagsfremstillingen. Kravet er derimod, at

valutaterminskontrakten

har tilknytning til virksomhedens sædvanlige leverancer. Er dette tilfældet,

er

valutaterminskontrakten undtaget fra lovens § 29. Forvaltningens forståelse

af

bestemmelsen indebærer, at lovændringen i 1996/97 bliver illusorisk. I en

handels-

og produktionsvirksomhed indgås salgsaftalerne løbende. Dette indebærer, at

selskabets valutakursrisiko bedømmes på grundlag af såvel indgåede aftaler

som

budgetteret salg på udenlandske markeder, og dermed vil kontrakterne eller

dele

heraf vedrøre afdækning af kursrisici vedrørende forventede indtægter i

fremmed

valuta, men vel at mærke opgjort på grundlag af budgetterede salgsindtægter

hidrørende fra faste samhandelspartnere. Dette var også tilfældet i den sag,

der omtales i ligningsvejledningen, og her dispenserede Ligningsrådet,

således

at kontrakter, der var indgået på grundlag af budgetteret salg, blev fritaget

for beskatning efter lagerprincippet. Da dispensationsbestemmelsen nu er

erstattet med lovens § 30, stk. 1, nr. 7, skal gevinst og tab opgøres efter

realisationsprincippet, uden forudgående tilladelse fra Ligningsrådet.

Forvaltningen anfører, at en del af de indgåede kontrakter må

anses at vedrøre konkrete tilgodehavender. Hertil bemærkes, at disse

kontrakter

er modregnet i opgørelsen af urealiserede gevinster, og den urealiserede

gevinst på terminskontrakter udgør derfor 2.108.845 kr. Herudover har

selskabet

i selvangivelsen opgjort værdien af tilgodehavender i udenlandsk valuta til

terminskursen, og ikke til statusdagens kurs. Hermed har selskabet

indtægtsført

463.300 kr. for meget vedrørende gevinst på udenlandsk valuta. Dette er

baggrunden for, at der ligeledes er søgt om nedsættelse med dette beløb.

Loven foreskriver, at lagerprincippet skal anvendes for

kontrakter omfattet af lovens § 29. For kontrakter, der er omfattet af

undtagelsesbestemmelsen i lovens § 30, stk. 1, gælder realisationsprincippet,

og der eksisterer ingen valgmulighed for kontrakter omfattet af lovens § 30,

stk. 1, nr. 7, og der er heller ingen dispensationsmulighed. Bestemmelsen i

lovens § 25, stk. 2 om adgangen til at vælge lagerprincippet omfatter alene

fordringer og gæld, men ikke kontrakter omfattet af lovens § 30.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter kursgevinstlovens § 29, stk. 1, skal gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter kursgevinstlovens § 30, stk. 1, nr. 7, gælder

lagerprincippet ikke for sædvanlige aftaler om levering af varer og andre

aktiver, samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens

virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået

i

forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på børs.

Under hensyn til bemærkningerne til L194 1996/97, herunder

henvisningerne til den tidligere dispensationsadgang, Ligningsvejledningen

2000

afsnit A.D.218.3.8, formålet med bestemmelsen, samt dennes praktisabilitet

finder retten, at valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige

aftaler

også kan relatere sig til forventet omsætning, således at indgåede

valutakontrakter, der også knytter sig til ikke indgåede aftaler om levering

af

fx varer, kan anses at være omfattet af bestemmelsen i kursgevinstlovens §

30,

stk. 1, nr. 7. Det må bl.a. herved i tilstrækkelig grad godtgøres, at

kontrakterne har den fornødne tilknytning til en realistisk forventet

omsætning..

Efter de foreliggende oplysninger om selskabet og dets indgåelse

af valutakontrakter finder retten, at det i tilstrækkelig grad er godtgjort,

at

de omhandlede valutakontrakter, der er medtaget i selskabets skatteansættelse

efter lagerprincippet, har den fornødne tilknytning til selskabets aftaler om

levering af varer, og at kontrakterne er omfattet af kursgevinstlovens § 30,

stk. 1, nr. 7. Retten kan endvidere tiltræde, at debitorer m.v. opgøres til

statusdagens kurs, jf. kursgevinstlovens § 25. Retten finder herefter, at

selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000 skal nedsættes med i alt

2.572.145 kr. vedrørende urealiserede gevinster på valutakontrakter.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter