Afslag på anvendelse af realisationsprincip for finansielle kontrakter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Afslag på anvendelse af
realisationsprincip for finansielle kontrakter
Ansøgeren søgte om dispensation til at anvende
realisationsprincip på to finansielle kontrakter indgået i
henholdsvis 1995 og 1996. Såfremt dispensation ikke kunne gives,
anmodede man om tilladelse til, at kontrakternes værdi ansattes til 0 i
år 1997.
Faktiske omstændigheder:
Ansøgeren indgik den 21. september 1995 en renteswapaftale til
afdækning af renterisiko på et stående lån på
200 mio. DKK med variabel rente. Låneaftale og renteswap løb
begge frem til det aftalte udløbstidspunkt den 14. oktober 1999. Den
26. april 1996 indgik ansøgeren en valutaswapaftale til
afdækning af valutarisikoen ved et stående lån på ca.
52 mio. DEM. Låneaftale og valutaswap løb begge frem til det
aftalte udløbstidspunkt den 29. april 2001. Ansøgeren indgik
ikke andre finansielle instrumenter før 1997. Der var ikke på
noget tidspunkt indgået modgående kontrakter i forhold til de to
kontrakter, som sagen drejede sig om.
I forbindelse med udarbejdelse af ansøgerens selvangivelse for
indkomståret 1999 blev det konstateret, at de to kontrakter ikke var
medtaget i selskabets selvangivelser for indkomstårene 1995-98. Fejlen
var ikke tidligere opdaget af de lokale skattemyndigheder. Ansøgeren
fik efterfølgende tilladelse til genoptagelse af årene 1997 til
1999, men blev nægtet ekstraordinær genoptagelse af årene
1995-1996.
Kontrakterne gav et samlet tab på omkring 6 mio. hvert år
både i 1995 og 1996. I hvert af de følgende år var der
samlet set gevinst på kontrakterne. Gevinsterne var af varierende
størrelse. I følge ansøgerens årsregnskab var
Læs alt
ansøgerens resultat efter skat i henholdsvis 1995 og 1996 på ca.
250 og ca. 280 mio. kr. Ansøgeren havde i de to år likvide
beholdninger på henholdsvis ca. 30 mio. og ca. 214 mio. kr.
Ansøgerens balancesum var for de to år henholdsvis ca. 8 mia. kr
og ca. 3,7 mia. kr. Ansøgeren havde også i de følgende
år resultat efter skat på mellem 300 og 400 mio kr.
Ansøgerens argumentation:
Ansøgeren anførte som argumentation for, at tilladelse til
anvendelse af realisationsprincippet skulle gives, at betingelserne - som
disse er anført i Ligningsvejledningen 2000 afsnit A.D.2.18.7 - er
opfyldt. Navnlig anførtes det, at betingelsen om, at beskatning efter
lagerprincippet skal være til væsentlig økonomisk ulempe
for virksomheden, utvivlsomt var opfyldt, eftersom et afslag på
tilladelse ville føre til at selskabet mister værdien af de
fradrag, der burde være givet i 1995 og 1996. Beskatning efter
lagerprincippet i 1997 og frem ville efter selskabets mening føre til
et urimeligt resultat, der ville påføre selskabet en urimelig
økonomisk byrde.
Styrelsens afgørelse og begrundelse:
Styrelsen gav afslag på ansøgningen og begrundede
afgørelsen som følger:
Efter § 33, stk. 2 kan tilladelse til anvendelse af realisationsprincippet
kun "i ganske særlige tilfælde" gives. Også forarbejderne
til bestemmelsen lægger op til, at praksis med hensyn til
dispensationer skal administreres restriktivt. I vurderingen af om tilladelse
til anvendelse af realisationsprincip indgår flere momenter. Af
kursgevinstlovens § 33, stk. 2 fremgår således, at kontrakten
skal være indgået som led i virksomhedens primære drift, og
at anvendelse af lagerprincippet skal være til væsentlig
økonomisk ulempe for ansøgeren. Disse to krav er ufravigelige i
forhold til indrømmelse af dispensation.
Efter praksis kan en række andre momenter også indgå i
vurderingen. Nogle af disse er oplistede i TfS 1994.286, der er
skatteministeriets kommentar til en konkret afgørelse. Der er dog ikke
tale om ufravigelige betingelser, men momenter, hvorom det gælder, at
dispensation kan forventes, såfremt disse er opfyldt.
Det lægges i denne sag til grund, at afdækningen i disse to
tilfælde sker som led i afdækning af erhvervsmæssige
lån, og at dermed er tale om afdækning af risiko ved primær
drift. Det lægges endvidere til grund, at der ikke er indgået
modgående kontrakter.
Mht. vurderingen af den økonomiske ulempe er det styrelsens
opfattelse, at der skal sondres mellem ulempe, som opstår ved
anvendelse af lagerprincippet, og ulempe, som opstår, fordi den
skattepligtige ikke har været opmærksom på reglerne
på et specifikt område.
Var lagerprincippet anvendt som foreskrevet i kursgevinstlovens § 33, stk.
1, ville dette have medført et fradrag i såvel 1995 som 1996.
Dermed havde lagerprincippet i disse år ikke været til
væsentlig økonomisk belastning for ansøgeren.
Således ville dispensation formentlig ikke være givet
såfremt ansøgning var indgivet for indkomstårene 1995
eller 1996. Såfremt dispensation blev søgt i et af de senere
år, hvor lagerprincippet ville have medført beskatning af
gevinst, ville disse tidligere års fradrag skulle indgå i
vurderingen af om en dispensation på dette senere tidspunkt ville kunne
indrømmes.
Efter en konkret vurdering af selskabets økonomiske forhold og
størrelsen af indkomstårenes tab og gevinster på
kontrakterne findes selve anvendelsen af lagerprincippet ikke at være
til væsentlig ulempe for ansøgeren. Den økonomiske
belastning opstår udelukkende, fordi ansøgeren ikke har anvendt
reglerne korrekt og ikke pga. anvendelse af lagerprincip. Fejlen kan pga.
genoptagelsesreglerne ikke rettes, men dette ændrer ikke ved
vurderingen af om lagerprincippet er til væsentlig økonomisk
belastning for selskabet.
Det ligger i forældelses- og genoptagelsesreglernes natur, at de kan
være til enten fordel eller ulempe for skatteyderen. Muligheden for
dispensation fra lagerprincippet kan ikke anvendes til at reparere på
en ulempe forårsaget af forældelsesreglerne.
På denne baggrund kan Styrelsen ikke tillade anvendelse af
realisationsprincip.
Til ansøgerens anmodning om at overgangen til korrekt anvendelse af
lagerprincip anses som et principskifte skal følgende bemærkes:
Der findes ikke hjemmel til at anmode om principskifte for beskatning af
finansielle kontrakter, således som det er muligt at gøre for
visse typer af fordringer og gæld, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2.
Udgangspunktet for kontrakter er, at lagerprincip anvendes, og at man i
ganske særlige tilfælde kan få tilladelse til at anvende
realisationsprincip på en kontrakt i hele dens levetid.
Dermed finder Styrelsen ikke, at der er hjemmel til at fravige reglerne i
§ 33, stk. 1, hvorefter kontraktens værdi primo i indkomståret
skal lægges til grund ved opgørelsen af indkomsten efter
lagerprincippet. Der er dermed ingen mulighed for at "fremføre"
kontrakternes anskaffelsessum til et indkomstår, der ligger indenfor
genoptagelsesfristen i skattestyrelseslovens § 34.
Det findes hverken i forbindelse med vurderingen af første eller
anden løsningsmodel, at kunne tillægges vægt, at de lokale
ligningsmyndigheder ikke har opdaget, at de finansielle instrumenter ikke var
opført korrekt. Ligningen i 1998 har ikke omfattet kontrol af
finansielle instrumenter. Dermed har ligningsmyndigheden ikke haft anledning
til at indkalde materiale desangående fra selskabet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for indkomstårene 2014 og 2015 Landsskatteretten · 11. maj 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for låneomkostninger på lån i Euro. Retsinformation · 13. juli 2005
- SKAT har besvaret klagerens anmodning om bindende svar på følgende spørgsmål Landsskatteretten · 9. april 2019
- Selskabets anmodning om principskifte til realisationsprincippet ikke er imødekommet uden vilkår Landsskatteretten · 28. april 2009
- Om NyVækst2008-obligationer, der reguleres efter udviklingen i et valutakryds, kan indgå i virksomhedsordningen Landsskatteretten · 18. oktober 2010
- Landsskatteretsafgørelse vedr. anmodning om principskifte til realisationsprincippet med vilkår Retsinformation · 21. juli 2009
Lignende dokumenter
- Præcisering af, hvornår finansielle kontrakter kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - styresignal Retsinformation · 15. juli 2020
- Renteswaps - tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Retsinformation · 9. juni 2018
- Renteswaps - tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed - overførsel til virksomhedsskatteordningen Retsinformation · 8. juni 2018
- Fradrag for tab på renteswap Landsskatteretten · 6. januar 2015
- Om en renteswap har tilknytning til klagerens landsbrugsvirksomhed, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt Landsskatteretten · 22. februar 2018
- Urealiseret kurstab på renteswapaftaler ved optagelse af lån med sikkerhed i fast ejendom Retsinformation · 16. marts 2017