Spring til indhold

Retsinformation

Lager- til realisationsprincip

KEN nr 19423 af 22/02/1994Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Lager- til realisationsprincip

- Overgang fra lagerprincip til realisationsprincip,

valutaterminskontrakter

Referencer: LV 1994 A.D.2.6.5 og KGL § 8 E

Terminskontrakterne, som blev indgået i 1992, blev udelukkende

indgået med henblik på at afdække den risiko, som selskabet

havde og løbende har i forbindelse med tilgodehavende i fremmed valuta

hos udenlandske samhandelspartnere.

Selskabet havde kalenderårsregnskab. De terminskontrakter, som var

uafsluttede den 31/12 1992, udløb senest den 19/5 1993.

De omtalte valutaterminskontrakter var alle indgået for at

afdække salgsindtægter i fremmed valuta i perioden 1/1-31/12

1993. Beslutningsgrundlaget var allerede indgåede varesalgskontrakter

for levering i 1993 samt forventede salgsindtægter i fremmed valuta til

opfyldelse af selskabets salgsbudget. Det kunne konstateres, at det

forventede salg stort set blev realiseret.

Selskabet forarbejdede og solgte produkter fra landbrugssektoren.

En stor del af produkterne blev eksporteret til andre lande i Europa,

ligesom selskabet importerede en del råvarer fra udlandet.

Til afdækning af de risici, som selskabet havde i forbindelse med

eksport af landbrugsprodukter, indgik selskabet i 1992 i en række

terminskontrakter. Terminskontrakterne blev således indgået

udelukkende med henblik på at afdække den risiko, som selskabet

havde i forbindelse med tilgodehavender i fremmed valuta hos udenlandske

samhandelspartnere.

I 1992, hvor der var meget valutauro i de lande, som selskabet havde

samhandel med, opnåede selskabet en urealiseret fortjeneste

vedrørende disse på ca. 27 mio. kr.

Selskabet gjorde gældende, at terminskontrakterne først

udløb i 1993, hvorfor det ikke ved udgangen af 1992 var givet, at den

Læs alt

gevinst, der kunne opgøres pr. statusdagen den 31/12 1992, også

i sidste ende ville blive realiseret. Endvidere blev der peget på, at

mellemværenderne opstod som led i virksomhedens løbende handel

med landbrugsprodukter, og selskabet havde ikke indgået

terminsforretninger i spekulationsøjemed, idet kontrakterne kun blev

indgået i et omfang, der modsvarede handelsmellemværende i den

løbende drift.

Selskabet fandt, at den skattebetaling, der udløses på grund

af urealiserede terminskontrakter, ville belaste selskabets likviditet og

ikke stå i forhold til den reelle indtjening, som selskabet i

øvrigt havde. Det ville således være en væsentlig

økonomisk ulempe for virksomheden at skulle anvende lagerprincippet

vedrørende disse kontrakter.

Ifølge kursgevinstlovens § 8 E, stk. 2, er det bl.a. en betingelse

for at få tilladelse til at anvende lagerprincippet, at beskatning

efter stk. 1 vil være til væsentlig økonomisk ulempe for

virksomheden. Ifølge cirkulære nr. 134 af 29/7 1992, punkt 145,

indebærer dette blandt andet, at der skal være betydelige

omkostninger forbundet med at frigøre likviditet til skattebetalingen.

Dette indebærer, at dispensation normalt kun vil blive givet for

kontrakter med lang løbetid, hvor lagerprincippet betyder en

væsentlig fremrykket beskatning i tilfælde af gevinst. Denne

betingelse vil ikke være opfyldt, såfremt gevinst på

kontrakten realiseres inden det tidspunkt, hvor skatten af den

lagerbeskattede gevinst forfalder.

Ligningsrådet kunne efter en konkret vurdering tillade det

ansøgte. Tilladelsen var gældende for de terminskontrakter, der

ikke var afsluttet pr. 31/12 1992, og som var indgået for at

afdække kommende salgsindtægter i fremmed valuta i perioden

1/1-31/12 1993 vedrørende varer, der ikke var leveret/faktureret pr.

31/12 1992.

Told- og Skattestyrelsens kommentar

Efter afgørelsen kan man forvente, at Ligningsrådet vil

efterkomme ansøgninger om tilladelse til at anvende

realisationsprincippet i stedet for lagerprincippet for terminskontrakter,

jf. kursgevinstlovens § 8 E, stk. 2, når følgende betingelser er

opfyldt:

1. Kontrakterne skal være begrundet i den primære drift.

2. Der skal være tale om en valutakontrakt, der modsvarer køb

eller salg af varer eller tjenesteydelser, der importeres eller

eksporteres.

3. Ved kurssikring af salgsindtægter for eksporterede varer skal

kontrakten angå varer, der ikke er leveret/faktureret ved

indkomstårets udløb. Ved kurssikring af købsprisen for

importerede varer skal kontrakten angå varer, der ikke er

leveret/faktureret ved indkomstårets udløb. (Kurstab på

fordringer eller gæld opstået ved allerede faktureret/leveret

eksport eller import kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter

lagerprincippet pr. ultimo).

4. Der må ikke indgås modgående kontrakter.

5. Fastholdelse af lagerprincippet skal være til væsentlig

økonomisk ulempe for virksomheden.

6. Der må ikke konkret være mulighed for, at en dispensation

åbner op til skattearbitrage.

Lovgivers formål med en restriktiv dispensationspraksis må

anses for tilgodeset, såfremt der kun gives dispensation i

tilfælde, hvor ovennævnte betingelser er opfyldt, da en

dispensations praksis som skitseret udelukker skattearbitrage ved

skatteudskydelse gennem indgåelse af modsatrettede valutakontrakter.

Begrundelsen for betingelse 3. er, at kurstab på fordringer eller

gæld opstået ved allerede faktureret/leveret eksport eller import

kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst efter lagerprincippet pr.

ultimo. En eventuel modsvarende gevinst på en valutakontrakt

ligeledes opgjort ultimo efter lagerprincippet, neutraliseres således

af tabsfradraget på den enkelte fordring eller gæld. Der er

derfor ikke nogen begrundelse for dispensation fra lagerprincippet i disse

situationer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter