Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for låneomkostninger på lån i Euro.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for låneomkostninger på
lån i Euro.
Klagen
vedrører periodisering af fradrag for låneomkostninger på lån optaget i euro.
Landsskatterettens afgørelse
Skatteankenævnet
har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.
Landsskatteretten
godkender fradrag for en forholdsmæssig del af de afholdte låneomkostninger,
da
der er erlagt tre afdrag på lånet i indkomståret 2001. Den talmæssige
opgørelse
vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.
Sagens oplysninger
Klageren
har i 2001 hjemtaget et obligationsbaseret kontantlån i euro.
Klageren
har for indkomståret 2001 foretaget fradrag for kurstab med i alt 16.093, jf.
nedenfor:
Restgæld
pr. 31.12.2001 på 104.604,63 euro til optagelseskurs 7,4398
778.238 kr.
Omkostninger
ved låneoptagelse
- 16.522 kr.
I
alt
761.716 kr.
Restgæld
pr. 31.12.2001 på 104.604,63 optaget til kurs 7,4357
Læs alt
777.809 kr.
Tab
16.093 kr.
Som
det fremgår af opgørelsen af kurstabet, indgår låneomkostninger med i alt
16.522 kr.
Skatteankenævnets afgørelse
Ankenævnet
har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.
Den
skattepligtige kan efter eget valg anvende lagerprincippet som følge af
valutaændringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Der er ikke fradrag for
kursudsving på de underliggende obligationer, der knytter sig til
gældsforholdet, jf. Skatteministeriets afgørelse af 29. januar 1999, TfS
1999.192.
De
afholdte låneomkostninger er omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4 og
dermed fradragsberettigede efter realisationsprincippet, hvorfor
låneomkostningerne skal fordeles i takt med afvikling af lånet.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens
repræsentant har fremsat påstand om, at retten godkender fradrag med 16.093
kr.
Realkreditlån
betragtes efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, ikke som en børsnoteret
gældspost.
Fordringer og gæld i udenlandsk valuta er derfor omfattet af lovens regler
om,
at lagerprincippet kan vælges af skatteyder. Dette fremgår tillige af
skattedepartementets meddelelse refereret i TfS 1999.192. Heraf fremgår, at
lagerprincippet kan anvendes på alt andet end den årlige kursregulering som
følge af børskursudsving på børsnoteret gæld. Ellers ville man komme i den
bagvendte situation, at et almindeligt udlandslån skulle behandles anderledes
end et realkreditlån, hvor børskursen ikke bevæger sig. Det er naturligvis
ikke
departementets hensigt med skrivelsen. Hensigten er at undgå, at
børskursudsving
på de underliggende obligationer påvirker den skattepligtige indkomst efter
lagerprincippet.
Omkostningerne
skal indregnes på samme måde som vedrørende alle andre udlandslån, der
behandles
efter lagerprincippet. Det fremgår også af ligningsvejledningen, afsnit A.D.
2.13.3 og afsnit 2.13, som er fortolkningsbidrag til kursgevinstlovens § 26,
stk. 4.
Der
henvises i øvrigt til Skatteministerens svar på en række spørgsmål fra
Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Især spørgsmål 106 om lagerprincippet,
men også spørgsmål 94, 101, 102, 103 og 107 giver et godt overblik over
ministerens fortolkning. Endeligt henvises til TSS-cirkulære 2003.26 og
afgørelse af Told- og Skattestyrelsen af 24. februar 2004, j.nr.
99/03-4751-00424, der vedrører emnet, selvom de primært drejer sig om
pari-pari
lån.
Landsskatterettens bemærkninger og
begrundelse
Af
kursgevinstlovens § 25, stk. 1, 2 og 5, fremgår det, hvordan gevinst og tab
på
fordringer og gæld skal opgøres.
Kursgevinstlovens
§ 25, stk. 1, 2 og 5, har følgende ordlyd:
”§
25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen
af
den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten
eller
tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1,
samt §§ 36 og 37.
Stk.
2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede
obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som
følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33,
stk.
1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis
børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i
danske
kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt,
kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
Stk.
5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog
stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde
kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.”
Kursgevinstlovens
§ 33, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:
”§
33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af
kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse
(lagerprincippet).”
Klageren
har ved opgørelsen af kurstabet på euro-lånet anvendt lagerprincippet i
henhold
til § 25, stk. 2. Der er således ikke indhentet en generel tilladelse til at
anvende lagerprincippet, jf. § 25, stk. 5.
Kursgevinstlovens
§ 25, stk. 2, giver efter rettens opfattelse alene klageren adgang til at
anvende
lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af
valutakursændringer. Heraf følger, at realisationsprincippet skal anvendes på
gevinster og tab udløst af andre forhold.
Lagerprincippet
er dermed alene anvendt ved opgørelsen af gevinster og tab som følger af
valutakursændringer,
og dette kan ikke efter rettens opfattelse begrunde en fravigelse af
udgangspunktet
om, at låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling
(realisationsprincippet).
De
afholdte omkostninger ved låneoptagelsen skal herefter fradrages i takt med
indfrielsen af lånet, således at låneomkostningerne fordeles forholdsmæssigt
på
de betalte afdrag, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4, 2. pkt. Da der i
indkomståret
2001 er erlagt afdrag på lånet, kan der godkendes fradrag i et vist omfang.
Den
talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Om klageren som kommanditist i [virksomhed1] K/S ved opløsning af kommanditselskabet skal beskattes af gevinst på gæld i fremmed valuta i medfør af… Landsskatteretten · 12. april 2018
- Udenlandsk udbytte anset for skattepligtig aktieindkomst – Skønsmæssig opgjort aktieindkomst fra depot – Renteindtægter (nettoopgørelse) m.fl. Landsskatteretten · 26. marts 2019
- Fradrag for kurstab på gæld i fremmed valuta, jf. kursgevinstlovens § 23 Landsskatteretten · 14. oktober 2020
- Skattestyrelsen har forhøjet indkomsten i 2017 med ikke godkendt fradrag for tab på fordring Landsskatteretten · 16. oktober 2019
- Om klageren har godtgjort, at hun har en fordring omfattet af kursgevinstloven og i bekræftet fald, om hun har realiseret et tab på fordringen Landsskatteretten · 28. februar 2019
- Opgørelsen af resultat på ejendomme til udlejning. Endvidere angår klagen kursgevinst på udlån og gevinst på finansielle kontrakter Landsskatteretten · 12. april 2011
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 22/1 2002 vedr. Genoptagelse af skatteansættelse låneomkostninger kurstab. Retsinformation · 21. august 2003
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 11. juli 2000
- Sag om, hvorvidt beskatning af valutakursgevinst vedrørende gæld i fremmed valuta er i strid med EU-retten samt kendelse om forelæggelse præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen om, hvorvidt kursgevinstlovens § 23 er forenelig med reglerne om fri kapitalbevægelighed inden for Den Europæiske Union, jf. herved TEUF artikel 63. Domsdatabasen · 21. september 2016
- Finansieringstillæg - lån - kurstab - Eurolån Retsinformation · 4. december 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for prepayment fee (udgift ved indfrielse) af syndikeret lån før tid Retsinformation · 7. januar 2010
- Kursgevinst ved omlægning / eftergivelse af gæld. Begrænsning af retten til fremførsel af underskud mv. Tab ved indfrielse af gæld i fremmed valuta Retsinformation · 28. juni 2019