Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for låneomkostninger på lån i Euro.

KEN nr 9420 af 01/01/2005Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. juli 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag for låneomkostninger på

lån i Euro.

Klagen

vedrører periodisering af fradrag for låneomkostninger på lån optaget i euro.

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet

har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.

Landsskatteretten

godkender fradrag for en forholdsmæssig del af de afholdte låneomkostninger,

da

der er erlagt tre afdrag på lånet i indkomståret 2001. Den talmæssige

opgørelse

vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Sagens oplysninger

Klageren

har i 2001 hjemtaget et obligationsbaseret kontantlån i euro.

Klageren

har for indkomståret 2001 foretaget fradrag for kurstab med i alt 16.093, jf.

nedenfor:

Restgæld

pr. 31.12.2001 på 104.604,63 euro til optagelseskurs 7,4398

778.238 kr.

Omkostninger

ved låneoptagelse

- 16.522 kr.

I

alt

761.716 kr.

Restgæld

pr. 31.12.2001 på 104.604,63 optaget til kurs 7,4357

Læs alt

777.809 kr.

Tab

16.093 kr.

Som

det fremgår af opgørelsen af kurstabet, indgår låneomkostninger med i alt

16.522 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Ankenævnet

har ikke godkendt fradrag for kurstab på 16.093 kr.

Den

skattepligtige kan efter eget valg anvende lagerprincippet som følge af

valutaændringer, jf. kursgevinstlovens § 25, stk. 2. Der er ikke fradrag for

kursudsving på de underliggende obligationer, der knytter sig til

gældsforholdet, jf. Skatteministeriets afgørelse af 29. januar 1999, TfS

1999.192.

De

afholdte låneomkostninger er omfattet af kursgevinstlovens § 26, stk. 4 og

dermed fradragsberettigede efter realisationsprincippet, hvorfor

låneomkostningerne skal fordeles i takt med afvikling af lånet.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens

repræsentant har fremsat påstand om, at retten godkender fradrag med 16.093

kr.

Realkreditlån

betragtes efter kursgevinstlovens § 25, stk. 2, ikke som en børsnoteret

gældspost.

Fordringer og gæld i udenlandsk valuta er derfor omfattet af lovens regler

om,

at lagerprincippet kan vælges af skatteyder. Dette fremgår tillige af

skattedepartementets meddelelse refereret i TfS 1999.192. Heraf fremgår, at

lagerprincippet kan anvendes på alt andet end den årlige kursregulering som

følge af børskursudsving på børsnoteret gæld. Ellers ville man komme i den

bagvendte situation, at et almindeligt udlandslån skulle behandles anderledes

end et realkreditlån, hvor børskursen ikke bevæger sig. Det er naturligvis

ikke

departementets hensigt med skrivelsen. Hensigten er at undgå, at

børskursudsving

på de underliggende obligationer påvirker den skattepligtige indkomst efter

lagerprincippet.

Omkostningerne

skal indregnes på samme måde som vedrørende alle andre udlandslån, der

behandles

efter lagerprincippet. Det fremgår også af ligningsvejledningen, afsnit A.D.

2.13.3 og afsnit 2.13, som er fortolkningsbidrag til kursgevinstlovens § 26,

stk. 4.

Der

henvises i øvrigt til Skatteministerens svar på en række spørgsmål fra

Folketingets Skatte- og Afgiftsudvalg. Især spørgsmål 106 om lagerprincippet,

men også spørgsmål 94, 101, 102, 103 og 107 giver et godt overblik over

ministerens fortolkning. Endeligt henvises til TSS-cirkulære 2003.26 og

afgørelse af Told- og Skattestyrelsen af 24. februar 2004, j.nr.

99/03-4751-00424, der vedrører emnet, selvom de primært drejer sig om

pari-pari

lån.

Landsskatterettens bemærkninger og

begrundelse

Af

kursgevinstlovens § 25, stk. 1, 2 og 5, fremgår det, hvordan gevinst og tab

på

fordringer og gæld skal opgøres.

Kursgevinstlovens

§ 25, stk. 1, 2 og 5, har følgende ordlyd:

”§

25. Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes ved opgørelsen

af

den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår, hvori gevinsten

eller

tabet realiseres (realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1,

samt §§ 36 og 37.

Stk.

2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede

obligationer samt gevinst og tab på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som

følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33,

stk.

1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis

børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i

danske

kroner og fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt,

kan denne opgørelsesmetode kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

Stk.

5. Skatteministeren kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog

stk. 4. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde

kun ændres efter tilladelse fra skatteministeren.”

Kursgevinstlovens

§ 33, stk. 1, 1. pkt., har følgende ordlyd:

”§

33. Gevinst eller tab på en kontrakt opgøres som forskellen mellem værdien af

kontrakten ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse

(lagerprincippet).”

Klageren

har ved opgørelsen af kurstabet på euro-lånet anvendt lagerprincippet i

henhold

til § 25, stk. 2. Der er således ikke indhentet en generel tilladelse til at

anvende lagerprincippet, jf. § 25, stk. 5.

Kursgevinstlovens

§ 25, stk. 2, giver efter rettens opfattelse alene klageren adgang til at

anvende

lagerprincippet for gevinst og tab på ikke-børsnoteret gæld udløst af

valutakursændringer. Heraf følger, at realisationsprincippet skal anvendes på

gevinster og tab udløst af andre forhold.

Lagerprincippet

er dermed alene anvendt ved opgørelsen af gevinster og tab som følger af

valutakursændringer,

og dette kan ikke efter rettens opfattelse begrunde en fravigelse af

udgangspunktet

om, at låneomkostninger skal fradrages i takt med lånets afvikling

(realisationsprincippet).

De

afholdte omkostninger ved låneoptagelsen skal herefter fradrages i takt med

indfrielsen af lånet, således at låneomkostningerne fordeles forholdsmæssigt

på

de betalte afdrag, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4, 2. pkt. Da der i

indkomståret

2001 er erlagt afdrag på lånet, kan der godkendes fradrag i et vist omfang.

Den

talmæssige opgørelse vil blive foretaget af den kommunale skattemyndighed.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter