Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)1)

Ikke gældende siden 1. november 2004 LBK nr 666 af 31/07/2002LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet20. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 7 afgørelser

Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.

(pensionsafkastbeskatningsloven)

1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse

pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.

lovbekendtgørelse

nr. 60 af 30. januar 2001, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1033

af 17. december 2001.

Kapitel 1

Skattepligten

§ 1.

Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1)

2)

livsforsikringsselskaber,

der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted,

2)

2)

forsikringsselskaber,

der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet

gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en

lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,

3)

pensionskasser og

pensionsfonde,

4)

den sociale

pensionsfond,

Læs alt

5)

Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

6)

Lønmodtagernes

Dyrtidsfond,

7)

hjælpe- og

understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens

§ 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende

formål,

8)

2)

kapitalpensionsfonde,

der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12,

9)

2)

tontineordninger

som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og

10)

3)

administrationsboer

ved administrator omfattet af kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed,

kapitel 8 i lov om firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i

et

land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, der

administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en

likvideret

pensionskasse.

Stk. 2.

Skattepligten

påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1)

Pensionsopsparingskonti

efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.

2)

Rateopsparingskonti

efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 A, jf. § 11 A.

3)

Selvpensioneringskonti

efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede

selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4)

Indekskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 15.

5)

Konti efter

pensionsbeskatningslovens § 42.

Kapitel 2

Skat af formueafkast

§ 2.

Af

de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt

opsparings-

og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på

15

pct. af alle former for formueafkast,

der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder

1)

renteindtægter af

obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,

2)

gevinst eller tab på

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,

3)

gevinst eller tab på

de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab

opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår,

hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget

med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt

kursen

den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb

svarende

til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og

parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,

4)

gevinst eller tab på

finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

5)

udbytte af aktier,

anparter og andelsbeviser,

6)

gevinst eller tab på

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf.

aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

7)

gevinst eller tab på

tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven

til

de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,

8)

udbytte samt gevinst

eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,

9)

gevinst eller tab ved

udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser

for

medlemmernes indskud,

10)

gevinst eller tab på

værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab

vedrørende skattepligtigt afkast,

11)

gevinst eller tab på

gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,

og

kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,

12)

overskud eller

underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom,

jf.

dog stk. 3, nr. 7-10,

13)

overskud eller

underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller

pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og

14)

4)

skatterefusion,

som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er

skattepligtigt efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens

§

3 A, modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning

efter

selskabsskattelovens § 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er

skattepligtigt efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori

livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen.

En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af

fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét

livsforsikringsselskab.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1,

stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af

værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken,

sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige

afkast

af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der

ved

en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet,

skal

denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen

af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

1)

renteindtægt og

indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af

Kommuner

i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet

senest den 31. december 1998,

2)

en skattefri del af

udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, jf. § 4,

3)

renter af kontantkonti

efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af

afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige

værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og

indekstillæg

af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,

4)

valutakursgevinst og -tab

vedrørende skattefrit afkast,

5)

tab på fordringer i

koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet

det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på

tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne,

6)

5)

tab

på et værdipapir, såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på

værdipapiret omfattet af denne lov som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget,

7)

formueafkast af fast

ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har

forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og

forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger

opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået

før

den nævnte dato,

8)

formueafkast af fast

ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i

forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er

indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

9)

formueafkast af

nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende

regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den

skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med

den

31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme,

10)

formueafkast af fast

ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har

forpligtet

sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og

forbedringsudgifter

vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den

skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte

dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er

opfyldt

ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b

i

realrenteafgiftsloven.

Stk. 4.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af

aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov,

såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af

aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i

en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket

udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne

gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er

skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af

aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem

til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der

udøver

virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre

ét selskab.

§ 3.

(Ophævet)

§ 4.

4)

Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage

anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som

nævnt

i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet

ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe

dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2,

stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der forestår

investeringsforeningens administration, og foreningens

administrationsbygning,

er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles

med

kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra

foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12. Denne del

af

udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del

er skattefri.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen

ikke

udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.

Stk. 3.

Ved opgørelsen

efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af

de underliggende aktiver.

Stk. 4.

Ved anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i

tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der

overholder

reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og

specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

§ 5.

De

i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til

betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved

opgørelsen

af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter

ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig

indkomst.

§ 5 a.

De

omkostninger, der er afholdt i indkomståret til forvaltning af den

skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige

afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder

dog

ikke anvendelse.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005

fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de

medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som

den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening

ved

udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler

i

kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller

anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for

dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den

forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den

pågældende

forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån

til

små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i

lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter

1.

og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i

indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006

henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret

2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt.

ligeledes anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af

den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.

§ 6.

5)

Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har

afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit

beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet af

indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat,

jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede

hensættelse.

Har et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af §

1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår, beregnes det gennemsnitlige

afkast før pensionsafkastskat, jf. 1. pkt., på grundlag af afkastet før

pensionsafkastskat i indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor

livsforsikringsselskabet

eller pensionskassen har været omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast

før pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side det

samlede

afkast før skat og på den anden side aktivernes værdi med fradrag af

halvdelen af

det samlede afkast efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi

som

gennemsnittet af de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret

svarende regnskabsår, det samlede afkast før skat som det bogførte

investeringsafkast i resultatopgørelsen for

det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som afkastet før skat

med fradrag af indkomstårets skat efter denne lov, idet der ses bort fra

nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 14.

Stk. 2.

Et

livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som

ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og

teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst

fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3.

Som teknisk

rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke

deponerede

hensættelse.

Stk. 4.

Depotrenter

kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal

ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.

Stk. 5.

Bonus og

teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs

beskatningsgrundlag.

§ 7.

5)

Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af

den

del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller

pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af

bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i

kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret,

dog

for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved

udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til

præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i

bonusfonden

på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret

til

bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt.

nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt

acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig

skat,

jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2.

De i

stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af

indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller

tilsagn

om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende

overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende

forsikringer afgivet i genforsikring.

Stk. 3.

For

medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt

opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den

del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af

nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem.

Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har

været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den

pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt

skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne

på

grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag

af

nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de

indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 4.

5)

For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for

statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på

finansloven

for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet

mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af

indkomståret.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det

oprindelige beløb. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982

medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til

anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved

udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af

indkomståret

medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5.

For

Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser

samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn

samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6.

5)

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger

fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem

værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved

udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen

formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af

den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af

formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes

obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til

anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved

udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes

Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til

handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og

tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet

dog pantebreve og andre fordringer medregnes til handelsværdien ved udgangen

af

1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante

handelsværdi.

Stk. 7.

For de i

§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af

beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående

ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af

indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende

beløb:

1)

Ved udgangen af 1982

værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for

de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og

pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,

Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse

af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt

børskursværdien

af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsforeningscertifikater.

2)

5)

Ved

udgangen af indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt

børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og

investeringsbeviser.

Stk. 8.

Hvis

værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af

et

indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne

udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den

beregnede

værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen

mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse

ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og

ordninger.

Stk. 9.

6)

Ved

overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter

pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af

opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for

fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i

den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk.

8,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller

pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder

tilsvarende regler anvendelse.

Stk. 10.

Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter

stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene

efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til

nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

Kapitel 3

§ 8.

(Ophævet)

Kapitel 4

§ 9.

(Ophævet)

Kapitel 5

Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.

§ 10.

Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er

kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer

begynder

indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og

slutter den 30. november i kalenderåret.

§ 11.

Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der

ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet.

Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort

efter reglerne i denne lov.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber

og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller

pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens

§§ 53

A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af

pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af

den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte

udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end

første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.

§ 12.

Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening

eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets

overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en

skattepligtigtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne

om

beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2.

Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 13.

De

skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de

renter,

der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2,

opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog

§ 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2.

Overskud

eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1,

nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres

efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.

Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder

ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som

nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens

almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Gevinst

eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle

kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og

konvertible

obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det

pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse

(lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller

tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og

anskaffelsessummen

omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres

gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til

kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og

afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem

afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til

kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,

anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det

kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et

aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet

som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori

skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt,

bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste

indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for

handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres

værdien

i danske kroner.

Stk. 4.

Stk. 3

finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

§ 14.

4)

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven,

nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter

denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf.

ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er modtaget

skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som

livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens

§ 31, jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på

den

ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side

livsforsikringsselskabets

samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af

beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast og negativt

formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved

opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det

samlede

formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i

denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er

skattepligtigt efter denne lov.

Stk. 2.

4)

I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf.

selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er skattepligtigt

efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den

forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det

sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst. Er der underskud i et eller

flere af de i 1. pkt. omhandlede sambeskattede selskaber, fordeles disse

underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det

pågældende

indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers

overskud

for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber

til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de

efterfølgende

år. Uudnyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af

ligningslovens

§ 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet

ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for

selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra

tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i

øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af

selskaberne fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31

kan

kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog

underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år

fradrages

først.

Stk. 3.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i

§ 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven.

Stk. 4.

6)

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages

sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og

16.

Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan

ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

§ 15.

5)

Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del

af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller

pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A

eller

53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og

som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,

invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt

det

aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den

forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel,

der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis

pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og

pensionsordninger

og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,

stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og

§

24, stk. 1.

Stk. 2.

Ved

beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af

beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis

pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i

investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der

ikke

er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,

tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med

disse

forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele

beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

Stk. 3.

5)

Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige

af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og

pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser.

Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.

§ 20,

stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,

stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

5)

Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af

den

del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet

af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers

beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet

mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med

tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke

skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

forsikringer,

der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,

og

hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer

er

skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på

Færøerne

eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende

anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra

livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er

skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.

Stk. 6.

§ 7,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser

og

passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7.

Nedsættelse af

beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med

nedsættelse

af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse kan dog

alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.

§ 16.

5)

Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af

formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden

ret

til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne

vedrørende livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet

med

tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat til

tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.

Stk. 2.

7)

§ 7,

stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1

nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 3.

7)

Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet

med

nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme

hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget

én

gang.

§ 17.

Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1)

en skattepligtig

institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden

skattepligtig institution,

2)

to eller flere

skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig

institution

(fusion),

3)

2)

en

skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige

skattepligtige

institutioner (fission),

4)

2)

en

skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden

skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om

forsikringsvirksomhed eller

5)

3)

et

administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører

administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en

pensionskasses bestand af pensionstilsagn.

Stk. 2.

Den

fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende

institutions

skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det

første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne

forudsætning.

Stk. 3.

Datoen for

den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i

forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for

overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i

stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen

for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4.

Sammen med

den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af

successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart

af

de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

Stk. 5.

Er

den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel

denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i

stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen

tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at

anvende

reglerne i stk. 2-4 på en

overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er

skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at

overdragelsen

tillige sker efter fusionsskattelovens regler.

§ 17 a.

Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved

en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed

til

et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige

aktier

eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som

selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra

samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2.

Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved

skattepligtig

fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er

institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven,

skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til

denne lov og til selskabsskatteloven.

§ 18.

Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ,

beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2,

stk. 1.

Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende

indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

§ 19.

Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat

efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33,

stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til

skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf.

§ 18.

Stk. 2.

For

livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er

skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af

værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse

III-forsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter

fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter

selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf.

selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig

del

af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.

Stk. 3.

Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter

denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det

pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,

og

gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i

§ 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den

forholdsmæssige

del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt.,

og

denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på

aktivet,

og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat

til

fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af

ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs

stk. 2

af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer

til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for

saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen

nedsættes

med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i

selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der

er

tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4.

Den

skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov

vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet

eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt

beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år,

jf.

§ 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative

beskatningsgrundlag,

at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra

fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af

dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra,

omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5.

Skat betalt

til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver

tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er

udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for

pensionsopsparing

m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i

skat

for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager

fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til

§ 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de

indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6.

Fradrag

efter stk. 1 og 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der

ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis

afkast

beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte

af

den skattepligtige.

Stk. 7.

I tilfælde,

hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver

enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i

pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.

Kapitel 6

Opkrævning m.v.

§ 20.

De

skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december

i

indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over

det

forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af

skatten.

Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26,

til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er

nævnt

i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto

samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at

visse

skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der

skal

i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan

fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

Stk. 2.

Renten

for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt

gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i

de

første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en

restløbetid på over 5 år.

§ 21.

Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig

opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt

over

skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige

opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5,

nævnte

opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med

indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2.

Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før

den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet,

selv

om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et

værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er

overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift

kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.

Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den

skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren

samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

§ 22.

De

skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i

året

efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig

opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af

skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og

den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i

året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg

af

beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer

til

den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales

skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige

indbetalingsdag.

Stk. 2.

For

pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af

indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte

hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse

indgives

en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.

§ 23.

6)

Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger

i

løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal

tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og

skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til

ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den

skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af

beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for

afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til

handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over

forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke

forfaldne

renter.

Stk. 2.

Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter

indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg

af

beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og

skatteforvaltning.

Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige

del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte

skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2,

nr.

1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb

med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til

pengeinstituttet.

Stk. 3.

Hvis

indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1

nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til

betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.

Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets

udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end

den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.

§ 24.

Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige

ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og

skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den

skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for

det

foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette.

Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2

indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb

med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den

endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået

på

tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien

på ophørstidspunktet.

Stk. 2.

Af

forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for

det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende

indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i §

20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes

denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig

betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.

Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent,

anvendes § 28.

§ 25.

Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1,

stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten

for

en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ

skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for

efterfølgende

indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til

ordningen

eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den

skat

efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for

de

5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der

foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 26.

Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat

falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende

hverdag.

§ 27.

Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og

skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og

skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf

vil

afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20,

eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse

eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen

sagen

for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden

ændringen

foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at

ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Den

centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt

opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for

ændringen

samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet

videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at

pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.

Stk. 3.

Anser en

skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne

opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig,

kan

den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger

efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1.

Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen

af

skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er

opgjort

forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4.

Medmindre

andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til

Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene

tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller

ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over

pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at

fristen for indbetaling af skat forlænges.

Stk. 5.

Medfører en

ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes,

tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal

indbetales

inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om

den ændrede skat.

Stk. 6.

Ændres et

skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter

indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i

§

20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales

den

yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente

dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7.

Ligningsrådet

kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen,

tage

en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling

og

eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang

Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden

rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har

indsendt

opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede

ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.

§ 28.

Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt

rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til

betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for

hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

Stk. 2.

Renter

efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.

§ 29.

Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den

centrale

told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør

beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden

ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1,

stk. 1,

eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed

til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den

skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet

underretning

om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told-

og

skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige

ansættelse

for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige

ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til

Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende

anvendelse.

Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af

skatten forlænges.

Stk. 2.

Er skatten

opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra

den

sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling

sker.

Stk. 3.

Den

centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter

§ 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1,

stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give

de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen

af

skatten efter §§ 20-24.

Stk. 4.

Indsendes

opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke

rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal

indsende

opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil

opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 30.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration,

herunder om

1)

kravene til

udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og

§ 2, stk. 3, nr. 3,

2)

det regnskabsmæssige

grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,

3)

forskrifter for,

hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning

til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del

heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

4)

regler for omregning

af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,

stk. 3,

5)

regler for

tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af

fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen

heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler

for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

6)

regler for

administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,

7)

regler for

videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til

brug

ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7,

stk. 9,

8)

regler for modregning

af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23,

9)

kravene til udskillelsen

af de aktiver, der er nævnt i § 11.

§ 31.

Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder

til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan

indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 32.

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

skattekontrollen,

2)

undlader at indgive

opgørelse efter §§ 20-24,

3)

undlader at indbetale

skatten rettidigt.

Stk. 2.

Den, der

begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen

skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3.

I

forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der

fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 33.

Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer

sig

rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan

forlænges,

at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn

til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om

tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 3.

Betales

bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,

bortfalder videre forfølgning.

§ 34.

Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i

overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter

loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 6 a

3)

Skattepligtige institutioner under administration

§ 34 a.

Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden

for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, beslutning om, at et

livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af

pensionstilsagn tages under administration, indtræder administrationsboet ved

administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse

til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne

i

kapitel 6. Administrationsboet hæfter for livsforsikringsselskabets eller

pensionskassens skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der

forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om

administrationens iværksættelse, eller senere. Overskydende skat og renter,

herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf. § 25, der forfalder

til

udbetaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens

iværksættelse, eller senere, tilfalder administrationsboet.

Kapitel 7

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

§ 35.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Skat efter

denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og

§ 36.

Stk. 3.

Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,

stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden

1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med

indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder

den

for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte

realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs

§ 2,

stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald

ikke anvendelse.

Stk. 4.

Bortset fra

de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:

1)

For indkomståret 2001

finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og

§§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog

§ 36,

stk. 2 og 6.

2)

Uanset bestemmelsen i

§ 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den

skattepligtige

vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på

værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,

overføres til den særlige saldo med 0.

3)

Uanset bestemmelsen i

§ 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at

medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i

§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.

Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,

stk. 1,

nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige

saldo med 0.

4)

Uanset bestemmelsen i

nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf.

§ 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne

lov,

opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

5)

Uanset bestemmelsen i

nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst

og

tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

§ 36.

5)

6)

Ved opgørelsen af

de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer

medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb

svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den

ene

side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter

de

hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de

i

§ 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible

obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af

indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i

nærværende

lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8. For

pengeinstitutternes

puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb

opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i

hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005. Ophører skattepligten efter

denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb

ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2.

5)

6)

Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab

på

værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og

2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret

2001

på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i

realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4 og 8. For

pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal den i 1. pkt.

nævnte

saldo opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store

andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.Ophører

skattepligten

efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende

beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3.

Ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på

værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og

2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret

2001

på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf.

§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog

stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den

nævnte

periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af

beskatningsgrundlaget

for ophørsåret.

Stk. 4.

Udviser

opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter

medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del

af

de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes.

Et

herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store

beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5.

Ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på

fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og

2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen

mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret

2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i

realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte faste

ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af

indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i

nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører

skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes

et

resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6.

Ved

opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på

fast

ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005

et

beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på

den

efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte

særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov

inden

udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen

af

beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7.

Udviser

opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter

medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af

det

resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et

herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store

beløb

til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 8.

8)

Et

livsforsikringsselskab kan ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge

at medregne et beløb, der er større end det, selskabet er pligtigt at

medregne

i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2

medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende

del

af perioden.

§ 37.

9)

(Ophævet)

§ 38.

9)

(Ophævet)

§ 39.

9)

(Ophævet)

§ 39 a.

Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb

som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som

rente af skattebeløb efter denne lov.

Stk. 2.

Ved

anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af

afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3.

pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.

§ 40.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 31. juli 2002

Svend Erik Hovmand

/Birgitte Christensen

Officielle noter

1)

Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om

ikrafttrædelsesbestemmelser

for lov nr. 1033 af 17. december 2001.

2)

Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december

2001 og har virkning fra og med den 5. december 2001, jf. § 7, stk. 1 og 2, i

lov nr. 1033 af 17. december 2001.

3)

Indsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 10, § 17, stk. 1, nr. 5, og kapitel 6 a,

trådte i kraft den 19. december 2001 og har virkning fra og med den 5.

december

2001, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

4)

Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december

2001 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1 og 3, i

lov

nr. 1033 af 17. december 2001.

5)

Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december

2001 og har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 7, stk. 1 og 4, i

lov

nr. 1033 af 17. december 2001.

6)

Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december

2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

7)

De tidligere bestemmelser i § 16, stk. 2 og 3, er ophævet ved lov nr. 1033 af

17. december 2001. Loven trådte i kraft den 19. december 2001 og har virkning

fra og med indkomståret 2002, jf. § 7, stk. 1 og 4, i lov nr. 1033 af 17.

december 2001. De tidligere bestemmelser i § 16, stk. 4 og 5, bliver herefter

§

16, stk. 2 og 3.

8)

Indsættelsen af § 36, stk. 8, trådte i kraft den 19. december 2001, jf. § 7,

stk. 1, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.

9)

§§ 37, 38 og 39 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven

trådte

i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001,

jf.

lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet

til

ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 4 og 5, der fastsætter:

»Stk. 4.

Tab på en kontrakt, der

efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil

gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, henstår

uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i

pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk 1, nr. 4, som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 2.

Stk. 5.

Negativ afgift efter de

hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ

skat

efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2

og

3, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til

fradrag i skat efter pensionsafkastningsbeskatningsloven for 2001 og senere

indkomstår. Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs

§

1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.«

Lignende dokumenter