Bekendtgørelse af lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven)1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 7 afgørelser
Retsinformation 5, Det finansielle ankenævn 2
De nyeste afgørelser
- Pensionsbeskatning 90 pct. ejendomsbesiddelse Retsinformation · 25. juli 2006
- Fastsættelse af tidspunkt for ophør og indtræden af skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 24. juni 2004
- Landsskatteretskendelse af 19. september 2002 vedr. Pensionsafkastning realiserede og urealiserede kursgevinster Retsinformation · 12. september 2003
- Klage vedrørende pengeinstituts pligt til at tilbageholde skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, uanset at kontohaver i henhold til dobbelt… — Nordea Bank Danmark Det finansielle ankenævn · 14. marts 2002
- Afvisning af klage vedrørende opkrævning af skat i henhold til pensionsafkastbeskatningsloven. Det finansielle ankenævn · 27. august 2001
- Bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet vedr. den pensionsafkastskattemæssige behandling af industriel skovdrift Retsinformation · 10. oktober 2000
- Anbringelse på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstloven Retsinformation · 26. juli 1999
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v.
(pensionsafkastbeskatningsloven)
1)
Herved bekendtgøres lov om beskatning af visse
pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse
nr. 60 af 30. januar 2001, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1033
af 17. december 2001.
Kapitel 1
Skattepligten
§ 1.
Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler
1)
2)
livsforsikringsselskaber,
der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted,
2)
2)
forsikringsselskaber,
der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet
gennem et fast driftssted, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har en
lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab,
3)
pensionskasser og
pensionsfonde,
4)
den sociale
pensionsfond,
Læs alt
5)
Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
6)
Lønmodtagernes
Dyrtidsfond,
7)
hjælpe- og
understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens
§ 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende
formål,
8)
2)
kapitalpensionsfonde,
der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A eller 12,
9)
2)
tontineordninger
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2. pkt., og
10)
3)
administrationsboer
ved administrator omfattet af kapitel 15 i lov om forsikringsvirksomhed,
kapitel 8 i lov om firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i
et
land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, der
administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en
likvideret
pensionskasse.
Stk. 2.
Skattepligten
påhviler endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:
1)
Pensionsopsparingskonti
efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13.
2)
Rateopsparingskonti
efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 15 A, jf. § 11 A.
3)
Selvpensioneringskonti
efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.
4)
Indekskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 15.
5)
Konti efter
pensionsbeskatningslovens § 42.
Kapitel 2
Skat af formueafkast
§ 2.
Af
de livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt
opsparings-
og pensionsordninger, der er nævnt i § 1, betales en skat til staten på
15
pct. af alle former for formueafkast,
der ikke er undtaget efter stk. 3 og 4, jf. dog § 12, herunder
1)
renteindtægter af
obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer,
2)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 1, bortset fra konvertible obligationer,
3)
gevinst eller tab på
de indeksobligationer, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, idet gevinster og tab
opgøres ved kreditor indeksfaktoren den 1. september 2000. I det indkomstår,
hvori obligationen udtrækkes, fradrages et beløb svarende til 1,97921 ganget
med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og parikurs, såfremt
kursen
den 1. september 2000 ikke overstiger parikurs, og tillægges et beløb
svarende
til 1,97921 ganget med forskellen mellem kursen den 1. september 2000 og
parikurs, såfremt kursen den 1. september 2000 overstiger parikurs,
4)
gevinst eller tab på
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,
5)
udbytte af aktier,
anparter og andelsbeviser,
6)
gevinst eller tab på
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer, jf.
aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,
7)
gevinst eller tab på
tegningsretter og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven
til
de værdipapirer, der er nævnt i nr. 5, samt konvertible obligationer,
8)
udbytte samt gevinst
eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. dog stk. 3, nr. 2,
9)
gevinst eller tab ved
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser
for
medlemmernes indskud,
10)
gevinst eller tab på
værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og -tab
vedrørende skattepligtigt afkast,
11)
gevinst eller tab på
gæld, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
og
kursgevinstlovens § 8 dog finder tilsvarende anvendelse,
12)
overskud eller
underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom,
jf.
dog stk. 3, nr. 7-10,
13)
overskud eller
underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller
pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf og
14)
4)
skatterefusion,
som et livsforsikringsselskab, der har et datterselskab, som ikke selv er
skattepligtigt efter denne lov, eller som er omfattet af selskabsskattelovens
§
3 A, modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning
efter
selskabsskattelovens § 31, bortset fra skatterefusion fra et selskab, der er
skattepligtigt efter denne lov. Som datterselskab anses et selskab, hvori
livsforsikringsselskabet ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen.
En flerhed af livsforsikringsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af
fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét
livsforsikringsselskab.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter § 1,
stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af
værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende banken,
sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet), skal hele det årlige
afkast
af værdipapirer som nævnt i stk. 1 og § 12 medregnes. Såfremt der
ved
en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet,
skal
denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
af beskatningsgrundlaget medregnes ikke
1)
renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og Kreditforeningen af
Kommuner
i Danmark hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet
senest den 31. december 1998,
2)
en skattefri del af
udbytte samt gevinst eller tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, jf. § 4,
3)
renter af kontantkonti
efter § 1, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af
afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige
værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer renteindtægt og
indekstillæg
af indeksobligationer, der er skattefrit, jf. nr. 1,
4)
valutakursgevinst og -tab
vedrørende skattefrit afkast,
5)
tab på fordringer i
koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, idet
det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på
tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne,
6)
5)
tab
på et værdipapir, såfremt afkast af værdipapiret eller gevinster på
værdipapiret omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget,
7)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 12. marts 1986 skriftligt har
forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og
forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme samt formueafkast af bygninger
opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået
før
den nævnte dato,
8)
formueafkast af fast
ejendom, som en skattepligtig erhverver fra en anden skattepligtig i
forbindelse med opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er
indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,
9)
formueafkast af
nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende
regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, hvis den
skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med
den
31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme,
10)
formueafkast af fast
ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har
forpligtet
sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og
forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den
skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte
dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er
opfyldt
ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b
i
realrenteafgiftsloven.
Stk. 4.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne udbytte af
aktier eller andele i selskaber, der selv er skattepligtige efter denne lov,
såfremt det udbyttemodtagende selskab, moderselskabet, ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller andelskapitalen i det udbyttegivende selskab, datterselskabet, i
en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilket
udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Moderselskabet skal ikke medregne
gevinst og tab på aktier eller andele i et datterselskab, der selv er
skattepligtig efter denne lov, såfremt moderselskabet ejer mindst 25 pct. af
aktie- eller andelskapitalen i en sammenhængende periode på mindst et år frem
til afståelsen. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der
udøver
virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre
ét selskab.
§ 3.
(Ophævet)
§ 4.
4)
Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter højst må foretage
anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i aktiver som
nævnt
i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet
ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe
dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer som nævnte i § 2,
stk. 3, nr. 1, aktier i det administrationsselskab, der forestår
investeringsforeningens administration, og foreningens
administrationsbygning,
er gevinst eller tab skattefri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles
med
kontanter. Udbytte anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet fra
foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 4, 5, 6 og 12. Denne del
af
udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 8. Den resterende del
er skattefri.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for anvendelse af reglerne i stk. 1, at investeringsforeningen
ikke
udsteder nye investeringsbeviser efter den 31. december 2000.
Stk. 3.
Ved opgørelsen
efter stk. 1 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, med værdien af
de underliggende aktiver.
Stk. 4.
Ved anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, og i kontanter i
tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der
overholder
reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og
specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.
§ 5.
De
i indkomståret påløbne renteudgifter fradrages ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til
betalingsåret. Renteudgifter efter § 28 kan ikke fradrages ved
opgørelsen
af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter
ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig
indkomst.
§ 5 a.
De
omkostninger, der er afholdt i indkomståret til forvaltning af den
skattepligtige formue, jf. § 2, stk. 1, fradrages ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige
afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder
dog
ikke anvendelse.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget for hvert af indkomstårene 2001-2005
fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af anskaffelsessummen for de
medlemsbeviser i innovationsforeninger, jf. lov om innovationsforeninger, som
den skattepligtige ejer ved indkomstårets udløb. Har en innovationsforening
ved
udgangen af et af indkomstårene 2001-2005 ikke anbragt alle indskudte midler
i
kapitalandele i og udlån til små eller mellemstore aktieselskaber eller
anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i lov om innovationsforeninger, kan der for
dette indkomstår højst fradrages et beløb, der svarer til 5 pct. af den
forholdsmæssige andel af anskaffelsessummen for medlemsbeviset i den
pågældende
forening, der ved indkomstårets udgang er anbragt i kapitalandele og udlån
til
små eller mellemstore aktieselskaber eller anpartsselskaber, jf. kapitel 8 i
lov om innovationsforeninger. Den del af det årlige maksimale fradrag efter
1.
og 5. pkt., der som følge af bestemmelsen i 2. pkt. ikke kan udnyttes i
indkomståret 2001 henholdsvis 2002, kan fremføres til indkomståret 2006
henholdsvis 2007, dog, såfremt fradrag foretages første gang for indkomståret
2002, til indkomståret 2006. For indkomstårene 2006 og 2007 finder 2. pkt.
ligeledes anvendelse. Det årlige fradrag kan dog ikke overstige 0,05 pct. af
den skattepligtiges samlede pensionsformue ved indkomstårets udløb.
§ 6.
5)
Et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, der i genforsikring har
afgivet en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, skal i sit
beskatningsgrundlag medregne et beløb, der beregnes som gennemsnittet af
indkomstårets og de 4 forudgående indkomstårs afkast før pensionsafkastskat,
jf. 2. og 3. pkt., af indkomstårets gennemsnitlige ikke deponerede
hensættelse.
Har et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse ikke været omfattet af §
1, stk. 1, i alle de 4 forudgående indkomstår, beregnes det gennemsnitlige
afkast før pensionsafkastskat, jf. 1. pkt., på grundlag af afkastet før
pensionsafkastskat i indkomståret og de forudgående indkomstår, hvor
livsforsikringsselskabet
eller pensionskassen har været omfattet af § 1, stk. 1. Et indkomstårs afkast
før pensionsafkastskat opgøres som forholdet mellem på den ene side det
samlede
afkast før skat og på den anden side aktivernes værdi med fradrag af
halvdelen af
det samlede afkast efter skat. I denne forbindelse opgøres aktivernes værdi
som
gennemsnittet af de bogførte værdier i livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens balance ved begyndelsen og slutningen af det til indkomståret
svarende regnskabsår, det samlede afkast før skat som det bogførte
investeringsafkast i resultatopgørelsen for
det nævnte regnskabsår og det samlede afkast efter skat som afkastet før skat
med fradrag af indkomstårets skat efter denne lov, idet der ses bort fra
nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 14.
Stk. 2.
Et
livsforsikringsselskab, der i genforsikring har modtaget en hensættelse, som
ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit beskatningsgrundlag fradrage bonus og
teknisk rente vedrørende den ikke deponerede hensættelse. Der kan dog højst
fradrages et beløb beregnet efter stk. 1.
Stk. 3.
Som teknisk
rente anvendes grundlagsrenten af indkomstårets gennemsnitlige ikke
deponerede
hensættelse.
Stk. 4.
Depotrenter
kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget hos det afgivende selskab og skal
ikke medregnes i det modtagende selskabs beskatningsgrundlag.
Stk. 5.
Bonus og
teknisk rente skal ikke medregnes til det afgivende selskabs
beskatningsgrundlag.
§ 7.
5)
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af
den
del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller
pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af
bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i
kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret,
dog
for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved
udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til
præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i
bonusfonden
på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret
til
bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt.
nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt
acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig
skat,
jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
Stk. 2.
De i
stk. 1 nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af
indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller
tilsagn
om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende
overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende
forsikringer afgivet i genforsikring.
Stk. 3.
For
medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt
opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den
del af hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af
nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem.
Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har
været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den
pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt
skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne
på
grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag
af
nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de
indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 4.
5)
For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for
statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på
finansloven
for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet
mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af
indkomståret.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det
oprindelige beløb. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af 1982
medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved
udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen ved udgangen af
indkomståret
medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret.
Stk. 5.
For
Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser
samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn
samt egen- og ægtefællepension.
Stk. 6.
5)
For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger
fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem
værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved
udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen
formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af
den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af
formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes
obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til
anskaffelsessummen, medens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved
udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til
handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og
tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet
dog pantebreve og andre fordringer medregnes til handelsværdien ved udgangen
af
1982 og ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante
handelsværdi.
Stk. 7.
For de i
§ 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af
beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestående
ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende
beløb:
1)
Ved udgangen af 1982
værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for
de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og
pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed,
Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse
af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt
børskursværdien
af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsforeningscertifikater.
2)
5)
Ved
udgangen af indkomståret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og
investeringsbeviser.
Stk. 8.
Hvis
værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af
et
indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne
udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den
beregnede
værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen
mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse
ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og
ordninger.
Stk. 9.
6)
Ved
overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter
pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af
opsparingen, der er fritaget efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for
fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i
den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk.
8,
1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller
pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder
tilsvarende regler anvendelse.
Stk. 10.
Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter
stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene
efter §§ 14, 15 og 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til
nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
Kapitel 3
§ 8.
(Ophævet)
Kapitel 4
§ 9.
(Ophævet)
Kapitel 5
Opgørelse af beskatningsgrundlaget m.v.
§ 10.
Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet i indkomståret. Indkomståret er
kalenderåret. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer
begynder
indkomståret dog 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og
slutter den 30. november i kalenderåret.
§ 11.
Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der
ligger til sikring af de forsikringer, der er tegnet her i landet.
Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort
efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber
og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller
pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens
§§ 53
A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af
pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af
den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte
udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end
første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.
§ 12.
Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening
eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets
overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en
skattepligtigtig del af andelens afkast. Opgørelsen skal ske efter reglerne
om
beskatningsgrundlaget for skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2.
Opgørelsen foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.
§ 13.
De
skattepligtige efter § 1, stk. 1, opgør renteindtægter som de
renter,
der er påløbet i indkomståret. For konti omfattet af § 1, stk. 2,
opgøres disse renteindtægter som de i indkomståret forfaldne renter, jf. dog
§ 23. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.
Stk. 2.
Overskud
eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1,
nr. 12, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 13, opgøres
efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder
ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af erhvervsvirksomhed som
nævnt i § 2, stk. 1, nr.13, opgøres efter skattelovgivningens
almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Gevinst
eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle
kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og
konvertible
obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det
pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse
(lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller
tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og
anskaffelsessummen
omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres
gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til
kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og
afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem
afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til
kontantværdi. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber,
anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det
kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et
aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet
som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori
skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt,
bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste
indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for
handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres
værdien
i danske kroner.
Stk. 4.
Stk. 3
finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.
§ 14.
4)
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven,
nedsættes beskatningsgrundlaget efter denne lov med en procentdel af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter
denne lov efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf.
ligningslovens § 15 bortset fra underskud, for hvilket der er modtaget
skatterefusion, der er beskattet efter § 2, stk. 1, nr. 14. Ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som
livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens
§ 31, jf. dog stk. 2. Denne procentdel svarer til forholdet mellem på
den
ene side det skattepligtige formueafkast og på den anden side
livsforsikringsselskabets
samlede formueafkast ganget med 100. Ved beregningen af nedsættelsen af
beskatningsgrundlaget indgår negativt skattepligtigt formueafkast og negativt
formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, med 0 såvel ved
opgørelsen af det skattepligtige formueafkast som ved opgørelsen af det
samlede
formueafkast. Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i
denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er
skattepligtigt efter denne lov.
Stk. 2.
4)
I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab er sambeskattet, jf.
selskabsskattelovens § 31, med et selskab, der selv er skattepligtigt
efter denne lov, opgøres den skattepligtige indkomst, jf. stk. 1, som den
forholdsmæssige andel af summen af livsforsikringsselskabets og det
sambeskattede selskabs skattepligtige indkomst. Er der underskud i et eller
flere af de i 1. pkt. omhandlede sambeskattede selskaber, fordeles disse
underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det
pågældende
indkomstår. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers
overskud
for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber
til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de
efterfølgende
år. Uudnyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af
ligningslovens
§ 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet
ældre underskud hos de sambeskattede selskaber dog fradrages forud for
selskabets eget underskud for senere år. Et herudover uudnyttet underskud fra
tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i
øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Uudnyttede underskud i et af
selskaberne fra tiden inden sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31
kan
kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog
underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år
fradrages
først.
Stk. 3.
Stk. 1
finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i
§ 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven.
Stk. 4.
6)
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 og 3 foretages
sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og
16.
Nedsættelse af et beskatningsgrundlag efter reglerne i stk. 1 og 3 kan
ikke medføre, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.
§ 15.
5)
Skattepligtige omfattet af § 1, stk.1, er ikke skattepligtige af den del
af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller
pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A
eller
53 B eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og
som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom,
invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt
det
aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den
forsikredes fyldte 80. år. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og
pensionsordninger
og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og
§
24, stk. 1.
Stk. 2.
Ved
beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af
beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i
investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B eller forsikringer, der
ikke
er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,
tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med
disse
forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele
beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.
Stk. 3.
5)
Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige
af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser.
Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf.
§ 20,
stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22,
stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
5)
Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af
den
del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet
af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers
beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet
mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1. Stk. 2
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke
skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
forsikringer,
der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland,
og
hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer
er
skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på
Færøerne
eller i Grønland. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende
anvendelse. Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra
livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er
skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
§ 7,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser
og
passiver, der er nævnt i stk. 1-5.
Stk. 7.
Nedsættelse af
beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med
nedsættelse
af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 16. Den samme hensættelse kan dog
alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.
§ 16.
5)
Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af
formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden
ret
til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne
vedrørende livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge årsregnskabet
med
tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat til
tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1, og § 24, stk. 1.
Stk. 2.
7)
§ 7,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1
nævnte hensættelser og passiver.
Stk. 3.
7)
Nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter stk. 1 foretages sideordnet
med
nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 14 og 15. Den samme
hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget
én
gang.
§ 17.
Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis
1)
en skattepligtig
institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden
skattepligtig institution,
2)
to eller flere
skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig
institution
(fusion),
3)
2)
en
skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige
skattepligtige
institutioner (fission),
4)
2)
en
skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden
skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om
forsikringsvirksomhed eller
5)
3)
et
administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører
administrationen af et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en
pensionskasses bestand af pensionstilsagn.
Stk. 2.
Den
fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende
institutions
skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det
første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne
forudsætning.
Stk. 3.
Datoen for
den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i
forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for
overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i
stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen
for den fortsættende institutions regnskabsår.
Stk. 4.
Sammen med
den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af
successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart
af
de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 5.
Er
den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel
denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i
stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen
tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at
anvende
reglerne i stk. 2-4 på en
overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er
skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at
overdragelsen
tillige sker efter fusionsskattelovens regler.
§ 17 a.
Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved
en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed
til
et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige
aktier
eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som
selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra
samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.
Stk. 2.
Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved
skattepligtig
fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er
institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven,
skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til
denne lov og til selskabsskatteloven.
§ 18.
Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ,
beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2,
stk. 1.
Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende
indkomstår. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.
§ 19.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat
efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.
Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33,
stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til
skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf.
§ 18.
Stk. 2.
For
livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, bortset fra skat af afkast af
værdipapirer, der opspares i investeringsfonde tilknyttet klasse
III-forsikringer, forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter
fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter
selskabsskatteloven. Et selskab, der indgår i en sambeskatning, jf.
selskabsskattelovens § 31, anses for at have betalt en forholdsmæssig
del
af den af sambeskatningsindkomsten betalte skat.
Stk. 3.
Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter
denne lov af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det
pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland,
og
gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i
§ 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den
forholdsmæssige
del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt.,
og
denne paragrafs stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på
aktivet,
og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat
til
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af
ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og denne paragrafs
stk. 2
af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer
til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for
saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter denne lov. Saldoen
nedsættes
med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i
selskabets øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis der
er
tab på aktivet, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.
Stk. 4.
Den
skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter denne lov
vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet
eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder negativt
beskatningsgrundlag, der svarer til negativ skat fremført fra tidligere år,
jf.
§ 18. Der ses bort fra så stor en del af det negative
beskatningsgrundlag,
at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra
fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af
dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra,
omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.
Stk. 5.
Skat betalt
til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver
tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er
udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for
pensionsopsparing
m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i
skat
for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager
fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til
§ 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de
indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 6.
Fradrag
efter stk. 1 og 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der
ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis
afkast
beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte
af
den skattepligtige.
Stk. 7.
I tilfælde,
hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages for hver
enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i
pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.
Kapitel 6
Opkrævning m.v.
§ 20.
De
skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december
i
indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over
det
forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af
skatten.
Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26,
til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den rente, der er
nævnt
i stk. 2. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto
samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at
visse
skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der
skal
i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan
fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.
Stk. 2.
Renten
for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt
gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i
de
første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en
restløbetid på over 5 år.
§ 21.
Pengeinstituttet indgiver senest den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt
over
skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige
opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5,
nævnte
opsparingsformer kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med
indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før
den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet,
selv
om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et
værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er
overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift
kan ikke fradrages ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst.
Pengeinstituttet skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den
skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren
samtidig have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
§ 22.
De
skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i
året
efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig
opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og
den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i
året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg
af
beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer
til
den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret. Betales
skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige
indbetalingsdag.
Stk. 2.
For
pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige passiver ved udgangen af
indkomståret ikke overstiger de ifølge § 7, stk. 1, opgjorte
hensættelser, kan der i stedet for den i stk. 1 nævnte opgørelse
indgives
en særlig erklæring herom attesteret af en statsautoriseret revisor.
§ 23.
6)
Ved ophævelse af en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger
i
løbet af indkomståret skal pengeinstituttet foretage en endelig opgørelse af
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal
tilbageholde skatten og indbetale den til den centrale told- og
skatteforvaltning inden en måned efter, at det har fået kendskab til
ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver pengeinstituttet den
skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af
beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for
afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til
handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke
forfaldne
renter.
Stk. 2.
Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december umiddelbart efter
indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg
af
beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og
skatteforvaltning.
Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige
del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte
skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2,
nr.
1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb
med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til
pengeinstituttet.
Stk. 3.
Hvis
indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1
nævnte frist, skal pengeinstituttet svare renter fra fristens udløb til
betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente.
Betales skatten senere end den 15. december umiddelbart efter indkomstårets
udløb, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end
den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb, anvendes § 28.
§ 24.
Når skattepligten for de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige
ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret til den centrale told- og
skatteforvaltning indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den
skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for
det
foregående indkomstår, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette.
Skyldige skattebeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2
indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Overskydende skattebeløb
med tillæg af eventuelle renter efter stk. 2 tilbagebetales. Ved den
endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået
på
tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien
på ophørstidspunktet.
Stk. 2.
Af
forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for
det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende
indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i §
20, stk. 2, for det løbende indkomstår. Betales skatten for sent, beregnes
denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig
betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter.
Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent,
anvendes § 28.
§ 25.
Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1,
stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten
for
en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ
skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for
efterfølgende
indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til
ordningen
eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den
skat
efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for
de
5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der
foreligger uudnyttet negativ skat.
§ 26.
Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat
falder på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
§ 27.
Den centrale told- og skatteforvaltning kontrollerer opgørelserne og
skatteberegningerne efter §§ 20-25. Antager den centrale told- og
skatteforvaltning, at beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf
vil
afvige væsentligt fra de forventede beløb ifølge opgørelsen efter § 20,
eller anser den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse
eller beregning efter §§ 21-25 for urigtig, forelægger forvaltningen
sagen
for Ligningsrådet, der kan ændre opgørelsen og beregningen. Forinden
ændringen
foretages, skal der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at
ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Den
centrale told- og skatteforvaltning underretter den, der har indsendt
opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for
ændringen
samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Pengeinstituttet
videresender meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at
pengeinstituttet har modtaget underretning om ændringen af skatten.
Stk. 3.
Anser en
skattepligtig kontohaver i et pengeinstitut den af pengeinstituttet foretagne
opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig,
kan
den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten inden 12 uger
efter betalingstidspunktet efter § 21 og § 23, stk. 1.
Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra pengeinstituttet om beregningen
af
skatten og anføre, på hvilke punkter kontohaveren mener, at skatten er
opgjort
forkert, samt pengeinstituttets kommentarer hertil.
Stk. 4.
Medmindre
andet følger af denne lov, finder skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten over skatteansættelser og indbringelse for domstolene
tilsvarende anvendelse på såvel klager over Ligningsrådets opgørelse eller
ændringer af skat, der ikke er foreløbig efter § 20, som på klager over
pengeinstituttets opgørelse af skat. De pågældende klager medfører ikke, at
fristen for indbetaling af skat forlænges.
Stk. 5.
Medfører en
ændring, at et acontoskattebeløb eller et endeligt skattebeløb nedsættes,
tilbagebetales for meget indbetalt skat. Yderligere skattebeløb skal
indbetales
inden 6 uger efter meddelelsen fra den centrale told- og skatteforvaltning om
den ændrede skat.
Stk. 6.
Ændres et
skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i
§
20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales
den
yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente
dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 7.
Ligningsrådet
kan af egen drift eller på begæring fra den, der har indsendt opgørelsen,
tage
en tidligere af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling
og
eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en ansættelse, i det omfang
Landsskatteretten i en kendelse har taget stilling til ansættelsen. Forinden
rådet foretager ændring af en ansættelse, skal der gives den, der har
indsendt
opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den ændrede
ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og om klageadgangen.
§ 28.
Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt
rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til
betaling sker. Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for
hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.
Stk. 2.
Renter
efter stk. 1 kan ikke fradrages i skattepligtig indkomst.
§ 29.
Hvis opgørelserne efter §§ 20-24 ikke indgives rettidigt, kan den
centrale
told- og skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der opgør
beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt. Forinden
ansættelsen foretages, skal der gives den skattepligtige efter § 1,
stk. 1,
eller pengeinstituttet med konti som nævnt i § 1, stk. 2, lejlighed
til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den
skattepligtige efter § 1, stk. 1, eller pengeinstituttet
underretning
om ansættelsen, begrundelsen for denne og klageadgangen. Den centrale told-
og
skatteforvaltning beregner og opkræver skatten hos de skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den skønsmæssige
ansættelse
for Landsskatteretten inden 8 uger efter, at underretning om den skønsmæssige
ansættelse er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende
anvendelse.
Klage over ændringen af skatten medfører ikke, at fristen for indbetaling af
skatten forlænges.
Stk. 2.
Er skatten
opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 28 fra
den
sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-24 og 26, til betaling
sker.
Stk. 3.
Den
centrale told- og skatteforvaltning kan pålægge de skattepligtige efter
§ 1, stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 1,
stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist at give
de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen
af
skatten efter §§ 20-24.
Stk. 4.
Indsendes
opgørelserne efter §§ 20-24 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke
rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal
indsende
opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil
opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
§ 30.
Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration,
herunder om
1)
kravene til
udskillelsen af de værdipapirer, der er nævnt i § 2, stk. 2, og
§ 2, stk. 3, nr. 3,
2)
det regnskabsmæssige
grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-24,
3)
forskrifter for,
hvilke oplysninger der skal meddeles den centrale told- og skatteforvaltning
til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del
heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,
4)
regler for omregning
af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 13,
stk. 3,
5)
regler for
tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af
fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen
heraf ved flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut samt regler
for, hvem det påhviler at indbetale skatten,
6)
regler for
administrationen af 25-pct.-grænsen i § 4, stk. 1,
7)
regler for
videregivelse af oplysninger mellem institutioner og pengeinstitutter til
brug
ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 7,
stk. 9,
8)
regler for modregning
af negativ skat efter § 25 ved indbetaling af skat efter § 23,
9)
kravene til udskillelsen
af de aktiver, der er nævnt i § 11.
§ 31.
Skatteministeren kan bemyndige de statslige eller kommunale skattemyndigheder
til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 32.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
skattekontrollen,
2)
undlader at indgive
opgørelse efter §§ 20-24,
3)
undlader at indbetale
skatten rettidigt.
Stk. 2.
Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen
skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 3.
I
forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 33.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig
rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan
forlænges,
at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn
til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen om
tiltalerejsning i retsplejelovens § 930, jf. § 926, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Betales
bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet,
bortfalder videre forfølgning.
§ 34.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i
overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter
loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 6 a
3)
Skattepligtige institutioner under administration
§ 34 a.
Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden
for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, beslutning om, at et
livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af
pensionstilsagn tages under administration, indtræder administrationsboet ved
administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse
til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget m.v., jf. bestemmelserne
i
kapitel 6. Administrationsboet hæfter for livsforsikringsselskabets eller
pensionskassens skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der
forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om
administrationens iværksættelse, eller senere. Overskydende skat og renter,
herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf. § 25, der forfalder
til
udbetaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens
iværksættelse, eller senere, tilfalder administrationsboet.
Kapitel 7
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 35.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Skat efter
denne lov svares første gang for indkomståret 2000, jf. dog stk. 3-5 og
§ 36.
Stk. 3.
Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1,
stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden
1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med
indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven. Dog finder
den
for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte
realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs
§ 2,
stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald
ikke anvendelse.
Stk. 4.
Bortset fra
de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende:
1)
For indkomståret 2001
finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3 og 4, og
§§ 4 b-4 d i realrenteafgiftsloven fortsat anvendelse, jf. dog
§ 36,
stk. 2 og 6.
2)
Uanset bestemmelsen i
§ 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den
skattepligtige
vælge at medregne kursgevinster, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer. Kursgevinster, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer,
overføres til den særlige saldo med 0.
3)
Uanset bestemmelsen i
§ 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at
medregne fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i
§ 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom.
Fortjeneste, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2,
stk. 1,
nr. 12, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige
saldo med 0.
4)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf.
§ 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne
lov,
opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
5)
Uanset bestemmelsen i
nr. 1 finder § 13, stk. 3, anvendelse ved beskatningen af gevinst
og
tab på indeksobligationer, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.
§ 36.
5)
6)
Ved opgørelsen af
de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer
medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb
svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den
ene
side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter
de
hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven af de
i
§ 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible
obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af
indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i
nærværende
lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4 og 8. For
pengeinstitutternes
puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal det i 1. pkt. nævnte differencebeløb
opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store andele i
hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005. Ophører skattepligten efter
denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb
ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 2.
5)
6)
Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab
på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret
2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i
realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4 og 8. For
pengeinstitutternes puljeordninger, jf. § 2, stk. 2, skal den i 1. pkt.
nævnte
saldo opgøres pr. 30. november 2001, jf. § 10, og medregnes med lige store
andele i hvert af indkomstårene 2002, 2003, 2004 og 2005.Ophører
skattepligten
efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende
beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 3.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på
værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret
2001
på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf.
§ 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven nævnte særlige saldo, jf. dog
stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den
nævnte
periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af
beskatningsgrundlaget
for ophørsåret.
Stk. 4.
Udviser
opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter
medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del
af
de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes.
Et
herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store
beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 5.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på
fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og
2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen
mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret
2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i
realrenteafgiftsloven af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte faste
ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af
indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i
nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører
skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes
et
resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 6.
Ved
opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 12, nævnte gevinster og tab på
fast
ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005
et
beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på
den
efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven nævnte
særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov
inden
udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen
af
beskatningsgrundlaget for ophørsåret.
Stk. 7.
Udviser
opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 12, tab på fast ejendom efter
medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af
det
resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et
herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store
beløb
til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.
Stk. 8.
8)
Et
livsforsikringsselskab kan ved indkomstopgørelsen for indkomståret 2002 vælge
at medregne et beløb, der er større end det, selskabet er pligtigt at
medregne
i henhold til stk. 1 og 2. Et herefter resterende beløb efter stk. 1 og 2
medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende
del
af perioden.
§ 37.
9)
(Ophævet)
§ 38.
9)
(Ophævet)
§ 39.
9)
(Ophævet)
§ 39 a.
Ved anvendelsen af denne lovs § 5, 2. pkt., anses rente af afgiftsbeløb
som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 5, stk. 1, 2. pkt., som
rente af skattebeløb efter denne lov.
Stk. 2.
Ved
anvendelsen af denne lovs § 13, stk. 1, 3. pkt., anses renter af
afgiftsbeløb som omhandlet i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 2, 3.
pkt., som rente af skattebeløb efter denne lov.
§ 40.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 31. juli 2002
Svend Erik Hovmand
/Birgitte Christensen
Officielle noter
1)
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om
ikrafttrædelsesbestemmelser
for lov nr. 1033 af 17. december 2001.
2)
Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december
2001 og har virkning fra og med den 5. december 2001, jf. § 7, stk. 1 og 2, i
lov nr. 1033 af 17. december 2001.
3)
Indsættelsen af § 1, stk. 1, nr. 10, § 17, stk. 1, nr. 5, og kapitel 6 a,
trådte i kraft den 19. december 2001 og har virkning fra og med den 5.
december
2001, jf. § 7, stk. 1 og 2, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.
4)
Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december
2001 og har virkning fra og med indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1 og 3, i
lov
nr. 1033 af 17. december 2001.
5)
Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december
2001 og har virkning fra og med indkomståret 2002, jf. § 7, stk. 1 og 4, i
lov
nr. 1033 af 17. december 2001.
6)
Bestemmelserne i de her anførte affattelser trådte i kraft den 19. december
2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.
7)
De tidligere bestemmelser i § 16, stk. 2 og 3, er ophævet ved lov nr. 1033 af
17. december 2001. Loven trådte i kraft den 19. december 2001 og har virkning
fra og med indkomståret 2002, jf. § 7, stk. 1 og 4, i lov nr. 1033 af 17.
december 2001. De tidligere bestemmelser i § 16, stk. 4 og 5, bliver herefter
§
16, stk. 2 og 3.
8)
Indsættelsen af § 36, stk. 8, trådte i kraft den 19. december 2001, jf. § 7,
stk. 1, i lov nr. 1033 af 17. december 2001.
9)
§§ 37, 38 og 39 er ophævet ved lov nr. 1294 af 20. december 2000. Loven
trådte
i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med indkomståret 2001,
jf.
lovens § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2 og 6. Indholdet af §§ 38 og 39 er flyttet
til
ikrafttrædelsesbestemmelserne i lovens § 7, stk. 4 og 5, der fastsætter:
»Stk. 4.
Tab på en kontrakt, der
efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4 e og de hidtil
gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, henstår
uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fradrages efter reglerne i
pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk 1, nr. 4, som affattet ved denne
lovs
§ 1, nr. 2.
Stk. 5.
Negativ afgift efter de
hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2 og negativ
skat
efter de hidtil gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2
og
3, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 2000, kan fremføres til
fradrag i skat efter pensionsafkastningsbeskatningsloven for 2001 og senere
indkomstår. Pensionsafkastbeskatningslovens § 18, som affattet ved denne lovs
§
1, nr. 18, finder tilsvarende anvendelse.«
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Livsforsikringsselskabers fradrag, pensionsafkastbeskatning af livsforsikringsbestande under administration, friholdelse for pensionsafkastskat, ejendomsdatterselskaber, akkumulerende investeringsforeninger, opdeling af udloddende investeringsforeninger m.v.) Retsinformation · 14. december 2001
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 1. juni 2006 EU-domme · 1. juni 2006
- 1992 LSF 216 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BESKATNINGEN AF PENSIONSORDNINGER M.V., LOV OM EN REALRENTEAFGIFT AF VISSE PENSIONSKAPITALER M .V. OG LOV OM STEMPELAFGIFT (GENNEMFØRELSE AF 2. LIVSFORSIKRINGSDIREKTIV VEDRØRENDE STEMPELAFGIFT OG PRÆCISERING AF REGLER FOR FRADRAGSRET FOR PENSIONSINDBETALINGER OG REGLER FOR REALRENTEAFGIFTSPLIGT)1) Retsinformation · 6. maj 1993
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 1. juni 2006
- Gruppelivsforsikring kunne ikke udvides til at omfatte dækning ved arbejdsløshed. Lov om finansiel virksomhed § 19 samt bilag 7 og 8 til loven. (Piya Mukherjee, Anders Hjulmand, Mette Havning, Frank Cederbye Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. december 2015