Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/2002
Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt
har klaget til Pressenævnet over, at Bibliana
har afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel i et særnummer .
Artiklen havde overskriften
0,009% kirkeligt islæt
. I
en underoverskrift hed det:
Der er en ny oversættelse af Det Gamle Testamente på vej.
Oversættelsen har som sit erklærede formål at give ikke hebraisk-kyndige et
alternativ til den autoriserede oversættelse som de nye oversættere mener er
kirkeligt influeret. Men der skydes spurve med kanoner, og lægfolket bliver
alligevel ladt i stikken.
I artiklen hed det bl.a.:
Hovedårsagen til den nye oversættelse er altså de kirkeligt
bestemte ændringer i den autoriserede oversættelse i forhold til
prøveoversættelsen. Antallet af disse ændringer er et meget lille antal
brutto 20, netto lidt færre, eftersom flere tilfælde er samme sag af
velkendte formuleringer som Guds storm i 1 Mos 1,2 der blev til Guds ånd ,
den unge kvinde der er gravid , i Es 7,14 der blev til den unge kvinde der
skal blive med barn , gudesønner der blev til gudssønner og den slags.
Dette er, fremhæves det, teologisk begrundede ændringer der skal indlæse
Helligånden, gøre Det Gamle Testamente til en profeti om Kristus, tilsløre en
mulig tilstede
værelse af flere guder i Det
Gamle Testamente osv; de er blevet indført under pres fra den kirkelige
højrefløj.
At dette er tilfældet, er trivielt. Spørgsmålet når det kommer
til en vurdering af dette projekts relevans, er om der er tale om en
skandale,
Læs alt
dennes omfang i givet fald, og hvad en passende reaktion evt. bør være.
Personligt vil jeg mene at der er tale om en relativt overskuelig skandale.
Jeg
har ganske vist ingen anelse om hvor mange anslag 1992-oversættelsen beløber
sig til; men jeg har prøvet et løseligt skøn. Hvis man absolut
uvidenskabeligt sætter en side prosa til 3134 anslag og en side poesi til
2046 anslag, og hvis man sætter at prosaen omfatter 450 sider og poesien 395,
giver det 2.218.470 anslag (uden mellemrum). Bruttolisten over kirkelige
ændringer 210 anslag i alt udgør dermed 0,009% af den samlede tekstmasse.
Hvis
hovedårsagen
til den nye oversættelse er disse ændringer, kan man
overveje om ikke det passende modtræk ville være et A5-ark med ændringer at
lægge ind i 1992-oversættelsen?
Klageren anmodede ved brev af 16. oktober 2002 bladet bringe
følgende genmæle:
Anmeldelse og videnskabelig integritet
I Bibliana, særnummer , 2002, anmelder
Hans
J.
Lundager
Jensen bøgerne
Ny
bibeloversættelse på videnskabeligt grundlag: Introduktion,
og
Ny
bibeloversættelse på videnskabeligt grundlag: Annoteret prøveoversættelse
(m.m.).
Lundagers
oplysninger og konklusion om den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 er
på
flere punkter ikke blot misvisende, men også dokumenterbart forkerte. Der
foreliggere ikke kun 20 eksempler brutto på ændringer i 1992-oversættelsen
i
forhold til prøveoversættelserne, som han skriver, og man må spørge, hvor han
har dette bruttotal fra. Især når han ikke oplyser det.
Lundager
anvender betragtelig plads på at diskutere, hvorvidt det giver mening at
karakterisere 1992-oversættelsen som en kirkebibel, som projektgruppen bag
den
nye oversættelse har gjort i dens introduktionsbind. Hans konklusion er kort
fortalt, at bruttolisten på 20 eksempler over kirkelige ændringer i
1992-oversættelsen udgør 0,009 procent af den samlede tekstmasse. Hvilket
foranlediger ham til retorisk at spørge: Hvis
hovedårsagen
til den nye
oversættelse er disse ændringer, kan man overveje om ikke det passende
modtræk
ville være et A5-ark med ændringer at lægge ind i 1992-oversættelsen? (s.
17).
Faktum er, at en GT-NT-koordineringsgruppe nedsat i 1988
samordnede ca. 6000 formuleringer (i prøveoversættelserne) af
citater/allusioner Det gamle og Det nye Testamente imellem. Det fremgår af
afhandlingen
Hvem bestemmer over Biblen?
(Århus Universitet 1994, s. 62,
70), skrevet af tidligere medarbejder ved Det Danske Bibelselskab
Ove
Kollerup. Han har ifølge egne oplysninger haft adgang til
alt tilgængeligt kildemateriale i Bibelselskabets arkiver omkring
1992-oversættelsen (s. 1). I en særlig revisionskomité ligeledes nedsat i
1988 blev ca. 600 skriftsteder fra Det gamle og Det nye Testamente taget op
til
behandling. Det skriver deltager i 1992-oversættelsen
Bodil
Ejrnæs
i ph.d.-afhandlingen
Skriftsynet igennem den danske bibels historie
(København 1995, s. 205). Og af Bibelselskabets årbog fra 1988 fremgår, at
revisionskomiteens kommissorium bl.a. var at drøfte og træffe beslutning om
oversættelsen af steder i Bibelen, som spiller en afgørende teologisk rolle i
den kirkelige tradition, herunder steder i Det gamle Testamente, som er
citeret
i Det nye Testamente (s. 43). Endelig har
Jens-André
P.
Herbener haft adgang til
Bibelselskabets arkivmateriale på Det Kongelige Bibliotek, og det har
godtgjort
et meget stort antal ændringer af prøveoversættelsen.
Disse forhold giver selvsagt et markant andet billede af
revisionsarbejdet og de nytestamentligt/kirkeligt begrundede ændringer af
prøveoversættelserne såvel som af 1992-oversættelsen end
Lundagers udokumenterede
fremstilling. Formålet med det omfattende revisionsarbejde har så vidt muligt
været at få Det gamle og Det nye Testamente til at fremstå som en
frelsehistorisk helhed, og et sådant formål har ikke noget med en metodisk
holdbar oversættelse af Det gamle Testamente at gøre. Og selv om
GT-oversættelsen fra 1992 filologisk ofte kan være principielt mulig (det er
der
af og til flere oversættelser, der kan være), behøver den ikke at være
videnskabeligt bæredygtig. Dét forudsætter bl.a., at oversættelsen er baseret
på tekstens ordlyd og kontekst, ikke på en sammenblanding af teksten og dens
omfattende virkningshistorie, som i 1992-oversættelsens tilfælde.
At
Lundager
skriver, som han gør, kan især undre af følgende to grunde: 1) I
introduktionsbindet refereres der til overstående oplysninger om
1992-oversættelsen, 2)
Lundager
havde 14.6. sendt sin anmeldelse til projektgruppen, ca. 3½ måned inden
anmeldelsen udkom, og projektgruppen gjorde samme dag (samt 18.6.)
Lundager opmærksom på de fejlagtige
oplysninger. De blev imidlertid ikke rettet.
I den forbindelse kan projektgruppen heller ikke undertrykke en
undren over, at Biblianas redaktører, hvoraf to i deres egenskab af
konsulenter
i projektgruppens indledende arbejde fik tilsendt bøgerne for ca. et år
siden,
ikke har rettet de faktuelle fejl, men tværtimod har sat trumf på ved at
fremhæve dem i anmeldelsens overskrift: 0,009% kirkeligt islæt .
Det har i projektgruppen ligeledes vakt undren, at den absolutte
hovedpart af de positive tilkendegivelser om den nye oversættelse, som forelå
i
den anmeldelse,
Lundager sendt
til projektgruppen den 14.6., er blevet fjernet i den trykte anmeldelse.
Endelig skal det siges, at en vurdering af en bibeloversættelses
karakter langtfra alene kan foretages ved at se på dens ordlyd sådan som
Lundager gør. Der bliver man tillige
nødt til at tage stilling til bl.a. oversættelsens titel, dens
bogoverskrifter,
skrifthenvisningers indhold, paginering, indholdsfortegnelse, gengivelse af
gudenavne, egnnavne og ikke mindst dens tilgrundliggende metodologi. I den
forbindelse kommer man ikke uden om, at også alle disse forhold understreger
1992-oversættelsens kirkelige grundkarakter. Udførlig dokumentation og
eksemplificering foreligger i projektgruppens introduktionsbind kap. 1.
Her kan du læse mere:
J.A.P.
Herbener, Det Hebraiske
Bibeloversættelsesprojekt: Formål, metodologi og hermeneutik , i
Religionsvidenskabeligt
Tidsskrift
, nr. 41 (2002), 77-87 (in print).
Ulf
Haxen
Philippe
Provencal
Jens-André
P.
Herbener
(ansv.)
Redaktionen
Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt
Ved brev af 11. november 2002 afviste bladet at bringe genmælet
i den fremsendte form, men meddelte samtidig, at man var villig til at bringe
en berigtigelse på et enkelt punkt.
Det indklagede medie, Bibliana, beskæftiger sig med
populærvidenskabelig formidling af bibelforskning.
Klageren har anført, at grundlaget for Det Hebraiske
Bibeloversættelsesprojekt hvis formål er at tilvejebringe en videnskabelig
nyoversættelse af Det Gamle Testamente undergraves, når der i artiklen
anføres den fejlagtige påstand, at der kun skulle foreligge 20 kirkelige
ændringer brutto i 1992-oversættelsen i forhold til de udarbejdede
prøveoversættelser en pointe, der tilmed fremhæves i artiklens overskrift.
Hvis der allerede foreligger en kun få år gammel videnskabelig
bibeloversættelse,
er der af gode grunde ikke brug for en ny videnskabelig oversættelse. Ud fra
denne betragtning har Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt altså ingen
eksistensberettigelse eller relevans. Der foreligger således oplysninger af
faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden
skade
af betydning .
Klageren har videre anført, at bladets redaktion i svaret til
klager den 11. november 2002 indrømmer, at de oplysninger, som anmeldelsen
fremfører om 1992-oversættelsen, er dokumenterbart forkerte. Bladet er
imidlertid ikke indstillet på at skrive i berigtigelsen, at
1992-oversættelsen
i slutningen af dens tilblivelseshistorie blev underkastet en
revideringsproces, der indebar et arbejde med mere end 6000 kirkeligt
begrundede
rettelser, sådan som litteraturen om 1992-oversættelsen dokumenterer. Når
bladet skal oplyse, at der foreligger en fejl, bør man gøre læserne
udtrykkeligt opmærksom på, hvad fakta er, særligt i en videnskabelig
sammenhæng
som denne, hvor præcision og eksplicitering må anses for uomgængelige krav.
Klageren har oplyst, at en omtale af, at 1992-oversættelsen blev
underkastet en revideringsproces, der indebar et arbejde med mere end 6000
kirkeligt begrundede rettelser, tidligere har været bragt i bladet. Klager
har
i øvrigt inden offentliggørelsen gjort anmelderen opmærksom på de usande
oplysninger, som imidlertid ikke blev rettet.
Bladet har anført, at det krævede genmæle langt overskrider
bestemmelserne i medieansvarslovens § 38, stk. 1, der angiver, at genmælets
indhold skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger .
Bladet har videre anført, at anmeldelsens vurdering af Det
Hebraiske Bibeloversættelsesprojekts udgivelser ikke er afhængig af de
numeriske fejl i anmeldelsen, og anmeldelsen kan således ikke anses for ved
urigtige oplysninger at påføre oversættelsesprojektet økonomisk eller anden
skade af betydning , jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel
Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at
påføre
nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et
massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er
utvivlsom.
Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvor mange
kirkeligt begrundede rettelser, der er foretaget i 1992-oversættelsen i
forhold
til de udarbejdede prøveoversættelser, herunder om der er tale om brutto 20,
netto lidt færre ændringer, således som det er angivet i anmeldelsen. Selv om
der i artiklen måtte være givet en forkert oplysning omkring dette antal,
finder nævnet, at den i bladet bragte anmeldelse ikke er af en sådan
karakter,
at offentliggørelse heraf har medført skade af betydning for klager. Der er
derfor ikke grundlag for et genmæle.
Afsagt den 5. marts 2003.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 3/1992 Retsinformation · 6. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00436 Retsinformation · 23. maj 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 17-70-01115 Retsinformation · 10. august 2017
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0866 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00446 Retsinformation · 29. august 2013
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999 Retsinformation · 24. september 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-220 Retsinformation · 9. november 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/2003 Retsinformation · 28. juli 2003
- Moms - ikke momsfritagelse - avis SKM-databasen · 21. maj 2019
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-161 Retsinformation · 9. september 2005