Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/2002

KEN nr 9057 af 05/03/2003Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet14. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 112/2002

Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt

har klaget til Pressenævnet over, at Bibliana

har afvist at bringe et genmæle i anledning af en artikel i et særnummer .

Artiklen havde overskriften

0,009% kirkeligt islæt

. I

en underoverskrift hed det:

Der er en ny oversættelse af Det Gamle Testamente på vej.

Oversættelsen har som sit erklærede formål at give ikke hebraisk-kyndige et

alternativ til den autoriserede oversættelse som de nye oversættere mener er

kirkeligt influeret. Men der skydes spurve med kanoner, og lægfolket bliver

alligevel ladt i stikken.

I artiklen hed det bl.a.:

Hovedårsagen til den nye oversættelse er altså de kirkeligt

bestemte ændringer i den autoriserede oversættelse i forhold til

prøveoversættelsen. Antallet af disse ændringer er et meget lille antal

brutto 20, netto lidt færre, eftersom flere tilfælde er samme sag af

velkendte formuleringer som Guds storm i 1 Mos 1,2 der blev til Guds ånd ,

den unge kvinde der er gravid , i Es 7,14 der blev til den unge kvinde der

skal blive med barn , gudesønner der blev til gudssønner og den slags.

Dette er, fremhæves det, teologisk begrundede ændringer der skal indlæse

Helligånden, gøre Det Gamle Testamente til en profeti om Kristus, tilsløre en

mulig tilstede

værelse af flere guder i Det

Gamle Testamente osv; de er blevet indført under pres fra den kirkelige

højrefløj.

At dette er tilfældet, er trivielt. Spørgsmålet når det kommer

til en vurdering af dette projekts relevans, er om der er tale om en

skandale,

Læs alt

dennes omfang i givet fald, og hvad en passende reaktion evt. bør være.

Personligt vil jeg mene at der er tale om en relativt overskuelig skandale.

Jeg

har ganske vist ingen anelse om hvor mange anslag 1992-oversættelsen beløber

sig til; men jeg har prøvet et løseligt skøn. Hvis man absolut

uvidenskabeligt sætter en side prosa til 3134 anslag og en side poesi til

2046 anslag, og hvis man sætter at prosaen omfatter 450 sider og poesien 395,

giver det 2.218.470 anslag (uden mellemrum). Bruttolisten over kirkelige

ændringer 210 anslag i alt udgør dermed 0,009% af den samlede tekstmasse.

Hvis

hovedårsagen

til den nye oversættelse er disse ændringer, kan man

overveje om ikke det passende modtræk ville være et A5-ark med ændringer at

lægge ind i 1992-oversættelsen?

Klageren anmodede ved brev af 16. oktober 2002 bladet bringe

følgende genmæle:

Anmeldelse og videnskabelig integritet

I Bibliana, særnummer , 2002, anmelder

Hans

J.

Lundager

Jensen bøgerne

Ny

bibeloversættelse på videnskabeligt grundlag: Introduktion,

og

Ny

bibeloversættelse på videnskabeligt grundlag: Annoteret prøveoversættelse

(m.m.).

Lundagers

oplysninger og konklusion om den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 er

på

flere punkter ikke blot misvisende, men også dokumenterbart forkerte. Der

foreliggere ikke kun 20 eksempler brutto på ændringer i 1992-oversættelsen

i

forhold til prøveoversættelserne, som han skriver, og man må spørge, hvor han

har dette bruttotal fra. Især når han ikke oplyser det.

Lundager

anvender betragtelig plads på at diskutere, hvorvidt det giver mening at

karakterisere 1992-oversættelsen som en kirkebibel, som projektgruppen bag

den

nye oversættelse har gjort i dens introduktionsbind. Hans konklusion er kort

fortalt, at bruttolisten på 20 eksempler over kirkelige ændringer i

1992-oversættelsen udgør 0,009 procent af den samlede tekstmasse. Hvilket

foranlediger ham til retorisk at spørge: Hvis

hovedårsagen

til den nye

oversættelse er disse ændringer, kan man overveje om ikke det passende

modtræk

ville være et A5-ark med ændringer at lægge ind i 1992-oversættelsen? (s.

17).

Faktum er, at en GT-NT-koordineringsgruppe nedsat i 1988

samordnede ca. 6000 formuleringer (i prøveoversættelserne) af

citater/allusioner Det gamle og Det nye Testamente imellem. Det fremgår af

afhandlingen

Hvem bestemmer over Biblen?

(Århus Universitet 1994, s. 62,

70), skrevet af tidligere medarbejder ved Det Danske Bibelselskab

Ove

Kollerup. Han har ifølge egne oplysninger haft adgang til

alt tilgængeligt kildemateriale i Bibelselskabets arkiver omkring

1992-oversættelsen (s. 1). I en særlig revisionskomité ligeledes nedsat i

1988 blev ca. 600 skriftsteder fra Det gamle og Det nye Testamente taget op

til

behandling. Det skriver deltager i 1992-oversættelsen

Bodil

Ejrnæs

i ph.d.-afhandlingen

Skriftsynet igennem den danske bibels historie

(København 1995, s. 205). Og af Bibelselskabets årbog fra 1988 fremgår, at

revisionskomiteens kommissorium bl.a. var at drøfte og træffe beslutning om

oversættelsen af steder i Bibelen, som spiller en afgørende teologisk rolle i

den kirkelige tradition, herunder steder i Det gamle Testamente, som er

citeret

i Det nye Testamente (s. 43). Endelig har

Jens-André

P.

Herbener haft adgang til

Bibelselskabets arkivmateriale på Det Kongelige Bibliotek, og det har

godtgjort

et meget stort antal ændringer af prøveoversættelsen.

Disse forhold giver selvsagt et markant andet billede af

revisionsarbejdet og de nytestamentligt/kirkeligt begrundede ændringer af

prøveoversættelserne såvel som af 1992-oversættelsen end

Lundagers udokumenterede

fremstilling. Formålet med det omfattende revisionsarbejde har så vidt muligt

været at få Det gamle og Det nye Testamente til at fremstå som en

frelsehistorisk helhed, og et sådant formål har ikke noget med en metodisk

holdbar oversættelse af Det gamle Testamente at gøre. Og selv om

GT-oversættelsen fra 1992 filologisk ofte kan være principielt mulig (det er

der

af og til flere oversættelser, der kan være), behøver den ikke at være

videnskabeligt bæredygtig. Dét forudsætter bl.a., at oversættelsen er baseret

på tekstens ordlyd og kontekst, ikke på en sammenblanding af teksten og dens

omfattende virkningshistorie, som i 1992-oversættelsens tilfælde.

At

Lundager

skriver, som han gør, kan især undre af følgende to grunde: 1) I

introduktionsbindet refereres der til overstående oplysninger om

1992-oversættelsen, 2)

Lundager

havde 14.6. sendt sin anmeldelse til projektgruppen, ca. 3½ måned inden

anmeldelsen udkom, og projektgruppen gjorde samme dag (samt 18.6.)

Lundager opmærksom på de fejlagtige

oplysninger. De blev imidlertid ikke rettet.

I den forbindelse kan projektgruppen heller ikke undertrykke en

undren over, at Biblianas redaktører, hvoraf to i deres egenskab af

konsulenter

i projektgruppens indledende arbejde fik tilsendt bøgerne for ca. et år

siden,

ikke har rettet de faktuelle fejl, men tværtimod har sat trumf på ved at

fremhæve dem i anmeldelsens overskrift: 0,009% kirkeligt islæt .

Det har i projektgruppen ligeledes vakt undren, at den absolutte

hovedpart af de positive tilkendegivelser om den nye oversættelse, som forelå

i

den anmeldelse,

Lundager sendt

til projektgruppen den 14.6., er blevet fjernet i den trykte anmeldelse.

Endelig skal det siges, at en vurdering af en bibeloversættelses

karakter langtfra alene kan foretages ved at se på dens ordlyd sådan som

Lundager gør. Der bliver man tillige

nødt til at tage stilling til bl.a. oversættelsens titel, dens

bogoverskrifter,

skrifthenvisningers indhold, paginering, indholdsfortegnelse, gengivelse af

gudenavne, egnnavne og ikke mindst dens tilgrundliggende metodologi. I den

forbindelse kommer man ikke uden om, at også alle disse forhold understreger

1992-oversættelsens kirkelige grundkarakter. Udførlig dokumentation og

eksemplificering foreligger i projektgruppens introduktionsbind kap. 1.

Her kan du læse mere:

J.A.P.

Herbener, Det Hebraiske

Bibeloversættelsesprojekt: Formål, metodologi og hermeneutik , i

Religionsvidenskabeligt

Tidsskrift

, nr. 41 (2002), 77-87 (in print).

Ulf

Haxen

Philippe

Provencal

Jens-André

P.

Herbener

(ansv.)

Redaktionen

Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt

Ved brev af 11. november 2002 afviste bladet at bringe genmælet

i den fremsendte form, men meddelte samtidig, at man var villig til at bringe

en berigtigelse på et enkelt punkt.

Det indklagede medie, Bibliana, beskæftiger sig med

populærvidenskabelig formidling af bibelforskning.

Klageren har anført, at grundlaget for Det Hebraiske

Bibeloversættelsesprojekt hvis formål er at tilvejebringe en videnskabelig

nyoversættelse af Det Gamle Testamente undergraves, når der i artiklen

anføres den fejlagtige påstand, at der kun skulle foreligge 20 kirkelige

ændringer brutto i 1992-oversættelsen i forhold til de udarbejdede

prøveoversættelser en pointe, der tilmed fremhæves i artiklens overskrift.

Hvis der allerede foreligger en kun få år gammel videnskabelig

bibeloversættelse,

er der af gode grunde ikke brug for en ny videnskabelig oversættelse. Ud fra

denne betragtning har Det Hebraiske Bibeloversættelsesprojekt altså ingen

eksistensberettigelse eller relevans. Der foreligger således oplysninger af

faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden

skade

af betydning .

Klageren har videre anført, at bladets redaktion i svaret til

klager den 11. november 2002 indrømmer, at de oplysninger, som anmeldelsen

fremfører om 1992-oversættelsen, er dokumenterbart forkerte. Bladet er

imidlertid ikke indstillet på at skrive i berigtigelsen, at

1992-oversættelsen

i slutningen af dens tilblivelseshistorie blev underkastet en

revideringsproces, der indebar et arbejde med mere end 6000 kirkeligt

begrundede

rettelser, sådan som litteraturen om 1992-oversættelsen dokumenterer. Når

bladet skal oplyse, at der foreligger en fejl, bør man gøre læserne

udtrykkeligt opmærksom på, hvad fakta er, særligt i en videnskabelig

sammenhæng

som denne, hvor præcision og eksplicitering må anses for uomgængelige krav.

Klageren har oplyst, at en omtale af, at 1992-oversættelsen blev

underkastet en revideringsproces, der indebar et arbejde med mere end 6000

kirkeligt begrundede rettelser, tidligere har været bragt i bladet. Klager

har

i øvrigt inden offentliggørelsen gjort anmelderen opmærksom på de usande

oplysninger, som imidlertid ikke blev rettet.

Bladet har anført, at det krævede genmæle langt overskrider

bestemmelserne i medieansvarslovens § 38, stk. 1, der angiver, at genmælets

indhold skal være begrænset til de nødvendige faktiske oplysninger .

Bladet har videre anført, at anmeldelsens vurdering af Det

Hebraiske Bibeloversættelsesprojekts udgivelser ikke er afhængig af de

numeriske fejl i anmeldelsen, og anmeldelsen kan således ikke anses for ved

urigtige oplysninger at påføre oversættelsesprojektet økonomisk eller anden

skade af betydning , jf. medieansvarslovens § 36, stk. 1.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget: Axel

Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Det fremgår af medieansvarslovens § 36, stk. 1, at en anmodning

om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at

påføre

nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og som er bragt i et

massemedie, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er

utvivlsom.

Pressenævnet har ikke mulighed for at vurdere, hvor mange

kirkeligt begrundede rettelser, der er foretaget i 1992-oversættelsen i

forhold

til de udarbejdede prøveoversættelser, herunder om der er tale om brutto 20,

netto lidt færre ændringer, således som det er angivet i anmeldelsen. Selv om

der i artiklen måtte være givet en forkert oplysning omkring dette antal,

finder nævnet, at den i bladet bragte anmeldelse ikke er af en sådan

karakter,

at offentliggørelse heraf har medført skade af betydning for klager. Der er

derfor ikke grundlag for et genmæle.

Afsagt den 5. marts 2003.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter