Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/1997

KEN nr 9391 af 24/09/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet26. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

44/1997

En muslimsk præst har ved advokat Claus

Bergsøe klaget til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at

bringe et genmæle i anledning af en artikel, bladet bragte den 18.

februar 1997.

Artiklen den 18. februar 1997 havde følgende

overskrift og bl.a. følgende indhold:

"Iman tordner mod afhængighed af danskere:

FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO

LÆGE

En respekteret og indflydelsesrig imam i Danmark, [navn],

beskyldes for at tale med to tunger. En tolerant, når danskere lytter

med. Og en stærkt intolerant, når han taler arabisk!

En af de mest respekterede muslimske præster i

Danmark, imamen [navn], holder stærkt politiske prædikener i en

københavnsk moské hver fredag, hvor han blandt andet tordner

mod at være afhængig af vantro danskere og jøder.

Før bønnen sidste fredag lagde den

palæstinensiske præst ikke skjul på sit ubehag ved at

være muslim i Danmark.

Vantro behandling

"Jeg er forfærdet over at skulle behandles af en

vantro læge, når jeg bliver syg. Min bil bliver repareret af en

vantro mekaniker, og min bolig har jeg lejet af et boligselskab, der er

styret af vantro", sagde imamen til op mod 500 muslimske mænd og drenge

i moskéen ved Tomsgårdsvej på det ydre

Nørrebro.

...

Jødinden Albright

Læs alt

"Det er også forfærdeligt, at Bill Clinton

har udnævnt en jødisk kvinde, Madeleine Albright, datter af

jøder fra Tjekkoslavakiet, til den post, hvorfra USAs udenrigspolitik

styres. Det er verdens næstvigtigste post. Forestil jer, at den tredie

verdenskrig skal styres af en jødinde", tordnede imamen, der blandt

arabiske indvandrere i Danmark kendes som en mand, der taler med to

tunger.

Det skyldes, at [navn] ikke er kendt som en muslim, der

taler nedladende om "de vantro" i den danske offentlighed.

Tværtimod.

I interviews i dansk presse taler han tværtimod om

at nedbryde fordomme mellem muslimer og danskere.

...

[Navn] benægter ikke sine udtalelser fra sidste

fredag, men forklarer, at B.T. ikke har forstået hans pointer.

"Min pointe var, at muslimer er afhængige af

ikke-muslimer, og det er ikke godt for os at være det."

Bladet har den 19. februar 1997 bragt en artikel, hvori

klageren afviser bladets beskyldning om dobbeltspil. I artiklen hed det

bl.a.:

"Vred imam afviser dobbeltspil

JEG TALER KUN MED ÉN TUNGE

Imamen [navn] føler sig misforstået, idet

hans udtalelser skulle opfattes som en opfordring til unge muslimer om at

uddanne sig.

Den palæstinensiske [navn] er rasende over anklagen

om hans påståede dobbeltspil i B.T. i går.

"Jeg taler ikke med to tunger, når jeg gør

muslimer i Danmark opmærksom på, at de er afhængige af

vantro på alle områder. Tværtimod", siger den

palæstinensiske imam.

...

"Hvis muslimer er stolte af deres religion, må de

sørge for at hæve deres faglige niveau op på højde

med ikke-muslimer. Man kan ikke være doven og samtidig kritisere

forholdene f.eks. i Danmark", siger [navn], der kom ind på emnet i sin

fredagsbøn, fordi mange muslimer undrer sig over, at så mange

unge indvandrere ikke har arbejde eller studerer.

I sin tale i moskéen i fredags udlagde imamen de

danske muslimers afhængighed af "vantro" læger og bilmekanikere

som en uønsket tilstand, der bør ændret.

"Kafer"

"Når jeg taler om vantro, så bruger jeg det

arabiske udtryk...

Det er et helt neutralt begreb, der skelner mellem de

troende og de ikke-troende. Så vidt jeg ved, tror 95 procent af

danskerne ikke på Gud", siger [navn].

Flere arabisk-talende personer, som B.T. talte med i

går, erklærede dog samstemmende, at "kafer" opfattes som et

særdeles negativt begreb på arabisk."

Klageren har den 14. marts 1997 anmodet bladet om af

bringe følgende genmæle:

"IKKE FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO

LÆGE

I B.T. fra tirsdag den 18/2 1997 beskyldes [navn] for at

have fremkommet med en række udtalelser.

Væsentlige dele af de i artiklens gengivne

oplysninger er imidlertid urigtige.

1.

Ordet "forfærdeligt" eller

"forfærdet" bruges flere gange i artiklen. Et sådant ord er ikke

anvendt som citeret af B.T. I sin opfordring til menigheden om at yde

større præstationer på det uddannelsesmæssige og

praktiske plan konstaterer han, at menighedens medlemmer lever i et

ikke-islamisk samfund, og eksemplificerer det med, at hans kone går til

behandling hos en ikke-islamisk læge, hans bil bliver repareret af en

ikke-islamisk mekaniker, hans lejlighed er opført af et ikke-islamisk

selskab, og at hans tøj, han har på, er lavet på en

ikke-islamisk fabrik.

2.

Det er ligeledes urigtigt, at B.T. anvender

ordet "vantro". Det arabiske ord, der er anvendte er: "Kafer", der er et

neutralt ord, der beskriver en person, der har en anden opfattelse end

taleren. I den givne sammenhæng er den korrekte oversættelse af

ordet således: "Ikke-islamisk".

3.

I sin tale ytrer imamen ikke ubehag ved at

være muslim i Danmark.

4.

Imamen har ej heller udtalt, at det er

"forfærdeligt", at Madeleine Albright er udnævnt til

Udenrigsminister i USA. Imamen nævner overhovedet ikke en "tredie

verdenskrig", og hele den pågældende sætning er et

falsum.

5.

I samme afsnit hævder B.T., at "[navn]

nægter ikke sine udtalelser fra sidste fredag". Også denne

påstand er urigtig. Journalisten, der henvendte sig til ham, fik at

vide, at han var dårligt orienteret, og journalisten blev opfordret til

at gennemse og høre det videobånd, der er optaget af det

pågældende foredrag. Dette ønskede journalisten dog ikke

at gøre brug af.

Det kan således sammenfattende konstateres, at hele

grundlaget for B.T.'s artikel den 18/2 1997 er urigtigt.

For [navn]

Claus Bergsøe."

Bladet har ved brev af 25. marts 1997 afvist at bringe

genmælet og har i den forbindelse bl.a. anført, at bladet har

givet klageren flere muligheder for at kommentere de udtalelser, han blev

citeret for.

Klageren har i forbindelse med klagen til

Pressenævnet anmodet om, at der hos en autoriseret translatør

indhentes en udtalelse om forståelsen af ordet "kafer".

Parterne er under sagen blevet enige om at indhente en

udtalelse fra Carsten Niebuhr-instituttet. I forespørgslen hedder det

bl.a.:

"I en offentlig tale, har en arabisksproget person bl.a.

nævnt, at hans kone går til behandling hos en "kafer"-læge

og at hans bil bliver repareret af en "kafer"-mekaniker.

I en tvist der verserer for Pressenævnet, gør

den ene part gældende, at ordet "kafer" opfattes som et særdeles

negativt begreb på arabisk og, at det korrekt kan oversættes med

det danske ord: "vantro", mens den anden part gør gældende, at

ordet "kafer" er et neutralt ord, der i den givne sammenhæng blot

oplyser, at lægen, mekanikeren etc. ikke er muslimer.

Der vedlægges en videooptagelse af talen, og

på denne baggrund ønskes den sociale og kulturelle konnotation

af ordet "kafer", vurderet."

I udtalelsen hedder det bl.a.:

"I Koranen gøres der brug af en dikotomi mellem de

troende (nemlig muslimerne) på den ene side og alle andre på den

anden side. Ofte refererer Koranen til disse andre som kuffâr

ental kâfir , der betyder vantro. Men det er afgørende at

forstå, at der er tale om vantro i forhold til muslimer. Udtrykt

på en anden måde: ved at gøre brug af termen

kâfir - kuffâr gøres det klart at der tales om

personer, der ikke er muslimer, men kan være alt muligt andet. Der er

altså tale om en sprogbrug, hvor denne forskel fastholdes.

Det samme kan siges om [navn]s tale i moskéen i

København afholdt den 14. februar 1997 (der faldt i fastemåneden

Ramadan). Det særlige rum, der skabes i forbindelse med afholdelsen af

tidebønnen over middag også den fredag, må i sagens natur

tage udgangspunkt i denne dikotomi. I det øjeblik bønnen er

færdig, ophæves det rum, der skabes i forbindelse med

bønnens afholdelse. Det er derfor vor klare vurdering, at termen

kâfir, kuffâr slet og ret henviser til personer, der ikke

er muslimer. Der ligger ikke en vurdering af hvorvidt dette er godt eller

skidt men slet og ret en konstatering af, at der er tale om personer, der

ikke er muslimer.

Det skal i samme forbindelse nævnes, at ordet i

øvrigt er blevet et stærkt farvet ord, der af personer, der

klart bekender sig til islam som en altdækkende livsform ofte bruges

lidt foragteligt om andre. Men det er i de rum for debat og diskussion, der

ligger uden for moskéen. I den nævnte sag er det for os

hæver over al tvivl, at ordet slet og ret referer til personer, der

ikke er muslimer. Og må vi i den forbindelse bemærke, at de der

gøres til genstand for imamens formaninger IKKE er dem han kalder

vantro, men derimod de tilstedeværende muslimer."

Klageren har gjort gældende, at det genmæle,

der er fremsendt til bladet den 14. marts 1997, bør

offentliggøres helt eller delvis.

Klageren har endvidere anmodet Pressenævnet om at

foranledige, at B.T. tilstiller klageren kopi af den oversættelse af

klagerens tale, der angiveligt skulle foreligge hos bladet.

Bladet har i en udtalelse anført, at ordet kafir i

direkte oversættelse betyder vantro, hvilket fremgår af et

hvilket som helst leksikon. Ordet har i daglig tale en stærkt negativ

klang.

Bladet har videre anført, at bladet den 19. februar

1997 gav klageren mulighed for at gengive sin opfattelse af ordet. Bladet

betragter derfor kravet om genmæle som mere end imødekommet

på dette punkt, idet der er tale om tolkning af en intenderet

mening.

Bladet har endelig anført, at bladet ikke kan

anerkende klagerens betragtning i genmælet om, at hele grundlaget for

bladets artikel den 18. februar 1997 er forkert. Alene af denne grund

må bladet afvise at bringe det indsendte genmæle. Bladet har

imidlertid erklæret sig parat til at beklage en enkelt

fejloversættelse på grund af dårlig lydgengivelse og til at

forklare, at ordet "forfærdeligt" var tolkens kontekstuelle

tilføjelse.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet ikke har mulighed for at kræve materiale - herunder en

oversættelse - udleveret fra bladet.

Da bladet allerede dagen efter, at artiklen blev bragt,

bragte klagerens opfattelse af forholdene omkring den tale, han holdt, kan

Pressenævnet tiltræde, at bladet har afvist at bringe klagerens

genmæle.

Uanset en klagers eventuelle kendskab til

medieansvarslovens regler, skal et medie altid give klagevejledning efter

medieansvarslovens § 40. Da bladet ikke har vejledt om klageadgangen til

Pressenævnet, er god presseskik overtrådt, og Pressenævnet

udtaler sin kritik.

Afsagt onsdag den 24. september 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter