Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 44/1997
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
44/1997
En muslimsk præst har ved advokat Claus
Bergsøe klaget til Pressenævnet over, at B.T. har afvist at
bringe et genmæle i anledning af en artikel, bladet bragte den 18.
februar 1997.
Artiklen den 18. februar 1997 havde følgende
overskrift og bl.a. følgende indhold:
"Iman tordner mod afhængighed af danskere:
FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO
LÆGE
En respekteret og indflydelsesrig imam i Danmark, [navn],
beskyldes for at tale med to tunger. En tolerant, når danskere lytter
med. Og en stærkt intolerant, når han taler arabisk!
En af de mest respekterede muslimske præster i
Danmark, imamen [navn], holder stærkt politiske prædikener i en
københavnsk moské hver fredag, hvor han blandt andet tordner
mod at være afhængig af vantro danskere og jøder.
Før bønnen sidste fredag lagde den
palæstinensiske præst ikke skjul på sit ubehag ved at
være muslim i Danmark.
Vantro behandling
"Jeg er forfærdet over at skulle behandles af en
vantro læge, når jeg bliver syg. Min bil bliver repareret af en
vantro mekaniker, og min bolig har jeg lejet af et boligselskab, der er
styret af vantro", sagde imamen til op mod 500 muslimske mænd og drenge
i moskéen ved Tomsgårdsvej på det ydre
Nørrebro.
...
Jødinden Albright
Læs alt
"Det er også forfærdeligt, at Bill Clinton
har udnævnt en jødisk kvinde, Madeleine Albright, datter af
jøder fra Tjekkoslavakiet, til den post, hvorfra USAs udenrigspolitik
styres. Det er verdens næstvigtigste post. Forestil jer, at den tredie
verdenskrig skal styres af en jødinde", tordnede imamen, der blandt
arabiske indvandrere i Danmark kendes som en mand, der taler med to
tunger.
Det skyldes, at [navn] ikke er kendt som en muslim, der
taler nedladende om "de vantro" i den danske offentlighed.
Tværtimod.
I interviews i dansk presse taler han tværtimod om
at nedbryde fordomme mellem muslimer og danskere.
...
[Navn] benægter ikke sine udtalelser fra sidste
fredag, men forklarer, at B.T. ikke har forstået hans pointer.
"Min pointe var, at muslimer er afhængige af
ikke-muslimer, og det er ikke godt for os at være det."
Bladet har den 19. februar 1997 bragt en artikel, hvori
klageren afviser bladets beskyldning om dobbeltspil. I artiklen hed det
bl.a.:
"Vred imam afviser dobbeltspil
JEG TALER KUN MED ÉN TUNGE
Imamen [navn] føler sig misforstået, idet
hans udtalelser skulle opfattes som en opfordring til unge muslimer om at
uddanne sig.
Den palæstinensiske [navn] er rasende over anklagen
om hans påståede dobbeltspil i B.T. i går.
"Jeg taler ikke med to tunger, når jeg gør
muslimer i Danmark opmærksom på, at de er afhængige af
vantro på alle områder. Tværtimod", siger den
palæstinensiske imam.
...
"Hvis muslimer er stolte af deres religion, må de
sørge for at hæve deres faglige niveau op på højde
med ikke-muslimer. Man kan ikke være doven og samtidig kritisere
forholdene f.eks. i Danmark", siger [navn], der kom ind på emnet i sin
fredagsbøn, fordi mange muslimer undrer sig over, at så mange
unge indvandrere ikke har arbejde eller studerer.
I sin tale i moskéen i fredags udlagde imamen de
danske muslimers afhængighed af "vantro" læger og bilmekanikere
som en uønsket tilstand, der bør ændret.
"Kafer"
"Når jeg taler om vantro, så bruger jeg det
arabiske udtryk...
Det er et helt neutralt begreb, der skelner mellem de
troende og de ikke-troende. Så vidt jeg ved, tror 95 procent af
danskerne ikke på Gud", siger [navn].
Flere arabisk-talende personer, som B.T. talte med i
går, erklærede dog samstemmende, at "kafer" opfattes som et
særdeles negativt begreb på arabisk."
Klageren har den 14. marts 1997 anmodet bladet om af
bringe følgende genmæle:
"IKKE FORFÆRDELIGT AT GÅ TIL EN VANTRO
LÆGE
I B.T. fra tirsdag den 18/2 1997 beskyldes [navn] for at
have fremkommet med en række udtalelser.
Væsentlige dele af de i artiklens gengivne
oplysninger er imidlertid urigtige.
1.
Ordet "forfærdeligt" eller
"forfærdet" bruges flere gange i artiklen. Et sådant ord er ikke
anvendt som citeret af B.T. I sin opfordring til menigheden om at yde
større præstationer på det uddannelsesmæssige og
praktiske plan konstaterer han, at menighedens medlemmer lever i et
ikke-islamisk samfund, og eksemplificerer det med, at hans kone går til
behandling hos en ikke-islamisk læge, hans bil bliver repareret af en
ikke-islamisk mekaniker, hans lejlighed er opført af et ikke-islamisk
selskab, og at hans tøj, han har på, er lavet på en
ikke-islamisk fabrik.
2.
Det er ligeledes urigtigt, at B.T. anvender
ordet "vantro". Det arabiske ord, der er anvendte er: "Kafer", der er et
neutralt ord, der beskriver en person, der har en anden opfattelse end
taleren. I den givne sammenhæng er den korrekte oversættelse af
ordet således: "Ikke-islamisk".
3.
I sin tale ytrer imamen ikke ubehag ved at
være muslim i Danmark.
4.
Imamen har ej heller udtalt, at det er
"forfærdeligt", at Madeleine Albright er udnævnt til
Udenrigsminister i USA. Imamen nævner overhovedet ikke en "tredie
verdenskrig", og hele den pågældende sætning er et
falsum.
5.
I samme afsnit hævder B.T., at "[navn]
nægter ikke sine udtalelser fra sidste fredag". Også denne
påstand er urigtig. Journalisten, der henvendte sig til ham, fik at
vide, at han var dårligt orienteret, og journalisten blev opfordret til
at gennemse og høre det videobånd, der er optaget af det
pågældende foredrag. Dette ønskede journalisten dog ikke
at gøre brug af.
Det kan således sammenfattende konstateres, at hele
grundlaget for B.T.'s artikel den 18/2 1997 er urigtigt.
For [navn]
Claus Bergsøe."
Bladet har ved brev af 25. marts 1997 afvist at bringe
genmælet og har i den forbindelse bl.a. anført, at bladet har
givet klageren flere muligheder for at kommentere de udtalelser, han blev
citeret for.
Klageren har i forbindelse med klagen til
Pressenævnet anmodet om, at der hos en autoriseret translatør
indhentes en udtalelse om forståelsen af ordet "kafer".
Parterne er under sagen blevet enige om at indhente en
udtalelse fra Carsten Niebuhr-instituttet. I forespørgslen hedder det
bl.a.:
"I en offentlig tale, har en arabisksproget person bl.a.
nævnt, at hans kone går til behandling hos en "kafer"-læge
og at hans bil bliver repareret af en "kafer"-mekaniker.
I en tvist der verserer for Pressenævnet, gør
den ene part gældende, at ordet "kafer" opfattes som et særdeles
negativt begreb på arabisk og, at det korrekt kan oversættes med
det danske ord: "vantro", mens den anden part gør gældende, at
ordet "kafer" er et neutralt ord, der i den givne sammenhæng blot
oplyser, at lægen, mekanikeren etc. ikke er muslimer.
Der vedlægges en videooptagelse af talen, og
på denne baggrund ønskes den sociale og kulturelle konnotation
af ordet "kafer", vurderet."
I udtalelsen hedder det bl.a.:
"I Koranen gøres der brug af en dikotomi mellem de
troende (nemlig muslimerne) på den ene side og alle andre på den
anden side. Ofte refererer Koranen til disse andre som kuffâr
ental kâfir , der betyder vantro. Men det er afgørende at
forstå, at der er tale om vantro i forhold til muslimer. Udtrykt
på en anden måde: ved at gøre brug af termen
kâfir - kuffâr gøres det klart at der tales om
personer, der ikke er muslimer, men kan være alt muligt andet. Der er
altså tale om en sprogbrug, hvor denne forskel fastholdes.
Det samme kan siges om [navn]s tale i moskéen i
København afholdt den 14. februar 1997 (der faldt i fastemåneden
Ramadan). Det særlige rum, der skabes i forbindelse med afholdelsen af
tidebønnen over middag også den fredag, må i sagens natur
tage udgangspunkt i denne dikotomi. I det øjeblik bønnen er
færdig, ophæves det rum, der skabes i forbindelse med
bønnens afholdelse. Det er derfor vor klare vurdering, at termen
kâfir, kuffâr slet og ret henviser til personer, der ikke
er muslimer. Der ligger ikke en vurdering af hvorvidt dette er godt eller
skidt men slet og ret en konstatering af, at der er tale om personer, der
ikke er muslimer.
Det skal i samme forbindelse nævnes, at ordet i
øvrigt er blevet et stærkt farvet ord, der af personer, der
klart bekender sig til islam som en altdækkende livsform ofte bruges
lidt foragteligt om andre. Men det er i de rum for debat og diskussion, der
ligger uden for moskéen. I den nævnte sag er det for os
hæver over al tvivl, at ordet slet og ret referer til personer, der
ikke er muslimer. Og må vi i den forbindelse bemærke, at de der
gøres til genstand for imamens formaninger IKKE er dem han kalder
vantro, men derimod de tilstedeværende muslimer."
Klageren har gjort gældende, at det genmæle,
der er fremsendt til bladet den 14. marts 1997, bør
offentliggøres helt eller delvis.
Klageren har endvidere anmodet Pressenævnet om at
foranledige, at B.T. tilstiller klageren kopi af den oversættelse af
klagerens tale, der angiveligt skulle foreligge hos bladet.
Bladet har i en udtalelse anført, at ordet kafir i
direkte oversættelse betyder vantro, hvilket fremgår af et
hvilket som helst leksikon. Ordet har i daglig tale en stærkt negativ
klang.
Bladet har videre anført, at bladet den 19. februar
1997 gav klageren mulighed for at gengive sin opfattelse af ordet. Bladet
betragter derfor kravet om genmæle som mere end imødekommet
på dette punkt, idet der er tale om tolkning af en intenderet
mening.
Bladet har endelig anført, at bladet ikke kan
anerkende klagerens betragtning i genmælet om, at hele grundlaget for
bladets artikel den 18. februar 1997 er forkert. Alene af denne grund
må bladet afvise at bringe det indsendte genmæle. Bladet har
imidlertid erklæret sig parat til at beklage en enkelt
fejloversættelse på grund af dårlig lydgengivelse og til at
forklare, at ordet "forfærdeligt" var tolkens kontekstuelle
tilføjelse.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet ikke har mulighed for at kræve materiale - herunder en
oversættelse - udleveret fra bladet.
Da bladet allerede dagen efter, at artiklen blev bragt,
bragte klagerens opfattelse af forholdene omkring den tale, han holdt, kan
Pressenævnet tiltræde, at bladet har afvist at bringe klagerens
genmæle.
Uanset en klagers eventuelle kendskab til
medieansvarslovens regler, skal et medie altid give klagevejledning efter
medieansvarslovens § 40. Da bladet ikke har vejledt om klageadgangen til
Pressenævnet, er god presseskik overtrådt, og Pressenævnet
udtaler sin kritik.
Afsagt onsdag den 24. september 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00952 Retsinformation · 7. april 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/43 Retsinformation · 30. marts 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00232 Retsinformation · 17. april 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00431 Retsinformation · 16. marts 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0013 Retsinformation · 3. november 2017
- Forslag til folketingsbeslutning om at fjerne den officielle anerkendelse af Det Islamiske Trossamfund Retsinformation · 9. februar 2024
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00787 Retsinformation · 27. juni 2015
- Forslag til folketingsbeslutning om stop for det tyrkiske religionsministeriums aktiviteter på dansk jord Retsinformation · 27. januar 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus Retsinformation · 22. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0023 Retsinformation · 5. januar 2018