Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999

KEN nr 10480 af 22/09/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet24. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

100/1999

Mogens Camre har ved advokat Ole Malmqvist klaget til

Pressenævnet over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et

genmæle i anledning af to telegrammer bragt den 14. juni 1999.

Det første telegram blev udsendt kl. 03.37 og

lød:

"Stoftype: POLITIK

Telegram: EU/ Camre-PO

Forfatter: Ritzaus Bureau

København, mandag/ritzau/

Den 63-årige cand.polit. Mogens Camre indledte sin

EU-valgkamp med at springe ud af de socialdemokratiske fåreklæder

og i armene på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti, der kvitterede

med at gøre ham til spidskandidat.

Man kan rolig betegne det nye medlem af Europa-Parlamentet

som en omstridt person, for i løbet af sine 19 år i Folketinget

(1968-1987) hos Socialdemokratiet kom han ofte i modvind.

Så sent som sidste efterår lænede han

sig op af en eksklusion fra partiet på grund af sine holdninger til

muslimske indvandrere. Holdninger som kom klart til udtryk under

EU-valgkampens bedst besøgte valgmøde sammen med den radikale

EU-kandidat, Naser Khader.

Men også på andre punkter har Mogens Camre

skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. Helt tilbage i 1971

blev "Pistol- Camre" undsagt af den daværende statsminister, J.O.

Krag, for forsøg på at indsmugle en ladt pistol i Danmark, og i

1980erne blev han kasseret som folketingskandidat for Valby-kredsen, fordi

man fandt det uspiseligt, at han havde lavet skattetænkning.

Mogens Camre siger selv, at han altid har stemt imod EF

Læs alt

og EU, selv om han i offentligheden har sagt det modsatte. Mere imod er han

dog ikke, end at han i de seneste fem år har været ansat som

budgetråd for Finansministeriet i EU-repræsentationen i

Bruxelles, hvor han har arbejdet med EU's administration og svindel

områder, han forsat vil fokusere på som nyvalgt medlem af

Europa-Parlamentet."

Det andet telegram blev udsendt kl. 08.22. Heri hed det

bl.a.:

"Stoftype: POLITIK

Telegram: EU/ Camre-PO KORR.

Forfatter: Ritzaus Bureau

----

Fjerde afsnit rettet

----

Men også på andre punkter har Mogens Camre

skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. I 1971 blev han

kritiseret af daværende statsminister Jens O. Krag, da han blev

snuppet i tolden herhjemme med en græsk flygtnings skarpladte pistol.

Camre slap dengang med en bøde. Og i 1988 blev han fyret som

folketingskandidat for Valby-kredsen efter en omdiskuteret obligationshandel,

der finansierede hans valgkamp."

Klagerens advokat har den 23. juni 1999 rettet henvendelse

til Ritzaus Bureau og har i den forbindelse bestridt en række af

telegrammets oplysninger, og anført, at klageren ikke har

indgået nogen aftale med Ritzau om, at det urigtige telegram blot

skulle afløses af et andet. Klageren har samtidig anmodet Ritzaus

Bureau om over for samtlige redaktioner og abonnenter at beklage at have

bragt de urigtige oplysninger om klageren.

Ritzaus Bureau har den 24. juni 1999 afvist, at der er

grund til at beklage oplysningerne.

Klageren har herefter den 13. juli 1999 anmodet Ritzaus

Bureau om at bringe følgende genmæle:

"I et Ritzau telegram, udsendt den 14. juni, 1999, kl.

03.37, hævdes det, at Mogens Camre i 1980'erne skulle have foretaget

skattetænkning.

Som advokat for Mogens Camre skal jeg gøre

opmærksom på, at denne oplysning er urigtig.

Mogens Camre har aldrig foretaget nogen handling, der

kan beskrives som skattetænkning.

I 1988 købte Mogens Camre realkreditobligationer,

og dette køb blev indberettet til skattevæsenet.

De blev efterfølgende solgt med fortjeneste.

Hele fortjenesten blev overført til

Socialdemokratiets valgfond i Valby-kredsen til brug for Mogens Camres valg

til Folketinget.

Alt blev indberettet til skattevæsenet på

sædvanlig vis.

Det hævdes også i artiklen, at Mogens Camre

har forsøgt indsmugling af en skarpladt pistol.

Ritzau refererer til en begivenhed, som fandt sted for 28

år siden, og artiklens beskrivelse er urigtig.

Pistolen var ikke ladt, og Mogens Camre blev hverken

tiltalt eller dømt for smugleri.

Det var en pistol, som tilhørte den senere

græske statsminister Andreas Papandreou, og som Mogens Camre medtog

i et SAS-fly fra Oslo til København for at deponere den hos

kriminalpolitiet.

Mogens Camre havde undladt forlods at underrette

luftkaptajnen og toldvæsenet.

Han fik i den anledning en bøde på kr.

1000.

Folketingets udvalg til valgs prøvelse

erklærede, at:

"Udvalget finder ikke, at den begåede handling i

almindeligt omdømme kan gøre Mogens Camre uværdig til

at være medlem af Folketinget".

"

Ritzaus Bureau har afvist at bringe dette

genmæle.

Klageren har anført, at han gennem sin bank

købte og solgte en post realkreditobligationer, hvoraf overskuddet

på godt 50.000 kr. blev foræret til 8. kreds valgfond, som var

betegnelsen for den girokonto, hvor valgkredsen samlede bidrag til at

finansiere valgkampen. Valgkredsens bestyrelses flertal fandt, at spekulation

i opnåelse af en kursgevinst på obligationer var i strid med

socialdemokratiske holdninger, men det er forkert at påstå, at

der var tale om skattetænkning, som er et ganske andet begreb.

Klageren har vedrørende omtalen af indsmuglingen af

en ladt pistol anført, at begivenheden fandt sted i 1971, og de

nærmere omstændigheder må anses for at være glemt af

de fleste. Klageren har i den forbindelse anført, at pistolen

tilhørte den fremtrædende græsk oppositionsleder og senere

statsleder Andreas Papandreou, at pistolen skulle deponeres hos det

danske kriminalpoliti og at pistolen ikke var ladt. Det er endvidere

ikke korrekt, at klageren blev undsagt af daværende statsminister Jens

Otto Krag. Krag sagde derimod, at "der var tale om en idealistisk

handling, foretaget i lovligt øjemed".

Klageren har endelig anført, at hele telegrammet

giver et billede af klageren som en moralsk og juridisk noget anløben

person, et billede, der er en rent politiserende og ideologiserende

konstruktion.

Ritzaus Bureau har anført, at det var

skattetænkning, da klageren for lånte penge købte og

bagefter solgte obligationer til støtte for sin valgkamp, idet hele

ideen var, at fortjenesten ved den slags transaktioner er skattefri.

Ritzaus Bureau har vedrørende indsmuglingen

anført, at ordet er et helt normalt udtryk for handlinger, der har til

hensigt at manøvrere en vare forbi tolden. I daglig tale skelnes ikke

mellem, om der er tale om en bestemt smugleri-paragraf eller ej.

Ritzaus Bureau har vedrørende citatet fra Jens

Otto Krag anført, at citatet for fuldstændigheden skyld

bør gøres færdigt. Jens Otto Krag sagde ganske

rigtigt, at våbensagen var udtryk for idealisme, men han

tilføjede, at "den form for idealisme, der har med våben at

gøre, er jeg ikke særlig varm på.". Denne bemærkning

blev af pressen opfattet som en kritik af klageren.

Ritzaus Bureau har endelig anført, at man har brugt

almindelige, dagligdags udtryk til en sober fremstilling, og at klageren

forsøger at bruge telegrammet til at få en kendelse, der skal

forbyde medierne i fremtiden at beskrive klagerens politiske karriere med

relevante ordvalg.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen

og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet lægger til grund, at de

rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige

retningslinier for rettelser.

Nævnet finder, at Ritzaus Bureau i telegrammet kl.

08.22 på fornøden måde har foretaget relevante rettelser

af det oprindelige telegram. Dog er klageren hvis han kan påvise, at

den pistol, som han medbragte til Danmark, ikke var ladt berettiget til at

få bragt et genmæle herom.

Klageren er herudover ikke berettiget til et

genmæle.

Afsagt den 22. september 1999.

Lignende dokumenter