Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
100/1999
Mogens Camre har ved advokat Ole Malmqvist klaget til
Pressenævnet over, at Ritzaus Bureau har afvist at bringe et
genmæle i anledning af to telegrammer bragt den 14. juni 1999.
Det første telegram blev udsendt kl. 03.37 og
lød:
"Stoftype: POLITIK
Telegram: EU/ Camre-PO
Forfatter: Ritzaus Bureau
København, mandag/ritzau/
Den 63-årige cand.polit. Mogens Camre indledte sin
EU-valgkamp med at springe ud af de socialdemokratiske fåreklæder
og i armene på Pia Kjærsgaards Dansk Folkeparti, der kvitterede
med at gøre ham til spidskandidat.
Man kan rolig betegne det nye medlem af Europa-Parlamentet
som en omstridt person, for i løbet af sine 19 år i Folketinget
(1968-1987) hos Socialdemokratiet kom han ofte i modvind.
Så sent som sidste efterår lænede han
sig op af en eksklusion fra partiet på grund af sine holdninger til
muslimske indvandrere. Holdninger som kom klart til udtryk under
EU-valgkampens bedst besøgte valgmøde sammen med den radikale
EU-kandidat, Naser Khader.
Men også på andre punkter har Mogens Camre
skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. Helt tilbage i 1971
blev "Pistol- Camre" undsagt af den daværende statsminister, J.O.
Krag, for forsøg på at indsmugle en ladt pistol i Danmark, og i
1980erne blev han kasseret som folketingskandidat for Valby-kredsen, fordi
man fandt det uspiseligt, at han havde lavet skattetænkning.
Mogens Camre siger selv, at han altid har stemt imod EF
Læs alt
og EU, selv om han i offentligheden har sagt det modsatte. Mere imod er han
dog ikke, end at han i de seneste fem år har været ansat som
budgetråd for Finansministeriet i EU-repræsentationen i
Bruxelles, hvor han har arbejdet med EU's administration og svindel
områder, han forsat vil fokusere på som nyvalgt medlem af
Europa-Parlamentet."
Det andet telegram blev udsendt kl. 08.22. Heri hed det
bl.a.:
"Stoftype: POLITIK
Telegram: EU/ Camre-PO KORR.
Forfatter: Ritzaus Bureau
----
Fjerde afsnit rettet
----
Men også på andre punkter har Mogens Camre
skilt sig ud fra den socialdemokratiske mængde. I 1971 blev han
kritiseret af daværende statsminister Jens O. Krag, da han blev
snuppet i tolden herhjemme med en græsk flygtnings skarpladte pistol.
Camre slap dengang med en bøde. Og i 1988 blev han fyret som
folketingskandidat for Valby-kredsen efter en omdiskuteret obligationshandel,
der finansierede hans valgkamp."
Klagerens advokat har den 23. juni 1999 rettet henvendelse
til Ritzaus Bureau og har i den forbindelse bestridt en række af
telegrammets oplysninger, og anført, at klageren ikke har
indgået nogen aftale med Ritzau om, at det urigtige telegram blot
skulle afløses af et andet. Klageren har samtidig anmodet Ritzaus
Bureau om over for samtlige redaktioner og abonnenter at beklage at have
bragt de urigtige oplysninger om klageren.
Ritzaus Bureau har den 24. juni 1999 afvist, at der er
grund til at beklage oplysningerne.
Klageren har herefter den 13. juli 1999 anmodet Ritzaus
Bureau om at bringe følgende genmæle:
"I et Ritzau telegram, udsendt den 14. juni, 1999, kl.
03.37, hævdes det, at Mogens Camre i 1980'erne skulle have foretaget
skattetænkning.
Som advokat for Mogens Camre skal jeg gøre
opmærksom på, at denne oplysning er urigtig.
Mogens Camre har aldrig foretaget nogen handling, der
kan beskrives som skattetænkning.
I 1988 købte Mogens Camre realkreditobligationer,
og dette køb blev indberettet til skattevæsenet.
De blev efterfølgende solgt med fortjeneste.
Hele fortjenesten blev overført til
Socialdemokratiets valgfond i Valby-kredsen til brug for Mogens Camres valg
til Folketinget.
Alt blev indberettet til skattevæsenet på
sædvanlig vis.
Det hævdes også i artiklen, at Mogens Camre
har forsøgt indsmugling af en skarpladt pistol.
Ritzau refererer til en begivenhed, som fandt sted for 28
år siden, og artiklens beskrivelse er urigtig.
Pistolen var ikke ladt, og Mogens Camre blev hverken
tiltalt eller dømt for smugleri.
Det var en pistol, som tilhørte den senere
græske statsminister Andreas Papandreou, og som Mogens Camre medtog
i et SAS-fly fra Oslo til København for at deponere den hos
kriminalpolitiet.
Mogens Camre havde undladt forlods at underrette
luftkaptajnen og toldvæsenet.
Han fik i den anledning en bøde på kr.
1000.
Folketingets udvalg til valgs prøvelse
erklærede, at:
"Udvalget finder ikke, at den begåede handling i
almindeligt omdømme kan gøre Mogens Camre uværdig til
at være medlem af Folketinget".
"
Ritzaus Bureau har afvist at bringe dette
genmæle.
Klageren har anført, at han gennem sin bank
købte og solgte en post realkreditobligationer, hvoraf overskuddet
på godt 50.000 kr. blev foræret til 8. kreds valgfond, som var
betegnelsen for den girokonto, hvor valgkredsen samlede bidrag til at
finansiere valgkampen. Valgkredsens bestyrelses flertal fandt, at spekulation
i opnåelse af en kursgevinst på obligationer var i strid med
socialdemokratiske holdninger, men det er forkert at påstå, at
der var tale om skattetænkning, som er et ganske andet begreb.
Klageren har vedrørende omtalen af indsmuglingen af
en ladt pistol anført, at begivenheden fandt sted i 1971, og de
nærmere omstændigheder må anses for at være glemt af
de fleste. Klageren har i den forbindelse anført, at pistolen
tilhørte den fremtrædende græsk oppositionsleder og senere
statsleder Andreas Papandreou, at pistolen skulle deponeres hos det
danske kriminalpoliti og at pistolen ikke var ladt. Det er endvidere
ikke korrekt, at klageren blev undsagt af daværende statsminister Jens
Otto Krag. Krag sagde derimod, at "der var tale om en idealistisk
handling, foretaget i lovligt øjemed".
Klageren har endelig anført, at hele telegrammet
giver et billede af klageren som en moralsk og juridisk noget anløben
person, et billede, der er en rent politiserende og ideologiserende
konstruktion.
Ritzaus Bureau har anført, at det var
skattetænkning, da klageren for lånte penge købte og
bagefter solgte obligationer til støtte for sin valgkamp, idet hele
ideen var, at fortjenesten ved den slags transaktioner er skattefri.
Ritzaus Bureau har vedrørende indsmuglingen
anført, at ordet er et helt normalt udtryk for handlinger, der har til
hensigt at manøvrere en vare forbi tolden. I daglig tale skelnes ikke
mellem, om der er tale om en bestemt smugleri-paragraf eller ej.
Ritzaus Bureau har vedrørende citatet fra Jens
Otto Krag anført, at citatet for fuldstændigheden skyld
bør gøres færdigt. Jens Otto Krag sagde ganske
rigtigt, at våbensagen var udtryk for idealisme, men han
tilføjede, at "den form for idealisme, der har med våben at
gøre, er jeg ikke særlig varm på.". Denne bemærkning
blev af pressen opfattet som en kritik af klageren.
Ritzaus Bureau har endelig anført, at man har brugt
almindelige, dagligdags udtryk til en sober fremstilling, og at klageren
forsøger at bruge telegrammet til at få en kendelse, der skal
forbyde medierne i fremtiden at beskrive klagerens politiske karriere med
relevante ordvalg.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet lægger til grund, at de
rettelser, der er foretaget, følger Ritzaus sædvanlige
retningslinier for rettelser.
Nævnet finder, at Ritzaus Bureau i telegrammet kl.
08.22 på fornøden måde har foretaget relevante rettelser
af det oprindelige telegram. Dog er klageren hvis han kan påvise, at
den pistol, som han medbragte til Danmark, ikke var ladt berettiget til at
få bragt et genmæle herom.
Klageren er herudover ikke berettiget til et
genmæle.
Afsagt den 22. september 1999.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0800 Retsinformation · 24. juni 2022
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 74/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 84/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00226 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00621 Retsinformation · 3. juni 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0109 Retsinformation · 15. august 2018