Bekendtgørelse af _lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af aktieafkast i pensionsforhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 54 afgørelser
Landsskatteretten 27, Retsinformation 17, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 11 a 23
- § 2 12
- § 8 7
- § 18 3
- § 8 a 3
- § 3 b 3
- § 4 2
- § 13 2
- § 5 2
- § 3 e 2
- § 3 2
- § 19 2
- § 3 c 2
- § 23 1
- § 9 1
De nyeste afgørelser
- SKAT har opgjort et beløb på 1.081.268 kr. vedrørende manglende indbetaling af PAL-individ acontoskat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 21 Landsskatteretten · 18. december 2019
- SKATs opgørelse og beregning af skyldig pensionsafkastskat og renter heraf Landsskatteretten · 18. december 2019
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
- Renteudgifter, der er ikke godkendt overført til klagerens ægtefælle Landsskatteretten · 24. januar 2014
- Overførsel af renteudgifter fra ægtefællen samt negativt afkast på livsforsikringer hos klageren Landsskatteretten · 24. januar 2014
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier og anparter ved beregning af pensionsafkastskat Landsskatteretten · 7. oktober 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier og anparter ved beregning af pensionsafkastskat Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
- Opgørelse af handelsværdien af unoterede aktier ved beregning af afgift af aktieafkast Landsskatteretten · 22. september 2009
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af
aktieafkast i pensionsforhold 1) 2)
(realrenteafgiftsloven)
Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse
pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september
1995 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 399 af
22. maj 1996, § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 9 i lov
nr. 382 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, § 13 i lov
nr. 414 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 420 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr.
429 af 26. juni 1998. (Loven er ophævet med virkning fra og med
afgiftsåret 2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni
1998).
Kapitel 1
Realrenteafgift
2)
§ 1
. Af de i § 2 nævnte
livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og
pensionsordninger betales realrenteafgift til staten.
§ 2. Afgiftspligten påhviler
1)3) livsforsikringsselskaber, der har
hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i
landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til
at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber,
som efter koncession i et land inden for De Europæiske
Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført
Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv,
udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. §
211 i lov om forsikringsvirksomhed,
Læs alt
2)3) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet
eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast
driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive
forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, som efter
koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller
et andet land, som har gennemført Rådets 3.
skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver
virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om
forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har
en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret
livsforsikringsselskab,
3) pensionskasser og pensionsfonde,
4) den sociale pensionsfond,
5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,
6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og
understøttelsesfonde med pensionslignende formål,
8)3) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 12,
9)3) tontineordninger som nævnt i
pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, sidste punktum, og
10)3) 4) pengeinstitutter,
der er hjemmehørende her i landet eller udøver
pengeinstitutvirksomhed her i lander gennem et fast driftssted, og som har
Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet,
og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De
Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her
i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk.
1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v.
udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr.
3.
Stk. 2.
3) 5)
Afgiftspligten påhviler endvidere indehavere af følgende
konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2,
eller § 11 a, stk. 1, nr. 3:
1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12
eller 13,
2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,
3)6) selvpensioneringskonti efter
pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede
selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998,
4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og
5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.
§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for
formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og
3 f, herunder:
1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer,
pantebreve og andre fordringer,
2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af
forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab
på de i nr. 1 nævnte værdipapirer i danske kroner bortset
fra konvertible obligationer,
2a)7) gevinst og tab på
finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,
3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i
investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for
medlemmernes indskud,
4)2) kursværdiændringer og realiserede
kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt
øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab
vedrørende afkast, der er afgiftspligtigt efter reglerne i dette
kapitel,
5)8) overskud eller underskud ved
drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom
samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog
stk. 3, nr. 9-11 a.
Stk. 2.
9) Ved
opgørelsen af den afgiftspligtige rente af kontantkonti efter
§ 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet
af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer
tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet),
skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i
stk. 1, og §§ 3 a og 3 d, medregnes. Såfremt der ved en
sådan kontos ophævelse realiseres gevinst eller tab i forhold til
indeståendet, skal denne forskel medregnes i afgiftsgrundlaget.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes
ikke:
1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af
ændringer i den effektive markedsrente vedrørende de i
stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner,
2)10) renteindtægt og
indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske
realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks
Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,
3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,
4)10) urealiserede ændringer i kursværdien og
realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte
værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf.
aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,
5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede
kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre
rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3
nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,
5a)7) tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i
nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer
bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.
6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra
aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,
7)2) en efter reglerne i dette kapitel afgiftsfri del af
udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder
omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 3 e,
8)2) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.
1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som
er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det
omfang disse renter modsvarer afkast, der er afgiftsfrit efter reglerne i
dette kapitel,
9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige
før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,
formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse
ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den
realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået
før den nævnte dato,
10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig
erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med
opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er
indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,
11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af
ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den
realrenteafgiftspligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar
1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31.
december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter
vedrørende disse ejendomme,
11a)8) formueafkast af fast ejendom, hvis den
realrenteafgiftspligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har
forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og
forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af
bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig
aftale om byggeriet er indgået før den 2. juni 1998, samt
ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for
så vidt betingelserne i § 3 b for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved
udgangen til afgiftsåret 1998,
12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end
forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved
afhændelse heraf og
13)2) valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast,
der er afgiftsfrit efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 4.3) Livsforsikringsselskaber og
forsikringsselskaber som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, der er
hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på
Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af
de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer.
Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort
efter reglerne i denne lov.
§ 3 a. Formueafkast som nævnt i § 3,
stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible
obligationer medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når
selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne
i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel
karakter, og
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske beskatningsregler.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når
selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har
ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har
været af finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end
efter danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet
beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.
Stk. 3.3) Hvis et selskab har indgået en
aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den
stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i
en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele
i selskabet er hjemmehørende anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og
stk. 2, nr. 2, for opfyldte.
§ 3 b.11) En
institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8,
kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter
stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den
afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne
foretages i
1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den
afgiftspligtige,
2) ombygning af ejendomme omfattet af en beslutning om ombygning efter
§ 9 i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige
institution afholder ombygningsudgifter, der medfører en
værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,
3) nybyggeri af ejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,
når byggeriet er omfattet af en beslutning om nybyggeri efter § 9
i lov om byfornyelse,
4) aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der
foretages af den afgiftspligtige.
Stk. 2.
I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr.
1-3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift. Ydelsesstøtte
efter lov om byfornyelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, omtalte ejendomme
er fritaget for realrenteafgift.
Stk. 3.
I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr.
4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 105,
stk. 2, i lov om byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter
§ 106, stk. 3, i samme lov, undtaget fra afgift. Den
afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er
omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.
Stk. 4.
Den afgiftspligtige institution opgør sine
årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte
tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges
kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af
årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3
eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det
omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i
stk. 1, nr. 1-3, nævnte ejendomme, bortfalder
realrenteafgiftsfritagelsen for afkast og eventuel ydelsesstøtte
vedrørende den pågældende ejendom fra og med det år,
hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til
udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4,
nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for
afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til
byfornyelsen på den pågældende ejendom.
Stk. 5.
En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, der
i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under
denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det
første år, hvor der afholdes byggeomkostninger.
Stk. 6.
Hvis en aftalt boligforbedring efter lov om
byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til
boligforbedringen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre
den afgiftspligtiges samlede udgifter til investeringerne i stk. 1
overstiger kvoten, jf. stk. 4.
Stk. 7.
Realrenteafgiftsfritagelse for ombyggede ejendomme
efter stk. 1, nr. 2, ved ombygninger er betinget af, at den
afgiftspligtige giver afkald på offentlig støtte efter kapitel 4
i lov om byfornyelse.
§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en
så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet
mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af
afgiftsåret tre år før det år, som kvoten
gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle
realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten
afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
1000.
Stk. 2.
Den samlede årlige kvote udgør et
grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter
personskattelovens § 20, dog således at det regulerede
kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan
deles med en million.
Stk. 3.
En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af
sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal
ske senest den 15. juli i det følgende år.
Stk. 4.
Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet
del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det
følgende år. Der kan dog højst overføres et
beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.
Stk. 5.
Som udgift til investering regnes i de under § 3
b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens
handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første
byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger
medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte
afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder
udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte
projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller
genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en
skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke.
Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Udgifter
vedrørende ejendom, der er afgiftsfri efter § 3, stk. 3, nr.
12, medregnes ikke som udgift til investering.
Stk. 6.
11) Som udgift til investering regnes i de
under § 3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er
omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.
Stk. 7.9) Der beregnes ikke kvote for
afgiftsåret 1999 og senere år.
§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig
ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en
forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes
indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets
overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver,
opgøres en realrenteafgiftspligtig del af andelens afkast.
Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for
afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen
foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.
§ 3 e.12)
Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter
højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser
på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr.
2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25
pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må
anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3,
stk. 1, eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning,
er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab
afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.
Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens
aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er
omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del
er afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
12) Hvis en investeringsforenings
anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne
må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og
det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte
grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden
følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og
realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.
Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt.,
nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en
måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i
forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra
overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse
på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan
tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte
fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,
stk. 1, anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af
foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3
a. Denne del af udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet
af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er
afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 3.
12) Ved opgørelserne efter
stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,
nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.
Stk. 4
.12) Ved anbringelser på sikret basis i
aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i
tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende
aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om
investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle
instrumenter samt at indgå terminsforretninger.
§ 3 f.13)
Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, skal opgøre afkast
som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i
§ 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine efter selskabsskattelovens § 31
sambeskattede datterselskaber, jf. dog stk. 5. Afkastet nedsættes med
udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte selskab
nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten
ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr.
31. december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke
blive negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige.
Stk. 2.
13) I sambeskattede selskaber, der driver
erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur
og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter
stk. 1, 2. og 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten
ganget med halvdelen af årsomsætningen.
Stk. 3.
13) I sambeskattede selskaber, der driver
virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab,
udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb
svarende til nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i
afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne udgør
nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb
svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige
solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I
livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1,
3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i
de følgende fire år et beløb svarende til
nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For
år herudover udgør nedsættelsen nyplaceringsrenten ganget
med tre gange det lovpligtige solvenskrav.
Stk. 4.
13) I sambeskattede pengeinstitutter
udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der
beregnes som nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31.
december i afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt.,
udgør nyplaceringsrenten ganget med det største af
følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og
sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til
den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.
Stk. 5.
13) Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter
ikke afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9,
eller afkast i disses sambeskattede datterselskaber svarende til ejerandelen.
Den omfatter heller ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti
til udviklingsvirksomhed.
Stk. 6.
13) Afkastet opgjort efter stk. 1-4
udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.
Stk. 7.
13) Afgift af afgiftsgrundlaget efter
stk. 7 beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem
den afgiftspligtiges effektive afgiftssats og det sambeskattede selskabs
skatteprocent. Hvis den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten,
beregnes ikke afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6.
Stk. 8.
13) Hvis det sambeskattede datterselskabs
skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen,
beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6 med den
afgiftspligtiges effektive afgiftssats.
Stk. 9.
13) Ved den afgiftspligtiges effektive
afgiftssats forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat
i samme forhold, som den afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag
nedsættes efter § 8. Den effektive afgiftssats beregnes med
én decimal.
Stk. 10.
13) Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4
forstås den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til
brug for beregning af afkastprocenten for afgiftsåret.
Stk. 11.
13) Værdien af fast ejendom til brug
for beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf.
§ 4 b. Afkastet og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres
ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige kan dog en gang for
alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige principper, som
følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.
§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i
afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i
§ 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder
afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende
kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.
Stk. 2.
De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1,
opgør de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte
renteindtægter som de renter, der er påløbet i
afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2,
opgøres disse renteindtægter som de i afgiftsåret
forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af afgiftsbeløb
efter denne lov henføres til betalingsåret.
Stk. 3.
De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte
årlige urealiserede ændringer i kursværdien opgøres
på grundlag af anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25.
Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den
kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som
følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder
værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i
henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.
Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter
forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og
den samlede nominelle værdi af obligationerne.
Stk. 4.
De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte
realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem
afhændelses- eller indfrielsessummen og den senest efter stk. 3
regulerede anskaffelsessum, der reguleres i forhold til
løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet. Afdrag på
pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse. Kursgevinster
og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til
en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert
afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen
af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse
hermed. Kursgevinster ved afhændelse af obligationer, der er udtrukket,
indgår dog fuldt ud i afgiftsgrundlaget for
afhændelsesåret.
Stk. 5.
9) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og
4, og § 3 a nævnte ændringer i kursværdien
opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i
året før afgiftsåret og den 31. december i
afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne
som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31.
december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab
opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i
året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og
salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i
danske kroner.
§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5,
nævnte overskud eller underskud ved drift af fast ejendom
opgøres efter skattelovgivningens regler om skattepligtig indkomst.
Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke
anvendelse.
§ 4 b.14) De
i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte stigninger eller fald i
værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af
anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum
reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter
anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som
forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i
afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det
foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring af
fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det
år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter
afholdt i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Udgifter til opførelse af nye bygninger
tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for
ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes.
Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges
anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte
bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det
år, hvori byggeriet er afsluttet.
§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5,
nævnte fortjenester eller tab ved afhændelse af fast ejendom
opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til
kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved
udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af
forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved
afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo.
20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges,
henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette
år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed.
§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere
var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver
afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien
ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten
indtræder.
Stk. 2.
Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var
realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1,
nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det
sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen
blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.
§ 4 e.15) De
i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster
og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens
§ 33, stk. 1, dog således, at afgiftsåret træder
i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3,
stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i
realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest
forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på
kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter.
Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de
følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter
baseret på enten aktieindeks, de i § 3, stk. 3, nr. 3 eller 7,
nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der
indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som
den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et
senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig
nettogevinst i et tidligere afgiftsår.
§ 5. De i afgiftsåret påløbne
renteudgifter fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af
afgiftsbeløb efter denne lov henføres dog til
betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages ved
opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter,
der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst.
Stk. 2.
3) Ved opgørelsen af
afgiftsgrundlaget medregnes valutakursgevinst og -tab vedrørende
gæld i fremmed valuta.
Stk. 3.
3) Hvis en fordring stiftes på
sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet
for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, ved stiftelsen eller
overtagelsen af skylden overstiger det beløb, som skyldneren skal
indfri, skal skyldneren ved stiftelsen henholdsvis overtagelsen medregne
denne gevinst ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Den afgiftspligtige
gevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på
stiftelses- henholdsvis overtagelsestidspunktet og det beløb, som
skyldneren skal indfri.
Stk. 4.
3) Hvis en fordring stiftes på
sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende
rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens
løbetid, skal gevinst, som ikke er afgiftspligtig efter stk. 3, og som
en skyldner realiserer ved frigørelse af forpligtelsen ifølge
en sådan fordring, medregnes ved opgørelsen af
afgiftsgrundlaget.
Stk. 5.
3) Kursgevinster og -tab vedrørende
gæld, som ikke er omfattet af stk. 2-4, indgår ikke i
afgiftsgrundlaget.
§ 5 a.16)
Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige
af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller
pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53
B. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis
pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer
og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med
tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast.
Stk. 2.
Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses
der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og
livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne
bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde,
forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres
eller pensionsopspareres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de
pågældende investeringsfonde.
Stk. 3.
Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke
afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.
Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,
der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den
udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters
afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån
vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der
opnås i medfør af stk. 1-3, fragår i afgiftsgrundlaget,
inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter
§ 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1-3 i det afgiftspligtige
afkast efter reglerne i dette kapitel og lægges til det afgiftsfrie
afkast efter reglerne i dette kapitel.
§ 6.17)
For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter
selskabsskatteloven, nedsættes afgiftsgrundlagene efter denne lov med
en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der
svarer til afgiftsåret efter denne lov. For det afgiftspligtige
formueafkast efter kapitel 1 svarer denne procentdel til forholdet mellem
på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 og
på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget
med 100. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne
procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige
formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side
livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I
opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er
afgiftspligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler,
dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter
selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til
udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter
denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.
Stk. 2.
18) For
skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes afgiftsgrundlaget med en
procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der
svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem
på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3,
stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte
formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr.
9 og 10, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3,
nr. 9 og 10, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.
Stk. 3.
I år, hvor afgiftssatsen efter § 10
overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter
stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end
gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre
indkomstår.
Stk. 4.
7) Skattepligtige livsforsikringsselskaber,
der som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf.
§ 41, stk. 13, overgår til at anvende reglerne i § 4,
stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,
i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab,
kan ved opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til
gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre
indkomstår lægge et beløb svarende til forskellen mellem
de berørte fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres
regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret
1998.
§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en
pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke
er deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb,
der beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af
afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 2.
Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har
modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit
afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke
deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et
beløb beregnet efter stk. 1.
Stk. 3.
Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af
afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.
Stk. 4.
Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos
det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs
afgiftsgrundlag.
Stk. 5.
Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det
afgivende selskabs afgiftsgrundlag.
§ 8.2) For de i § 2, stk. 1,
nævnte afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter
§§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift
af den del, som summen af følgende hensættelser udgør af
passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den
udgiftsførte afgift af årets afkast:
1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser
med tillæg af en forholdsmæssig andel af
bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler,
der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af
afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst
præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt
bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en
forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden
på dette tidspunkt bortset fra hensættelser omfattet af nr.
2,
2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus
tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 3, og
3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med
kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri
indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte hensættelser og
passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved
opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om
statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser
vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer
hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i
genforsikring.
Stk. 3.
Hensættelser vedrørende livrenter uden
ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den
eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er
aftalt inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage
til udgangen af afgiftsåret med en rente svarende til den
gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets
obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på
selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,
ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4,
stk. 3, jf. § 24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv
rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De
således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit,
idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af
afgiftsåret anvendes som vægte.
Stk. 4.
For medlemmer af pensionskasser, hvor
pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor
pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af
hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af
nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte
medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år,
den pågældende har været medlem af pensionskassen ved
udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har
været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt
skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele
hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte
medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige
ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte
ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.
Stk. 5.
For den sociale pensionsfond og hjælpe- og
understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er
nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den
del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af
formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.
Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.
årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved
udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af
formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4,
stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4,
stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved
udgangen af afgiftsåret.
Stk. 6.
Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som
følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar
1983. En sådan ændring omfatter også en heraf afledt
regulering af rentetilskrivningen frem til udgangen af 1982.
Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for hvilke
der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.
Stk. 7.
For Arbejdsmarkedets Tillægspension
opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for
hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn
samt egen- og ægtefællepension.
Stk. 8.
For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af
afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen
ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling
efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen
formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med
værdien af den pågældendes indestående på dette
tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved
udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af
formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4,
stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal
Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved
udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde
og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter
reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer
opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den
ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af
afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den kontante
handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på
indeståender i disse fonde og ordninger.
Stk. 9.
For de i § 2, stk. 2, nævnte
opsparingsformer fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter
§§ 3-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af
1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af
afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af
indeståendet følgende beløb:
a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i
§ 25, stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige
anskaffelseskurser, værdien af pantebreve til kurs 85 samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,
aktier og investeringsforeningscertifikater,
b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4,
stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt
børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,
aktier og investeringsforeningscertifikater.
Stk. 10.
Hvis værdien af indeståendet på en
konto som nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er
nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne
udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes
den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb
svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen
finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de
i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.
Stk. 11.
Ved overførsel af en forsikrings- eller
pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner
kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter
stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det
beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog
aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved
overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem
forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler
anvendelse.
§ 8 a.8) Reglerne i stk. 2-5
gælder:
1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver
og passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,
2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner
sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),
3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere
selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og
4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en
livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter
reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2.
8) Den fortsættende institution
indtræder (succederer) i den overdragende institutions
afgiftsmæssige stilling, såfremt den første endelige
afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der
påvirkes af successionen, er udformet under denne
forudsætning.
Stk. 3.
Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for
den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i
realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en
betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at
overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den
fortsættende institutions regnskabsår.
Stk. 4.
8) Sammen med den første endelige
afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der
berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og
skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse
med overdragelsen.
§ 9.2) Såfremt den
afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget eller det særskilte
afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1, eventuelt nedsat efter
§ 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med den efter
§ 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats.
Den negative afgift kan fradrages i afgift efter dette kapitel og afgift
efter kapitel 2 for det pågældende afgiftsår eller de
nærmest efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i
det tidligst mulige afgiftsår.
§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den
afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.
Stk. 2.
Afgiftssatsen findes ved først at beregne
forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5
og på den anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget
med 1,035 og med tillæg af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i
procent af afkastprocenten, og den således beregnede procentsats ganges
med 0,99. Herved fremkommer afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke
overstige 56 pct.
Stk. 3.
Den i stk. 2 nævnte afkastprocent
opgøres årligt på grundlag af følgende effektive
renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer,
konvertible obligationer og præmieobligationer:
a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i
livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om
forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og
Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4, og
b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige
effektive obligationsrente, jf. stk. 5.
c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a
nævnte gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b
nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet
denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint.
Stk. 4.
Den i stk. 3, litra a, nævnte
gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners
beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før
afgiftsårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente
efter reglerne i litra a-b. De således fundne renter vejes sammen til
renten i stk. 3, litra a, idet institutionernes samlede
kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år
før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:
a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver
obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser
for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og
amortisationsforløbet efter dette tidspunkt.
b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår
beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede
rente for serien to år før afgiftsårets begyndelse. For
serier, der er lukket to år før afgiftsårets begyndelse,
anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne
rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs
opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for
afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt
svarende til værdien af de i stk. 3, litra a, nævnte
institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år.
Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til
resten af disse institutioners beholdning i serien et år før
afgiftsårets begyndelse reguleret efter § 4, stk. 3, og denne
rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger
købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af
året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af
de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien
i dette år.
Stk. 5.
Den i stk. 3, litra b, nævnte
gennemsnitlige effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit
af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter
i de første syv måneder af året forud for
afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på over 5
år.
Stk. 6.
Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent
beregnes som gennemsnittet af:
a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.
halvår af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i
forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af
året 4 år forud for afgiftsåret,
b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.
halvår af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i
forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af
året 3 år forud for afgiftsåret, og
c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.
halvår af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i
forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af
året 2 år forud for afgiftsåret.
Stk. 7.
Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af
obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte
gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes
med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med én
decimal.
§ 10 a.19)
Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af
investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende
investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1,
(akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt
afgiftsgrundlag.
Stk. 2.
Afgiften beregnes som en procentdel af
afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8.
Procenten beregnes ved at trække investeringsforeningens skatteprocent
fra afgiftssatsen efter § 10, stk. 2. Satsen udgør dog altid
mindst 5 pct.
§ 10 b. Til brug for opgørelsen af
afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den
afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette
meddeles til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med
afgiftspligtens indtræden.
§ 11. Såfremt den efter § 10,
stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke
afgift for dette afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a,
stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke
afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for dette afgiftsår.
Stk. 2.
Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10,
stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet
negativ afgift fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem
afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun
overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan
rummes i et tidligere års afgift.
Stk. 3.
Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som en
procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter
§ 3, stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen
mellem prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og
afkastprocenten efter § 10, stk. 3, idet denne forskel dog
nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne
opgøres til de værdier, der ligger til grund for
opgørelsen af afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af
aktiverne opgøres ved afgiftsårets begyndelse eller ved dets
slutning, hvis denne værdi er mindre.
Kapitel 2
Afgift af aktieafkast m.v.
8)
§ 11a.
8) Af de i § 2 nævnte
livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde samt opsparings- og
pensionsordninger betales afgift til staten på 5 pct. af
følgende former for formueafkast:
1) Afgiftsårets formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr.
3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, i det
omfang der ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1.
2) Afgiftsårets afkast af investeringsbeviser, i det omfang der
ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast,
der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.
3) Afgiftsårets renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.
1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som
er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det
omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er
realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der
modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.
4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er
afgiftspligtigt efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2. § 3 d finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er
ikke afgiftspligtige af den del af aktieafkastet, der kan henføres til
forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af
pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, til forsikrings- og
pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser eller til
livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Afkastet
nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne, pensionshensættelserne henholdsvis
hensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. § 8,
stk. 3, til de pågældende livsforsikringer, pensionsordninger
henholdsvis livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af
årets afkast. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er
ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres
til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §
51. Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den
procentdel, der svarer til forholdet mellem
livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge
årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af
årets afkast. Pengeinstitutters afgiftsgrundlag vedrørende
puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til
forholdet mellem puljeindlån vedrørende
børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og
de samlede puljeindlån. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5. I de tilfælde, hvor en
realrenteafgiftspligtig institution, jf. § 2, stk. 1, indtræder i den
overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige status efter § 8 a,
indtræder den også i den overdragende institutions status
vedrørende afgift af aktieafkast.
Stk. 6. Såfremt den afgiftspligtige del af
afgiftsgrundlaget efter stk. 1 bliver negativt, beregnes en negativ afgift
med den i stk. 1 angivne procentsats. Den negative afgift kan fradrages i
afgift for det pågældende afgiftsår efter kapitel 1 eller
for de nærmest efterfølgende fem afgiftsår efter dette
kapitel og kapitel 1. Fradrag skal ske i det tidligst mulige
afgiftsår.
Stk. 7. Skat betalt til fremmed stat, Grønland
eller Færøerne kan fradrages i afgift efter stk. 1 efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.
Kapitel 3
Opgørelse, opkrævning m.v.
2)
§ 12.
2) Afgiftspligtige som nævnt i §
2, stk. 1, indgiver senest den 15. december i afgiftsåret en
opgørelse over det forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige
del heraf samt afgiften. Realrenteafgift og afgift af aktieafkast
opgøres hver for sig. Af den opgjorte afgift beregnes rente fra den
15. december, jf. dog § 17, til den 31. december i afgiftsåret.
Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente
til brug for realrenteafgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med
fradrag af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og
skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.
Skatteministeren kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret
1985 eller senere i stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise
rater. Der skal i denne forbindelse ske tilpasning af forrentningen af
afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af
foreløbig opgørelse ændres.
§ 13. Pengeinstituttet indgiver senest den 15.
december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig
opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt
over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte
afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2,
stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet.
Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med
indsendelse af opgørelsen.
Stk. 2.
Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som
afgiften vedrører, en uge før den sidste rettidige
indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der
ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er
knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det
beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen
gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger
efter afgiftens betaling underrette den afgiftspligtige om
afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig
have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.
Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af
kontohaverens skattepligtige indkomst.
§ 14.2) Afgiftspligtige som nævnt
i § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter
afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret. Af
forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a
conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i
året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige
afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den
centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af
opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af
renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra
b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for året
efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog
kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 2.
For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige
passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge
§ 8, stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet
for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig
erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller registreret
revisor.
§ 15. (Ophævet)
§ 16. Ved ophævelse af de i § 2,
stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af
afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3 måneder efter, at det
har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig
opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt
af afgiften for det løbende afgiftsår og for det
foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig
opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder et
tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med
tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige
afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4
indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med
indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med
tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Samtidig
med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige underretning om
det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af
afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir
for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et
beløb svarende til handelsværdien på
ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over
forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet
påløbne ikke forfaldne renter.
Stk. 2.
2) Når afgiftspligten ophører
for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, skal der senest 3
måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af
afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det
løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår,
hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige
afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4
indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med
indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med
tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved den
endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for
afstået på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et
beløb svarende til handelsværdien på
ophørstidspunktet.
Stk. 3.
2) En eventuel saldo ifølge § 4,
stk. 4, eller § 4 c medregnes ved opgørelsen af
realrenteafgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved
ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør
efter stk. 2. Såfremt der ved ophævelsen eller
ophøret realiseres kursgevinster eller kurstab i forhold til den
senest regulerede kursværdi af obligationer og pantebreve m.v.,
indgår disse ligeledes i realrenteafgiftsgrundlaget. Bliver
realrenteafgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller
institutionen et beløb svarende til årets afgiftssats ganget med
den beregnede afgiftspligtige del af det negative afgiftsgrundlag. Ved
ophævelse efter stk. 1 eller ved ordningens ophør efter stk. 2
udbetales til ordningen eller institutionen et beløb, der
opgøres som uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter
kapitel 1 ganget med årets realrenteafgiftsprocent henholdsvis
uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter kapitel 2 ganget med
afgiftssatsen efter § 11 a.
Stk. 4.
2) Af forskellen mellem den beregnede
endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående
afgiftsår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende
afgiftsår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10,
stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen
for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes
denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig
betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke
renter. Betales afgiften for det foregående eller for det
løbende afgiftsår for sent, anvendes § 19.
§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af
opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller
en lørdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning
kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16.
Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede
beløb ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser
den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller
beregning efter §§ 13 og 14-16 for urigtig, forelægger
forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre
opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal
der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig
skriftligt eller ved mundtlig forhandling.
Stk. 2.
Den centrale told- og skatteforvaltning underretter
den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af
afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage
til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den
afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget
underretning om afgiftsændringen.
Stk. 3.
Anser en afgiftspligtig kontohaver i et pengeinstitut
den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af
afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den
afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten
inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16,
stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra
pengeinstituttet om beregningen af afgiften og anføre, på hvilke
punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert, samt
pengeinstituttets kommentarer hertil.
Stk. 4.
Skattestyrelseslovens regler for klage til
Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende
anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der
er foretaget af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over
pengeinstituttets opgørelse af afgiften, jf. stk. 3. Klager over
afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af
afgiften forlænges.
Stk. 5.
Medfører en ændring, at et a
conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb
nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift. Yderligere
afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den
centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i
pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
2) Ændres et afgiftsbeløb,
forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter
afgiftsåret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10,
stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen
for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den
yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne
rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.
Stk. 7.
Ligningsrådet kan af egen drift eller på
begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere
af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling
og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en
ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i en kendelse har taget
stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring
af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt
opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig
forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den
ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og
om klageadgangen.
§ 19.2) Hvis afgiften med tillæg
eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales
renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer
til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for
realrenteafgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen
vedrører.
Stk. 2.
Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i
skattepligtig indkomst.
§ 20.2) Hvis opgørelserne efter
§§ 12-16 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og
skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der
opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf
skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der
gives den afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller
pengeinstituttet med konti som nævnt i § 2, stk. 2, lejlighed
til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den
afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller
pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og
klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og
opkræver afgiften hos de afgiftspligtige som nævnt i § 2,
stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den afgiftspligtige som nævnt i
§ 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den
skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8
uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse
er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og
indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over
afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af
afgiften forlænges.
Stk. 2.
Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter
stk. 1, betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige
indbetalingsdag efter §§ 12-17, til betaling sker.
Stk. 3.
2) Den centrale told- og skatteforvaltning
kan pålægge de afgiftspligtige som nævnt i § 2,
stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 2,
stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist
at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med
opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.
Stk. 4.
Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16
eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren
pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige
bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.
§ 21. Med bøde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,
3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,
straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2
år.
Stk. 3.
For overtrædelser, der begås af
aktieselskaber, gensidige selskaber og selvejende institutioner eller
lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant
bødeansvar.
§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender
sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af
anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
§ 23. Når sager om de i § 21
nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som
politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme
omfang som i statsadvokatsager.
§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige
efter § 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens
anskaffelsessum efter § 4, stk. 3 og 4. I det omfang den nominelle
obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen
ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres
anskaffelsessummerne på grundlag af de gennemsnitlige
anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af
1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf.
§ 4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres
de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til
et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet
anskaffelseskurserne for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog
kun reguleres i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende
til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.
Stk. 2.
For pantebreve og andre fordringer skal
afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen
ved udgangen af 1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra
anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års
forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen
ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af
restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.
Stk. 3.
Såfremt en afgiftspligtig efter § 2,
stk. 1, i 1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en
obligationsserie, skal 70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i
§ 4, stk. 4, omhandlede saldo. Kursgevinsten eller -tabet
opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen
overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1, henholdsvis er
mindre end denne.
Stk. 4.
Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde efter
§ 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter
§ 4, stk. 3 og 4, for obligationer som anført i § 25,
stk. 2-4, og for pantebreve og andre fordringer til handelsværdien
ved udgangen af 1983. Den således opgjorte anskaffelsessum anvendes
tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.
§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2,
skal for værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984,
anvende en beregnet anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den
faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og
4. Den beregnede anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i
stk. 2-6 nævnte kurser.
Stk. 2.
For obligationsserier, der var lukket ved udgangen af
1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et gennemsnit
af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i
§ 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i
besiddelse af ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved
udgangen af 1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af
restløbetiden frem til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3,
dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter
ved udgangen af 1983.
Stk. 3.
For obligationsserier, der var åbne ved udgangen
af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af kursen
beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra
gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede
køberkurser i 1983. Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold
til et halvt års forkortelse af restløbetiden, dels med
værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved
udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en
vægt svarende til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983.
Førstnævnte kurs tillægges en vægt svarende til
resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved udgangen af 1983.
Stk. 4.
For obligationsserier, der åbnes i 1983,
anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede
køberkurser i 1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i
forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af
seriens åbningsperiode i 1983, dels med værdien af
påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.
Stk. 5.
For certifikater i investeringsforeninger eller i
afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien
ved udgangen af 1983.
Stk. 6.
For pantebreve anvendes kurs 90.
Stk. 7.
For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter
afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er
påløbet ved udgangen af 1983.
§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes
prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed
det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i
forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.
§ 27. Hvis der ved indgåelse af en
forsikringsaftale med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren
oplysning eller tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af
forsikringsselskabets overskud eller forrentning af de opsparede
beløb, er det størrelsen af overskuddet eller forrentningen
efter betaling af afgiften efter denne lov, der danner grundlag for
bonustildelingen.
§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de
nærmere regler om lovens administration, herunder:
1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er
nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9,
2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af
opgørelsen efter §§ 12-16,
3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og
Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den
afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende
aktiebesiddelser samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i
koncernforbundne selskaber, jf. § 3 f, samt oplysninger
vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den form, i hvilken
disse oplysninger skal gives,
4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3,
litra a og b, nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og
Skattestyrelsen til brug ved beregningen af afgiftssatsen, og frister for
afgivelse af disse oplysninger,
5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer
efter § 4, stk. 3 og 4,
6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter
§ 4, stk. 3 og 4, opgøres på en særlig forenklet
måde for værdipapirer tilhørende kontohavere efter
§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter
§ 2, stk. 1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3,
litra a, kan vælge en tilsvarende opgørelsesmåde,
7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald
i værdien af fast ejendom efter § 4 b,
8) regler for omregning af anskaffelsessummer og
afhændelsessummer til kontantværdi efter § 4 b og § 4
c,
9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige
del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og
tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et
pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13,
stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale
afgiften,
10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og
pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i
§ 8, stk. 11, nævnte overførsler,
11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10
b,
12)3) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i
§ 3 e, stk. 1,
13)3) 20) nærmere
regler til brug for pengeinstituttets beregning og indbetaling af afgiften
vedrørende puljeindlån omfattet af § 3, stk. 3, eller § 11 a,
stk. 1, nr. 3,
14)3) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er
nævnt i § 3, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk.
1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne.
§ 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de
statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe
afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om
adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at
afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ
myndighed.
§ 29. Afgift svares første gang for
afgiftsåret 1984.
§ 30. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 15. september
1999
Ole Stavad
/Carsten Vesterø Jensen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene
1995-96, 1996/97 og 1997/98. Bemærkningerne om ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i
realrenteafgiftsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have
betydning. Loven er ophævet med virkning fra og med afgiftsåret
2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.
2) Lovens titel, overskrifterne i kapitel
1 og kapitel 3, og bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 7, 8
og 13, § 8, stk. 1, § 9, § 12, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, 3
og 4, § 18, stk. 6, § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1 og 3, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og har
virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr.
429 af 26. juni 1998.
3) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1,
2, 8 og 9, § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, og § 28, stk. 1, nr. 12, i den her
anførte affattelse og indsættelsen af § 2, stk. 1, nr. 10, § 3,
stk. 4, § 3 a, stk. 3, § 5, stk. 3-5, og § 28, stk. 1, nr. 13 og 14,
trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med
afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1, 7, 9 og 10, i lov nr. 429 af 26.
juni 1998. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i
§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter m.v., som nævnt i § 2,
stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på
Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet
afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan dog
vælge i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven at anvende reglerne
i pensionsafkastbeskatningsloven (lov nr. 428 af 26. juni 1998) fra og med
afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter
realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i
stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. § 6, stk. 9
og 10, i lov nr. 429 af 26. juni 1998. § 28, stk. 1, nr. 13, er fejlagtigt
affattet med en henvisning til § 3, stk. 3, som skulle være til § 3,
stk. 2, jf. tillige note 20.
4) Uanset § 2, stk. 1, nr. 10,
påhviler afgiftspligten ikke pengeinstitutter, der er
hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed
her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse
til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der
efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske
Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem
en filial, jf. lov om banker og sparekasser § 6 a, stk. 1-4, samt andre
institutioner, der har opnået godkendelse efter
pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v.
udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr.
3, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2,
i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning for
afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december
1998.
5) Uanset § 2, stk. 2, påhviler
afgiftspligten endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:
1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, 2)
rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, 3)
selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende
skattebegustigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2.
juni 1998, 4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og 5) konti
efter pensionsbeskatningslovens § 42, jf. § 8, stk. 6, i lov nr. 430 af 26.
juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.
Ovenstående har virkning for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i
lov nr. 1027 af 23. december 1998.
6) Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, i
den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og
har virkning for selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51
og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der oprettes den 2.
juni 1998 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 5, i lov nr. 429 af 26. juni
1998.
7) Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 a, i
den her anførte affattelse samt indsættelsen af § 3, stk. 3, nr.
5 a, og § 6, stk. 4, trådte i kraft den 12. juni 1997 og har virkning
fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 12, stk. 1 og 6, i lov nr. 440 af
10. juni 1997.
8) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, §
8 a, stk. 2 og 4, i den her anførte affattelse, indsættelsen af
§ 3, stk. 3, nr. 11 a, og § 11 a, samt ophævelsen af § 8 a, stk. 5,
trådte i kraft den 28. juni 1998, og har virkning fra og med den 2.
juni 1998, jf. § 6, stk. 1 og 6, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.
9) § 3, stk. 2, og § 4, stk. 5, i den her
anførte affattelse samt indsættelsen af § 3 c, stk. 7,
trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 429 af 26.
juni 1998.
10) Uanset § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, er
rentetillæg og indekstillæg vedrørende indeksobligationer
udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,
Danmarks Skibskreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt
urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster
og -tab af sådanne værdipapirer i afgiftsåret 1999 alene
undtaget fra afgiftsgrundlaget, såfremt de nævnte indtægter
og indekstillæg samt urealiserede ændringer i kursværdien
og realiserede kursgevinster og -tab hidrører fra
obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december
1998, jf. § 8, stk. 8, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 3, nr.
2, i lov nr. 1054 af 23. december 1998. Det bemærkes, at lov nr. 1054
af 23. december 1998 er vedtaget af Folketinget før lov nr. 1027 af
samme dato, og at den indbyrdes rækkefølge af stykkerne i § 8 i
lov nr. 430 af 26. juni 1998 fremgår af formuleringen af § 1, nr. 2, i
lov nr. 1027 af 23. december 1998.
11) Bestemmelsen i § 3 c, stk. 6, i den
her anførte affattelse samt § 3 b, trådte i kraft den 1. januar
1998 og har virkning for byggeri, der påbegyndes i afgiftsåret
1998 og senere år, jf. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 382 af 10. juni
1997. Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden
afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-3, jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for
afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b,
stk. 1, nr. 1-3, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni 1997.
Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden
afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for
afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b,
stk. 1, nr. 4, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni
1997.
12) § 3 e, stk. 1, 1. pkt., (bortset
fra afgiftsfriheden for foreningens administrationsbygning og afgiftspligten
af § 3 a-aktier) og indsættelsen af stk. 4 trådte i kraft
den 24. maj 1996 og har virkning for investeringsforeningernes anskaffelser
efter 1. januar 1997. Henvisningen til § 3 a i § 3 e, stk. 2, 2.
pkt., og opregningen i lovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som
nævnt i lovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører
afgiftspligt af kursgevinster, trådte i kraft den 24. maj 1996 og har
virkning for investeringsforeningens anskaffelser efter 1. januar 1996. § 3
e, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt stk. 3 i den her anførte affattelse og
opregningen af foreningens administrationsbygning i lovens § 3 e, stk. 1, 1.
pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster,
trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret
1995 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 2, 3. pkt., trådte i kraft
den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret 1996 og senere
afgiftsår. Lovens § 3 e, stk. 3, som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder
også for afgiftsåret 1995. Der henvises til § 11, stk. 1 og 8, i
lov nr. 399 af 22. maj 1996. § 3 e, stk. 1 og 2, i den her anførte
affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med
afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni
1998.
13) § 3 f, stk. 3, 3. og 4. pkt., og
stk. 4, er ændret den 24. maj 1996 med virkning for afgiftsåret
1996 og senere afgiftsår, jf. § 11, stk. 1 og 8, i lov nr. 399 af
22. maj 1996. § 3 f, stk. 1-5, og stk. 7-12, der bliver stk. 6-11, i den
her anførte affattelse, samt ophævelsen af § 3 f, stk. 6,
trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med
afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1 og 7, i lov nr. 429 af 26. juni
1998.
14) § 4 b, stk. 1, trådte i den her
anførte affattelse i kraft den 19. maj 1994 og har virkning for
afgiftsåret 1999 og senere afgiftsår, jf. § 9, stk. 1 og 6, i lov
nr. 378 af 18. maj 1994. For afgiftsårene 1995-1998 finder reglen i § 4
b, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 702 af 2. september
1993, anvendelse.
15) § 4 e er indsat ved lov nr. 440 af
10. juni 1997 med virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf.
nævnte lovs § 12, stk. 6. § 4 e, 3. pkt., er ændret ved lov nr.
429 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998
og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. nævnte lovs § 6,
stk. 1 og 4.
16) § 5 a er ændret ved lov nr.
1219 af 27. december 1996. Ændringen trådte i kraft den 29.
december 1996 og havde virkning fra og med indkomståret 1997. § 5 a er
nyaffattet ved lov nr. 414 af 26. juni 1998. Ændringen får ikke
virkning, idet § 5 a atter er nyaffattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. §
5 a i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni
1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4,
i lov nr. 429 af 26. juni 1998.
17) § 6, stk. 1, 3. pkt., er ændret
ved lov nr. 420 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den
28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf.
nævnte lovs § 3, stk. 1. § 6, stk. 1, er nyaffattet ved lov nr. 429 af
26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998 og har
virkning fra og med afgiftsåret 1999, jf. nævnte lovs § 6, stk. 1
og 7.
18) Uanset § 6, stk. 2, kan den
skattepligtige indkomst for afgiftsåret 1999 ved beregningen efter § 6,
stk. 1 og 2, ikke indgå med større beløb end
gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de forudgående tre
indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet efter
realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct., jf. § 8, stk. 9, i lov nr.
430 af 23. juni 1998, som indsat ved § 6, nr. 2, i lov nr. 910 af 16.
december 1998.
19) § 10 a, stk. 1, i den her
anførte affattelse trådte i kraft den 24. maj 1996 og har
virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 11, stk. 2 og 8, i lov nr.
399 af 22. maj 1996. § 10 a, stk. 2, i den her anførte affattelse
trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med
afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni
1998.
20) Uanset § 28,
stk. 1, nr. 13, kan skatteministeren ikke fastsætte nærmere
regler for pengeinstitutters beregning og indbetaling af afgiften
vedrørende puljelån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk.
1, nr. 3, jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 430 af 26. juni 1998, som indsat ved §
1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning
for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december
1998.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 98 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF PENSIONSBESKATNINGSLOVEN, REALRENTEAFGIFTSLOVEN, FONDSBESKATNINGSLOVEN, KILDESKATTELOVEN OG SKATTEKONTROLLOVEN (FILIALER AF EU-FORSIKRINGSSELSKABER OG -PENGEINSTITUTTER, SYMMETRI I PENSIONSBESKATNINGEN, AFGIFT AF AKTIEAFKAST OG AFSKAFFELSE AF KVOTEORDNINGEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 99 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF FORSKELLIGE SKATTE- OG AFGIFTSLOVE (KONSEKVENSÆNDRINGER I FORBINDELSE MED GENNEMFØRELSEN AF PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN OG OPHÆVELSE AF REALRENTEAFGIFTSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- 1997 LSF 97 FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING AF VISSE PENSIONSKAPITALER M.V. (PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN) Retsinformation · 30. juni 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, realrenteafgiftsloven, fondsbeskatningsloven, kildeskatteloven og skattekontrolloven Retsinformation · 15. september 1998
- Kendelse af 16. februar 1993. 92-547 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 1993
- Betænkning over Forslag til lov om beskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, opsparings- og pensionsordninger (pensionsafkastbeskatningsloven) Retsinformation · 15. september 1998