Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af _lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af aktieafkast i pensionsforhold

Ikke gældende LBK nr 730 af 15/09/1999LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet28. september 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 54 afgørelser

Landsskatteretten 27, Retsinformation 17, Det finansielle ankenævn 8, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om en realrenteafgift af visse obligationer m.v. og en afgift af

aktieafkast i pensionsforhold 1) 2)

(realrenteafgiftsloven)

Herved bekendtgøres lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september

1995 med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr. 399 af

22. maj 1996, § 16 i lov nr. 1219 af 27. december 1996, § 9 i lov

nr. 382 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 440 af 10. juni 1997, § 13 i lov

nr. 414 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 420 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr.

429 af 26. juni 1998. (Loven er ophævet med virkning fra og med

afgiftsåret 2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni

1998).

Kapitel 1

Realrenteafgift

2)

§ 1

. Af de i § 2 nævnte

livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og

pensionsordninger betales realrenteafgift til staten.

§ 2. Afgiftspligten påhviler

1)3) livsforsikringsselskaber, der har

hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i

landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til

at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, og livsforsikringsselskaber,

som efter koncession i et land inden for De Europæiske

Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført

Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv,

udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. §

211 i lov om forsikringsvirksomhed,

Læs alt

2)3) forsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet

eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast

driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive

forsikringsvirksomhed her i landet, og forsikringsselskaber, som efter

koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller

et andet land, som har gennemført Rådets 3.

skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver

virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 211 i lov om

forsikringsvirksomhed, i det omfang de nævnte forsikringsselskaber har

en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret

livsforsikringsselskab,

3) pensionskasser og pensionsfonde,

4) den sociale pensionsfond,

5) Arbejdsmarkedets Tillægspension,

6) Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

7) hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og

understøttelsesfonde med pensionslignende formål,

8)3) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter

pensionsbeskatningslovens § 12,

9)3) tontineordninger som nævnt i

pensionsbeskatningslovens § 7, stk. 1, sidste punktum, og

10)3) 4) pengeinstitutter,

der er hjemmehørende her i landet eller udøver

pengeinstitutvirksomhed her i lander gennem et fast driftssted, og som har

Finanstilsynets tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet,

og kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De

Europæiske Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her

i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v. § 6 a, stk.

1-4, samt andre institutioner, der har opnået godkendelse efter

pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v.

udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr.

3.

Stk. 2.

3) 5)

Afgiftspligten påhviler endvidere indehavere af følgende

konti her i landet, for så vidt disse ikke er omfattet af § 3, stk. 2,

eller § 11 a, stk. 1, nr. 3:

1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12

eller 13,

2) rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A,

3)6) selvpensioneringskonti efter

pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede

selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998,

4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og

5) konti efter pensionsbeskatningslovens § 42.

§ 3. Afgiftsgrundlaget omfatter alle former for

formueafkast, der ikke er undtaget efter stk. 3, jf. dog §§ 3 a og

3 f, herunder:

1) renteindtægt af obligationer, konvertible obligationer,

pantebreve og andre fordringer,

2) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af

forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og -tab

på de i nr. 1 nævnte værdipapirer i danske kroner bortset

fra konvertible obligationer,

2a)7) gevinst og tab på

finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven,

3) udbytter, kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab vedrørende investeringsbeviser i

investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for

medlemmernes indskud,

4)2) kursværdiændringer og realiserede

kursgevinster og -tab på værdipapirer i fremmed valuta samt

øvrige urealiserede og realiserede valutakursgevinster og -tab

vedrørende afkast, der er afgiftspligtigt efter reglerne i dette

kapitel,

5)8) overskud eller underskud ved

drift af fast ejendom, stigning eller fald i værdien af fast ejendom

samt fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. dog

stk. 3, nr. 9-11 a.

Stk. 2.

9) Ved

opgørelsen af den afgiftspligtige rente af kontantkonti efter

§ 2, stk. 2, nr. 1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet

af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer

tilhørende banken, sparekassen eller andelskassen (pengeinstituttet),

skal hele det årlige afkast af værdipapirer som nævnt i

stk. 1, og §§ 3 a og 3 d, medregnes. Såfremt der ved en

sådan kontos ophævelse realiseres gevinst eller tab i forhold til

indeståendet, skal denne forskel medregnes i afgiftsgrundlaget.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget medregnes

ikke:

1) urealiserede ændringer i kursværdien som følge af

ændringer i den effektive markedsrente vedrørende de i

stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer i danske kroner,

2)10) renteindtægt og

indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske

realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Danmarks

Skibskreditfond og Kreditforeningen af Kommuner i Danmark,

3) udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser,

4)10) urealiserede ændringer i kursværdien og

realiserede kursgevinster og -tab på de i nr. 2 og 3 nævnte

værdipapirer samt på konvertible obligationer, jf.

aktieselskabslovens § 41 og anpartsselskabslovens § 25,

5) urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede

kursgevinster og -tab ved afståelse af tegningsretter og andre

rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de i nr. 3

nævnte værdipapirer samt til konvertible obligationer,

5a)7) tab på kontrakter, der indeholder ret eller

pligt til at afstå og er baseret på enten et aktieindeks, de i

nr. 3 eller 7 nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer

bortset fra de tab, der kan fradrages efter § 4 e.

6) fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra

aktieselskaber, anpartsselskaber og andelsselskaber,

7)2) en efter reglerne i dette kapitel afgiftsfri del af

udbytter, kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder

omsættelige beviser for medlemmernes indskud, jf. § 3 e,

8)2) renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.

1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som

er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det

omfang disse renter modsvarer afkast, der er afgiftsfrit efter reglerne i

dette kapitel,

9) formueafkast af fast ejendom, hvis den realrenteafgiftspligtige

før den 12. marts 1986 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen,

formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse

ejendomme samt formueafkast af bygninger opført af den

realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået

før den nævnte dato,

10) formueafkast af fast ejendom, som en realrenteafgiftspligtig

erhverver fra en anden realrenteafgiftspligtig i forbindelse med

opløsning af eller udtræden fra et sameje, hvis samejet er

indgået ved skriftlig aftale før den 12. marts 1986,

11) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af

ejendom efter § 3 b, stk. 1, nr. 2, hvis den

realrenteafgiftspligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar

1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31.

december 1997, samt formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter

vedrørende disse ejendomme,

11a)8) formueafkast af fast ejendom, hvis den

realrenteafgiftspligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har

forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og

forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af

bygninger opført af den realrenteafgiftspligtige, hvis skriftlig

aftale om byggeriet er indgået før den 2. juni 1998, samt

ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for

så vidt betingelserne i § 3 b for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved

udgangen til afgiftsåret 1998,

12) overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end

forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt fortjeneste eller tab ved

afhændelse heraf og

13)2) valutakursgevinster og -tab vedrørende afkast,

der er afgiftsfrit efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 4.3) Livsforsikringsselskaber og

forsikringsselskaber som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, der er

hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på

Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af

de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer.

Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort

efter reglerne i denne lov.

§ 3 a. Formueafkast som nævnt i § 3,

stk. 3, nr. 3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible

obligationer medregnes ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget, når

selskabet er eller har været hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet overvejende har været af finansiel

karakter, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når

selskabet i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller har

ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v. overvejende har

været af finansiel karakter,

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentlig lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.3) Hvis et selskab har indgået en

aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den

stat, hvor selskabet er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende anses betingelserne i stk. 1, nr. 2, og

stk. 2, nr. 2, for opfyldte.

§ 3 b.11) En

institution, der er realrenteafgiftspligtig efter § 2, nr. 1-3 og 5-8,

kan foretage investeringer, der er fritaget for realrenteafgift efter

stk. 2 og 3, hvis udgifterne til investeringerne ikke overstiger den

afgiftspligtiges kvote, jf. § 3 c, og når investeringerne

foretages i

1) nybyggeri af erhvervsejendomme, der opføres af den

afgiftspligtige,

2) ombygning af ejendomme omfattet af en beslutning om ombygning efter

§ 9 i lov om byfornyelse, når den realrenteafgiftspligtige

institution afholder ombygningsudgifter, der medfører en

værdiforøgelse på ejendommen på mindst 100 pct.,

3) nybyggeri af ejendomme, der opføres af den afgiftspligtige,

når byggeriet er omfattet af en beslutning om nybyggeri efter § 9

i lov om byfornyelse,

4) aftalt boligforbedring efter kapitel 5 i lov om byfornyelse, der

foretages af den afgiftspligtige.

Stk. 2.

I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr.

1-3, er alt afkast fra ejendommen undtaget fra afgift. Ydelsesstøtte

efter lov om byfornyelse til de i stk. 1, nr. 2 og 3, omtalte ejendomme

er fritaget for realrenteafgift.

Stk. 3.

I de tilfælde, der omfattes af stk. 1, nr.

4, er den lejeforhøjelse, der opkræves efter § 105,

stk. 2, i lov om byfornyelse, og det statstilskud, der ydes efter

§ 106, stk. 3, i samme lov, undtaget fra afgift. Den

afgiftspligtige kan ikke fradrage eventuelle vedligeholdelsesudgifter, der er

omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

Stk. 4.

Den afgiftspligtige institution opgør sine

årlige udgifter til investering i de i stk. 1 nævnte

tilfælde efter § 3 c, stk. 5 og 6. Hvis den afgiftspligtiges

kvote overskrides, kan den afgiftspligtige selv vælge, til hvilke af

årets udgifter på en eller flere af de i stk. 1, nr. 1, 2, 3

eller 4, nævnte ejendomme overskridelsen skal henføres. I det

omfang overskridelsen henføres til udgifter på en af de i

stk. 1, nr. 1-3, nævnte ejendomme, bortfalder

realrenteafgiftsfritagelsen for afkast og eventuel ydelsesstøtte

vedrørende den pågældende ejendom fra og med det år,

hvori overskridelsen sker. I det omfang overskridelsen henføres til

udgifter på en af de ejendomme, der omfattes af stk. 1, nr. 4,

nedsættes det beløb, der efter stk. 3 er fritaget for

afgift, efter forholdet mellem overskridelsen og den samlede udgift til

byfornyelsen på den pågældende ejendom.

Stk. 5.

En ejendom som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, der

i et afgiftsår ikke omfattes af fritagelsen, kan ikke inddrages under

denne i et senere afgiftsår. Denne regel gælder fra og med det

første år, hvor der afholdes byggeomkostninger.

Stk. 6.

Hvis en aftalt boligforbedring efter lov om

byfornyelse omfattes af stk. 1, nr. 4, skal alle udgifter til

boligforbedringen afholdes inden for den afgiftspligtiges kvote, medmindre

den afgiftspligtiges samlede udgifter til investeringerne i stk. 1

overstiger kvoten, jf. stk. 4.

Stk. 7.

Realrenteafgiftsfritagelse for ombyggede ejendomme

efter stk. 1, nr. 2, ved ombygninger er betinget af, at den

afgiftspligtige giver afkald på offentlig støtte efter kapitel 4

i lov om byfornyelse.

§ 3 c. Den afgiftspligtiges kvote beregnes som en

så stor del af en samlet årlig kvote, som svarer til forholdet

mellem den afgiftspligtiges selvangivne aktiver ved udgangen af

afgiftsåret tre år før det år, som kvoten

gælder for, og de selvangivne aktiver på samme tidspunkt hos alle

realrenteafgiftspligtige som nævnt i § 2, nr. 1-3 og 5-8. Kvoten

afrundes nedad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med

1000.

Stk. 2.

Den samlede årlige kvote udgør et

grundbeløb på 1.530 mio. kr. Grundbeløbet reguleres efter

personskattelovens § 20, dog således at det regulerede

kronebeløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan

deles med en million.

Stk. 3.

En afgiftspligtig kan overdrage uudnyttede andele af

sin kvote efter stk. 1 til en anden afgiftspligtig. Overdragelsen skal

ske senest den 15. juli i det følgende år.

Stk. 4.

Den afgiftspligtige kan fremføre en uudnyttet

del af kvoten efter eventuel overdragelse efter stk. 3 til det

følgende år. Der kan dog højst overføres et

beløb svarende til 50 pct. af kvoten efter stk. 1.

Stk. 5.

Som udgift til investering regnes i de under § 3

b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, omtalte tilfælde ejendommens

handelsværdi i det afgiftsår, hvor de første

byggeomkostninger afholdes. Allerede afholdte projekteringsomkostninger

medregnes i dette år. Som udgift til investering i de enkelte

afgiftsår regnes endvidere afholdte byggeomkostninger, herunder

udgifter til forbedring og vedligeholdelse, og afholdte

projekteringsomkostninger. Udgifter til genopførelse eller

genanskaffelse af en skadelidt ejendom i det omfang, der er udbetalt en

skadeserstatning eller en forsikringssum, medregnes dog ikke.

Handelsværdi opgøres som kontantværdi. Udgifter

vedrørende ejendom, der er afgiftsfri efter § 3, stk. 3, nr.

12, medregnes ikke som udgift til investering.

Stk. 6.

11) Som udgift til investering regnes i de

under § 3 b, stk. 1, nr. 4, omtalte tilfælde udgifter, der er

omfattet af tilsagnsgrundlaget efter § 108 i lov om byfornyelse.

Stk. 7.9) Der beregnes ikke kvote for

afgiftsåret 1999 og senere år.

§ 3 d. Hvis opsparing i en realrenteafgiftspligtig

ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en

forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes

indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets

overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver,

opgøres en realrenteafgiftspligtig del af andelens afkast.

Opgørelsen skal ske efter reglerne om afgiftsgrundlaget for

afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 2. Opgørelsen

foretages for det tidsrum, hvori opsparingen er anbragt i andelen.

§ 3 e.12)

Hvis en investeringsforening ifølge sine vedtægter

højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr.

2 a, og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25

pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må

anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 3,

stk. 1, eller § 3 a bortset fra foreningens administrationsbygning,

er kursværdiændringer og realiserede kursgevinster og -tab

afgiftsfri. Anbringelse på anfordringskonto sidestilles med kontanter.

Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens

aktiver som nævnt i § 3, stk. 1. Denne del af udbyttet er

omfattet af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del

er afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

12) Hvis en investeringsforenings

anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne

må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og

det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte

grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden

følgende bankdage, er udbytter, kursværdiændringer og

realiserede kursgevinster og -tab omfattet af § 3, stk. 1, nr. 3.

Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt.,

nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en

måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i

forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse

på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan

tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte

fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C,

stk. 1, anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af

foreningens aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, eller § 3

a. Denne del af udbyttet fra den udloddende investeringsforening er omfattet

af bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 3. Den resterende del er

afgiftsfri efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

12) Ved opgørelserne efter

stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 3, stk. 1,

nr. 2 a, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4

.12) Ved anbringelser på sikret basis i

aktiver som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og kontanter i

tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende

aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle

instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

§ 3 f.13)

Afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9, skal opgøre afkast

som nævnt i § 3, stk. 1, og § 3 a bortset fra afkast som nævnt i

§ 3, stk. 1, nr. 5, i hvert enkelt af sine efter selskabsskattelovens § 31

sambeskattede datterselskaber, jf. dog stk. 5. Afkastet nedsættes med

udgifter efter § 5, stk. 1. Afkastet fra det enkelte selskab

nedsættes endvidere med et beløb svarende til nyplaceringsrenten

ganget med 10 pct. af værdien af fast ejendom i selskabet opgjort pr.

31. december i afgiftsåret. Afkastet fra det enkelte selskab kan ikke

blive negativt. Afkastet medregnes hos den afgiftspligtige.

Stk. 2.

13) I sambeskattede selskaber, der driver

erhvervsvirksomhed som administrationsselskab, herunder salgsselskab, agentur

og edb-selskab, udgør nedsættelsen af afkastet efter

stk. 1, 2. og 3. pkt., et beløb svarende til nyplaceringsrenten

ganget med halvdelen af årsomsætningen.

Stk. 3.

13) I sambeskattede selskaber, der driver

virksomhed som skadesforsikringsselskab eller livsforsikringsselskab,

udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb

svarende til nyplaceringsrenten ganget med egenkapitalen pr. 31. december i

afgiftsåret. I skadesforsikringsselskaberne udgør

nedsættelsen af afkastet efter stk. 1, 3. pkt., et beløb

svarende til nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige

solvenskrav pr. 31. december i afgiftsåret. I

livsforsikringsselskaberne udgør nedsættelsen efter stk. 1,

3. pkt., i det år, hvori selskabets virksomhed påbegyndes, og i

de følgende fire år et beløb svarende til

nyplaceringsrenten ganget med 7 gange det lovpligtige solvenskrav. For

år herudover udgør nedsættelsen nyplaceringsrenten ganget

med tre gange det lovpligtige solvenskrav.

Stk. 4.

13) I sambeskattede pengeinstitutter

udgør afkastet efter stk. 1, 1. og 2. pkt., et beløb, der

beregnes som nyplaceringsrenten gange instituttets ansvarlige kapital pr. 31.

december i afgiftsåret. Nedsættelsen efter stk. 1, 3. pkt.,

udgør nyplaceringsrenten ganget med det største af

følgende beløb, enten 3 gange solvenskravet efter bank- og

sparekasselovens § 21, stk. 1, eller 1,5 gange mindstekravet til

den ansvarlige kapital i samme lovs § 24, stk. 2.

Stk. 5.

13) Afgiftspligten efter stk. 1-4 omfatter

ikke afkast i selskaber, der er afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1-9,

eller afkast i disses sambeskattede datterselskaber svarende til ejerandelen.

Den omfatter heller ikke udviklingsselskaber omfattet af lov om statsgaranti

til udviklingsvirksomhed.

Stk. 6.

13) Afkastet opgjort efter stk. 1-4

udskilles i et særligt afgiftsgrundlag.

Stk. 7.

13) Afgift af afgiftsgrundlaget efter

stk. 7 beregnes med en sats, der opgøres som forskellen mellem

den afgiftspligtiges effektive afgiftssats og det sambeskattede selskabs

skatteprocent. Hvis den effektive afgiftssats er mindre end skatteprocenten,

beregnes ikke afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6.

Stk. 8.

13) Hvis det sambeskattede datterselskabs

skat nedsættes eller bortfalder på grund af sambeskatningen,

beregnes afgift af afgiftsgrundlaget efter stk. 6 med den

afgiftspligtiges effektive afgiftssats.

Stk. 9.

13) Ved den afgiftspligtiges effektive

afgiftssats forstås afgiftssatsen efter § 10, stk. 2, nedsat

i samme forhold, som den afgiftspligtiges almindelige beregningsgrundlag

nedsættes efter § 8. Den effektive afgiftssats beregnes med

én decimal.

Stk. 10.

13) Ved nyplaceringsrenten i stk. 1-4

forstås den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til

brug for beregning af afkastprocenten for afgiftsåret.

Stk. 11.

13) Værdien af fast ejendom til brug

for beregningen efter stk. 1 opgøres efter denne lovs regler, jf.

§ 4 b. Afkastet og fradrag som nævnt i stk. 1 opgøres

ligeledes efter denne lovs regler. Den afgiftspligtige kan dog en gang for

alle vælge at anvende de indkomstskattemæssige principper, som

følges i de i stk. 1 og 2 omtalte datterselskaber.

§ 4. Afgiftsgrundlaget omfatter formueafkastet i

afgiftsåret. Afgiftsåret er kalenderåret. For de i

§ 2, stk. 2, nævnte opsparingsformer begynder

afgiftsåret dog 1. december i året forud for det tilsvarende

kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

Stk. 2.

De afgiftspligtige efter § 2, stk. 1,

opgør de i § 3, stk. 1, nr. 1, nævnte

renteindtægter som de renter, der er påløbet i

afgiftsåret. For konti omfattet af § 2, stk. 2,

opgøres disse renteindtægter som de i afgiftsåret

forfaldne renter, jf. dog §§ 16 og 25. Renter af afgiftsbeløb

efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 3.

De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte

årlige urealiserede ændringer i kursværdien opgøres

på grundlag af anskaffelsessummen, jf. dog §§ 24 og 25.

Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert afgiftsår med den

kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som

følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder

værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i

henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt.

Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter

forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og

den samlede nominelle værdi af obligationerne.

Stk. 4.

De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte

realiserede kursgevinster og -tab opgøres som forskellen mellem

afhændelses- eller indfrielsessummen og den senest efter stk. 3

regulerede anskaffelsessum, der reguleres i forhold til

løbetidsforkortelsen frem til salgstidspunktet. Afdrag på

pantebreve og andre fordringer betragtes som delvis indfrielse. Kursgevinster

og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, overføres til

en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert

afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen

af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse

hermed. Kursgevinster ved afhændelse af obligationer, der er udtrukket,

indgår dog fuldt ud i afgiftsgrundlaget for

afhændelsesåret.

Stk. 5.

9) De i § 3, stk. 1, nr. 3 og

4, og § 3 a nævnte ændringer i kursværdien

opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i

året før afgiftsåret og den 31. december i

afgiftsåret. I anskaffelsesåret opgøres ændringerne

som forskellen mellem anskaffelsessummen og kursværdien den 31.

december i samme år. De realiserede kursgevinster og -tab

opgøres som forskellen mellem kursværdien den 31. december i

året før afgiftsåret, henholdsvis anskaffelsessummen, og

salgssummen. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres kursværdien i

danske kroner.

§ 4 a. Det i § 3, stk. 1, nr. 5,

nævnte overskud eller underskud ved drift af fast ejendom

opgøres efter skattelovgivningens regler om skattepligtig indkomst.

Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke

anvendelse.

§ 4 b.14) De

i § 3, stk. 1, nr. 5, nævnte stigninger eller fald i

værdien af fast ejendom opgøres på grundlag af

anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Denne anskaffelsessum

reguleres hvert år fra og med det andet afgiftsår efter

anskaffelsesåret med et tillæg eller fradrag, der beregnes som

forskellen mellem ejendomsværdien ved den seneste ejendomsvurdering i

afgiftsåret og ejendomsværdien ved den seneste vurdering i det

foregående afgiftsår. Udgifter til ombygning eller forbedring af

fast ejendom fradrages i afgiftsgrundlaget for afgiftsåret efter det

år, hvor udgiften er afholdt. Ombygnings- eller forbedringsudgifter

afholdt i anskaffelsesåret tillægges dog anskaffelsessummen.

Stk. 2.

Udgifter til opførelse af nye bygninger

tillægges den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum for

ejendommen i det afgiftsår, hvori udgifterne afholdes.

Prioriteringsomkostninger, herunder kurstab, kan ikke tillægges

anskaffelsessummen. Ændringer i værdien af den nyopførte

bygning medregnes først fra og med det andet afgiftsår efter det

år, hvori byggeriet er afsluttet.

§ 4 c. De i § 3, stk. 1, nr. 5,

nævnte fortjenester eller tab ved afhændelse af fast ejendom

opgøres som forskellen mellem salgssummen omregnet til

kontantværdi og den regulerede kontantomregnede anskaffelsessum ved

udgangen af det foregående afgiftsår med tillæg af

forbedringsudgifter afholdt i afgiftsåret. Fortjeneste eller tab ved

afhændelse af fast ejendom overføres til en særlig saldo.

20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges,

henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette

år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed.

§ 4 d. Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere

var realrenteafgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 3, bliver

afgiftspligtigt, betragtes ejendommen som anskaffet for handelsværdien

ved begyndelsen af det afgiftsår, hvori afgiftspligten

indtræder.

Stk. 2.

Hvis en ejendoms hele afkast, der tidligere var

realrenteafgiftspligtigt, bliver afgiftsfrit, jf. § 3 b, stk. 1,

nr. 1, 2 og 3, opgøres en avance efter § 4 c ved udgangen af det

sidste afgiftsår, hvori afgiftspligten består, som om ejendommen

blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt.

§ 4 e.15) De

i § 3, stk. 1, nr. 2 a, og stk. 3, nr. 5 a, omtalte gevinster

og tab på finansielle kontrakter opgøres efter kursgevinstlovens

§ 33, stk. 1, dog således, at afgiftsåret træder

i stedet for indkomståret. Tab på en af de i § 3,

stk. 3, nr. 5 a, omtalte kontrakter kan fradrages i

realrenteafgiftsgrundlaget i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest

forudgående afgiftsårs afgiftspligtige nettogevinster på

kontrakten, hvori ikke er fradraget fremført tab fra kontrakter.

Uudnyttet tab fra kontrakten kan fradrages i afgiftsårets og de

følgende 5 afgiftsårs nettogevinster på alle kontrakter

baseret på enten aktieindeks, de i § 3, stk. 3, nr. 3 eller 7,

nævnte værdipapirer eller konvertible obligationer, der

indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve samme aktiv som

den tabsgivende kontrakt. Fradrag for tab kan kun fremføres til et

senere afgiftsår, hvis det ikke kan rummes i afgiftspligtig

nettogevinst i et tidligere afgiftsår.

§ 5. De i afgiftsåret påløbne

renteudgifter fradrages ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Rente af

afgiftsbeløb efter denne lov henføres dog til

betalingsåret. Renteudgifter efter § 19 kan ikke fradrages ved

opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter,

der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen

af skattepligtig indkomst.

Stk. 2.

3) Ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget medregnes valutakursgevinst og -tab vedrørende

gæld i fremmed valuta.

Stk. 3.

3) Hvis en fordring stiftes på

sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet

for skyldnerens påtagelse af forpligtelsen, ved stiftelsen eller

overtagelsen af skylden overstiger det beløb, som skyldneren skal

indfri, skal skyldneren ved stiftelsen henholdsvis overtagelsen medregne

denne gevinst ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget. Den afgiftspligtige

gevinst opgøres som forskellen mellem fordringens værdi på

stiftelses- henholdsvis overtagelsestidspunktet og det beløb, som

skyldneren skal indfri.

Stk. 4.

3) Hvis en fordring stiftes på

sådanne vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende

rente, der har varierende sats i adskilte perioder i fordringens

løbetid, skal gevinst, som ikke er afgiftspligtig efter stk. 3, og som

en skyldner realiserer ved frigørelse af forpligtelsen ifølge

en sådan fordring, medregnes ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget.

Stk. 5.

3) Kursgevinster og -tab vedrørende

gæld, som ikke er omfattet af stk. 2-4, indgår ikke i

afgiftsgrundlaget.

§ 5 a.16)

Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke afgiftspligtige

af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller

pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53

B. Afgiftsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis

pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer

og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med

tillæg af den udgiftsførte afgift af årets afkast.

Stk. 2.

Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses

der ved fastsættelsen af afgiftsgrundlaget og

livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne

bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde,

forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres

eller pensionsopspareres andele af hele afgiftsgrundlaget for hver af de

pågældende investeringsfonde.

Stk. 3.

Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er ikke

afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51.

Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den procentdel,

der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den

udgiftsførte afgift af årets afkast. Pengeinstitutters

afgiftsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån

vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Den nedsættelse af afgiftsgrundlaget, der

opnås i medfør af stk. 1-3, fragår i afgiftsgrundlaget,

inden nedsættelse efter § 6. Ved beregningen af nedsættelse efter

§ 6 fragår nedsættelsen efter stk. 1-3 i det afgiftspligtige

afkast efter reglerne i dette kapitel og lægges til det afgiftsfrie

afkast efter reglerne i dette kapitel.

§ 6.17)

For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter

selskabsskatteloven, nedsættes afgiftsgrundlagene efter denne lov med

en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der

svarer til afgiftsåret efter denne lov. For det afgiftspligtige

formueafkast efter kapitel 1 svarer denne procentdel til forholdet mellem

på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 1 og

på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget

med 100. For det afgiftspligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne

procentdel til forholdet mellem på den ene side det afgiftspligtige

formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side

livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I

opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er

afgiftspligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler,

dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter

selskabsskattelovens § 13, stk. 11-13, anses for medgået til

udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter

denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Stk. 2.

18) For

skattepligtige hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i

§ 2, stk. 1, nr. 7, nedsættes afgiftsgrundlaget med en

procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der

svarer til afgiftsåret. Denne procentdel udgør forholdet mellem

på den ene side det afgiftspligtige formueafkast efter § 3,

stk. 1, nr. 5, og på den anden side summen af det nævnte

formueafkast og det afgiftsfri formueafkast efter § 3, stk. 3, nr.

9 og 10, ganget med 100. Afkastet som nævnt i § 3, stk. 3,

nr. 9 og 10, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.

Stk. 3.

I år, hvor afgiftssatsen efter § 10

overstiger 34 pct., kan den skattepligtige indkomst ved beregningen efter

stk. 1 og 2 ikke indgå med et større beløb end

gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre

indkomstår.

Stk. 4.

7) Skattepligtige livsforsikringsselskaber,

der som følge af reglerne i kursgevinstlovens § 28, jf.

§ 41, stk. 13, overgår til at anvende reglerne i § 4,

stk. 3 og 4, eller reglerne i kursgevinstlovens § 28, stk. 2,

i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab,

kan ved opgørelsen efter stk. 3 for afgiftsåret 1998 til

gennemsnittet af de skattepligtige indkomster i de forudgående tre

indkomstår lægge et beløb svarende til forskellen mellem

de berørte fordringers skattemæssige anskaffelsessum og deres

regnskabsmæssige værdi ved begyndelsen af indkomståret

1998.

§ 7. Et livsforsikringsselskab eller en

pensionskasse, der i genforsikring har afgivet en hensættelse, som ikke

er deponeret fuldt ud, skal i sit afgiftsgrundlag medregne et beløb,

der beregnes som afkastprocenten efter § 8, stk. 3, af

afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 2.

Et livsforsikringsselskab, der i genforsikring har

modtaget en hensættelse, som ikke er deponeret fuldt ud, kan i sit

afgiftsgrundlag fradrage bonus og teknisk rente vedrørende den ikke

deponerede hensættelse. Der kan dog højst fradrages et

beløb beregnet efter stk. 1.

Stk. 3.

Som teknisk rente anvendes grundlagsrenten af

afgiftsårets gennemsnitlige ikke deponerede hensættelse.

Stk. 4.

Depotrenter kan ikke fradrages i afgiftsgrundlaget hos

det afgivende selskab og skal ikke medregnes i det modtagende selskabs

afgiftsgrundlag.

Stk. 5.

Bonus og teknisk rente skal ikke medregnes i det

afgivende selskabs afgiftsgrundlag.

§ 8.2) For de i § 2, stk. 1,

nævnte afgiftspligtige nedsættes afgiftsgrundlaget opgjort efter

§§ 3-7 forholdsmæssigt, således at der ikke betales afgift

af den del, som summen af følgende hensættelser udgør af

passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den

udgiftsførte afgift af årets afkast:

1) livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser

med tillæg af en forholdsmæssig andel af

bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler,

der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af

afgiftsåret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst

præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt

bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en

forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden

på dette tidspunkt bortset fra hensættelser omfattet af nr.

2,

2) hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus

tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 3, og

3) passiver vedrørende forsikrings- og pensionsaftaler med

kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser i det omfang, de heri

indeholdte hensættelser ikke indgår i nr. 1.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte hensættelser og

passiver opgøres ved udgangen af afgiftsåret. Ved

opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om

statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser

vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer

hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i

genforsikring.

Stk. 3.

Hensættelser vedrørende livrenter uden

ret til bonus efter stk. 1, nr. 2, beregnes for hver kontrakt ud fra den

eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er

aftalt inden den 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage

til udgangen af afgiftsåret med en rente svarende til den

gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets

obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på

selskabets obligationer som nævnt i § 10, stk. 3, 1. pkt.,

ved udgangen af afgiftsåret, idet kurserne reguleres efter § 4,

stk. 3, jf. § 24. For hver obligationsserie beregnes en effektiv

rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De

således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit,

idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af

afgiftsåret anvendes som vægte.

Stk. 4.

For medlemmer af pensionskasser, hvor

pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor

pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af

hensættelserne, der er fritaget efter stk. 1, på grundlag af

nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte

medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år,

den pågældende har været medlem af pensionskassen ved

udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har

været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt

skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele

hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte

medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige

ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte

ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 5.

For den sociale pensionsfond og hjælpe- og

understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er

nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den

del af afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af

formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret.

Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct.

årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved

udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af

formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4,

stk. 3. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 4,

stk. 3, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved

udgangen af afgiftsåret.

Stk. 6.

Reserverne ved udgangen af 1982 kan ændres som

følge af efterregulering vedrørende tiden før 1. januar

1983. En sådan ændring omfatter også en heraf afledt

regulering af rentetilskrivningen frem til udgangen af 1982.

Efterreguleringen får ingen virkning for de afgiftsår, for hvilke

der er indgivet endelig opgørelse efter § 14.

Stk. 7.

For Arbejdsmarkedets Tillægspension

opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for

hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn

samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 8.

For Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af

afgiftsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen

ved udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Ved udbetaling

efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen

formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med

værdien af den pågældendes indestående på dette

tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved

udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af

formuen ved udgangen af afgiftsåret opgøres efter § 4,

stk. 3. For aktiver, der ikke er omfattet af § 4, stk. 3, skal

Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved

udgangen af 1982 og ved udgangen af afgiftsåret. Kapitalpensionsfonde

og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter

reglerne i stk. 9, idet dog pantebreve og andre fordringer

opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den

ifølge § 4, stk. 3, regulerede værdi ved udgangen af

afgiftsåret. Fast ejendom opgøres til den kontante

handelsværdi. Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse på

indeståender i disse fonde og ordninger.

Stk. 9.

For de i § 2, stk. 2, nævnte

opsparingsformer fritages en så stor del af afgiftsgrundlaget efter

§§ 3-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af

1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af

afgiftsåret. For værdipapirdepoter udgør værdien af

indeståendet følgende beløb:

a) ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til de i

§ 25, stk. 2, 2. pkt., nævnte gennemsnitlige

anskaffelseskurser, værdien af pantebreve til kurs 85 samt

børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,

aktier og investeringsforeningscertifikater,

b) ved udgangen af afgiftsåret den ifølge § 4,

stk. 3, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt

børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer,

aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 10.

Hvis værdien af indeståendet på en

konto som nævnt i stk. 9 ved udgangen af et afgiftsår er

nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne

udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes

den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb

svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen

finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de

i stk. 8 nævnte fonde og ordninger.

Stk. 11.

Ved overførsel af en forsikrings- eller

pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner

kontantværdien af den del af opsparingen, der er fritaget efter

stk. 1, 4, 8, 9 og 10, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det

beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog

aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved

overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem

forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler

anvendelse.

§ 8 a.8) Reglerne i stk. 2-5

gælder:

1) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager sine aktiver

og passiver som helhed til en anden realrenteafgiftspligtig institution,

2) hvis to eller flere realrenteafgiftspligtige institutioner

sammensmeltes til en ny realrenteafgiftspligtig institution (fusion),

3) hvis en realrenteafgiftspligtig institution spaltes i to eller flere

selvstændige realrenteafgiftspligtige institutioner (fission), og

4) hvis en realrenteafgiftspligtig institution overdrager en

livsforsikringsbestand til en anden realrenteafgiftspligtig institution efter

reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 2.

8) Den fortsættende institution

indtræder (succederer) i den overdragende institutions

afgiftsmæssige stilling, såfremt den første endelige

afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der

påvirkes af successionen, er udformet under denne

forudsætning.

Stk. 3.

Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for

den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i

realrenteafgiftsmæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en

betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at

overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den

fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4.

8) Sammen med den første endelige

afgiftsopgørelse for det første afgiftsår, der

berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og

skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse

med overdragelsen.

§ 9.2) Såfremt den

afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget eller det særskilte

afgiftsgrundlag efter § 10 a, stk. 1, eventuelt nedsat efter

§ 8, bliver negativt, beregnes en negativ afgift med den efter

§ 10, stk. 1, henholdsvis § 10 a, stk. 2, opgjorte sats.

Den negative afgift kan fradrages i afgift efter dette kapitel og afgift

efter kapitel 2 for det pågældende afgiftsår eller de

nærmest efterfølgende fem afgiftsår. Fradrag skal ske i

det tidligst mulige afgiftsår.

§ 10. Afgiften beregnes som en procentdel af den

afgiftspligtige del af afgiftsgrundlaget.

Stk. 2.

Afgiftssatsen findes ved først at beregne

forskellen mellem på den ene side afkastprocenten efter stk. 3-5

og på den anden side prisstigningsprocenten efter stk. 6 ganget

med 1,035 og med tillæg af 3,5 procentpoints. Denne forskel udtrykkes i

procent af afkastprocenten, og den således beregnede procentsats ganges

med 0,99. Herved fremkommer afgiftssatsen. Afgiftssatsen kan dog ikke

overstige 56 pct.

Stk. 3.

Den i stk. 2 nævnte afkastprocent

opgøres årligt på grundlag af følgende effektive

renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer,

konvertible obligationer og præmieobligationer:

a) den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i

livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om

forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4, og

b) den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige

effektive obligationsrente, jf. stk. 5.

c) Afkastprocenten beregnes herefter som summen af den i litra a

nævnte gennemsnitlige rente ganget med 0,9 og den i litra b

nævnte gennemsnitlige effektive obligationsrente ganget med 0,1, idet

denne sum nedsættes med 0,03 procentpoint.

Stk. 4.

Den i stk. 3, litra a, nævnte

gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners

beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før

afgiftsårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente

efter reglerne i litra a-b. De således fundne renter vejes sammen til

renten i stk. 3, litra a, idet institutionernes samlede

kursværdier efter § 4, stk. 3, i hver serie et år

før afgiftsårets begyndelse anvendes som vægte:

a) Til brug for afgiftssatsen i 1984 beregnes en rente for hver

obligationsserie ud fra gennemsnittet af institutionernes anskaffelseskurser

for beholdningerne i serien ved udgangen af 1982 og

amortisationsforløbet efter dette tidspunkt.

b) Til brug for afgiftssatsen i 1985 og følgende afgiftsår

beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede

rente for serien to år før afgiftsårets begyndelse. For

serier, der er lukket to år før afgiftsårets begyndelse,

anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne

rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs

opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for

afgiftsåret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt

svarende til værdien af de i stk. 3, litra a, nævnte

institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år.

Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til

resten af disse institutioners beholdning i serien et år før

afgiftsårets begyndelse reguleret efter § 4, stk. 3, og denne

rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger

købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af

året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af

de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien

i dette år.

Stk. 5.

Den i stk. 3, litra b, nævnte

gennemsnitlige effektive obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit

af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter

i de første syv måneder af året forud for

afgiftsåret af obligationer med en restløbetid på over 5

år.

Stk. 6.

Den i stk. 2 nævnte prisstigningsprocent

beregnes som gennemsnittet af:

a) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.

halvår af året 3 år forud for afgiftsåret er steget i

forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af

året 4 år forud for afgiftsåret,

b) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.

halvår af året 2 år forud for afgiftsåret er steget i

forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af

året 3 år forud for afgiftsåret, og

c) den procent, hvormed det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1.

halvår af året 1 år forud for afgiftsåret er steget i

forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår af

året 2 år forud for afgiftsåret.

Stk. 7.

Afkastprocenten, den gennemsnitlige rente af

obligationsbeholdningerne, den af Københavns Fondsbørs opgjorte

gennemsnitlige effektive obligationsrente og prisstigningsprocenten beregnes

med to decimaler. Afgiftssatsen beregnes som en procent med én

decimal.

§ 10 a.19)

Formueafkast som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 3, af

investeringsbeviser i investeringsforeninger, der ikke er udloddende

investeringsforeninger efter ligningslovens § 16 C, stk. 1,

(akkumulerende investeringsforeninger), udskilles som et særskilt

afgiftsgrundlag.

Stk. 2.

Afgiften beregnes som en procentdel af

afgiftsgrundlaget efter stk. 1 eventuelt nedsat efter § 8.

Procenten beregnes ved at trække investeringsforeningens skatteprocent

fra afgiftssatsen efter § 10, stk. 2. Satsen udgør dog altid

mindst 5 pct.

§ 10 b. Til brug for opgørelsen af

afgiftsgrundlaget foretager investeringsforeningen en opgørelse af den

afgiftspligtige del af udbyttet, jf. § 3 e, stk. 1 og 2. Dette

meddeles til den afgiftspligtige eller pengeinstituttet senest samtidig med

afgiftspligtens indtræden.

§ 11. Såfremt den efter § 10,

stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke

afgift for dette afgiftsår. Såfremt den efter § 10 a,

stk. 2, beregnede afgiftssats bliver nul eller negativ, betales der ikke

afgift af det særskilte afgiftsgrundlag for dette afgiftsår.

Stk. 2.

Overstiger prisstigningsprocenten efter § 10,

stk. 6, afkastprocenten efter § 10, stk. 3, kan en beregnet

negativ afgift fradrages i afgiften i de nærmest følgende fem

afgiftsår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun

overføres til et senere afgiftsår i det omfang, det ikke kan

rummes i et tidligere års afgift.

Stk. 3.

Den negative afgift efter stk. 2 beregnes som en

procent af værdien af aktiver, hvis afkast er afgiftspligtigt efter

§ 3, stk. 1, og § 3 a. Denne procent svarer til forskellen

mellem prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, og

afkastprocenten efter § 10, stk. 3, idet denne forskel dog

nedsættes forholdsmæssigt efter § 8. Aktiverne

opgøres til de værdier, der ligger til grund for

opgørelsen af afgiftspligtigt afkast efter § 4. Værdien af

aktiverne opgøres ved afgiftsårets begyndelse eller ved dets

slutning, hvis denne værdi er mindre.

Kapitel 2

Afgift af aktieafkast m.v.

8)

§ 11a.

8) Af de i § 2 nævnte

livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde samt opsparings- og

pensionsordninger betales afgift til staten på 5 pct. af

følgende former for formueafkast:

1) Afgiftsårets formueafkast som nævnt i § 3, stk. 3, nr.

3-6, af aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, i det

omfang der ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1.

2) Afgiftsårets afkast af investeringsbeviser, i det omfang der

ikke er realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast,

der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

3) Afgiftsårets renter af kontantkonti efter § 2, stk. 2, nr.

1-3, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som

er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det

omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er

realrenteafgiftspligt efter reglerne i kapitel 1, bortset fra afkast, der

modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 3, stk. 3, nr. 2 og 4.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er

afgiftspligtigt efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2. § 3 d finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er

ikke afgiftspligtige af den del af aktieafkastet, der kan henføres til

forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af

pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, til forsikrings- og

pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandsforpligtelser eller til

livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Afkastet

nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne, pensionshensættelserne henholdsvis

hensættelserne vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. § 8,

stk. 3, til de pågældende livsforsikringer, pensionsordninger

henholdsvis livrenter uden ret til bonus og passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af

årets afkast. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, er

ikke afgiftspligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres

til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §

51. Livsforsikringsselskabers afgiftsgrundlag nedsættes med den

procentdel, der svarer til forholdet mellem

livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge

årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte afgift af

årets afkast. Pengeinstitutters afgiftsgrundlag vedrørende

puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til

forholdet mellem puljeindlån vedrørende

børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og

de samlede puljeindlån. § 5 a, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 5. I de tilfælde, hvor en

realrenteafgiftspligtig institution, jf. § 2, stk. 1, indtræder i den

overdragende institutions realrenteafgiftsmæssige status efter § 8 a,

indtræder den også i den overdragende institutions status

vedrørende afgift af aktieafkast.

Stk. 6. Såfremt den afgiftspligtige del af

afgiftsgrundlaget efter stk. 1 bliver negativt, beregnes en negativ afgift

med den i stk. 1 angivne procentsats. Den negative afgift kan fradrages i

afgift for det pågældende afgiftsår efter kapitel 1 eller

for de nærmest efterfølgende fem afgiftsår efter dette

kapitel og kapitel 1. Fradrag skal ske i det tidligst mulige

afgiftsår.

Stk. 7. Skat betalt til fremmed stat, Grønland

eller Færøerne kan fradrages i afgift efter stk. 1 efter

reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

Kapitel 3

Opgørelse, opkrævning m.v.

2)

§ 12.

2) Afgiftspligtige som nævnt i §

2, stk. 1, indgiver senest den 15. december i afgiftsåret en

opgørelse over det forventede afgiftsgrundlag og den afgiftspligtige

del heraf samt afgiften. Realrenteafgift og afgift af aktieafkast

opgøres hver for sig. Af den opgjorte afgift beregnes rente fra den

15. december, jf. dog § 17, til den 31. december i afgiftsåret.

Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente

til brug for realrenteafgiftssatsen for afgiftsåret. Afgiften med

fradrag af den beregnede rente indbetales a conto til den centrale told- og

skatteforvaltning samtidig med indsendelse af opgørelsen.

Skatteministeren kan bestemme, at visse afgiftspligtige fra afgiftsåret

1985 eller senere i stedet skal indbetale a conto-afgift i kvartalsvise

rater. Der skal i denne forbindelse ske tilpasning af forrentningen af

afgiftsbeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af

foreløbig opgørelse ændres.

§ 13. Pengeinstituttet indgiver senest den 15.

december umiddelbart efter afgiftsårets udløb en endelig

opgørelse over afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt

over afgiften for hver af de i § 2, stk. 2, nævnte

afgiftspligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 2,

stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet.

Afgiften indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med

indsendelse af opgørelsen.

Stk. 2.

Pengeinstituttet hæver afgiften med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov på den konto, som

afgiften vedrører, en uge før den sidste rettidige

indbetalingsdag. Pengeinstituttet skal hæve beløbet, selv om der

ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er

knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det

beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen

gældende indlånsrentesats. Pengeinstituttet skal senest 8 uger

efter afgiftens betaling underrette den afgiftspligtige om

afgiftsbeløbet. Er kontoen overtrukket, skal kontohaveren samtidig

have underretning om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

Renteudgifter efter denne lov kan ikke fradrages ved opgørelsen af

kontohaverens skattepligtige indkomst.

§ 14.2) Afgiftspligtige som nævnt

i § 2, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter

afgiftsåret endelig opgørelse over afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for afgiftsåret. Af

forskellen mellem den beregnede endelige afgift og den beregnede a

conto-afgift for afgiftsåret beregnes renter fra den 1. januar i

året efter afgiftsåret, til betaling sker. Skyldige

afgiftsbeløb med tillæg af beregnede renter indbetales til den

centrale told- og skatteforvaltning samtidig med indsendelse af

opgørelsen. Overskydende afgiftsbeløb med tillæg af

renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 10, stk. 3, litra

b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen for året

efter afgiftsåret. Betales afgiften for sent, beregnes denne rente dog

kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 2.

For pensionskasser og pensionsfonde, hvor samtlige

passiver ved udgangen af afgiftsåret ikke overstiger de ifølge

§ 8, stk. 1, nr. 1, opgjorte hensættelser, kan der i stedet

for den i stk. 1 nævnte opgørelse indgives en særlig

erklæring herom attesteret af en statsautoriseret eller registreret

revisor.

§ 15. (Ophævet)

§ 16. Ved ophævelse af de i § 2,

stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af

afgiftsåret skal pengeinstituttet senest 3 måneder efter, at det

har fået kendskab til ophævelsen, indgive en endelig

opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt

af afgiften for det løbende afgiftsår og for det

foregående afgiftsår, hvis der ikke er indgivet endelig

opgørelse for dette. Pengeinstituttet tilbageholder et

tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække afgiften med

tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov. Skyldige

afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4

indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med

indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med

tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Samtidig

med indbetalingen giver pengeinstituttet den afgiftspligtige underretning om

det indbetalte beløb. Ved den endelige opgørelse af

afgiftsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir

for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et

beløb svarende til handelsværdien på

ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over

forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet

påløbne ikke forfaldne renter.

Stk. 2.

2) Når afgiftspligten ophører

for afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, skal der senest 3

måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af

afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf samt af afgiften for det

løbende afgiftsår og for det foregående afgiftsår,

hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige

afgiftsbeløb med tillæg af eventuelle renter efter stk. 4

indbetales til den centrale told- og skatteforvaltning samtidig med

indsendelse af opgørelserne. Overskydende afgiftsbeløb med

tillæg af eventuelle renter efter stk. 4 tilbagebetales. Ved den

endelige opgørelse af afgiftsgrundlaget anses et værdipapir for

afstået på tidspunktet for afgiftspligtens ophør for et

beløb svarende til handelsværdien på

ophørstidspunktet.

Stk. 3.

2) En eventuel saldo ifølge § 4,

stk. 4, eller § 4 c medregnes ved opgørelsen af

realrenteafgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved

ophævelse efter stk. 1 eller ved afgiftspligtens ophør

efter stk. 2. Såfremt der ved ophævelsen eller

ophøret realiseres kursgevinster eller kurstab i forhold til den

senest regulerede kursværdi af obligationer og pantebreve m.v.,

indgår disse ligeledes i realrenteafgiftsgrundlaget. Bliver

realrenteafgiftsgrundlaget negativt, udbetales til ordningen eller

institutionen et beløb svarende til årets afgiftssats ganget med

den beregnede afgiftspligtige del af det negative afgiftsgrundlag. Ved

ophævelse efter stk. 1 eller ved ordningens ophør efter stk. 2

udbetales til ordningen eller institutionen et beløb, der

opgøres som uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter

kapitel 1 ganget med årets realrenteafgiftsprocent henholdsvis

uudnyttet underskud fra de seneste fem år efter kapitel 2 ganget med

afgiftssatsen efter § 11 a.

Stk. 4.

2) Af forskellen mellem den beregnede

endelige afgift og den beregnede a conto-afgift for det foregående

afgiftsår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende

afgiftsår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10,

stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen

for det løbende afgiftsår. Betales afgiften for sent, beregnes

denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig

betaling af afgiften for det løbende afgiftsår beregnes der ikke

renter. Betales afgiften for det foregående eller for det

løbende afgiftsår for sent, anvendes § 19.

§ 17. Hvis den seneste frist for indsendelse af

opgørelse og indbetaling af afgift falder på en helligdag eller

en lørdag, forlænges fristen til den følgende

hverdag.

§ 18. Den centrale told- og skatteforvaltning

kontrollerer opgørelserne og afgiftsberegningerne efter §§ 12-16.

Antager den centrale told- og skatteforvaltning, at afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf vil afvige væsentligt fra de forventede

beløb ifølge opgørelsen efter §§ 12-13, eller anser

den centrale told- og skatteforvaltning den endelige opgørelse eller

beregning efter §§ 13 og 14-16 for urigtig, forelægger

forvaltningen sagen for Ligningsrådet, der kan ændre

opgørelsen og beregningen. Forinden ændringen foretages, skal

der gives den, der har indsendt opgørelsen, lejlighed til at ytre sig

skriftligt eller ved mundtlig forhandling.

Stk. 2.

Den centrale told- og skatteforvaltning underretter

den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af

afgiften og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage

til Landsskatteretten. Pengeinstituttet videresender meddelelsen til den

afgiftspligtige inden 4 uger efter, at pengeinstituttet har modtaget

underretning om afgiftsændringen.

Stk. 3.

Anser en afgiftspligtig kontohaver i et pengeinstitut

den af pengeinstituttet foretagne endelige opgørelse af

afgiftsgrundlaget eller beregning af afgiften for urigtig, kan den

afgiftspligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten

inden 12 uger efter betalingstidspunktet efter §§ 13, 15 og 16,

stk. 1. Kontohaveren skal vedlægge en erklæring fra

pengeinstituttet om beregningen af afgiften og anføre, på hvilke

punkter kontohaveren mener, at afgiften er opgjort forkert, samt

pengeinstituttets kommentarer hertil.

Stk. 4.

Skattestyrelseslovens regler for klage til

Landsskatteretten og indbringelse for domstolene finder tilsvarende

anvendelse på klager over ændringer af den endelige afgift, der

er foretaget af Ligningsrådet, jf. stk. 1 og 2, og klager over

pengeinstituttets opgørelse af afgiften, jf. stk. 3. Klager over

afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af

afgiften forlænges.

Stk. 5.

Medfører en ændring, at et a

conto-afgiftsbeløb eller et endeligt afgiftsbeløb

nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt afgift. Yderligere

afgiftsbeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra den

centrale told- og skatteforvaltning om den ændrede afgift. For konti i

pengeinstitutter finder § 13, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

2) Ændres et afgiftsbeløb,

forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter

afgiftsåret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 10,

stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for realrenteafgiftssatsen

for hvert af de år, forrentningen vedrører. Betales den

yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne

rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

Stk. 7.

Ligningsrådet kan af egen drift eller på

begæring fra den, der har indsendt opgørelsen, tage en tidligere

af Ligningsrådet foretagen ansættelse op til fornyet behandling

og eventuel ændring. Rådet kan ikke ændre en

ansættelse i det omfang, Landsskatteretten i en kendelse har taget

stilling til ansættelsen. Forinden rådet foretager ændring

af en ansættelse, skal der gives den, der har indsendt

opgørelsen, lejlighed til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig

forhandling. Der skal i underretningen til den pågældende om den

ændrede ansættelse gives oplysning om begrundelsen for denne og

om klageadgangen.

§ 19.2) Hvis afgiften med tillæg

eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales

renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer

til den i § 10, stk. 3, litra b, nævnte rente til brug for

realrenteafgiftssatsen for hvert af de år, forrentningen

vedrører.

Stk. 2.

Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i

skattepligtig indkomst.

§ 20.2) Hvis opgørelserne efter

§§ 12-16 ikke indgives rettidigt, kan den centrale told- og

skatteforvaltning forelægge sagen for Ligningsrådet, der

opgør afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf

skønsmæssigt. Forinden ansættelsen foretages, skal der

gives den afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller

pengeinstituttet med konti som nævnt i § 2, stk. 2, lejlighed

til at ytre sig skriftligt eller ved mundtlig forhandling. Der gives den

afgiftspligtige som nævnt i § 2, stk. 1, eller

pengeinstituttet underretning om ansættelsen, begrundelsen for denne og

klageadgangen. Den centrale told- og skatteforvaltning beregner og

opkræver afgiften hos de afgiftspligtige som nævnt i § 2,

stk. 1, og hos pengeinstituttet. Den afgiftspligtige som nævnt i

§ 2, stk. 1, og pengeinstituttet kan indbringe den

skønsmæssige ansættelse for Landsskatteretten inden 8

uger, efter at underretning om den skønsmæssige ansættelse

er modtaget. Skattestyrelseslovens regler for klage til Landsskatteretten og

indbringelse for domstolene finder tilsvarende anvendelse. Klage over

afgiftsændringen medfører ikke, at fristen for indbetaling af

afgiften forlænges.

Stk. 2.

Er afgiften opgjort skønsmæssigt efter

stk. 1, betales renter efter § 19 fra den sidste rettidige

indbetalingsdag efter §§ 12-17, til betaling sker.

Stk. 3.

2) Den centrale told- og skatteforvaltning

kan pålægge de afgiftspligtige som nævnt i § 2,

stk. 1, pengeinstitutter med konti som nævnt i § 2,

stk. 2, og investeringsforeninger inden en nærmere angiven frist

at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med

opgørelsen af afgiften efter §§ 12-16.

Stk. 4.

Indsendes opgørelserne efter §§ 12-16

eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren

pålægge den, der skal indsende opgørelsen, daglige

bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

§ 21. Med bøde straffes den, der

forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2) undlader at indgive opgørelse efter §§ 12-16,

3) undlader at indbetale afgiften rettidigt.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift,

straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2

år.

Stk. 3.

For overtrædelser, der begås af

aktieselskaber, gensidige selskaber og selvejende institutioner eller

lignende, kan der pålægges selskabet m.v. som sådant

bødeansvar.

§ 22. Skønnes en overtrædelse ikke at

ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan

afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender

sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indhold af

anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

§ 23. Når sager om de i § 21

nævnte overtrædelser indbringes for domstolene, behandles de som

politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan anvendes i samme

omfang som i statsadvokatsager.

§ 24. Ved udgangen af 1983 skal afgiftspligtige

efter § 2, stk. 1, opgøre obligationsbeholdningens

anskaffelsessum efter § 4, stk. 3 og 4. I det omfang den nominelle

obligationsbeholdning i hver obligationsserie ikke overstiger beholdningen

ved udgangen af 1982 med fradrag af udtrækninger i 1983, opgøres

anskaffelsessummerne på grundlag af de gennemsnitlige

anskaffelseskurser ved udgangen af 1982, der reguleres frem til udgangen af

1983 i forhold til et års forkortelse af restløbetiden, jf.

§ 4, stk. 3. For den øvrige obligationsbeholdning reguleres

de gennemsnitlige anskaffelseskurser frem til udgangen af 1983 i forhold til

et halvt års forkortelse af restløbetiden, idet

anskaffelseskurserne for obligationer i serier, der åbnes i 1983, dog

kun reguleres i forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende

til halvdelen af seriens åbningsperiode i 1983.

Stk. 2.

For pantebreve og andre fordringer skal

afgiftspligtige efter § 2, stk. 1, opgøre anskaffelsessummen

ved udgangen af 1983 efter § 4, stk. 3 og 4, ud fra

anskaffelseskursen, idet denne reguleres i forhold til et års

forkortelse af restløbetiden for fordringer, der var i beholdningen

ved udgangen af 1982, og i forhold til et halvt års forkortelse af

restløbetiden for fordringer erhvervet i 1983.

Stk. 3.

Såfremt en afgiftspligtig efter § 2,

stk. 1, i 1983 ved salg nedbringer sin nominelle beholdning i en

obligationsserie, skal 70 pct. af kursgevinster og -tab medregnes i den i

§ 4, stk. 4, omhandlede saldo. Kursgevinsten eller -tabet

opgøres som det beløb, hvormed afståelsessummen

overstiger anskaffelsessummen opgjort efter stk. 1, henholdsvis er

mindre end denne.

Stk. 4.

Ved udgangen af 1983 skal kapitalpensionsfonde efter

§ 2, stk. 1, nr. 8, opgøre anskaffelsessummen efter

§ 4, stk. 3 og 4, for obligationer som anført i § 25,

stk. 2-4, og for pantebreve og andre fordringer til handelsværdien

ved udgangen af 1983. Den således opgjorte anskaffelsessum anvendes

tillige i de i stk. 3 omhandlede tilfælde.

§ 25. Afgiftspligtige efter § 2, stk. 2,

skal for værdipapirer, der er anskaffet før 1. januar 1984,

anvende en beregnet anskaffelsessum ved udgangen af 1983 i stedet for den

faktiske anskaffelsessum ved opgørelsen efter § 4, stk. 3 og

4. Den beregnede anskaffelsessum opgøres på grundlag af de i

stk. 2-6 nævnte kurser.

Stk. 2.

For obligationsserier, der var lukket ved udgangen af

1982, benyttes en gennemsnitskurs. Denne kurs beregnes ud fra et gennemsnit

af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i

§ 10, stk. 3, litra a, nævnte afgiftspligtige var i

besiddelse af ved udgangen af 1982. Den gennemsnitlige anskaffelseskurs ved

udgangen af 1982 reguleres dels i forhold til et års forkortelse af

restløbetiden frem til udgangen af 1983, jf. § 4, stk. 3,

dels med værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter

ved udgangen af 1983.

Stk. 3.

For obligationsserier, der var åbne ved udgangen

af 1982, benyttes en kurs, der beregnes som et vejet gennemsnit af kursen

beregnet efter stk. 2, 2. og 3. pkt., og en kurs beregnet ud fra

gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede

køberkurser i 1983. Sidstnævnte kurs reguleres dels i forhold

til et halvt års forkortelse af restløbetiden, dels med

værdien af påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved

udgangen af 1983, og den således beregnede kurs tillægges en

vægt svarende til den nominelle bruttotilgang i serien i 1983.

Førstnævnte kurs tillægges en vægt svarende til

resten af den nominelle cirkulerende masse i serien ved udgangen af 1983.

Stk. 4.

For obligationsserier, der åbnes i 1983,

anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs noterede

køberkurser i 1983, idet den gennemsnitlige kurs reguleres dels i

forhold til en forkortelse af restløbetiden svarende til halvdelen af

seriens åbningsperiode i 1983, dels med værdien af

påløbne, ikke forfaldne kuponrenter ved udgangen af 1983.

Stk. 5.

For certifikater i investeringsforeninger eller i

afdelinger af sådanne foreninger anvendes børskursværdien

ved udgangen af 1983.

Stk. 6.

For pantebreve anvendes kurs 90.

Stk. 7.

For kontantkonti efter § 2, stk. 2, omfatter

afgiftsgrundlaget ikke den del af de i 1984 forfaldne renter, som er

påløbet ved udgangen af 1983.

§ 26. For afgiftsåret 1984 beregnes

prisstigningsprocenten efter § 10, stk. 6, som den procent, hvormed

det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1983 er steget i

forhold til det gennemsnitlige nettoprisindeks for 1. halvår 1982.

§ 27. Hvis der ved indgåelse af en

forsikringsaftale med tilknyttet bonusordning er givet forsikringstageren

oplysning eller tilsagn om en bestemt bonustildeling, som afhænger af

forsikringsselskabets overskud eller forrentning af de opsparede

beløb, er det størrelsen af overskuddet eller forrentningen

efter betaling af afgiften efter denne lov, der danner grundlag for

bonustildelingen.

§ 28. Skatteministeren kan fastsætte de

nærmere regler om lovens administration, herunder:

1) kravene til udskillelsen af de værdipapirer, der er

nævnt i § 3, stk. 2, og § 3, stk. 3, nr. 9,

2) det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af

opgørelsen efter §§ 12-16,

3) forskrifter for, hvilke oplysninger der skal meddeles Told- og

Skattestyrelsen til brug ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget og den

afgiftspligtige del heraf, herunder oplysninger vedrørende

aktiebesiddelser samt afkast, fradrag og værdien af fast ejendom i

koncernforbundne selskaber, jf. § 3 f, samt oplysninger

vedrørende kvoten, jf. §§ 3 b og 3 c, samt den form, i hvilken

disse oplysninger skal gives,

4) forskrifter for, hvilke oplysninger de i § 10, stk. 3,

litra a og b, nævnte institutioner m.v. skal meddele Told- og

Skattestyrelsen til brug ved beregningen af afgiftssatsen, og frister for

afgivelse af disse oplysninger,

5) nærmere regler for beregning af kursværdiændringer

efter § 4, stk. 3 og 4,

6) bestemmelser, hvorefter kursværdiændringer efter

§ 4, stk. 3 og 4, opgøres på en særlig forenklet

måde for værdipapirer tilhørende kontohavere efter

§ 2, stk. 2, nr. 1 og 2, og hvorefter afgiftspligtige efter

§ 2, stk. 1, der ikke er nævnt i § 10, stk. 3,

litra a, kan vælge en tilsvarende opgørelsesmåde,

7) de nærmere regler for opgørelse af stigning eller fald

i værdien af fast ejendom efter § 4 b,

8) regler for omregning af anskaffelsessummer og

afhændelsessummer til kontantværdi efter § 4 b og § 4

c,

9) regler for tilpasningen af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige

del heraf samt af fristen for indsendelse af opgørelse og afgift og

tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et

pengeinstitut, der indgiver endelig opgørelse efter § 13,

stk. 2, samt regler for, hvem det påhviler at indbetale

afgiften,

10) regler for videregivelse af oplysninger mellem institutioner og

pengeinstitutter til brug ved afgiftsberegningen i forbindelse med de i

§ 8, stk. 11, nævnte overførsler,

11) regler for investeringsforeningers oplysningspligt efter § 10

b,

12)3) regler for administrationen af 25 pct.-grænsen i

§ 3 e, stk. 1,

13)3) 20) nærmere

regler til brug for pengeinstituttets beregning og indbetaling af afgiften

vedrørende puljeindlån omfattet af § 3, stk. 3, eller § 11 a,

stk. 1, nr. 3,

14)3) kravene til udskillelsen af de aktiver, der er

nævnt i § 3, stk. 4.

Stk. 2. I forskrifter, der er udfærdiget efter stk.

1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne.

§ 28 a. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere adminstrativ

myndighed.

§ 29. Afgift svares første gang for

afgiftsåret 1984.

§ 30. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 15. september

1999

Ole Stavad

/Carsten Vesterø Jensen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsårene

1995-96, 1996/97 og 1997/98. Bemærkningerne om ikrafttrædelses-

og overgangsbestemmelser for tidligere ændringer i

realrenteafgiftsloven er kun medtaget i det omfang, de skønnes at have

betydning. Loven er ophævet med virkning fra og med afgiftsåret

2000, jf. § 4 og § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.

2) Lovens titel, overskrifterne i kapitel

1 og kapitel 3, og bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 4, § 3, stk. 3, nr. 7, 8

og 13, § 8, stk. 1, § 9, § 12, 1. og 3. pkt., § 14, stk. 1, § 16, stk. 2, 3

og 4, § 18, stk. 6, § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1 og 3, i den her

anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og har

virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr.

429 af 26. juni 1998.

3) Bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 1,

2, 8 og 9, § 2, stk. 2, § 5, stk. 2, og § 28, stk. 1, nr. 12, i den her

anførte affattelse og indsættelsen af § 2, stk. 1, nr. 10, § 3,

stk. 4, § 3 a, stk. 3, § 5, stk. 3-5, og § 28, stk. 1, nr. 13 og 14,

trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med

afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1, 7, 9 og 10, i lov nr. 429 af 26.

juni 1998. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i

§ 2, stk. 1, nr. 1 og 2, og pengeinstitutter m.v., som nævnt i § 2,

stk. 1, nr. 10, der er hjemmehørende i udlandet, på

Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet

afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan dog

vælge i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven at anvende reglerne

i pensionsafkastbeskatningsloven (lov nr. 428 af 26. juni 1998) fra og med

afgiftsåret 1999. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter

realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i

stedet for satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, jf. § 6, stk. 9

og 10, i lov nr. 429 af 26. juni 1998. § 28, stk. 1, nr. 13, er fejlagtigt

affattet med en henvisning til § 3, stk. 3, som skulle være til § 3,

stk. 2, jf. tillige note 20.

4) Uanset § 2, stk. 1, nr. 10,

påhviler afgiftspligten ikke pengeinstitutter, der er

hjemmehørende her i landet eller udøver pengeinstitutvirksomhed

her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse

til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, og kreditinstitutter, der

efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske

Fællesskaber udøver pengeinstitutvirksomhed her i landet gennem

en filial, jf. lov om banker og sparekasser § 6 a, stk. 1-4, samt andre

institutioner, der har opnået godkendelse efter

pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12, i det omfang pengeinstituttet m.v.

udbyder puljeindlån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk. 1, nr.

3, jf. § 8, stk. 5, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2,

i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning for

afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december

1998.

5) Uanset § 2, stk. 2, påhviler

afgiftspligten endvidere indehaverne af følgende konti her i landet:

1) pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13, 2)

rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, 3)

selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende

skattebegustigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2.

juni 1998, 4) indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15 og 5) konti

efter pensionsbeskatningslovens § 42, jf. § 8, stk. 6, i lov nr. 430 af 26.

juni 1998 som indsat ved § 1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998.

Ovenstående har virkning for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i

lov nr. 1027 af 23. december 1998.

6) Bestemmelsen i § 2, stk. 2, nr. 3, i

den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998, og

har virkning for selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51

og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der oprettes den 2.

juni 1998 eller senere, jf. § 6, stk. 1 og 5, i lov nr. 429 af 26. juni

1998.

7) Bestemmelsen i § 3, stk. 1, nr. 2 a, i

den her anførte affattelse samt indsættelsen af § 3, stk. 3, nr.

5 a, og § 6, stk. 4, trådte i kraft den 12. juni 1997 og har virkning

fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 12, stk. 1 og 6, i lov nr. 440 af

10. juni 1997.

8) Bestemmelserne i § 3, stk. 1, nr. 5, §

8 a, stk. 2 og 4, i den her anførte affattelse, indsættelsen af

§ 3, stk. 3, nr. 11 a, og § 11 a, samt ophævelsen af § 8 a, stk. 5,

trådte i kraft den 28. juni 1998, og har virkning fra og med den 2.

juni 1998, jf. § 6, stk. 1 og 6, i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

9) § 3, stk. 2, og § 4, stk. 5, i den her

anførte affattelse samt indsættelsen af § 3 c, stk. 7,

trådte i kraft den 28. juni 1998, jf. § 6, stk. 1, i lov nr. 429 af 26.

juni 1998.

10) Uanset § 3, stk. 3, nr. 2 og 4, er

rentetillæg og indekstillæg vedrørende indeksobligationer

udstedt af danske realkreditinstitutter, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Danmarks Skibskreditfond, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark samt

urealiserede ændringer i kursværdien og realiserede kursgevinster

og -tab af sådanne værdipapirer i afgiftsåret 1999 alene

undtaget fra afgiftsgrundlaget, såfremt de nævnte indtægter

og indekstillæg samt urealiserede ændringer i kursværdien

og realiserede kursgevinster og -tab hidrører fra

obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december

1998, jf. § 8, stk. 8, i lov nr. 430 af 26. juni 1998 som indsat ved § 3, nr.

2, i lov nr. 1054 af 23. december 1998. Det bemærkes, at lov nr. 1054

af 23. december 1998 er vedtaget af Folketinget før lov nr. 1027 af

samme dato, og at den indbyrdes rækkefølge af stykkerne i § 8 i

lov nr. 430 af 26. juni 1998 fremgår af formuleringen af § 1, nr. 2, i

lov nr. 1027 af 23. december 1998.

11) Bestemmelsen i § 3 c, stk. 6, i den

her anførte affattelse samt § 3 b, trådte i kraft den 1. januar

1998 og har virkning for byggeri, der påbegyndes i afgiftsåret

1998 og senere år, jf. § 10, stk. 1 og 2, i lov nr. 382 af 10. juni

1997. Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden

afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 1-3, jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for

afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b,

stk. 1, nr. 1-3, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni 1997.

Ved anvendelse af lovens §§ 3 b og 3 c sidestilles ejendomme, som inden

afgiftsåret 1998 var omfattet af lovens § 3 b, stk. 1, nr. 4, jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, med ejendomme, der for

afgiftsåret 1998 og senere afgiftsår er omfattet af lovens § 3 b,

stk. 1, nr. 4, som affattet ved § 9, nr. 1, i lov nr. 382 af 10. juni

1997.

12) § 3 e, stk. 1, 1. pkt., (bortset

fra afgiftsfriheden for foreningens administrationsbygning og afgiftspligten

af § 3 a-aktier) og indsættelsen af stk. 4 trådte i kraft

den 24. maj 1996 og har virkning for investeringsforeningernes anskaffelser

efter 1. januar 1997. Henvisningen til § 3 a i § 3 e, stk. 2, 2.

pkt., og opregningen i lovens § 3 e, stk. 1, 1. pkt., af aktier som

nævnt i lovens § 3 a blandt de aktiver, der medfører

afgiftspligt af kursgevinster, trådte i kraft den 24. maj 1996 og har

virkning for investeringsforeningens anskaffelser efter 1. januar 1996. § 3

e, stk. 2, 1. og 2. pkt., samt stk. 3 i den her anførte affattelse og

opregningen af foreningens administrationsbygning i lovens § 3 e, stk. 1, 1.

pkt., blandt aktiver, der ikke medfører afgiftspligt af kursgevinster,

trådte i kraft den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret

1995 og senere afgiftsår. § 3 e, stk. 2, 3. pkt., trådte i kraft

den 24. maj 1996 og har virkning for afgiftsåret 1996 og senere

afgiftsår. Lovens § 3 e, stk. 3, som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995, gælder

også for afgiftsåret 1995. Der henvises til § 11, stk. 1 og 8, i

lov nr. 399 af 22. maj 1996. § 3 e, stk. 1 og 2, i den her anførte

affattelse trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med

afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni

1998.

13) § 3 f, stk. 3, 3. og 4. pkt., og

stk. 4, er ændret den 24. maj 1996 med virkning for afgiftsåret

1996 og senere afgiftsår, jf. § 11, stk. 1 og 8, i lov nr. 399 af

22. maj 1996. § 3 f, stk. 1-5, og stk. 7-12, der bliver stk. 6-11, i den

her anførte affattelse, samt ophævelsen af § 3 f, stk. 6,

trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med

afgiftsåret 1999, jf. § 6, stk. 1 og 7, i lov nr. 429 af 26. juni

1998.

14) § 4 b, stk. 1, trådte i den her

anførte affattelse i kraft den 19. maj 1994 og har virkning for

afgiftsåret 1999 og senere afgiftsår, jf. § 9, stk. 1 og 6, i lov

nr. 378 af 18. maj 1994. For afgiftsårene 1995-1998 finder reglen i § 4

b, stk. 1, som affattet i lovbekendtgørelse nr. 702 af 2. september

1993, anvendelse.

15) § 4 e er indsat ved lov nr. 440 af

10. juni 1997 med virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf.

nævnte lovs § 12, stk. 6. § 4 e, 3. pkt., er ændret ved lov nr.

429 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998

og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. nævnte lovs § 6,

stk. 1 og 4.

16) § 5 a er ændret ved lov nr.

1219 af 27. december 1996. Ændringen trådte i kraft den 29.

december 1996 og havde virkning fra og med indkomståret 1997. § 5 a er

nyaffattet ved lov nr. 414 af 26. juni 1998. Ændringen får ikke

virkning, idet § 5 a atter er nyaffattet ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. §

5 a i den her anførte affattelse trådte i kraft den 28. juni

1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4,

i lov nr. 429 af 26. juni 1998.

17) § 6, stk. 1, 3. pkt., er ændret

ved lov nr. 420 af 26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den

28. juni 1998 og har virkning fra og med afgiftsåret 1998, jf.

nævnte lovs § 3, stk. 1. § 6, stk. 1, er nyaffattet ved lov nr. 429 af

26. juni 1998. Ændringen trådte i kraft den 28. juni 1998 og har

virkning fra og med afgiftsåret 1999, jf. nævnte lovs § 6, stk. 1

og 7.

18) Uanset § 6, stk. 2, kan den

skattepligtige indkomst for afgiftsåret 1999 ved beregningen efter § 6,

stk. 1 og 2, ikke indgå med større beløb end

gennemsnittet af de skattepligtige indkomster de forudgående tre

indkomstår, såfremt afgiftssatsen beregnet efter

realrenteafgiftslovens § 10 overstiger 32 pct., jf. § 8, stk. 9, i lov nr.

430 af 23. juni 1998, som indsat ved § 6, nr. 2, i lov nr. 910 af 16.

december 1998.

19) § 10 a, stk. 1, i den her

anførte affattelse trådte i kraft den 24. maj 1996 og har

virkning fra og med afgiftsåret 1996, jf. § 11, stk. 2 og 8, i lov nr.

399 af 22. maj 1996. § 10 a, stk. 2, i den her anførte affattelse

trådte i kraft den 28. juni 1998 og har virkning fra og med

afgiftsåret 1998, jf. § 6, stk. 1 og 4, i lov nr. 429 af 26. juni

1998.

20) Uanset § 28,

stk. 1, nr. 13, kan skatteministeren ikke fastsætte nærmere

regler for pengeinstitutters beregning og indbetaling af afgiften

vedrørende puljelån omfattet af § 3, stk. 2, eller § 11 a, stk.

1, nr. 3, jf. § 8, stk. 7, i lov nr. 430 af 26. juni 1998, som indsat ved §

1, nr. 2, i lov nr. 1027 af 23. december 1998. Ovenstående har virkning

for afgiftsåret 1999, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1027 af 23. december

1998.

Lignende dokumenter