Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Ikke gældende siden 29. august 2002 LBK nr 796 af 10/09/2001LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet21. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 190 afgørelser

Retsinformation 183, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om beskatning af

fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v.

(aktieavancebeskatningsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om beskatning af fortjeneste ved

afståelse af aktier m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 844 af 4.

september 2000, med de ændringer, der følger af § 2 i lov

nr. 1283 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1285 af 20. december 2000,

§ 3 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 1294 af 20.

december 2000 og § 4 i lov nr. 484 af 7. juni 2001.2)

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende

anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, konvertible

obligationer, omsættelige investeringsforeningsbeviser og lignende

værdipapirer.

Stk. 2.

3) Fortjeneste

eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige almindelige indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme

gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til

aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet reglerne i denne lov dog

ikke finder anvendelse for tegningsretter til aktier, der er omfattet af

ligningslovens § 28. Tegningsret til aktier som nævnt i § 5,

stk. 3 og 4, § 6, stk. 4, og § 13 a, stk. 13,

omfatter kun ret til tegning af aktier til en kurs, der på tidspunktet

for tildelingen af tegningsretten er lavere end markedskursen. Såfremt

der tegnes aktier til markedskursen eller en kurs, der er højere end

markedskursen, anses de hidtidige aktionærer ikke for at have

afstået en tegningsret.

Stk. 3.

Fortjeneste eller tab ved udlodning af

Læs alt

likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsforeninger

m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses,

behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Dette gælder

dog ikke ved udlodning af likvidationsprovenu, som er skattepligtigt for

foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4,

og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

Stk. 4.

Skattepligten påhviler personer,

dødsboer, selskaber og skattepligtige efter lov om beskatning af

fonde, visse foreninger og institutter m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis

konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er

skattepligtige her i landet. Det samme gælder andre foreninger m.v. i

det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres

erhvervsmæssige virksomhed.

Stk. 5.

Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor

hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16 B skal

medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst,

når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt,

der ligger mindre end tre år forud for afståelsen.

Stk. 2.

Tab ved afståelse af aktier på et

tidspunkt, der ligger mindre end tre år efter erhvervelsen, kan i de

tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været skattepligtig

efter stk. 1, fradrages i indkomstårets fortjeneste efter

stk. 1. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det

overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem

efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun

overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det

ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et

tidligere indkomstår. Overstiger en ægtefælles samlede tab

de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i

indkomståret overføres til fradrag i den anden

ægtefælles fortjenester efter stk. 1, såfremt

ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf.

kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt.

overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester

ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår,

hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved

afståelse af aktier i det pågældende indkomstår.

Stk. 3.

Fortjeneste og tab opgøres efter § 5.

Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter

§ 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf.

ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab

efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og

3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som

har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres

fortjeneste og tab efter § 3.

§ 2 a. Fortjeneste ved afståelse af aktier

udstedt af selskaber m.v., der er eller har været hjemmehørende

i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, herunder

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det må

antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har

været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske beskatningsregler.

Stk. 2.

Endvidere medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i

selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller

har ejet aktier i selskaber m.v., der er eller har været

hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i

Grønland, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages,

1) at virksomheden i selskabet m.v. i væsentlig grad har

været af finansiel karakter, jf. selskabsskattelovens § 32,

stk. 2, og

2) at det samlede afkast heraf er beskattet væsentlig lavere end

efter danske regler, og

3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte selskab m.v. samlet

beskattes med en procentsats, der er væsentligt lavere end den i

selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte.

Stk. 3.

Fortjeneste ved afståelse af aktier som

nævnt i stk. 1 og 2 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 4.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 og 2,

finder §§ 2, 2 e og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse i de i § 3 nævnte tilfælde.

Stk. 5.

Hvis et selskab har indgået aftale om skattesats

eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er

hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den

pågældende stat er indrettet efter, hvor ejerne af kapitalandele

i selskabet er hjemmehørende, anses betingelserne i stk. 1, nr.

2, og stk. 2, nr. 2, for opfyldt.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke

anvendelse, når indkomsten i det selskab, der har udstedt aktierne,

uafbrudt siden aktiernes erhvervelse eller i en sammenhængende periode

på mindst tre år umiddelbart forud for afståelsen har

været

1) undergivet beskatning efter selskabskattelovens § 32,

fondsbeskatningslovens § 12 eller ligningslovens § 16 H eller

2) beskattet her i landet i medfør af selskabsskattelovens

§ 1 eller

3) undergivet en beskatning i udlandet, der ikke i væsentlig grad

afviger fra reglerne her i landet, eller

4) undergivet beskatning i en hvilken som helst kombination af nr.

1-3.

Stk. 7.

Stk. 6, nr. 2-4, finder kun

anvendelse, såfremt den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret

eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf.

selskabsskattelovens § 32, stk. 1, eller ligningslovens § 16

H.

Stk. 8.

Såfremt de i stk. 6 og 7 nævnte

betingelser er opfyldt, behandles aktierne i alle henseender som aktier, der

ikke er omfattet af eller nævnt i stk. 1 og 2.

§ 2 b. Ved opgørelse af den skattepligtige

indkomst medregnes fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu

i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1,

nr. 3, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori

andelsforeningen endeligt opløses.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af

andelsbeviser eller andele i andelsforeninger som nævnt i stk. 1

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis

andelsbeviset m.v. afstås den 22. maj 1987 eller senere.

Stk. 3.

Fortjenesten eller tabet opgøres efter

stk. 1 som forskellen mellem likvidationsprovenuet og anskaffelsessummen

og efter stk. 2 som forskellen mellem afståelsessummen og

anskaffelsessummen for de pågældende andelsbeviser m.v. § 6,

stk. 7 og 8, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

I tilfælde, der omfattes af stk. 1 eller

stk. 2, finder reglerne i § 2, § 2 a, § 2 c, §§ 3-9

og § 13 ikke anvendelse.

Stk. 5.

Fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser m.v.

omfattes ikke af stk. 2-4, hvis andelsforeningen er stiftet før

den 22. maj 1987 og afståelsen ikke er sket for at undgå

beskatning efter stk. 1.

§ 2 c.4)

Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de

pågældende aktier er erhvervet for lånte midler og det

pågældende selskab i det væsentlige må antages at

indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering

eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets

overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed

kan opgøres på forhånd.

Stk. 2.

Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1

anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med

erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart

misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige

virksomhed eller privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig

kredit ligestilles med lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter

vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis

uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og

skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det

pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse,

hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat

vedrørende lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved

afståelse af aktierne, under et er negativt efter skat selv uden

beskatning efter stk. 1.

Stk. 4.

Fortjeneste ved afståelse af aktier som

nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.

Stk. 5.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1,

finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i

de i §§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 d. Fortjeneste ved afståelse af

omsættelige beviser for indskud i udloddende investeringsforeninger,

jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen

af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis

investeringsforeningen ifølge sine vedtægter er forpligtet til

udelukkende at anbringe aktivmassen i foreningens administrationsbygning og i

aktier m.v. som omhandlet i denne lov, dog ikke aktier som omhandlet i

§ 2 a og konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne,

og til højst at foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser

på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme

på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse. Ved anbringelse

på sikret basis i aktiver som nævnt i kursgevinstlovens

§§ 29-33 og kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i

de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets

bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers

anvendelse af afledte instrumenter. Anbringelse på anfordringskonto

sidestilles med kontanter. Hvis investeringsforeningens anbringelser i

aktiver overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride

de i 2. pkt. anførte grænser, og det ved overskridelse af den i

2. pkt. nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem

på hinanden følgende bankdage, finder 1. pkt. anvendelse, jf.

dog stk. 2. Der ses dog bort fra overskridelser af den i 2. pkt.

nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en

måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i

forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra

overskridelser af den i 2. pkt. nævnte grænse på 25 pct.,

hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes

investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Ved

opgørelserne i relation til den i 2. pkt. nævnte grænse

på 25 pct. medregnes aktiver som omhandlet i kursgevinstlovens

§§ 29-33 med værdien af det underliggende aktiv.

Stk. 2.

Hvis en forening, der er omfattet af stk. 1, 2.

pkt., erhverver en aktie som omhandlet i § 2 a, medfører denne

erhvervelse først, at stk. 1, 1. pkt., finder anvendelse fra det

tidspunkt, hvor foreningen vidste eller burde vide, at aktien var omfattet af

§ 2 a.

Stk. 3.

3) Skattepligtige efter selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 1-2 f og 3 a-5 b eller fondsbeskatningsloven kan

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved

afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når

det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible

obligationer og retten til at tegne sådanne. 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at investere i fordringer har

anbragt en del af midlerne i aktier i det administrationsselskab, som

forestår investeringsforeningens administration, i foreningens

administrationsbygning og i finansielle kontrakter omfattet af

kursgevinstloven, dog forudsat at det godtgøres, at

investeringsforeningens anvendelse af finansielle kontrakter opfylder

reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers

og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter.

Stk. 4.

Skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller

dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af

investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det

godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i

fordringer i fremmed valuta som omhandlet i kursgevinstlovens § 16, 1.

pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor investeringsforeningen ud over at

investere i fordringer i fremmed valuta har anbragt en del af midlerne i

aktier i det administrationsselskab, som forestår

investeringsforeningens administration, i foreningens administrationsbygning

og i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven, dog forudsat at

investeringsforeningen er omfattet af direktiv 85/611/ EØF og det

godtgøres, at investeringsforeningens anvendelse af finansielle

kontrakter opfylder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om

investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte

instrumenter.

Stk. 5.

Fortjeneste og tab efter stk. 1-4 opgøres

efter reglerne i § 6.

Stk. 6.

I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-4,

finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse i

de i §§ 2 a, 2 c og 3 nævnte tilfælde.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte de nærmere

regler om administrationen af den i stk. 1, 2. pkt., nævnte

grænse på 25 pct.

§ 2 e. Fortjeneste og tab ved afståelse af

aktier, som en person har modtaget som vederlag ved afhændelse af et

forsknings- eller udviklingsarbejde, jf. ligningslovens § 27 E,

stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Stk. 2.

Fortjeneste og tab efter stk. 1 opgøres

efter § 6.

Stk. 3.

I tilfælde omfattet af stk. 1 finder

§§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i

§§ 2 a og 3 nævnte tilfælde.

§ 2 f.5)

Fortjeneste og tab på investeringsbeviser udstedt af

akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 6, medregnes ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst. For skattepligtige, der ikke er omfattet af

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 7,

medregnes kun fortjeneste. Fortjeneste og tab opgøres efter reglerne i

§ 3, stk. 4, (lagerprincippet). I øvrigt finder

bestemmelserne i §§ 2-8 og 11 ikke anvendelse.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige

indkomst.

Stk. 2.

6) For de i

stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som

forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede

anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en

forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier

(realisationsprincippet). Den skattepligtige kan dog i stedet én gang

for alle vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på

beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet).

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for

opgørelser efter 1. og 2. pkt.

Stk. 3.

Såfremt den skattepligtige vælger at

anvende realisationsprincippet, finder reglerne i lovens § 6,

stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Såfremt den skattepligtige vælger at

anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets fortjeneste eller

tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets

slutning og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For

aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes

anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets

begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets

løb, anvendes afståelsessummen i stedet for aktiernes

værdi ved indkomstårets slutning.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 6, stk. 6-8, finder

tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier

på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen

af aktierne, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

almindelige indkomst, jf. dog stk. 2 og 6.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for skattepligtige

efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,

stk. 2, hvis aktierne ved afståelsen er børsnoterede. Ved

børsnoterede aktier forstås aktier, som er noteret på en

fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en

børs, der er medlem eller associeret medlem af Federation

Internationale des Bourses de Valeurs (FIBV). Det er dog en betingelse for

skattefritagelse, at kursværdien af den skattepligtiges samlede

beholdning af børsnoterede aktier ikke inden for de seneste tre

år har oversteget 83.300 kr. ved udløbet af et indkomstår,

umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart efter en

erhvervelse af aktier af den omhandlede art. Har den skattepligtige for hele

det pågældende indkomstår været samlevende med en

ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes

ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier.

Beløbsgrænsen efter 3. pkt. udgør i dette tilfælde

166.600 kr. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald anses

samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af det

indkomstår, i hvilket dødsfaldet har fundet sted.

Beløbene i 3. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens

§ 20.

Stk. 3.

Tab ved afståelse af børsnoterede aktier

på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen

af aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have

været skattepligtig efter stk. 1, fradrages i indkomstårets

fortjeneste efter stk. 1 på børsnoterede aktier. § 2,

stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Tab ved afståelse af unoterede aktier på

et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af

aktierne, kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville have været

skattepligtig efter stk. 1, fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige almindelige indkomst.

Stk. 5.

Stk. 4 finder ikke anvendelse for aktier, som i

den skattepligtiges besiddelsestid har været børsnoterede, hvis

fortjeneste eller tab ved en afståelse på tidspunktet for

overgangen fra børsnoterede til unoterede ikke ville have været

omfattet af stk. 1 eller 3.

Stk. 6.

Stk. 1, 3 og 4 finder ikke anvendelse på

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 f og

3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse

på de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse

af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede

tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne

beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier.

Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr.

Stk. 2.

Hvis en aktionær ejer aktier med samme

rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de

først erhvervede aktier for de først afståede.

Stk. 3.

Aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af tildelte

aktieretter eller tegningsretter, anses for erhvervet samtidig med den eller

de moderaktier, som de nævnte aktieretter eller tegningsretter knytter

sig til.

Stk. 4.

Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af

aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med

moderaktien.

Stk. 5.

§ 6, stk. 7 og 8, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 6. Fortjeneste eller tab ved afståelse af

aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., § 2 a,

§ 2 c, § 2 d, § 2 e og § 4 omhandlede tilfælde

efter reglerne i stk. 2-6. I de i §§ 2 og 4 omhandlede

tilfælde tages for skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 og

2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3, ved

opgørelser efter stk. 2 og 3 ikke hensyn til børsnoterede

aktier, som den skattepligtige har erhvervet mindre end tre år forud

for afståelsen.

Stk. 2.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de

pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er

erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal

erlægges i forbindelse med aktietegningen.

Stk. 3.

Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i

et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen

forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den

skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor

afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en

pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne

værdi. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling

henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved

opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af

den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold

værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af

aktierne fordeles efter foranstående regler.

Stk. 4.

Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den

skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,

anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de

nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2,

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5.

Fortjeneste ved afståelse af aktier, der skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst

efter § 2 a, forhøjes med 1 pct. for hvert års

besiddelsestid dog mindst 10 pct. Perioder, hvor besidderen af aktier er

undergivet tvungen sambeskatning med det udstedende selskab, jf.

selskabsskattelovens § 32, medregnes ikke ved beregningen af

tillægget efter 1. pkt.

Stk. 6.

For selskaber m.v. kan tab ved afståelse af

aktier kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de

pågældende aktier, som selskabet m.v. har været fritaget

for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens

§ 13, stk. 1, nr. 2 og 3. Tab ved afståelse af aktier, hvor

selskabet har været fritaget for at medregne en del af udbytterne ved

indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3

kan kun fradrages med det beløb, hvormed tabet overstiger den del af

udbytterne, som ikke er blevet medregnet ved indkomstopgørelsen.

Stk. 7.

I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en

fordring sker i forbindelse med et kapitalindskud til skyldneren eller til et

selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen, reduceres anskaffelsessummen for de herved erhvervede

aktier med det beløb, hvormed den indfriede fordrings pålydende

overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved

opgørelsen af reduktionen ses bort fra det foretagne kapitalindskud.

Reduktionen foretages, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte

foretages:

1) Af kreditor for fordringen eller kreditors

ægtefælle.

2) Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50

pct. af stemmerne.

3) Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle

direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct.

af stemmerne.

4) Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

5) Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v.,

der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning til kautionisten.

6) Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af

personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte tilknytning

til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at

fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at

være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 8.

Stk. 7 finder alene anvendelse, såfremt et

eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for

den indfriede fordring ikke ville være fradragsberettiget for kreditor

eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende

gælder for en tidligere kreditor eller kautionist for den

pågældende fordring, når fordringens eller

kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at være sket i

forbindelse med kapitalindskuddet.

Stk. 9.

Udloddede beløb fra et anpartsselskab, som i

medfør af ligningslovens § 16 A, stk. 8, ikke er medregnet

ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst,

fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten

af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold

værende anparter.

§ 7. Hvis kursværdien af den skattepligtiges

beholdning af børsnoterede aktier ved udløbet af et

indkomstår, umiddelbart før en afståelse eller umiddelbart

efter en erhvervelse af børsnoterede aktier overstiger 83.300 kr.,

mens kursværdien på det senest forudgående af de

nævnte tidspunkter var på 83.300 kr. eller derunder, anses

børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet tre år

eller mere forud for det tidspunkt, hvor kursværdien overstiger 83.300

kr., for erhvervet for aktiernes kursværdi på sidstnævnte

tidspunkt. 1. pkt. finder dog alene anvendelse, hvis den skattepligtige

opfyldte betingelsen for skattefritagelse i § 4, stk. 2,

umiddelbart forud for det tidspunkt, hvor kursværdien som nævnt i

1. pkt. overstiger 83.300 kr. § 4, stk. 2, 4.-7. pkt., finder

tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse for aktier, som

ikke var børsnoterede på det senest forudgående af de i 1.

pkt. nævnte tidspunkter.

Stk. 2.

Hvis en aktie overgår fra børsnoteret til

unoteret på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter

erhvervelsen af aktien, og fortjeneste eller tab ved en afståelse af

aktien på førstnævnte tidspunkt ikke ville have

været omfattet af § 4, stk. 1 eller 3, anses aktien ved en

senere opgørelse af en fortjeneste eller et tab for erhvervet for

aktiens kursværdi på tidspunktet for overgangen fra

børsnoteret til unoteret.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for aktier som

nævnt i §§ 2 a-3.

§ 7 a. Skattepligtige, der afstår aktier med

fortjeneste, og hvor fortjeneste eller tab ved en eventuel afståelse af

disse aktier den 18. maj 1993 skulle have været opgjort efter § 6,

jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret

ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, kan opnå et nedslag ved

opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste på de

pågældende aktier. Tilsvarende gælder ved opgørelsen

af fortjeneste på eventuelle fondsaktier eller aktieretter, som er

tildelt den skattepligtige på grundlag af de pågældende

aktier. Der beregnes ikke nedslag i fortjeneste på aktier omfattet af

§ 2 a eller § 2 c.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

pågældende alene skulle have opgjort fortjenesten i kraft af

§ 6, stk. 6, i den i stk. 1 nævnte

lovbekendtgørelse.

Stk. 3.

Nedslag efter stk. 1 beregnes med 1 pct. pr.

år, den skattepligtige har ejet de pågældende aktier forud

for udløbet af indkomståret 1998. Nedslaget kan højst

udgøre 25 pct. Overdrages eller udloddes aktierne med

skattemæssig succession, jf. § 11 og dødsboskattelovens

§ 36, anvendes aktiernes værdi ved overdragelsen eller udlodningen

i stedet for afståelsessummen ved beregningen af nedslaget.

Stk. 4.

Er aktierne erhvervet på forskellige

tidspunkter, fordeles fortjenesten ved beregningen af nedslaget for ejertid

forholdsmæssigt mellem aktierne. Hvis aktierne har en pålydende

værdi, foretages fordelingen på grundlag af denne værdi.

Afstås en del af aktierne i samme selskab, anses de først

erhvervede aktier for først afstået.

§ 8. (Ophævet).

§ 9. Overdragelse og erhvervelse af aktier ved

gave eller arveforskud betragtes som henholdsvis afståelse og

anskaffelse. Som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum anvendes den

værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller

indkomstskat i forbindelse med gaven eller arveforskuddet. Er overdragelsen

eller erhvervelsen ikke gaveafgiftspligtig eller indkomstskattepligtig,

benyttes i stedet værdien i handel og vandel på

overdragelsestidspunktet.

Stk. 2.

Erstatnings- og forsikringssummer sidestilles i denne

lov med salgssummer.

Stk. 3.

Indskud af aktier og tegningsret til aktier i en

rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i

pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

samt indskud af aktier og tegningsret til aktier i en boligopsparingsordning,

der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.

Som afståelsessum anses værdien på det tidspunkt, hvor

indskuddet foretages.

Stk. 4.

Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en

rateopsparing i pensionsøjemed, fra en opsparing i

pensionsøjemed, fra en selvpensioneringsordning, fra en

børneopsparingsordning eller en boligopsparingsordning som nævnt

i stk. 3 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses

værdien på udlodningstidspunktet.

§ 10. (Ophævet).

§ 11.7) Ved

overdragelse i levende live af aktier, kan parterne i overdragelsen anvende

reglerne i stk. 5-7 under følgende betingelser, jf. dog

stk. 8:

1. Overdragelsen sker til børn, børnebørn,

søskende, søskendes børn eller søskendes

børnebørn. Adoptivforhold og stedbarnsforhold sidestilles med

naturligt slægtskabsforhold.

2. Der er tale om hovedaktionæraktier, jf. stk. 2-4.

3. Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 15 pct. af

stemmeværdien.

4. Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i

væsentligt omfang består i udlejning af fast ejendom, besiddelse

af kontanter, værdipapirer eller lignende, jf. stk. 9.

Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens § 33,

stk. 1 og 7, anses i denne forbindelse ikke som udlejning af fast

ejendom.

5. Aktierne er ikke omfattet af §§ 2 a og 2 c.

6. Hvis der indgår børsnoterede aktier omfattet af

§§ 2 eller 4 i overdragelsen, gælder stk. 5-7 kun for den

dels vedkommende, der overstiger en kursværdi på 83.300 kr.

reguleret efter personskattelovens § 20. Hvis anskaffelsessummerne for

aktierne vedrører forskellige tidspunkter, anses de senest erhvervede

aktier for fortrinsvis at indgå i den del af overdragelsen, der

omfattes af stk. 5-7.

Stk. 2.

Som hovedaktionæraktier anses aktier eller

anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt

inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af

aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode

har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne

er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed

efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for

hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget

tidspunkt inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25

pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere

end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i

et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.

Stk. 3.

Ved afgørelsen af, om den skattepligtige,

herunder den skattepligtiges dødsbo, ejer eller har ejet mindst 25

pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der

samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold

sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier tilhørende

en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds

og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt.

nævnte personkreds har afstået før ægteskabets

indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som

tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den

nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har

haft en bestemmende indflydelse.

Stk. 4.

Konvertible obligationer medregnes ikke ved

afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 2 og 3 ejer eller

har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har

rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af

aktiekapitalen.

Stk. 5.

Fortjeneste ved overdragelsen beskattes ikke hos

overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige

stilling ved overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår

erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens

fortjeneste eller tab ved afståelse af aktierne behandles aktierne som

anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev

anskaffet til af overdrageren. Ved børsnoterede aktier indtræder

erhververen kun i overdragerens stilling, så længe erhververens

beholdning af børsnoterede aktier i overensstemmelse med lovens

almindelige regler kan begrunde beskatning.

Stk. 6.

Stk. 5 gælder ikke, hvis erhververen

på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter

kildeskattelovens § 1 eller erhververen i henhold til bestemmelserne i

en dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne

eller Grønland må anses for hjemmehørende dér.

Stk. 7.

8)

Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 12,

finder tilsvarende anvendelse på aktier.

Stk. 8.

7) Betingelserne i

stk. 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som

nævnt i § 2 b, stk. 2-5, eller § 3. Betingelsen i

stk. 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et

selskab, som udøver næring ved køb og salg af

værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Stk. 9.

7) Selskabets virksomhed anses for i

væsentligt omfang at bestå i udlejning af fast ejendom,

besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende som nævnt i

stk. 1, nr. 4, såfremt mindst 25 pct. af selskabets

indtægter opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår

stammer fra sådan aktivitet, eller hvis handelsværdien af

selskabets udlejningsejendomme, kontanter, værdipapirer eller lignende

enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de

seneste 3 regnskabsår udgør mindst 25 pct. af

handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele

omfattet af § 2 b anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke

som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i

datterselskab, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af

aktiekapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes en til ejerforholdet

svarende del af datterselskabets indtægter og aktiver ved

væsentlighedsbedømmelsen. Ved

væsentlighedsbedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning

af fast ejendom mellem selskabet og et datterselskab eller mellem

datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes mellem selskabet og et

datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer anvender i driften,

anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en

udlejningsejendom.

§ 12. (Ophævet).

§ 13. Ved ombytning af aktier har

aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter

reglerne i §§ 9 og 11 i fusionsskatteloven, når det erhvervende og

det erhvervede selskab enten er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat

i artikel 3 i direktiv 90/434/EØF eller er selskaber, som svarer til

danske aktie- eller anpartsselskaber, men som er hjemmehørende i lande

uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for

aktieombytningen. Det er en betingelse, at der er opnået tilladelse

hertil fra skatteministeren. Skatteministeren kan fastsætte

særlige vilkår for tilladelsen. Landsskatteretten kan

påkende afgørelser efter 3. og 4. pkt. Reglerne i

skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder tilsvarende anvendelse ved

klage til Landsskatteretten.

Stk. 2.

Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1,

forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et

andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet

af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer

tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem

aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant

udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende

værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende

værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som

udleveres til gengæld herfor.

Stk. 3.

Skatteministeren kan tillade, at der ikke sker

beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele

aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer

aktier i et andet selskab, erhverver resten af aktiekapitalen i det andet

selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som

vederlag alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en

kontant udligningssum på højst 10 pct. af den pålydende

værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende

værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som

udleveres til gengæld herfor. Tilladelse gives kun under særlige

omstændigheder, hvis det erhvervende selskab har foretaget opkøb

af aktier i det erhvervede selskab i det indkomstår, hvori selskabet

erhverver resten af aktiekapitalen, eller i de 4 forudgående

indkomstår. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende

anvendelse. Skatteministeren kan under tilsvarende betingelser tillade, at

der i disse tilfælde ikke sker beskatning efter §§ 2-3.

Stk. 4.

Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt

i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på

højst 6 måneder regnet fra den første ombytningsdag.

Ombytning af aktier i skattemæssig henseende kan ikke ske med

tilbagevirkende kraft.

§ 13 a. Ophører en persons skattepligt

efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller

bliver en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland, skal fortjeneste på aktier m.v., som den

pågældende ejer på tidspunktet for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted,

beskattes i samme omfang, som hvis aktierne var afstået på dette

tidspunkt. For aktier omfattet af § 2 gælder dette dog kun, hvis

aktionæren er omfattet af den i § 11, stk. 2-4, nævnte

personkreds, eller hvis aktierne blev erhvervet i forbindelse med omdannelsen

af en personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri

virksomhedsomdannelse.

Stk. 2.

Hvis en person samtidig med ophøret af fuld

skattepligt bliver skattepligtig af erhvervsvirksomhed med fast driftssted

her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra

d, gælder reglerne i stk. 1 dog ikke for aktier, som er en del af

denne erhvervsvirksomhed. Tilsvarende gælder, hvis personen efter

flytning af skattemæssigt hjemsted ejer aktier som en del af en

erhvervsmæssig virksomhed med fast driftssted her i landet. Stk. 1

finder derimod tilsvarende anvendelse for ophør af skattepligt

vedrørende aktier, der ejes af en person eller et udenlandsk selskab

m.v. som en del af en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet,

jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens

§ 2, stk. 1, litra a. Aktierne anses for afstået på

dét tidspunkt, hvor de ophører med at være en del af en

skattepligtig erhvervsvirksomhed som nævnt i 3. pkt. Bliver aktier

skattepligtige som nævnt i 3. pkt., uden at erhvervsvirksomheden

ophører, gælder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 7

tilsvarende for disse aktier.

Stk. 3.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste efter stk. 1 anses aktierne for afstået for et

beløb svarende til værdien på tidspunktet for

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.

Tab, der kan fradrages efter lovens almindelige regler, kan dog kun fradrages

i fortjeneste på andre aktier, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 4

.9) Reglerne i

stk. 1-2 gælder kun for personer, der har været

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1,

litra d, og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, i en eller flere

perioder på i alt mindst 5 år inden for de seneste 10 år

før skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt

hjemsted. Reglerne i stk. 1- 2 gælder dog også, hvis

aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne

opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1-2 gælder

endvidere for aktionærer, der tidligere har været skattepligtige

efter stk. 1-2, men hvor denne skattepligt er ophævet efter

stk. 10. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ligeledes for

aktionærer, der ved erhvervelse af aktier efter § 11 er

indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling.

Stk. 5.

10)

Skatteministeren yder mod betryggende sikkerhed henstand med betaling

af skatter pålignet efter stk. 1. Henstandsbeløbet

forfalder til betaling, når aktierne afstås eller

aktionæren dør. Henstandsbeløbet fragår i den

slutskat, der indgår i årsopgørelsen efter

kildeskattelovens §§ 60-62, jf. § 62 a. Der beregnes et

tillæg til henstandsbeløbet fra forfaldstid for skatten

pålignet efter stk. 1, indtil henstandsbeløbet forfalder.

Tillægget fastsættes for hvert kalenderår til den

officielle diskonto pr. 1. januar det pågældende år.

Omfatter henstanden en del af et kalenderår, foretages en

forholdsmæssig beregning af tillægget. Tillægget forfalder

til betaling samtidig med henstandsbeløbet. Betales skatten eller

henstandsbeløb med tillæg ikke rettidigt, forrentes det

forfaldne beløb med 0,6 pct. pr. påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne. Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om sikkerhedsstillelse for og indbetaling af

henstandsbeløbet.

Stk. 6.

Sikkerhed efter stk. 5 skal stilles over for

skatteministeren. Sikkerhed skal stå i passende forhold til

henstandsbeløbet. Sikkerhed kan bestå i aktier,

børsnoterede obligationer, garanti fra et pengeinstitut eller anden

sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. Størrelsen af

sikkerheden skal afgøres af skatteministeren. Henstand efter

stk. 5 er i øvrigt betinget af, at der ved fraflytning indgives

selvangivelse til skattemyndigheden. Gives der udsættelse med

indgivelse af selvangivelse efter skattekontrollovens § 4, stk. 4,

skal selvangivelse som betingelse for henstanden blot være indgivet

inden denne frist. Henstand er endelig betinget af, at der ved senere hel

eller delvis afståelse af aktierne indgives selvangivelse af

fortjenesten eller tabet på disse. Ønskes der ikke omberegning

efter stk. 8, er det en betingelse for henstand, at der indgives

meddelelse ved senere hel eller delvis afståelse af aktierne.

Stk. 7.

10) Indgives selvangivelse eller

meddelelse ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og skatten anses for

forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden,

hvis der ikke var givet henstand. Skatten forrentes med 0,6 pct. pr.

påbegyndt måned fra dette tidspunkt. Adgangen til omberegning

efter stk. 8 bortfalder.

Stk. 8.

Ved efterfølgende afståelse af aktier kan

den skattepligtige vælge for disse aktier at opgøre fortjenesten

eller tabet på grundlag af afståelsessummen, henholdsvis

handelsværdien, og besiddelsestiden på dette tidspunkt.

Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved beregning af skatten

efter 1. pkt. medregnes til afståelsessummen de udbytter af de

afståede aktier, der er udloddet, efter at skattepligten efter

stk. 1 og 2 indtrådte. Dette gælder dog kun, hvis den danske

skat af udbytterne er nedsat efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst med fremmed stat, Færøerne eller

Grønland og udbytterne ikke medregnes til den skattepligtige indkomst

i denne stat. Skat, der efter ligningslovens § 16 A er betalt af disse

udbytter, kan fradrages i den beregnede skat efter 1. pkt.

Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den skat, der efter 1. pkt. er

beregnet af de aktier, udbyttet vedrører. Bliver en

efterfølgende aktieafståelse beskattet efter ligningslovens

§ 16 B, kan den skattepligtige ikke vælge at opgøre

fortjenesten eller tabet ved afståelsen af disse aktier efter 1. pkt.

Skat, der efter ligningslovens § 16 B er betalt af

afståelsessummen for aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter

stk. 1. Det gælder dog kun i det omfang, den betalte skat

vedrører den afståelsessum, der er lagt til grund ved

beskatningen efter stk. 1. Fradragsbeløbet kan ikke overstige den

skat, der efter stk. 1 er beregnet af denne fortjeneste.

Stk. 9.

Skat, der er betalt til fremmed stat, til

Færøerne eller til Grønland af fortjeneste ved

afståelse af aktier, kan fradrages i den beregnede skat efter

stk. 1 eller stk. 8, i det omfang den skattepligtige

godtgør, at den betalte skat vedrører den fortjeneste, der er

beskattet her i landet. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den

beregnede danske skat af denne fortjeneste. Såfremt der med den

fremmede stat, med Færøerne eller med Grønland er

indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal der dog ikke gives

fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat,

Færøerne eller Grønland efter overenskomsten har et

ubetinget krav på at oppebære. I de tilfælde, hvor der sker

beskatning efter stk. 2, 3. pkt., gives der dog ikke fradrag for skat,

som er betalt i den stat, hvor den skattepligtige er

hjemmehørende.

Stk. 10.

Får aktionæren på ny

skattemæssigt hjemsted her, bortfalder pligten til at svare skat af

fortjeneste på aktier, der ikke er afstået. Bliver

aktionæren skattepligtig til Danmark af erhvervsvirksomhed med fast

driftssted her i landet som nævnt i kildeskattelovens § 2,

stk. 1, litra d, og selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a,

gælder det samme for aktier, som er en del af denne erhvervsvirksomhed.

Ved senere afståelser opgøres fortjeneste eller tab på

grundlag af den oprindelige anskaffelsessum og anskaffelsestidspunkt, og

fortjenesten eller tabet behandles efter lovens almindelige regler.

Stk. 11.

Er aktierne afstået før den fornyede

indtræden af skattepligt efter stk. 10, uden at der er indgivet

selvangivelse i forbindelse med indtræden af skattepligt efter

stk. 1-2 og givet meddelelse til skattemyndighederne om

afståelsen, anses aktierne for afstået ved fraflytningen.

Stk. 12.

Nedsættes skatten efter stk. 8 eller 9,

eller bortfalder pligten til at svare skat efter stk. 10, bortfalder

tillægget til henstandsbeløb efter stk. 5 vedrørende

det skattebeløb, der nedsættes henholdsvis bortfalder. Eventuel

for meget betalt skat tilbagebetales efter anmodning med en

rentegodtgørelse på 6 pct. årligt fra

betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 13.

Aktieretter eller tegningsretter, der efter

indtræden af skattepligt efter stk. 1-2 er tildelt den

skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter,

anses ved skatteberegning efter stk. 8 for erhvervet samtidig med den

eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig

til. Det samme gælder for konvertible obligationer, der er erhvervet

ved udnyttelse af tegningsretter, samt aktier erhvervet ved konvertering af

disse obligationer.

§ 13 b. Uanset reglerne i kildeskattelovens

§§ 26 A og 26 B beskattes fortjeneste ved overdragelse af aktier m.v.

som omhandlet i § 13 a, stk. 1, til en på

overdragelsestidspunktet samlevende ægtefælle, jf.

kildeskattelovens § 4, der er hjemmehørende i en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

fortjeneste eller tab efter stk. 1 anses aktierne for afstået

på tidspunktet for overdragelsen for et beløb svarende til

værdien på dette tidspunkt.

§ 13 c. (Ophævet).

§ 13 d. Skatteministeren kan bemyndige de

statslige eller kommunale skattemyndigheder til at træffe

afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om

adgang til at klage over afgørelserne, herunder om at

afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ

myndighed.

§ 13 e. § 2 finder ikke anvendelse på

overdragelse af aktier i forbindelse med en fusion mellem en andelsforening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og et selskab

eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr.

1, 2 eller 4. Det er en forudsætning, at den modtagende andelsforening

besidder samtlige aktier eller andelsbeviser i det indskydende selskab

m.v.

Stk. 2.

Ved andelsforeningens afståelse af aktien

på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år efter det indskydende

selskabs m.v. erhvervelse af aktien, er en fortjeneste skattepligtig for

andelsforeningen. Tab kan fradrages i samme eller efterfølgende

indkomstårs fortjenester efter 1. pkt. Tab herudover kan ikke

fradrages. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab anvendes aktiens

værdi på fusionstidspunktet som afståelsessum. De opgjorte

tab og fortjenester ganges med 2,3, hvis andelsforeningen på

afståelsestidspunktet beskattes i henhold til selskabsskattelovens

§ 1, stk. 1, nr. 3.

§ 14. Loven træder i kraft ved

bekendtgørelsen i Lovtidende. Den har virkning for afståelse af

aktier, der sker den 1. juli 1981 eller senere.

§ 15. Loven gælder ikke for Grønland

og Færøerne.

Skatteministeriet, den 10. september

2001

Frode Sørensen

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret

2000-2001. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det

omfang, de skønnes at have betydning.

2) Ved § 4 i lov nr. 956 af 20.

december 1999 og § 36 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 ændres i

§ 13 a, stk. 5, 8. pkt., og stk. 7, 2. pkt., til en variabel

rente. Denne ændring er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen.

Der henvises til note 10 nedenfor.

3) Bestemmelserne i § 1,

stk. 2, 2. pkt., og § 2 d, stk. 3, 1. pkt., træder i

kraft den 22. december 2000, jf. § 15, stk. 1, i lov nr. 1286 af 20.

december 2000.

4) Bestemmelsen i § 2 c har virkning

fra den 16. juni 1992 og har alene virkning for aktier, som er erhvervet

senest den 31. december 1993. Skattepligtige, der i henhold til bestemmelsen

skal medregne fortjeneste på aktier, som efter de hidtidige regler ikke

har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst,

kan ved opgørelse af fortjenesten i stedet for anskaffelsessummen

benytte værdien den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for

samtlige aktier under et. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem

erhvervelse og lånoptagelse ikke klart fremgår af

omstændighederne ved erhvervelsen, jf. § 2 c, stk. 2, har

bestemmelsen i § 2 c dog alene virkning for aktier, der erhverves i

perioden fra og med den 16. juni 1992 til og med 31. december 1993, jf.

§ 11, stk. 16, i lov nr. 491 af 24. juni 1992.

5) Bestemmelsen i § 2 f,

træder i kraft den 22. december 2000 og har virkning fra og med

indkomståret 2001, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1294 af 20.

december 2000.

6) Bestemmelsen i § 3, stk. 2,

3. pkt., træder i kraft og har virkning fra den 9. juni 2001, jf.

§ 5, stk. 1, i lov nr. 484 af 7. juni 2001.

7) Bestemmelsen i § 11, stk. 1,

i den her anførte affattelse og indsættelse af et nyt

stk. 8 og 9 , træder i kraft den 22. december 2000, jf. § 3,

stk. 1, i lov nr. 1285 af 20. december 2000. Bestemmelserne har virkning

for overdragelser, der foretages den 4. oktober 2000 eller senere.

8) Bestemmelsen i § 11, stk. 7,

i den her anførte affattelse, træder i kraft den 1. januar 2001,

jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 1283 af 20. december 2000. Bestemmelsen

har virkning fra og med indkomståret 2001.

9) Bestemmelsen i § 13 a,

stk. 4, i den her anførte affattelse træder i kraft den 22.

december 2000, jf. § 3, stk. 1 i lov nr. 1285 af 20. december 2000.

Bestemmelsen har virkning for overdragelser, der foretages den 4. oktober

2000 eller senere.

10) Med virkning

for renter, der påløber den 1. januar 2002 og senere,

ændres i § 13 a, stk. 5, 8.pkt. og stk. 7, 2. pkt.,

"0,6 pct." til: "renten i henhold til § 7, stk. 2, i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4,

procentpoint", jf. § 4 og § 9, stk. 3, 1. pkt. i lov nr.

956 af 20. december 1999 samt § 36 og § 47, stk. 4, 1. pkt. i

lov nr. 165 af 15. marts 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at

reglerne har virkning for renter, der påløber før den 1.

januar 2002, dog ikke tidligere end 1. januar 2001, jf. § 9,

stk. 3, 2. pkt., i lov nr. 956 af 20. december 1999 og § 47,

stk. 1 og stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 165 af 15. marts 2000.

Skatteministeren har ikke fastsat sådanne regler.

Lignende dokumenter