Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 12054 af 05/02/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet7. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

Lønsumsafgiftsgrundlag

- fond, der driver virksomhed med

ejendomsadministration

Selskabet A's klage vedrører

spørgsmålet, om selskabet skal beregne lønsumsafgift

på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 % i henhold til

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet er

en fond, der driver erhvervsmæssig virksomhed med

ejendomsadministration.

Told- og Skattestyrelsen har stadfæstet told- og

skatteregionens afgørelse om, at klageren skal beregne

lønsumsafgift på grundlag af lønsummen med tillæg

af 90 %, idet klageren driver virksomhed i fondsregi, jf.

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4.

Styrelsen har bl.a. anført, at

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, alene er en opsamlingsbestemmelse

for de virksomheder, der ikke er omfattet af stk. 2 eller stk. 5. Styrelsen

har anført, at det forhold, at der er forskel i afgiftsgrundlaget for

virksomheder, der er organiseret i f.eks. selskabsform eller fondsregi,

også bekræftes af tillægsbetænkning afgivet af

skatteudvalget den 19. december 1991 vedrørende L 124, hvoraf

fremgår:

"Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner

m.v., som udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive

hårdere belastet end selskaber, som udfører tilsvarende

aktiviteter.

Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet af

justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift

Læs alt

mellem virksomheder med forskellig organisationsform, der udfører

samme aktiviteter."

Styrelsen har henvist til, at de i betænkningen

nævnte justeringer ikke er gennemført.

Klagerens repræsentant har over for

Landsskatteretten nedlagt påstand om, at klageren skal beregne

lønsumsafgift i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

1.

Til støtte for påstanden har

repræsentanten anført, at klageren skal betale

lønsumsafgift af den lønsum, der er forbundet med fondens

erhvervsmæssige aktivitet, og at dette derfor skal ske efter den

beregningsregel, der gælder for virksomheder af denne art. Han har

således anført, at det afgørende moment er de

aktiviteter, der udføres og ikke den formelle juridiske status. Han

har henvist til, at fonden driver virksomhed med ejendomsadministration,

hvilket er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 8.

Han har videre anført, at der rettelig skulle

være betalt lønsumsafgift efter den metode, hvor

afgiftsgrundlaget er 2,5 % af lønsummen med tillæg af

virksomhedens overskud eller fradrag af underskud før renter.

Han har anført, at virksomheder, som drives helt

kommercielt, hvad enten de drives som personlig virksomhed, som selskab eller

som fond, skal afgiftsberigtige aktiviteterne efter

lønsumsafgiftslovens almindelige regler, lovens § 4, stk. 1, mens

fonde, selvejende institutioner og lignende, der kun driver momsfritaget

anden økonomisk virksomhed, kan komme til at skulle betale

lønsumsafgift efter lovens § 4, stk. 2, nr. 4. Han har dertil

anført, at det ikke har været lovgivers hensigt, at der skulle

tages hensyn til, at aktiviteten blev drevet i en fond.

Videre har han anført, at det derimod kan have

været hensigten, at vurdere forholdet anderledes, hvor en fond driver

momsfrie aktiviteter, når man tager bemærkninger i

tillægsbetænkningen i betragtning. Han har dertil anført,

at der ikke har været behov for at foretage justeringer, idet der i

praksis foretages vurdering af afgiftens betaling ud fra et

aktivitetskriterium uden hensyn til virksomhedsformen.

Han har henvist til lønsumsafgiftslovens § 5, stk.

2, sammenholdt med § 5, stk. 3. Han har anført, at såfremt det

er organisationsformen og ikke aktiviteten, der er afgørende for

beregningen og betalingen af lønsumsafgiften, medfører dette,

at en fond, der driver finansiel virksomhed, kan nøjes med at betale

en afgift på 2,5 % af lønsummen forhøjet med 90 %, i

stedet for den almindelige sats for den finansielle sektor på 4,5 % af

lønsummen forhøjet med 90 %. Han har herved henvist til, at i

Told- og Skattestyrelsens vejledning om lønsumsafgift fra februar 1997

er anført, at fonde, foreninger, organisationer m.v. altid skal

anvende metode 1, som er afgift af lønsum forhøjet med 90 %.

På side 10 er imidlertid anført "medmindre hovedaktiviteten er

finansiel". Han har anført, at der således i vejledningen

rokeres om på organisationer, fonde og foreninger. Med andre ord kan en

afgiftspligt efter § 4, stk. 2, nr. 4, ændres til afgiftspligt efter §

4, stk. 2, nr. 1, hvilket vil sige, at aktivitetsformen får

forrang.

Endelig har han anført, at flere regioner decideret

foretager en vurdering af, hvilken aktivitet, der foregår i den

pågældende fond, hvorefter det meddeles, at der bliver lagt

vægt på fondens hovedaktivitet og ikke organisationsformen.

Landsskatteretten udtaler:

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

1, 1. pkt.:

"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med

tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig

erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt.,

jf. dog stk. 2 og 5."

Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2,

fremgår:

"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med

tillæg af 90 % for følgende virksomheder:

...

4) Organisationer, fonde, foreninger, herunder

almennyttige boligselskaber, loger m.v."

Det fremgik af den nu ophævede ambilovs § 8, stk. 2:

"Virksomheder nævnt i bilaget til loven skal anvende reglen i stk. 1,

nr. 2." Det bemærkes, at efter reglen i § 8, stk. 1, nr. 2, skulle

bidragsgrundlaget beregnes som virksomhedens samlede lønsum med

tillæg af 90 %. Af det nævnte bilag til ambiloven fremgår

under pkt. 5: "Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige

boligselskaber, loger m.v."

Af tillægsbetænkning over forslag til lov om

ændring af lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor (L124 til lov om afgift af lønsum m.v.)

fremgår af flertallets bemærkninger:

"Flertallet er opmærksom på, at bestemmelsen i

§ 5, stk. 2, nr. 4, svarer til de gældende regler i

arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5 i bilaget til denne lov.

Reglerne kan medføre, at selvejende institutioner m.v., som

udfører f.eks. undervisnings- og kursusaktivitet, kan blive

hårdere belastet end selskaber, som udfører tilsvarende

aktiviteter.

Flertallet vil i foråret 1992 overveje indholdet i

justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen af lønsumsafgift

mellem virksomheder med forskellig organisationsform, der udfører

samme aktiviteter."

Det bemærkes, at lønsumsafgiftslovens § 5,

stk. 2, nr. 4, er redaktionelt ændret til den nugældende § 4,

stk. 2, nr. 4.

Retten bemærker, at A er en fond, og således

som sådan omfattet af ordlyden i lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

2, nr. 4.

Henset til formuleringen af lønsumsafgiftslovens §

4, stk. 1, hvoraf fremgår "jf. dog stk. 2 og 5" finder retten, at § 4,

stk. 2, herunder § 4, stk. 2, nr. 4, må anses for en

undtagelsesbestemmelse til § 4, stk. 1. Retten finder, at dette betyder, at

fonde m.v. er omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4,

uanset om den udøvede aktivitet er af en sådan art den i

øvrigt falder ind under § 4, stk. 1. Retten finder således ikke,

at der i formuleringen og opbygningen af lovbestemmelsen er grundlag for at

antage, at fonde med erhvervsmæssige aktiviteter skal anvende et andet

afgiftsgrundlag end det i § 4, stk. 2 angivne. Retten skal tillige henvise

til det af flertallet udtalte i tillægsbetænkningen til L124, som

findes at tale for, at fonde m.v. uanset aktivitetsarten, er omfattet af § 4,

stk. 2, nr. 4. Retten bemærker dertil, at der aldrig er foretaget de i

tillægsbetænkningen nævnte justeringer.

Retten finder herefter, at omhandlede fond må anses

for omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4, og ikke § 4, stk. 1, og at der

følgelig skal ske beregning efter satsen i § 5, stk. 3. Dette er

tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Den påklagede afgørelse vil derfor være

at stadfæste.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter