Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 5.696 afgørelser
Landsskatteretten 4.412, Retsinformation 1.198, Domsdatabasen 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5, Det finansielle ankenævn 2, Datatilsynet 1
- § 4 2.733
- § 37 2.533
- § 13 1.670
- § 3 1.637
- § 55 989
- § 27 856
- § 56 814
- § 57 797
- § 46 694
- § 38 693
- § 47 655
- § 42 380
- § 23 354
- § 34 294
- § 51 270
De nyeste afgørelser
- Afdelingsspecifikke investeringsanalyser leveret til investeringsrådgiver – momsfritaget forvaltning af investeringsforeninger Retsinformation · 18. november 2026
- Momspligt af arealafståelse ved ekspropriation – servituterstatninger og udbetaling af renter skulle ikke pålægges moms Retsinformation · 18. november 2026
- Moms – jordomsejling – ikke momsmæssigt hjemsted i Danmark Retsinformation · 18. november 2026
- Moms af færgebilletter – transport af personer og biler Retsinformation · 18. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med i alt 737.494 kr. for perioden 1. januar 2020 til 31. december 2023. Forhøjelsen skyldes ikke… Landsskatteretten · 5. november 2026
- Forhøjelse af salgsmoms – Nedsættelse af købsmoms vedrørende husleje Landsskatteretten · 5. november 2026
- Fradrag for udgifter til underleverandørerne [virksomhed1] og [virksomhed2] ApS – Fradrag for udokumenterede udgifter m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skønsmæssig ansættelse af indeholdelsespligt A-skat og hæftelse herfor vedrørende underleverandørerne [virksomhed1] ApS… m.fl. Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioderne 1. og 2. halvår 2020 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 119.076 kr. og virksomhedens Rubrik A-ydelser med 2.477 kr. for afgiftsperioden fra den 1. april… Landsskatteretten · 5. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
merværdiafgiftsloven
(momsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, med de ændringer, der
følger af § 3 i lov nr. 388 af 2. juni 1999 (indgreb mod sort arbejde,
socialt bedrageri m.v.), lov nr. 943 af 20. december 1999 (investeringsguld
m.v.), § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999 (svigbekæmpende
foranstaltninger m.v.), lov nr. 952 af 20. december 1999 (afkortning af
kredittiden for store virksomheder), lov nr. 189 af 22. marts 2000
(momsfritagelse for sport) og § 1 i lov nr. 461 af 31. maj 2000
(sikkerhedsstillelse ved registrering samt visse
konsekvensændringer).2)
§ 1. Erhvervsmæssig levering af varer
og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov.
Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og
indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales
til staten.
Kapitel 1
Afgiftsområde
§ 2. Det danske afgiftsområde omfatter de
danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.
Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og
Grønland.
Stk. 2.
EF's afgiftsområde omfatter de områder,
som er fastsat i EF's bestemmelser herom, herunder det danske
afgiftsområde. Som steder uden for EU betragtes de områder, der
ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder.
Kapitel 2
Læs alt
Afgiftspligtige personer
§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller
fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk
virksomhed.
Stk. 2.
Som afgiftspligtig person anses endvidere:
1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til
et andet EU-land, jf. § 11, stk. 4.
2) Offentlige forsyningsvirksomheder.
3) Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for
så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med
erhvervsvirksomheder.
Stk. 3.
Flere afgiftspligtige personer, der registreres under
et, jf. § 47, stk. 4, anses som en afgiftspligtig person. Har en
afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf.
§ 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt
registrerede virksomheder som en afgiftspligtig person.
Kapitel 3
Afgiftspligtige transaktioner
Leverancer
§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der
leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås
overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.
Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.
Stk. 2.
Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som
varer.
Stk. 3.
Som levering af en vare anses endvidere:
1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med
henblik på køb eller salg.
2) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som
vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg
på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold
overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det
sidste lejebeløb eller afdrag.
Stk. 4.
Når en formidler af en ydelse handler i eget
navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget
og leveret den pågældende ydelse.
§ 5. Med levering mod vederlag sidestilles
udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der
er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling
m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når
udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes
personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til
formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en
værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver
sidestilles ikke med en levering.
Stk. 2.
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser, når de tages i anvendelse til formål som
nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er opnået
fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de
pågældende varer og ydelser.
Stk. 3.
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes
personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende
formål.
Stk. 4.
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke
vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.
§ 6. Der betales afgift af afgiftspligtige
personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3,
stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen, lejet eller
lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, eller som
på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller
moderniseringsarbejde med henblik på salg eller udlejning, hvis den
pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved
projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller
moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en
samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med
ombygnings- eller moderniseringsarbejde.
Stk. 2.
For byggeri m.v., hvoraf der skal betales afgift efter
stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer,
der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag.
§ 7. Der betales afgift af afgiftspligtige
personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3,
stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen eller lejet grund
lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens
indehavers brug, eller som udfører ombygnings- eller
moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens
eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes ansatte
udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller
ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller
vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 75.000 kr.
årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.
Stk. 2.
For byggeri m.v., hvoraf der skal betales afgift efter
stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens
ansatte, og de materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod
vederlag.
§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg af
virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved
indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af
aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod
vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en
overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye
indehaver driver registreret virksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efter
overdragelsen give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om den
nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne
aktiver.
Stk. 2.
Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af
aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt
der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,
fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til
andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds
levering af varer og ydelser.
§ 9. Leverancer mellem institutioner inden for
samme ministerområde og leverancer mellem amtskommunale og kommunale
institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som en
afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er
afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder
leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere
amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er
parthavere i institutionen.
§ 10. Med levering af varer mod vederlag
sidestilles en afgiftspligtig persons overførsel til et andet EU-land
af en vare til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land i
overensstemmelse med EF's regler herom.
Erhvervelser m.v.
§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod
vederlag af
1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed
registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig
person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er
registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres efter
§§ 50 eller 51. Der betales dog ikke afgift, når varen af
sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i
salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i
kapitel 17 om brugte varer m.v.,
2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 4.
Stk. 2.
Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse
af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren
eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres
til erhververen fra et andet EU-land.
Stk. 3.
Med erhvervelse mod vederlag sidestilles en
afgiftspligtig persons benyttelse i sin virksomhed af en vare, der af den
afgiftspligtige person eller for dennes regning er forsendt eller
transporteret fra et andet EU-land, når varen er fremstillet m.v.,
erhvervet eller indført fra et sted uden for EU som led i den
afgiftspligtige persons virksomhed i det andet EU-land.
Stk. 4.
Ved nye transportmidler i stk. 1, nr. 2,
forstås:
1) Motordrevne landkøretøjer
(motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og knallerter) med
et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt på over
7,2 kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter
første ibrugtagning, eller når køretøjet har
kørt højst 6.000 km.
2) Både på over 7,5 m, når leveringen finder sted
senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når den
har sejlet højst 100 timer.
3) Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-weight)
på over 1.550 kg, når leveringen finder sted senest 3
måneder efter første ibrugtagning, eller når det har
fløjet højst 40 timer.
§ 11 a. Der betales afgift af EU-varer, der efter
at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager
eller på et afgiftsoplag fraføres herfra.
Indførsel
§ 12. Der betales afgift af varer, der
indføres her til landet fra steder uden for EU.
Stk. 2.
Når varen ved indførslen henføres
under en ordning vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv
forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes
fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved
indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på
frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog
først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse
ordninger.
Fritagelser
§ 13.4) 7) Følgende varer og ydelser er
fritaget for afgift:
1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik,
fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden
dentalvirksomhed.
2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres
af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for
ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær
tilknytning hertil.
3) Skoleundervisning og undervisning på videregående
uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden
undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig
undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning
hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med
gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og
institutioner m.v.
4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i
nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles
interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen
m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af
politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk
eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det
er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde
konkurrencefordrejning.
5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller
fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives
med gevinst for øje, til fordel for sports- og
idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved
sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og
arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og
idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager
professionelle på begge hold.
6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske
haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning
hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser,
biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.
7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.
8) Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom,
herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen
eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af
værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i
virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af
camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.
9) Levering af fast ejendom.
10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i
forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af
forsikringsmæglere og -formidlere.
11) Følgende finansielle aktiviteter:
a) Långivning og formidling af lån samt långivers
forvaltning af egne udlån.
b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt
forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse
af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer,
checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,
pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel,
bortset fra samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og
forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra
varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,
herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier,
når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer
eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) Forvaltning af investeringsforeninger.
12) Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på
totalisator eller anden lignende måde.
13) Post Danmarks indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede
pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.
Fritagelsen omfatter desuden Post Danmarks befordring af adresserede breve og
pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.
14) Frimærker leveret til pålydende værdi, som kan
anvendes til frankering her i landet, stempelmærker og lignende
værdimærker.
15) Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden
erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.
16) Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og
informationsvirksomhed og lign.
17) Ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.
18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af
velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter
forudgående ansøgning til de statslige told- og
skattemyndigheder. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af
kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller
på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for
meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens
regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver
virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg
af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende
foreninger m.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgående
ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en
betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at den velgørende
forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed,
og at salget udelukkende sker til registrerede virksomheder. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.
19) Varer leveret fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes
til velgørende eller på anden måde almennyttige
formål. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger
brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, og at butikken kun
beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft.
20) Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer,
som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for
hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres
medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte
nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte
medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets
andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne
fremkalde konkurrencefordrejning.
21) Investeringsguld, jf. § 73 a, herunder investeringsguld
repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en ejendomsret
eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter tillige formidling
af investeringsguld udført af formidlere, der handler i andres navn og
for andres regning.
Stk. 2.
Levering af varer, der alene har været anvendt i
forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1,
eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget
fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.
Kapitel 4
Stedet for afgiftspligtige transaktioner
Leverancer - varer
§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i
følgende tilfælde:
1) Når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder
sig her i landet på leveringstidspunktet.
2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig
her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til
aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet,
når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren
eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg
til andre EU-lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i
det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra
varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17
eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et
andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller
transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en
køber, der ikke er registreret.
3) Når varen forsendes eller transporteres her til landet og
varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk
leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved
fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er
registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 49, stk. 3.
4) Når varen leveres om bord på et skib, et fly eller et
tog under den del af en personbefordring, som finder sted inden for EU, og
afgangsstedet for befordringen er her i landet.
Leverancer - ydelser
§ 15. Leveringsstedet for ydelser er her i landet,
når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her har etableret
enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast
forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har
bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog stk. 2 og
§§ 16-21.
Stk. 2.
Leveringsstedet for udlejning af transportmidler er
ikke her i landet, hvis transportmidlet udelukkende benyttes uden for EU.
§ 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet,
når ydelsen vedrører fast ejendom, der er beliggende her,
herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige,
samt arkitekters og tilsynsførendes ydelser vedrørende
forberedelse eller samordning af byggearbejder. Leveringsstedet for ydelser
vedrørende fast ejendom, der er beliggende i udlandet, er ikke her i
landet.
§ 17. Leveringsstedet for følgende ydelser
er her i landet, når ydelsen faktisk præsteres her, og ikke her i
landet, når ydelsen faktisk præsteres i udlandet:
1) Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning,
undervisning, videnskab og lign.
2) Sagkyndig vurdering af løsøregenstande, jf. dog
stk. 2.
3) Arbejde udført på løsøregenstande, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Leveringsstedet for sagkyndig vurdering af
løsøregenstande samt arbejde udført på
løsøregenstande er ikke her i landet, når aftageren af
ydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land og varerne
forsendes eller transporteres til udlandet. Leveringsstedet er dog her i
landet, når ydelsen præsteres i et andet EU-land og varen
forsendes eller transporteres ud af det pågældende EU-land,
når aftageren af ydelsen er registreret her.
§ 18.4) Leveringsstedet er her i landet
for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som
leveres her i landet, jf. dog stk. 2 og 3:
1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder,
licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og
mønstre og andre lignende rettigheder.
2) Reklameydelser.
3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører,
projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende
ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
4) Påtagelse af forpligtigelse til helt eller delvis at undlade
udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de
rettigheder, der er omhandlet i dette stykke.
5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed, bortset fra
udlejning af bankbokse.
6) Levering af arbejdskraft.
7) Udlejning af løsøregenstande, bortset fra
transportmidler.
8) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn
og for andres regning, når formidlerens virksomhed vedrører
levering af ydelser som omhandlet i dette stykke.
9) Teleydelser.
Stk. 2. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede
ydelser leveres til aftagere her i landet, er ikke her i landet i
følgende tilfælde:
1) Når ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for
EU.
2) Når ydelsen leveres fra steder inden for EU til ikke
afgiftspligtige personer her i landet.
Stk. 3. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede
ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i følgende
tilfælde:
1) Når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre
EU-lande.
2) Når ydelsen leveres til ikke registrerede aftagere her i
landet og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
3) Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU og ydelsen
udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
§ 18 a.4) (Ophævet)
§ 19. Leveringsstedet for transportydelser er her
i landet, når transporten udføres her, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
Ved transport af varer inden for EU med afgang og
ankomst i to forskellige EU-lande er leveringsstedet her i landet, når
afgangsstedet for transporten er her, medmindre aftageren af transportydelsen
er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet
er ligeledes her i landet, når afgangsstedet er i et andet EU-land,
hvis aftageren af ydelsen er registreret her.
Stk. 3.
Ved transport af varer her i landet er leveringsstedet
ikke her i landet, hvis transporten har direkte tilknytning til en transport
af varer mellem to EU-lande, når aftageren af transportydelsen er
registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Ved transport af
varer i et andet EU-land, hvor transporten har direkte tilknytning til en
transport af varer mellem to EU-lande, er leveringsstedet dog her i landet,
når aftageren af ydelsen er registreret her.
§ 20. Leveringsstedet for ydelser knyttet til
transport som lastning, losning, omladning og lign. er her i landet,
når de udføres her, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Leveringsstedet for de i stk. 1 nævnte
ydelser, der knytter sig til transport af varer inden for EU med afgang og
ankomst i to forskellige EU-lande, er her i landet, når ydelsen
udføres her, medmindre aftageren af ydelsen er registreret for
merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i
landet, når ydelsen udføres i et andet EU-land, hvis aftageren
af ydelsen er registreret her.
§ 21.4) Leveringsstedet for ydelser
bortset fra de i § 18 omhandlede, der leveres af formidlere, som handler
i andres navn og for andres regning, fastsættes efter følgende
regler:
1) Ved transport af varer mellem to EU-lande fastsættes
leveringsstedet i overensstemmelse med § 19, stk. 2.
2) Ved ydelser som lastning, losning, omladning og lign. knyttet til
transport af varer mellem to EU-lande fastsættes leveringsstedet i
overensstemmelse med § 20, stk. 2.
3) Ved andre formidlingsydelser end omhandlet i nr. 1 og 2 er
leveringsstedet her i landet, når formidlingsydelsen vedrører en
transaktion, der er afgiftspligtig her, medmindre aftageren af
formidlingsydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet
EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet, når
formidlingsydelsen vedrører en transaktion, der er afgiftspligtig i et
andet EU-land, hvis aftageren af formidlingsydelsen er registreret her.
Erhvervelser
§ 22. Stedet for erhvervelse af en vare fra et
andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter
afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.
Stk. 2.
En vare, der er erhvervet under benyttelse af dansk
registreringsnummer, anses for erhvervet her i landet, selv om varen ikke er
modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen
pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller
transporten er sket.
Kapitel 5
Afgiftspligtens indtræden
Leverancer
§ 23. Afgiftspligten indtræder på det
tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted
(leveringstidspunktet).
Stk. 2.
Udstedes faktura over en leverance, anses
faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt
faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Stk. 3.
Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering
finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som
leveringstidspunkt.
Stk. 4.
For varer, der leveres i kommission eller i
konsignation, anses leveringstidspunktet for at være enten det
tidspunkt, hvor leveringen finder sted, eller det tidspunkt, hvor afregningen
med kommissionæren eller konsignataren finder sted. I sidstnævnte
tilfælde må faktura først udstedes ved afregningen.
§ 24. Ved levering af varer, der er omfattet af
§ 34, stk. 1, nr. 1-4, anses leveringstidspunktet for at være
den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken
leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter leveringen, men inden
denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som leveringstidspunkt.
Erhvervelser
§ 25. Afgiftspligten indtræder på det
tidspunkt, hvor varen erhverves. Erhvervelsestidspunktet anses for at
være den 15. i den måned, der følger efter den
måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura
efter leveringen, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som
erhvervelsestidspunkt.
Indførsel
§ 26. Afgiftspligten indtræder på
tidspunktet for varens indførsel (fortoldningstidspunktet).
Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2,
nævnte ordninger m.v., indtræder afgiftspligten dog først,
når varen ikke længere er omfattet af ordningen.
Kapitel 6
Afgiftsgrundlaget
Leverancer
§ 27. Ved levering af varer og ydelser er
afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.
Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller
inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det
modtagne beløb.
Stk. 2.
I afgiftsgrundlaget medregnes:
1) Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af
tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med
indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra
andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i
forbindelse med den pågældende levering.
2) Biomkostninger som udgifter til provision, emballage, forsendelse,
forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af aftageren.
3) Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som
leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af
varer og ydelser.
4) Agentprovision og lign. samt auktionssalær.
5) Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og
lign.
Stk. 3.
I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:
1) Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.
2) Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det
tidspunkt, hvor leveringen finder sted.
3) Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som
godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes
regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto.
Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for
disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.
4) Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af
købesummen, på betingelse af, at det af købekontrakten
eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget
renten udgør af de enkelte betalinger.
Stk. 4.
I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er
betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så
vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten
bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede
rabat med angivelse af afgiften.
Stk. 5.
I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af
beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har
modtaget retur.
Stk. 6.
I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af
konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede
varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller
delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget,
medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96.
§ 28. For varer og ydelser, hvoraf der skal
betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er
afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog
stk. 3, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov, men medregnet
andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har
virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i
overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi
som indkøbsprisen.
Stk. 2.
For varer og ydelser, der helt eller delvis leveres
mod anden betaling end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget
virksomhedens almindelige pris ved levering af den pågældende
vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er
afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de
omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen
af varer og ydelser af den pågældende art. Kan begge parter fuldt
ud fradrage afgiften af det modtagne, kan afgiften beregnes på grundlag
af forskelsbeløbet.
Stk. 3.
For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved
byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter § 5, stk. 4,
og §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i
stk. 2 anførte måde.
Stk. 4.
For aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved
udtagning efter § 8, stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget
på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er
undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 pct.
for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller
fremstillingstidspunktet.
§ 29. Består der mellem leverandøren
og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, f.eks.
således, at den ene har økonomisk interesse i den anden parts
virksomhed eller ejendom, kan de statslige told- og skattemyndigheder
påbyde, at afgiftsgrundlaget skal fastsættes på den i
§ 28, stk. 2, anførte måde.
Stk. 2.
Skatteministeren kan for grupper af virksomheder
bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i
§ 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges efter standardbeløb. I
tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en
kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende bestemme, at
afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.
§ 30. Udlejningsvirksomheder og køreskoler
kan ved salg eller udtagning til ejerens private brug af
motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller
køreundervisning, afgiftsberigtige disse på et reduceret
grundlag. Det reducerede grundlag udgør et beløb svarende til
afgiftsgrundlaget ved køretøjets første
afgiftsberigtigelse her i landet med fradrag af et beløb, der
forholdsmæssigt udgør dette afgiftsgrundlags andel af det
samlede værditab på køretøjet.
Stk. 2.
Beregnes afgiften på det i stk. 1
anførte grundlag, må der ikke i fakturaen for det
pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller anden
angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udregnes.
Stk. 3.
Kunstnere eller disses arvinger kan ved
førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,
stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende genstande på et
reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat
efter §§ 27-29.
Erhvervelser
§ 31. Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande
er afgiftsgrundlaget vederlaget for varen. §§ 27-29 samt § 30,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Indførsel m.v.
§ 32. Ved indførsel af varer fra steder
uden for EU er afgiftsgrundlaget toldværdien tillagt eventuel told og
andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra
afgiften efter denne lov. Til afgiftsgrundlaget medregnes endvidere de
forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber
indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på
det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.
Stk. 2.
Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter
og antikviteter, jf. § 69, stk. 4-6, er afgiftsgrundlaget 20 pct.
af afgiftsgrundlaget som fastsat efter stk. 1.
Stk. 3.
Varer, som har været midlertidigt udført
til steder uden for EU, og som genindføres efter reparation,
forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, kan af de statslige
told- og skattemyndigheder på nærmere fastsatte vilkår
tillades afgiftsberigtiget alene af omkostningerne, herunder forsendelses- og
forsikringsomkostninger m.v. ved den uden for EU foretagne forarbejdning
m.v.
Stk. 4.
Ved fraførsel fra en af de i § 11 a eller
§ 12, stk. 2, nævnte ordninger udgør afgiftsgrundlaget
det beløb, der ville være blevet anvendt ved indførslen,
leveringen eller erhvervelsen ved henførslen af varen under de
nævnte ordninger med tillæg af værdien af de fritagne
ydelser, der inden fraførslen måtte være præsteret i
forbindelse med varerne. Har varerne været handlet, medens de var
omfattet af de nævnte ordninger, udgør afgiftsgrundlaget den
værdi, der blev anvendt ved den sidste af disse leveringer,
forhøjet med værdien af enhver af de fritagne ydelser, som er
præsteret efter dette tidspunkt.
Kapitel 7
Afgiftssatsen
§ 33. Afgiften udgør 25 pct. af
afgiftsgrundlaget.
Kapitel 8
Afgiftsfritagelser
Leverancer
§ 34.4) Følgende leverancer af
varer og ydelser er fritaget for afgift:
1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller
for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land,
når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet
EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der
afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
2) Levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af
erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til
erhververen i et andet EU-land.
3) Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af
erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et
andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i
modtagerlandet og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for
handel med punktafgiftspligtige varer. Ved punktafgiftspligtige varer
forstås de varer, der er omfattet af EF's fælles regler om
punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer,
der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
4) Overførsel af varer i overensstemmelse med EF's regler herom
til brug for virksomheden i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke
levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.
5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som
ikke er registreret her i landet, eller for disses regning udføres til
steder uden for EU. Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres
personlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted
i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsen betinget af,
at salgsprisen for den enkelte vare overstiger 1.200 kr. inkl. afgift, samt
at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje
måned efter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normalt
udgør en helhed, anses som en vare. Ved levering til rejsende, der
medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller
sædvanligt opholdssted andre steder uden for EU, er fritagelsen
betinget af, at købet er foretaget i samme forretning og omfatter
varer til en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at varen
transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned
efter leveringsmåneden. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler herom.
6) Arbejdsydelser på varer, som efter behandlingen bliver
transporteret til et sted uden for EU af virksomheden eller af en aftager
etableret i udlandet.
7) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i fly og
på skibe i udenrigsfart, bortset fra sportsfly og lystfartøjer,
samt ydelser, der præsteres for sådanne fly og skibe samt deres
ladning.
8) Salg og udlejning af fly og af skibe med en bruttotonnage på 5
eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover bortset fra
sportsfly og lystfartøjer.
9) Reparation, vedligeholdelse og ombygning på de af nr. 8
omfattede fly og skibe samt levering, udlejning, reparation og
vedligeholdelse af disses faste udstyr.
10) Levering af:
a) Varer og transportydelser til diplomatiske og konsulære
repræsentationer og dertil knyttet personale med diplomatiske
rettigheder samt personale med diplomatiske rettigheder ved internationale
organisationer i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget til
afgiftsfritagelse i værtslandet og varerne transporteres til det
pågældende EU-land.
b) Varer og ydelser til internationale organisationer i andre EU-lande,
i det omfang de er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet og
varerne transporteres til det pågældende EU-land.
11) Levering af guld til Danmarks Nationalbank.
12) Levering af ydelser, herunder transportydelser og hertil knyttede
transaktioner, når ydelsen er direkte knyttet til udførsel af
varer til steder uden for EU eller til indførsel af varer, der
befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger
m.v.
13) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres
navn og for andres regning, når de medvirker ved de i nr. 5-12
omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for
EU.
14) Levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer
månedligt.
15) Levering af varer til oplæggelse i Københavns Frihavn
eller levering af varer, der er oplagt i Københavns Frihavn, samt
levering af ydelser, der foretages på de oplagte varer. Levering af
varer til oplæggelse på frilager eller levering af varer, der er
oplagt på frilager, såfremt varerne er bestemt til
udførsel til steder uden for EU, samt levering af ydelser, der er
direkte knyttet til de oplagte varer.
16) Levering af proviant og andre fornødenheder til
provianteringsvirksomheder samt til skibe eller fly til brug om bord eller
til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens
regler.
Stk. 2.
Efter ansøgning meddeler de statslige told- og
skattemyndigheder tilladelse til afgiftsoplag for råvarer nævnt i
bilaget til denne lov. Det er en betingelse, at de pågældende
varer omsættes på varebørser eller der i øvrigt kan
påvises et behov for oplaget. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for meddelelse af tilladelse, for regnskabsføring
samt for hæftelse.
Stk. 3.
Efter ansøgning meddeler de statslige told- og
skattemyndigheder tilladelse til afgiftsoplag for varer, der ved
indførslen til EU har været undergivet mængdemæssige
begrænsninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for meddelelse af tilladelse, for regnskabsføring samt for
hæftelse.
Stk. 4.
Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's
regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i
toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder meddeler med
henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser afgiftsfrihed for
levering af
1) varer, der er betalt af midler stillet til rådighed af De
Forenede Staters regering som led i det fælles forsvar,
2) forsvarsmateriel til organisationer tilsluttet NATO,
3) materialer og ydelser i forbindelse med gennemførelsen af
arbejder under NATO's fællesfinansierede
infrastrukturprogram.
Erhvervelser
§ 35. Erhvervelse af varer fra andre EU-lande er
fritaget for afgift, når
1) tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer foretaget
af registrerede virksomheder er fritaget for afgift,
2) en udenlandsk virksomhed, der er registreret for
merværdiafgift i et andet EU-land, sælger varer her i landet, som
er erhvervet fra et andet EU-land end det land, hvor virksomheden er
registreret (trekantshandel), og den registrerede varemodtager her i landet
betaler afgiften, jf. § 46, stk. 1, nr. 1. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds
dokumentation for, at afgift ikke skal betales af virksomheden.
Stk. 2.
Erhvervelse af varer er fritaget for afgift i samme
omfang, som erhververen har ret til godtgørelse efter kapitel 10.
Indførsel
§ 36. Indførsel af varer fra steder uden
for EU er fritaget for afgift
1) når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel eller
toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly ved ankomst fra
steder uden for EU, eller når der ikke opstår toldskyld, fordi
varen er tilintetgjort eller overgivet til staten, eller når der
indrømmes toldfrihed for returvarer. Der skal ved midlertidig
indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og
under samme betingelser som fastsat for toldfrihed ved midlertidig
indførsel. Registrerede virksomheder med fuld fradragsret efter
§ 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og
offentlige institutioner skal dog ikke stille sikkerhed,
2) i overensstemmelse med EF's regler om afgiftsfrihed ved
indførsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler
for gennemførelsen af afgiftsfriheden,
3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige
forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke
alkoholholdige varer, parfume og toiletvand samt tobak og tobaksvarer.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
gennemførelsen af afgiftsfriheden,
4) når tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer
foretaget af virksomheder ville være fritaget for afgift,
5) når varen af importøren leveres videre til et andet
EU-land og denne levering er fritaget for afgift efter § 34,
stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 2.
Ydelser i forbindelse med indførsel af varer
fra steder uden for EU er fritaget for afgift, når ydelsens værdi
indgår i afgiftsgrundlaget efter § 32, stk. 1.
Stk. 3.
Der er i samme omfang og under samme betingelser som
fastsat for toldfrihed afgiftsfrihed for varer til fremmede staters
herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og
dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder samt til internationale
organisationer og dertil knyttede personer, der tilstås diplomatiske
rettigheder.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder meddeler med
henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser afgiftsfrihed for
indførsel fra steder uden for EU af
1) varer, der er betalt af midler stillet til rådighed af De
Forenede Staters regering som led i det fælles forsvar,
2) materiel, der oplægges midlertidigt i depoter her i landet af
udenlandske NATO-magter efter aftale med den danske regering,
3) materiel og udstyr i forbindelse med gennemførelsen af
arbejder under NATO's fællesfinansierede
infrastrukturprogram.
Kapitel 9
Fradrag
Fuld fradragsret
§ 37.4) Registrerede virksomheder kan
ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf.
§ 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens
indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for
virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,
herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Den fradragsberettigede afgift er
1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,
2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er
erhvervet fra et andet EU-land,
3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som
virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69,
stk. 2,
4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter
§ 46, stk. 1, nr. 3,
5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.
Stk. 3.
Såfremt der skal betales afgift ved udtagning,
kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke
allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af
afgiftsgrundlaget ved udtagningen.
Stk. 4.
Ved byttehandel, hvor afgiften beregnes på
grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt.,
opgøres fradragsretten tilsvarende på grundlag af
forskelsbeløbet.
Stk. 5. Registrerede virksomheder kan desuden som
indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den
faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske
afgiftsområde.
Delvis fradragsret
§ 38. For varer og ydelser, som en registreret
virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter
§ 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag
for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til
omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved
opgørelse af omsætningen ses bort fra
omsætningsbeløb, der vedrører levering af
investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som
investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis
salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr. Der ses
endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører
bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og
omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv
kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter
fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i
forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.
Stk. 2.
For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed
benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og
til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages
fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de
pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den
registreringspligtige virksomhed.
Stk. 3.
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter
forudgående ansøgning give tilladelse til eller påbyde, at
fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres
særskilt for hver sektor inden for virksomheden. Virksomheden anses for
at bestå af flere sektorer, når en afgiftspligtig person har
flere virksomheder, der er registreret under et, eller når der er
forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Fastsættes
fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et særskilt
regnskab for hver af disse sektorer.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og
2.
§ 39. Afgift vedrørende opførelse af
bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede
virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede
afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler
skønnes at udgøre i forhold til de samlede
byggeomkostninger.
Stk. 2.
Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes
ikke
1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller
personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes
erhverv,
2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er
omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.
Stk. 3.
Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og
vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan
fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens
lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har
foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.
Stk. 4.
Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og
vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens
enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af
virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.
Stk. 5.
Afgift vedrørende anlæg, reparation og
vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger kan fradrages
med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1
eller 2, jf. dog § 40, stk. 1.
§ 40. Afgift vedrørende vedligeholdelse af
veje, der benyttes ved tilkørsel til en registreret
landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger og til virksomhedens driftsbygninger,
kan fradrages med to tredjedele.
Stk. 2.
Afgift vedrørende anskaffelse og drift af
telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med
henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradrages med
halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales
af virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af
virksomheden faktisk afholdte udgift.
§ 41. Afgift, der vedrører anskaffelse af
vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt
på ikke over 3 t, kan ikke fradrages, medmindre
køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med
virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Stk. 2.
Afgift, der vedrører drift af de i stk. 1
omhandlede motorkøretøjer, kan fuldt ud fradrages, uanset om
køretøjet kun delvis anvendes til fradragsberettigede
formål i virksomheden.
Stk. 3.
For lejede motorkøretøjer af den i
stk. 1 omhandlede art, der under lejemålet ikke udelukkende
anvendes i virksomheden, kan afgiften vedrørende driften og en
tredjedel af afgiften på lejen fradrages.
Stk. 4.
Det er en betingelse for fradragsret efter stk. 2
og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger 20.000 kr.
årlig.
§ 41 a. Når virksomhedens leverancer af guld
er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, kan virksomheden som
indgående afgift fradrage afgift, som kan henføres til
1) levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld
er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift,
2) levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et
andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som
efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til
investeringsguld, eller
3) modtagne tjenesteydelser, som indebærer en forandring af
guldets form, vægt eller lødighed.
Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller investeringsguld
eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, kan som
indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v.
af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller
omdannelse af investeringsguld svarende til, at en efterfølgende
levering af guldet var blevet pålagt afgift.
Ingen fradragsret
§ 42. 3)
Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som
vedrører
1) kost til virksomhedens indehaver og personale,
2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og
personale,
3) naturalaflønning af virksomhedens personale,
4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,
5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,
jf. dog stk. 2,
6) hotelophold, jf. dog stk. 2,
7) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er
indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4 ,6 og
7.
Stk. 2.
Virksomheder kan uanset bestemmelserne i stk. 1,
nr. 5 og 6, fradrage 25 pct. af afgift af hotel- og restaurationsydelser, i
det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.
Stk. 3.
Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter
§ 13, stk. 1, nr. 3. 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift af
indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning af
virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang indkøbet heraf
står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser.
Stk. 4. Virksomheder, der lejer
personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i
sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften
af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5.
Det er en betingelse at mindst 10. pct. af den årlige kørsel med
det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens
fradragsberettigede levering af varer og ydelser.
Stk. 5. Grundlaget for fradrag efter stk. 4 er inden for
de første 3 år fra køretøjets første
indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjets
betalte registreringsafgift her i landet og 1 pct. pr. måned i
følgende år. Hvis et køretøj har været i
brug inden registreringen, eller hvis første registreringstidspunkt
ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra
køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt
registreringsafgiftsbeløbet er ukendt, anvendes i stedet 55 pct. af
udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for fakturering af
fradraget.
Stk. 6.
Virksomheder, der forhandler eller udlejer
motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset
bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af indkøb m.v.
til disse formål.
Stk. 7. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1,
nr. 7, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste
forbindelse over Øresund.
Regulering for investeringsgoder
§ 43. For investeringsgoder skal der ske
regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i
anvendelsen efter anskaffelsen af godet.
Stk. 2.
Som investeringsgode efter stk. 1
betragtes
1) maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris
ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr., og som er undergivet
værdiforringelse,
2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,
3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet
beløb af mere end 75.000 kr. årligt.
Stk. 3.
Registreringspligtige virksomheder skal foretage
regulering i følgende tilfælde:
1) Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen
har givet virksomheden ret til fuld eller delvis fradragsret, ændres
således, at virksomheden har ret til et mindre fradrag.
2) Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen
ikke har givet virksomheden ret til fradrag eller har givet ret til delvis
fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til et
højere fradrag.
3) Når et investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen
m.v. er opnået fuld fradragsret, sælges af virksomheden, jf. dog
nr. 4. Salget sidestilles med investeringsgodets overgang til fuld
fradragsberettiget anvendelse. Reguleringsbeløbet kan ikke overstige
25 pct. af salgssummen ekskl. afgiften efter denne lov.
4) Ved salg af fast ejendom. Salget sidestilles med den faste ejendoms
overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades
i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.
5) Når et driftsmiddel overdrages som led i overdragelse af
virksomheden eller af en del af denne, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt.
Overdragelsen sidestilles med driftsmidlets overgang til ikke
fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang,
køberen overtager reguleringsforpligtelsen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for gennemførelsen af regulering efter stk. 3.
§ 44. For driftsmidler foretages der regulering
for ændringer, som indtræder inden for de første 5
regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori
driftsmidlet er anskaffet. For fast ejendom foretages der regulering for de
første 10 regnskabsår, for reparation og vedligeholdelse af fast
ejendom dog kun de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen eller
ibrugtagningen inkl. det regnskabsår, i hvilket den faste ejendom er
anskaffet eller taget i brug.
Stk. 2.
Regulering i de enkelte regnskabsår foretages
for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med en
femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbeløb, som
er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det
pågældende investeringsgode. Reguleringen foretages på
grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted inden for
det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i det
regnskabsår, hvor det pågældende investeringsgode er
anskaffet eller taget i brug. Ved regulering i tilfælde af afmeldelse
fra registrering eller ved salg eller overdragelse foretages regulering dog
for den resterende del af reguleringsperioden.
Stk. 3.
Der foretages ikke regulering, såfremt udsvinget
i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på
anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.
Kapitel 10
Afgiftsgodtgørelse
§ 45.4) Afgiftspligtige personer, der
ikke er etableret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er
betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug.
Godtgørelse indrømmes dog kun for indkøb af den art, som
registrerede virksomheder kan fradrage ved opgørelsen af
afgiftstilsvaret efter loven.
Stk. 2.
Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede
staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt
tilknyttet personale har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i
landet. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med
udenrigsministeren og forsvarsministeren, for hvilke varer og ydelser
afgiften kan godtgøres. For punktafgiftspligtige varer samt for
teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.
Stk. 3.
Der ydes godtgørelse af afgift, som
transportvirksomheder har betalt her i landet i forbindelse med befordring
til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler.
Stk. 4.
Der ydes godtgørelse af afgift, som er betalt i
forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og
11, litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller
når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til
varer, som udføres til steder uden for EU.
Stk. 5.
Humanitære organisationer m.v., der
udfører varer til steder uden for EU, får godtgørelse af
den afgift, som er betalt for varerne her i landet.
Stk. 6.
Der ydes i tilfælde, hvor betingelserne for
toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er opfyldt,
afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes
ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at
forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved
indførslen.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1 og 3-6.
Stk. 8. Skatteministeren kan indgå en aftale med
Sverige om opkrævning og godtgørelse af merværdiafgiften
på passagen af den faste forbindelse over Øresund.
Kapitel 11
Betalingspligtige personer
§ 46.4) Betaling af afgift
påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig
levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog
aftageren af varer eller ydelser, når
1) aftageren er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra
et andet EU-land ved en trekantshandel, jf. § 35, stk. 1, nr. 2,
2) aftageren er en registreret virksomhed, der får leveret og
installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er
etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er
betalingspligtig,
3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i
§ 17, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2,
eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i
udlandet. Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager
modtager en af de i § 18 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er
etableret i udlandet,
4) aftageren er en registreret virksomhed her i landet, der modtager
investeringsguld, der er pålagt afgift efter § 51 a eller af guld som
råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed
på 325 tusindedele eller derover.
Stk. 2.
Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande
påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.
Stk. 3.
Betaling af afgift af varer, der fraføres
Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag,
påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de
nævnte ordninger.
Stk. 4.
Betaling af afgift af varer, der indføres fra
steder uden for EU, påhviler importøren.
Stk. 5.
Betaling af afgift påhviler enhver, der på
en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indbefatter afgift.
Stk. 6.
Er en virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder
i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge,
registreret ved en herværende repræsentant efter § 47,
stk. 2, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af
afgiften.
Stk. 7.
Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer,
registreret under et, jf. § 47, stk. 4, hæfter de
pågældende solidarisk for betaling af afgift vedrørende de
virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering.
Kapitel 12
Registrering
§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver
virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter
§ 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige
told- og skattemyndigheder. Afgiftspligtige personer, der foretager levering
af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn eller på et
frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at
lade sig registrere.
Stk. 2.
Afgiftspligtige personer, der ikke har forretningssted
her i landet, og som er registreringspligtige efter stk. 1, skal
registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en
virksomhed, der har forretningssted her i landet. Det samme gælder,
når den udenlandske virksomhed foretager erhvervelser af varer fra
andre EU-lande. Virksomheden skal dog ikke registreres i det omfang,
aftageren er betalingspligtig.
Stk. 3.
Har en afgiftspligtig person flere virksomheder her i
landet, skal de anmeldes til registrering under et. Hvis der føres
særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan virksomhederne dog
efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder registreres hver
for sig.
Stk. 4.
Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver
registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under et. De
statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at to eller flere
afgiftspligtige personer, der både driver registreringspligtig og ikke
registreringspligtig virksomhed, kan registreres under et. Tilladelse kan kun
gives, hvis den ene afgiftspligtige person (moderselskabet m.v.) gennem
direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de
andre afgiftspligtige personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.),
der inddrages under fællesregistreringen. Uanset reglerne i 3. pkt. kan
de statslige told- og skattemyndigheder dog tillade fællesregistrering,
selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af
ligningslovens § 7 A, når udstedelsen heraf er betinget af, at de
ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges
til selskabet, der er forpligtet til at erhverve disse.
Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret
her i landet. Anmodning om fællesregistreing skal ske senest 1
måned, inden fællesregistreringen ønskes
iværksat.
Stk. 5.
Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage
inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jf. dog
§ 62, stk. 9. Virksomheden registreres med kvartalet som
afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede
afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt, registreres
virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57,
stk. 2. Hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr.,
skal virksomheden oplyse dette ved anmeldensen til registrering.
Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til de
statslige told- og skattemyndigheder senest 8 dage efter ændringen.
Virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig
virksomhed, skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om
virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.
§ 48. Ikke afgiftspligtige juridiske personer samt
afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47,
skal ligeledes registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder,
når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter
§ 46, stk. 2. Der skal dog ikke ske registrering, når den
samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i
det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne
ikke omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr.
3.
§ 49. Afgiftspligtige personer etableret her i
landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift,
når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr.
årligt. Ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande skal der
dog altid ske registrering.
Stk. 2.
Der skal ikke ske registrering og betales afgift
af
1) salg i marketenderier og kantiner, når salget ikke overstiger
30.000 kr. årligt,
2) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger
110.000 kr. årligt,
3) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af
kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget
hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder
sted efter registeringspligtens indtræden.
Stk. 3.
Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved
fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3, skal
uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgift her i
landet, når leveringen vedrører andre varer end
punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede
levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i
det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.
§ 50. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer
og ydelser eller erhverver varer fra andre EU-lande, og som efter §§ 48
og 49 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig
registrere.
Stk. 2.
Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode
på mindst 2 kalenderår.
§ 51. De statslige told- og skattemyndigheder kan
give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning,
herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der
udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige
registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til
boligformål. Den frivillige registrering kan heller ikke omfatte
allerede indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er
indforstået hermed. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig
registrering af køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt
byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed.
Stk. 2.
Frivillig registrering af udlejning af fast ejendom
skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår. Foretages
registrering, inden et byggeri afsluttes, regnes 2-års-perioden fra
tidspunktet for første udlejnings påbegyndelse.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for meddelelse af tilladelse til frivillig registrering efter
stk. 1.
§ 51 a.4) De statslige told- og
skattemyndigheder kan give tilladelse til frivillig registrering for levering
til afgiftspligtige personer af investeringsguld, som er fritaget for afgift
efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden
1) fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til
investeringsguld, jf. § 73 a, eller
2) sædvanligvis leverer guld til industrielt
formål.
Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan
ligeledes give tilladelse til, at en formidler af investeringsguld bliver
frivilligt registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er
fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter stk.
1.
Stk. 3. En virksomhed, der er registreret efter stk. 1
eller 2, kan for de enkelte leverancer vælge at betale afgift af den
pågældende levering af investeringsguld.
Kapitel 13
Regnskabsbestemmelser
§ 52. Enhver registreret virksomhed skal for
levering af varer og ydelser bortset fra de af § 13 omfattede udstede en
faktura til modtageren. Såfremt en del af en samlet leverance
kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes
særskilt faktura for denne del. Faktureringspligten anses for opfyldt,
såfremt modtageren udsteder et afregningsbilag. Udstederen af
afregningsbilaget skal sikre sig, at leverandøren er en registreret
virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav
til faktureringen, herunder om fravigelse af fakturakravene for bestemte
typer af salg samt fastsætte begrænsninger for anvendelsen af
afregningsbilag.
Stk. 2.
Sker der efter fakturaens udstedelse returnering af
varer, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis
leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Finder
efterbetaling sted, skal der udstedes faktura for efterbetalingen.
Stk. 3.
Virksomheder, der ikke er registreret, samt
registrerede virksomheder, der leverer ikke-afgiftspligtige varer og ydelser,
må ikke på fakturaer anføre afgiftsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Modtager
virksomheden afregningsbilag, hvorpå der er anført
afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter
afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget,
opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne
afgiftsbeløb.
Stk. 4.
Virksomheder, der i strid med stk. 3 på en
faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at
fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale
afgiftsbeløbet til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme
gælder, hvis en virksomhed på en faktura anfører afgift
med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer,
hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling
kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.
Stk. 5.
Ved prisangivelser for varer og ydelser skal det
tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter afgift efter denne
lov.
Stk. 6.
Kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne
afregningsbilag skal opbevares af leverandøren.
§ 53. Virksomheder og privatpersoner, der
udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler
til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af
fakturaen.
Stk. 2.
Kopi af fakturaen skal indsendes til de statslige
told- og skattemyndigheder senest 1 måned efter udløbet af den
kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted. Samtidig med
indsendelse af fakturakopi skal der med henblik på tilbagebetaling af
afgift efter denne lov fremlægges dokumentation for den afgift, der er
betalt ved indkøb af det pågældende transportmiddel. Der
tilbagebetales et beløb svarende til det afgiftsbeløb, der
enten er indeholdt i den oprindelige købspris eller er betalt ved en
tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller ved indførsel fra
steder uden for EU. Har transportmidlet tabt i værdi siden
anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingen svarende til forholdet mellem
den oprindelige anskaffelsespris uden afgift og videresalgsprisen.
§ 54. Registrerede virksomheder, der leverer varer
til andre EU-lande, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v.
til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af
lister.
§ 55. 6)
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne
grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og
for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i
fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og
årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for
omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af
afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk
mønt.
Kapitel 14
Opgørelse af afgiftstilsvaret
§ 56.4) Registrerede virksomheder skal
for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den
indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den
indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret
afregnes efter reglerne i kapitel 15. Hvis den indgående afgift for en
afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode,
får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 63.
Stk. 2.
Den udgående afgift i en afgiftsperiode er
afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre
EU-lande, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige
køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er
indtrådt i perioden.
Stk. 3.
Den indgående afgift i en afgiftsperiode er
afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede
indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales
afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er
indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget
på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31,
må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først
medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken
videresalget sker.
Kapitel 15
Afregning af afgiften
§ 57.6)
Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive
størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i
perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller
§ 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet
der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for angivelsen.
Stk. 2.
For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige
leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden
kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages
senest en måned og 10 dage efter afgifteperiodens udløb.
Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige
leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst
10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens
angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter
afgiftsperiodens udløb.
Stk. 4. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige
leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne
første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse
efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter
afgiftsperiodens udløb.
Stk. 5. Anvendelsen af kvartalet eller
kalenderhalvåret som afgiftsperioder efter stk. 3 og 4 er betinget af,
at virksomheden ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt. Hvis
virksomheden er registreret efter denne bestemmelse, skal virksomheden
anvende kalendermåneden som afgiftsperiode efter stk. 2.
Stk. 6. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode
efter stk. 2, 3 og 4 sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige
leverancer i en 12 måneders periode, der omfatter anden halvdel af
kalenderåret og første halvdel af det følgende
kalenderår. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i
året efter udløbet af denne periode. Virksomhedens
afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden for
afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og
indbetalt afgiften efter loven rettidigt.
Stk. 7. Virksomheder, der efter stk. 3 anvender kvartalet
som afgiftsperiode, kan anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at
anvende kalendermåneden efter stk. 2 som afgiftsperiode. Virksomheder,
der efter stk. 4 anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan
anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at anvende kvartalet efter
stk. 3 eller kalendermåneden efter stk. 2 som afgiftsperiode.
Stk. 8. Ændring af afgiftsperioden efter stk. 7 kan
kun ske med virkning fra 1. januar eller 1. juli, og anmodning herom skal
fremsættes senest 1 måned, før ændringen
ønskes iværksat. Virksomheder, der efter stk. 7 får
ændret afgiftsperiode, kan ikke inden for de følgende 2 år
anmode, om at anvende en anden afgiftsperiode.
§ 58. Såfremt en angivelse for en
afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt og det angivne afgiftstilsvar er
positivt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den
pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og
højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er
negativt eller nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i
gentagelsestilfælde. Der beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse,
hvor afgiftstilsvaret er negativt eller nul og der er forløbet mere
end 2 år, siden en negativ- eller nulangivelse er indkommet for
sent.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele
fritagelse for forhøjelse af afgiften i henhold til stk. 1,
når det på grund af særlige omstændigheder findes
rimeligt.
Stk. 3.
Har de statslige told- og skattemyndigheder efter
afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en
afgiftsperiode, kan de foretage en foreløbig fastsættelse af
virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb.
Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig
fastsættelse.
§ 59. Afgiften for en afgiftsperiode forfalder til
betaling den 1. i den måned, hvor indbetaling af afgiften skal
foretages. Afgiften skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens
udløb. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af
beløbet undlades.
Stk. 2.
Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3
pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne, dog mindst 50 kr. for en afgiftsperiode. Der betales
ikke rente af en i henhold til § 58, stk. 1, foretaget
forhøjelse af afgiften.
Stk. 3.
Ubetalte afgifts- og rentebeløb,
afgiftsforhøjelser, bøder der afgøres administrativt,
samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den
pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i
kildeskatteloven. Bøder, der afgøres administrativt, kan
inddrives ved udpantning.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for afgiftens indbetaling og fremgangsmåden i forbindelse med
lønindeholdelse.
Stk. 5.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.
§ 60. For virksomheder, der kun skal drives i kort
tid, kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte, at
afgiftsperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. De statslige
told- og skattemyndigheder kan endvidere for sådanne virksomheder
forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift,
samt fravige kravet om en herværende repræsentant efter
§ 47, stk. 2.
§ 61. Afgift af varer, der indføres fra
steder uden for EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan på
nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger,
tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af
brevforsendelser indeholdende de nævnte varer månedligt.
Indbetaling skal ske på grundlag af en særlig afgiftsangivelse
inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan
i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende
tidsskrifter.
§ 62. Registrerede virksomheder skal uanset
§ 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende
angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter,
når
1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke
rettidigt har indbetalt afgift eller,
2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre
registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr.,
og
3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden
10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told-
og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat
manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode
m.v.
Stk. 2.
Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal
anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i
stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en
tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt,
skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første
forkortede afgiftsperiode.
Stk. 3.
Virksomheder, der indfører varer fra steder
uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens
angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er
opfyldt.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en
virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en
betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt
ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov
for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende
forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1 og 3. Krav om
forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i
kildeskattelovens § 56, stk. 4.
Stk. 6.
Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet
afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 5 vælge at stille sikkerhed
efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter
sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges
virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 5.
Stk. 7.
Virksomheder, der efter stk. 1, 3 eller 5 er
pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig
afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode
rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med
afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.
Stk. 8.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet
afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 5, at stille sikkerhed efter
reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der
stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet
afgiftsperiode m.v.
Stk. 9.
De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet
for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 5
pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille
sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2.
Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan
virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.
Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest
14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.
Stk. 10.
Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 8 og 9
meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse
efter stk. 9 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af
at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke
kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden
efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om
sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste
12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke
er i restance med afgift eller vedrørende andre
registreringsforhold.
Stk. 11.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr.
afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet
afgiftsperiode efter stk. 1 og 5.
Stk. 12.
Dør indehaveren af en registreret virksomhed,
og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer,
skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse
af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra
afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.
§ 62 a. De statslige told- og skattemyndigheder
kan pålægge virksomheder fra andre EU-lande, Grønland,
Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet,
og som anmeldes til registrering, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal kun
stilles, hvis de statslige told- og skattemyndigheder ved virksomhedens
anmeldelse til registrering skønner, at undladelse af at stille
sikkerhed vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.
Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan
virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er
opfyldt.
Stk. 2.
De statslige told- og skattemyndigheder kan
pålægge registrerede virksomheder, der ikke er etableret her i
landet, men i et andet EU-land eller i Grønland, på
Færøerne, i Island eller i Norge, at stille sikkerhed, når
der ikke indgives angivelse eller indbetales afgift rettidigt eller det i
§ 74, stk. 1, nævnte regnskabsmateriale efter anmodning ikke
udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Sikkerhed skal kun stilles, når myndighederne efter et konkret
skøn vurderer, at undladelse heraf vil indebære en risiko for
afgiftstab.
Stk. 3.
Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et
beløb, der svarer til det forventede afgiftstilsvar i en
3-måneders-periode. For de i stk. 2 nævnte virksomheder skal
der tidlige stilles sikkerhed for et beløb, der svarer til
virksomhedens afgiftsrestance. Sikkerheden skal dog i alle tilfælde
udgøre mindst 15.000 kr.
Stk. 4.
Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når
virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har betalt afgift
rettidigt, virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende
andre registreringsforhold og de statslige told- og skattemyndigheder
på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelse af at
stille sikkerhed ikke vil indebære en nærliggende risiko for
afgiftstab.
Stk. 5.
Undlader virksomheden at stille sikkerhed efter
stk. 2, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at
virksomheden afmeldes fra registrering.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om sikkerhedsstillelsen.
§ 62 b.8)
Ved anmeldelse til registrering af en virksomhed, der har fast
forretningssted her i landet og er skattepligtig efter selskabsskattelovens §
1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2, stk. 1, skal der stilles sikkerhed for
tilsvar af afgifter, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og
lønsumsafgift, medmindre virksomhedens formue opgjort efter reglerne i
selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet
udgør mindst 125.000 kr. Det samme gælder en virksomhed, hvor en
eller flere af deltagerne i virksomheden er selskaber m.v., som er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2,
stk. 1 eller 4, og som skal medregne deres andel af virksomhedens overskud i
den skattepligtige indkomst, medmindre der blandt deltagerne i virksomheden
er fysiske personer, der hæfter personligt uden begrænsning og
solidarisk. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til
forskellen mellem 125.000 kr. og virksomhedens formue med fradrag af 15.000
kr. Medmindre virksomheden efter reglerne i § 62 pålægges at
stille sikkerhed for et større beløb, kan beløbet ikke
overstige 110.000 kr.
Stk. 2. Når en virksomhed skal stille sikkerhed,
kan virksomheden ikke registreres, før dette krav er opfyldt. Et krav
om sikkerhedstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at
virksomheden anmeldes til registrering. Krav om sikkerhedsstillelse meddeles
ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse skal meddelelsen
indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede
sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en
fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen
i § 81, stk. 3, 2. pkt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at
virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog efter
omstændighederne kan forlænges efter anmodning herom. Stilles
sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det ved anbefalet brev, at en
fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen
i § 81, stk. 3, 2. pkt.
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse
på foreninger og organisationer, hvis formål er af politisk
fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk,
filantropisk eller på anden måde er af almen velgørende
eller almennyttig karakter, eller som udøver aktiviteter
vedrørende amatørsport. Det er en betingelse, at overskuddet
fra den momspligtige virksomhed fuldt ud anvendes til de nævnte
formål.
Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører,
når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr. og
virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt afgiften rettidigt
og ikke er i restance med merværdiafgift eller vedrørende andre
registreringsforhold.
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om sikkerhedsstillelse og om dokumentation af
formue.
§ 63.4) 5) Overstiger en virksomheds
indgående afgift i en afgiftsperiode den udgående afgift,
udbetales det overskydende afgiftsbeløb til virksomheden. Overskydende
afgift under 50 kr. udbetales ikke.
Stk. 2.
Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker
udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af
afgiftsangivelsen for den pågældende periode. Kan de statslige
told- og skattemyndigheder på grund af virksomhedens forhold ikke
foretage kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil
virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner de
statslige told- og skattemyndigheder, at udbetaling på det foreliggende
grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan
myndighederne ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om
sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.
Stk. 3.
Udbetaling sker kun, såfremt afgiftsangivelse
vedrørende tidligere afgiftsperioder er modtaget. Krav på afgift
og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om
afgiftskravet ikke er forfaldent.
Stk. 4. Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke
overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet
vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.
Stk. 5. Såfremt det konstateres, at en ejer eller
stifter af en nyregistreret virksomhed tilhører den personkreds, der
er nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de statslige
told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende risiko
for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb, der
skal angives i det første registreringsår, og som skulle have
været udbetalt efter stk. 1, overføres til de følgende
afgiftsperioder i op til 1 år fra registreringstidspunktet. I denne
periode modregnes afgiftstilsvar efter § 56, stk. 1, 4. pkt., heri.
§ 64. Virksomheder m.v., der er registreret efter
§ 48, skal afregne afgiften efter reglerne i stk. 2.
Stk. 2.
Når virksomheden i en afgiftsperiode har
foretaget afgiftspligtige erhvervelser, skal den senest 1 måned og 10
dage efter udløbet af afgiftsperioden angive den samlede værdi
uden afgift af disse erhvervelser og den samlede størrelse af afgiften
heraf til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for angivelsen. Afgiftsperioden er
kvartalet. § 58, stk. 1 og 2, og § 59 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 65. Afgiftspligtige aftagere, der ikke er
registreret, men som er betalingspligtige for køb af ydelser i
udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal
1) føre et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af den afgift, der skal betales for de
pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er det kvartal, i
hvilket de pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen med
afgiftens betaling,
2) senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af
afgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtige køb i
perioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive
størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales for
afgiftsperioden. § 58, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Afgiften efter stk. 1 for en afgiftsperiode
forfalder til betaling 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og
skal indbetales senest 10 dage derefter. Er den samlede afgift for perioden
under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. § 59,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Privatpersoner og andre, der ikke er registreret, skal
anmelde og betale afgift til de statslige told- og skattemyndigheder af
erhvervelse af nye transportmidler fra et andet EU-land. Anmeldelsen,
ledsaget af faktura, skal foretages senest 14 dage efter transportmidlets
ankomst her til landet. Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter
påkrav fra de statslige told- og skattemyndigheder. § 59,
stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3
pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen efter stk. 2 henholdsvis dagen for påkrav efter
stk. 3 at regne, dog mindst 50 kr.
Kapitel 16
§ 66-68. (Ophævet)
Kapitel 17
Særlige bestemmelser for brugte varer,
kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter
§ 69. Virksomheder, der med henblik på
videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter
eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de
pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det
er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v.
er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land
af
1) en ikke afgiftspligtig person,
2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget
efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet
EU-land,
3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for
afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget
efter reglerne i § 30, stk. 1,
5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter
§ 49, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i
et andet EU-land, når leveringen omfatter et
investeringsgode.
Stk. 2.
De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv
indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf.
stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret
kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan
ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i
dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de
pågældende varer, ikke fradrages.
Stk. 3.
Ved brugte varer forstås
løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand
eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter,
antikviteter samt ædelmetaller og -stene. Et transportmiddel, der
leveres til eller fra andre EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke
omfattes af definitionen i § 11, stk. 4.
Stk. 4.
Ved kunstgenstande forstås:
1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 02.
2) Skulpturer henhørende under KN-kode 97 03 udført af
kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på
højst otte eksemplarer kontrolleret af kunstneren eller dennes
arvinger. Antallet på otte afstøbninger kan dog overskrides,
såfremt afstøbningen er foretaget før den 1. januar 1989
og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare.
3) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58
05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens
originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer
af hver.
4) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.
5) Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i
hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som
nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset
fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder.
Stk. 5.
Ved samlerobjekter forstås:
1) Frimærker og lign. henhørende under KN-kode 97 04.
2) Samlinger og samlerobjekter henhørende under KN-kode 97
05.
Stk. 6.
Ved antikviteter forstås genstande
henhørende under KN-kode 97 06.
§ 70. Ved virksomhedens levering af brugte varer
m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen
og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande,
samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som
afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør
afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og
afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32,
stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved
indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen,
kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget
for andre salg.
Stk. 2.
Når afgiften beregnes efter reglerne i dette
kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende
leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf
afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.
Stk. 3.
Ved udførsel af brugte varer m.v. til steder
uden for EU kan lovens almindelige regler finde anvendelse. Ved anvendelse af
lovens almindelige regler for varer omfattet af stk. 5 sker reguleringen
af afgiftsgrundlaget på grundlag af varens indkøbspris. Kan
denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden, beregnes
købsprisen på grundlag af varens salgspris reduceret med de
omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af
varer af den pågældende art.
Stk. 4.
Virksomheden skal føre et særskilt
regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
regnskabsføring.
Stk. 5.
Når der ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den
enkelte vare efter stk. 1, fordi der foreligger et samlet køb
eller salg, opgøres afgiftsgrundlaget for de pågældende
varer under et for afgiftsperioden. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af
forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og
salg. Virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., kan tilsvarende opgøre
afgiftsgrundlaget for andre brugte varer m.v. periodevis. Overstiger
værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det
overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den
efterfølgende periode. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
§ 71. Ved levering af brugte
personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det
beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget
beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i
tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet
og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen.
Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et
andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets
levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet
EU-land.
Kapitel 18
Andre særlige bestemmelser
§ 72. Der udbetales et beløb på 833
øre pr. kg modermælkserstatning, der sælges til direkte
forbrug her i landet, som delvis kompensation for afgiften efter denne lov.
Kompensation ydes til virksomheder, der er autoriseret til fremstilling af
modermælkserstatninger. Kompensation ydes ligeledes til virksomheder,
der erhverver eller indfører modermælkserstatninger fra
udlandet, og som er registreret hos Veterinærdirektoratet.
Stk. 2.
Veterinærdirektoratet er på tilsvarende
vilkår som fastsat for de statslige told- og skattemyndigheders
kontroludøvelse efter § 74, stk. 1, berettiget til at
foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheder, som modtager
kompensation efter stk. 1, samt til at efterse disse virksomheders
varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige
regnskabsmateriale.
Stk. 3.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være
Veterinærdirektoratet behjælpelig ved eftersyn nævnt i
stk. 2.
Stk. 4.
Materialet nævnt i stk. 2 skal efter
anmodning udleveres eller indsendes til Veterinærdirektoratet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om udbetaling af kompensation efter stk. 1.
§ 73. For kørsel af den i § 13,
stk. 1, nr. 15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i
udlandet beregnes afgiften efter denne lov på grundlag af et
gennemsnitsvederlag. Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf
afgiften skal afregnes til de statslige told- og skattemyndigheder.
Gennemsnitsvederlaget udgør 20 øre pr. personkilometer.
Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte antal kilometer her i
landet ganget med antallet af befordrede passagerer.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om anmeldelse, regnskabsføring, kontrol, herunder eftersyn af
busser, og om afregning af afgiften.
§ 73 a.4) Ved investeringsguld efter
denne lov forstås:
1) Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som
accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995
tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer.
Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke
omfattet af ordningen for investeringsguld.
2) Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900
tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller har været
lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis
sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi
af møntens guldindhold med mere end 80 pct.
Stk. 2. Guldmønter, som er omfattet af den liste,
som Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende, afdeling C, anses
for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i hele det år, som
den offentliggjorte liste vedrører, uanset at mønten må
anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler om
identitetskontrol vedrørende investeringsguld.
Kapitel 19
Kontrolbestemmelser
§ 74. De statslige told- og skattemyndigheder har,
hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på
papir eller på edb-medier.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være
de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelige ved eftersyn som
nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 at foretage eftersyn i
forbindelse med afgiftspligtige erhvervelser.
Stk. 4.
Materialet nævnt i stk. 1 skal efter
anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
§ 75. Leverandører til
registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele de
statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer
og ydelser til disse virksomheder.
Stk. 2.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af
varer og ydelser til virksomheden.
Stk. 3.
Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager
midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal
på begæring give de statslige told- og skattemyndigheder enhver
oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne
registreringspligtige virksomheder.
Stk. 4.
Forsikringsselskaber skal på begæring give
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger i forbindelse med
kontrollen med afgiftspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer, jf.
§ 11, stk. 4, nr. 2.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder er på
tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget
til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i
stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter m.v.
hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.
§ 76. Andre offentlige myndigheder skal på
begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver
oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med
afgiftens betaling eller tilbagebetaling.
Stk. 2.
Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder
bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem
skatteministeren og justitsministeren.
Stk. 3.
De kommunale skattemyndigheder giver efter
skatteministerens bestemmelse de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen, som de under den
skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.
Stk. 4.
De statslige told- og skattemyndigheder er på
tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget
til at foretage eftersyn på de hovedposthuse, der modtager pakker m.v.
fra udlandet. Der kan tilsvarende foretages eftersyn hos virksomheder, der
modtager pakker m.v. fra udlandet til besørgelse her i landet.
Stk. 5.
Skatteministeren kan pålægge de kommunale
skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at
indhente oplysninger af betydning for afgiftskontrollen. Erhvervsdrivende
skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder
sådanne oplysninger.
§ 77. 3)
Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig
angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller
fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves
virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter
påkrav. Det samme gælder, når en virksomhed ikke har
indsendt angivelsen og det efter § 58, stk. 3, foreløbigt
fastsatte afgiftstilsvar har været for lavt.
Stk. 2.
Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som
påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af
virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder
foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort
beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb,
som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på
grundlag af virksomhedens regnskaber.
Stk. 3.
Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3
pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i
den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog
mindst 50 kr.
Stk. 4.
Der skal betales et gebyr på 65 kr. for
erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.
Kapitel 20
Klageadgang
§ 78. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne
lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over
afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes
for højere administrativ myndighed.
§ 79. Landsskatteretten påkender klager over
de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans
af:
1) Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige
personer efter kapitel 2.
2) Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige
transaktioner efter kapitel 3.
3) Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige
transaktioner er her i landet efter kapitel 4.
4) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.
5) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter
kapitel 8.
6) Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.
7) Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er
opfyldt for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer,
kunstgenstande samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.
8) Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse
efter § 77, stk. 2.
Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3
A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.
§ 80. (Ophævet)
Kapitel 21
Straffebestemmelser
§ 81.3) 4) 8) Med bøde straffes
den, der forsætligt eller groft uagtsomt
1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier
oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger
efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72,
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23,
stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3.
pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1.
pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5,
1., 4., 5. og 6. pkt., § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2.
eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt.,
eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57,
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.
pkt., § 62, stk. 12, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65,
stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4,
§ 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller
§ 76, stk. 5, 2. pkt.,
3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1 eller 2,
4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1.
pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2.
pkt.,
5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1,
eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,
6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller
ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt
efter denne lov, eller forsøger herpå.
Stk. 2.
I forskrifter, som udstedes i medfør af loven,
kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der begår en af de nævnte
overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller
til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53,
stk. 2, § 63 og § 72, straffes med bøde, hæfte
eller fængsel indtil 2 år. Med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at
virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 9, § 62 a, stk. 1,
eller § 62 b, stk. 2, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter §
62 a, stk. 5.
Stk. 4. Den, der som led i virksomheden forsætligt
udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig
dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes
med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvis
dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for
opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov
uagtsomhed, er straffen bøde.
Stk. 5. Den, der som led i virksomhed aftager varer eller
ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den
pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil
opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret
eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde,
hæfter eller fængsel indtil 2 år. Begås handlingen af
grov uagtsomhed, er straffen bøde.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 82. Skønnes en overtrædelse ikke at
ville medføre højere straf end bøde, kan
skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den
pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig
skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en
nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at
betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte
tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens
§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den
efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre
forfølgning.
Stk. 4.
Ransagning i sager om overtrædelse af
bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler
om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Kapitel 22
Eftergivelse
§ 83. Afgift, renter, gebyrer og administrative
bøder efter denne lov kan eftergives, såfremt
1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for
de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine
gældsforpligtelser, og
2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler
derfor.
Stk. 2.
Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer
er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af
afgift.
Stk. 3.
Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der
navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller
overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer,
skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder,
omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt
skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.
Stk. 4.
Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er
fysiske personer, jf. dog stk. 8.
Stk. 5.
Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller
nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med
nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og
afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands-
og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.
Stk. 6.
Eftergivelse kan bortfalde, såfremt
1) skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig
skyldig i svigagtigt forhold eller
2) skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i
forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af
gælden.
Stk. 7.
Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at
denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen
udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf.
stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren
henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder
tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.
Stk. 8.
Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt,
når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles
personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller
lignende.
Kapitel 23
Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 84. Loven træder i kraft den 1. juli 1994
og finder anvendelse på transaktioner, der finder sted fra og med denne
dato.
Stk. 2.
Uanset § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., skal
der indtil den 1. januar 1995 betales afgift ved erhvervelse af varer
afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. i salgslandet.
Stk. 3.
De i § 11, stk. 4, nr. 1, omhandlede
køretøjer betragtes indtil den 1. januar 1995 som nye
transportmidler, når levering finder sted senest 3 måneder efter
første ibrugtagning, eller når køretøjet har
kørt højst 3.000 km.
Stk. 4.
Virksomheder, der driver kursusvirksomhed, som er
omfattet af § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal registreres pr. 1.
juli 1994 og betale afgift af kursusvirksomhed, der afholdes fra og med denne
dato.
Stk. 5.
§ 14, nr. 2, 3. pkt., og § 34, stk. 1,
nr. 1, 2. pkt., nr. 3, 3. pkt., og nr. 4, 2. pkt., har først virkning
fra og med den 1. januar 1995.
Stk. 6.
§ 27, stk. 4, har virkning for rabatter, der
ydes fra og med den 1. juli 1994.
Stk. 7.
§ 30, stk. 3, og § 49, stk. 2, nr.
3, finder først anvendelse ved salg af kunstgenstande fra og med den
1. januar 1995. Indtil denne dato er kunstneres levering af egne
kunstværker fritaget for afgift for så vidt angår:
1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 03.
2) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58
05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens
originale tegninger, såfremt der kun er et eksemplar af hver.
3) Originale keramiske produkter og mosaikker på
træ.
Stk. 8.
Reglerne i § 43, stk. 3, nr. 2, om
regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet
virksomheden ret til fradrag, har virkning for investeringsgoder, der
anskaffes fra og med den 1. juli 1994.
Stk. 9.
De statslige told- og skattemyndigheder kan efter
anmodning og med virkning indtil den 1. juli 1996 give tilladelse til
fællesregistrering, selv om kravet om fuldt ejerskab i § 47,
stk. 4, 3. pkt., ikke er opfyldt.
Stk. 10.
Reglerne i § 79, stk. 4, finder anvendelse
på klager m.v., der indbringes for nævnet fra og med den 1. juli
1994. Reglerne i § 79, stk. 6, finder anvendelse på
afgørelser, der træffes af de statslige told- og
skattemyndigheder fra og med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80,
stk. 2 og 3, finder anvendelse på klager, der indbringes fra og
med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80, stk. 4, finder anvendelse
på administrative afgørelser, der træffes fra og med den
1. juli 1994.
Stk. 11.
Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om merværdiafgift
(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, som
ændret ved lov nr. 487 af 30. juni 1993, ophæves.
§ 85. Reglerne i kapitel 17 har virkning for
videresalg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller
antikviteter, der er leveret til virksomheden fra og med den 1. juli 1994,
jf. dog stk. 2. For brugte varer m.v., der leveres til virksomheden af
en virksomhed registreret for merværdiafgift i et andet EU-land,
må leverancen dog ikke være sket inden den 1. januar 1995.
Stk. 2.
Reglerne i kapitel 17 kan uanset stk. 1, 1. pkt.,
anvendes ved videresalg af brugte varer m.v., der er leveret til virksomheden
inden den 1. juli 1994, såfremt virksomheden kan fremlægge
dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan
godtgøre, at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift
af den pågældende vare, eller at afgift af varen ikke kan
medregnes til den indgående afgift.
Skatteministeriet, den 16. august
2000
Ole Stavad
/K. Aasberg Karlsen
Bilag
Varebeskrivelse
KN-nummer
1. Tin
8001
2. Kobber
7402
7403
7405
7408
3. Zink
7901
4. Nikkel
7502
5. Aluminium
7601
6. Bly
7801
7. Indium
ex 8112 91
ex 8112 99
8. Korn
uafskallet ris
1001 til 1005
1006
1007 til 1008
9. Olieholdige frø og frugter
Kokosnødder, paranødder og akajounødder
Andre nødder
Oliven
1201 til 1207
0801
0802
071120
10. Frø og bønner (herunder sojabønner)
1201 til 1207
11. Ubrændt kaffe
0901 11 00
0901 12 00
12. Te
0902
13.6) Kakaobønner, hele eller brækkede, rå
eller brændte
1801
14. Råsukker
1701 11
1701 12
15.6) Gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller
bånd
4001
4002
16. Uld
5101
17. Kemiske produkter, bulk
Kapitel 28 og 29
18. Mineralolie (herunder propan og butan samt råolie)
2709
2710
2711 12
2711 13
19. Sølv
7106
20. Platin (palladium, rhodium)
7110 11 00
7110 21 00
7110 31 00
21. Kartofler
0701
22. Vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, også
raffinerede, men ikke kemisk modificerede
1507 til 1515
Officielle noter
1) Loven indeholder bestemmelser, der
gennemfører Rådets direktiver:
nr. 67/227/EØF, EF-Tidende 1967
nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115
nr. 69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320
nr. 77/388/EØF, EF-Tidende 1977, L 145
nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L 331
nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90
nr. 83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105
nr. 86/560/EØF, EF-Tidende 1986, L 326
nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L 376
nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316
nr. 92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384
nr. 94/4/EF, EF-Tidende 1994, L 60
nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102.
nr. 98/80/EF, EF-Tidende 1998, L 102/31
nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63
2) I denne bekendtgørelse er ikke
medtaget de ændringer, der er en følge af lov nr. 165 af 15.
marts 2000, da disse først træder i kraft 1. januar 2001.
3) § 81 stykke 4 og 5 er indsat ved § 3 i
lov nr. 388 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999.
4) § 13, stk. 1, nr. 21, § 18,
ophævelse af § 18 a, ændring af § 21, § 34, stk. 1, nr. 8, § 37,
stk. 1, og nyt stk. 5, ny § 41 a, ændring af § 42, stk. 1, nr. 7, og
nyt stk. 7, ændring af § 45, stk. 2, nyt stk. 8, § 46, stk. 1, nr. 3,
nyt nr. 4, indsættelse af § 51 a, ændring af § 56, stk. 1, § 63,
stk. 3, indsættelse af § 73 a og ændring af § 81, stk. 1, nr. 2,
er ændret ved lov nr. 943 af 20. december 1999, der trådte i
kraft den 1. januar 2000. § 45, stk. 8, trådte i kraft den 1. marts
2000 og ændring af § 37, stk. 1 og 5, § 42, stk. 1, nr. 7, og stk. 7,
trådte i kraft den 1. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 135 af
15. februar 2000.
5) § 63, stk. 4 og
5, er indsat ved § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999, der trådte i
kraft den 1. januar 2000. Ændringen har virkning for transporter, som
er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter den 6.
oktober 1999. Med hensyn til overdragelser af fordringer mod de statslige
told- og skattemyndigheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder efter
1. januar 2005 foretage modregning over for overdragelsen uden hensyn til
overdragelsen. I særlige tilfælde kan de statslige told- og
skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt.
6) § 57, stk. 2, er ændret ved lov
nr. 952 af 20. december 1999, der trådte i kraft den 1. januar 2000 og
har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2000
eller senere.
7) § 13, stk. 1, nr. 5 og nr. 12, er
ændret ved lov nr. 189 af 22. marts 2000, der trådte i kraft den
24. marts 2000.
8) § 62 b (ny) og 81, stk. 3, er
ændret ved § 1 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, der trådte i
kraft den 3. juni 2000, og har virkning fra den 26. maj 2000.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT Y IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT Y IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT A INDLEDNING Retsinformation · 5. februar 2008