Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af merværdiafgiftsloven

Ikke gældende siden 19. august 2003 LBK nr 804 af 16/08/2000LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet5. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 5.696 afgørelser

Landsskatteretten 4.412, Retsinformation 1.198, Domsdatabasen 75, Klagenævn (Nævnenes Hus) 5, Det finansielle ankenævn 2, Datatilsynet 1

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

merværdiafgiftsloven

(momsloven)1)

Herved bekendtgøres lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, med de ændringer, der

følger af § 3 i lov nr. 388 af 2. juni 1999 (indgreb mod sort arbejde,

socialt bedrageri m.v.), lov nr. 943 af 20. december 1999 (investeringsguld

m.v.), § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999 (svigbekæmpende

foranstaltninger m.v.), lov nr. 952 af 20. december 1999 (afkortning af

kredittiden for store virksomheder), lov nr. 189 af 22. marts 2000

(momsfritagelse for sport) og § 1 i lov nr. 461 af 31. maj 2000

(sikkerhedsstillelse ved registrering samt visse

konsekvensændringer).2)

§ 1. Erhvervsmæssig levering af varer

og ydelser med leveringssted i Danmark er afgiftspligtig efter denne lov.

Afgiftspligtig er ligeledes erhvervelse af varer fra andre EU-lande og

indførsel af varer fra steder uden for EU. Afgift efter loven betales

til staten.

Kapitel 1

Afgiftsområde

§ 2. Det danske afgiftsområde omfatter de

danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.

Afgiftsområdet omfatter ikke Færøerne og

Grønland.

Stk. 2.

EF's afgiftsområde omfatter de områder,

som er fastsat i EF's bestemmelser herom, herunder det danske

afgiftsområde. Som steder uden for EU betragtes de områder, der

ikke er omfattet af EU-landenes afgiftsområder.

Kapitel 2

Læs alt

Afgiftspligtige personer

§ 3. Afgiftspligtige personer er juridiske eller

fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk

virksomhed.

Stk. 2.

Som afgiftspligtig person anses endvidere:

1) Enhver person, der lejlighedsvis leverer et nyt transportmiddel til

et andet EU-land, jf. § 11, stk. 4.

2) Offentlige forsyningsvirksomheder.

3) Andre statslige, amtskommunale og kommunale institutioner, for

så vidt de leverer varer og ydelser i konkurrence med

erhvervsvirksomheder.

Stk. 3.

Flere afgiftspligtige personer, der registreres under

et, jf. § 47, stk. 4, anses som en afgiftspligtig person. Har en

afgiftspligtig person flere virksomheder, der registreres hver for sig, jf.

§ 47, stk. 3, 2. pkt., anses hver af de selvstændigt

registrerede virksomheder som en afgiftspligtig person.

Kapitel 3

Afgiftspligtige transaktioner

Leverancer

§ 4. Der betales afgift af varer og ydelser, der

leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås

overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode.

Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

Stk. 2.

Gas, vand, elektricitet, varme og lign. anses som

varer.

Stk. 3.

Som levering af en vare anses endvidere:

1) Overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med

henblik på køb eller salg.

2) Faktisk overdragelse af en vare i henhold til en kontrakt, som

vedrører udlejning af en vare for et bestemt tidsrum eller salg

på kredit, med en klausul om, at ejendomsretten under normale forhold

overgår til lejeren eller køberen senest ved betaling af det

sidste lejebeløb eller afdrag.

Stk. 4.

Når en formidler af en ydelse handler i eget

navn, men for en andens regning, anses formidleren for selv at have modtaget

og leveret den pågældende ydelse.

§ 5. Med levering mod vederlag sidestilles

udtagning, herunder anvendelse, af varer fra virksomheden, såfremt der

er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling

m.v. af de pågældende varer. Det gælder, når

udtagning sker til privat brug for virksomhedens indehaver eller for dennes

personale eller til vederlagsfri overdragelse eller i øvrigt til

formål, som ikke vedrører den registreringspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser. Udtagning af reklameartikler og lign. til en

værdi af mindre end 100 kr., ekskl. afgift, og vareprøver

sidestilles ikke med en levering.

Stk. 2.

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af

varer og ydelser, når de tages i anvendelse til formål som

nævnt i § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er opnået

fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de

pågældende varer og ydelser.

Stk. 3.

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af

ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes

personale eller i øvrigt til virksomheden uvedkommende

formål.

Stk. 4.

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af

varer og ydelser i forbindelse med byggeri m.v. til formål, som ikke

vedrører den registreringspligtige virksomheds leverancer.

§ 6. Der betales afgift af afgiftspligtige

personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3,

stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen, lejet eller

lejers grund opfører bygninger til salg eller udlejning, eller som

på egne eller lejede bygninger udfører ombygnings- eller

moderniseringsarbejde med henblik på salg eller udlejning, hvis den

pågældende eller dennes ansatte udfører arbejde ved

projekteringen, opførelsen eller ombygnings- eller

moderniseringsarbejdet. Reparations- eller vedligeholdelsesarbejde til en

samlet værdi af mere end 75.000 kr. årligt sidestilles med

ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Stk. 2.

For byggeri m.v., hvoraf der skal betales afgift efter

stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres, og de materialer,

der anvendes til dette arbejde, med levering mod vederlag.

§ 7. Der betales afgift af afgiftspligtige

personer bortset fra offentlige institutioner m.v. omfattet af § 3,

stk. 2, nr. 2 og 3, der for egen regning på egen eller lejet grund

lader bygninger opføre til virksomhedens eller virksomhedens

indehavers brug, eller som udfører ombygnings- eller

moderniseringsarbejde på egne eller lejede bygninger til virksomhedens

eller virksomhedens indehavers brug, hvis den pågældendes ansatte

udfører arbejde ved projekteringen, opførelsen eller

ombygnings- eller moderniseringsarbejdet. Reparations- eller

vedligeholdelsesarbejde til en samlet værdi af mere end 75.000 kr.

årligt sidestilles med ombygnings- eller moderniseringsarbejde.

Stk. 2.

For byggeri m.v., hvoraf der skal betales afgift efter

stk. 1, sidestilles det arbejde, der udføres af virksomhedens

ansatte, og de materialer, der anvendes til dette arbejde, med levering mod

vederlag.

§ 8. Levering mod vederlag omfatter salg af

virksomhedens aktiver, når der er fuld eller delvis fradragsret ved

indkøb, fremstilling m.v. af aktivet. Det samme gælder salg af

aktiver ved virksomhedens afmeldelse fra registrering. Til levering mod

vederlag kan dog ikke henregnes overdragelse af aktiver som led i en

overdragelse af virksomheden eller af en del af denne, når den nye

indehaver driver registreret virksomhed. Virksomheden skal inden 8 dage efter

overdragelsen give de statslige told- og skattemyndigheder meddelelse om den

nye indehavers navn og adresse samt om salgsprisen for de overdragne

aktiver.

Stk. 2.

Med levering mod vederlag sidestilles udtagning af

aktiver, der ikke er omfattet af reglerne i §§ 43 og 44, såfremt

der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb,

fremstilling m.v. heraf, når udtagningen sker til privat brug eller til

andre formål, som ikke vedrører den afgiftspligtige virksomheds

levering af varer og ydelser.

§ 9. Leverancer mellem institutioner inden for

samme ministerområde og leverancer mellem amtskommunale og kommunale

institutioner under samme amtskommune eller kommune betragtes ikke som en

afgiftspligtig levering, når de pågældende institutioner er

afgiftspligtige efter § 3, stk. 2, nr. 3. Det samme gælder

leverancer fra en institution, der drives i fællesskab af flere

amtskommuner eller kommuner, til de amtskommuner eller kommuner, som er

parthavere i institutionen.

§ 10. Med levering af varer mod vederlag

sidestilles en afgiftspligtig persons overførsel til et andet EU-land

af en vare til brug for dennes virksomhed i det andet EU-land i

overensstemmelse med EF's regler herom.

Erhvervelser m.v.

§ 11. Der betales afgift ved erhvervelse mod

vederlag af

1) varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed

registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig

person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er

registreringspligtig efter §§ 47 eller 48, eller som registreres efter

§§ 50 eller 51. Der betales dog ikke afgift, når varen af

sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i

salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i

kapitel 17 om brugte varer m.v.,

2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 4.

Stk. 2.

Ved erhvervelse af en vare forstås erhvervelse

af retten til som ejer at råde over en vare, som af sælgeren

eller af erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres

til erhververen fra et andet EU-land.

Stk. 3.

Med erhvervelse mod vederlag sidestilles en

afgiftspligtig persons benyttelse i sin virksomhed af en vare, der af den

afgiftspligtige person eller for dennes regning er forsendt eller

transporteret fra et andet EU-land, når varen er fremstillet m.v.,

erhvervet eller indført fra et sted uden for EU som led i den

afgiftspligtige persons virksomhed i det andet EU-land.

Stk. 4.

Ved nye transportmidler i stk. 1, nr. 2,

forstås:

1) Motordrevne landkøretøjer

(motorkøretøjer, traktorer, motorredskaber og knallerter) med

et slagvolumen på over 48 cm3 eller en effekt på over

7,2 kW, når leveringen finder sted senest 6 måneder efter

første ibrugtagning, eller når køretøjet har

kørt højst 6.000 km.

2) Både på over 7,5 m, når leveringen finder sted

senest 3 måneder efter første ibrugtagning, eller når den

har sejlet højst 100 timer.

3) Fly med en højest tilladt startvægt (take-off-weight)

på over 1.550 kg, når leveringen finder sted senest 3

måneder efter første ibrugtagning, eller når det har

fløjet højst 40 timer.

§ 11 a. Der betales afgift af EU-varer, der efter

at have været oplagt i Københavns Frihavn, på et frilager

eller på et afgiftsoplag fraføres herfra.

Indførsel

§ 12. Der betales afgift af varer, der

indføres her til landet fra steder uden for EU.

Stk. 2.

Når varen ved indførslen henføres

under en ordning vedrørende fællesskabsforsendelse, aktiv

forædling og midlertidig indførsel, hvor der indrømmes

fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved

indførslen oplægges i Københavns Frihavn, på

frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog

først, når varen ikke længere er omfattet af en af disse

ordninger.

Fritagelser

§ 13.4) 7) Følgende varer og ydelser er

fritaget for afgift:

1) Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik,

fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden

dentalvirksomhed.

2) Social forsorg og bistand, herunder sådan, som præsteres

af børne- og ungdomsinstitutioner og institutioner inden for

ældreområdet, samt levering af varer og ydelser med nær

tilknytning hertil.

3) Skoleundervisning og undervisning på videregående

uddannelsesinstitutioner, faglig uddannelse, herunder omskoling, og anden

undervisning, der har karakter af skolemæssig eller faglig

undervisning, samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning

hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke kursusvirksomhed, der drives med

gevinst for øje, og som primært retter sig mod virksomheder og

institutioner m.v.

4) Foreningers og organisationers levering af ydelser og varer i

nær tilknytning hertil til deres medlemmer i disses fælles

interesse og mod et kontingent. Det er en forudsætning, at foreningen

m.v. ikke arbejder med gevinst for øje, og at formålet er af

politisk, fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk

eller filantropisk karakter eller vedrører borgerlige rettigheder. Det

er desuden en forudsætning, at afgiftsfritagelsen ikke kan fremkalde

konkurrencefordrejning.

5) Ydelser i nær tilknytning til udøvelsen af sport eller

fysisk træning, der præsteres af virksomheder, der ikke drives

med gevinst for øje, til fordel for sports- og

idrætsudøvere samt opkrævning af entré ved

sportsarrangementer. Fritagelsen omfatter dog ikke motorløb og

arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og

idrætsudøvere, fodboldkampe dog kun, når der deltager

professionelle på begge hold.

6) Kulturelle aktiviteter, herunder biblioteker, museer, zoologiske

haver og lign., samt levering af varer og ydelser med nær tilknytning

hertil. Fritagelsen omfatter dog ikke radio- og fjernsynsudsendelser,

biograf- og teaterforestillinger, koncerter og lign.

7) Forfatter- og komponistvirksomhed samt anden kunstnerisk virksomhed.

8) Administration, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom,

herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen

eller bortforpagtningen. Fritagelsen omfatter dog ikke udlejning af

værelser i hoteller og lign., udlejning af værelser i

virksomheder, der udlejer for kortere tidsrum end 1 måned, udlejning af

camping-, parkerings- og reklameplads, samt udlejning af opbevaringsbokse.

9) Levering af fast ejendom.

10) Forsikrings- og genforsikringsvirksomhed, herunder ydelser i

forbindelse med sådan virksomhed, som udføres af

forsikringsmæglere og -formidlere.

11) Følgende finansielle aktiviteter:

a) Långivning og formidling af lån samt långivers

forvaltning af egne udlån.

b) Sikkerheds- og garantistillelse, herunder forhandlinger herom, samt

forvaltning af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende anbringelse

af midler, kontokurantkonti, betalinger, overførsler, fordringer,

checks og andre handelsdokumenter, dog ikke inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder forhandlinger, vedrørende valuta,

pengesedler og mønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel,

bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder forhandlinger, med undtagelse af forvaring og

forvaltning, i forbindelse med værdipapirer, bortset fra

varerepræsentativer og dokumenter, der giver bestemte rettigheder,

herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og aktier,

når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som ejer

eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af investeringsforeninger.

12) Lotterier og lign. samt spil om penge, herunder spil på

totalisator eller anden lignende måde.

13) Post Danmarks indsamling og omdeling af adresserede breve, adresserede

pakker og adresserede dag-, uge- og månedsblade samt tidsskrifter.

Fritagelsen omfatter desuden Post Danmarks befordring af adresserede breve og

pakker, der sendes rekommanderet eller med angiven værdi.

14) Frimærker leveret til pålydende værdi, som kan

anvendes til frankering her i landet, stempelmærker og lignende

værdimærker.

15) Personbefordring. Fritagelsen omfatter dog ikke anden

erhvervsmæssig passagerkørsel med bus end rutekørsel.

16) Rejsebureauvirksomhed og turistkontorers oplysnings- og

informationsvirksomhed og lign.

17) Ydelser i direkte tilknytning til bisættelser.

18) Varer og ydelser, der leveres i forbindelse med afholdelsen af

velgørende arrangementer. Afgiftsfritagelse meddeles efter

forudgående ansøgning til de statslige told- og

skattemyndigheder. Som velgørende arrangementer anses arrangementer af

kortere varighed, hvis overskud fuldt ud anvendes til velgørende eller

på anden måde almennyttige formål. Det er en betingelse for

meddelelse af afgiftsfritagelse, at leveringen sker for arrangørens

regning og risiko, og at arrangøren ikke i øvrigt driver

virksomhed med levering af tilsvarende varer og ydelser. Indsamling og salg

af brugte varer af ringe værdi, der foretages af velgørende

foreninger m.fl., fritages ligeledes for afgiften efter forudgående

ansøgning til de statslige told- og skattemyndigheder. Det er en

betingelse for meddelelse af afgiftsfritagelse, at den velgørende

forening m.fl. ikke i øvrigt driver registreringspligtig virksomhed,

og at salget udelukkende sker til registrerede virksomheder. Skatteministeren

kan fastsætte nærmere regler for meddelelse af fritagelse.

19) Varer leveret fra genbrugsbutikker, hvis overskud fuldt ud anvendes

til velgørende eller på anden måde almennyttige

formål. Det er en forudsætning, at butikken kun sælger

brugte varer, der er modtaget vederlagsfrit, og at butikken kun

beskæftiger ulønnet, frivillig arbejdskraft.

20) Ydelser præsteret af selvstændige grupper af personer,

som udøver en virksomhed, der er fritaget for afgift, eller for

hvilken de ikke er afgiftspligtige, med henblik på at yde deres

medlemmer de for udøvelsen af deres virksomhed direkte

nødvendige tjenester. Det er en forudsætning, at det enkelte

medlems betaling for disse ydelser nøjagtigt svarer til medlemmets

andel i de fælles udgifter, og at afgiftsfritagelsen ikke vil kunne

fremkalde konkurrencefordrejning.

21) Investeringsguld, jf. § 73 a, herunder investeringsguld

repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en ejendomsret

eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter tillige formidling

af investeringsguld udført af formidlere, der handler i andres navn og

for andres regning.

Stk. 2.

Levering af varer, der alene har været anvendt i

forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1,

eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget

fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.

Kapitel 4

Stedet for afgiftspligtige transaktioner

Leverancer - varer

§ 14. Leveringsstedet for varer er her i landet i

følgende tilfælde:

1) Når varen ikke forsendes eller transporteres og varen befinder

sig her i landet på leveringstidspunktet.

2) Når varen forsendes eller transporteres og varen befinder sig

her i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen eller transporten til

aftageren påbegyndes. Leveringsstedet er dog ikke her i landet,

når varen installeres eller monteres i udlandet af leverandøren

eller for dennes regning, eller når varen sælges ved fjernsalg

til andre EU-lande og virksomheden er registreringspligtig for dette salg i

det andet EU-land. Ved fjernsalg forstås salg af varer, bortset fra

varer afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. efter reglerne i kapitel 17

eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land, fra et EU-land til et

andet EU-land, hvor varerne direkte eller indirekte forsendes eller

transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en

køber, der ikke er registreret.

3) Når varen forsendes eller transporteres her til landet og

varen installeres eller monteres her i landet af en udenlandsk

leverandør eller for dennes regning eller varen sælges ved

fjernsalg fra et andet EU-land, når virksomheden er

registreringspligtig for dette salg her i landet, jf. § 49, stk. 3.

4) Når varen leveres om bord på et skib, et fly eller et

tog under den del af en personbefordring, som finder sted inden for EU, og

afgangsstedet for befordringen er her i landet.

Leverancer - ydelser

§ 15. Leveringsstedet for ydelser er her i landet,

når ydelsen leveres af en afgiftspligtig person, der her har etableret

enten stedet for sin økonomiske virksomhed eller et fast

forretningssted, hvorfra ydelsen leveres, eller i mangel heraf har

bopæl eller sædvanligt opholdssted her, jf. dog stk. 2 og

§§ 16-21.

Stk. 2.

Leveringsstedet for udlejning af transportmidler er

ikke her i landet, hvis transportmidlet udelukkende benyttes uden for EU.

§ 16. Leveringsstedet for ydelser er her i landet,

når ydelsen vedrører fast ejendom, der er beliggende her,

herunder ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige,

samt arkitekters og tilsynsførendes ydelser vedrørende

forberedelse eller samordning af byggearbejder. Leveringsstedet for ydelser

vedrørende fast ejendom, der er beliggende i udlandet, er ikke her i

landet.

§ 17. Leveringsstedet for følgende ydelser

er her i landet, når ydelsen faktisk præsteres her, og ikke her i

landet, når ydelsen faktisk præsteres i udlandet:

1) Aktiviteter inden for kunst og kultur, sport, underholdning,

undervisning, videnskab og lign.

2) Sagkyndig vurdering af løsøregenstande, jf. dog

stk. 2.

3) Arbejde udført på løsøregenstande, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Leveringsstedet for sagkyndig vurdering af

løsøregenstande samt arbejde udført på

løsøregenstande er ikke her i landet, når aftageren af

ydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land og varerne

forsendes eller transporteres til udlandet. Leveringsstedet er dog her i

landet, når ydelsen præsteres i et andet EU-land og varen

forsendes eller transporteres ud af det pågældende EU-land,

når aftageren af ydelsen er registreret her.

§ 18.4) Leveringsstedet er her i landet

for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som

leveres her i landet, jf. dog stk. 2 og 3:

1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder,

licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og

mønstre og andre lignende rettigheder.

2) Reklameydelser.

3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører,

projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende

ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.

4) Påtagelse af forpligtigelse til helt eller delvis at undlade

udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de

rettigheder, der er omhandlet i dette stykke.

5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed, bortset fra

udlejning af bankbokse.

6) Levering af arbejdskraft.

7) Udlejning af løsøregenstande, bortset fra

transportmidler.

8) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn

og for andres regning, når formidlerens virksomhed vedrører

levering af ydelser som omhandlet i dette stykke.

9) Teleydelser.

Stk. 2. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede

ydelser leveres til aftagere her i landet, er ikke her i landet i

følgende tilfælde:

1) Når ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for

EU.

2) Når ydelsen leveres fra steder inden for EU til ikke

afgiftspligtige personer her i landet.

Stk. 3. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede

ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i følgende

tilfælde:

1) Når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre

EU-lande.

2) Når ydelsen leveres til ikke registrerede aftagere her i

landet og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.

3) Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU og ydelsen

udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.

§ 18 a.4) (Ophævet)

§ 19. Leveringsstedet for transportydelser er her

i landet, når transporten udføres her, jf. dog stk. 2 og

3.

Stk. 2.

Ved transport af varer inden for EU med afgang og

ankomst i to forskellige EU-lande er leveringsstedet her i landet, når

afgangsstedet for transporten er her, medmindre aftageren af transportydelsen

er registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet

er ligeledes her i landet, når afgangsstedet er i et andet EU-land,

hvis aftageren af ydelsen er registreret her.

Stk. 3.

Ved transport af varer her i landet er leveringsstedet

ikke her i landet, hvis transporten har direkte tilknytning til en transport

af varer mellem to EU-lande, når aftageren af transportydelsen er

registreret for merværdiafgift i et andet EU-land. Ved transport af

varer i et andet EU-land, hvor transporten har direkte tilknytning til en

transport af varer mellem to EU-lande, er leveringsstedet dog her i landet,

når aftageren af ydelsen er registreret her.

§ 20. Leveringsstedet for ydelser knyttet til

transport som lastning, losning, omladning og lign. er her i landet,

når de udføres her, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Leveringsstedet for de i stk. 1 nævnte

ydelser, der knytter sig til transport af varer inden for EU med afgang og

ankomst i to forskellige EU-lande, er her i landet, når ydelsen

udføres her, medmindre aftageren af ydelsen er registreret for

merværdiafgift i et andet EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i

landet, når ydelsen udføres i et andet EU-land, hvis aftageren

af ydelsen er registreret her.

§ 21.4) Leveringsstedet for ydelser

bortset fra de i § 18 omhandlede, der leveres af formidlere, som handler

i andres navn og for andres regning, fastsættes efter følgende

regler:

1) Ved transport af varer mellem to EU-lande fastsættes

leveringsstedet i overensstemmelse med § 19, stk. 2.

2) Ved ydelser som lastning, losning, omladning og lign. knyttet til

transport af varer mellem to EU-lande fastsættes leveringsstedet i

overensstemmelse med § 20, stk. 2.

3) Ved andre formidlingsydelser end omhandlet i nr. 1 og 2 er

leveringsstedet her i landet, når formidlingsydelsen vedrører en

transaktion, der er afgiftspligtig her, medmindre aftageren af

formidlingsydelsen er registreret for merværdiafgift i et andet

EU-land. Leveringsstedet er ligeledes her i landet, når

formidlingsydelsen vedrører en transaktion, der er afgiftspligtig i et

andet EU-land, hvis aftageren af formidlingsydelsen er registreret her.

Erhvervelser

§ 22. Stedet for erhvervelse af en vare fra et

andet EU-land er her i landet, når varen befinder sig her efter

afslutningen af forsendelsen eller transporten til erhververen.

Stk. 2.

En vare, der er erhvervet under benyttelse af dansk

registreringsnummer, anses for erhvervet her i landet, selv om varen ikke er

modtaget her, medmindre erhververen kan godtgøre, at erhvervelsen

pålægges afgift i det andet EU-land, hvortil forsendelsen eller

transporten er sket.

Kapitel 5

Afgiftspligtens indtræden

Leverancer

§ 23. Afgiftspligten indtræder på det

tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted

(leveringstidspunktet).

Stk. 2.

Udstedes faktura over en leverance, anses

faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt

faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Stk. 3.

Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering

finder sted, eller inden faktura udstedes, anses betalingstidspunktet som

leveringstidspunkt.

Stk. 4.

For varer, der leveres i kommission eller i

konsignation, anses leveringstidspunktet for at være enten det

tidspunkt, hvor leveringen finder sted, eller det tidspunkt, hvor afregningen

med kommissionæren eller konsignataren finder sted. I sidstnævnte

tilfælde må faktura først udstedes ved afregningen.

§ 24. Ved levering af varer, der er omfattet af

§ 34, stk. 1, nr. 1-4, anses leveringstidspunktet for at være

den 15. i den måned, der følger efter den måned, i hvilken

leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura efter leveringen, men inden

denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som leveringstidspunkt.

Erhvervelser

§ 25. Afgiftspligten indtræder på det

tidspunkt, hvor varen erhverves. Erhvervelsestidspunktet anses for at

være den 15. i den måned, der følger efter den

måned, i hvilken leveringen finder sted. Er der udstedt en faktura

efter leveringen, men inden denne dato, anses faktureringstidspunktet dog som

erhvervelsestidspunkt.

Indførsel

§ 26. Afgiftspligten indtræder på

tidspunktet for varens indførsel (fortoldningstidspunktet).

Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2,

nævnte ordninger m.v., indtræder afgiftspligten dog først,

når varen ikke længere er omfattet af ordningen.

Kapitel 6

Afgiftsgrundlaget

Leverancer

§ 27. Ved levering af varer og ydelser er

afgiftsgrundlaget vederlaget, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov.

Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller

inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det

modtagne beløb.

Stk. 2.

I afgiftsgrundlaget medregnes:

1) Told og afgifter, der i henhold til andre love er opkrævet af

tidligere omsætningsled, eller som betales i forbindelse med

indførsel fra steder uden for EU eller ved erhvervelse af varer fra

andre EU-lande, eller som det påhviler virksomheden at betale i

forbindelse med den pågældende levering.

2) Biomkostninger som udgifter til provision, emballage, forsendelse,

forsikring og lign., som leverandøren forlanger afholdt af aftageren.

3) Tilslutnings- og oprettelsesafgifter og andre beløb, som

leverandøren afkræver modtageren som betingelse for levering af

varer og ydelser.

4) Agentprovision og lign. samt auktionssalær.

5) Kreditkøbstillæg, finansieringstillæg og

lign.

Stk. 3.

I afgiftsgrundlaget medregnes ikke:

1) Prisnedsættelser i form af kasserabat for forudbetaling.

2) Kasserabat eller andre rabatter, der opnås på det

tidspunkt, hvor leveringen finder sted.

3) Beløb, som en virksomhed modtager fra aftager som

godtgørelse af omkostninger afholdt i aftagers navn og for dennes

regning, og som i virksomheden registreres på en udlægskonto.

Virksomheden skal kunne gøre rede for de enkelte beløb for

disse udgifter og kan ikke fradrage afgiften heraf.

4) Renter, der beregnes af den til enhver tid skyldige del af

købesummen, på betingelse af, at det af købekontrakten

eller af bilag vedrørende betalingerne fremgår, hvor meget

renten udgør af de enkelte betalinger.

Stk. 4.

I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er

betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så

vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten

bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede

rabat med angivelse af afgiften.

Stk. 5.

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af

beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har

modtaget retur.

Stk. 6.

I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af

konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede

varer og ydelser. Såfremt fordringerne senere betales helt eller

delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget,

medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96.

§ 28. For varer og ydelser, hvoraf der skal

betales afgift ved udtagning efter § 5, stk. 1-3, er

afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, jf. dog

stk. 3, heri ikke indbefattet afgiften efter denne lov, men medregnet

andre afgifter som anført i § 27, stk. 2, nr. 1. Har

virksomheden selv indført varen fra steder uden for EU, anses en i

overensstemmelse med reglerne i § 32, stk. 1, fastsat værdi

som indkøbsprisen.

Stk. 2.

For varer og ydelser, der helt eller delvis leveres

mod anden betaling end penge (byttehandel), er afgiftsgrundlaget

virksomhedens almindelige pris ved levering af den pågældende

vare eller ydelse. Findes der ikke en sådan almindelig salgspris, er

afgiftsgrundlaget en kalkuleret salgspris, der skal omfatte samtlige de

omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved leveringen

af varer og ydelser af den pågældende art. Kan begge parter fuldt

ud fradrage afgiften af det modtagne, kan afgiften beregnes på grundlag

af forskelsbeløbet.

Stk. 3.

For varer og ydelser, som en virksomhed anvender ved

byggeri m.v., og hvoraf der skal betales afgift efter § 5, stk. 4,

og §§ 6 og 7, fastsættes afgiftsgrundlaget på den i

stk. 2 anførte måde.

Stk. 4.

For aktiver, hvoraf der skal betales afgift ved

udtagning efter § 8, stk. 2, fastsættes afgiftsgrundlaget

på den i stk. 1 anførte måde. For aktiver, der er

undergivet værdiforringelse, reduceres afgiftsgrundlaget med 20 pct.

for hvert påbegyndt regnskabsår efter anskaffelses- eller

fremstillingstidspunktet.

§ 29. Består der mellem leverandøren

og aftageren af varer og ydelser et interessefællesskab, f.eks.

således, at den ene har økonomisk interesse i den anden parts

virksomhed eller ejendom, kan de statslige told- og skattemyndigheder

påbyde, at afgiftsgrundlaget skal fastsættes på den i

§ 28, stk. 2, anførte måde.

Stk. 2.

Skatteministeren kan for grupper af virksomheder

bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i

§ 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges efter standardbeløb. I

tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en

kalkulation, kan skatteministeren tilsvarende bestemme, at

afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb.

§ 30. Udlejningsvirksomheder og køreskoler

kan ved salg eller udtagning til ejerens private brug af

motorkøretøjer, der har været anvendt til udlejning eller

køreundervisning, afgiftsberigtige disse på et reduceret

grundlag. Det reducerede grundlag udgør et beløb svarende til

afgiftsgrundlaget ved køretøjets første

afgiftsberigtigelse her i landet med fradrag af et beløb, der

forholdsmæssigt udgør dette afgiftsgrundlags andel af det

samlede værditab på køretøjet.

Stk. 2.

Beregnes afgiften på det i stk. 1

anførte grundlag, må der ikke i fakturaen for det

pågældende salg anføres afgiftsbeløb eller anden

angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan udregnes.

Stk. 3.

Kunstnere eller disses arvinger kan ved

førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69,

stk. 4, afgiftsberigtige de pågældende genstande på et

reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget som fastsat

efter §§ 27-29.

Erhvervelser

§ 31. Ved erhvervelse af varer fra andre EU-lande

er afgiftsgrundlaget vederlaget for varen. §§ 27-29 samt § 30,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Indførsel m.v.

§ 32. Ved indførsel af varer fra steder

uden for EU er afgiftsgrundlaget toldværdien tillagt eventuel told og

andre afgifter, der er foranlediget af indførslen, bortset fra

afgiften efter denne lov. Til afgiftsgrundlaget medregnes endvidere de

forsendelses- og forsikringsomkostninger m.v., der påløber

indtil varernes bestemmelsessted i EU, når dette sted er kendt på

det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder.

Stk. 2.

Ved indførsel af kunstgenstande, samlerobjekter

og antikviteter, jf. § 69, stk. 4-6, er afgiftsgrundlaget 20 pct.

af afgiftsgrundlaget som fastsat efter stk. 1.

Stk. 3.

Varer, som har været midlertidigt udført

til steder uden for EU, og som genindføres efter reparation,

forarbejdning, tilpasning, omdannelse eller bearbejdning, kan af de statslige

told- og skattemyndigheder på nærmere fastsatte vilkår

tillades afgiftsberigtiget alene af omkostningerne, herunder forsendelses- og

forsikringsomkostninger m.v. ved den uden for EU foretagne forarbejdning

m.v.

Stk. 4.

Ved fraførsel fra en af de i § 11 a eller

§ 12, stk. 2, nævnte ordninger udgør afgiftsgrundlaget

det beløb, der ville være blevet anvendt ved indførslen,

leveringen eller erhvervelsen ved henførslen af varen under de

nævnte ordninger med tillæg af værdien af de fritagne

ydelser, der inden fraførslen måtte være præsteret i

forbindelse med varerne. Har varerne været handlet, medens de var

omfattet af de nævnte ordninger, udgør afgiftsgrundlaget den

værdi, der blev anvendt ved den sidste af disse leveringer,

forhøjet med værdien af enhver af de fritagne ydelser, som er

præsteret efter dette tidspunkt.

Kapitel 7

Afgiftssatsen

§ 33. Afgiften udgør 25 pct. af

afgiftsgrundlaget.

Kapitel 8

Afgiftsfritagelser

Leverancer

§ 34.4) Følgende leverancer af

varer og ydelser er fritaget for afgift:

1) Levering af varer, der af virksomheden eller af erhververen eller

for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land,

når erhververen er registreret for merværdiafgift i et andet

EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer, der

afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

2) Levering af nye transportmidler, der af sælgeren eller af

erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til

erhververen i et andet EU-land.

3) Levering af punktafgiftspligtige varer, der af virksomheden eller af

erhververen eller for disses regning forsendes eller transporteres til et

andet EU-land, når der skal betales punktafgift af varen i

modtagerlandet og forsendelsen sker i overensstemmelse med reglerne for

handel med punktafgiftspligtige varer. Ved punktafgiftspligtige varer

forstås de varer, der er omfattet af EF's fælles regler om

punktafgiftspligtige varer. Fritagelsen omfatter dog ikke levering af varer,

der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

4) Overførsel af varer i overensstemmelse med EF's regler herom

til brug for virksomheden i et andet EU-land. Fritagelsen omfatter dog ikke

levering af varer, der afgiftsberigtiges efter reglerne i kapitel 17.

5) Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som

ikke er registreret her i landet, eller for disses regning udføres til

steder uden for EU. Ved levering til rejsende, der medbringer varen i deres

personlige bagage, og som har bopæl eller sædvanligt opholdssted

i Norge eller på Ålandsøerne, er fritagelsen betinget af,

at salgsprisen for den enkelte vare overstiger 1.200 kr. inkl. afgift, samt

at varen transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje

måned efter leveringsmåneden. En gruppe af ting, der normalt

udgør en helhed, anses som en vare. Ved levering til rejsende, der

medbringer varen i deres personlige bagage, og som har bopæl eller

sædvanligt opholdssted andre steder uden for EU, er fritagelsen

betinget af, at købet er foretaget i samme forretning og omfatter

varer til en værdi over 300 kr. inkl. afgift, samt at varen

transporteres til steder uden for EU inden udgangen af den tredje måned

efter leveringsmåneden. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler herom.

6) Arbejdsydelser på varer, som efter behandlingen bliver

transporteret til et sted uden for EU af virksomheden eller af en aftager

etableret i udlandet.

7) Nødvendigt udstyr, der leveres til brug om bord i fly og

på skibe i udenrigsfart, bortset fra sportsfly og lystfartøjer,

samt ydelser, der præsteres for sådanne fly og skibe samt deres

ladning.

8) Salg og udlejning af fly og af skibe med en bruttotonnage på 5

eller en bruttoregistertonnage på 5 t eller derover bortset fra

sportsfly og lystfartøjer.

9) Reparation, vedligeholdelse og ombygning på de af nr. 8

omfattede fly og skibe samt levering, udlejning, reparation og

vedligeholdelse af disses faste udstyr.

10) Levering af:

a) Varer og transportydelser til diplomatiske og konsulære

repræsentationer og dertil knyttet personale med diplomatiske

rettigheder samt personale med diplomatiske rettigheder ved internationale

organisationer i andre EU-lande, i det omfang de er berettiget til

afgiftsfritagelse i værtslandet og varerne transporteres til det

pågældende EU-land.

b) Varer og ydelser til internationale organisationer i andre EU-lande,

i det omfang de er berettiget til afgiftsfritagelse i værtslandet og

varerne transporteres til det pågældende EU-land.

11) Levering af guld til Danmarks Nationalbank.

12) Levering af ydelser, herunder transportydelser og hertil knyttede

transaktioner, når ydelsen er direkte knyttet til udførsel af

varer til steder uden for EU eller til indførsel af varer, der

befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger

m.v.

13) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres

navn og for andres regning, når de medvirker ved de i nr. 5-12

omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for

EU.

14) Levering af aviser, som normalt udkommer med mindst et nummer

månedligt.

15) Levering af varer til oplæggelse i Københavns Frihavn

eller levering af varer, der er oplagt i Københavns Frihavn, samt

levering af ydelser, der foretages på de oplagte varer. Levering af

varer til oplæggelse på frilager eller levering af varer, der er

oplagt på frilager, såfremt varerne er bestemt til

udførsel til steder uden for EU, samt levering af ydelser, der er

direkte knyttet til de oplagte varer.

16) Levering af proviant og andre fornødenheder til

provianteringsvirksomheder samt til skibe eller fly til brug om bord eller

til salg til passagerer m.v. i overensstemmelse med toldlovens

regler.

Stk. 2.

Efter ansøgning meddeler de statslige told- og

skattemyndigheder tilladelse til afgiftsoplag for råvarer nævnt i

bilaget til denne lov. Det er en betingelse, at de pågældende

varer omsættes på varebørser eller der i øvrigt kan

påvises et behov for oplaget. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for meddelelse af tilladelse, for regnskabsføring

samt for hæftelse.

Stk. 3.

Efter ansøgning meddeler de statslige told- og

skattemyndigheder tilladelse til afgiftsoplag for varer, der ved

indførslen til EU har været undergivet mængdemæssige

begrænsninger. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for meddelelse af tilladelse, for regnskabsføring samt for

hæftelse.

Stk. 4.

Skatteministeren kan i overensstemmelse med EF's

regler bestemme, at levering fra told- og afgiftsfri butikker i

toldlufthavne, i fly og på skibe er fritaget for afgift.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder meddeler med

henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser afgiftsfrihed for

levering af

1) varer, der er betalt af midler stillet til rådighed af De

Forenede Staters regering som led i det fælles forsvar,

2) forsvarsmateriel til organisationer tilsluttet NATO,

3) materialer og ydelser i forbindelse med gennemførelsen af

arbejder under NATO's fællesfinansierede

infrastrukturprogram.

Erhvervelser

§ 35. Erhvervelse af varer fra andre EU-lande er

fritaget for afgift, når

1) tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer foretaget

af registrerede virksomheder er fritaget for afgift,

2) en udenlandsk virksomhed, der er registreret for

merværdiafgift i et andet EU-land, sælger varer her i landet, som

er erhvervet fra et andet EU-land end det land, hvor virksomheden er

registreret (trekantshandel), og den registrerede varemodtager her i landet

betaler afgiften, jf. § 46, stk. 1, nr. 1. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om den udenlandske virksomheds

dokumentation for, at afgift ikke skal betales af virksomheden.

Stk. 2.

Erhvervelse af varer er fritaget for afgift i samme

omfang, som erhververen har ret til godtgørelse efter kapitel 10.

Indførsel

§ 36. Indførsel af varer fra steder uden

for EU er fritaget for afgift

1) når der er toldfrihed ved midlertidig indførsel eller

toldfrihed for proviant m.v., der medbringes af skibe og fly ved ankomst fra

steder uden for EU, eller når der ikke opstår toldskyld, fordi

varen er tilintetgjort eller overgivet til staten, eller når der

indrømmes toldfrihed for returvarer. Der skal ved midlertidig

indførsel stilles sikkerhed for afgiften på samme måde og

under samme betingelser som fastsat for toldfrihed ved midlertidig

indførsel. Registrerede virksomheder med fuld fradragsret efter

§ 37, godtgørelsesberettigede virksomheder efter § 45 og

offentlige institutioner skal dog ikke stille sikkerhed,

2) i overensstemmelse med EF's regler om afgiftsfrihed ved

indførsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler

for gennemførelsen af afgiftsfriheden,

3) når varens samlede værdi ved erhvervsmæssige

forsendelser ikke overstiger 80 kr. Afgiftsfritagelsen omfatter ikke

alkoholholdige varer, parfume og toiletvand samt tobak og tobaksvarer.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

gennemførelsen af afgiftsfriheden,

4) når tilsvarende leverancer her i landet af sådanne varer

foretaget af virksomheder ville være fritaget for afgift,

5) når varen af importøren leveres videre til et andet

EU-land og denne levering er fritaget for afgift efter § 34,

stk. 1, nr. 1-4.

Stk. 2.

Ydelser i forbindelse med indførsel af varer

fra steder uden for EU er fritaget for afgift, når ydelsens værdi

indgår i afgiftsgrundlaget efter § 32, stk. 1.

Stk. 3.

Der er i samme omfang og under samme betingelser som

fastsat for toldfrihed afgiftsfrihed for varer til fremmede staters

herværende diplomatiske og konsulære repræsentationer og

dertil knyttede personer med diplomatiske rettigheder samt til internationale

organisationer og dertil knyttede personer, der tilstås diplomatiske

rettigheder.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder meddeler med

henblik på opfyldelse af traktatlige forpligtelser afgiftsfrihed for

indførsel fra steder uden for EU af

1) varer, der er betalt af midler stillet til rådighed af De

Forenede Staters regering som led i det fælles forsvar,

2) materiel, der oplægges midlertidigt i depoter her i landet af

udenlandske NATO-magter efter aftale med den danske regering,

3) materiel og udstyr i forbindelse med gennemførelsen af

arbejder under NATO's fællesfinansierede

infrastrukturprogram.

Kapitel 9

Fradrag

Fuld fradragsret

§ 37.4) Registrerede virksomheder kan

ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf.

§ 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens

indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for

virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13,

herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er

erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som

virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69,

stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter

§ 46, stk. 1, nr. 3,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7.

Stk. 3.

Såfremt der skal betales afgift ved udtagning,

kan afgiften af indkøb m.v. hertil fradrages i det omfang, dette ikke

allerede er sket. Fradragsbeløbet kan ikke overstige 25 pct. af

afgiftsgrundlaget ved udtagningen.

Stk. 4.

Ved byttehandel, hvor afgiften beregnes på

grundlag af forskelsbeløbet, jf. § 28, stk. 2, 3. pkt.,

opgøres fradragsretten tilsvarende på grundlag af

forskelsbeløbet.

Stk. 5. Registrerede virksomheder kan desuden som

indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den

faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske

afgiftsområde.

Delvis fradragsret

§ 38. For varer og ydelser, som en registreret

virksomhed anvender både til fradragsberettigede formål efter

§ 37 og til andre formål i virksomheden, kan der foretages fradrag

for den del af afgiften, der forholdsmæssigt svarer til

omsætningen i den registreringspligtige del af virksomheden. Ved

opgørelse af omsætningen ses bort fra

omsætningsbeløb, der vedrører levering af

investeringsgoder, som har været benyttet i virksomheden. Som

investeringsgoder anses maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis

salgspris ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr. Der ses

endvidere bort fra omsætningsbeløb, som vedrører

bitransaktioner vedrørende fast ejendom, og

omsætningsbeløb, som hidrører fra passiv

kapitalanbringelse, herunder enkeltstående udlån mellem moder- og

datterselskaber og mellem søsterselskaber, samt renteindtægter

fra købekontrakter og kreditkøbsaftaler, som er indgået i

forbindelse med virksomhedens salg og udlejning af egne varer.

Stk. 2.

For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed

benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og

til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages

fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de

pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den

registreringspligtige virksomhed.

Stk. 3.

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter

forudgående ansøgning give tilladelse til eller påbyde, at

fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres

særskilt for hver sektor inden for virksomheden. Virksomheden anses for

at bestå af flere sektorer, når en afgiftspligtig person har

flere virksomheder, der er registreret under et, eller når der er

forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Fastsættes

fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et særskilt

regnskab for hver af disse sektorer.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for opgørelsen af den delvise fradragsret efter stk. 1 og

2.

§ 39. Afgift vedrørende opførelse af

bygninger, herunder tilbygninger, som foruden lokaler for den registrerede

virksomhed omfatter andre lokaler, kan fradrages med den del af den samlede

afgift på bygningen, som byggeomkostningerne for virksomhedens lokaler

skønnes at udgøre i forhold til de samlede

byggeomkostninger.

Stk. 2.

Til virksomhedens lokaler efter stk. 1 medregnes

ikke

1) lokaler, der anvendes som bolig for virksomhedens indehaver eller

personale, uanset om lokalerne tillige anvendes i den pågældendes

erhverv,

2) lokaler, der anvendes til udlejning, medmindre udlejningen er

omfattet af en frivillig registrering efter § 51, stk. 1.

Stk. 3.

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og

vedligeholdelsesarbejder på de i stk. 1 omhandlede bygninger kan

fradrages, i det omfang afgiften direkte vedrører virksomhedens

lokaler. Det er en betingelse, at leverandøren i sin faktura har

foretaget en opdeling af prisen for det udførte arbejde.

Stk. 4.

Afgift vedrørende ombygnings-, reparations- og

vedligeholdelsesarbejder, som ikke direkte kan henføres til bygningens

enkelte lokaler, kan fradrages efter forholdet mellem etagearealet af

virksomhedens lokaler og bygningens samlede etageareal.

Stk. 5.

Afgift vedrørende anlæg, reparation og

vedligeholdelse og lign. af anden fast ejendom end bygninger kan fradrages

med en andel, som opgøres efter reglerne i § 38, stk. 1

eller 2, jf. dog § 40, stk. 1.

§ 40. Afgift vedrørende vedligeholdelse af

veje, der benyttes ved tilkørsel til en registreret

landbrugsvirksomheds beboelsesbygninger og til virksomhedens driftsbygninger,

kan fradrages med to tredjedele.

Stk. 2.

Afgift vedrørende anskaffelse og drift af

telefoner, som anbringes hos en registreret virksomheds medarbejdere med

henblik på benyttelse i virksomhedens tjeneste, kan fradrages med

halvdelen, såfremt telefonselskabets regninger er stilet til og betales

af virksomheden. Fradraget kan dog ikke overstige afgiften af den af

virksomheden faktisk afholdte udgift.

§ 41. Afgift, der vedrører anskaffelse af

vare- og lastmotorkøretøjer med tilladt totalvægt

på ikke over 3 t, kan ikke fradrages, medmindre

køretøjerne udelukkende anvendes i forbindelse med

virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Stk. 2.

Afgift, der vedrører drift af de i stk. 1

omhandlede motorkøretøjer, kan fuldt ud fradrages, uanset om

køretøjet kun delvis anvendes til fradragsberettigede

formål i virksomheden.

Stk. 3.

For lejede motorkøretøjer af den i

stk. 1 omhandlede art, der under lejemålet ikke udelukkende

anvendes i virksomheden, kan afgiften vedrørende driften og en

tredjedel af afgiften på lejen fradrages.

Stk. 4.

Det er en betingelse for fradragsret efter stk. 2

og 3, at virksomhedens leverancer af varer og ydelser overstiger 20.000 kr.

årlig.

§ 41 a. Når virksomhedens leverancer af guld

er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, kan virksomheden som

indgående afgift fradrage afgift, som kan henføres til

1) levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld

er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift,

2) levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et

andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som

efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til

investeringsguld, eller

3) modtagne tjenesteydelser, som indebærer en forandring af

guldets form, vægt eller lødighed.

Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller investeringsguld

eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, kan som

indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v.

af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller

omdannelse af investeringsguld svarende til, at en efterfølgende

levering af guldet var blevet pålagt afgift.

Ingen fradragsret

§ 42. 3)

Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som

vedrører

1) kost til virksomhedens indehaver og personale,

2) anskaffelse og drift af bolig for virksomhedens indehaver og

personale,

3) naturalaflønning af virksomhedens personale,

4) anskaffelse og drift af vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,

feriehjem, sommerhuse og lign. for virksomhedens personale,

5) underholdning, restaurationsydelser, repræsentation og gaver,

jf. dog stk. 2,

6) hotelophold, jf. dog stk. 2,

7) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er

indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4 ,6 og

7.

Stk. 2.

Virksomheder kan uanset bestemmelserne i stk. 1,

nr. 5 og 6, fradrage 25 pct. af afgift af hotel- og restaurationsydelser, i

det omfang udgifterne hertil er af strengt erhvervsmæssig karakter.

Stk. 3.

Virksomheder, der driver kursusvirksomhed efter

§ 13, stk. 1, nr. 3. 2. pkt., kan fradrage 25 pct. af afgift af

indkøb m.v., som vedrører overnatning og bespisning af

virksomhedens kursusdeltagere m.v., i det omfang indkøbet heraf

står i et rimeligt forhold til de afholdte kurser.

Stk. 4. Virksomheder, der lejer

personmotorkøretøjer i mere end 6 måneder i

sammenhæng, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften

af lejen, dog højst med 25 pct. af fradragsgrundlaget efter stk. 5.

Det er en betingelse at mindst 10. pct. af den årlige kørsel med

det lejede køretøj anvendes i forbindelse med virksomhedens

fradragsberettigede levering af varer og ydelser.

Stk. 5. Grundlaget for fradrag efter stk. 4 er inden for

de første 3 år fra køretøjets første

indregistrering 2 pct. pr. måned af den for køretøjets

betalte registreringsafgift her i landet og 1 pct. pr. måned i

følgende år. Hvis et køretøj har været i

brug inden registreringen, eller hvis første registreringstidspunkt

ikke kan fastslås, regnes perioden nævnt i 1. pkt. fra

køretøjets fremstillingstidspunkt. Såfremt

registreringsafgiftsbeløbet er ukendt, anvendes i stedet 55 pct. af

udlejerens anskaffelsespris inkl. afgifter for køretøjet.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for fakturering af

fradraget.

Stk. 6.

Virksomheder, der forhandler eller udlejer

motorkøretøjer, eller som driver køreskole, kan uanset

bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage afgiften af indkøb m.v.

til disse formål.

Stk. 7. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1,

nr. 7, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste

forbindelse over Øresund.

Regulering for investeringsgoder

§ 43. For investeringsgoder skal der ske

regulering af den fradragsberettigede afgift, hvis der sker ændringer i

anvendelsen efter anskaffelsen af godet.

Stk. 2.

Som investeringsgode efter stk. 1

betragtes

1) maskiner, inventar og andre driftsmidler, hvis anskaffelsespris

ekskl. afgiften efter denne lov overstiger 75.000 kr., og som er undergivet

værdiforringelse,

2) fast ejendom, herunder til- og ombygning,

3) reparation og vedligeholdelse af fast ejendom til et samlet

beløb af mere end 75.000 kr. årligt.

Stk. 3.

Registreringspligtige virksomheder skal foretage

regulering i følgende tilfælde:

1) Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen

har givet virksomheden ret til fuld eller delvis fradragsret, ændres

således, at virksomheden har ret til et mindre fradrag.

2) Når anvendelsen af et investeringsgode, der ved anskaffelsen

ikke har givet virksomheden ret til fradrag eller har givet ret til delvis

fradragsret, ændres således, at virksomheden har ret til et

højere fradrag.

3) Når et investeringsgode, for hvilket der ikke ved anskaffelsen

m.v. er opnået fuld fradragsret, sælges af virksomheden, jf. dog

nr. 4. Salget sidestilles med investeringsgodets overgang til fuld

fradragsberettiget anvendelse. Reguleringsbeløbet kan ikke overstige

25 pct. af salgssummen ekskl. afgiften efter denne lov.

4) Ved salg af fast ejendom. Salget sidestilles med den faste ejendoms

overgang til ikke fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades

i det omfang, køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

5) Når et driftsmiddel overdrages som led i overdragelse af

virksomheden eller af en del af denne, jf. § 8, stk. 1, 3. pkt.

Overdragelsen sidestilles med driftsmidlets overgang til ikke

fradragsberettiget anvendelse. Regulering kan dog undlades i det omfang,

køberen overtager reguleringsforpligtelsen.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for gennemførelsen af regulering efter stk. 3.

§ 44. For driftsmidler foretages der regulering

for ændringer, som indtræder inden for de første 5

regnskabsår efter anskaffelsen inkl. det regnskabsår, hvori

driftsmidlet er anskaffet. For fast ejendom foretages der regulering for de

første 10 regnskabsår, for reparation og vedligeholdelse af fast

ejendom dog kun de første 5 regnskabsår efter anskaffelsen eller

ibrugtagningen inkl. det regnskabsår, i hvilket den faste ejendom er

anskaffet eller taget i brug.

Stk. 2.

Regulering i de enkelte regnskabsår foretages

for driftsmidler og for reparation og vedligeholdelse af fast ejendom med en

femtedel og for fast ejendom med en tiendedel af det afgiftsbeløb, som

er betalt i forbindelse med anskaffelsen eller ibrugtagningen af det

pågældende investeringsgode. Reguleringen foretages på

grundlag af de ændringer i fradragsretten, som finder sted inden for

det enkelte regnskabsår i forhold til fradragsretten i det

regnskabsår, hvor det pågældende investeringsgode er

anskaffet eller taget i brug. Ved regulering i tilfælde af afmeldelse

fra registrering eller ved salg eller overdragelse foretages regulering dog

for den resterende del af reguleringsperioden.

Stk. 3.

Der foretages ikke regulering, såfremt udsvinget

i fradragsprocenten er mindre end 10 i forhold til fradragsprocenten på

anskaffelses- eller ibrugtagningstidspunktet.

Kapitel 10

Afgiftsgodtgørelse

§ 45.4) Afgiftspligtige personer, der

ikke er etableret her i landet, kan få godtgjort den afgift, som er

betalt her for varer og ydelser til virksomhedens erhvervsmæssige brug.

Godtgørelse indrømmes dog kun for indkøb af den art, som

registrerede virksomheder kan fradrage ved opgørelsen af

afgiftstilsvaret efter loven.

Stk. 2.

Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede

staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt

tilknyttet personale har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i

landet. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med

udenrigsministeren og forsvarsministeren, for hvilke varer og ydelser

afgiften kan godtgøres. For punktafgiftspligtige varer samt for

teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.

Stk. 3.

Der ydes godtgørelse af afgift, som

transportvirksomheder har betalt her i landet i forbindelse med befordring

til udlandet af personer med ledsagende bagage og transportmidler.

Stk. 4.

Der ydes godtgørelse af afgift, som er betalt i

forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og

11, litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller

når de pågældende transaktioner er knyttet direkte til

varer, som udføres til steder uden for EU.

Stk. 5.

Humanitære organisationer m.v., der

udfører varer til steder uden for EU, får godtgørelse af

den afgift, som er betalt for varerne her i landet.

Stk. 6.

Der ydes i tilfælde, hvor betingelserne for

toldgodtgørelse efter EF's toldkodeks er opfyldt,

afgiftsgodtgørelse i samme omfang som toldgodtgørelse. Der ydes

ligeledes afgiftsgodtgørelse, hvor det er åbenbart, at

forudsætningerne for afgiftsfrihed har foreligget ved

indførslen.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for udbetaling af godtgørelsen efter stk. 1 og 3-6.

Stk. 8. Skatteministeren kan indgå en aftale med

Sverige om opkrævning og godtgørelse af merværdiafgiften

på passagen af den faste forbindelse over Øresund.

Kapitel 11

Betalingspligtige personer

§ 46.4) Betaling af afgift

påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig

levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog

aftageren af varer eller ydelser, når

1) aftageren er en registreret virksomhed, der har modtaget varen fra

et andet EU-land ved en trekantshandel, jf. § 35, stk. 1, nr. 2,

2) aftageren er en registreret virksomhed, der får leveret og

installeret eller monteret varer her i landet af en virksomhed, der er

etableret i et andet EU-land, eller for dennes regning. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at aftageren er

betalingspligtig,

3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i

§ 17, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2,

eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i

udlandet. Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager

modtager en af de i § 18 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er

etableret i udlandet,

4) aftageren er en registreret virksomhed her i landet, der modtager

investeringsguld, der er pålagt afgift efter § 51 a eller af guld som

råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed

på 325 tusindedele eller derover.

Stk. 2.

Betaling af afgift af varer fra andre EU-lande

påhviler den person, der foretager en afgiftspligtig erhvervelse.

Stk. 3.

Betaling af afgift af varer, der fraføres

Københavns Frihavn eller frilager, toldoplag eller et afgiftsoplag,

påhviler den person, der foranlediger, at varen fraføres de

nævnte ordninger.

Stk. 4.

Betaling af afgift af varer, der indføres fra

steder uden for EU, påhviler importøren.

Stk. 5.

Betaling af afgift påhviler enhver, der på

en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indbefatter afgift.

Stk. 6.

Er en virksomhed uden for EU, bortset fra virksomheder

i Grønland, på Færøerne, i Island og i Norge,

registreret ved en herværende repræsentant efter § 47,

stk. 2, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af

afgiften.

Stk. 7.

Er flere virksomheder, der ikke har samme ejer,

registreret under et, jf. § 47, stk. 4, hæfter de

pågældende solidarisk for betaling af afgift vedrørende de

virksomheder, der er omfattet af den fælles registrering.

Kapitel 12

Registrering

§ 47. Afgiftspligtige personer, der driver

virksomhed med levering af varer og ydelser, som ikke er fritaget efter

§ 13, skal anmelde deres virksomhed til registrering hos de statslige

told- og skattemyndigheder. Afgiftspligtige personer, der foretager levering

af varer, som er oplagt i Københavns Frihavn eller på et

frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at

lade sig registrere.

Stk. 2.

Afgiftspligtige personer, der ikke har forretningssted

her i landet, og som er registreringspligtige efter stk. 1, skal

registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en

virksomhed, der har forretningssted her i landet. Det samme gælder,

når den udenlandske virksomhed foretager erhvervelser af varer fra

andre EU-lande. Virksomheden skal dog ikke registreres i det omfang,

aftageren er betalingspligtig.

Stk. 3.

Har en afgiftspligtig person flere virksomheder her i

landet, skal de anmeldes til registrering under et. Hvis der føres

særskilt regnskab for de enkelte virksomheder, kan virksomhederne dog

efter anmodning til de statslige told- og skattemyndigheder registreres hver

for sig.

Stk. 4.

Flere afgiftspligtige personer, der udelukkende driver

registreringspligtig virksomhed, kan efter anmodning registreres under et. De

statslige told- og skattemyndigheder kan tillade, at to eller flere

afgiftspligtige personer, der både driver registreringspligtig og ikke

registreringspligtig virksomhed, kan registreres under et. Tilladelse kan kun

gives, hvis den ene afgiftspligtige person (moderselskabet m.v.) gennem

direkte eller indirekte besiddelse af samtlige aktier m.v. ejer den eller de

andre afgiftspligtige personer (datterselskaber, datterdatterselskaber m.v.),

der inddrages under fællesregistreringen. Uanset reglerne i 3. pkt. kan

de statslige told- og skattemyndigheder dog tillade fællesregistrering,

selv om et datterselskab udsteder aktier m.v., der er omfattet af

ligningslovens § 7 A, når udstedelsen heraf er betinget af, at de

ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges

til selskabet, der er forpligtet til at erhverve disse.

Fællesregistrering kan kun ske mellem selskaber m.v., der er etableret

her i landet. Anmodning om fællesregistreing skal ske senest 1

måned, inden fællesregistreringen ønskes

iværksat.

Stk. 5.

Anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage

inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jf. dog

§ 62, stk. 9. Virksomheden registreres med kvartalet som

afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hvis virksomhedens forventede samlede

afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. årligt, registreres

virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57,

stk. 2. Hvis de forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr.,

skal virksomheden oplyse dette ved anmeldensen til registrering.

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold skal meddeles til de

statslige told- og skattemyndigheder senest 8 dage efter ændringen.

Virksomheder, der ophører med at drive registreringspligtig

virksomhed, skal underrette de statslige told- og skattemyndigheder om

virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret.

§ 48. Ikke afgiftspligtige juridiske personer samt

afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47,

skal ligeledes registreres hos de statslige told- og skattemyndigheder,

når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter

§ 46, stk. 2. Der skal dog ikke ske registrering, når den

samlede værdi af erhvervelserne hverken i det løbende eller i

det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr. og erhvervelserne

ikke omfatter punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr.

3.

§ 49. Afgiftspligtige personer etableret her i

landet skal uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift,

når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr.

årligt. Ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande skal der

dog altid ske registrering.

Stk. 2.

Der skal ikke ske registrering og betales afgift

af

1) salg i marketenderier og kantiner, når salget ikke overstiger

30.000 kr. årligt,

2) blindes salg af varer og ydelser, når salget ikke overstiger

110.000 kr. årligt,

3) kunstneres eller disses arvingers førstegangssalg af

kunstnerens egne kunstgenstande, jf. § 69, stk. 4, når salget

hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 300.000 kr. Der skal alene betales afgift af det salg, som finder

sted efter registeringspligtens indtræden.

Stk. 3.

Afgiftspligtige personer, der leverer varer ved

fjernsalg her til landet fra andre EU-lande, jf. § 14, nr. 3, skal

uanset § 47, stk. 2, ikke registreres og betale afgift her i

landet, når leveringen vedrører andre varer end

punktafgiftspligtige varer, jf. § 34, stk. 1, nr. 3, og den samlede

levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i

det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr.

§ 50. Den, der erhvervsmæssigt leverer varer

og ydelser eller erhverver varer fra andre EU-lande, og som efter §§ 48

og 49 er undtaget fra registreringspligten, kan vælge at lade sig

registrere.

Stk. 2.

Registrering efter stk. 1 skal omfatte en periode

på mindst 2 kalenderår.

§ 51. De statslige told- og skattemyndigheder kan

give tilladelse til frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning,

herunder bortforpagtning, af fast ejendom eller dele heraf. Kun lokaler, der

udlejes eller forsøges udlejet, omfattes af den frivillige

registrering. Den frivillige registrering kan ikke omfatte udlejning til

boligformål. Den frivillige registrering kan heller ikke omfatte

allerede indgåede erhvervslejemål, medmindre lejeren er

indforstået hermed. Der kan tilsvarende gives tilladelse til frivillig

registrering af køb og opførelse m.v. af fast ejendom samt

byggemodning af jord med henblik på salg til en registreret virksomhed.

Stk. 2.

Frivillig registrering af udlejning af fast ejendom

skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår. Foretages

registrering, inden et byggeri afsluttes, regnes 2-års-perioden fra

tidspunktet for første udlejnings påbegyndelse.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for meddelelse af tilladelse til frivillig registrering efter

stk. 1.

§ 51 a.4) De statslige told- og

skattemyndigheder kan give tilladelse til frivillig registrering for levering

til afgiftspligtige personer af investeringsguld, som er fritaget for afgift

efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden

1) fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til

investeringsguld, jf. § 73 a, eller

2) sædvanligvis leverer guld til industrielt

formål.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan

ligeledes give tilladelse til, at en formidler af investeringsguld bliver

frivilligt registreret for formidling af salg af investeringsguld, som er

fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter stk.

1.

Stk. 3. En virksomhed, der er registreret efter stk. 1

eller 2, kan for de enkelte leverancer vælge at betale afgift af den

pågældende levering af investeringsguld.

Kapitel 13

Regnskabsbestemmelser

§ 52. Enhver registreret virksomhed skal for

levering af varer og ydelser bortset fra de af § 13 omfattede udstede en

faktura til modtageren. Såfremt en del af en samlet leverance

kræves betalt, inden leverancen er afsluttet, skal der udstedes

særskilt faktura for denne del. Faktureringspligten anses for opfyldt,

såfremt modtageren udsteder et afregningsbilag. Udstederen af

afregningsbilaget skal sikre sig, at leverandøren er en registreret

virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav

til faktureringen, herunder om fravigelse af fakturakravene for bestemte

typer af salg samt fastsætte begrænsninger for anvendelsen af

afregningsbilag.

Stk. 2.

Sker der efter fakturaens udstedelse returnering af

varer, skal der udstedes kreditnota. Det samme gælder, hvis

leverandøren efter fakturaens udstedelse giver afslag i prisen. Finder

efterbetaling sted, skal der udstedes faktura for efterbetalingen.

Stk. 3.

Virksomheder, der ikke er registreret, samt

registrerede virksomheder, der leverer ikke-afgiftspligtige varer og ydelser,

må ikke på fakturaer anføre afgiftsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Modtager

virksomheden afregningsbilag, hvorpå der er anført

afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at afregningen indbefatter

afgift, skal virksomheden gøre den, der har udstedt afregningsbilaget,

opmærksom herpå og tilbagebetale modtagne

afgiftsbeløb.

Stk. 4.

Virksomheder, der i strid med stk. 3 på en

faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at

fakturabeløbet indbefatter afgift, skal indbetale

afgiftsbeløbet til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme

gælder, hvis en virksomhed på en faktura anfører afgift

med et for stort beløb eller på en faktura over leverancer,

hvoraf der ikke skal betales afgift, anfører afgiftsbeløb eller

anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift. Indbetaling

kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for køberen.

Stk. 5.

Ved prisangivelser for varer og ydelser skal det

tydeligt tilkendegives, hvis prisen ikke indbefatter afgift efter denne

lov.

Stk. 6.

Kopi af fakturaer og kreditnotaer samt modtagne

afregningsbilag skal opbevares af leverandøren.

§ 53. Virksomheder og privatpersoner, der

udelukkende registreres for enkeltstående salg af nye transportmidler

til en køber i et andet EU-land, skal udstede faktura over salget.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indhold af

fakturaen.

Stk. 2.

Kopi af fakturaen skal indsendes til de statslige

told- og skattemyndigheder senest 1 måned efter udløbet af den

kalendermåned, i hvilken leverancen har fundet sted. Samtidig med

indsendelse af fakturakopi skal der med henblik på tilbagebetaling af

afgift efter denne lov fremlægges dokumentation for den afgift, der er

betalt ved indkøb af det pågældende transportmiddel. Der

tilbagebetales et beløb svarende til det afgiftsbeløb, der

enten er indeholdt i den oprindelige købspris eller er betalt ved en

tidligere erhvervelse fra et andet EU-land eller ved indførsel fra

steder uden for EU. Har transportmidlet tabt i værdi siden

anskaffelsen, nedsættes tilbagebetalingen svarende til forholdet mellem

den oprindelige anskaffelsespris uden afgift og videresalgsprisen.

§ 54. Registrerede virksomheder, der leverer varer

til andre EU-lande, skal indsende lister over sådanne leverancer m.v.

til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 2.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende virksomhedernes indsendelse af

lister.

§ 55. 6)

Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne

grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og

for kontrollen med afgiftens berigtigelse. Regnskabet kan føres i

fremmed valuta efter reglerne i bogføringsloven og

årsregnskabsloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for regnskabsføring, og kan herunder fastsætte regler for

omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og angivelsen af

afgiftstilsvaret samt pligtmæssige oplysninger i dansk

mønt.

Kapitel 14

Opgørelse af afgiftstilsvaret

§ 56.4) Registrerede virksomheder skal

for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den

indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den

indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret

afregnes efter reglerne i kapitel 15. Hvis den indgående afgift for en

afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode,

får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 63.

Stk. 2.

Den udgående afgift i en afgiftsperiode er

afgiften efter denne lov af virksomhedens leverancer, erhvervelser fra andre

EU-lande, fraførsler fra afgiftsoplag m.v. og betalingspligtige

køb efter § 46, stk. 1, for hvilke afgiftspligten er

indtrådt i perioden.

Stk. 3.

Den indgående afgift i en afgiftsperiode er

afgiften efter denne lov på virksomhedens fradragsberettigede

indkøb m.v. efter kapitel 9 i perioden. Når der skal betales

afgift af en vare efter § 32, stk. 2, eller når der er

indkøbt kunstgenstande, som af sælger er afgiftsberigtiget

på et reduceret grundlag efter § 30, stk. 3, eller § 31,

må denne afgift, hvis varen er købt til videresalg, først

medregnes til den indgående afgift i den afgiftsperiode, i hvilken

videresalget sker.

Kapitel 15

Afregning af afgiften

§ 57.6)

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver

afgiftsperiode til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i

perioden samt værdien af de leverancer, der efter §§ 14-21 eller

§ 34 er fritaget for afgift. Beløbene angives i hele kroner, idet

der bortses fra ørebeløb. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for angivelsen.

Stk. 2.

For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige

leverancer overstiger 10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden

kalendermåneden. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages

senest en måned og 10 dage efter afgifteperiodens udløb.

Stk. 3. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige

leverancer overstiger 1 mio. kr. årligt, men udgør højst

10 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens

angivelse efter stk. 1 skal foretages senest 1 måned og 10 dage efter

afgiftsperiodens udløb.

Stk. 4. For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige

leverancer ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne

første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse

efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter

afgiftsperiodens udløb.

Stk. 5. Anvendelsen af kvartalet eller

kalenderhalvåret som afgiftsperioder efter stk. 3 og 4 er betinget af,

at virksomheden ikke er registreret efter § 47, stk. 3, 2. pkt. Hvis

virksomheden er registreret efter denne bestemmelse, skal virksomheden

anvende kalendermåneden som afgiftsperiode efter stk. 2.

Stk. 6. Ændring af virksomhedens afgiftsperiode

efter stk. 2, 3 og 4 sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige

leverancer i en 12 måneders periode, der omfatter anden halvdel af

kalenderåret og første halvdel af det følgende

kalenderår. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i

året efter udløbet af denne periode. Virksomhedens

afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden for

afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og

indbetalt afgiften efter loven rettidigt.

Stk. 7. Virksomheder, der efter stk. 3 anvender kvartalet

som afgiftsperiode, kan anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at

anvende kalendermåneden efter stk. 2 som afgiftsperiode. Virksomheder,

der efter stk. 4 anvender kalenderhalvåret som afgiftsperiode, kan

anmode de statslige told- og skattemyndigheder om at anvende kvartalet efter

stk. 3 eller kalendermåneden efter stk. 2 som afgiftsperiode.

Stk. 8. Ændring af afgiftsperioden efter stk. 7 kan

kun ske med virkning fra 1. januar eller 1. juli, og anmodning herom skal

fremsættes senest 1 måned, før ændringen

ønskes iværksat. Virksomheder, der efter stk. 7 får

ændret afgiftsperiode, kan ikke inden for de følgende 2 år

anmode, om at anvende en anden afgiftsperiode.

§ 58. Såfremt en angivelse for en

afgiftsperiode ikke foreligger rettidigt og det angivne afgiftstilsvar er

positivt, forhøjes virksomhedens afgiftstilsvar for den

pågældende periode med 1 pct., dog mindst med 500 kr. og

højst med 1.100 kr. I tilfælde, hvor afgiftstilsvaret er

negativt eller nul, beregnes en afgiftsforhøjelse på 500 kr. i

gentagelsestilfælde. Der beregnes dog ikke afgiftsforhøjelse,

hvor afgiftstilsvaret er negativt eller nul og der er forløbet mere

end 2 år, siden en negativ- eller nulangivelse er indkommet for

sent.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele

fritagelse for forhøjelse af afgiften i henhold til stk. 1,

når det på grund af særlige omstændigheder findes

rimeligt.

Stk. 3.

Har de statslige told- og skattemyndigheder efter

afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en

afgiftsperiode, kan de foretage en foreløbig fastsættelse af

virksomhedens afgiftstilsvar til et skønsmæssigt beløb.

Virksomheden betaler en afgift på 150 kr. for en foreløbig

fastsættelse.

§ 59. Afgiften for en afgiftsperiode forfalder til

betaling den 1. i den måned, hvor indbetaling af afgiften skal

foretages. Afgiften skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens

udløb. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af

beløbet undlades.

Stk. 2.

Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3

pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen at regne, dog mindst 50 kr. for en afgiftsperiode. Der betales

ikke rente af en i henhold til § 58, stk. 1, foretaget

forhøjelse af afgiften.

Stk. 3.

Ubetalte afgifts- og rentebeløb,

afgiftsforhøjelser, bøder der afgøres administrativt,

samt gebyrer kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den

pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i

kildeskatteloven. Bøder, der afgøres administrativt, kan

inddrives ved udpantning.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for afgiftens indbetaling og fremgangsmåden i forbindelse med

lønindeholdelse.

Stk. 5.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift.

§ 60. For virksomheder, der kun skal drives i kort

tid, kan de statslige told- og skattemyndigheder fastsætte, at

afgiftsperioden er det tidsrum, i hvilket virksomheden drives. De statslige

told- og skattemyndigheder kan endvidere for sådanne virksomheder

forkorte fristerne for indsendelse af angivelse og indbetaling af afgift,

samt fravige kravet om en herværende repræsentant efter

§ 47, stk. 2.

§ 61. Afgift af varer, der indføres fra

steder uden for EU, afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan på

nærmere fastsatte vilkår tillade forhandlere af bøger,

tidsskrifter, noder og frimærker at indbetale afgiften af

brevforsendelser indeholdende de nævnte varer månedligt.

Indbetaling skal ske på grundlag af en særlig afgiftsangivelse

inden udgangen af den følgende måned. Tilsvarende tilladelse kan

i særlige tilfælde gives for andre forsendelser indeholdende

tidsskrifter.

§ 62. Registrerede virksomheder skal uanset

§ 57 anvende kalendermåneden som afgiftsperiode og indsende

angivelse samt indbetale afgiften senest 15 dage derefter,

når

1) virksomheden 2 gange inden for de seneste 12 måneder ikke

rettidigt har indbetalt afgift eller,

2) virksomheden er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold med et samlet beløb, der overstiger 25.000 kr.,

og

3) virksomheden ikke indbetaler restancer efter nr. 1 eller nr. 2 inden

10 hverdage fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told-

og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat

manglende betaling pålægges forkortet afgiftsperiode

m.v.

Stk. 2.

Den forkortede afgiftsperiode efter stk. 1 skal

anvendes med virkning fra den 1. i den kalendermåned, hvor den i

stk. 1, nr. 3, nævnte frist udløber. Afgiften for en

tidligere afgiftsperiode, hvor afgiften endnu ikke er angivet og indbetalt,

skal angives og indbetales samtidig med afgiften for den første

forkortede afgiftsperiode.

Stk. 3.

Virksomheder, der indfører varer fra steder

uden for EU, skal uanset § 61 betale afgiften kontant ved varens

angivelse til fortoldning, når betingelserne efter stk. 1 er

opfyldt.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder kan fritage en

virksomhed for forkortet afgiftsperiode m.v., hvis der er indgået en

betalingsordning, som virksomheden overholder, eller hvis der i øvrigt

ikke på baggrund af virksomhedens forhold vurderes at være behov

for at pålægge virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at anvende

forkortet afgiftsperiode m.v. efter reglerne i stk. 1 og 3. Krav om

forkortet afgiftsperiode m.v. pålægges efter reglerne i

kildeskattelovens § 56, stk. 4.

Stk. 6.

Virksomheder kan i stedet for at anvende forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 5 vælge at stille sikkerhed

efter reglerne i kildeskattelovens § 56, stk. 5. Hvis der efter

sikkerhedsstillelsen opstår en ny restance, pålægges

virksomheden forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 1, 3 og 5.

Stk. 7.

Virksomheder, der efter stk. 1, 3 eller 5 er

pålagt forkortet afgiftsperiode m.v., kan anvende sædvanlig

afgiftsperiode m.v., når virksomheden i en 12-måneders-periode

rettidigt har indbetalt afgiften og virksomheden ikke er i restance med

afgift eller vedrørende andre registreringsforhold.

Stk. 8.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge en virksomhed, der ikke overholder kravene om forkortet

afgiftsperiode m.v. efter stk. 1 og 5, at stille sikkerhed efter

reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 1. Virksomheder, der

stiller sikkerhed, skal uanset stk. 1, 3 og 6 ikke anvende forkortet

afgiftsperiode m.v.

Stk. 9.

De statslige told- og skattemyndigheder kan i stedet

for at stille krav om forkortet afgiftsperiode m.v. efter stk. 5

pålægge virksomheder, der anmeldes til registrering, at stille

sikkerhed efter reglerne i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2.

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Et pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest

14 dage efter, at virksomheden anmeldes til registrering.

Stk. 10.

Krav om sikkerhedsstillelse efter stk. 8 og 9

meddeles virksomheden ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse

efter stk. 9 skal meddelelsen indeholde oplysning om, at undladelse af

at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke

kan registreres, hvorefter det vil være strafbart at drive virksomheden

efter bestemmelsen i § 81, stk. 3, 2. pkt. Krav om

sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden i den seneste

12-måneders-periode har indbetalt afgift rettidigt og virksomheden ikke

er i restance med afgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 11.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. pr.

afgiftsperiode for virksomheder, der er overført til forkortet

afgiftsperiode efter stk. 1 og 5.

Stk. 12.

Dør indehaveren af en registreret virksomhed,

og udstedes der proklama efter § 81 i lov om skifte af dødsboer,

skal arvingerne eller bobestyreren senest 30 dage efter bekendtgørelse

af proklama foretage angivelse efter § 57, stk. 1, for perioden fra

afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen.

§ 62 a. De statslige told- og skattemyndigheder

kan pålægge virksomheder fra andre EU-lande, Grønland,

Færøerne, Island og Norge, der ikke er etableret her i landet,

og som anmeldes til registrering, at stille sikkerhed. Sikkerhed skal kun

stilles, hvis de statslige told- og skattemyndigheder ved virksomhedens

anmeldelse til registrering skønner, at undladelse af at stille

sikkerhed vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab.

Når virksomheden pålægges at stille sikkerhed, kan

virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er

opfyldt.

Stk. 2.

De statslige told- og skattemyndigheder kan

pålægge registrerede virksomheder, der ikke er etableret her i

landet, men i et andet EU-land eller i Grønland, på

Færøerne, i Island eller i Norge, at stille sikkerhed, når

der ikke indgives angivelse eller indbetales afgift rettidigt eller det i

§ 74, stk. 1, nævnte regnskabsmateriale efter anmodning ikke

udleveres eller indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Sikkerhed skal kun stilles, når myndighederne efter et konkret

skøn vurderer, at undladelse heraf vil indebære en risiko for

afgiftstab.

Stk. 3.

Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et

beløb, der svarer til det forventede afgiftstilsvar i en

3-måneders-periode. For de i stk. 2 nævnte virksomheder skal

der tidlige stilles sikkerhed for et beløb, der svarer til

virksomhedens afgiftsrestance. Sikkerheden skal dog i alle tilfælde

udgøre mindst 15.000 kr.

Stk. 4.

Krav om sikkerhedsstillelse ophører, når

virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har betalt afgift

rettidigt, virksomheden ikke er i restance med afgift eller vedrørende

andre registreringsforhold og de statslige told- og skattemyndigheder

på baggrund af konkrete oplysninger skønner, at undladelse af at

stille sikkerhed ikke vil indebære en nærliggende risiko for

afgiftstab.

Stk. 5.

Undlader virksomheden at stille sikkerhed efter

stk. 2, kan de statslige told- og skattemyndigheder bestemme, at

virksomheden afmeldes fra registrering.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om sikkerhedsstillelsen.

§ 62 b.8)

Ved anmeldelse til registrering af en virksomhed, der har fast

forretningssted her i landet og er skattepligtig efter selskabsskattelovens §

1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2, stk. 1, skal der stilles sikkerhed for

tilsvar af afgifter, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, selskabsskat og

lønsumsafgift, medmindre virksomhedens formue opgjort efter reglerne i

selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7, på registreringstidspunktet

udgør mindst 125.000 kr. Det samme gælder en virksomhed, hvor en

eller flere af deltagerne i virksomheden er selskaber m.v., som er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf. stk. 6, eller § 2,

stk. 1 eller 4, og som skal medregne deres andel af virksomhedens overskud i

den skattepligtige indkomst, medmindre der blandt deltagerne i virksomheden

er fysiske personer, der hæfter personligt uden begrænsning og

solidarisk. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til

forskellen mellem 125.000 kr. og virksomhedens formue med fradrag af 15.000

kr. Medmindre virksomheden efter reglerne i § 62 pålægges at

stille sikkerhed for et større beløb, kan beløbet ikke

overstige 110.000 kr.

Stk. 2. Når en virksomhed skal stille sikkerhed,

kan virksomheden ikke registreres, før dette krav er opfyldt. Et krav

om sikkerhedstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at

virksomheden anmeldes til registrering. Krav om sikkerhedsstillelse meddeles

ved anbefalet brev. Ved krav om sikkerhedsstillelse skal meddelelsen

indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede

sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres, og at en

fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen

i § 81, stk. 3, 2. pkt. Sikkerhed skal stilles senest 8 dage efter, at

virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog efter

omstændighederne kan forlænges efter anmodning herom. Stilles

sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det ved anbefalet brev, at en

fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen

i § 81, stk. 3, 2. pkt.

Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse

på foreninger og organisationer, hvis formål er af politisk

fagforeningsmæssig, religiøs, patriotisk, filosofisk,

filantropisk eller på anden måde er af almen velgørende

eller almennyttig karakter, eller som udøver aktiviteter

vedrørende amatørsport. Det er en betingelse, at overskuddet

fra den momspligtige virksomhed fuldt ud anvendes til de nævnte

formål.

Stk. 4. Krav om sikkerhedsstillelse ophører,

når virksomheden har en formue på mindst 125.000 kr. og

virksomheden i de seneste 18 måneder har indbetalt afgiften rettidigt

og ikke er i restance med merværdiafgift eller vedrørende andre

registreringsforhold.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om sikkerhedsstillelse og om dokumentation af

formue.

§ 63.4) 5) Overstiger en virksomheds

indgående afgift i en afgiftsperiode den udgående afgift,

udbetales det overskydende afgiftsbeløb til virksomheden. Overskydende

afgift under 50 kr. udbetales ikke.

Stk. 2.

Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker

udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af

afgiftsangivelsen for den pågældende periode. Kan de statslige

told- og skattemyndigheder på grund af virksomhedens forhold ikke

foretage kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil

virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner de

statslige told- og skattemyndigheder, at udbetaling på det foreliggende

grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan

myndighederne ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om

sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.

Stk. 3.

Udbetaling sker kun, såfremt afgiftsangivelse

vedrørende tidligere afgiftsperioder er modtaget. Krav på afgift

og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om

afgiftskravet ikke er forfaldent.

Stk. 4. Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke

overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet

vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 5. Såfremt det konstateres, at en ejer eller

stifter af en nyregistreret virksomhed tilhører den personkreds, der

er nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de statslige

told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende risiko

for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb, der

skal angives i det første registreringsår, og som skulle have

været udbetalt efter stk. 1, overføres til de følgende

afgiftsperioder i op til 1 år fra registreringstidspunktet. I denne

periode modregnes afgiftstilsvar efter § 56, stk. 1, 4. pkt., heri.

§ 64. Virksomheder m.v., der er registreret efter

§ 48, skal afregne afgiften efter reglerne i stk. 2.

Stk. 2.

Når virksomheden i en afgiftsperiode har

foretaget afgiftspligtige erhvervelser, skal den senest 1 måned og 10

dage efter udløbet af afgiftsperioden angive den samlede værdi

uden afgift af disse erhvervelser og den samlede størrelse af afgiften

heraf til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for angivelsen. Afgiftsperioden er

kvartalet. § 58, stk. 1 og 2, og § 59 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 65. Afgiftspligtige aftagere, der ikke er

registreret, men som er betalingspligtige for køb af ydelser i

udlandet efter § 46, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal

1) føre et regnskab, der kan danne grundlag for

opgørelsen af den afgift, der skal betales for de

pågældende ydelser for hver afgiftsperiode, som er det kvartal, i

hvilket de pågældende ydelser er leveret, og for kontrollen med

afgiftens betaling,

2) senest 1 måned og 10 dage efter udløbet af

afgiftsperioden, når der er foretaget betalingspligtige køb i

perioden, til de statslige told- og skattemyndigheder angive

størrelsen af det afgiftsbeløb, der skal betales for

afgiftsperioden. § 58, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Afgiften efter stk. 1 for en afgiftsperiode

forfalder til betaling 1 måned efter afgiftsperiodens udløb og

skal indbetales senest 10 dage derefter. Er den samlede afgift for perioden

under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. § 59,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Privatpersoner og andre, der ikke er registreret, skal

anmelde og betale afgift til de statslige told- og skattemyndigheder af

erhvervelse af nye transportmidler fra et andet EU-land. Anmeldelsen,

ledsaget af faktura, skal foretages senest 14 dage efter transportmidlets

ankomst her til landet. Afgiften skal indbetales senest 14 dage efter

påkrav fra de statslige told- og skattemyndigheder. § 59,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Betales afgift ikke rettidigt, skal der betales 1,3

pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen efter stk. 2 henholdsvis dagen for påkrav efter

stk. 3 at regne, dog mindst 50 kr.

Kapitel 16

§ 66-68. (Ophævet)

Kapitel 17

Særlige bestemmelser for brugte varer,

kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter

§ 69. Virksomheder, der med henblik på

videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter

eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de

pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det

er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v.

er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land

af

1) en ikke afgiftspligtig person,

2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget

efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet

EU-land,

3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for

afgift efter § 13 eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,

4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget

efter reglerne i § 30, stk. 1,

5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter

§ 49, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i

et andet EU-land, når leveringen omfatter et

investeringsgode.

Stk. 2.

De i stk. 1 anførte virksomheder, der selv

indfører kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, jf.

stk. 4-6, fra steder uden for EU, eller som får leveret

kunstgenstande, der er afgiftsberigtiget efter § 30, stk. 3, kan

ved videresalg heraf ligeledes afgiftsberigtige leverancerne efter reglerne i

dette kapitel. Det er en betingelse, at den afgift, der påhviler de

pågældende varer, ikke fradrages.

Stk. 3.

Ved brugte varer forstås

løsøregenstande, der kan genanvendes i den foreliggende stand

eller efter reparation, bortset fra kunstgenstande, samlerobjekter,

antikviteter samt ædelmetaller og -stene. Et transportmiddel, der

leveres til eller fra andre EU-lande, anses for brugt, såfremt det ikke

omfattes af definitionen i § 11, stk. 4.

Stk. 4.

Ved kunstgenstande forstås:

1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 02.

2) Skulpturer henhørende under KN-kode 97 03 udført af

kunstneren, herunder afstøbninger af skulpturer i et antal på

højst otte eksemplarer kontrolleret af kunstneren eller dennes

arvinger. Antallet på otte afstøbninger kan dog overskrides,

såfremt afstøbningen er foretaget før den 1. januar 1989

og skulpturen ikke har karakter af en handelsvare.

3) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58

05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens

originale tegninger, såfremt der ikke findes mere end otte eksemplarer

af hver.

4) Keramiske unika udført af kunstneren og signeret af denne.

5) Emaljearbejder på kobber udelukkende udført i

hånden i et antal på højst otte eksemplarer, som

nummereres og signeres af kunstneren eller af kunstnerens atelier, bortset

fra bijouterivarer og guld- og sølvsmedearbejder.

Stk. 5.

Ved samlerobjekter forstås:

1) Frimærker og lign. henhørende under KN-kode 97 04.

2) Samlinger og samlerobjekter henhørende under KN-kode 97

05.

Stk. 6.

Ved antikviteter forstås genstande

henhørende under KN-kode 97 06.

§ 70. Ved virksomhedens levering af brugte varer

m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen

og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande,

samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som

afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør

afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og

afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32,

stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved

indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen,

kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget

for andre salg.

Stk. 2.

Når afgiften beregnes efter reglerne i dette

kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende

leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf

afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Stk. 3.

Ved udførsel af brugte varer m.v. til steder

uden for EU kan lovens almindelige regler finde anvendelse. Ved anvendelse af

lovens almindelige regler for varer omfattet af stk. 5 sker reguleringen

af afgiftsgrundlaget på grundlag af varens indkøbspris. Kan

denne købspris ikke dokumenteres af virksomheden, beregnes

købsprisen på grundlag af varens salgspris reduceret med de

omkostninger og den avance, der i almindelighed indgår ved levering af

varer af den pågældende art.

Stk. 4.

Virksomheden skal føre et særskilt

regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om

regnskabsføring.

Stk. 5.

Når der ikke kan ske afgiftsberigtigelse for den

enkelte vare efter stk. 1, fordi der foreligger et samlet køb

eller salg, opgøres afgiftsgrundlaget for de pågældende

varer under et for afgiftsperioden. Afgiftsgrundlaget udgør 80 pct. af

forskellen mellem værdien af de i perioden foretagne køb og

salg. Virksomheder, der er omfattet af 1. pkt., kan tilsvarende opgøre

afgiftsgrundlaget for andre brugte varer m.v. periodevis. Overstiger

værdien af køb værdien af salg i en periode, kan det

overskydende beløb medregnes til værdien af køb i den

efterfølgende periode. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

§ 71. Ved levering af brugte

personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det

beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget

beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i

tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet

og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen.

Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et

andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets

levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet

EU-land.

Kapitel 18

Andre særlige bestemmelser

§ 72. Der udbetales et beløb på 833

øre pr. kg modermælkserstatning, der sælges til direkte

forbrug her i landet, som delvis kompensation for afgiften efter denne lov.

Kompensation ydes til virksomheder, der er autoriseret til fremstilling af

modermælkserstatninger. Kompensation ydes ligeledes til virksomheder,

der erhverver eller indfører modermælkserstatninger fra

udlandet, og som er registreret hos Veterinærdirektoratet.

Stk. 2.

Veterinærdirektoratet er på tilsvarende

vilkår som fastsat for de statslige told- og skattemyndigheders

kontroludøvelse efter § 74, stk. 1, berettiget til at

foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomheder, som modtager

kompensation efter stk. 1, samt til at efterse disse virksomheders

varebeholdninger, forretningsbøger og øvrige

regnskabsmateriale.

Stk. 3.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være

Veterinærdirektoratet behjælpelig ved eftersyn nævnt i

stk. 2.

Stk. 4.

Materialet nævnt i stk. 2 skal efter

anmodning udleveres eller indsendes til Veterinærdirektoratet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om udbetaling af kompensation efter stk. 1.

§ 73. For kørsel af den i § 13,

stk. 1, nr. 15, 2. pkt., nævnte art med busser indregistreret i

udlandet beregnes afgiften efter denne lov på grundlag af et

gennemsnitsvederlag. Gennemsnitsvederlaget er det beløb, hvoraf

afgiften skal afregnes til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gennemsnitsvederlaget udgør 20 øre pr. personkilometer.

Personkilometertallet beregnes som det tilbagelagte antal kilometer her i

landet ganget med antallet af befordrede passagerer.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om anmeldelse, regnskabsføring, kontrol, herunder eftersyn af

busser, og om afregning af afgiften.

§ 73 a.4) Ved investeringsguld efter

denne lov forstås:

1) Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som

accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995

tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer.

Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke

omfattet af ordningen for investeringsguld.

2) Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900

tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller har været

lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis

sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi

af møntens guldindhold med mere end 80 pct.

Stk. 2. Guldmønter, som er omfattet af den liste,

som Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende, afdeling C, anses

for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i hele det år, som

den offentliggjorte liste vedrører, uanset at mønten må

anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.

Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler om

identitetskontrol vedrørende investeringsguld.

Kapitel 19

Kontrolbestemmelser

§ 74. De statslige told- og skattemyndigheder har,

hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der

benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v., uanset om disse oplysninger opbevares på

papir eller på edb-medier.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være

de statslige told- og skattemyndigheder behjælpelige ved eftersyn som

nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til efter tilsvarende regler som fastsat i stk. 1 at foretage eftersyn i

forbindelse med afgiftspligtige erhvervelser.

Stk. 4.

Materialet nævnt i stk. 1 skal efter

anmodning udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

§ 75. Leverandører til

registreringspligtige virksomheder skal på begæring meddele de

statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres leverancer af varer

og ydelser til disse virksomheder.

Stk. 2.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb af

varer og ydelser til virksomheden.

Stk. 3.

Pengeinstitutter samt advokater og andre, der modtager

midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal

på begæring give de statslige told- og skattemyndigheder enhver

oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne

registreringspligtige virksomheder.

Stk. 4.

Forsikringsselskaber skal på begæring give

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger i forbindelse med

kontrollen med afgiftspligtige erhvervelser af nye lystfartøjer, jf.

§ 11, stk. 4, nr. 2.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder er på

tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget

til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i

stk. 1 og 2 omhandlede virksomheder samt til at gennemse kontrakter m.v.

hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

§ 76. Andre offentlige myndigheder skal på

begæring meddele de statslige told- og skattemyndigheder enhver

oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med

afgiftens betaling eller tilbagebetaling.

Stk. 2.

Politiet yder de statslige told- og skattemyndigheder

bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem

skatteministeren og justitsministeren.

Stk. 3.

De kommunale skattemyndigheder giver efter

skatteministerens bestemmelse de statslige told- og skattemyndigheder

oplysninger om forhold af betydning for afgiftskontrollen, som de under den

skattemæssige kontrol bliver opmærksom på.

Stk. 4.

De statslige told- og skattemyndigheder er på

tilsvarende vilkår som fastsat efter § 74, stk. 1, berettiget

til at foretage eftersyn på de hovedposthuse, der modtager pakker m.v.

fra udlandet. Der kan tilsvarende foretages eftersyn hos virksomheder, der

modtager pakker m.v. fra udlandet til besørgelse her i landet.

Stk. 5.

Skatteministeren kan pålægge de kommunale

skattemyndigheder i forbindelse med den skattemæssige kontrol at

indhente oplysninger af betydning for afgiftskontrollen. Erhvervsdrivende

skal på begæring meddele de kommunale skattemyndigheder

sådanne oplysninger.

§ 77. 3)

Såfremt det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig

angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller

fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves

virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter

påkrav. Det samme gælder, når en virksomhed ikke har

indsendt angivelsen og det efter § 58, stk. 3, foreløbigt

fastsatte afgiftstilsvar har været for lavt.

Stk. 2.

Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, som

påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af

virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder

foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort

beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb,

som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på

grundlag af virksomhedens regnskaber.

Stk. 3.

Betales afgiften ikke rettidigt, skal der betales 1,3

pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i

den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog

mindst 50 kr.

Stk. 4.

Der skal betales et gebyr på 65 kr. for

erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift m.v.

Kapitel 20

Klageadgang

§ 78. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne

lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over

afgørelserne, herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes

for højere administrativ myndighed.

§ 79. Landsskatteretten påkender klager over

de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans

af:

1) Spørgsmål om afgrænsning af afgiftspligtige

personer efter kapitel 2.

2) Spørgsmål om, hvorvidt der foreligger afgiftspligtige

transaktioner efter kapitel 3.

3) Spørgsmål om, hvorvidt stedet for afgiftspligtige

transaktioner er her i landet efter kapitel 4.

4) Spørgsmål om afgiftsgrundlaget efter kapitel 6.

5) Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser efter

kapitel 8.

6) Spørgsmål om fradrag efter kapitel 9.

7) Spørgsmål om, hvorvidt forudsætningerne er

opfyldt for at anvende de særlige bestemmelser for brugte varer,

kunstgenstande samlerobjekter og antikviteter efter kapitel 17.

8) Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse

efter § 77, stk. 2.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3

A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1.

§ 80. (Ophævet)

Kapitel 21

Straffebestemmelser

§ 81.3) 4) 8) Med bøde straffes

den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier

oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger

efter § 45, § 53, stk. 2, § 63 og § 72,

2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23,

stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3.

pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1.

pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt., stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5,

1., 4., 5. og 6. pkt., § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2.

eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt.,

eller stk. 2, 1. pkt., § 56, stk. 3, 2. pkt., § 57,

stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.

pkt., § 62, stk. 12, § 64, stk. 2, 1. pkt., § 65,

stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4,

§ 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller

§ 76, stk. 5, 2. pkt.,

3) overtræder angivelsesfristen i § 62, stk. 1 eller 2,

4) undlader at foretage anmeldelse efter § 65, stk. 3, 1.

pkt., eller overtræder anmeldelsesfristen i § 65, stk. 3, 2.

pkt.,

5) undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 1,

eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,

6) overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer eller

ydelser, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt

efter denne lov, eller forsøger herpå.

Stk. 2.

I forskrifter, som udstedes i medfør af loven,

kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt

eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 3.

Den, der begår en af de nævnte

overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller

til uberettiget at opnå udbetalinger efter § 45, § 53,

stk. 2, § 63 og § 72, straffes med bøde, hæfte

eller fængsel indtil 2 år. Med bøde, hæfte eller

fængsel indtil 2 år straffes ligeledes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt driver registreringspligtig virksomhed, uanset at

virksomheden er nægtet registrering efter § 62, stk. 9, § 62 a, stk. 1,

eller § 62 b, stk. 2, eller virksomheden er afmeldt fra registrering efter §

62 a, stk. 5.

Stk. 4. Den, der som led i virksomheden forsætligt

udsteder en faktura med et urigtigt indhold eller udsteder anden urigtig

dokumentation for levering eller aftagelse af varer eller ydelser, straffes

med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, hvis

dokumentationen er egnet til at blive anvendt som grundlag for

opgørelsen af et afgiftstilsvar. Begås handlingen af grov

uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 5. Den, der som led i virksomhed aftager varer eller

ydelser på sådanne fordelagtige vilkår, at den

pågældende indser, at leverandøren eller yderen ikke vil

opfylde sin forpligtigelse til at medregne vederlaget til afgiftstilsvaret

eller til rettidigt at afregne afgiftstilsvaret, straffes med bøde,

hæfter eller fængsel indtil 2 år. Begås handlingen af

grov uagtsomhed, er straffen bøde.

Stk. 6.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 82. Skønnes en overtrædelse ikke at

ville medføre højere straf end bøde, kan

skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, tilkendegive den

pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig

forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig

skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en

nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at

betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2.

Med hensyn til den i stk. 1 nævnte

tilkendegivelse finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens

§ 930, jf. § 926, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Betales bøden i rette tid, eller bliver den

efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre

forfølgning.

Stk. 4.

Ransagning i sager om overtrædelse af

bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler

om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

Kapitel 22

Eftergivelse

§ 83. Afgift, renter, gebyrer og administrative

bøder efter denne lov kan eftergives, såfremt

1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for

de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine

gældsforpligtelser, og

2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler

derfor.

Stk. 2.

Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer

er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af

afgift.

Stk. 3.

Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der

navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller

overvejende har gæld i form af skatte-, told- og afgiftsrestancer,

skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder,

omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt

skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 4.

Eftergivelse kan kun meddeles skyldnere, som er

fysiske personer, jf. dog stk. 8.

Stk. 5.

Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller

nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med

nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og

afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands-

og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 6.

Eftergivelse kan bortfalde, såfremt

1) skyldneren i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig

skyldig i svigagtigt forhold eller

2) skyldneren groft tilsidesætter sine forpligtelser i

forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af

gælden.

Stk. 7.

Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at

denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen

udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf.

stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren

henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder

tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

Stk. 8.

Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt,

når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles

personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller

lignende.

Kapitel 23

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 84. Loven træder i kraft den 1. juli 1994

og finder anvendelse på transaktioner, der finder sted fra og med denne

dato.

Stk. 2.

Uanset § 11, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., skal

der indtil den 1. januar 1995 betales afgift ved erhvervelse af varer

afgiftsberigtiget som brugte varer m.v. i salgslandet.

Stk. 3.

De i § 11, stk. 4, nr. 1, omhandlede

køretøjer betragtes indtil den 1. januar 1995 som nye

transportmidler, når levering finder sted senest 3 måneder efter

første ibrugtagning, eller når køretøjet har

kørt højst 3.000 km.

Stk. 4.

Virksomheder, der driver kursusvirksomhed, som er

omfattet af § 13, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., skal registreres pr. 1.

juli 1994 og betale afgift af kursusvirksomhed, der afholdes fra og med denne

dato.

Stk. 5.

§ 14, nr. 2, 3. pkt., og § 34, stk. 1,

nr. 1, 2. pkt., nr. 3, 3. pkt., og nr. 4, 2. pkt., har først virkning

fra og med den 1. januar 1995.

Stk. 6.

§ 27, stk. 4, har virkning for rabatter, der

ydes fra og med den 1. juli 1994.

Stk. 7.

§ 30, stk. 3, og § 49, stk. 2, nr.

3, finder først anvendelse ved salg af kunstgenstande fra og med den

1. januar 1995. Indtil denne dato er kunstneres levering af egne

kunstværker fritaget for afgift for så vidt angår:

1) Varer henhørende under KN-kode 97 01-97 03.

2) Tapisserier og vægtekstiler henhørende under KN-kode 58

05 og 63 04 udført i hånden på grundlag af kunstnerens

originale tegninger, såfremt der kun er et eksemplar af hver.

3) Originale keramiske produkter og mosaikker på

træ.

Stk. 8.

Reglerne i § 43, stk. 3, nr. 2, om

regulering for investeringsgoder, der ved anskaffelsen ikke har givet

virksomheden ret til fradrag, har virkning for investeringsgoder, der

anskaffes fra og med den 1. juli 1994.

Stk. 9.

De statslige told- og skattemyndigheder kan efter

anmodning og med virkning indtil den 1. juli 1996 give tilladelse til

fællesregistrering, selv om kravet om fuldt ejerskab i § 47,

stk. 4, 3. pkt., ikke er opfyldt.

Stk. 10.

Reglerne i § 79, stk. 4, finder anvendelse

på klager m.v., der indbringes for nævnet fra og med den 1. juli

1994. Reglerne i § 79, stk. 6, finder anvendelse på

afgørelser, der træffes af de statslige told- og

skattemyndigheder fra og med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80,

stk. 2 og 3, finder anvendelse på klager, der indbringes fra og

med den 1. juli 1994. Reglerne i § 80, stk. 4, finder anvendelse

på administrative afgørelser, der træffes fra og med den

1. juli 1994.

Stk. 11.

Lov nr. 102 af 31. marts 1967 om merværdiafgift

(momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 1. februar 1993, som

ændret ved lov nr. 487 af 30. juni 1993, ophæves.

§ 85. Reglerne i kapitel 17 har virkning for

videresalg af brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller

antikviteter, der er leveret til virksomheden fra og med den 1. juli 1994,

jf. dog stk. 2. For brugte varer m.v., der leveres til virksomheden af

en virksomhed registreret for merværdiafgift i et andet EU-land,

må leverancen dog ikke være sket inden den 1. januar 1995.

Stk. 2.

Reglerne i kapitel 17 kan uanset stk. 1, 1. pkt.,

anvendes ved videresalg af brugte varer m.v., der er leveret til virksomheden

inden den 1. juli 1994, såfremt virksomheden kan fremlægge

dokumentation for den enkelte vares indkøbspris og kan

godtgøre, at der ikke i forbindelse med købet er betalt afgift

af den pågældende vare, eller at afgift af varen ikke kan

medregnes til den indgående afgift.

Skatteministeriet, den 16. august

2000

Ole Stavad

/K. Aasberg Karlsen

Bilag

Varebeskrivelse

KN-nummer

1. Tin

8001

2. Kobber

7402

7403

7405

7408

3. Zink

7901

4. Nikkel

7502

5. Aluminium

7601

6. Bly

7801

7. Indium

ex 8112 91

ex 8112 99

8. Korn

uafskallet ris

1001 til 1005

1006

1007 til 1008

9. Olieholdige frø og frugter

Kokosnødder, paranødder og akajounødder

Andre nødder

Oliven

1201 til 1207

0801

0802

071120

10. Frø og bønner (herunder sojabønner)

1201 til 1207

11. Ubrændt kaffe

0901 11 00

0901 12 00

12. Te

0902

13.6) Kakaobønner, hele eller brækkede, rå

eller brændte

1801

14. Råsukker

1701 11

1701 12

15.6) Gummi, i ubearbejdet form eller som plader eller

bånd

4001

4002

16. Uld

5101

17. Kemiske produkter, bulk

Kapitel 28 og 29

18. Mineralolie (herunder propan og butan samt råolie)

2709

2710

2711 12

2711 13

19. Sølv

7106

20. Platin (palladium, rhodium)

7110 11 00

7110 21 00

7110 31 00

21. Kartofler

0701

22. Vegetabilske fedtstoffer og olier og fraktioner deraf, også

raffinerede, men ikke kemisk modificerede

1507 til 1515

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der

gennemfører Rådets direktiver:

nr. 67/227/EØF, EF-Tidende 1967

nr. 68/221/EØF, EF-Tidende 1968, L 115

nr. 69/463/EØF, EF-Tidende 1969, L 320

nr. 77/388/EØF, EF-Tidende 1977, L 145

nr. 79/1072/EØF, EF-Tidende 1979, L 331

nr. 80/368/EØF, EF-Tidende 1980, L 90

nr. 83/181/EØF, EF-Tidende 1983, L 105

nr. 86/560/EØF, EF-Tidende 1986, L 326

nr. 91/680/EØF, EF-Tidende 1991, L 376

nr. 92/77/EØF, EF-Tidende 1992, L 316

nr. 92/111/EØF, EF-Tidende 1992, L 384

nr. 94/4/EF, EF-Tidende 1994, L 60

nr. 95/7/EF, EF-Tidende 1995, L 102.

nr. 98/80/EF, EF-Tidende 1998, L 102/31

nr. 99/59/EF, EF-Tidende 1999, L 162/63

2) I denne bekendtgørelse er ikke

medtaget de ændringer, der er en følge af lov nr. 165 af 15.

marts 2000, da disse først træder i kraft 1. januar 2001.

3) § 81 stykke 4 og 5 er indsat ved § 3 i

lov nr. 388 af 2. juni 1999, der trådte i kraft den 1. juli 1999.

4) § 13, stk. 1, nr. 21, § 18,

ophævelse af § 18 a, ændring af § 21, § 34, stk. 1, nr. 8, § 37,

stk. 1, og nyt stk. 5, ny § 41 a, ændring af § 42, stk. 1, nr. 7, og

nyt stk. 7, ændring af § 45, stk. 2, nyt stk. 8, § 46, stk. 1, nr. 3,

nyt nr. 4, indsættelse af § 51 a, ændring af § 56, stk. 1, § 63,

stk. 3, indsættelse af § 73 a og ændring af § 81, stk. 1, nr. 2,

er ændret ved lov nr. 943 af 20. december 1999, der trådte i

kraft den 1. januar 2000. § 45, stk. 8, trådte i kraft den 1. marts

2000 og ændring af § 37, stk. 1 og 5, § 42, stk. 1, nr. 7, og stk. 7,

trådte i kraft den 1. maj 2000, jf. bekendtgørelse nr. 135 af

15. februar 2000.

5) § 63, stk. 4 og

5, er indsat ved § 4 i lov nr. 947 af 20. december 1999, der trådte i

kraft den 1. januar 2000. Ændringen har virkning for transporter, som

er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter den 6.

oktober 1999. Med hensyn til overdragelser af fordringer mod de statslige

told- og skattemyndigheder, kan de statslige told- og skattemyndigheder efter

1. januar 2005 foretage modregning over for overdragelsen uden hensyn til

overdragelsen. I særlige tilfælde kan de statslige told- og

skattemyndigheder dispensere fra reglen i 1. og 2. pkt.

6) § 57, stk. 2, er ændret ved lov

nr. 952 af 20. december 1999, der trådte i kraft den 1. januar 2000 og

har virkning for afgiftsperioder, der påbegyndes den 1. januar 2000

eller senere.

7) § 13, stk. 1, nr. 5 og nr. 12, er

ændret ved lov nr. 189 af 22. marts 2000, der trådte i kraft den

24. marts 2000.

8) § 62 b (ny) og 81, stk. 3, er

ændret ved § 1 i lov nr. 461 af 31. maj 2000, der trådte i

kraft den 3. juni 2000, og har virkning fra den 26. maj 2000.

Lignende dokumenter