Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse af 26. juni 2003 vedr. Lønsumsafgiftsgrundlag vederlag til generalforsamlingsudvalget formand og kasserer i fagforbund

KEN nr 9699 af 26/06/2003Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse af 26. juni 2003 vedr.

Lønsumsafgiftsgrundlag – vederlag til generalforsamlingsudvalget formand

og

kasserer i fagforbund

Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt udbetalte vederlag til

den generalforsamlingsvalgte formand og kasserer skal medregnes i

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Det fremgår af sagen, at Forbundet, X afdeling, (herefter

klageren) er en afdeling under A forbund. A forbund er opdelt i afdelinger,

der

varetager medlemmernes interesser i lokalområdet i overensstemmelse med

forbundets formål.

Klagerens formål m.v. er beskrevet i §§ 1, 2, 3, 4, 5, 9, 10,

11, 21, 27 og 28 i de for klageren gældende love, hvori det hedder:

”

§ 1

Stk. 1. A forbund har til formål at virke for en forbedring af

arbejdsvilkårene for de inden for forbundets virkeområde beskæftigede

organiserede arbejdere, teknikere og unge under faglig uddannelse samt

arbejde

for faglig organisering. Forbundet skal arbejde for en modernisering af den

faglige struktur, principielt for dannelse af industriforbund.

§ 2.

Stk. 1. Den højeste myndighed i alle forbundets anliggender har

- med forbehold af beslutninger, der træffes ved urafstemning, jf. §§ 6-8, -

kongressen.

Stk. 2. Kongressen fastsætter tid for næste ordinære kongres.

Hovedbestyrelsen fastsætter sted for kongressens afvikling.

Stk. 3. Såfremt særlige forhold gør det påkrævet, kan

hovedbestyrelsen indkalde en ekstraordinær kongres eller træffe beslutning

Læs alt

om,

at tidspunktet for den ordinære kongres skal rykkes frem.

§ 3.

Stk. 1. I kongressen deltager hovedbestyrelsens medlemmer,

formændene for alle forbundets afdelinger samt yderligere delegerede for

afdelingerne

i henhold til stk. 2. Afdelingsformændene tæller med i antallet af

afdelingsdelegerede.

Stk. 2. Til kongressen vælger afdelinger med indtil 400

medlemmer 2 delegerede og yderligere en delegeret for hver 300 medlemmer

udover

400.

Stk. 3. De valgte er kongresdelegerede i hele kongresperioden.

Der vælges mindst 2 suppleanter.

Stk. 4. Repræsentationen beregnes efter forbundets opgørelse

over afdelingernes samlede medlemstal pr. 31. december i året forud for det

år,

hvori kongressen holdes.

Stk. 5. Hovedbestyrelsesansatte sekretærer samt forbundets

revisorer har ret til at deltage i kongressens forhandlinger uden stemmeret.

§ 4.

Stk. 1. På den ordinære kongres behandles:

A. Beretningen om virksomheden siden den sidste ordinære

kongres, der i skriftlig form er udsendt til de kongresdelegerede senest 14

dage før kongressen, samt regnskaberne.

B. Fra afdelingerne, distrikterne eller af hovedbestyrelsen

fremsatte forslag til lovændringer eller til fremme af bestemte formål.

C. Andre spørgsmål, som hovedbestyrelsen har ønsket optaget på

kongressens dagsorden.

D. Valg af forbundets hovedledelse. Unge under uddannelse er

ikke valgbare til fastlønnede stillinger.

E. Valg af forbundets revisorer.

Stk. 2. Kongressens afgørelser træffes ved almindelig

stemmeflerhed.

Stk. 3. Efter hver kongres udarbejdes snarest muligt en

beretning om det på denne passerede.

§ 5.

Stk. 1. Udgifterne ved kongressens afholdelse, herunder

deltagernes diæter og rejsegodtgørelse, afholdes af forbundet.

( )

§ 9.

Stk. 1. Forbundets hovedbestyrelse har mellem kongresserne den

overordnede ledelse af forbundet i overensstemmelse med de af kongressen

trufne

beslutninger, herunder de af kongressen vedtagne love. Hovedbestyrelsen kan i

enhver henseende forpligte forbundet og dets medlemmer ved overenskomster og

aftaler, jf. dog § 6.

Stk. 2. Hovedbestyrelsen holder møde, så ofte forholdene kræver

det, dog mindst hver tredje måned. Den fastsætter selv sin forretningsorden.

§ 10.

Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af forbundets formand, 2

næstformænd, hovedkasserer, de 6 kongresvalgte forbundssekretærer samt 29

repræsentanter, hvoraf der vælges fra forskellige distrikter.

Stk. 2. Hovedbestyrelsens medlemmer skal have deres

beskæftigelse i faget eller være i organisationens tjeneste. Hvis et

hovedbestyrelsesmedlem i valgperioden ikke opfylder en af disse

forudsætninger,

f.eks. ved overgang til pension eller fratræder det tillidshverv, der ligger

til grund for pågældendes valg til hovedbestyrelse, udtræder han af

hovedbestyrelsen, og suppleanten indkaldes.

Stk. 3. De ovennævnte 29 repræsentanter vælges af kongressen for

perioden indtil den næstfølgende ordinære kongres efter indstilling af de

delegerede for distrikterne, som skal bringe det dobbelte antal

repræsentanter

i forslag til kongressen. Ved indstillingsvalget i København deltager også

forbundets formand, 2 næstformænd, hovedkasserer og de 6 kongresvalgte

forbundssekretærer.

Stk. 4. Ved indstillingsvalget skal de delegerede mindst stemme

på det antal repræsentanter, der skal vælges, og højst på det dobbelte antal.

Stemmesedler, der ikke er afgivet i overensstemmelse hermed, er ugyldige. Ved

valget på selve kongressen skal der stemmes på det antal repræsentanter, der

skal vælges i de enkelte distrikter. De kandidater, der ikke opnår valg på

kongressen, er suppleanter inden for distrikterne i den orden, som

stemmetallene anviser.

§ 11.

Stk. 1. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg har den daglige

ledelse af forbundets virksomhed i overensstemmelse med de af kongressen og

hovedbestyrelsen trufne beslutninger.

Stk. 2. Blandt de til hovedbestyrelsen valgte repræsentanter

vælger kongressen 1 for hvert distrikt til, sammen med forbundsformand, 2

næstformænd, hovedkasserer og de 3 anciennitetsældste forbundssekretærer, at

udgøre forretningsudvalget.

Stk. 3. Valget til forretningsudvalget foretages efter

indstilling af de delegerede for distrikterne, der skal bringe det dobbelte

antal repræsentanter i forslag til kongressen. Ved indstillingsvalget i

distrikt 8 deltager også forbundets formand, 2 næstformænd, hovedkasserer og

de

6 kongresvalgte forbundssekretærer.

Stk. 4. Ved indstillingsvalget skal de delegerede mindst stemme

på det antal repræsentanter, der skal vælges, og højst på det dobbelte antal.

Stemmesedler, der ikke er afgivet i overensstemmelse hermed, er ugyldige. Ved

valget på selve kongressen skal der stemmes på det antal repræsentanter, der

skal vælges i de enkelte distrikter. De kandidater, der ikke opnår valg på

kongressen, er suppleanter inden for distrikterne i den orden, som

stemmetallene anviser.

( )

§ 21.

Stk. 1. Afdelingerne har til opgave inden for den kreds, hvor de

er dannede, at fremme medlemmernes interesser i overensstemmelse med

forbundets

formål samt at sørge for ved opsøgende arbejde at organisere flest mulige

medlemmer.

( )

§ 27

Stk. 1. Fastlønnede formænd og kasserere har 6 måneders

opsigelse.

Stk. 2. Såfremt der ikke senest 7 dage før generalforsamlingen

er indgået skriftligt forslag om nyvalg af formand eller kasserer, betragtes

de

hidtidige som genvalgt.

Stk. 3. Såfremt en fastlønnet formand eller kasserer på den

ordinære generalforsamling ikke opnår de nødvendige stemmer for valg,

betragtes

det som en opsigelse, og opsigelsesfristen regnes derfra. Der skal i sådanne

tilfælde inden for 3 måneder afholdes ekstraordinær generalforsamling med

eneste punkt på dagsordenen: Valg af formand (eller kasserer).

Stk. 4. De opsagte kan modtage genvalg.

Stk. 5. Valgene skal ske ved skriftlig og hemmelig afstemning.

Stk. 6. De opsagte fungerer, indtil den ekstraordinære

generalforsamling har været afholdt.

Stk. 7. For fastlønnede formænd, kasserere og øvrige fastansatte

faglige medarbejdere i afdelingerne (næstformand eller faglige

assistenter/sekretærer) gælder funktionærlovens bestemmelser.

§ 28.

Stk. 1. Afdelingsformanden forestår afdelingens daglige

administration i overensstemmelse med de for forbundet gældende og af

afdelingens generalforsamlingen og bestyrelse trufne beslutninger.”

Vederlaget til den generalforsamlingsvalgte formand og kasserer

er fastsat af et lønudvalg, der er valgt af generalforsamlingen. De udbetalte

årslønninger for de valgte personer har i perioden 1. januar 1996 til 31.

december 2000 udgjort:

ÅR

FORMAND

KASSERER

TOTAL

1996

307.804

295.804

603.608

1997

309.387

297.387

606.774

1998

313.213

285.933

599.146

1999

327.252

305.830

633.082

2000

332.507

325.036

657.543

Af et referat fra et lønudvalgsmøde den 20. marts 2001 fremgår,

at der fremkom forslag om, at formandens løn skulle udgøre 29.720 kr. inkl.

formandstillæg (148.60 kr./200 timer) pr. måned og at kassererens løn skulle

udgøre 28.900 kr. (144.50 kr./200 timer) pr. måned.

Klageren har tidligere medregnet vederlaget til den

generalforsamlingsvalgte formand m.fl. ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.

Under henvisning til en kendelse af 14. december 1999 fra Landsskatteretten

har

klageren anmodet Told- og Skatteregionen om at foretage tilbagebetaling af

den

lønsumsafgift, som klageren har betalt på grundlag af sådanne vederlag i

perioden 1. januar 1996 – 31. december 2000, i alt 62.518 kr.

Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset

klageren for pligtig at medregne de omhandlede vederlag i

lønsumsafgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 og § 5,

stk. 3, hvorfor anmodningen om tilbagebetaling af lønsumsafgift med 62.518

kr.

ikke er imødekommet. Regionen har bemærket, at det er praksis, at

bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger normalt ikke anses for

ansatte,

og at honoraret til disse ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget, og at

der

ved afgørelsen af, hvilke personers løn og honorarer, der skal indgå i

lønsummen, lægges afgørende vægt på, om der skal trækkes A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag. Regionen har dertil anført, at vederlaget til de valgte personer

skal anses som vederlag for udførelse af egentlig lønarbejde. Regionen har

herved lagt særlig vægt på, at der trækkes A-skat m.v. af udbetalingerne til

de

valgte personer, og at de valgte personer i fuldt omfang og på lige vilkår

med

ansatte er omfattet af ATP, samt at personerne modtager løn under ferie på

lige

vilkår med ansatte.

Told- og skatteregionen har over for Landsskatteretten udtalt,

at regionens afgørelse er truffet efter de retningslinier, der er anvist i

Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 26. september 2001, SKM 2001.415.TSS.

Regionen har bemærket, at man på den baggrund har anset de pågældende

behandlet

på lige vilkår som ansatte, uagtet at regionen er enig med klageren i, at

bestyrelsesmedlemmer ikke befinder sig i et ansættelsesforhold.

Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand

om, at vederlag til generalforsamlingsvalgte medlemmer af klagerens

bestyrelse

ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4,

stk.

2, og at der som følge heraf skal ske tilbagebetaling af den af klageren for

perioden 1. januar 1996 til 31. december 2000 betalte lønsumsafgift, af

klageren opgjort til 62.518 kr.

Til støtte for påstanden har advokaten gjort gældende, at

vederlaget til klagerens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke

indgår i grundlaget for beregning af lønsumsafgift, da dette vederlag ikke

kan

anses for en del af virksomhedens lønsum, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

2.

Han har henvist til, at lønsumsafgiften har sit udspring i lov

nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag, hvor bidragsgrundlaget

i

henhold til lovens § 8 for en række virksomheder var ”virksomhedens

samlede

lønsum med tillæg af 90 %.”, og at det i bemærkningerne til den nævnte

lovbestemmelse hedder: ”I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt,

som

virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag”.

Han

har bemærket, at denne begrebsfastlæggelse blev fastholdt i forarbejderne til

lov nr. 830 af 19. december 1989 om lønsumsafgift for virksomheder inden for

den offentlige sektor.

Han har anført, at klageren således ved opgørelsen af

afgiftsgrundlaget alene skal beregne betalingerne til de

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis disse betalinger kan

kvalificeres som løn til en ansat. Begrebet løn omfatter – i

overensstemmelse

med det ovenfor fra forarbejdernes citerede, hvorefter afgiftsgrundlaget

udgøres af lønnen til virksomhedens ansatte – alene vederlag i

ansættelses-/tjenesteforhold. Det er med andre ord en helt afgørende

forudsætning

for at kunne medregne de i nærværende sag omhandlede vederlag til

afgiftsgrundlaget, at disse kan anses for vederlag ydet i et

ansættelses-/tjenesteforhold. Han har dertil anført, at denne forudsætning

ikke

er opfyldt i nærværende sag, hverken skatteretligt eller civilretligt.

Han har anført, at de lønninger, som indgår i

lønsumsafgiftsgrundlaget, er A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43,

stk. 1, hvori det hedder:

”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge, samt

i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,

provision,

drikkepenge og lignende ydelser”

Videre har han anført, at de i nærværende sag omhandlede

vederlag er gjort til A-indkomst i henhold til bemyndigelsen i

kildeskattelovens § 43, stk. 2, men at der naturligvis ikke derved etableres

noget ansættelses-/tjenesteforhold.

Endvidere har han anført, at bestemmelserne om bidragspligt og

bidragsgrundlag i §§ 7 og 8 i arbejdsmarkedsfondsloven ligeledes bekræfter,

at

løn forudsætter en ansættelse, idet bestemmelserne om vederlag og honorarer

m.v. uden for tjeneste-/ansættelsesforhold i § 7, stk. 1, litra c, og § 8,

stk.

1, litra e,

i modsat fald

var overflødige.

Han har anført, at for så vidt angår de i nærværende sag

omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers status i relation

til

dansk rets almindelige lønmodtagerbegreb, er det i en række domme blevet

fastslået, at generalforsamlingsvalgte tillidsrepræsentanter, som de i

nærværende sag omhandlede, ikke er omfattet af funktionærloven, jf. UfR

1961.690, UfR 1968.122 SH, Vestre Landsrets kendelse af 9. oktober 2001 og

Østre Landsrets dom af 4. maj 2001. Civilretligt er det udelukket, at anse de

pågældende personer som ansatte, og således også udelukket at anse vederlaget

som et vederlag til en ansat. Der er ikke noget, der peger i retning af, at

man

skatteretligt skal vurdere forholdet på en anden måde. Skatteretligt anses

bestyrelsesmedlemmer ikke for omfattet af lønmodtagerbegrebet. Når man fra

lovgivers side har ønsket at bestyrelsesmedlemmer skal være omfattet af en

lønmodtagerregel, er der indsat en særlig regel herom, jf. f.eks.

rejsegodtgørelsesbestemmelserne.

Han har videre anført, at generalforsamlingsvalgte tillidsfolk,

som de i nærværende sag omhandlede bestyrelsesmedlemmer, ikke er omfattet af

diverse beskyttelseslove, herunder bl.a. ansættelsesbevisloven, ferieloven,

konkurslovens regler om privilegerede krav, lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension, lov om arbejdstageres opfindelser, lov om lige løn til mænd

og

kvinder, lov om Lønmodtagerne Garantifond, lov om varsling m.v. i forbindelse

med afskedigelser af større omfang og lov om lønmodtageres retsstilling ved

virksomhedsoverdragelse. Det er dog ikke underligt, at de pågældende personer

forsøger at sikre sig på linie med de ansatte, fx med en form for

opsigelsesvarsel eller fratrædelsesgodtgørelse. For så vidt angår ATP er det

formentligt en fejl, at der er sket indbetaling. Man bliver dog f.eks. ikke

omfattet af ferieloven blot fordi der er aftalt en feriegodtgørelse.

Han har anført, at det derfor i nærværende sag må lægges til

grund, at de omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er

omfattet af det i henhold til dansk ret gældende lønmodtagerbegreb, og at

vederlaget til disse derfor ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget.

Endvidere har han anført, at det af regionen anførte om, at de i

nærværende sag omhandlede vederlag skal anses som vederlag for udførelse af

egentlig lønarbejde, kunne tyde på, at arten af den enkelte arbejdsopgave

efter

regionens opfattelse kan være af afgørende betydning for afgørelsen af, om

vederlaget skal medregnes til afgiftsgrundlaget eller ej. I givet fald er

dette

ikke korrekt, da karakteren af arbejdsopgaven ikke på nogen måde viser, om

der

foreligger et ansættelses-/tjenesteforhold eller ej. Han har angivet som

eksempel, at et fagforbund kan vælge at lade edb-arbejde udføre af egne

ansatte

edb-folk eller teknikere fra et selvstændigt konsulentfirma, og at det i

begge

tilfælde er nøjagtig den samme arbejdsopgave, der bliver udført. Hvis

fagforbundet vælger at lade arbejdet udføre af egne medarbejdere, indgår

udgiften i form af løn til disse medarbejdere i afgiftsgrundlaget. Hvis

fagforbundet i stedet for vælger at lade arbejdet udføre af et selvstændigt

konsulentfirma, indgår udgiften, der nu afholdes i form af honorar til

konsulentfirmaet, ikke i afgiftsgrundlaget.

Han har dertil anført, at det afgørende således ikke er

arbejdets art, men alene om den pågældende arbejdsopgave udføres som led i et

ansættelses-/tjenesteforhold til klageren.

Videre har han anført, at der – som Landsskatterettens kendelse

af 14. december 1999 viser – principielt ikke er noget til hinder for,

at

generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udover dette tillidshverv, kan

udføre arbejde som ansat, og i så fald skal vederlaget, der udbetales som led

i

dette ansættelses-/tjenesteforhold, medregnes til afgiftsgrundlaget. Han har

anført, at dette resultat ikke er overraskende, da den pågældende person i

disse sjældne tilfælde i relation til arbejdsopgaverne udført som led i

ansættelses-/tjenesteforholdet tillige er omfattet af de for andre ansatte i

henhold til ovennævnte lovgivning gældende beskyttelsesregler.

Dertil har han anført, at for at vederlaget som løn kan

medregnes til afgiftsgrundlaget, er det imidlertid en forudsætning, at der

foreligger særligt definerede arbejdsopgaver, der vederlægges særskilt som

led

i et konkret ansættelsesforhold. Det er derimod ikke tilstrækkeligt til at

kunne medregne vederlaget til afgiftsgrundlaget, at foreningens love eller

andet aftalemæssigt grundlag i visse relationer giver bestyrelsesmedlemmet

rettigheder svarende til de i henhold til den for lønmodtagere gældende

præceptive beskyttelseslovgivning, da dette ikke i sig selv etablerer et

ansættelses-/tjenesteforhold.

Endvidere har han anført, at de inden for skatte- og

afgiftsretten almindeligt gældende fortolkningsprincipper må understreges,

således om bl.a. beskrevet i Skatteministeriets meddelelse offentliggjort i

TfS

1998.137. Disse fortolkningsprincipper er senest blevet bekræftet af

Højesteret

i SKM 2003.26.HR/TfS 2003.155 og SKM 2003.445.HR/TfS 2003.445. Hvis

myndighederne vil kræve skat eller afgift, kræver det således en klar

hjemmel.

I nærværende sag er der ikke hjemmel til at lade omhandlede vederlag indgå i

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Advokaten har til told- og skatteregionens høringssvar til

Landsskatteretten bl.a. bemærket, at der er enighed om, at de i nærværende

sag

omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er i et

ansættelsesforhold til fagforeningen, og at afgørelsen således er baseret på

den forudsætning om, at alene den omstændighed, at de

generalforsamlingsvalgte

bestyrelsesmedlemmer i et vist omfang udfører arbejde, der kunne være udført

af

”almindeligt ansat personale”, medfører, at der skal svares

lønsumsafgift af

vederlaget. Han har dertil anført, at der ikke er hjemmel til at lade disse

vederlag indgå i den af lønsumsafgiftslovens § 4 omfattede lønsum, blot fordi

visse dele af arbejdet kunne være udført at ”almindeligt ansat

administrativt

personale”. Han har herved understreget, at de omhandlede personer som

tillidsrepræsentanter er valgt til at varetage medlemmernes fagpolitiske

interesser, og at disse grundlæggende har en ganske anden funktion – og

andre

vilkår – en ”almindeligt ansat administrativt personale”.

Endvidere har han anført, at de pågældende personer er medlemmer

valgt til at varetage de fagpolitiske interesser for forbundets medlemmer, og

personerne skal således f.eks. hjælpe medlemmer, der melder sig ledige, og

herved diskutere om overenskomsten er overholdt. I det hele taget skal de

være

med til at få løst de opgaver, der følger af overenskomsten og være med til

at

sikre, at overenskomsten bliver ført ud i livet. I forbindelse med

varetagelse

af disse fagpolitiske opgaver, kan der være en række mere administrative

funktioner, f.eks. indberetninger, men det har dog alt sammen tilknytning til

det fagpolitiske opgave, de er valgt til at varetage.

Advokaten har anført, at man ikke kan udlede noget som helst af

arbejdets karakter. Myndighederne anvender begrebet egentlig lønarbejde, men

medmindre et sådant udføres af en der er i et ansættelsesforhold, er der tale

om et helt nyt begreb. Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 27. september

2001 skal betragtes som et partsindlæg, idet indlægget er udsprunget af de

konkrete sager. Regionerne har således følt sig bundet til at træffe

afgørelserne. Dog har en told- og skatteregion truffet en helt korrekt

afgørelse om, at vederlag til en formand i et forbund ikke skal indgå i

lønsumsafgiftsgrundlaget.

Han har anført, at en antagelse om, hvad der var hensigten at

skulle være bidragspligtig virksomhed efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, kan

ikke tillægges nogen betydning ved fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget efter

lønsumsafgiftsloven.

Sammenfattende har advokaten anført,

at

afgiftsgrundlaget

i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, er virksomhedens lønsum med

tillæg af 90 %,

at

lønsummen omfatter

enhver form for lønindtægt for virksomhedens ansatte,

at

alene vederlag

(løn) ydet som led i et ansættelses-/tjenesteforhold kan medregnes til

afgiftsgrundlaget,

at

de i nærværende

sag omhandlede bestyrelsesmedlemmer ikke har noget

ansættelses-/tjenesteforhold

til klageren, og

at

det af klageren

til de omhandlede bestyrelsesmedlemmer betalte vederlag ikke skal medregnes

til

afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens §

4, stk. 2.

Landsskatteretten skal

udtale:

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 (senest lovbekendtgørelse

nr. 674 af 15. september 1998) betales der en afgift til statskassen af

virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for

afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6,

nr.

8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk. 2, og af virksomheder med

anden

økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er

afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.

Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, at

afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 % for

organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber,

loger

m.v.

Af bekendtgørelse om afgift af lønsum (senest bekendtgørelse nr.

431 af 5. juni 1999) § 3, fremgår:

”Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som

virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i

lønnen eller ydes særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. (

)”

Af bemærkningerne til den nu ophævede lov om

arbejdsmarkedsbidrag (L 118 af 9. december 1987) fremgik om opgørelse af

lønsummen:

”I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt, som

virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs.

års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste,

gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre

former

for vederlag. ( )”

I bemærkningerne til lovforslag L 86 af 6. december 1989 til lov

om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor (lov nr.

830

af 19. december 1989) er angivet:

”Svarende til afgrænsningen af lønsummen i

arbejdsmarkedsbidragsloven indgår i lønsummen enhver form for lønindtægt, som

virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs.

års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste,

gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre

former

for vederlag.

En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er

A-indkomst og hvis modtageren er omfattet af ATP. ( )”

Af bemærkningerne til lov om arbejdsmarkedsbidrag fremgik om

bidragspligtig virksomhed:

”Anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser

mod vederlag, omfatter bl.a. virksomheden i organisationer, foreninger,

fonde,

selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager

administrative opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige formål for

medlemmer.

( )

Bidragspligtig virksomhed i foreninger, fonde m.v. udføres

undertiden af medlemmerne, bestyrelsen eller andre uden vederlag. Det er i §

8,

stk. 2, foreslået, at bidraget af visse virksomheder, herunder de nævnte

foreninger m.v., skal beregnes på grundlag af lønsummen. På denne baggrund er

der i § 3, stk. 4, foreslået indsat en regel om, at foreninger, fonde m.v.,

der

leverer momsfrie ydelser, kun skal registreres, hvis de beskæftiger lønnet

arbejdskraft ( ).”

Henset til det angivne i bemærkningerne til den nu ophævede

arbejdsmarkedsbidragslov vedrørende bidragspligten, finder Landsskatteretten,

at det må antages at have været hensigten, at aktiviteter af den omhandlede

karakter skulle være bidragspligtig virksomhed, og at vederlag for ansattes

udførelse af sådanne aktiviteter således skulle indgå i afgiftsgrundlaget.

Spørgsmålet om, hvorvidt en person kan betragtes som ansat,

findes at måtte afhænge af en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets

karakter. Hvis forholdet efter en sådan bedømmelse må sidestilles med et

ansættelsesforhold, findes vederlaget at skulle indgå i

lønsumsafgiftsgrundlaget,

uanset at personen er valgt af en generalforsamling til at udføre

arbejdsopgaven.

Det er bl.a. i Landsskatterettens kendelse af 4. december 1999

antaget, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke kan anses som ansatte i

lønsumsafgiftslovens forstand, jf. herved også Lønsumsafgiftsvejledningen

afsnit D.2. Dette må imidlertid forudsætte, at det arbejde de pågældende

udfører, kan karakteriseres som egentlig bestyrelsesarbejde, hvorved må

forstås

deltagelse i beslutninger om den overordnede ledelse af virksomheden.

Landsskatteretten finder ikke, at det her omhandlede arbejde kan

karakteriseres som sådant egentlig bestyrelsesarbejde, men må anses som

udførelse af de opgaver, afdelingen i henhold til foreningens love skal

varetage.

Henset hertil samt henset til, at de pågældende personer i

henhold til forbundets love er fastlønnede, har 6 måneders opsigelse,

modtager

løn under ferie, at det er bestemt, at funktionærlovens bestemmelser skal

gælde

og at vederlaget udbetales som A-indkomst, ligesom der tillige er foretaget

indbetalinger til Arbejdsmarkedets tillægspension, finder retten, at de

pågældende i lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller

sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til disse skal indgå i

lønsumsafgiftsgrundlaget. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Landsskatteretten stadfæster derfor regionens afgørelse.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter