Landsskatteretskendelse af 26. juni 2003 vedr. Lønsumsafgiftsgrundlag vederlag til generalforsamlingsudvalget formand og kasserer i fagforbund
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse af 26. juni 2003 vedr.
Lønsumsafgiftsgrundlag – vederlag til generalforsamlingsudvalget formand
og
kasserer i fagforbund
Klagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt udbetalte vederlag til
den generalforsamlingsvalgte formand og kasserer skal medregnes i
lønsumsafgiftsgrundlaget.
Det fremgår af sagen, at Forbundet, X afdeling, (herefter
klageren) er en afdeling under A forbund. A forbund er opdelt i afdelinger,
der
varetager medlemmernes interesser i lokalområdet i overensstemmelse med
forbundets formål.
Klagerens formål m.v. er beskrevet i §§ 1, 2, 3, 4, 5, 9, 10,
11, 21, 27 og 28 i de for klageren gældende love, hvori det hedder:
”
§ 1
Stk. 1. A forbund har til formål at virke for en forbedring af
arbejdsvilkårene for de inden for forbundets virkeområde beskæftigede
organiserede arbejdere, teknikere og unge under faglig uddannelse samt
arbejde
for faglig organisering. Forbundet skal arbejde for en modernisering af den
faglige struktur, principielt for dannelse af industriforbund.
§ 2.
Stk. 1. Den højeste myndighed i alle forbundets anliggender har
- med forbehold af beslutninger, der træffes ved urafstemning, jf. §§ 6-8, -
kongressen.
Stk. 2. Kongressen fastsætter tid for næste ordinære kongres.
Hovedbestyrelsen fastsætter sted for kongressens afvikling.
Stk. 3. Såfremt særlige forhold gør det påkrævet, kan
hovedbestyrelsen indkalde en ekstraordinær kongres eller træffe beslutning
Læs alt
om,
at tidspunktet for den ordinære kongres skal rykkes frem.
§ 3.
Stk. 1. I kongressen deltager hovedbestyrelsens medlemmer,
formændene for alle forbundets afdelinger samt yderligere delegerede for
afdelingerne
i henhold til stk. 2. Afdelingsformændene tæller med i antallet af
afdelingsdelegerede.
Stk. 2. Til kongressen vælger afdelinger med indtil 400
medlemmer 2 delegerede og yderligere en delegeret for hver 300 medlemmer
udover
400.
Stk. 3. De valgte er kongresdelegerede i hele kongresperioden.
Der vælges mindst 2 suppleanter.
Stk. 4. Repræsentationen beregnes efter forbundets opgørelse
over afdelingernes samlede medlemstal pr. 31. december i året forud for det
år,
hvori kongressen holdes.
Stk. 5. Hovedbestyrelsesansatte sekretærer samt forbundets
revisorer har ret til at deltage i kongressens forhandlinger uden stemmeret.
§ 4.
Stk. 1. På den ordinære kongres behandles:
A. Beretningen om virksomheden siden den sidste ordinære
kongres, der i skriftlig form er udsendt til de kongresdelegerede senest 14
dage før kongressen, samt regnskaberne.
B. Fra afdelingerne, distrikterne eller af hovedbestyrelsen
fremsatte forslag til lovændringer eller til fremme af bestemte formål.
C. Andre spørgsmål, som hovedbestyrelsen har ønsket optaget på
kongressens dagsorden.
D. Valg af forbundets hovedledelse. Unge under uddannelse er
ikke valgbare til fastlønnede stillinger.
E. Valg af forbundets revisorer.
Stk. 2. Kongressens afgørelser træffes ved almindelig
stemmeflerhed.
Stk. 3. Efter hver kongres udarbejdes snarest muligt en
beretning om det på denne passerede.
§ 5.
Stk. 1. Udgifterne ved kongressens afholdelse, herunder
deltagernes diæter og rejsegodtgørelse, afholdes af forbundet.
( )
§ 9.
Stk. 1. Forbundets hovedbestyrelse har mellem kongresserne den
overordnede ledelse af forbundet i overensstemmelse med de af kongressen
trufne
beslutninger, herunder de af kongressen vedtagne love. Hovedbestyrelsen kan i
enhver henseende forpligte forbundet og dets medlemmer ved overenskomster og
aftaler, jf. dog § 6.
Stk. 2. Hovedbestyrelsen holder møde, så ofte forholdene kræver
det, dog mindst hver tredje måned. Den fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 10.
Stk. 1. Hovedbestyrelsen består af forbundets formand, 2
næstformænd, hovedkasserer, de 6 kongresvalgte forbundssekretærer samt 29
repræsentanter, hvoraf der vælges fra forskellige distrikter.
Stk. 2. Hovedbestyrelsens medlemmer skal have deres
beskæftigelse i faget eller være i organisationens tjeneste. Hvis et
hovedbestyrelsesmedlem i valgperioden ikke opfylder en af disse
forudsætninger,
f.eks. ved overgang til pension eller fratræder det tillidshverv, der ligger
til grund for pågældendes valg til hovedbestyrelse, udtræder han af
hovedbestyrelsen, og suppleanten indkaldes.
Stk. 3. De ovennævnte 29 repræsentanter vælges af kongressen for
perioden indtil den næstfølgende ordinære kongres efter indstilling af de
delegerede for distrikterne, som skal bringe det dobbelte antal
repræsentanter
i forslag til kongressen. Ved indstillingsvalget i København deltager også
forbundets formand, 2 næstformænd, hovedkasserer og de 6 kongresvalgte
forbundssekretærer.
Stk. 4. Ved indstillingsvalget skal de delegerede mindst stemme
på det antal repræsentanter, der skal vælges, og højst på det dobbelte antal.
Stemmesedler, der ikke er afgivet i overensstemmelse hermed, er ugyldige. Ved
valget på selve kongressen skal der stemmes på det antal repræsentanter, der
skal vælges i de enkelte distrikter. De kandidater, der ikke opnår valg på
kongressen, er suppleanter inden for distrikterne i den orden, som
stemmetallene anviser.
§ 11.
Stk. 1. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg har den daglige
ledelse af forbundets virksomhed i overensstemmelse med de af kongressen og
hovedbestyrelsen trufne beslutninger.
Stk. 2. Blandt de til hovedbestyrelsen valgte repræsentanter
vælger kongressen 1 for hvert distrikt til, sammen med forbundsformand, 2
næstformænd, hovedkasserer og de 3 anciennitetsældste forbundssekretærer, at
udgøre forretningsudvalget.
Stk. 3. Valget til forretningsudvalget foretages efter
indstilling af de delegerede for distrikterne, der skal bringe det dobbelte
antal repræsentanter i forslag til kongressen. Ved indstillingsvalget i
distrikt 8 deltager også forbundets formand, 2 næstformænd, hovedkasserer og
de
6 kongresvalgte forbundssekretærer.
Stk. 4. Ved indstillingsvalget skal de delegerede mindst stemme
på det antal repræsentanter, der skal vælges, og højst på det dobbelte antal.
Stemmesedler, der ikke er afgivet i overensstemmelse hermed, er ugyldige. Ved
valget på selve kongressen skal der stemmes på det antal repræsentanter, der
skal vælges i de enkelte distrikter. De kandidater, der ikke opnår valg på
kongressen, er suppleanter inden for distrikterne i den orden, som
stemmetallene anviser.
( )
§ 21.
Stk. 1. Afdelingerne har til opgave inden for den kreds, hvor de
er dannede, at fremme medlemmernes interesser i overensstemmelse med
forbundets
formål samt at sørge for ved opsøgende arbejde at organisere flest mulige
medlemmer.
( )
§ 27
Stk. 1. Fastlønnede formænd og kasserere har 6 måneders
opsigelse.
Stk. 2. Såfremt der ikke senest 7 dage før generalforsamlingen
er indgået skriftligt forslag om nyvalg af formand eller kasserer, betragtes
de
hidtidige som genvalgt.
Stk. 3. Såfremt en fastlønnet formand eller kasserer på den
ordinære generalforsamling ikke opnår de nødvendige stemmer for valg,
betragtes
det som en opsigelse, og opsigelsesfristen regnes derfra. Der skal i sådanne
tilfælde inden for 3 måneder afholdes ekstraordinær generalforsamling med
eneste punkt på dagsordenen: Valg af formand (eller kasserer).
Stk. 4. De opsagte kan modtage genvalg.
Stk. 5. Valgene skal ske ved skriftlig og hemmelig afstemning.
Stk. 6. De opsagte fungerer, indtil den ekstraordinære
generalforsamling har været afholdt.
Stk. 7. For fastlønnede formænd, kasserere og øvrige fastansatte
faglige medarbejdere i afdelingerne (næstformand eller faglige
assistenter/sekretærer) gælder funktionærlovens bestemmelser.
§ 28.
Stk. 1. Afdelingsformanden forestår afdelingens daglige
administration i overensstemmelse med de for forbundet gældende og af
afdelingens generalforsamlingen og bestyrelse trufne beslutninger.”
Vederlaget til den generalforsamlingsvalgte formand og kasserer
er fastsat af et lønudvalg, der er valgt af generalforsamlingen. De udbetalte
årslønninger for de valgte personer har i perioden 1. januar 1996 til 31.
december 2000 udgjort:
ÅR
FORMAND
KASSERER
TOTAL
1996
307.804
295.804
603.608
1997
309.387
297.387
606.774
1998
313.213
285.933
599.146
1999
327.252
305.830
633.082
2000
332.507
325.036
657.543
Af et referat fra et lønudvalgsmøde den 20. marts 2001 fremgår,
at der fremkom forslag om, at formandens løn skulle udgøre 29.720 kr. inkl.
formandstillæg (148.60 kr./200 timer) pr. måned og at kassererens løn skulle
udgøre 28.900 kr. (144.50 kr./200 timer) pr. måned.
Klageren har tidligere medregnet vederlaget til den
generalforsamlingsvalgte formand m.fl. ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
Under henvisning til en kendelse af 14. december 1999 fra Landsskatteretten
har
klageren anmodet Told- og Skatteregionen om at foretage tilbagebetaling af
den
lønsumsafgift, som klageren har betalt på grundlag af sådanne vederlag i
perioden 1. januar 1996 – 31. december 2000, i alt 62.518 kr.
Told- og Skatteregionen har ved den påklagede afgørelse anset
klageren for pligtig at medregne de omhandlede vederlag i
lønsumsafgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 og § 5,
stk. 3, hvorfor anmodningen om tilbagebetaling af lønsumsafgift med 62.518
kr.
ikke er imødekommet. Regionen har bemærket, at det er praksis, at
bestyrelsesmedlemmer i selskaber og foreninger normalt ikke anses for
ansatte,
og at honoraret til disse ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget, og at
der
ved afgørelsen af, hvilke personers løn og honorarer, der skal indgå i
lønsummen, lægges afgørende vægt på, om der skal trækkes A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag. Regionen har dertil anført, at vederlaget til de valgte personer
skal anses som vederlag for udførelse af egentlig lønarbejde. Regionen har
herved lagt særlig vægt på, at der trækkes A-skat m.v. af udbetalingerne til
de
valgte personer, og at de valgte personer i fuldt omfang og på lige vilkår
med
ansatte er omfattet af ATP, samt at personerne modtager løn under ferie på
lige
vilkår med ansatte.
Told- og skatteregionen har over for Landsskatteretten udtalt,
at regionens afgørelse er truffet efter de retningslinier, der er anvist i
Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 26. september 2001, SKM 2001.415.TSS.
Regionen har bemærket, at man på den baggrund har anset de pågældende
behandlet
på lige vilkår som ansatte, uagtet at regionen er enig med klageren i, at
bestyrelsesmedlemmer ikke befinder sig i et ansættelsesforhold.
Klagerens advokat har over for Landsskatteretten nedlagt påstand
om, at vederlag til generalforsamlingsvalgte medlemmer af klagerens
bestyrelse
ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4,
stk.
2, og at der som følge heraf skal ske tilbagebetaling af den af klageren for
perioden 1. januar 1996 til 31. december 2000 betalte lønsumsafgift, af
klageren opgjort til 62.518 kr.
Til støtte for påstanden har advokaten gjort gældende, at
vederlaget til klagerens generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke
indgår i grundlaget for beregning af lønsumsafgift, da dette vederlag ikke
kan
anses for en del af virksomhedens lønsum, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk.
2.
Han har henvist til, at lønsumsafgiften har sit udspring i lov
nr. 840 af 18. december 1987 om arbejdsmarkedsbidrag, hvor bidragsgrundlaget
i
henhold til lovens § 8 for en række virksomheder var ”virksomhedens
samlede
lønsum med tillæg af 90 %.”, og at det i bemærkningerne til den nævnte
lovbestemmelse hedder: ”I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt,
som
virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag”.
Han
har bemærket, at denne begrebsfastlæggelse blev fastholdt i forarbejderne til
lov nr. 830 af 19. december 1989 om lønsumsafgift for virksomheder inden for
den offentlige sektor.
Han har anført, at klageren således ved opgørelsen af
afgiftsgrundlaget alene skal beregne betalingerne til de
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, hvis disse betalinger kan
kvalificeres som løn til en ansat. Begrebet løn omfatter – i
overensstemmelse
med det ovenfor fra forarbejdernes citerede, hvorefter afgiftsgrundlaget
udgøres af lønnen til virksomhedens ansatte – alene vederlag i
ansættelses-/tjenesteforhold. Det er med andre ord en helt afgørende
forudsætning
for at kunne medregne de i nærværende sag omhandlede vederlag til
afgiftsgrundlaget, at disse kan anses for vederlag ydet i et
ansættelses-/tjenesteforhold. Han har dertil anført, at denne forudsætning
ikke
er opfyldt i nærværende sag, hverken skatteretligt eller civilretligt.
Han har anført, at de lønninger, som indgår i
lønsumsafgiftsgrundlaget, er A-indkomst omfattet af kildeskattelovens § 43,
stk. 1, hvori det hedder:
”Til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge, samt
i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i
tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme,
provision,
drikkepenge og lignende ydelser”
Videre har han anført, at de i nærværende sag omhandlede
vederlag er gjort til A-indkomst i henhold til bemyndigelsen i
kildeskattelovens § 43, stk. 2, men at der naturligvis ikke derved etableres
noget ansættelses-/tjenesteforhold.
Endvidere har han anført, at bestemmelserne om bidragspligt og
bidragsgrundlag i §§ 7 og 8 i arbejdsmarkedsfondsloven ligeledes bekræfter,
at
løn forudsætter en ansættelse, idet bestemmelserne om vederlag og honorarer
m.v. uden for tjeneste-/ansættelsesforhold i § 7, stk. 1, litra c, og § 8,
stk.
1, litra e,
i modsat fald
var overflødige.
Han har anført, at for så vidt angår de i nærværende sag
omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmers status i relation
til
dansk rets almindelige lønmodtagerbegreb, er det i en række domme blevet
fastslået, at generalforsamlingsvalgte tillidsrepræsentanter, som de i
nærværende sag omhandlede, ikke er omfattet af funktionærloven, jf. UfR
1961.690, UfR 1968.122 SH, Vestre Landsrets kendelse af 9. oktober 2001 og
Østre Landsrets dom af 4. maj 2001. Civilretligt er det udelukket, at anse de
pågældende personer som ansatte, og således også udelukket at anse vederlaget
som et vederlag til en ansat. Der er ikke noget, der peger i retning af, at
man
skatteretligt skal vurdere forholdet på en anden måde. Skatteretligt anses
bestyrelsesmedlemmer ikke for omfattet af lønmodtagerbegrebet. Når man fra
lovgivers side har ønsket at bestyrelsesmedlemmer skal være omfattet af en
lønmodtagerregel, er der indsat en særlig regel herom, jf. f.eks.
rejsegodtgørelsesbestemmelserne.
Han har videre anført, at generalforsamlingsvalgte tillidsfolk,
som de i nærværende sag omhandlede bestyrelsesmedlemmer, ikke er omfattet af
diverse beskyttelseslove, herunder bl.a. ansættelsesbevisloven, ferieloven,
konkurslovens regler om privilegerede krav, lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension, lov om arbejdstageres opfindelser, lov om lige løn til mænd
og
kvinder, lov om Lønmodtagerne Garantifond, lov om varsling m.v. i forbindelse
med afskedigelser af større omfang og lov om lønmodtageres retsstilling ved
virksomhedsoverdragelse. Det er dog ikke underligt, at de pågældende personer
forsøger at sikre sig på linie med de ansatte, fx med en form for
opsigelsesvarsel eller fratrædelsesgodtgørelse. For så vidt angår ATP er det
formentligt en fejl, at der er sket indbetaling. Man bliver dog f.eks. ikke
omfattet af ferieloven blot fordi der er aftalt en feriegodtgørelse.
Han har anført, at det derfor i nærværende sag må lægges til
grund, at de omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er
omfattet af det i henhold til dansk ret gældende lønmodtagerbegreb, og at
vederlaget til disse derfor ikke skal medregnes til afgiftsgrundlaget.
Endvidere har han anført, at det af regionen anførte om, at de i
nærværende sag omhandlede vederlag skal anses som vederlag for udførelse af
egentlig lønarbejde, kunne tyde på, at arten af den enkelte arbejdsopgave
efter
regionens opfattelse kan være af afgørende betydning for afgørelsen af, om
vederlaget skal medregnes til afgiftsgrundlaget eller ej. I givet fald er
dette
ikke korrekt, da karakteren af arbejdsopgaven ikke på nogen måde viser, om
der
foreligger et ansættelses-/tjenesteforhold eller ej. Han har angivet som
eksempel, at et fagforbund kan vælge at lade edb-arbejde udføre af egne
ansatte
edb-folk eller teknikere fra et selvstændigt konsulentfirma, og at det i
begge
tilfælde er nøjagtig den samme arbejdsopgave, der bliver udført. Hvis
fagforbundet vælger at lade arbejdet udføre af egne medarbejdere, indgår
udgiften i form af løn til disse medarbejdere i afgiftsgrundlaget. Hvis
fagforbundet i stedet for vælger at lade arbejdet udføre af et selvstændigt
konsulentfirma, indgår udgiften, der nu afholdes i form af honorar til
konsulentfirmaet, ikke i afgiftsgrundlaget.
Han har dertil anført, at det afgørende således ikke er
arbejdets art, men alene om den pågældende arbejdsopgave udføres som led i et
ansættelses-/tjenesteforhold til klageren.
Videre har han anført, at der – som Landsskatterettens kendelse
af 14. december 1999 viser – principielt ikke er noget til hinder for,
at
generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer udover dette tillidshverv, kan
udføre arbejde som ansat, og i så fald skal vederlaget, der udbetales som led
i
dette ansættelses-/tjenesteforhold, medregnes til afgiftsgrundlaget. Han har
anført, at dette resultat ikke er overraskende, da den pågældende person i
disse sjældne tilfælde i relation til arbejdsopgaverne udført som led i
ansættelses-/tjenesteforholdet tillige er omfattet af de for andre ansatte i
henhold til ovennævnte lovgivning gældende beskyttelsesregler.
Dertil har han anført, at for at vederlaget som løn kan
medregnes til afgiftsgrundlaget, er det imidlertid en forudsætning, at der
foreligger særligt definerede arbejdsopgaver, der vederlægges særskilt som
led
i et konkret ansættelsesforhold. Det er derimod ikke tilstrækkeligt til at
kunne medregne vederlaget til afgiftsgrundlaget, at foreningens love eller
andet aftalemæssigt grundlag i visse relationer giver bestyrelsesmedlemmet
rettigheder svarende til de i henhold til den for lønmodtagere gældende
præceptive beskyttelseslovgivning, da dette ikke i sig selv etablerer et
ansættelses-/tjenesteforhold.
Endvidere har han anført, at de inden for skatte- og
afgiftsretten almindeligt gældende fortolkningsprincipper må understreges,
således om bl.a. beskrevet i Skatteministeriets meddelelse offentliggjort i
TfS
1998.137. Disse fortolkningsprincipper er senest blevet bekræftet af
Højesteret
i SKM 2003.26.HR/TfS 2003.155 og SKM 2003.445.HR/TfS 2003.445. Hvis
myndighederne vil kræve skat eller afgift, kræver det således en klar
hjemmel.
I nærværende sag er der ikke hjemmel til at lade omhandlede vederlag indgå i
lønsumsafgiftsgrundlaget.
Advokaten har til told- og skatteregionens høringssvar til
Landsskatteretten bl.a. bemærket, at der er enighed om, at de i nærværende
sag
omhandlede generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer ikke er i et
ansættelsesforhold til fagforeningen, og at afgørelsen således er baseret på
den forudsætning om, at alene den omstændighed, at de
generalforsamlingsvalgte
bestyrelsesmedlemmer i et vist omfang udfører arbejde, der kunne være udført
af
”almindeligt ansat personale”, medfører, at der skal svares
lønsumsafgift af
vederlaget. Han har dertil anført, at der ikke er hjemmel til at lade disse
vederlag indgå i den af lønsumsafgiftslovens § 4 omfattede lønsum, blot fordi
visse dele af arbejdet kunne være udført at ”almindeligt ansat
administrativt
personale”. Han har herved understreget, at de omhandlede personer som
tillidsrepræsentanter er valgt til at varetage medlemmernes fagpolitiske
interesser, og at disse grundlæggende har en ganske anden funktion – og
andre
vilkår – en ”almindeligt ansat administrativt personale”.
Endvidere har han anført, at de pågældende personer er medlemmer
valgt til at varetage de fagpolitiske interesser for forbundets medlemmer, og
personerne skal således f.eks. hjælpe medlemmer, der melder sig ledige, og
herved diskutere om overenskomsten er overholdt. I det hele taget skal de
være
med til at få løst de opgaver, der følger af overenskomsten og være med til
at
sikre, at overenskomsten bliver ført ud i livet. I forbindelse med
varetagelse
af disse fagpolitiske opgaver, kan der være en række mere administrative
funktioner, f.eks. indberetninger, men det har dog alt sammen tilknytning til
det fagpolitiske opgave, de er valgt til at varetage.
Advokaten har anført, at man ikke kan udlede noget som helst af
arbejdets karakter. Myndighederne anvender begrebet egentlig lønarbejde, men
medmindre et sådant udføres af en der er i et ansættelsesforhold, er der tale
om et helt nyt begreb. Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 27. september
2001 skal betragtes som et partsindlæg, idet indlægget er udsprunget af de
konkrete sager. Regionerne har således følt sig bundet til at træffe
afgørelserne. Dog har en told- og skatteregion truffet en helt korrekt
afgørelse om, at vederlag til en formand i et forbund ikke skal indgå i
lønsumsafgiftsgrundlaget.
Han har anført, at en antagelse om, hvad der var hensigten at
skulle være bidragspligtig virksomhed efter lov om arbejdsmarkedsbidrag, kan
ikke tillægges nogen betydning ved fastlæggelsen af afgiftsgrundlaget efter
lønsumsafgiftsloven.
Sammenfattende har advokaten anført,
at
afgiftsgrundlaget
i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, er virksomhedens lønsum med
tillæg af 90 %,
at
lønsummen omfatter
enhver form for lønindtægt for virksomhedens ansatte,
at
alene vederlag
(løn) ydet som led i et ansættelses-/tjenesteforhold kan medregnes til
afgiftsgrundlaget,
at
de i nærværende
sag omhandlede bestyrelsesmedlemmer ikke har noget
ansættelses-/tjenesteforhold
til klageren, og
at
det af klageren
til de omhandlede bestyrelsesmedlemmer betalte vederlag ikke skal medregnes
til
afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens §
4, stk. 2.
Landsskatteretten skal
udtale:
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 (senest lovbekendtgørelse
nr. 674 af 15. september 1998) betales der en afgift til statskassen af
virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for
afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6,
nr.
8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog stk. 2, og af virksomheder med
anden
økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er
afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.
Det følger af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, at
afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 % for
organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber,
loger
m.v.
Af bekendtgørelse om afgift af lønsum (senest bekendtgørelse nr.
431 af 5. juni 1999) § 3, fremgår:
”Til virksomhedens lønsum medregnes enhver form for løn, som
virksomhedens ansatte har erhvervet inkl. alle tillæg, uanset om de indgår i
lønnen eller ydes særskilt, jf. dog lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 3. (
)”
Af bemærkningerne til den nu ophævede lov om
arbejdsmarkedsbidrag (L 118 af 9. december 1987) fremgik om opgørelse af
lønsummen:
”I lønsummen indgår enhver form for lønindtægt, som
virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs.
års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste,
gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre
former
for vederlag. ( )”
I bemærkningerne til lovforslag L 86 af 6. december 1989 til lov
om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor (lov nr.
830
af 19. december 1989) er angivet:
”Svarende til afgrænsningen af lønsummen i
arbejdsmarkedsbidragsloven indgår i lønsummen enhver form for lønindtægt, som
virksomhedens ansatte har erhvervet i perioden for afregning af bidrag, dvs.
års-, måneds-, 14 dages-, uge-, dag- eller timeløn, akkordfortjeneste,
gratialer, honorarer, bonus, produktionstillæg, pensionsbidrag og andre
former
for vederlag.
En persons løn skal medregnes til lønsummen, hvis lønnen er
A-indkomst og hvis modtageren er omfattet af ATP. ( )”
Af bemærkningerne til lov om arbejdsmarkedsbidrag fremgik om
bidragspligtig virksomhed:
”Anden økonomisk virksomhed, der består i levering af ydelser
mod vederlag, omfatter bl.a. virksomheden i organisationer, foreninger,
fonde,
selskaber m.fl., der mod kontingent eller lignende vederlag varetager
administrative opgaver eller fællesøkonomiske, herunder faglige formål for
medlemmer.
( )
Bidragspligtig virksomhed i foreninger, fonde m.v. udføres
undertiden af medlemmerne, bestyrelsen eller andre uden vederlag. Det er i §
8,
stk. 2, foreslået, at bidraget af visse virksomheder, herunder de nævnte
foreninger m.v., skal beregnes på grundlag af lønsummen. På denne baggrund er
der i § 3, stk. 4, foreslået indsat en regel om, at foreninger, fonde m.v.,
der
leverer momsfrie ydelser, kun skal registreres, hvis de beskæftiger lønnet
arbejdskraft ( ).”
Henset til det angivne i bemærkningerne til den nu ophævede
arbejdsmarkedsbidragslov vedrørende bidragspligten, finder Landsskatteretten,
at det må antages at have været hensigten, at aktiviteter af den omhandlede
karakter skulle være bidragspligtig virksomhed, og at vederlag for ansattes
udførelse af sådanne aktiviteter således skulle indgå i afgiftsgrundlaget.
Spørgsmålet om, hvorvidt en person kan betragtes som ansat,
findes at måtte afhænge af en bedømmelse af arbejdsforholdets og vederlagets
karakter. Hvis forholdet efter en sådan bedømmelse må sidestilles med et
ansættelsesforhold, findes vederlaget at skulle indgå i
lønsumsafgiftsgrundlaget,
uanset at personen er valgt af en generalforsamling til at udføre
arbejdsopgaven.
Det er bl.a. i Landsskatterettens kendelse af 4. december 1999
antaget, at bestyrelsesmedlemmer normalt ikke kan anses som ansatte i
lønsumsafgiftslovens forstand, jf. herved også Lønsumsafgiftsvejledningen
afsnit D.2. Dette må imidlertid forudsætte, at det arbejde de pågældende
udfører, kan karakteriseres som egentlig bestyrelsesarbejde, hvorved må
forstås
deltagelse i beslutninger om den overordnede ledelse af virksomheden.
Landsskatteretten finder ikke, at det her omhandlede arbejde kan
karakteriseres som sådant egentlig bestyrelsesarbejde, men må anses som
udførelse af de opgaver, afdelingen i henhold til foreningens love skal
varetage.
Henset hertil samt henset til, at de pågældende personer i
henhold til forbundets love er fastlønnede, har 6 måneders opsigelse,
modtager
løn under ferie, at det er bestemt, at funktionærlovens bestemmelser skal
gælde
og at vederlaget udbetales som A-indkomst, ligesom der tillige er foretaget
indbetalinger til Arbejdsmarkedets tillægspension, finder retten, at de
pågældende i lønsumsafgiftsmæssig henseende må karakteriseres som eller
sidestilles med ansatte, hvorfor vederlaget til disse skal indgå i
lønsumsafgiftsgrundlaget. Dette er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Landsskatteretten stadfæster derfor regionens afgørelse.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse vedr. cykeltaxifirma. Indeholdelse af A-skat og lønsumsafgift Retsinformation · 12. august 2004
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- Skattecentret har anset H1 A/S's (herefter benævnt selskabet) kommissioner fra G1 samarbejdet for at bestå af to hovedbestanddele dels momspligtigt… Landsskatteretten · 17. april 2009
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens lønsumsafgift med 10.428 kr. for afgiftsperioden 2022 Landsskatteretten · 24. september 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. Pålæg af registreringspligt - opkrævning af lønsumsafgift Retsinformation · 22. marts 2007
- Bindende svar - Momsfritagelse og lønsumsafgift - Køb og salg af Bitcoins Retsinformation · 12. februar 2016
Lignende dokumenter
- H1 (herefter benævnt foreningen) er anset for at være lønsumsafgiftspligtige af honorar til deres forretningsudvalgsmedlemmer, formanden, en politisk kasserer… Landsskatteretten · 19. november 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 D LØNSUM Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. lønsumsafgift vederlag til formand og næstformand i fagforening Retsinformation · 16. februar 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Ejerforening lønsumsafgiftspligt bestyrelse og vicevært Retsinformation · 30. marts 2007
- H1 (herefter benævnt foreningen) er anset for lønsumsafgiftspligtige af honorar til forretningsudvalgets medlemmer, 1 formand, 2 næstformænd og kassereren Landsskatteretten · 7. oktober 2008