Lønsumsafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Lønsumsafgift
forening
finansielle sektor
Reference:
Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 2
Foreningen A's klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og
skatteregionen har anset foreningen for omfattet af
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, og dermed pligtig at svare
afgift ud fra afgiftssatsen i § 5, stk. 2.
Det fremgår af sagens oplysninger, at foreningen er en forening
dannet af forsikringsselskaber og drives uden gevinst for øje.
Foreningen har til formål at sikre, at forsikringssøgende med
forøget risiko så vidt muligt kan tilbydes personforsikring
på et tilstrækkeligt statistisk og lægeligt grundlag.
Foreningen beskæftiger sig med at foretage risikovurderinger gennem
foreningens bedømmelseskomite, at føre et register over
personer bedømt af komiteen og at gennemføre
statistikundersøgelser af erfaringer med dødelighed og
invalidehyppigheder for forøgede risici.
Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at foreningens
aktivitet må anses som en finansiel ydelse omfattet af
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, samt cirkulære nr. 186
af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum. Regionen har herved
anført, at virksomheden er etableret som en forening, der er omfattet
af § 4, stk. 2, nr. 4, men da indholdet af § 4, stk. 2, nr. 1, imidlertid er
mere specifikt end § 4, stk. 2, nr. 4, skal lønsumsafgiften beregnes
med satsen ifølge lovens § 5, stk. 2, der i 1999 udgjorde 8,92 % af
lønsummen. Regionens afgørelse er truffet med virkning fra 1.
oktober 1999.
Foreningen har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at
Læs alt
regionens afgørelse ændres, således at der skal betales
lønsumsafgift som for foreninger i henhold til
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, og dermed satsen i § 5, stk.
3, på 3,8 % af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af
virksomhedens lønsum med tillæg af 2,5 % af 90 % af
lønsummen, og ikke efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, som
for virksomheder inden for den finansielle sektor.
Foreningen har anført, at det er korrekt, at der er en lovkonflikt,
idet loven både opererer med en sondring efter den aktivitet, der
udøves, og en sondring efter den organisationsform, hvori aktiviteten
udøves. Videre er anført, at det for så vidt også
er korrekt, at foreningen udøver finansiel virksomhed på sine
medlemmers vegne, og for så vidt kan siges at falde ind under finansiel
virksomhed, som beskrevet i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.
Klageren har dertil anført, at virksomheden imidlertid drives i
foreningsform, og dermed falder ind under bestemmelsen i § 4, stk. 2, nr.
4.
Videre har foreningen anført, at regionens argument om lex
specialis ikke fører til noget resultat.
Endvidere har foreningen henvist til momsnævnets afgørelse
gengivet i TfS 1997.373, hvor nævnet traf afgørelse om, at en
fond, som drev museumsvirksomhed, skulle afregne lønsumsafgift ud fra
organisationsformen, det vil sige efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk.
2, nr. 4. Det er dertil anført, at der ikke i loven er støtte
for, at bestemmelsen i nr. 4 alene skulle omfatte virksomheder med "anden
økonomisk virksomhed". Der er herved henvist til, at efter den
tidligere arbejdsmarkedsbidragslov betalte momsfrie virksomheder drevet som
fonde, foreninger m.v. arbejdsmarkedsbidrag efter den såkaldte
lønsumsmetode, det vil sige af lønsummen med tillæg af 90
%, og at afgiften, herunder afgiftsgrundlaget ved omlægning af
arbejdsmarkedsbidraget pr. 1. januar 1992, for disse virksomheder blev
ført uændret videre i lønsumsafgiftsloven.
Foreningen har endvidere henvist til, at det i
tillægsbetænkningen til lovforslag 124 til lov om ændring
af lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor,
afgivet den 19. december 1991, udtales: "Flertallet er opmærksom
på, at bestemmelserne i § 5, stk. 2, nr. 4, svarer til de
gældende regler i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5
i bilaget til denne lov. Reglerne kan medføre, at selvejende
institutioner m.v. som udfører f.eks. undervisnings- og
kursusaktivitet, kan blive hårdere belastet end selskaber, som
udfører tilsvarende aktiviteter. Flertallet vil i foråret 1992
overveje indholdet til justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen
af lønsumsafgift mellem virksomheder med forskellig organisationsform,
der udfører samme aktiviteter".
Foreningen har dertil anført, at Folketinget således var klar
over, at organisationsformen som kriterium for lønsumsafgiften
går forud for aktiviteten, og Folketinget har ved sin vedtagelse af
loven med disse regler dermed også accepteret dette forhold. Den
planlagte justering har aldrig fundet sted, og retstilstanden er derfor som
antaget af det nævnte flertal og dermed af Folketinget.
Endelig har foreningen anført, at det næppe kan være
afgørende, hvad der giver det største provenu, idet det
må følge af almindelige skatteretlige grundsætninger og
det i grundloven indeholdte princip om, at ingen skatter og afgifter må
opkræves uden en lov, at hjemlen må være klar og tydelig og
navnlig ikke være i strid med de klare forudsætninger om lovens
virkning, som var tilkendegivet ved lovens vedtagelse i Folketinget.[sd1]
Landsskatteretten udtalte:
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.:
"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af
overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt.,
jf. dog stk. 2 og 5."
Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår:
"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 %
for følgende virksomheder:
Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder
med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån,
kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning,
betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.
...
...
Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber,
loger m.v."
Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2:
"For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 5,08 % af
den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens
lønsum, med tillæg af 4,50 % af 90 % af lønsummen"
Landsskatteretten bemærker, at inden ophævelse af AMBI-loven
(lovbekendtgørelse nr. 602 af 19. august 1991) i 1992 var virksomheder
inden for den finansielle sektor både bidragspligtige efter AMBI-loven
og afgiftspligtige efter lov om lønsum for virksomheder inden for den
finansielle sektor (lov nr. 830 af 19. december 1989).
For virksomheder inden for den finansielle sektor udgjorde bidraget efter
AMBI-loven 2,5 % af virksomhedens samlede lønsum med tillæg af
90 %, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og § 9, stk. 1, nr. 2. Bidraget var
uafhængigt af virksomhedens organisationsform.
Ifølge lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor skulle virksomheder med aktiviteter inden for den
finansielle sektor, der skulle svare bidrag efter AMBI-loven og opgøre
bidragsgrundlaget efter AMBI-lovens § 8, stk. 1, nr. 1 eller § 9, stk. 1, nr.
2, betale en afgift på 2 % af virksomhedens samlede lønsum med
tillæg af 90 %, jf. lovens §§ 4 og 5. Afgiften var uafhængig af
virksomhedens organisationsform.
Virksomheder inden for den finansielle sektor skulle således i alt
svare bidrag og afgift i henhold til de nævnte love med 4,5 % af
virksomhedens lønsum med tillæg af 90 %.
Af bemærkningerne til lovforslaget til lønsumsafgiftsloven
(Folketingstidende 1991-1992, tillæg A, sp. 2660) fremgår:
"For virksomheder inden for den finansielle sektor foreslås en
afgiftssats på 4,5 % svarende til de gældende
afgiftsforhold."
Senere i sp. 2662 fremgår:
"Virksomheder inden for den finansielle sektor (forsikringsvirksomhed samt
bank- og kreditvirksomhed m.v., jf. den gældende lovs § 1,s tk. 1) skal
betale 4,5 % af afgiftsgrundlaget. Dette er anført i den nye § 4, stk.
2, og svarer til den hidtidige sats på 2 % tillagt
arbejdsmarkedsbidragssatsen på 2,5 %".
Retten bemærker, at der ved lov nr. 423 af 14. juni 1995 skete en
ændring af lønsumsafgiftsloven, således at § 4 blev § 5,
og samtidig blev bestemmelserne om afgiftssatsen ændret. Af
bemærkninger til lovforslaget L216 fremgår:
"For virksomheder, der skal betale 4,5 % i afgift, dvs. virksomheder i den
finansielle sektor, forhøjes afgiften fra 4,5 % til 5,08 % af selve
lønsummen, mens afgiften er uændret 4,5 % for 90 %´s
tillægget."
Landskatteretten finder, at det af lønsumsafgiftslovens forarbejder
fremgår, at det var lovgivers hensigt, at en virksomhed inden for den
finansielle sektor skulle svare den samme afgift efter
lønsumsafgiftsloven, som denne hidtil havde betalt i medfør af
AMBI-loven og lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den
finansielle sektor. Da bidrag og afgift i medfør af AMBI-loven og lov
om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor var
uafhængige af, om den finansielle virksomhed var organiseret som en
fond, må retten antage, at fonde m.v., der driver virksomhed inden for
den finansielle sektor, ligeledes skal svare afgift efter reglerne om
virksomheder inden for den finansielle sektor.
Klageren findes således at skulle svare afgift efter bestemmelsen i
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 2, hvorfor den
påklagede afgørelse blev stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 7. august 2001
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- Landsskatteretskendelse af 16. december 2002 vedr. Lønsumsafgift - beregningsgrundlag Retsinformation · 29. september 2003
- Skattecentret har svaret nej til spørgsmålet Landsskatteretten · 24. november 2008
- Skattecentret har anset H1 A/S's (herefter benævnt selskabet) kommissioner fra G1 samarbejdet for at bestå af to hovedbestanddele dels momspligtigt… Landsskatteretten · 17. april 2009
- Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens lønsumsafgift med 10.428 kr. for afgiftsperioden 2022 Landsskatteretten · 24. september 2026
Lignende dokumenter
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- D.B.4.6 Metodernes prioritering Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- Ansøgning om tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed med K2 som direktør ikke imødekommet. Forsikringsformidlingslovens § 5, stk. 1, nr. 1, og § 8, stk. 2, nr. 3, samt forvaltningsloven § 3. Klagenævn (Nævnenes Hus) · 4. august 2015