Spring til indhold

Retsinformation

Lønsumsafgift

KEN nr 9573 af 15/11/2000Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet1. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Lønsumsafgift

forening

finansielle sektor

Reference:

Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 2

Foreningen A's klage til Landsskatteretten skyldes, at told- og

skatteregionen har anset foreningen for omfattet af

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, og dermed pligtig at svare

afgift ud fra afgiftssatsen i § 5, stk. 2.

Det fremgår af sagens oplysninger, at foreningen er en forening

dannet af forsikringsselskaber og drives uden gevinst for øje.

Foreningen har til formål at sikre, at forsikringssøgende med

forøget risiko så vidt muligt kan tilbydes personforsikring

på et tilstrækkeligt statistisk og lægeligt grundlag.

Foreningen beskæftiger sig med at foretage risikovurderinger gennem

foreningens bedømmelseskomite, at føre et register over

personer bedømt af komiteen og at gennemføre

statistikundersøgelser af erfaringer med dødelighed og

invalidehyppigheder for forøgede risici.

Told- og skatteregionen har truffet afgørelse om, at foreningens

aktivitet må anses som en finansiel ydelse omfattet af

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, samt cirkulære nr. 186

af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum. Regionen har herved

anført, at virksomheden er etableret som en forening, der er omfattet

af § 4, stk. 2, nr. 4, men da indholdet af § 4, stk. 2, nr. 1, imidlertid er

mere specifikt end § 4, stk. 2, nr. 4, skal lønsumsafgiften beregnes

med satsen ifølge lovens § 5, stk. 2, der i 1999 udgjorde 8,92 % af

lønsummen. Regionens afgørelse er truffet med virkning fra 1.

oktober 1999.

Foreningen har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om, at

Læs alt

regionens afgørelse ændres, således at der skal betales

lønsumsafgift som for foreninger i henhold til

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4, og dermed satsen i § 5, stk.

3, på 3,8 % af den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af

virksomhedens lønsum med tillæg af 2,5 % af 90 % af

lønsummen, og ikke efter lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2, som

for virksomheder inden for den finansielle sektor.

Foreningen har anført, at det er korrekt, at der er en lovkonflikt,

idet loven både opererer med en sondring efter den aktivitet, der

udøves, og en sondring efter den organisationsform, hvori aktiviteten

udøves. Videre er anført, at det for så vidt også

er korrekt, at foreningen udøver finansiel virksomhed på sine

medlemmers vegne, og for så vidt kan siges at falde ind under finansiel

virksomhed, som beskrevet i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Klageren har dertil anført, at virksomheden imidlertid drives i

foreningsform, og dermed falder ind under bestemmelsen i § 4, stk. 2, nr.

4.

Videre har foreningen anført, at regionens argument om lex

specialis ikke fører til noget resultat.

Endvidere har foreningen henvist til momsnævnets afgørelse

gengivet i TfS 1997.373, hvor nævnet traf afgørelse om, at en

fond, som drev museumsvirksomhed, skulle afregne lønsumsafgift ud fra

organisationsformen, det vil sige efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk.

2, nr. 4. Det er dertil anført, at der ikke i loven er støtte

for, at bestemmelsen i nr. 4 alene skulle omfatte virksomheder med "anden

økonomisk virksomhed". Der er herved henvist til, at efter den

tidligere arbejdsmarkedsbidragslov betalte momsfrie virksomheder drevet som

fonde, foreninger m.v. arbejdsmarkedsbidrag efter den såkaldte

lønsumsmetode, det vil sige af lønsummen med tillæg af 90

%, og at afgiften, herunder afgiftsgrundlaget ved omlægning af

arbejdsmarkedsbidraget pr. 1. januar 1992, for disse virksomheder blev

ført uændret videre i lønsumsafgiftsloven.

Foreningen har endvidere henvist til, at det i

tillægsbetænkningen til lovforslag 124 til lov om ændring

af lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor,

afgivet den 19. december 1991, udtales: "Flertallet er opmærksom

på, at bestemmelserne i § 5, stk. 2, nr. 4, svarer til de

gældende regler i arbejdsmarkedsbidragslovens § 8, stk. 2, jf. punkt 5

i bilaget til denne lov. Reglerne kan medføre, at selvejende

institutioner m.v. som udfører f.eks. undervisnings- og

kursusaktivitet, kan blive hårdere belastet end selskaber, som

udfører tilsvarende aktiviteter. Flertallet vil i foråret 1992

overveje indholdet til justeringer, der kan sikre neutralitet i belastningen

af lønsumsafgift mellem virksomheder med forskellig organisationsform,

der udfører samme aktiviteter".

Foreningen har dertil anført, at Folketinget således var klar

over, at organisationsformen som kriterium for lønsumsafgiften

går forud for aktiviteten, og Folketinget har ved sin vedtagelse af

loven med disse regler dermed også accepteret dette forhold. Den

planlagte justering har aldrig fundet sted, og retstilstanden er derfor som

antaget af det nævnte flertal og dermed af Folketinget.

Endelig har foreningen anført, at det næppe kan være

afgørende, hvad der giver det største provenu, idet det

må følge af almindelige skatteretlige grundsætninger og

det i grundloven indeholdte princip om, at ingen skatter og afgifter må

opkræves uden en lov, at hjemlen må være klar og tydelig og

navnlig ikke være i strid med de klare forudsætninger om lovens

virkning, som var tilkendegivet ved lovens vedtagelse i Folketinget.[sd1]

Landsskatteretten udtalte:

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.:

"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af

overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig

erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt.,

jf. dog stk. 2 og 5."

Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, fremgår:

"Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af 90 %

for følgende virksomheder:

Virksomheder inden for den finansielle sektor, der omfatter virksomheder

med aktiviteter vedrørende forsikring, ind- og udlån,

kreditformidling, pensionsopsparing, investeringsforvaltning,

betalingsformidling samt handel med værdipapirer eller valuta.

...

...

Organisationer, fonde, foreninger, herunder almennyttige boligselskaber,

loger m.v."

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 2:

"For virksomheder omfattet af § 4, stk. 2, nr. 1, er afgiften 5,08 % af

den del af afgiftsgrundlaget, der udgøres af virksomhedens

lønsum, med tillæg af 4,50 % af 90 % af lønsummen"

Landsskatteretten bemærker, at inden ophævelse af AMBI-loven

(lovbekendtgørelse nr. 602 af 19. august 1991) i 1992 var virksomheder

inden for den finansielle sektor både bidragspligtige efter AMBI-loven

og afgiftspligtige efter lov om lønsum for virksomheder inden for den

finansielle sektor (lov nr. 830 af 19. december 1989).

For virksomheder inden for den finansielle sektor udgjorde bidraget efter

AMBI-loven 2,5 % af virksomhedens samlede lønsum med tillæg af

90 %, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1 og § 9, stk. 1, nr. 2. Bidraget var

uafhængigt af virksomhedens organisationsform.

Ifølge lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor skulle virksomheder med aktiviteter inden for den

finansielle sektor, der skulle svare bidrag efter AMBI-loven og opgøre

bidragsgrundlaget efter AMBI-lovens § 8, stk. 1, nr. 1 eller § 9, stk. 1, nr.

2, betale en afgift på 2 % af virksomhedens samlede lønsum med

tillæg af 90 %, jf. lovens §§ 4 og 5. Afgiften var uafhængig af

virksomhedens organisationsform.

Virksomheder inden for den finansielle sektor skulle således i alt

svare bidrag og afgift i henhold til de nævnte love med 4,5 % af

virksomhedens lønsum med tillæg af 90 %.

Af bemærkningerne til lovforslaget til lønsumsafgiftsloven

(Folketingstidende 1991-1992, tillæg A, sp. 2660) fremgår:

"For virksomheder inden for den finansielle sektor foreslås en

afgiftssats på 4,5 % svarende til de gældende

afgiftsforhold."

Senere i sp. 2662 fremgår:

"Virksomheder inden for den finansielle sektor (forsikringsvirksomhed samt

bank- og kreditvirksomhed m.v., jf. den gældende lovs § 1,s tk. 1) skal

betale 4,5 % af afgiftsgrundlaget. Dette er anført i den nye § 4, stk.

2, og svarer til den hidtidige sats på 2 % tillagt

arbejdsmarkedsbidragssatsen på 2,5 %".

Retten bemærker, at der ved lov nr. 423 af 14. juni 1995 skete en

ændring af lønsumsafgiftsloven, således at § 4 blev § 5,

og samtidig blev bestemmelserne om afgiftssatsen ændret. Af

bemærkninger til lovforslaget L216 fremgår:

"For virksomheder, der skal betale 4,5 % i afgift, dvs. virksomheder i den

finansielle sektor, forhøjes afgiften fra 4,5 % til 5,08 % af selve

lønsummen, mens afgiften er uændret 4,5 % for 90 %´s

tillægget."

Landskatteretten finder, at det af lønsumsafgiftslovens forarbejder

fremgår, at det var lovgivers hensigt, at en virksomhed inden for den

finansielle sektor skulle svare den samme afgift efter

lønsumsafgiftsloven, som denne hidtil havde betalt i medfør af

AMBI-loven og lov om lønsumsafgift for virksomheder inden for den

finansielle sektor. Da bidrag og afgift i medfør af AMBI-loven og lov

om lønsumsafgift for virksomheder inden for den finansielle sektor var

uafhængige af, om den finansielle virksomhed var organiseret som en

fond, må retten antage, at fonde m.v., der driver virksomhed inden for

den finansielle sektor, ligeledes skal svare afgift efter reglerne om

virksomheder inden for den finansielle sektor.

Klageren findes således at skulle svare afgift efter bestemmelsen i

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1, jf. § 5, stk. 2, hvorfor den

påklagede afgørelse blev stadfæstet.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter