Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget af leverance af finansielle ydelser.

KEN nr 9633 af 30/07/2004Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet30. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i

lønsumsafgiftsgrundlaget af leverance af finansielle ydelser.

Sagen drejer sig om opgørelse af

lønsumsafgiftsgrundlaget for A, der bl.a. leverer finansielle ydelser til

aftagere uden for EU.

Landsskatterettens

afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

Sagens

oplysninger

A (herefter selskabet) er et

pengeinstitut med hovedsæde i X.

Selskabet driver som pengeinstitut

lønsumsafgiftspligtig virksomhed. Enkelte delaktiviteter er dog momspligtige,

f.eks. aktiviteter som bogføringsassistance til datterselskaber og salg af

møntsæt mv. Selskabet foretagere endvidere leverancer af finansielle ydelser

til aftagere udenfor EU.

Selskabet har i perioden 1/4 1997 til

31/12 2001 angivet lønsumsafgift af virksomhedens fulde lønsum med tillæg af

90%, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Selskabet har anmodet told- og

skatteregionen om tilbagebetaling af lønsumsafgift med i alt 523.057 kr. for

perioden 1/4-97 til 31/12-2001. En del af begrundelsen herfor var, at der i

lønsumsafgiftsgrundlaget skulle foretages fradrag med en andel af selskabets

lønsum, der svarede til ikke EU kunders andel af den samlede omsætning. Den

lønsumsafgift, der kunne henføres hertil, udgjorde 204.664 kr. Herudover

anmodede selskabet om fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget med den beregnede

momsfradragsprocent for fællesomkostninger.

Selskabet anmodede samtidig om

godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, af moms, som var betalt i

Læs alt

forbindelse med leverancer af finansielle ydelser til aftagere uden for EU.

Godtgørelsen er beregnet som forholdet mellem renteindtægter for kunder uden

for EU og de samlede renteindtægter. Denne anmodning er imødekommet.

ToldSkat’s

afgørelse

Selskabet er ikke berettiget til

tilbagebetaling af lønsumsafgift med i alt 204.664 kr.

Selskabet er efter lønsumsafgiftslovens

§ 4, stk. 4, berettiget til fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget for et beløb,

der svarer til momsfradragsprocenten. Selskabets anmodning om tilbagebetaling

af den lønsumsafgift, der kan henføres hertil, er derfor også imødekommet.

Selskabet er ikke berettiget til

herudover at foretage fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget for den andel af

lønsummen, der kan henføres til leverancer af finansielle ydelser til

aftagere

uden for EU.

Finansielle virksomheder kan ifølge

momslovens § 45, stk. 4, få godtgjort moms på udgifter forbundet med levering

af finansielle ydelser til kunder bosat udenfor EU. Muligheden for at få

godtgjort moms af udgifterne i forbindelse med levering af finansielle

ydelser

til kunder uden for EU, medfører dog ikke, at man deraf kan konkludere, at

der

så er tale om en momspligtig aktivitet. Selve den finansielle ydelse, der

leveres til kunder udenfor EU, er fortsat en momsfri transaktion efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og dermed lønsumsafgiftspligtig.

Momslovens § 45, stk. 4 (6. momsdirektiv

art. 17, stk. 3. litra c), er endvidere kun indført af handelspolitiske

hensyn.

Finansielle virksomheder skal således fritages for en indirekte

momsbelastning

og derved være bedre rustet i konkurrencen med ikke EU-virksomheder.

Bestemmelsen passer således ikke ind i den almindelige momssystematik.

Endelig er der ikke i

lønsumsafgiftsloven nogen mulighed for afgiftsfritagelse vedrørende eksport

at

lønsumsafgiftspligtige ydelser.

Klagerens

påstand og argumenter

Repræsentanten har fremsat påstand om,

at selskabet i lønsumsafgiftsgrundlaget er berettiget til at foretage fradrag

for den andel af lønsummen, der knytter sig til selskabets leverancer af

finansielle ydelser til kunder uden for EU. Fradraget kan beregnes som

forholdet

mellem renteindtægter fra kunder bosiddende uden for EU og virksomhedens

samlede renteindtægter.

Til støtte herfor er det anført, at

udgangspunktet er, at virksomheder, der foretager levering af varer og

ydelser

fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er

lønsumsafgiftspligtige jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4,

skal virksomheder, der både udøver aktiviteter efter lovens § 1, stk. 1, 1.

pkt., og andre aktiviteter, foretage en fordeling af virksomhedens lønsum på

grundlag af en sektoropdeling af virksomheden. Opdelingen foretages med

henblik

på en beregning af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den

afgiftspligtige del af virksomheden. Henvisningen til § 1, stk. 1, udgør

herved

en klar afgrænsning af de aktiviteter, der er afgiftspligtige efter

lønsumsafgiftsloven.

De leverede ydelser til kunder i

udlandet, er ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Danmark

har således ikke beskatningsretten til ydelserne, jf. dagældende momslovs §

18,

stk. 3, nr. 3, jf. § 18, stk. 1, nr. 5 (nu § 15, stk. 2). Ydelserne skal

således ikke momses, fordi leveringsstedet ikke er i Danmark.

Efter en ordlydsfortolkning af

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4, stk. 4, er disse ydelser således

ikke omfattet af afgiftspligten.

Baggrunden for momslovens § 45, stk. 4,

er 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 3, litra c. Denne bestemmelsen

indeholder

adgang for medlemsstaterne til enten at anse de omhandlede ydelser som

momsfradragsberettigede eller som godtgørelsesberettigede. I Danmark har man

anvendt en godtgørelsesordning.

Formålet er, at disse ydelser ikke skal

belaste momssystemet, således at det er muligt for virksomhederne at

konkurrere

på lige vilkår med virksomheder placeret udenfor EU. Ydelserne skal således

sidestilles med momspligtige ydelser. Dette indebærer, at ydelserne ved

behandlingen efter lønsumsafgiftsloven ikke skal anses for omfattet af

afgiftspligten.

Såfremt der ikke er adgang til det

nævnte fradrag, vil det være en klar tilsidesættelse af intentionerne bag

EU-reglerne. Der vil således blive tale om en indirekte afgiftsbelastning på

ydelser, der leveres til aftagere udenfor EU og benyttes udenfor EU. Dette

vil

få utilsigtede konkurrencemæssige konsekvenser for selskabet i strid med

EU-rettens konkurrencehensyn.

Der er henvist til EF-Domstolens dom i

Midland Bank (sag C-98/98), præmis 19, hvor det er præciseret, at direktivets

fradragsordninger, herunder også ordningen efter direktivets artikel 17, stk.

3, litra c, tilsiger helt at aflaste den erhvervsdrivende økonomiske

virksomhed.

Endelig er der henvist til, at

Storbritannien i sin nationale momslovgivning har gennemført reglerne i 6.

momsdirektivs artikel 17, stk. 3, litra c, som et egentligt momsfradrag, idet

man har fastsat en 0-sats for de omhandlede transaktioner, der teoretisk er

anset som momspligtige, jf. i øvrigt præmis 6 i den ovenfor omtalte EF-dom.

Told- og Skattestyrelsen har indstillet

den påklagede afgørelse stadfæstet. Til støtte herfor er der bl.a. henvist

til,

at det efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke er afgørende, hvor der er

leveringssted for de pågældende finansielle ydelser, jf. SKM 2003.238 LSR.

Landsskatterettens

bemærkninger og begrundelse

Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.

pkt., fremgår:

”Der betales en afgift til statskassen

af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget

for

afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6,

nr.

8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af

virksomheder

med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er

afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.”

Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1.

pkt. fremgår:

”Virksomheder, der både udøver

aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på

grundlag

af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens

lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af

virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.”

Af § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt. i

bekendtgørelse til lønsumsafgiftsloven fremgår:

”( )Har virksomheden ansatte, der både

udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre

aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af

det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af

virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke

foretage

en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til

afgiftsgrundlaget

medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige

del af virksomheden.”

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,

fremgår, at følgende varer og ydelser er momsfritaget:

”a) Långivning og formidling af lån samt

långivers forvaltning af egne udlån

b) Sikkerheds- og garantistillelse,

herunder forhandlinger herom, samt forvaltning

af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.

c) Transaktioner, herunder

forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurant konti,

betalinger,

overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke

inddrivelse af fordringer.

d) Transaktioner, herunder

forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som

lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.

e) Transaktioner, herunder

forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med

værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver

bestemte

rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og

aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som

ejer

eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.

f) Forvaltning af

investeringsforeninger.”

Af momslovens § 45, stk. 4, fremgår:

”Der ydes godtgørelse af afgift, som er

betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og

11,

litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller når de

pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder

uden for EU.”

Efter momslovens § 18, stk. 2, jf. § 18,

stk. 1, nr. 5, var leveringsstedet for bank- finansierings- og

forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse ikke her i landet,

når

ydelsen leveredes til aftagere uden for EU og ydelsen enten alene benyttedes

i

udlandet eller aftageren kunne opnå afgiftsgodtgørelse efter § 45, stk. 1.

Bestemmelsen var gældende indtil 1. januar 2000, jf. lov nr. 943 af 20/12

1999.

Efter momslovens § 18, stk. 3, nr. 3,

jf. § 18, stk. 1, nr. 5, var leveringsstedet for bank- finansierings- og

forsikringsvirksomhed

bortset fra udlejning af bankbokse ikke her i landet, når ydelsen leveredes

til

aftagere uden for EU og ydelsen udelukkende benyttedes uden for EU.

Bestemmelsen var gældende fra 1. januar 2000 indtil 1. juli 2003, jf. lov nr.

124 af 28/2 2003.

Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1,

er det afgørende for afgiftspligten, hvad der leveres. Selskabet leverer

ubestridt finansielle ydelser. Sådanne ydelser er momsfritaget efter

momslovens

§ 13, stk. 1, nr. 11. Det forhold, at leveringsstedet for en del af

selskabets

finansielle ydelser ikke er i Danmark, og at

selskabet er berettiget til momsgodtgørelse efter § 45, stk. 4, er efter

lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten.

Det

er derfor med rette, at selskabet ikke er anset for berettiget til fradrag i

lønsumsafgiftsgrundlaget for en skønsmæssig ansat andel af lønsummen

vedrørende

disse leverancer.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter