Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget af leverance af finansielle ydelser.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse vedr. fradrag i
lønsumsafgiftsgrundlaget af leverance af finansielle ydelser.
Sagen drejer sig om opgørelse af
lønsumsafgiftsgrundlaget for A, der bl.a. leverer finansielle ydelser til
aftagere uden for EU.
Landsskatterettens
afgørelse
Regionens afgørelse stadfæstes.
Sagens
oplysninger
A (herefter selskabet) er et
pengeinstitut med hovedsæde i X.
Selskabet driver som pengeinstitut
lønsumsafgiftspligtig virksomhed. Enkelte delaktiviteter er dog momspligtige,
f.eks. aktiviteter som bogføringsassistance til datterselskaber og salg af
møntsæt mv. Selskabet foretagere endvidere leverancer af finansielle ydelser
til aftagere udenfor EU.
Selskabet har i perioden 1/4 1997 til
31/12 2001 angivet lønsumsafgift af virksomhedens fulde lønsum med tillæg af
90%, jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1.
Selskabet har anmodet told- og
skatteregionen om tilbagebetaling af lønsumsafgift med i alt 523.057 kr. for
perioden 1/4-97 til 31/12-2001. En del af begrundelsen herfor var, at der i
lønsumsafgiftsgrundlaget skulle foretages fradrag med en andel af selskabets
lønsum, der svarede til ikke EU kunders andel af den samlede omsætning. Den
lønsumsafgift, der kunne henføres hertil, udgjorde 204.664 kr. Herudover
anmodede selskabet om fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget med den beregnede
momsfradragsprocent for fællesomkostninger.
Selskabet anmodede samtidig om
godtgørelse efter momslovens § 45, stk. 4, af moms, som var betalt i
Læs alt
forbindelse med leverancer af finansielle ydelser til aftagere uden for EU.
Godtgørelsen er beregnet som forholdet mellem renteindtægter for kunder uden
for EU og de samlede renteindtægter. Denne anmodning er imødekommet.
ToldSkat’s
afgørelse
Selskabet er ikke berettiget til
tilbagebetaling af lønsumsafgift med i alt 204.664 kr.
Selskabet er efter lønsumsafgiftslovens
§ 4, stk. 4, berettiget til fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget for et beløb,
der svarer til momsfradragsprocenten. Selskabets anmodning om tilbagebetaling
af den lønsumsafgift, der kan henføres hertil, er derfor også imødekommet.
Selskabet er ikke berettiget til
herudover at foretage fradrag i lønsumsafgiftsgrundlaget for den andel af
lønsummen, der kan henføres til leverancer af finansielle ydelser til
aftagere
uden for EU.
Finansielle virksomheder kan ifølge
momslovens § 45, stk. 4, få godtgjort moms på udgifter forbundet med levering
af finansielle ydelser til kunder bosat udenfor EU. Muligheden for at få
godtgjort moms af udgifterne i forbindelse med levering af finansielle
ydelser
til kunder uden for EU, medfører dog ikke, at man deraf kan konkludere, at
der
så er tale om en momspligtig aktivitet. Selve den finansielle ydelse, der
leveres til kunder udenfor EU, er fortsat en momsfri transaktion efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, og dermed lønsumsafgiftspligtig.
Momslovens § 45, stk. 4 (6. momsdirektiv
art. 17, stk. 3. litra c), er endvidere kun indført af handelspolitiske
hensyn.
Finansielle virksomheder skal således fritages for en indirekte
momsbelastning
og derved være bedre rustet i konkurrencen med ikke EU-virksomheder.
Bestemmelsen passer således ikke ind i den almindelige momssystematik.
Endelig er der ikke i
lønsumsafgiftsloven nogen mulighed for afgiftsfritagelse vedrørende eksport
at
lønsumsafgiftspligtige ydelser.
Klagerens
påstand og argumenter
Repræsentanten har fremsat påstand om,
at selskabet i lønsumsafgiftsgrundlaget er berettiget til at foretage fradrag
for den andel af lønsummen, der knytter sig til selskabets leverancer af
finansielle ydelser til kunder uden for EU. Fradraget kan beregnes som
forholdet
mellem renteindtægter fra kunder bosiddende uden for EU og virksomhedens
samlede renteindtægter.
Til støtte herfor er det anført, at
udgangspunktet er, at virksomheder, der foretager levering af varer og
ydelser
fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11, er
lønsumsafgiftspligtige jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1.
Efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4,
skal virksomheder, der både udøver aktiviteter efter lovens § 1, stk. 1, 1.
pkt., og andre aktiviteter, foretage en fordeling af virksomhedens lønsum på
grundlag af en sektoropdeling af virksomheden. Opdelingen foretages med
henblik
på en beregning af den del af virksomhedens lønsum, der vedrører den
afgiftspligtige del af virksomheden. Henvisningen til § 1, stk. 1, udgør
herved
en klar afgrænsning af de aktiviteter, der er afgiftspligtige efter
lønsumsafgiftsloven.
De leverede ydelser til kunder i
udlandet, er ikke momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 11. Danmark
har således ikke beskatningsretten til ydelserne, jf. dagældende momslovs §
18,
stk. 3, nr. 3, jf. § 18, stk. 1, nr. 5 (nu § 15, stk. 2). Ydelserne skal
således ikke momses, fordi leveringsstedet ikke er i Danmark.
Efter en ordlydsfortolkning af
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 4, stk. 4, er disse ydelser således
ikke omfattet af afgiftspligten.
Baggrunden for momslovens § 45, stk. 4,
er 6. momsdirektivs artikel 17, stk. 3, litra c. Denne bestemmelsen
indeholder
adgang for medlemsstaterne til enten at anse de omhandlede ydelser som
momsfradragsberettigede eller som godtgørelsesberettigede. I Danmark har man
anvendt en godtgørelsesordning.
Formålet er, at disse ydelser ikke skal
belaste momssystemet, således at det er muligt for virksomhederne at
konkurrere
på lige vilkår med virksomheder placeret udenfor EU. Ydelserne skal således
sidestilles med momspligtige ydelser. Dette indebærer, at ydelserne ved
behandlingen efter lønsumsafgiftsloven ikke skal anses for omfattet af
afgiftspligten.
Såfremt der ikke er adgang til det
nævnte fradrag, vil det være en klar tilsidesættelse af intentionerne bag
EU-reglerne. Der vil således blive tale om en indirekte afgiftsbelastning på
ydelser, der leveres til aftagere udenfor EU og benyttes udenfor EU. Dette
vil
få utilsigtede konkurrencemæssige konsekvenser for selskabet i strid med
EU-rettens konkurrencehensyn.
Der er henvist til EF-Domstolens dom i
Midland Bank (sag C-98/98), præmis 19, hvor det er præciseret, at direktivets
fradragsordninger, herunder også ordningen efter direktivets artikel 17, stk.
3, litra c, tilsiger helt at aflaste den erhvervsdrivende økonomiske
virksomhed.
Endelig er der henvist til, at
Storbritannien i sin nationale momslovgivning har gennemført reglerne i 6.
momsdirektivs artikel 17, stk. 3, litra c, som et egentligt momsfradrag, idet
man har fastsat en 0-sats for de omhandlede transaktioner, der teoretisk er
anset som momspligtige, jf. i øvrigt præmis 6 i den ovenfor omtalte EF-dom.
Told- og Skattestyrelsen har indstillet
den påklagede afgørelse stadfæstet. Til støtte herfor er der bl.a. henvist
til,
at det efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke er afgørende, hvor der er
leveringssted for de pågældende finansielle ydelser, jf. SKM 2003.238 LSR.
Landsskatterettens
bemærkninger og begrundelse
Af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1.
pkt., fremgår:
”Der betales en afgift til statskassen
af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget
for
afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6,
nr.
8, nr. 10-12, nr. 15-17 og nr. 20, jf. dog nedenfor stk. 2, og af
virksomheder
med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er
afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven.”
Af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4, 1.
pkt. fremgår:
”Virksomheder, der både udøver
aktiviteter efter § 1, stk. 1, 1. pkt., og andre aktiviteter, skal på
grundlag
af en sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens
lønsum og overskud eller underskud, der vedrører den afgiftspligtige del af
virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.”
Af § 4, stk. 2, 2. og 3. pkt. i
bekendtgørelse til lønsumsafgiftsloven fremgår:
”( )Har virksomheden ansatte, der både
udøver aktiviteter i den afgiftspligtige del af virksomheden og andre
aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag af
det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del af
virksomheden og den øvrige del af virksomheden. Kan virksomheden ikke
foretage
en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal virksomheden til
afgiftsgrundlaget
medregne den del af lønsummen, der skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige
del af virksomheden.”
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 11,
fremgår, at følgende varer og ydelser er momsfritaget:
”a) Långivning og formidling af lån samt
långivers forvaltning af egne udlån
b) Sikkerheds- og garantistillelse,
herunder forhandlinger herom, samt forvaltning
af kreditgarantier ved den, der har ydet kreditten.
c) Transaktioner, herunder
forhandlinger, vedrørende anbringelse af midler, kontokurant konti,
betalinger,
overførsler, fordringer, checks og andre handelsdokumenter, dog ikke
inddrivelse af fordringer.
d) Transaktioner, herunder
forhandlinger, vedrørende valuta, pengesedler og mønter, der anvendes som
lovligt betalingsmiddel, bortset fra samlerobjekter.
e) Transaktioner, herunder
forhandlinger, med undtagelse af forvaring og forvaltning, i forbindelse med
værdipapirer, bortset fra varerepræsentativer og dokumenter, der giver
bestemte
rettigheder, herunder brugsrettigheder, over fast ejendom, samt andele og
aktier, når besiddelsen heraf retligt eller faktisk sikrer rettigheder som
ejer
eller bruger over en fast ejendom eller en del af en fast ejendom.
f) Forvaltning af
investeringsforeninger.”
Af momslovens § 45, stk. 4, fremgår:
”Der ydes godtgørelse af afgift, som er
betalt i forbindelse med transaktioner omfattet af § 13, stk. 1, nr. 10 og
11,
litra a-e, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, eller når de
pågældende transaktioner er knyttet direkte til varer, som udføres til steder
uden for EU.”
Efter momslovens § 18, stk. 2, jf. § 18,
stk. 1, nr. 5, var leveringsstedet for bank- finansierings- og
forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse ikke her i landet,
når
ydelsen leveredes til aftagere uden for EU og ydelsen enten alene benyttedes
i
udlandet eller aftageren kunne opnå afgiftsgodtgørelse efter § 45, stk. 1.
Bestemmelsen var gældende indtil 1. januar 2000, jf. lov nr. 943 af 20/12
1999.
Efter momslovens § 18, stk. 3, nr. 3,
jf. § 18, stk. 1, nr. 5, var leveringsstedet for bank- finansierings- og
forsikringsvirksomhed
bortset fra udlejning af bankbokse ikke her i landet, når ydelsen leveredes
til
aftagere uden for EU og ydelsen udelukkende benyttedes uden for EU.
Bestemmelsen var gældende fra 1. januar 2000 indtil 1. juli 2003, jf. lov nr.
124 af 28/2 2003.
Efter lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1,
er det afgørende for afgiftspligten, hvad der leveres. Selskabet leverer
ubestridt finansielle ydelser. Sådanne ydelser er momsfritaget efter
momslovens
§ 13, stk. 1, nr. 11. Det forhold, at leveringsstedet for en del af
selskabets
finansielle ydelser ikke er i Danmark, og at
selskabet er berettiget til momsgodtgørelse efter § 45, stk. 4, er efter
lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, ikke afgørende for lønsumsafgiftspligten.
Det
er derfor med rette, at selskabet ikke er anset for berettiget til fradrag i
lønsumsafgiftsgrundlaget for en skønsmæssig ansat andel af lønsummen
vedrørende
disse leverancer.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Landsskatteretskendelse af 14. maj 2003 vedr. Lønsumsafgift fransk banks repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 27. oktober 2003
- Skattecentret har anset H1 A/S's (herefter benævnt selskabet) kommissioner fra G1 samarbejdet for at bestå af to hovedbestanddele dels momspligtigt… Landsskatteretten · 17. april 2009
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet filialens anmodning om reduktion af lønsumsafgiftsgrundlaget på samlet 667.861 kr. for perioden 1. januar 2021 til 31.… Landsskatteretten · 25. august 2026
- Landsskatteretskendelse vedr. momsberegning af gebyrer i finansiel virksomhed. Momsgodtgørelse af el- og CO2-afgift. Salgsmoms af driftsmidler og af drift og vedligeholdelse af Home Banking system. Momsfradrag vedr. udtagning af varer vedr. kursusvirksomhed mv. Lønsumsafgift, feriepengeforpligtelser og intern omsætning med kursusvirksomhed. Retsinformation · 25. juli 2005
- Landsskatteretskendelse vedr. moms i forbindelse med udlejning af standpladser i forbindelse med bl.a. udstillinger Retsinformation · 25. marts 2004
- Et spørgsmål om sektorpålæg jf. momslovens § 38, stk. 3. Endvidere spørgsmål om beregning af delvis godtgørelse, afrunding heraf samt spørgsmål om opgørelse af… Landsskatteretten · 1. april 2009
Lignende dokumenter
- Sagen angår opgørelsen af lønsumsafgiftsgrundlaget for perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2012 for fællesregistreringen, hvor PFA Pension, Forsikringsaktieselskab har været afregnende enhed Domsdatabasen · 7. juli 2023
- Sagen drejer sig om opgørelse af lønsumsafgiftstilsvar for 2008-2010. Prøvelse af Landsskatteretskendelser Domsdatabasen · 20. januar 2021
- Landsskatteretskendelse vedr. efteropkrævning af lønsumsafgift - løn-sumsafgiftspligtige aktiviteter Retsinformation · 23. marts 2013
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- Lønsumsafgift - filial - udenlandsk finansiel virksomhed Retsinformation · 12. januar 2018