Spring til indhold

Retsinformation

LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 C AFGIFTSGRUNDLAGET

STV nr 20010 af 01/01/2007Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-3

C

Afgiftsgrundlaget

Lønsumsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiftsgrundlaget, det vil sige

hvilket beløb, der skal lægges til grund ved beregning af lønsumsafgift.

Afgiftsgrundlaget afhænger af virksomhedens art og aktiviteter.

Der findes 4 metoder til beregning af lønsumsafgiften. Metoderne bliver

omtalt nedenfor. For en nærmere beskrivelse henvises der til afsnit D og

E.

Metoderne er:

3,08 pct. af lønsummen + 2,5 pct af 90 pct. af lønsummen.

5,08 pct. af lønsummen + 4,5 pct af 90 pct. af lønsummen.

2,5 pct. af værdien af virksomhedens avissalg.

3,08 pct. af (lønsummen +/- virksomhedens over-/underskud).

C.1 Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2

I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, skal følgende

virksomheder opgøre afgiftsgrundlaget som virksomhedens lønsum med tillæg

af 90 pct.:

Virksomheder inden for den finansielle sektor, jf. § 4, stk. 2, nr.

1.

Lotterier, Tipstjenesten og lign., jf. § 4, stk. 2, nr. 2.

Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed, jf. § 4, stk.

2, nr. 3.

Organisationer, fonde, foreninger m.fl., jf. § 4, stk. 2, nr.

4.

Afgiftssatsen varierer dog afhængig af opgørelsesmetoden.

Begrebet lønsum er beskrevet nærmere i afsnit

D.1 .

C.1.1 Den finansielle sektor - § 4, stk. 2, nr.

1 (metode 2)

Læs alt

Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt virksomheder

(uanset organisationsform) med aktiviteter som nævnt i momslovens § 13,

stk. 1, nr. 10 og nr. 11.

Det er dog en betingelse, at den finansielle aktivitet kan anses for

virksomhedens hovedaktivitet, se afsnit

C.1.1.1 ,

C.1.1.2

og

C.1.1.3 .

En forening, der foretog risikovurderinger mv. for

forsikringsselskaber, ansås for at drive finansiel virksomhed. Foreningen

var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), om

virksomheder indenfor den finansielle sektor og ikke af § 4, stk. 2, nr. 4

(metode 1), jf.

SKM2001.20.LSR .

En bank var fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.

Fællesregistreringen omfattede 40 selskaber, herunder et selskab, som

indkøbte, producerede og solgte edb-ydelser til andre selskaber i

fællesregistreringen og til 3. mand. Fællesregistreringen skulle betragtes

som en virksomhed, således af edb-selskabet var lønsumsafgiftspligtig

efter samme metode som resten af fællesregistreringen (metode 2), jf.

SKM2001.212.LSR .

I

SKM2003.238.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at en fransk banks

repræsentationskontor i Danmark, der foretager opsøgende salgsarbejde,

identificerer potientielle kunder, informerer om bankens produkter og

formidler kontakt til det udenlandske hovedkontor, er omfattet af

lønsumsafgiftspligten i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og

at kontoret skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4,

stk. 2, nr. 1 (metode 2), da den af kontoret udøvede virksomhed må

anses for en integreret del af de af banken udøvede momsfrie finansielle

aktiviteter.

I

SKM2005.265.LSR

var en bank fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.

med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig består i at stille

faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til

rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med

bankens afvikling af interne kurser. Landsskatteretten traf afgørelse

om, at den andel af selskabets lønudgifter, der medgik

til afvikling af bankens interne kurser, skulle medregnes

til fællesregistreringens lønsumsafgiftsgrundlag, da selskabets ydelser

måtte anses for en underleverance til bankens momsfritagne finansielle

aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.

Udenlandske

aktiviteter

I

SKM2004.404.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at det ikke har betydning for

et pengeinstituts lønsumsafgiftspligt, at en del af pengeinstituttets

leverancer af finansielle ydelser sker til aftagere udenfor EU. Selvom

pengeinstituttet er berettiget til momsgodtgørelse efter momslovens § 45,

stk. 4 var pengeinstituttet ikke berettiget til fradrag i

lønsumsafgiftsgrundlaget for en skønsmæssig ansat andel af lønsummen

vedrørende disse leverancer. Sagen er indbragt for domstolene.

Formidling af forsikringer

og af lån

Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor

godt omfatte f.eks. rejsebureauer og ejendomsmæglere, se MV

D.11.10 .

Formidling af lån er momsfri og dermed omfattet af

lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen.

Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt

mellemmandsvirksomhed, se nærmere MV

D.11.11.3

og

D.11.11.4.2 .

Virksomheder med disse aktiviteter er dermed omfattet af

lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgift i forbindelse med sådan

formidlingsvirksomhed beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4,

stk. 1, (lønsummen +/- over-/underskud, metode 4), når der ikke er tale om

virksomhed inden for den finansielle sektor, se afsnit

C.3 .

C.1.1.1 Afgrænsning af virksomheder inden for

den finansielle sektor

Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, der

leverer finansielle ydelser mod vederlag. Finansielle ydelser er

aktiviteter vedrørende:

forsikring,

ind- og udlån,

kreditformidling,

pensionsopsparing,

investeringsforvaltning,

betalingsformidling samt

handel med værdipapirer og valuta, herunder handel med finansielle

kontrakter, f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og

salgsretter).

Den finansielle sektor omfatter virksomheder som:

forsikringsvirksomhed, herunder forsikringsmæglere

banker,

sparekasser,

andelskasser,

realkreditinstitutter,

pensionskasser,

børsmæglerselskaber,

pantebrevshandlere,

vekselerere,

finansieringsfonde,

investeringsforeninger og -selskaber samt

andre virksomheder med finansielle aktiviteter.

Virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun

virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af

virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle

biaktiviteter anses ikke som virksomheder inden for den finansielle sektor

i lønsumsafgiftslovens henseende.

I cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. har

skatteministeren fastsat retningslinier for afgrænsningen af virksomheder

inden for den finansielle sektor.

Af dette cirkulære fremgår, at der i tvivlstilfælde lægges afgørende

vægt på virksomhedens hovedaktivitet, men det har også betydning, hvor

stor en andel af den samlede omsætning, der stammer fra finansiel

virksomhed, ligesom der lægges vægt på, om virksomheden over for

offentligheden karakteriserer sig som en finansiel virksomhed.

Er indtægterne fra finansiel virksomhed over 50 pct. af den samlede

omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel.

Ved opgørelse af den finansielle omsætning og den samlede omsætning

medregnes ikke indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Som eksempler på

sådanne indtægter, kan nævnes renteindtægter fra indestående i

pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og

pantebreve, samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er

indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser

(egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og

datterselskaber, eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være

salg af finansiel tjenesteydelse. Der henvises til Momsvejledningen, se

Momsvejledningen afsnit

J.2.1.1 .

C.1.1.2 Virksomheder med både momspligtige og

momsfrie (finansielle) aktiviteter

Virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af

finansielle ydelser, skal foretage en konkret vurdering af, om

virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed i relation til

lønsumsafgiftsloven.

Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan

karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal betragtes som en

finansiel virksomhed, lægges der afgørende vægt på, om den finansielle

aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet.

I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for

indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der ud over det

momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for

indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på

grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede

omsætning.

Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for

offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed.

Udgør virksomhedens momspligtige salg mindre end halvdelen af den

samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfrie

finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden

almindeligvis være omfattet af lovens § 4, stk. 2, nr. 1, som en finansiel

virksomhed (metode 2).

Anses virksomheden derimod for at være en ikke-finansiel virksomhed,

idet fradragsretten overstiger 50 pct., vil virksomheden være omfattet af

lovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er således virksomhedens lønsum +/-

over-/underskud (metode 4). Er virksomheden organiseret som fond, forening

m.v. skal virksomheden dog opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr.

4 (metode 1).

Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv

kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle

tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på

sådanne indtægter kan nævnes visse renteindtægter - f.eks. fra indestående

i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og

pantebreve samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er

indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser

(egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og

datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg

af en finansiel tjenesteydelse.

Eksempel

Et leasingselskab har foruden leasingindtægter,

renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter,

der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere

har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet

(passiv kapitalanbringelse).

De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en

begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten som følge af

finansieringsvirksomheden på under 50 pct., betragtes virksomheden som en

finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen, der

kan henføres til den finansielle virksomhed. Er fradragsretten derimod

over 50 pct., betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed.

Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen med tillæg af overskud eller

med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne

aktivitet.

Beregning af fradragsprocenten:

Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr.

bestående af:

leasingindtægter (momspligtige ydelser) 5,0 mio. kr.

renteindtægter fra salg af finansielle ydelser 3,0 mio. kr.

renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet 0,3 mio.

kr.

Selskabet skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra

overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved

beregningen af den delvise fradragsret.

Fradragsprocenten bliver:

5.000.000 (a) x 100

-------------------------------

= 62,5 pct. ~ 63 pct.

8.000.000 (a + b)

Selskabet i eksemplet vil altså ikke blive betragtet som en finansiel

virksomhed, og skal derfor betale lønsumsafgift af den del af lønsummen

med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig

erhvervsvirksomhed, der kan henføres til denne aktivitet, jf. lovens § 4,

stk. 1, samt § 5, stk. 1 (metode 4). Se endvidere afsnittene

C.3

og

E.1.4 .

Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes

fradragsprocenten til nærmeste hele tal.

En finansiel koncern med fællesregistreringer skulle ikke medregne

resultatandele vedr. anparter i behold til omsætningen i forbindelse med

beregningen af koncernens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38,

stk. 1 (fradragsprocenten var hermed større end 50 pct.). Da resultatet af

anparter i behold hverken skal tages i betragtning ved beregning af

fradragsretten for indgående moms af fællesomkostninger eller medregnes i

fællesregistreringens salg af finansielle ydelser ved vurderingen af,

om fællesregistreringen skal beregne lønsumsafgift efter hovedreglen

(metode 4) eller undtagelsen for virksomheder i den finansielle sektor

(metode 2), kunne fællesregistreringens finansielle aktivitet ikke

betegnes som hovedaktiviteten, og lønsumsafgiften skulle

dermed opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1

(metode 4), jf.

SKM2001.99.LSR .

Et IT-selskab blev i

SKM2006.671.LSR ikke

anset for en finansiel virksomhed, jf. lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 2,

nr. 1, hvorfor der skulle afregnes lønsumsafgift efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Fradragsret for indgående moms af

fællesomkostninger havde alene udgjort 44 pct. i 2002, men selskabets

drift i 2002 havde alene omfattet en periode på 4½ måned, og fradrag for

indgående moms af fællesomkostninger for de efterfølgende år havde udgjort

54 pct. og 58 pct., hertil kom at selskabet ikke over for offentligheden

fremtrådte som en finansiel virksomhed.

I

SKM2007.421.LSR

ansås en virksomhed, der både havde momspligtige aktiviteter og momsfrie

finansielle aktiviteter, for en finansiel virksomhed i relation til

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten fandt efter en

samlet vurdering, at virksomheden i årene 2000 - 2001 i overvejende grad

må anses for en finansiel virksomhed i relation til lønsumsafgiftslovens §

4, stk. 2, nr. 1. Der er herved lagt afgørende vægt på, at selskabets

fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1, for indgående moms af

fællesomkostninger i årene 2000 - 2001, som følge af virksomhedens momsfri

finansielle aktiviteter, udgjorde henholdsvis 34,9 pct. og 45,7 pct.

C.1.1.3 Virksomheder med momsfrie aktiviteter

udover salg af finansielle ydelser

For virksomheder, som ud over salg af finansielle ydelser har andre

ikke-momspligtige aktiviteter, foretages en konkret vurdering af, om

virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til

lønsumsafgiftsloven.

I disse tilfælde skal salget af finansielle ydelser ligeledes udgøre en

væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, før virksomheden kan

betragtes som en finansiel virksomhed.

Ved vurderingen lægges der vægt på, hvor stor en andel af den samlede

omsætning, der hidrører fra finansiel virksomhed. Er denne over 50 pct. af

den samlede omsætning, betragtes virksomheden almindeligvis som en

finansiel virksomhed, jf. ovenstående afsnit.

Betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed, skal virksomheden

ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretage en sektoropdeling i henhold

til lovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Virksomheden skal svare afgift af den

finansielle del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2)

og af den øvrige del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 1, (metode

4).

C.1.2 Lotterier, Tipstjenesten og lign. - § 4,

stk. 2, nr. 2 (metode 1)

Lotterivirksomheder, Tipstjenesten og lign. virksomheder skal opgøre

afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct.

Tilsvarende skal virksomheder, der som følge af spilleloven (lov nr.

631 af 25. juli 2002) bliver omfattet af lønsumsafgiftspligten, opgøre

afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct.

Tipsforhandlere, detailhandlere m.fl., hvis virksomhed er momsfri efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, og som sælger lotterisedler og lign. skal

ikke selvstændigt betale lønsumsafgift. Er detailhandleren derimod den

egentlige udbyder af et momsfrit spil mv., skal detailhandleren

betale lønsumsafgift af denne aktivitet.

C.1.3 Turistkontorers oplysnings- og

informationsvirksomhed - § 4, stk. 2, nr. 3 (metode 1)

Afgiftsgrundlaget for turistkontores oplysnings- og

informationsvirksomhed er lønsummen med tillæg af 90 pct.

Rejsebureauer, der ellers er omfattet af den samme

fritagelsesbestemmelse i momsloven som turistkontorer, jf. momslovens §

13, stk. 1, nr. 16, skal ikke anvende dette afgiftsgrundlag til opgørelse

af lønsumsafgiften. Disse virksomheder er i stedet som udgangspunkt

omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4), se afsnit

C.3 .

C.1.4 Organisationer, fonde, foreninger m.fl. -

§ 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1)

Virksomheder, som er organiseret i de nedenfor nævnte

virksomhedsformer, skal, jf. § 4, stk. 2, nr. 4 som udgangspunkt opgøre

afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct. (metode 1), uanset

hvilke aktiviteter de udfører, medmindre hovedaktiviteten er finansiel.

Det gælder bl.a.:

organisationer

fonde

foreninger

almennyttige boligselskaber

loger

selvejende institutioner mv.

Som eksempel på hvilke aktiviteter, der kan udøves i de nævnte

organisationsformer, kan nævnes museumsaktiviteter,

undervisningsaktiviteter, fagforeningsaktiviteter og andre

foreningsaktiviteter mv.

Det er uden betydning, om virksomheden drives kommercielt. Momsnævnet

har således fastslået, at en fond, der driver et museum, skal opgøre

afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., jf. TfS 1997,

373.

En fond, der driver erhvervsmæssig virksomhed med

ejendomsadministration, skal ligeledes opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som

lønsummen med tillæg af 90 pct., jf.

SKM2001.152.LSR .

Fonden var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1)

og ikke af § 4, stk. 1 (metode 4).

En forening, der foretog risikovurderinger mv. for forsikringselskaber,

ansås for at drive finansiel virksomhed. Foreningen var omfattet af

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), om virksomheder

indenfor den finansielle sektor og ikke af § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1),

jf.

SKM2001.20.LSR .

I

SKM2005.264.LSR

har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at et boligkontor, der er et

alment andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.), der yder

ejendomsadministration til andelshaverne og en række andre

boligorganisationer, skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, (metode 1), idet boligkontoret må anses

for omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.

Låneforening

En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af

forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemmer, blev anset som

lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som

bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf afgørelse om at

låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, idet alle virksomheder uanset

organisationsform inden for den finansielle sektor er omfattet af pligten

til at betale lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 200. Foreningen skal således

opgøre afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).

C.2 Avissalg - § 4, stk. 5 (metode 3)

Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer

aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser.

Til værdien skal medregnes såvel den indenlandske som den udenlandske

omsætning, jf. TfS 1998, 660.

Værdien af friabonnementer skal ikke medregnes til afgiftsgrundlaget,

jf.

SKM2003.169.LSR .

Et selskab havde leveret fri avis til 500 medarbejdere og pensionerede

medarbejdere. Selskabet havde ikke medtaget værdien af friabonnementerne i

lønsumsafgiftsgrundlaget. Landsskatteretten finder ikke, at udtrykket

"salg" ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet i sig selv kan

antages også at omfatte momslovens udtagningsbegreb.

Ved afgørelse af om en publikation skal anses for en avis i

lønsumsafgiftslovens forstand, lægges der vægt på om avisen er

momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 14, se Momsvejledningen afsnit

I.1.8 .

C.3 Lønsum +/- over-/underskud - § 4, stk. 1

(metode 4)

Denne bestemmelse er lovens hovedregel.

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller

med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret

(med visse reguleringer).

Told- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære

2003-18 fastslået,

at det alene er overskud eller underskud fra driften af virksomheden, der

skal indgå i afgiftsgrundlaget. Overskud eller underskud opstået i

forbindelse med afståelse af virksomhed, herunder goodwill, skal således

ikke indgå i afgiftsgrundlaget. Se også afsnit

C.3.1 .

Årets samlede afgiftstilsvar kan ikke blive negativt, selv om

virksomhedens underskud er større end lønsummen.

De virksomheder, der skal anvende dette grundlag, er virksomheder, der

ikke er nævnt i lovens § 4, stk. 2 (se afsnit

C.1 )

og stk. 5 (se afsnit

C.2 ).

Det kan f.eks. være følgende virksomheder, når de ikke drives i de

organisationsformer, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4 (se afsnit

C.1.4 ):

læger

tandlæger, tandteknikere og dentallaboratorier

fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, ergoterapeuter,

psykologer, psykoanalytikere, samt andre, der udfører sundhedspleje,

herunder private klinikker og sanatorier

kulturelle virksomheder

virksomheder, der udfører administration af fast ejendom, f.eks.

advokater

private skoler og kurser

rejsebureauer

virksomheder, der udfører persontransport her i landet, såsom

taxavognmænd og vognmænd med rutekørsel

alternative behandlere

bedemænd

ejendomsmæglere

Formidling af forsikringer

og lån

Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor

godt omfatte f.eks. rejsebureauer og ejendomsmæglere, se MV

D.11.10 .

Formidling af lån er momsfri og dermed omfattet af

lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen.

Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt

mellemmandsvirksomhed, se nærmere MV

D.11.11.3

og

D.11.11.4.2 .

Virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige.

Lønsumsafgiften beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1

(metode 4), for så vidt der ikke er tale om virksomhed inden for den

finansielle sektor, se afsnit

C.1.1 .

Lønsumsafgiften opgøres således på grundlag af lønsummen med tillæg eller

fradrag af virksomhedens over-/underskud, for den del, der relaterer sig

til provisionen.

C.3.1 Opgørelse af over-/underskud

Virksomhedens overskud eller underskud skal opgøres efter reglerne for

opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

konjukturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22b, jf.

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Reguleringer

Til dette overskud eller underskud tillægges renteudgifter og kurstab

på fordringer og gæld. Herefter fratrækkes de rente- og udbytteindtægter

samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af

virksomhedens over- eller underskud, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt.

Virksomhedsordningen

Virksomheder omfattet af virksomhedsordningen opgør virksomhedens

skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.

virksomhedsskatteloven § 6, stk. 1. Bortset fra bestemmelsen om

renteperiodisering i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, findes der ingen

særlige regler om indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven.

Klinikfællesskaber

Klinikfællesskaber, der er etableret som et I/S, kan opgøre overskuddet

efter principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab

ikke efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed, se

afsnit

B.1.1.1 .

Goodwill

Spørgsmålet om hvorvidt goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget

efter lovens § 4, kan eksempelvis opstå når en virksomhed afhændes og der

er fortjeneste eller tab ved salg af goodwill.

Goodwill har i tidens løb været både skattepligtigt og skattefrit. I

forbindelse med den nye afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998,

blev bestemmelserne om goodwill i ligningsloven ophævet. Alle bestemmelser

om goodwill findes herefter i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og stk.

6.

Goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget ved beregningen af

lønsumsafgiften i det omfang, goodwillen skal medregnes til den

skattepligtige indkomst.

Told- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære

2003-18

taget stilling til, hvorvidt goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget

efter lovens § 4, når en virksomhed afhændes og der er fortjeneste eller

tab ved salg af goodwill. Styrelsen har ved afgørelse af 21. januar 2003

ændret ovennævnte praksis, og finder herefter, at det alene er overskud

eller underskud fra driften af virksomheden, der skal indgå i

afgiftsgrundlaget. Overskud eller underskud opstået i forbindelse med

afståelse af virksomhed, herunder goodwill, skal således ikke indgå i

afgiftsgrundlaget.

I

SKM2003.398.TSS

har Told- og Skattestyrelsen præciseret retningslinierne for forståelsen

af TSS-cirkulære

2003-18 .

Af cirkulæret fremgår det, at det alene er overskud eller underskud fra

driften af virksomheden, der skal indgå i afgiftsgrundlaget, jf.

lønsumsafgiftslovens § 4, og at overskud eller underskud opstået i

forbindelse med afståelse af virksomhed ikke skal indgå i

afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4.

Vurderingen af, om der er tale om et egentligt salg af virksomhed eller

salg af aktiver m.m. foretages på grundlag af skattelovgivningens regler

herom. Reglerne er beskrevet i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende,

afsnit E.I.

Hvis en virksomhed sælges i løbet af indkomståret skal der dels opgøres

et over/underskud fra driften af virksomheden i henhold til

skattelovgivningens regler herom og dels skal der opgøres en avance eller

et tab i forbindelse med salget i henhold til afskrivningsloven og de

respektive avancebeskatningslove, herunder en opgørelse for goodwill, jf.

afskrivningslovens § 40.

Det opgjorte over/underskud fra driften af virksomheden skal indgå i

afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4.

Den opgjorte avance eller tab i forbindelse med salget skal ikke indgå

i afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4. Det er uden betydning

for medtagelsen i afgiftsgrundlaget om der tidligere har været foretaget

afskrivninger eller ej på de aktiver m.m., der nu realiseres.

Medarbejdende

ægtefælle

Grundlaget for henlæggelse til konjunkturudligning opgøres før

overførsel af en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende

ægtefælle, jf. TfS 1994, 541.

Dette betyder, at overskuddet til medarbejdende ægtefælle ikke kan

fratrækkes i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften.

Udenlandsk

omsætning

Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort som anført medregnes

ikke overskud eller underskud, som hidrører fra virksomhed i udlandet, jf.

§ 4, stk. 1, sidste pkt.

Lønsumsafgift og

administrations- godtgørelse

Acontobetalingerne og den endelige årsregulering af lønsumsafgiften

skal ikke anses som en driftsudgift ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst til brug for beregningen af lønsumsafgiften, idet det er en

forudsætning for beregningen af afgiften, at afgiften holdes uden for

selve beregningsgrundlaget, jf. TfS 1995, 443. Se også

SKM2003.51.LSR ,

hvor en alment praktiserende læge ikke var berettiget til at fratrække

selve lønsumsafgiften ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for

lønsumsafgift, uagtet at det ikke fremgår direkte af lønsumsafgiftslovens

§ 4, stk. 1.

Administrationsgodtgørelse (lov nr. 893 af 21. december 1991, som er

ophævet med virkning fra og med indkomståret 2001) skal heller ikke indgå

i beregningen, idet godtgørelsen først beregnes efter opgørelse af

lønsumsafgiften, og derved i sagens natur ikke er endelig kendt ved

beregningen, jf. TfS 1995, 443.

Indgår lønsumsafgiften og administrationsgodtgørelsen i det opgjorte

overskud/underskud, skal der således reguleres herfor, forinden

lønsumsafgiften beregnes.

Sygedagpenge m.v.

Landsskatteretten har i

SKM2003.416.ØLR

afsagt dom om, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af

sygedagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende i

virksomhedsskatteordningen. Styrelsen har i TSS-cirkulære

2004-23

redegjort for konsekvenserne af dommen. Det fremgår bl.a. af cirkulæret,

at selvstændigt erhvervsdrivende som har modtaget sygedagpenge,

barselsdagpenge, forældre og uddannelsesorlovsydelser, iværksætterydelse

og etableringsydelse i forbindelse med indehaverens egen sygdom m.v. ikke

skal medregne disse ydelser til virksomhedens overskud/underskud.

Styrelsen har i

SKM2005.18.TSS

angivet en række fortolkningsbidrag til TSS-cirkulære nr.

2004-23 .

Det fremgår bl.a., at renter af tilbagebetaling af lønsumsafgift er

skattepligtige og at renterne skal henføres til det indkomstår, hvor der

træffes afgørelse om tilbagebetaling af lønsumsafgift.

Modregning af negative

afgiftsbeløb

Told- og Skattestyrelsen har i

SKM2005.168.TSS

præciseret reglerne for modregning af negative afgiftsbeløb i

efterfølgende indkomstår. Det har ifølge praksis været tillladt, at et

negativt afgiftsbeløb, som følge af at virksomhedens underskud opgjort

efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 er større end lønsummen,

kan overføres til næste årsangivelse. Det fremgår af præciseringen, at et

negativt afgiftsbeløb kun kan benyttes til modregning i et positivt

beregnet lønsumsafgiftsbeløb i det efterfølgende indkomstår. I det omfang

det negative afgiftsbeløb ikke fuldt ud kan modregnes i det efterfølgende

indkomstårs beregnede positive afgiftsbeløb, vil det resterende negative

afgiftsbeløb derfor ikke kunne benyttes til modregning i senere

indkomstårs positive afgiftstilsvar.

Ved lov nr. 517 af 7. juni 2006 er det blevet lovfæstet, at et

negativt afgiftsbeløb kan overføres, og det fremgår nu

udtrykkeligt af bestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 6, at

virksomheder, der opgør deres afgiftsgrundlag efter reglerne i § 4, stk.

1, kan benytte negative afgiftsbeløb til modregning i et positivt beregnet

afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår. Overførselsmuligheden er

herefter ikke længere begrænset til det næste indkomstår.

Det præciseres endvidere i

SKM2005.168.TSS ,

at såfremt en lønsumsafgiftspligtig metode 4 virksomhed, i henhold til

skattelovgivningens regler i et indkomstår har et negativt skattemæssigt

resultat fra driften af virksomheden, vil dette underskud ikke i

efterfølgende indkomstår kunne modregnes i opgørelsen af det

over/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, som der i

henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal betales lønsumsafgift

af. Opgørelsen af afgiftsgrundlaget sker derfor før modregning af

eventuelle skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår, hvilket

skyldes, at det af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at

det er lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af

selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret... der udgør

afgiftsgrundlaget.

C.4 Sektoropdeling - § 4, stk. 4

Virksomheder, der både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter -

bortset fra avissalg - og andre aktiviteter, skal på grundlag af en

sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens

lønsum og over- eller underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige

del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.

Virksomheden opdeles således i sektorer. Bestemmelsen sikrer, at

virksomheden kun betaler lønsumsafgift af den lønsumsafgiftspligtige del

af aktiviteterne.

For virksomheder, som både skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af

lønsummen med tillæg af 90 pct. og på grundlag af lønsummen +/-

over-/underskud, skal der foretages en tilsvarende fordeling.

Skatteministeren har i medfør af en bemyndigelse i loven, jf. § 4, stk.

4, fastsat nærmere regler for sektoropdelingen i bekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelsens § 4.

C.4.1 Momspligtige og lønsumsafgiftspligtige

aktiviteter - bek. § 4

C.4.1.1 Afgiftsgrundlaget er lønsummen med

tillæg af 90 pct - bek. § 4, stk. 2

Afgiftsgrundlaget for de virksomheder, der skal opgøre

afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., beregnes af den del

af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af

virksomheden.

Har virksomheden ansatte, der både udøver

aktiviteter i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre

aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag

af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del

af virksomheden og den øvrige del af virksomheden.

Kan

virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal

virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der

skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den

skønsmæssige vurdering se afsnit

C.4.1.3 .

C.4.1.2 Afgiftsgrundlaget er lønsummen +/-

over-/underskud - bek. § 4, stk. 3

Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget

på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, er den del af virksomhedens

lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af

virksomhedens underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af

virksomheden.

Lønsummen, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden,

opgøres på den i afsnit

C.4.1.1

nævnte måde.

Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes

til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige

del af virksomheden, eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke

tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud

eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til

afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der

skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den

skønsmæssige vurdering se afsnit

C.4.1.3 .

Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne skønsmæssige

vurdering kan SKAT pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab

for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden, jf. 5. pkt. i § 4,

stk. 3 (tidligere § 4, stk. 4, 2. pkt.).

Rejsebureauagenter

m.fl.

Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1.

januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for

persontransport, se

SKM2006.395.SKAT ,

der er omtalt i Momsvejledningens afsnit

D.11.15

og

D.11.16 .

Gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med

formidling af rejser inden for EU vil dog stadig være momsfri efter

momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.

C.4.1.3 Skønsmæssig fordeling - bek. § 4, stk.

4

Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens

lønsum og overskud eller underskud er foretaget på rimelig måde, vil en

fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den

afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i

det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan,

jf. 2. pkt. i stk. 4, ved vurderingen af den skønsmæssige fordeling bl.a.

tages hensyn til omsætning, årsværk mv.

Landsskatteretten har ved kendelse offentliggjort i

SKM2003.572.LSR ,

ud fra en konkret vurdering fundet, at afgiftsgrundlaget skulle opgøres

efter et skøn med udgangspunkt i en omsætningsfordeling. Retten fandt

ikke grundlag for at tilsidesætte det af regionen udøvede skøn over

lønsumsafgiftsgrundlaget. Retten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort,

at de ansatte har anvendt 5 minutter pr. time på bowlingaktiviteterne.

C.4.2 Forskellige lønsumsafgiftspligtige

aktiviteter - bek. § 4, stk. 5

Virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med

tillæg af 90 pct. (§ 4, stk. 2) og lønsummen +/- over-/underskud (§ 4,

stk. 1) skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af en tilsvarende

fordeling som ovenfor efter afsnit

C.4.1 .

Denne situation kan eksempelvis forekomme, når en virksomhed både

udøver finansielle aktiviteter, hvor de finansielle ydelser er af et

sådant omfang, at virksomheden for denne del skal benytte

afgiftsgrundlaget i lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), og momsfri

kursusvirksomhed, hvor aktiviteterne er omfattet af lovens § 4, stk. 1

(metode 4).

I

SKM2002.33.TSS

har styrelsen i en konkret sag udtalt, at såfremt en forening og

et selskab er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.,

skal afgiftsgrundlaget for foreningsdelen opgøres efter

lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1), mens afgiftsgrundlaget

for selskabsdelen skal opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1

(metode 4), jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4. Situationen var den, at

foreningen var omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk

virksomhed. Selskabet udøvede momsfritagne rejsebureauaktiviteter, og

var dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.

Lignende dokumenter