LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 C AFGIFTSGRUNDLAGET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Lønsumsafgiftsvejledningen 2007-3
C
Afgiftsgrundlaget
Lønsumsafgiftslovens § 4 fastsætter afgiftsgrundlaget, det vil sige
hvilket beløb, der skal lægges til grund ved beregning af lønsumsafgift.
Afgiftsgrundlaget afhænger af virksomhedens art og aktiviteter.
Der findes 4 metoder til beregning af lønsumsafgiften. Metoderne bliver
omtalt nedenfor. For en nærmere beskrivelse henvises der til afsnit D og
E.
Metoderne er:
3,08 pct. af lønsummen + 2,5 pct af 90 pct. af lønsummen.
5,08 pct. af lønsummen + 4,5 pct af 90 pct. af lønsummen.
2,5 pct. af værdien af virksomhedens avissalg.
3,08 pct. af (lønsummen +/- virksomhedens over-/underskud).
C.1 Lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2
I henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, skal følgende
virksomheder opgøre afgiftsgrundlaget som virksomhedens lønsum med tillæg
af 90 pct.:
Virksomheder inden for den finansielle sektor, jf. § 4, stk. 2, nr.
1.
Lotterier, Tipstjenesten og lign., jf. § 4, stk. 2, nr. 2.
Turistkontorers oplysnings- og informationsvirksomhed, jf. § 4, stk.
2, nr. 3.
Organisationer, fonde, foreninger m.fl., jf. § 4, stk. 2, nr.
4.
Afgiftssatsen varierer dog afhængig af opgørelsesmetoden.
Begrebet lønsum er beskrevet nærmere i afsnit
D.1 .
C.1.1 Den finansielle sektor - § 4, stk. 2, nr.
1 (metode 2)
Læs alt
Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt virksomheder
(uanset organisationsform) med aktiviteter som nævnt i momslovens § 13,
stk. 1, nr. 10 og nr. 11.
Det er dog en betingelse, at den finansielle aktivitet kan anses for
virksomhedens hovedaktivitet, se afsnit
C.1.1.1 ,
C.1.1.2
og
C.1.1.3 .
En forening, der foretog risikovurderinger mv. for
forsikringsselskaber, ansås for at drive finansiel virksomhed. Foreningen
var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), om
virksomheder indenfor den finansielle sektor og ikke af § 4, stk. 2, nr. 4
(metode 1), jf.
SKM2001.20.LSR .
En bank var fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.
Fællesregistreringen omfattede 40 selskaber, herunder et selskab, som
indkøbte, producerede og solgte edb-ydelser til andre selskaber i
fællesregistreringen og til 3. mand. Fællesregistreringen skulle betragtes
som en virksomhed, således af edb-selskabet var lønsumsafgiftspligtig
efter samme metode som resten af fællesregistreringen (metode 2), jf.
SKM2001.212.LSR .
I
SKM2003.238.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at en fransk banks
repræsentationskontor i Danmark, der foretager opsøgende salgsarbejde,
identificerer potientielle kunder, informerer om bankens produkter og
formidler kontakt til det udenlandske hovedkontor, er omfattet af
lønsumsafgiftspligten i henhold til lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og
at kontoret skal opgøre afgiftsgrundlaget efter lønsumsafgiftslovens § 4,
stk. 2, nr. 1 (metode 2), da den af kontoret udøvede virksomhed må
anses for en integreret del af de af banken udøvede momsfrie finansielle
aktiviteter.
I
SKM2005.265.LSR
var en bank fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.
med et selskab, hvis aktiviteter hovedsagelig består i at stille
faciliteter, herunder hotelophold med kursuslokaler og bespisning til
rådighed for kursusudbydere, herunder til banken i forbindelse med
bankens afvikling af interne kurser. Landsskatteretten traf afgørelse
om, at den andel af selskabets lønudgifter, der medgik
til afvikling af bankens interne kurser, skulle medregnes
til fællesregistreringens lønsumsafgiftsgrundlag, da selskabets ydelser
måtte anses for en underleverance til bankens momsfritagne finansielle
aktivitet i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 11.
Udenlandske
aktiviteter
I
SKM2004.404.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at det ikke har betydning for
et pengeinstituts lønsumsafgiftspligt, at en del af pengeinstituttets
leverancer af finansielle ydelser sker til aftagere udenfor EU. Selvom
pengeinstituttet er berettiget til momsgodtgørelse efter momslovens § 45,
stk. 4 var pengeinstituttet ikke berettiget til fradrag i
lønsumsafgiftsgrundlaget for en skønsmæssig ansat andel af lønsummen
vedrørende disse leverancer. Sagen er indbragt for domstolene.
Formidling af forsikringer
og af lån
Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor
godt omfatte f.eks. rejsebureauer og ejendomsmæglere, se MV
D.11.10 .
Formidling af lån er momsfri og dermed omfattet af
lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen.
Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt
mellemmandsvirksomhed, se nærmere MV
D.11.11.3
og
D.11.11.4.2 .
Virksomheder med disse aktiviteter er dermed omfattet af
lønsumsafgiftspligten. Lønsumsafgift i forbindelse med sådan
formidlingsvirksomhed beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4,
stk. 1, (lønsummen +/- over-/underskud, metode 4), når der ikke er tale om
virksomhed inden for den finansielle sektor, se afsnit
C.3 .
C.1.1.1 Afgrænsning af virksomheder inden for
den finansielle sektor
Den finansielle sektor omfatter som udgangspunkt alle virksomheder, der
leverer finansielle ydelser mod vederlag. Finansielle ydelser er
aktiviteter vedrørende:
forsikring,
ind- og udlån,
kreditformidling,
pensionsopsparing,
investeringsforvaltning,
betalingsformidling samt
handel med værdipapirer og valuta, herunder handel med finansielle
kontrakter, f.eks. futures (terminskontrakter) og optioner (købs- og
salgsretter).
Den finansielle sektor omfatter virksomheder som:
forsikringsvirksomhed, herunder forsikringsmæglere
banker,
sparekasser,
andelskasser,
realkreditinstitutter,
pensionskasser,
børsmæglerselskaber,
pantebrevshandlere,
vekselerere,
finansieringsfonde,
investeringsforeninger og -selskaber samt
andre virksomheder med finansielle aktiviteter.
Virksomheder inden for den finansielle sektor omfatter imidlertid kun
virksomheder, hvor salget af finansielle ydelser udgør en væsentlig del af
virksomhedens samlede omsætning. Virksomheder med finansielle
biaktiviteter anses ikke som virksomheder inden for den finansielle sektor
i lønsumsafgiftslovens henseende.
I cirkulære nr. 186 af 29. oktober 1992 om afgift af lønsum m.v. har
skatteministeren fastsat retningslinier for afgrænsningen af virksomheder
inden for den finansielle sektor.
Af dette cirkulære fremgår, at der i tvivlstilfælde lægges afgørende
vægt på virksomhedens hovedaktivitet, men det har også betydning, hvor
stor en andel af den samlede omsætning, der stammer fra finansiel
virksomhed, ligesom der lægges vægt på, om virksomheden over for
offentligheden karakteriserer sig som en finansiel virksomhed.
Er indtægterne fra finansiel virksomhed over 50 pct. af den samlede
omsætning, anses virksomheden normalt for finansiel.
Ved opgørelse af den finansielle omsætning og den samlede omsætning
medregnes ikke indtægter fra passiv kapitalanbringelse. Som eksempler på
sådanne indtægter, kan nævnes renteindtægter fra indestående i
pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og
pantebreve, samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er
indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser
(egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskaber, eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være
salg af finansiel tjenesteydelse. Der henvises til Momsvejledningen, se
Momsvejledningen afsnit
J.2.1.1 .
C.1.1.2 Virksomheder med både momspligtige og
momsfrie (finansielle) aktiviteter
Virksomheder, som både har momspligtige aktiviteter og momsfrit salg af
finansielle ydelser, skal foretage en konkret vurdering af, om
virksomheden skal betragtes som en finansiel virksomhed i relation til
lønsumsafgiftsloven.
Ved vurderingen af, om salget af de finansielle ydelser har en sådan
karakter og et sådant omfang, at virksomheden skal betragtes som en
finansiel virksomhed, lægges der afgørende vægt på, om den finansielle
aktivitet kan anses som virksomhedens hovedaktivitet.
I overvejelserne indgår størrelsen af virksomhedens fradragsret for
indgående moms af fællesomkostninger. Virksomheder, der ud over det
momsfri salg har momspligtige aktiviteter, vil have delvis fradragsret for
indgående moms af fællesomkostninger. Den delvise fradragsret beregnes på
grundlag af det momspligtige salgs andel af virksomhedens samlede
omsætning.
Derudover kan det indgå i vurderingen, om virksomheden over for
offentligheden fremtræder som en finansiel virksomhed.
Udgør virksomhedens momspligtige salg mindre end halvdelen af den
samlede omsætning, og fradragsretten som følge af virksomhedens momsfrie
finansielle aktiviteter derfor er under 50 pct., vil virksomheden
almindeligvis være omfattet af lovens § 4, stk. 2, nr. 1, som en finansiel
virksomhed (metode 2).
Anses virksomheden derimod for at være en ikke-finansiel virksomhed,
idet fradragsretten overstiger 50 pct., vil virksomheden være omfattet af
lovens § 4, stk. 1. Afgiftsgrundlaget er således virksomhedens lønsum +/-
over-/underskud (metode 4). Er virksomheden organiseret som fond, forening
m.v. skal virksomheden dog opgøre afgiftsgrundlaget efter § 4, stk. 2, nr.
4 (metode 1).
Finansielle indtægter hidrørende fra forskellige former for passiv
kapitalanbringelse betragtes ikke som vederlag for salg af finansielle
tjenesteydelser og begrænser således ikke fradragsretten. Som eksempler på
sådanne indtægter kan nævnes visse renteindtægter - f.eks. fra indestående
i pengeinstitutter, udbytter, kursavancer, obligationer, aktier og
pantebreve samt renteindtægter fra købe- og afbetalingskontrakter, som er
indgået som følge af virksomhedens salg af varer og momspligtige ydelser
(egenproduktion). Endvidere anses enkeltstående udlån mellem moder- og
datterselskaber eller mellem søsterselskaber normalt ikke for at være salg
af en finansiel tjenesteydelse.
Eksempel
Et leasingselskab har foruden leasingindtægter,
renteindtægter som følge af udlånsvirksomhed på grundlag af kontrakter,
der er oprettet af og tiltransporteret fra en autoforhandler. Endvidere
har selskabet renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet
(passiv kapitalanbringelse).
De finansielle indtægter fra fremmede fordringer vil medføre en
begrænsning af momsfradragsretten. Bliver fradragsretten som følge af
finansieringsvirksomheden på under 50 pct., betragtes virksomheden som en
finansiel virksomhed. Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen, der
kan henføres til den finansielle virksomhed. Er fradragsretten derimod
over 50 pct., betragtes virksomheden ikke som finansiel virksomhed.
Beregningsgrundlaget er den del af lønsummen med tillæg af overskud eller
med fradrag af underskud af virksomheden, der kan henføres til denne
aktivitet.
Beregning af fradragsprocenten:
Leasingselskabet har en samlet årlig omsætning på 8,3 mio. kr.
bestående af:
leasingindtægter (momspligtige ydelser) 5,0 mio. kr.
renteindtægter fra salg af finansielle ydelser 3,0 mio. kr.
renteindtægter og kursavancer fra overskudslikviditet 0,3 mio.
kr.
Selskabet skal ikke medregne renteindtægter og kursavancer fra
overskudslikviditeten ved opgørelsen af den omsætning, der anvendes ved
beregningen af den delvise fradragsret.
Fradragsprocenten bliver:
5.000.000 (a) x 100
-------------------------------
= 62,5 pct. ~ 63 pct.
8.000.000 (a + b)
Selskabet i eksemplet vil altså ikke blive betragtet som en finansiel
virksomhed, og skal derfor betale lønsumsafgift af den del af lønsummen
med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig
erhvervsvirksomhed, der kan henføres til denne aktivitet, jf. lovens § 4,
stk. 1, samt § 5, stk. 1 (metode 4). Se endvidere afsnittene
C.3
og
E.1.4 .
Fremkommer der ved beregning af fradragsprocenten decimaler, oprundes
fradragsprocenten til nærmeste hele tal.
En finansiel koncern med fællesregistreringer skulle ikke medregne
resultatandele vedr. anparter i behold til omsætningen i forbindelse med
beregningen af koncernens delvise fradragsprocent efter momslovens § 38,
stk. 1 (fradragsprocenten var hermed større end 50 pct.). Da resultatet af
anparter i behold hverken skal tages i betragtning ved beregning af
fradragsretten for indgående moms af fællesomkostninger eller medregnes i
fællesregistreringens salg af finansielle ydelser ved vurderingen af,
om fællesregistreringen skal beregne lønsumsafgift efter hovedreglen
(metode 4) eller undtagelsen for virksomheder i den finansielle sektor
(metode 2), kunne fællesregistreringens finansielle aktivitet ikke
betegnes som hovedaktiviteten, og lønsumsafgiften skulle
dermed opgøres efter hovedreglen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1
(metode 4), jf.
SKM2001.99.LSR .
Et IT-selskab blev i
SKM2006.671.LSR ikke
anset for en finansiel virksomhed, jf. lønsumsafgiftsloven § 4, stk. 2,
nr. 1, hvorfor der skulle afregnes lønsumsafgift efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1. Fradragsret for indgående moms af
fællesomkostninger havde alene udgjort 44 pct. i 2002, men selskabets
drift i 2002 havde alene omfattet en periode på 4½ måned, og fradrag for
indgående moms af fællesomkostninger for de efterfølgende år havde udgjort
54 pct. og 58 pct., hertil kom at selskabet ikke over for offentligheden
fremtrådte som en finansiel virksomhed.
I
SKM2007.421.LSR
ansås en virksomhed, der både havde momspligtige aktiviteter og momsfrie
finansielle aktiviteter, for en finansiel virksomhed i relation til
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1. Landsskatteretten fandt efter en
samlet vurdering, at virksomheden i årene 2000 - 2001 i overvejende grad
må anses for en finansiel virksomhed i relation til lønsumsafgiftslovens §
4, stk. 2, nr. 1. Der er herved lagt afgørende vægt på, at selskabets
fradragsret i henhold til momslovens § 38, stk. 1, for indgående moms af
fællesomkostninger i årene 2000 - 2001, som følge af virksomhedens momsfri
finansielle aktiviteter, udgjorde henholdsvis 34,9 pct. og 45,7 pct.
C.1.1.3 Virksomheder med momsfrie aktiviteter
udover salg af finansielle ydelser
For virksomheder, som ud over salg af finansielle ydelser har andre
ikke-momspligtige aktiviteter, foretages en konkret vurdering af, om
virksomheden skal betragtes som finansiel virksomhed i relation til
lønsumsafgiftsloven.
I disse tilfælde skal salget af finansielle ydelser ligeledes udgøre en
væsentlig del af virksomhedens samlede omsætning, før virksomheden kan
betragtes som en finansiel virksomhed.
Ved vurderingen lægges der vægt på, hvor stor en andel af den samlede
omsætning, der hidrører fra finansiel virksomhed. Er denne over 50 pct. af
den samlede omsætning, betragtes virksomheden almindeligvis som en
finansiel virksomhed, jf. ovenstående afsnit.
Betragtes virksomheden som en finansiel virksomhed, skal virksomheden
ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget foretage en sektoropdeling i henhold
til lovens § 4, stk. 4, 2. pkt. Virksomheden skal svare afgift af den
finansielle del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2)
og af den øvrige del af virksomheden efter lovens § 4, stk. 1, (metode
4).
C.1.2 Lotterier, Tipstjenesten og lign. - § 4,
stk. 2, nr. 2 (metode 1)
Lotterivirksomheder, Tipstjenesten og lign. virksomheder skal opgøre
afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct.
Tilsvarende skal virksomheder, der som følge af spilleloven (lov nr.
631 af 25. juli 2002) bliver omfattet af lønsumsafgiftspligten, opgøre
afgiftsgrundlaget på grundlag af lønsummen med tillæg af 90 pct.
Tipsforhandlere, detailhandlere m.fl., hvis virksomhed er momsfri efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 12, og som sælger lotterisedler og lign. skal
ikke selvstændigt betale lønsumsafgift. Er detailhandleren derimod den
egentlige udbyder af et momsfrit spil mv., skal detailhandleren
betale lønsumsafgift af denne aktivitet.
C.1.3 Turistkontorers oplysnings- og
informationsvirksomhed - § 4, stk. 2, nr. 3 (metode 1)
Afgiftsgrundlaget for turistkontores oplysnings- og
informationsvirksomhed er lønsummen med tillæg af 90 pct.
Rejsebureauer, der ellers er omfattet af den samme
fritagelsesbestemmelse i momsloven som turistkontorer, jf. momslovens §
13, stk. 1, nr. 16, skal ikke anvende dette afgiftsgrundlag til opgørelse
af lønsumsafgiften. Disse virksomheder er i stedet som udgangspunkt
omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 (metode 4), se afsnit
C.3 .
C.1.4 Organisationer, fonde, foreninger m.fl. -
§ 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1)
Virksomheder, som er organiseret i de nedenfor nævnte
virksomhedsformer, skal, jf. § 4, stk. 2, nr. 4 som udgangspunkt opgøre
afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct. (metode 1), uanset
hvilke aktiviteter de udfører, medmindre hovedaktiviteten er finansiel.
Det gælder bl.a.:
organisationer
fonde
foreninger
almennyttige boligselskaber
loger
selvejende institutioner mv.
Som eksempel på hvilke aktiviteter, der kan udøves i de nævnte
organisationsformer, kan nævnes museumsaktiviteter,
undervisningsaktiviteter, fagforeningsaktiviteter og andre
foreningsaktiviteter mv.
Det er uden betydning, om virksomheden drives kommercielt. Momsnævnet
har således fastslået, at en fond, der driver et museum, skal opgøre
afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., jf. TfS 1997,
373.
En fond, der driver erhvervsmæssig virksomhed med
ejendomsadministration, skal ligeledes opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget som
lønsummen med tillæg af 90 pct., jf.
SKM2001.152.LSR .
Fonden var omfattet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1)
og ikke af § 4, stk. 1 (metode 4).
En forening, der foretog risikovurderinger mv. for forsikringselskaber,
ansås for at drive finansiel virksomhed. Foreningen var omfattet af
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), om virksomheder
indenfor den finansielle sektor og ikke af § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1),
jf.
SKM2001.20.LSR .
I
SKM2005.264.LSR
har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at et boligkontor, der er et
alment andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.), der yder
ejendomsadministration til andelshaverne og en række andre
boligorganisationer, skal opgøre lønsumsafgiftsgrundlaget efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, (metode 1), idet boligkontoret må anses
for omfattet af § 4, stk. 2, nr. 4.
Låneforening
En låneforening, der havde til formål gennem afdelinger, finansieret af
forskellige institutioner, at yde lån til dens medlemmer, blev anset som
lønsumsafgiftspligtig. Medlemmerne betalte et månedligt kontingent som
bidrag til foreningens administration. Momsnævnet traf afgørelse om at
låneforeningen var lønsumsafgiftspligtig, idet alle virksomheder uanset
organisationsform inden for den finansielle sektor er omfattet af pligten
til at betale lønsumsafgift, jf. TfS 1991, 200. Foreningen skal således
opgøre afgiftsgrundlaget efter lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2).
C.2 Avissalg - § 4, stk. 5 (metode 3)
Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der udgiver eller importerer
aviser, er værdien af virksomhedens salg af aviser.
Til værdien skal medregnes såvel den indenlandske som den udenlandske
omsætning, jf. TfS 1998, 660.
Værdien af friabonnementer skal ikke medregnes til afgiftsgrundlaget,
jf.
SKM2003.169.LSR .
Et selskab havde leveret fri avis til 500 medarbejdere og pensionerede
medarbejdere. Selskabet havde ikke medtaget værdien af friabonnementerne i
lønsumsafgiftsgrundlaget. Landsskatteretten finder ikke, at udtrykket
"salg" ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet i sig selv kan
antages også at omfatte momslovens udtagningsbegreb.
Ved afgørelse af om en publikation skal anses for en avis i
lønsumsafgiftslovens forstand, lægges der vægt på om avisen er
momsfritaget efter § 34, stk. 1, nr. 14, se Momsvejledningen afsnit
I.1.8 .
C.3 Lønsum +/- over-/underskud - § 4, stk. 1
(metode 4)
Denne bestemmelse er lovens hovedregel.
Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller
med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret
(med visse reguleringer).
Told- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære
2003-18 fastslået,
at det alene er overskud eller underskud fra driften af virksomheden, der
skal indgå i afgiftsgrundlaget. Overskud eller underskud opstået i
forbindelse med afståelse af virksomhed, herunder goodwill, skal således
ikke indgå i afgiftsgrundlaget. Se også afsnit
C.3.1 .
Årets samlede afgiftstilsvar kan ikke blive negativt, selv om
virksomhedens underskud er større end lønsummen.
De virksomheder, der skal anvende dette grundlag, er virksomheder, der
ikke er nævnt i lovens § 4, stk. 2 (se afsnit
C.1 )
og stk. 5 (se afsnit
C.2 ).
Det kan f.eks. være følgende virksomheder, når de ikke drives i de
organisationsformer, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 4 (se afsnit
C.1.4 ):
læger
tandlæger, tandteknikere og dentallaboratorier
fysioterapeuter, kiropraktorer, akupunktører, ergoterapeuter,
psykologer, psykoanalytikere, samt andre, der udfører sundhedspleje,
herunder private klinikker og sanatorier
kulturelle virksomheder
virksomheder, der udfører administration af fast ejendom, f.eks.
advokater
private skoler og kurser
rejsebureauer
virksomheder, der udfører persontransport her i landet, såsom
taxavognmænd og vognmænd med rutekørsel
alternative behandlere
bedemænd
ejendomsmæglere
Formidling af forsikringer
og lån
Betegnelsen forsikringsmægler/formidler er meget bred. Den kan derfor
godt omfatte f.eks. rejsebureauer og ejendomsmæglere, se MV
D.11.10 .
Formidling af lån er momsfri og dermed omfattet af
lønsumsafgiftspligtigen, uanset hvem der foretager formidlingen.
Momsfritagelsen for formidling omfatter kun egentligt
mellemmandsvirksomhed, se nærmere MV
D.11.11.3
og
D.11.11.4.2 .
Virksomheder med disse aktiviteter er dermed lønsumsafgiftspligtige.
Lønsumsafgiften beregnes i henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1
(metode 4), for så vidt der ikke er tale om virksomhed inden for den
finansielle sektor, se afsnit
C.1.1 .
Lønsumsafgiften opgøres således på grundlag af lønsummen med tillæg eller
fradrag af virksomhedens over-/underskud, for den del, der relaterer sig
til provisionen.
C.3.1 Opgørelse af over-/underskud
Virksomhedens overskud eller underskud skal opgøres efter reglerne for
opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til
konjukturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22b, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Reguleringer
Til dette overskud eller underskud tillægges renteudgifter og kurstab
på fordringer og gæld. Herefter fratrækkes de rente- og udbytteindtægter
samt kursgevinster på fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af
virksomhedens over- eller underskud, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt.
Virksomhedsordningen
Virksomheder omfattet af virksomhedsordningen opgør virksomhedens
skattepligtige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler, jf.
virksomhedsskatteloven § 6, stk. 1. Bortset fra bestemmelsen om
renteperiodisering i virksomhedsskattelovens § 6, stk. 2, findes der ingen
særlige regler om indkomstopgørelsen i virksomhedsskatteloven.
Klinikfællesskaber
Klinikfællesskaber, der er etableret som et I/S, kan opgøre overskuddet
efter principperne om skattepligtig indkomst, selv om et interessentskab
ikke efter de skattemæssige regler er at anse som en juridisk enhed, se
afsnit
B.1.1.1 .
Goodwill
Spørgsmålet om hvorvidt goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget
efter lovens § 4, kan eksempelvis opstå når en virksomhed afhændes og der
er fortjeneste eller tab ved salg af goodwill.
Goodwill har i tidens løb været både skattepligtigt og skattefrit. I
forbindelse med den nye afskrivningslov, lov nr. 433 af 26. juni 1998,
blev bestemmelserne om goodwill i ligningsloven ophævet. Alle bestemmelser
om goodwill findes herefter i afskrivningslovens § 40, stk. 1 og stk.
6.
Goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget ved beregningen af
lønsumsafgiften i det omfang, goodwillen skal medregnes til den
skattepligtige indkomst.
Told- og Skattestyrelsen har i TSS-cirkulære
2003-18
taget stilling til, hvorvidt goodwill skal medregnes i afgiftsgrundlaget
efter lovens § 4, når en virksomhed afhændes og der er fortjeneste eller
tab ved salg af goodwill. Styrelsen har ved afgørelse af 21. januar 2003
ændret ovennævnte praksis, og finder herefter, at det alene er overskud
eller underskud fra driften af virksomheden, der skal indgå i
afgiftsgrundlaget. Overskud eller underskud opstået i forbindelse med
afståelse af virksomhed, herunder goodwill, skal således ikke indgå i
afgiftsgrundlaget.
I
SKM2003.398.TSS
har Told- og Skattestyrelsen præciseret retningslinierne for forståelsen
af TSS-cirkulære
2003-18 .
Af cirkulæret fremgår det, at det alene er overskud eller underskud fra
driften af virksomheden, der skal indgå i afgiftsgrundlaget, jf.
lønsumsafgiftslovens § 4, og at overskud eller underskud opstået i
forbindelse med afståelse af virksomhed ikke skal indgå i
afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4.
Vurderingen af, om der er tale om et egentligt salg af virksomhed eller
salg af aktiver m.m. foretages på grundlag af skattelovgivningens regler
herom. Reglerne er beskrevet i Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende,
afsnit E.I.
Hvis en virksomhed sælges i løbet af indkomståret skal der dels opgøres
et over/underskud fra driften af virksomheden i henhold til
skattelovgivningens regler herom og dels skal der opgøres en avance eller
et tab i forbindelse med salget i henhold til afskrivningsloven og de
respektive avancebeskatningslove, herunder en opgørelse for goodwill, jf.
afskrivningslovens § 40.
Det opgjorte over/underskud fra driften af virksomheden skal indgå i
afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4.
Den opgjorte avance eller tab i forbindelse med salget skal ikke indgå
i afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 4. Det er uden betydning
for medtagelsen i afgiftsgrundlaget om der tidligere har været foretaget
afskrivninger eller ej på de aktiver m.m., der nu realiseres.
Medarbejdende
ægtefælle
Grundlaget for henlæggelse til konjunkturudligning opgøres før
overførsel af en del af overskuddet til beskatning hos en medarbejdende
ægtefælle, jf. TfS 1994, 541.
Dette betyder, at overskuddet til medarbejdende ægtefælle ikke kan
fratrækkes i beregningsgrundlaget for lønsumsafgiften.
Udenlandsk
omsætning
Til virksomhedens overskud eller underskud opgjort som anført medregnes
ikke overskud eller underskud, som hidrører fra virksomhed i udlandet, jf.
§ 4, stk. 1, sidste pkt.
Lønsumsafgift og
administrations- godtgørelse
Acontobetalingerne og den endelige årsregulering af lønsumsafgiften
skal ikke anses som en driftsudgift ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst til brug for beregningen af lønsumsafgiften, idet det er en
forudsætning for beregningen af afgiften, at afgiften holdes uden for
selve beregningsgrundlaget, jf. TfS 1995, 443. Se også
SKM2003.51.LSR ,
hvor en alment praktiserende læge ikke var berettiget til at fratrække
selve lønsumsafgiften ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for
lønsumsafgift, uagtet at det ikke fremgår direkte af lønsumsafgiftslovens
§ 4, stk. 1.
Administrationsgodtgørelse (lov nr. 893 af 21. december 1991, som er
ophævet med virkning fra og med indkomståret 2001) skal heller ikke indgå
i beregningen, idet godtgørelsen først beregnes efter opgørelse af
lønsumsafgiften, og derved i sagens natur ikke er endelig kendt ved
beregningen, jf. TfS 1995, 443.
Indgår lønsumsafgiften og administrationsgodtgørelsen i det opgjorte
overskud/underskud, skal der således reguleres herfor, forinden
lønsumsafgiften beregnes.
Sygedagpenge m.v.
Landsskatteretten har i
SKM2003.416.ØLR
afsagt dom om, at der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af
sygedagpenge til en selvstændig erhvervsdrivende i
virksomhedsskatteordningen. Styrelsen har i TSS-cirkulære
2004-23
redegjort for konsekvenserne af dommen. Det fremgår bl.a. af cirkulæret,
at selvstændigt erhvervsdrivende som har modtaget sygedagpenge,
barselsdagpenge, forældre og uddannelsesorlovsydelser, iværksætterydelse
og etableringsydelse i forbindelse med indehaverens egen sygdom m.v. ikke
skal medregne disse ydelser til virksomhedens overskud/underskud.
Styrelsen har i
SKM2005.18.TSS
angivet en række fortolkningsbidrag til TSS-cirkulære nr.
2004-23 .
Det fremgår bl.a., at renter af tilbagebetaling af lønsumsafgift er
skattepligtige og at renterne skal henføres til det indkomstår, hvor der
træffes afgørelse om tilbagebetaling af lønsumsafgift.
Modregning af negative
afgiftsbeløb
Told- og Skattestyrelsen har i
SKM2005.168.TSS
præciseret reglerne for modregning af negative afgiftsbeløb i
efterfølgende indkomstår. Det har ifølge praksis været tillladt, at et
negativt afgiftsbeløb, som følge af at virksomhedens underskud opgjort
efter reglerne i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1 er større end lønsummen,
kan overføres til næste årsangivelse. Det fremgår af præciseringen, at et
negativt afgiftsbeløb kun kan benyttes til modregning i et positivt
beregnet lønsumsafgiftsbeløb i det efterfølgende indkomstår. I det omfang
det negative afgiftsbeløb ikke fuldt ud kan modregnes i det efterfølgende
indkomstårs beregnede positive afgiftsbeløb, vil det resterende negative
afgiftsbeløb derfor ikke kunne benyttes til modregning i senere
indkomstårs positive afgiftstilsvar.
Ved lov nr. 517 af 7. juni 2006 er det blevet lovfæstet, at et
negativt afgiftsbeløb kan overføres, og det fremgår nu
udtrykkeligt af bestemmelsen i lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 6, at
virksomheder, der opgør deres afgiftsgrundlag efter reglerne i § 4, stk.
1, kan benytte negative afgiftsbeløb til modregning i et positivt beregnet
afgiftsbeløb i efterfølgende indkomstår. Overførselsmuligheden er
herefter ikke længere begrænset til det næste indkomstår.
Det præciseres endvidere i
SKM2005.168.TSS ,
at såfremt en lønsumsafgiftspligtig metode 4 virksomhed, i henhold til
skattelovgivningens regler i et indkomstår har et negativt skattemæssigt
resultat fra driften af virksomheden, vil dette underskud ikke i
efterfølgende indkomstår kunne modregnes i opgørelsen af det
over/underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret, som der i
henhold til lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, skal betales lønsumsafgift
af. Opgørelsen af afgiftsgrundlaget sker derfor før modregning af
eventuelle skattemæssige underskud fra tidligere indkomstår, hvilket
skyldes, at det af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1, 1. pkt. fremgår, at
det er lønsummen med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af
selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret... der udgør
afgiftsgrundlaget.
C.4 Sektoropdeling - § 4, stk. 4
Virksomheder, der både udøver lønsumsafgiftspligtige aktiviteter -
bortset fra avissalg - og andre aktiviteter, skal på grundlag af en
sektoropdeling af virksomheden foretage en fordeling af virksomhedens
lønsum og over- eller underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige
del af virksomheden henholdsvis den øvrige del af virksomheden.
Virksomheden opdeles således i sektorer. Bestemmelsen sikrer, at
virksomheden kun betaler lønsumsafgift af den lønsumsafgiftspligtige del
af aktiviteterne.
For virksomheder, som både skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af
lønsummen med tillæg af 90 pct. og på grundlag af lønsummen +/-
over-/underskud, skal der foretages en tilsvarende fordeling.
Skatteministeren har i medfør af en bemyndigelse i loven, jf. § 4, stk.
4, fastsat nærmere regler for sektoropdelingen i bekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 4.
C.4.1 Momspligtige og lønsumsafgiftspligtige
aktiviteter - bek. § 4
C.4.1.1 Afgiftsgrundlaget er lønsummen med
tillæg af 90 pct - bek. § 4, stk. 2
Afgiftsgrundlaget for de virksomheder, der skal opgøre
afgiftsgrundlaget som lønsummen med tillæg af 90 pct., beregnes af den del
af virksomhedens lønsum, der vedrører den afgiftspligtige del af
virksomheden.
Har virksomheden ansatte, der både udøver
aktiviteter i den lønsumsafgiftspligtige del af virksomheden og andre
aktiviteter, skal der ske en fordeling af den ansattes lønsum på grundlag
af det faktisk anvendte tidsforbrug i henholdsvis den afgiftspligtige del
af virksomheden og den øvrige del af virksomheden.
Kan
virksomheden ikke foretage en faktisk opgørelse af tidsforbruget, skal
virksomheden til afgiftsgrundlaget medregne den del af lønsummen, der
skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den
skønsmæssige vurdering se afsnit
C.4.1.3 .
C.4.1.2 Afgiftsgrundlaget er lønsummen +/-
over-/underskud - bek. § 4, stk. 3
Afgiftsgrundlaget for virksomheder, der skal opgøre afgiftsgrundlaget
på grundlag af lønsummen +/- over-/underskud, er den del af virksomhedens
lønsum med tillæg af virksomhedens overskud eller med fradrag af
virksomhedens underskud, der vedrører den lønsumsafgiftspligtige del af
virksomheden.
Lønsummen, der vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden,
opgøres på den i afsnit
C.4.1.1
nævnte måde.
Den del af virksomhedens overskud eller underskud, der skal medregnes
til afgiftsgrundlaget, opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.
Fører virksomheden ikke et særskilt sektorregnskab for den afgiftspligtige
del af virksomheden, eller kan virksomhedens regnskaber i øvrigt ikke
tilrettelægges på en sådan måde, at fordelingen af virksomhedens overskud
eller underskud fremgår af regnskabet, skal virksomheden til
afgiftsgrundlaget medregne den del af overskuddet eller underskuddet, der
skønsmæssigt vedrører den afgiftspligtige del af virksomheden. Om den
skønsmæssige vurdering se afsnit
C.4.1.3 .
Såfremt virksomheden ikke kan sandsynliggøre den foretagne skønsmæssige
vurdering kan SKAT pålægge virksomheden at føre et særskilt sektorregnskab
for den eller de afgiftspligtige dele af virksomheden, jf. 5. pkt. i § 4,
stk. 3 (tidligere § 4, stk. 4, 2. pkt.).
Rejsebureauagenter
m.fl.
Formidling af persontransport kan fra 31. august 2005 henholdsvis 1.
januar 2007 ikke anses for omfattet af momsfritagelsen for
persontransport, se
SKM2006.395.SKAT ,
der er omtalt i Momsvejledningens afsnit
D.11.15
og
D.11.16 .
Gebyrer, fees mv. opkrævet af et rejsebureau i forbindelse med
formidling af rejser inden for EU vil dog stadig være momsfri efter
momslovens § 13, stk. 1, nr. 16, som en rejsebureauydelse.
C.4.1.3 Skønsmæssig fordeling - bek. § 4, stk.
4
Ved vurderingen af, om den skønsmæssige fordeling af virksomhedens
lønsum og overskud eller underskud er foretaget på rimelig måde, vil en
fordeling, der svarer til forholdet mellem omsætningen i den
afgiftspligtige del af virksomheden og virksomhedens samlede omsætning i
det pågældende indkomstår, som udgangspunkt blive lagt til grund. Der kan,
jf. 2. pkt. i stk. 4, ved vurderingen af den skønsmæssige fordeling bl.a.
tages hensyn til omsætning, årsværk mv.
Landsskatteretten har ved kendelse offentliggjort i
SKM2003.572.LSR ,
ud fra en konkret vurdering fundet, at afgiftsgrundlaget skulle opgøres
efter et skøn med udgangspunkt i en omsætningsfordeling. Retten fandt
ikke grundlag for at tilsidesætte det af regionen udøvede skøn over
lønsumsafgiftsgrundlaget. Retten fandt det ikke tilstrækkelig godtgjort,
at de ansatte har anvendt 5 minutter pr. time på bowlingaktiviteterne.
C.4.2 Forskellige lønsumsafgiftspligtige
aktiviteter - bek. § 4, stk. 5
Virksomheder, der både skal opgøre afgiftsgrundlaget som lønsummen med
tillæg af 90 pct. (§ 4, stk. 2) og lønsummen +/- over-/underskud (§ 4,
stk. 1) skal opgøre afgiftsgrundlaget på grundlag af en tilsvarende
fordeling som ovenfor efter afsnit
C.4.1 .
Denne situation kan eksempelvis forekomme, når en virksomhed både
udøver finansielle aktiviteter, hvor de finansielle ydelser er af et
sådant omfang, at virksomheden for denne del skal benytte
afgiftsgrundlaget i lovens § 4, stk. 2, nr. 1 (metode 2), og momsfri
kursusvirksomhed, hvor aktiviteterne er omfattet af lovens § 4, stk. 1
(metode 4).
I
SKM2002.33.TSS
har styrelsen i en konkret sag udtalt, at såfremt en forening og
et selskab er fællesregistreret efter momslovens § 47, stk. 4, 2. pkt.,
skal afgiftsgrundlaget for foreningsdelen opgøres efter
lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 2, nr. 4 (metode 1), mens afgiftsgrundlaget
for selskabsdelen skal opgøres efter lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1
(metode 4), jf. lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 4. Situationen var den, at
foreningen var omfattet af lønsumsafgiftspligten som anden økonomisk
virksomhed. Selskabet udøvede momsfritagne rejsebureauaktiviteter, og
var dermed omfattet af lønsumsafgiftspligten.
Lignende dokumenter
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2007 E AFGIFTSSATS Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 E AFGIFTSSATS Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2003 E AFGIFTSSATS Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT E AFGIFTSSATS Retsinformation · 5. februar 2008
- LØNSUMSAFGIFTSVEJLEDNINGEN 2006 C AFGIFTSGRUNDLAGET Retsinformation · 5. februar 2008