Spring til indhold

Retsinformation

Beskatning af aktieindekskonti

KEN nr 19438 af 22/02/1994Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet3. oktober 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Beskatning af aktieindekskonti

- Beskatning af aktieindekskonti

Referencer: LV 1994 A.D.2.1.1, A.D.2.2.6, A.D.2.3, A.D.2.5, A.D.2.6.2 og

KGL §§ 2, 3, 7, 8, 8

C, 8 E, 8 F, 8 G

Ligningsrådet blev spurgt om følgende:

1. Vil indskydernes afkast af den nedenfor beskrevne aktieindekskonto, som

tilskrives ved udløbet af 3-års-perioden, skattemæssigt

blive behandlet som rente?

2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilken

beskatning vil afkastet i så fald blive underkastet?

3. Skal investorernes afkast skattemæssigt periodiseres over

projektets løbetid på 3 år?

Sagens omstændigheder var følgende:

En bank påtænkte at introducere en ny form for

investeringsprojekt på det danske finansielle marked.

Den påtænkte type investeringsprojekt skulle

igangsættes, hvis en gruppe kunder i løbet af en periode samlet

indsatte et beløb på mindst 10 millioner kr. på en af

banken til formålet særligt oprettet konto. Den enkelte investors

indskudsbeløb skulle udgøre mindst 25.000 kr. Hvert enkelt

investeringsprojekt skulle have en varighed af 3 år.

Banken oplyste følgende om det påtænkte projekt:

Det specielle ved kontoen var, at afkastet afhang af udviklingen i det

danske aktiemarked. Afkastet opnåedes via en ny investeringsteknik, som

var udviklet og afprøvet af banken. Denne nye investeringsteknik

skulle gennemføres på kontohavernes vegne af banken i

3-års-perioden.

De gevinster, som tjentes på stigende aktiekurser i

3-års-perioden, skulle udbetales til kontohaver ne, og banken

Læs alt

garanterede tilbagebetaling af indskuddet efter 3 år, hvis

aktiekurserne faldt.

Udgangspunktet for aktieindekskontoen var det beløb, som

indskyderne indsatte frem til og med den 1-3 1994.

Et beløb svarende til 86 pct. af det indskudte beløb

på aktieindekskontoen ville banken anbringe til en fast forrentning,

så det i løbet af de 3 år voksede til indskuddenes

oprindelige størrelse (=100 pct.). Derved opnåede banken

dækning for at garantere tilbagebetaling af indskuddene til

kontohaverne.

Det resterende beløb (svarende til 14 pct. af indskuddene) skulle

af banken investeres i aktiemarkedet. Det påtænktes at anvende

futurekontrakter knyttet til KFX-indekset, som var Københavns

Fondsbørs' officielle indeks sammensat af de 19 største og mest

omsatte danske aktier. Køb af futurekontrakter ville svare til at

købe en buket af de 19 aktier, men krævede kun 1/10

likviditet.

Den 3-årige horisont var valgt af hensyn til investeringsteknikken,

som behøvede forholdsvis lang periode for at opnå maksimalt

afkast til indehaverne af aktieindekskontoen.

Ønskede investorerne at udtræde før

investeringsperioden udløb, kunne dette lade sig gøre mod en

rentedekort. Udtrædelsesreglerne var som følger:

Efter år 1: 90 pct. af indskuddet udbetaltes

Efter år 2: 95 pct. af indskuddet udbetaltes

Efter år 3: 100 pct. af indskuddet udbetaltes og afkastet tilskrevet

kontoen som rente.

Svar:

Da anmodningen ikke angik en bestemt skatteyder, men var stillet af banken

på vegne af de kommende investorer, måtte Ligningsrådet

afvise at give bindende forhåndsbesked om de stillede

spørgsmål.

Ligningsrådet udtalte dog følgende vejledende om de rejste

spørgsmål:

Ligningsrådet fandt, at de indskudte beløb og disses

placeringer rettelig burde opdeles i to transaktioner. Opdelingen skulle ske

med udgangspunkt i de placeringer af midlerne, som projektet forudsatte.

Den del af indskuddene (86 pct.), som banken placerede til en fast

forrentning, som efter 3 år muliggjorde udbetaling af 100 pct. af det

samlede indskud, fandt Ligningsrådet måtte anses som en fordring

mod banken. Fordringen fik over 3-års-perioden en tilvækst

på 16,28 pct. Dette beløb kunne ikke anerkendes som

værende en rente. Der blev herved henset til, at der kun skete

rentetilskrivning een gang, nemlig ved ophævelse af kontoen. Der blev

endvidere henset til, at der ikke var tale om sædvanlig renteberegning

ved førtidig udtræden. I disse tilfælde skete

ophævelsen med et nedslag i det investerede beløb. Nedslaget var

afhængigt af, hvornår udtræden skete. Valgte investorerne

førtidig udtræden, måtte de altså acceptere et tab

på deres investeringer.

Ligningsrådet var herefter af den opfattelse, at tilvæksten

(16,28 pct.) var en kursgevinst. Da fordringen ikke var rentebærende,

opfyldte den ikke mindsterentekravet. Der var derfor tale om en sortstemplet

fordring.

For personer ville kursgevinsten være skattepligtig. Opstod der som

følge af førtidig udtræden kurstab på fordringen

mod banken, ville kurstabet ikke være fradragsberettiget, jf. i det

hele kursgevinstlovens § 7.

Selskaber m.v. samt næringsdrivende personer og dødsboer

skulle medregne såvel kursgevinst som kurstab til deres

indkomstopgørelse, jf. kursgevinstlovens §§ 2 og 3.

Med hensyn til periodiseringsspørgsmålet anførtes, at

kursgevinsten (kurstabet) skulle medregnes til indkomsten efter

realisationssprincippet, jf. kursgevinstlovens § 8. Hvis nogle af

investorerne havde fået tilladelse til anvendelse af lagerprincip,

skulle dette princip også anvendes for omhandlede investering.

Den anden del af indskuddene (14 pct.) placeredes i futurekontrakter af

banken på vegne investorerne. Ligningsrådet fandt, at den andel

af avancer og tab på kontrakterne, som fordeltes på de enkelte

investorer for hver enkelt transaktion, skulle beskattes på

præcis samme måde, som hvis investorerne havde foretaget de

pågældende transaktioner alene. Der henvistes til

skatteministerens svar i TfS 1992, 2.

Investorerne var herefter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og skulle

som følge heraf opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet

efter lovens § 8 E. Opmærksomheden henledtes endvidere på §§ 8 F

og 8 G.

Med hensyn til denne del af indskuddene (14 pct.) havde investorerne

ligeledes mulighed for at udtræde før 3-års-periodens

udløb mod et nedslag i det indskudte beløb. Der var reelt tale

om, at investorer indrømmedes en salgsret til at afstå deres

andel af futurekontrakterne til et på forhånd fastsat

beløb. Denne salgsret var ligeledes omfattet af kursgevinstlovens § 8

C og skulle behandles som ovenfor nævnt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter