Beskatning af aktieindekskonti
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Beskatning af aktieindekskonti
- Beskatning af aktieindekskonti
Referencer: LV 1994 A.D.2.1.1, A.D.2.2.6, A.D.2.3, A.D.2.5, A.D.2.6.2 og
KGL §§ 2, 3, 7, 8, 8
C, 8 E, 8 F, 8 G
Ligningsrådet blev spurgt om følgende:
1. Vil indskydernes afkast af den nedenfor beskrevne aktieindekskonto, som
tilskrives ved udløbet af 3-års-perioden, skattemæssigt
blive behandlet som rente?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, hvilken
beskatning vil afkastet i så fald blive underkastet?
3. Skal investorernes afkast skattemæssigt periodiseres over
projektets løbetid på 3 år?
Sagens omstændigheder var følgende:
En bank påtænkte at introducere en ny form for
investeringsprojekt på det danske finansielle marked.
Den påtænkte type investeringsprojekt skulle
igangsættes, hvis en gruppe kunder i løbet af en periode samlet
indsatte et beløb på mindst 10 millioner kr. på en af
banken til formålet særligt oprettet konto. Den enkelte investors
indskudsbeløb skulle udgøre mindst 25.000 kr. Hvert enkelt
investeringsprojekt skulle have en varighed af 3 år.
Banken oplyste følgende om det påtænkte projekt:
Det specielle ved kontoen var, at afkastet afhang af udviklingen i det
danske aktiemarked. Afkastet opnåedes via en ny investeringsteknik, som
var udviklet og afprøvet af banken. Denne nye investeringsteknik
skulle gennemføres på kontohavernes vegne af banken i
3-års-perioden.
De gevinster, som tjentes på stigende aktiekurser i
3-års-perioden, skulle udbetales til kontohaver ne, og banken
Læs alt
garanterede tilbagebetaling af indskuddet efter 3 år, hvis
aktiekurserne faldt.
Udgangspunktet for aktieindekskontoen var det beløb, som
indskyderne indsatte frem til og med den 1-3 1994.
Et beløb svarende til 86 pct. af det indskudte beløb
på aktieindekskontoen ville banken anbringe til en fast forrentning,
så det i løbet af de 3 år voksede til indskuddenes
oprindelige størrelse (=100 pct.). Derved opnåede banken
dækning for at garantere tilbagebetaling af indskuddene til
kontohaverne.
Det resterende beløb (svarende til 14 pct. af indskuddene) skulle
af banken investeres i aktiemarkedet. Det påtænktes at anvende
futurekontrakter knyttet til KFX-indekset, som var Københavns
Fondsbørs' officielle indeks sammensat af de 19 største og mest
omsatte danske aktier. Køb af futurekontrakter ville svare til at
købe en buket af de 19 aktier, men krævede kun 1/10
likviditet.
Den 3-årige horisont var valgt af hensyn til investeringsteknikken,
som behøvede forholdsvis lang periode for at opnå maksimalt
afkast til indehaverne af aktieindekskontoen.
Ønskede investorerne at udtræde før
investeringsperioden udløb, kunne dette lade sig gøre mod en
rentedekort. Udtrædelsesreglerne var som følger:
Efter år 1: 90 pct. af indskuddet udbetaltes
Efter år 2: 95 pct. af indskuddet udbetaltes
Efter år 3: 100 pct. af indskuddet udbetaltes og afkastet tilskrevet
kontoen som rente.
Svar:
Da anmodningen ikke angik en bestemt skatteyder, men var stillet af banken
på vegne af de kommende investorer, måtte Ligningsrådet
afvise at give bindende forhåndsbesked om de stillede
spørgsmål.
Ligningsrådet udtalte dog følgende vejledende om de rejste
spørgsmål:
Ligningsrådet fandt, at de indskudte beløb og disses
placeringer rettelig burde opdeles i to transaktioner. Opdelingen skulle ske
med udgangspunkt i de placeringer af midlerne, som projektet forudsatte.
Den del af indskuddene (86 pct.), som banken placerede til en fast
forrentning, som efter 3 år muliggjorde udbetaling af 100 pct. af det
samlede indskud, fandt Ligningsrådet måtte anses som en fordring
mod banken. Fordringen fik over 3-års-perioden en tilvækst
på 16,28 pct. Dette beløb kunne ikke anerkendes som
værende en rente. Der blev herved henset til, at der kun skete
rentetilskrivning een gang, nemlig ved ophævelse af kontoen. Der blev
endvidere henset til, at der ikke var tale om sædvanlig renteberegning
ved førtidig udtræden. I disse tilfælde skete
ophævelsen med et nedslag i det investerede beløb. Nedslaget var
afhængigt af, hvornår udtræden skete. Valgte investorerne
førtidig udtræden, måtte de altså acceptere et tab
på deres investeringer.
Ligningsrådet var herefter af den opfattelse, at tilvæksten
(16,28 pct.) var en kursgevinst. Da fordringen ikke var rentebærende,
opfyldte den ikke mindsterentekravet. Der var derfor tale om en sortstemplet
fordring.
For personer ville kursgevinsten være skattepligtig. Opstod der som
følge af førtidig udtræden kurstab på fordringen
mod banken, ville kurstabet ikke være fradragsberettiget, jf. i det
hele kursgevinstlovens § 7.
Selskaber m.v. samt næringsdrivende personer og dødsboer
skulle medregne såvel kursgevinst som kurstab til deres
indkomstopgørelse, jf. kursgevinstlovens §§ 2 og 3.
Med hensyn til periodiseringsspørgsmålet anførtes, at
kursgevinsten (kurstabet) skulle medregnes til indkomsten efter
realisationssprincippet, jf. kursgevinstlovens § 8. Hvis nogle af
investorerne havde fået tilladelse til anvendelse af lagerprincip,
skulle dette princip også anvendes for omhandlede investering.
Den anden del af indskuddene (14 pct.) placeredes i futurekontrakter af
banken på vegne investorerne. Ligningsrådet fandt, at den andel
af avancer og tab på kontrakterne, som fordeltes på de enkelte
investorer for hver enkelt transaktion, skulle beskattes på
præcis samme måde, som hvis investorerne havde foretaget de
pågældende transaktioner alene. Der henvistes til
skatteministerens svar i TfS 1992, 2.
Investorerne var herefter omfattet af kursgevinstlovens § 8 C og skulle
som følge heraf opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet
efter lovens § 8 E. Opmærksomheden henledtes endvidere på §§ 8 F
og 8 G.
Med hensyn til denne del af indskuddene (14 pct.) havde investorerne
ligeledes mulighed for at udtræde før 3-års-periodens
udløb mod et nedslag i det indskudte beløb. Der var reelt tale
om, at investorer indrømmedes en salgsret til at afstå deres
andel af futurekontrakterne til et på forhånd fastsat
beløb. Denne salgsret var ligeledes omfattet af kursgevinstlovens § 8
C og skulle behandles som ovenfor nævnt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kursgevinst – finansiel kontrakt - tabsfradragsbegrænsninger Retsinformation · 18. juli 2008
- Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri - Valutakursgevinst Retsinformation · 23. november 2017
- Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri Retsinformation · 19. oktober 2016
- Nedskrivning af gæld - koncerninterne overdragelser af fordringer - værdiansættelser Retsinformation · 11. juli 2020
- Kursgevinst Retsinformation · 8. juni 2000
- SKAT har foretaget underskudsbegrænsning som følge af gældseftergivelse Landsskatteretten · 17. februar 2023
Lignende dokumenter
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1992 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1996 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1997 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1991 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008
- PERSONBESKATNING 1995 AFSNIT AD - KAPITALINDKOMST Retsinformation · 5. februar 2008