Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 1.540 afgørelser
Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2
- § 4 299
- § 25 280
- § 17 271
- § 26 265
- § 1 231
- § 14 223
- § 29 208
- § 23 169
- § 6 166
- § 21 155
- § 32 130
- § 33 121
- § 24 120
- § 3 116
- § 20 115
De nyeste afgørelser
- Virksomhedsomdannelse ikke skattefri Retsinformation · 18. november 2026
- Grænseoverskridende lodret fusion med fransk moderselskab - fusionsdato - fremførsel af underskud - værdiansættelse af varemærkerettigheder Retsinformation · 18. november 2026
- Skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelse i fremmed valuta – Fradrag for låneomkostninger efter indfrielse af gæld i fremmed valuta Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag i klagerens kapitalindkomst med 279.000 kr. for indkomståret 2022 Landsskatteretten · 5. november 2026
- Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om at få genoptaget og ændret skatteansættelserne for indkomstårene forud for indkomståret 2018 Landsskatteretten · 14. oktober 2026
- Kursgevinst ved omlægning af lån fra GBP til danske kroner – Kursgevinst ved afdrag, ejendommens salgssum – Kursgevinst ved afdrag, Top Up-betaling m.fl. Landsskatteretten · 24. september 2026
- Sag om hvorledes Sagsøgers fortjeneste og tab skal opgøres ved køb og salg af kryptovaluta Domsdatabasen · 15. september 2026
- Vedtægtsændring - overdragelse af aktier med succession – pengetankreglen – aktiv udlejning af ejendomme Retsinformation · 11. september 2026
- Handelsværdi ved overdragelse af [adresse1] [by1] til klagerens søn Landsskatteretten · 7. september 2026
- Tab på fordring på [virksomhed1] AB Landsskatteretten · 7. september 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer,
gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven)1)
Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af gevinst
og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 5. august 1999,
med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 959 af 20.
december 1999 og § 2 i lov nr. 348 af 17. maj 2000.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1. Denne lov omfatter
1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af
pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,
2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og
3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om
køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder
for det underliggende aktiv.
Stk. 2.
Fordringer og gæld i danske kroner betragtes
efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis
hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller
flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som
fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis
restgælden reguleres i forhold til danske kroner.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer
og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast
ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.
statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes
Læs alt
efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse
af visse ejerlejligheder m.v.
Stk. 4.
Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på
konvertible obligationer og præmieobligationer.
Kapitel 2
Selskaber m.v.
§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er
skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab
på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler,
der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer
§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og
5.
§ 4. Tab på fordringer på
koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede
tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne.
Stk. 2.
Ved koncernforbundne selskaber forstås
1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved
fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,
2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved
fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller
indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,
3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.
af aktiekapitalen i hvert selskab, eller
4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller
på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere
end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.
Aktionærer som nævnt i
aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, anses ved
bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme
aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer,
som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med
erhvervet sikkerhed i aktier.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt
fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og
andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været
sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af
sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab
på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede
fordringer.
Stk. 4.
Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på
rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved
opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har
været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter
ophør af sambeskatning.
Stk. 5.
Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for
skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,
såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på
kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af
tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af
erhvervsvirksomheder.
§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages,
såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på
fordringen omfattet af denne lov som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.
Gæld
§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og
24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord
m.v.
§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller
restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig
med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter
§ 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og
gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i
det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved
indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 2.
Tab på gæld kan ikke fradrages,
såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den
pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,
der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
§ 8.2)
Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf.
§ 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter
§ 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke kan fradrage det
tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved
eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,
stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,
stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke ville kunne fradrage
det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til
Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art
ikke er fradragsberettiget.
Realkreditinstitutter m.v.
§ 9.3)
Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til realkreditloven,
Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer
af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal
medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige
regler bortset fra § 7, stk. 2, jf. dog § 10.
§ 10.3) Realkreditinstitutter, der er
godkendt i henhold til realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i § 9 ikke
medregne gevinst og tab på følgende fordringer og gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af
realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte
værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet
inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på
de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem
indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre
tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og
de dertil hørende udtrækninger,
2) indekslån og indeksobligationer,
3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter
§ 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter,
jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,
4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs
Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991,
kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs
Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og
ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til
tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk
Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for
gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er
eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk
Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet,
at refinansiering skal finde sted som kontantlån,
5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5.
november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8.
juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om
midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr.
261 af 8. juni 1978,
6)3) kontantlån i danske kroner og de dertil svarende
obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af realkreditinstitutter
godkendt i henhold til realkreditloven eller Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark.
Stk. 2.
Den del af rentebetalingerne på
kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2,
3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den
amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.
Stk. 3.
Ved kontantlån ydet på basis af
obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som
overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge
kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor
realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til
realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende
vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller
refinansieres lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6,
på grundlag af de udstedte værdipapirer.
Stk. 5.
Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på
gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes
debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet
for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det
tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra
engagementskontoen til ejendomskontoen.
§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab
m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som
følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre
obligationerne annulleres.
Kapitel 3
Personer
§ 12. Personer, der er skattepligtige efter
kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter
dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som
omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i
kapitel 4, 5 og 7.
Fordringer og pengenæring
§ 13. Hvis personen eller dødsboet
udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på
fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog
§ 18.
Stk. 2.
Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden
for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er
indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en
sådan fordring.
Andre fordringer
§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages,
jf. dog §§ 16 og 17.
Stk. 2.
Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af
§§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er
lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på
tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og
4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den
højeste tilsagte indfrielsessum.
Stk. 3.
En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes
efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når
forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse
fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og
lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny
forpligtelse.
Stk. 4.
En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2
og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten,
hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at
kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra
indfrielseskursen.
§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det
omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte
midler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1
anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen
har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det
kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med
lånoptagelse.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter
vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de
pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke
anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat
vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat
selv uden beskatning efter stk. 1.
§ 16. Gevinst og tab på fordringer i fremmed
valuta medregnes, jf. dog § 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes,
hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab,
som omfattes af § 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab
på regreskrav erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab
på fordringer på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller
har haft en indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, eller tab på fordringer på den
skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre
samt børn og børnebørn og disses ægtefæller
eller dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.
Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4.
pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet
for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i
valutakurserne.
§ 17. For tab på fordringer, der er
erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i
øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift
af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse,
jf. dog § 18.
Tab på fordringer omfattet af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst
§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på
en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen
eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af
den skattepligtige indkomst.
Gæld og pengenæring
§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver
næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører
denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og
§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord
m.v.
Stk. 2.
Tab ved indeksregulering af hovedstol eller
restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog
kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig
med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter
§ 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og
gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i
det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved
indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.
Stk. 3.
Tab på gæld kan ikke fradrages,
såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til
værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette
gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den
pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,
der fastsættes efter § 38, jf. § 14.
Anden gæld
§ 20. Gevinst og tab på gæld skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
§§ 21-23.
§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse,
konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang,
gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen
m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af
gældseftergivelse ved akkord m.v.
§ 22. Hvis en fordring stiftes på
sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet
for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som
debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og
§ 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en
gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1.
pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde
opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem
fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb,
som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er
et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og
fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der
ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller
hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er
afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og
lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på
tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis
kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte
institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors
påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter
§ 38, jf. § 14.
Stk. 2.
Hvis en fordring stiftes på sådanne
vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har
varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal
gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer
ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring,
medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer
månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede
realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i
§ 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.
Stk. 3.
3) Gevinst, som en debitor opnår ved
ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i
danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til
realkreditloven eller en filial af et udenlandsk kreditinstitut omfattet af
realkreditlovens § 3, medregnes. Det gælder dog ikke indfrielse,
som foretages af sælger, og indfrielse, som foretages af køber i
forbindelse med overdragelse af fast ejendom, såfremt gælden
indfries eller opsiges til indfrielse i perioden fra 6 måneder
før til 6 måneder efter afståelsestidspunktet henholdsvis
anskaffelsestidspunktet og der for sælger henholdsvis køber er
tale om første indfrielse inden for det pågældende
tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse ved ejerskifte mellem
ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved ejerskifte som led i
separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke anvendelse ved en
persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v. som nævnt i
selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller fondsbeskatningslovens § 1,
hvor personen og dennes ægtefælle på grund af
aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende
indflydelse på selskabets handlemåde.
Stk. 4.
Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse,
såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet.
Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som
sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af
en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved
udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.
2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde
ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af
den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller
opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet
der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne
sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller
tidspunktet for udlevering.
§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed
valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af
§ 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst
eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16,
overstiger 1.000 kr.
Kapitel 4
Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.
§ 24. Gevinst på gæld som følge
af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes
kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld
(frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives
til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for
gevinst på gæld som følge af gældssanering.
Kapitel 5
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer
og gæld
§ 25.4)
Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det
indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres
(realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1,
samt §§ 36 og 37.
Stk. 2.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af
gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab
på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger
af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.
§ 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget
træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer
(fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og
for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er
valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter
tilladelse fra skatteministeren.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige
vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så
vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og
§ 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet
af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis
§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og
§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne
opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra
skatteministeren.
Stk. 4.
3) Realkreditinstitutter, der er godkendt i
henhold til realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Danmarks
Skibskreditfond og filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af
realkreditlovens § 3, skal anvende lagerprincippet for samtlige
fordringer og gæld. Endvidere skal selskaber m.v., der er
koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte institutter, jf.
realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende lagerprincippet for samtlige
fordringer og gæld. Institutter, der udøver virksomhed gennem
samme selskab m.v., anses i relation til realkreditlovens § 77,
stk. 2, for at udgøre ét institut.
Stk. 5.
Skatteministeren kan tillade, at en anden
opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan
tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun
ændres efter tilladelse fra skatteministeren.
§ 26. Gevinst eller tab på fordringer
opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og
afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien
på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør
at have erhvervet fordringen for et højere beløb.
Stk. 2.
Ved afståelse af obligationer, som er
registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.
Stk. 3.
Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed
valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og
erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige
anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for
gæld i fremmed valuta.
Stk. 4.
Gevinst eller tab på gæld opgøres
som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af
gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker
indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til
forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af
anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.
Stk. 5.
Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller
stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i
§ 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved
ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet
finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af
gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.
§ 27.3) Realkreditinstitutter, der er
godkendt i henhold til realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i
Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske
kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal
værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets
udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan
indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog
ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens
indfrielseskurs.
Stk. 2.
Ved refinansiering eller hel eller delvis indfrielse
af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets
gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved
indkomstårets udløb værdiansættes til gældens
indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker
annullation.
§ 28.5)
Selskaber, der omfattet af pensionsafkastningsbeskatningslovens
§ 1, stk. 1, skal anvende lagerprincippet, jf. § 33,
stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede
fordringer.
Stk. 2.
Ved opgørelse af gevinst og tab på
indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1
medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge
dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen.
Herudover medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal
selskaberne anvende de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige
opgørelsesprincipper.
Kapitel 6
Finansielle kontrakter
§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf.
§ 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på
terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes
efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.
Stk. 2.
Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor
afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når
afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på
området anses for at være sædvanlig.
§ 30. § 29 anvendes ikke på
1) aftaler vedrørende fast ejendom,
2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af
aktieavancebeskatningsloven,
3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller
indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,
4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve,
gældsbreve og andre pengefordringer,
5) aftaler om køb og salg af aktier,
6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af
værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til
sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som
valutakontrakten vedrører,
7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller
som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i
forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på
børs, og
8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele
af en virksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for
realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et
led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved
finansiering.
Stk. 3.
6) Det er en
betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun
kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en
betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og
2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet
af ligningslovens § 28.
Stk. 4.
Uanset reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder
§ 29 dog anvendelse, hvis der er indgået modgående
kontrakter eller forretninger. Er der indgået modgående
kontrakter eller forretninger i forhold til køberetter til aktier, der
er omfattet af ligningslovens § 28, finder § 29 dog kun anvendelse
for de modgående kontrakter eller forretninger, der ikke er omfattet af
ligningslovens § 28. Som modgående kontrakter eller forretninger
betragtes også modgående kontrakter eller forretninger, der er
indgået af den skattepligtiges ægtefælle eller af et
koncernforbundet selskab, jf. § 4, stk. 2, og modgående
kontrakter eller forretninger, der er indgået af et selskab m.v., hvori
den skattepligtige er hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens
§ 11, stk. 2-4, eller omvendt.
Stk. 5.
Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29
dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved
køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver
næringsvirksomhed ved finansiering.
Stk. 6.
Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af
§ 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf.
§ 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller
pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De
i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst
på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke
selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens
§ 3.
Stk. 2.
Tab på en kontrakt som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5
senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster
på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter
som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter
stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5
indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af
§ 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at
erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere
indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et
tidligere indkomstår.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter,
som er baseret på et aktieindeks.
§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan
fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og
3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret
eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den
skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab
på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig
virksomhed.
Stk. 2.
Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1.
pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakter.
Stk. 3.
Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter
stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5
indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan
fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets
nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel
ægtefælles nettogevinster i indkomståret på
kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er
samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.
Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5
indkomstår overføres til fradrag i den anden
ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke
kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det
pågældende indkomstår.
Opgørelse af gevinst og tab på
kontrakter
§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt
opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved
indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets
begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret,
opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved
indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis
kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder
reglerne i selskabsskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om
anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er
kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab
som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens
værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og
realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som
forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen.
Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for
erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til
markedsværdien på afviklingsdagen.
Stk. 2.
Skatteministeren kan i ganske særlige
tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter
realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for
denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som
led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra
virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til
væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
§ 34. Erhvervelse og afståelse af en
fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i
denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller
afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er
lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af
den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts-
eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller
afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts
handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt.
gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler
indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i
en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i
pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,
samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning,
der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.
Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.
Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i
pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en
selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en
boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse.
Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.
§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog
stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i
landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses
for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til
handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf.
selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et
selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed
stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende
i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med
indtræden af skattepligt her i landet.
Stk. 2.
Ved skattepligtens indtræden anses gæld,
der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22,
stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for
skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den
skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen
mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens
indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.
§ 37. Gevinst og tab på fordringer og
gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i denne lov betragtes som
realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører en fordring,
gæld eller kontrakt, der omfattes af skattepligt her i landet, og denne
skattepligt ophører af anden grund end den skattepligtiges død.
Når en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst
indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med ophør af
skattepligt.
Stk. 2.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter
stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34,
dog at værdien ved realisationen træder i stedet for
afståelses- eller indfrielsessummen.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer,
der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2
og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt
mindst 7 år inden for de seneste 10 år før
skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.
Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller
kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og
denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder
ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens
skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.
Stk. 4.
Skat, der er betalt til fremmed stat, til
Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse
eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den
betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet.
Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til
den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland,
gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det,
som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget
krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker
beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller
kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter
kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog
ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller
selskabet er hjemmehørende.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om
køb og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr.
5.
Stk. 6.
Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2,
og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter
omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem
ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses
for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
§ 38. Mindsterenten fastsættes for
halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2.
Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag
af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns
Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de
seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive
obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede
kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns
Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over
pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter
2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og
nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten
offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den
periode, hvori mindsterenten skal gælde.
Stk. 2.
Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3.
pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra
og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en
ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints
højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der
danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets
mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på
grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse
10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt.
Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra
og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10
børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt.
får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest
forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse
finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.
Stk. 3.
3) Mindsterenten er
21/2 pct. for indeksregulerede obligationer, der er
udstedt af realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til
realkreditloven, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks
Fiskeribank, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk
A/S samt filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af
realkreditlovens § 3. Dette gælder tillige fordringer, som er
udstedt af pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer
og fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks
Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse
af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering
efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er
udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når
skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31.
december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.
§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige
eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der
efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan
fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,
herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere
administrativ myndighed.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 40. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med
indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.
Stk. 3.
§§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1.
januar 1997, jf. dog § 43.
Stk. 4.
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og
tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter
(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som
ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i
lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§ 1-8 B og
§§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998, og
§§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.
§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som
erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved
lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog
virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der
realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår
fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som
skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt
tjenesteydelser.
Stk. 2.
Den definition af koncernforbundne selskaber, der
følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for
fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer,
der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige
drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13.
marts 1997.
Stk. 4.
§ 4, stk. 4, har virkning for tab på
rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.
Stk. 5.
§ 5 har virkning for tab, der vedrører
tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 6.
For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i
§ 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.
september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr.
386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v.,
omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på
gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte
betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var
omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i
§ 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985,
omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er
optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 7.
§ 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed
valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra
gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse
nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april
1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.
For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke
opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.
december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på
lån i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.
Stk. 8.
§ 7, stk. 2, omfatter gæld i danske
kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af
debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse
nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april
1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige
selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er
påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var
omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i
§ 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985,
omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i
danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber
m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller
investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter
eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af
fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen
om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til
gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i
danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.
Stk. 9.
For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i
§ 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer,
når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der
lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks Skibskreditfond finder
reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende
obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999.
Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra
indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil
svarende obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån
omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i stedet skal omfattes af
§ 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån og
obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved
overgang fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i
§ 9 skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og
lån, jf. § 27, pr. 1. januar i det første år, hvor
reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som værdien primo for dette
første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning fra.
Stk. 10.
Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller
senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til
§ 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for
det seneste indkomstår før ændring af
opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen
eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere
opgørelse af gevinst og tab på de pågældende
fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til
lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens
værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 14-17, som værdien primo
for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning
fra.
Stk. 11.
Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i
§ 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet
på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en
pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten
efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.
Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at
lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning på danske værfter på
baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på
de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.
Stk. 12.
Selskaber m.v, som efter tidligere gældende
regler har fået tilladelse til at anvende en anden
opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne
tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v., der er omfattet
af § 25, stk. 4, eller § 28.
Stk. 13.
Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og
tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i
§ 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder
værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter
§ 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er
tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet
ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke
anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige
gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige
værdi ved udgangen af indkomståret 1997 i stedet for
værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 14.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber
m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved
anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v.
med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1998.
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber
m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved
lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved
lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.
ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne
i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte
værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt
indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige
fordringer under ét.
Stk. 16.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget
før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte
betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december
1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse
næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i
§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december
1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt.
nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis
værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved
begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december
1986.
Stk. 17.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der
ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før
gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af
reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien
pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i
de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen
henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte
værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien
pr. 31. december 1986.
Stk. 18.
7) Selskaber som
nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender
opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i
realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på
fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor
realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget
efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35, stk. 4, nr. 3, skal
samme realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.
Stk. 19.7)
Et selskab som nævnt i § 28,
der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for
indkomståret 2002 skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af
gevinst og tab på fastforrentede fordringer, medtager
ultimoværdien for indkomståret 2001 som primoværdi for
indkomståret 2002. Ultimoværdien for indkomståret 2001
opgøres efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder
for selskabet for indkomståret 2001. En eventuel resterende saldo ved
udgangen for indkomståret 2001 medregnes i den skattepligtige indkomst
for indkomståret 2002.
§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2.
oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med
eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.
Stk. 2.
§ 16, 3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav,
som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den
27. juni 1992 eller senere.
Stk. 3.
§ 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer,
der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er
erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves
på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni
1992 eller senere.
Stk. 4.
§ 18 har virkning for tab, der vedrører
tiden efter den 30. november 1994.
Stk. 5.
§ 19, stk. 2, har virkning for tab, der
konstateres i indkomståret 1998 eller senere.
Stk. 6.
§ 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der
er stiftet før den 11. december 1985.
Stk. 7.
§ 22, stk. 2, har virkning for gæld,
der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det
gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december
1985.
Stk. 8.
§ 22, stk. 3, har virkning for
kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1.
januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996
eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere,
dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første
debitor den 27. juni 1993 eller senere.
Stk. 9.
Personer og dødsboer, som for
indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende
ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste
indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som
henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi
for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de
pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra
realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens
anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog
stk. 11-15, som værdien primo for det første
indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.
Stk. 10.
Personer og dødsboer, der efter tidligere
gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden
opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen
af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne
tilladelse.
Stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet
henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og
dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens
§ 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1,
stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved
anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret
1998 eller værdien pr. 31. december 1997.
Stk. 12.
Ved opgørelsen af gevinst på fordringer,
der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16.
juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er
næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i
§ 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien
den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer
under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse
og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene
anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller
senere.
Stk. 13.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning
til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal
træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under
ét.
Stk. 14.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer
og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende,
ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for
anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af
indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
Stk. 15.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på
fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis
påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til
erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved
anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for
anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens
påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret
1986 eller værdien pr. 31. december 1985.
§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der
erhverves den 1. juli 1991 eller senere.
Stk. 2.
For finansielle kontrakter, der var omfattet af
§ 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli
1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i
§ 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december
1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for
værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger
til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets
værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne
er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som
anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere
opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende
aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 3.
Tab på finansielle kontrakter, der er
konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til
indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er
angivet i denne lov.
Stk. 4.
Skattepligtige, som efter de hidtil gældende
regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i
stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på
kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i
§ 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan
vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende
realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i
tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner
med en pålydende rente, som er lig med eller højere end
mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering
heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at
lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning
vedrørende skibsbygning på danske værfter på
baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at
Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på
de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.
Stk. 5.
Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller
senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende
kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første
indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.
§ 44. Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 16. august
2000
Ole Stavad
/Lise Bo Nielsen
Officielle noter
1) Denne lovbekendtgørelse
indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret
1999-2000. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det
omfang, de skønnes at have betydning.
2) Bestemmelsen i § 8 i den her
anførte affattelse har virkning fra og med indkomståret 2000,
jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af 26. juni 1998. For selskaber, der
anvender reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med
indkomståret 1999, har loven virkning fra og med indkomståret
1999, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 430 af 26. juni 1998.
3) Bestemmelserne i § 9, § 10,
stk. 1, 1.pkt., § 10 stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 3,
1.pkt., § 25, stk. 4, 1.pkt., § 27,stk. 1, 1.pkt., og
§ 38, stk. 3, 1.pkt., har i de her anførte affattelser
virkning fra den 1. juli 2000, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 348 af
17. maj 2000.
4) Ved lov nr. 911 af 16. december 1998
blev der indsat et nyt stk. 6 i § 25, som omhandler fradrag for
hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.v.
Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af skatteministeren, jf.
§ 4, stk. 1, i lov nr. 911 af 16. december 1998. Loven er endnu
ikke trådt i kraft.
5) Bestemmelsen i § 28, stk. 1,
har i den her anførte affattelse virkning fra og med
indkomståret 2002, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 959 af 20.
december 1999. Den træder dog i kraft den 21. december 1999.
6) Bestemmelserne i § 30,
stk. 3, 1. pkt., som affattet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 283 af 12.
maj 1999, har virkning for kontrakter og aftaler, der er indgået i
indkomståret 1998 eller senere, og reglerne i § 30, stk. 3,
3. pkt., som affattet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 283 af 12. maj 1999, har
virkning for køberetter til aktier omfattet af ligningslovens
§ 28, der er erhvervet i indkomståret 1998 eller senere, jf.
§ 7, stk. 3, 2. og 3. pkt., i lov nr. 283 af 12. maj 1999.
7) Bestemmelsen i
§ 41, stk. 18 og 19, har i den her anførte affattelse
virkning fra og med indkomståret 2000, jf. § 5, stk. 1, i lov
nr. 959 af 20. december 1999.120
Lignende dokumenter
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, samt om behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelse Domsdatabasen · 30. juni 2025
- Sag om skattemæssig behandling af aktier, som sagsøgte har købt, samt skattemæssig behandling af præmier, som knytter sig til en option, der blev aftalt ved aktieoverdragelsen Domsdatabasen · 30. juni 2025
- Bindende svar - Banklån med renteloft - gæld - renteudgifter Retsinformation · 4. juni 2016
- Kryptovaluta - indskudskonto - tracker certifikat Retsinformation · 6. oktober 2021
- Låneaftale USDC stablecoins kryptovaluta Ethereum, ej realisation, fradrag renteudgifter og gebyrer, ej pengefordring, lån til eje, modregning i nettogevinst ved låneaftale Retsinformation · 21. januar 2025
- 1990 LSF 5 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD (KURSGEVINSTLOVEN) OG FORSKELLIGE ANDRE SKATTELOVE (FINANSIELLE KONTRAKTER SAMT FORDRINGER OG GÆLD) Retsinformation · 8. oktober 1990