Rekonstruktion af datterselskab
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rekonstruktion af datterselskab
- Rekonstruktion af datterselskab,
- under-tabsbegrænsning
Spørgsmål:
1. Vil moderselskabet A/S A's eftergivelse af en fordring (pr. 1.
september 1993 på 4.033.510 kr.) på datterselskabet A UK Ltd
blive anset for omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3 om frivillig
akkord?
2. Vil moderselskabets samme eftergivelse af fordringen være
omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2?
Svar:
1. Ja.
2. Ja, se nærmere sagsfremstilling og begrundelse.
Sagsfremstilling og begrundelse:
A/S A overtog den 1. september 1991 hele aktiekapitalen i A UK Ltd, og
selskaberne har fra denne dato været sambeskattet. Selskaberne har
regnskabsår 1. september - 31.august.
I de to seneste regnskabsår, hvor selskaberne har været
sambeskattet, har resultatopgørelsen for datterselskabet vist store
underskud. Egenkapitalen var pr. 1. september 1993 negativ med 415.459 GBP
(4.280.847 kr.), som bestod af aktiekapital på 5.000 GBP (51.520 kr.)
og overført negativt resultat på 420.459 GBP (4.332.367 kr.).
A/S A har som følge af datterselskabets økonomiske situation
gennem de seneste år leveret varer til datterselskabet uden at have
opnået betaling herfor. Pr. 1. september 1993 var gælden
således til moderselskabet på 658.275 GBP (6.782.880 kr.).
Datterselskabets underskud var desuden finansieret ved banklån og
debitorfinansiering, begge dele med moderselskabet som kautionist.
Moderselskabets andel af den samlede gæld inkl.
kautionsforpligtelser udgør herefter 10.100.964 kr. af i alt
Læs alt
10.610.358 kr. eller 95 pct.
Moderselskabet vurderer fordringen 6.782.880 kr. til en værdi af
2.501.953 kr., idet datterselskabets samlede gæld til andre kreditorer
udgjorde 371.467 GBP (3.827.558 kr.), medens aktiverne udgjorde i alt 614.283
GBP (6.329.511 kr.).
Moderselskabets eftergivelse af fordringen sker som led i en
rekonstruktion af datterselskabet.Det gøres gældende, at
datterselskabets gevinst ved nedskrivning af gælden er omfattet af
kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2, fordi, at moderselskabet ikke har fradrag
for tab ved eftergivelse af gælden og samtidig med, at gælden
ikke kan nedskrives til et beløb lavere end fordringens værdi.
Ligeledes er man af den opfattelse, at gældseftergivelsen ikke falder
ind under ligningslovens § 15, stk. 3.
Den kommunale skatteforvaltning har udtalt, at som følge af at
gælden til moderselskabet udgør 64 pct. af datterselskabets
samlede gæld, må den beskrevne gældseftergivelse anses for
at være omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3, hvorfor der skal ske
underskudsbegrænsning efter denne regel.
Skatteforvaltningen finder videre, at gældseftergivelsen umiddelbart
må anses for at være omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1
og 2, idet der er tale om koncernforbundne selskaber ifølge stk. 3.
Forholdet er ikke omfattet af kursgevinstlovens § 6 B, stk. 4, allerede af
den grund, at selskaberne har været sambeskattede siden 1. september
1991.
Med hensyn til spørgsmålet om datterselskabets gæld
nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for
moderselskabet, finder forvaltningen, at dette ikke umiddelbart kan besvares,
idet der i datterselskabets aktiver indgår en ejendom i England. I
denne forbindelse må det vurderes, om ejendommens værdi svarer
til den regnskabsmæssige værdi, der indgår i de opgjorte
aktiver.
Told- og skatteregionen skal anføre, at det er en
forudsætning for, at en gældseftergivelse vil være omfattet
af ligningslovens § 15, stk. 3, og dermed begrænse
underskudsfremførslen, at der er tale om en gældseftergivelse,
der indgår som en del af en samlet ordning af skyldnerens
gældsforhold. En enkeltstående gældseftergivelse er derfor
ikke omfattet af loven. På baggrund af de foreliggende oplysninger er
regionen enig med skatteforvaltningen i, at der er tale om en frivillig
akkord omfattet af ligningslovens § 15, stk. 3. Det bemærkes, at en
akkord med en hovedkreditor kan blive betragtet som en samlet ordning med
kreditorerne, jf. bemærkningerne til lovforslaget.
Da der er tale om koncernforbundne selskaber, er told- og skatteregionen
enig i, at værnsreglen i kursgevinstlovens § 6 B gælder. Dette
medfører, at der ikke vil kunne ske fradrag for tab på
fordringen, ligesom der ikke skal ske beskatning af gevinst på
gælden, medmindre fordringen nedskrives til en lavere værdi end
dennes værdi for kreditor på gældseftergivelsestidspunktet,
jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk.1 og 2. En forudsætning herfor er som
omtalt af skatteforvaltningen, at værdien af ejendommen i England
svarer til den regnskabsmæssige værdi, hvilket der ikke er taget
stilling til ved besvarelsen.
Ligningsrådet er enig i det af skatteforvaltningen og told- og
skatteregionen anførte.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Moderselskab efterg. af fordring Retsinformation · 28. september 2000
- Tilførsel/kapital, gældseftergivelse Retsinformation · 25. september 2000
- Rekonstruktion af selskabskapital Retsinformation · 13. september 2000
- Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Begrænsning af underskudsfremførsel Retsinformation · 27. oktober 2003
Lignende dokumenter
- Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri Retsinformation · 19. oktober 2016
- Gældseftergivelse - tilskud Retsinformation · 22. juli 2008
- Skattefrit afkald på regresfordring Retsinformation · 22. marts 2017
- Afkald på regresfordring. Gældseftergivelse. Underskudsbegrænsning Retsinformation · 15. marts 2018
- Gældseftergivelse - ikke skattepligt eller underskudsbegrænsning Retsinformation · 11. december 2019
- Gældseftergivelse - moder/datterselskab.(* 1) Retsinformation · 25. september 1997