Rekonstruktion af selskabskapital
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Rekonstruktion af selskabskapital
Rekonstruktion af selskabskapital
gældseftergivelse
konvertering af gæld til aktier
frivillig akkord
M Holding A/S påtænkte en rekonstruktion af dets helejede
sambeskattede datterselskab D A/S, som siden start af virksomhed med
opdræt af fisk havde været underskudsgivende.
Underskuddet var finansieret af moderselskab, såvel som af kort- og
langfristet bankgæld. Pr. 31/7 1991 havde D A/S en underskudssaldo
på 9.380.509 kr. og en negativ egenkapital på 8.880.509 kr.
Erhvervelsen af den omhandlede virksomhed var i sin tid sket ud fra den
forudsætning, at investeringen i tekniske installationer måtte
udgøre ca. to mio. kr., og at der skulle produceres ca. 150 ton fisk
årligt til en kilopris på ca. 62 kr.
Det tekniske anlæg for vandrensning, vandudskiftning m.v. viste sig
imidlertid at være for primitivt til at opnå den budgetterede
årsproduktion. Nye beregninger viste, at en opgradering af det tekniske
anlæg for ca. 10 mio. kr. ville give sikkerhed for en
årsproduktion på 250 ton. Det indgik i økonomiberegningen,
at EF og Fiskeriministeriet ville bevilge tilskud på i alt ca. 3 mio.
kr.
Den nuværende situation var imidlertid således, at kiloprisen
var faldet til ca. 55 kr., og at fiskenes vækst havde vist sig
utilfredsstillende.
Selv om disse resultater på 'bundlinien' var utilfredsstillende,
ansås fortsat drift ifølge forespørgeren alligevel som en
bedre løsning end en egentlig afvikling, hvilket blev
understøttet af budgettet for 1991/92, sammenholdt bl.a. med, at de
tekniske anlægsaktiver ikke kunne antages at have nogen
Læs alt
realisationsværdi i tilfælde af en afvikling af virksomheden.
Ifølge kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, medregnes gevinst på
gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning
mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse
af skyldnerens gæld (frivillig akkord) ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang,
gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens
værdi for kreditor på tidspunktet for
gældseftergivelsen.
Ifølge kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, kan skattepligtige omfattet
af § 2 ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne
selskaber.
Efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2, skal skattepligtige omfattet af § 2
ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved
indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan
fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke
ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et
lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen.
Ifølge ligningslovens § 15, stk. 2, nedsættes uudnyttede
fradragsberettigede underskud for det pågældende og tidligere
indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, hvis
en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord.
Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens
indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for
gældsforpligtelser.
Ligningslovens § 15, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på
aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om
bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig
akkord), jf. lovens § 15, stk. 3.
Idet Ligningsrådet ikke på grundlag af de forelagte
regnskabsoplysninger og budget havde mulighed for en konkret stillingtagen
til kursværdien af moderselskabets omhandlede fordring på ca. 10
mio. kr. pr. 31/7 1992, lagde Ligningsrådet dog til grund for
besvarelsen, at værdien måtte antages at ligge væsentligt
under pari.
Under hensyn bl.a. til, at moderselskabets fordring på
datterselskabet i det foreliggende tilfælde repræsenterede en
fordring på over 50 pct. af kreditormassen, fandt Ligningsrådet,
at den påtænkte gældseftergivelse kunne anses som en
frivillig akkord med en hovedkreditor, jf. ligningslovens § 15, stk. 3,
således at der skulle ske regulering af selskabets underskud efter
ligningslovens § 15, stk. 2. Såfremt gælden blev nedskrevet til
et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på
tidspunktet for gældseftergivelsen, fandt Ligningsrådet, at denne
fordel skulle beskattes som et tilskud, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2,
2. punktum.
Hvad angik spørgsmål 2, fandt Ligningsrådet i
tilslutning til besvarelsen af spørgsmål 1, at der skulle ske
regulering af selskabets underskud i overensstemmelse med bestemmelserne i
ligningslovens § 15, stk. 3, jf. stk. 2, i det omfang kursværdien af de
modtagne aktier på konverteringstidspunktet lå under den
nominelle værdi af moderselskabets fordring.
Ligningsrådet tilføjede, at spørgsmålet, om hvor
vidt der forelå en frivillig akkord, skulle afgøres
uafhængigt af, hvilke af de to anførte
rekonstruktionsløsninger der blev valgt.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Gældskonvertering Retsinformation · 1. marts 2000
- Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Begrænsning af underskudsfremførsel Retsinformation · 27. oktober 2003
- Akkordering af gæld - samlet ordning - fremførsel af kildeartsbegrænset tab efter et eventuelt ejerskifte Retsinformation · 9. juni 2018
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 12. august 2003
- Moderselskab efterg. af fordring Retsinformation · 28. september 2000
- Rekonstruktion af datterselskab Retsinformation · 4. oktober 2000
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse af 24. september 2003 vedrørende fordring indfriet af datterselskab. Retsinformation · 16. februar 2004
- Moderselskab efterg. af fordring Retsinformation · 28. september 2000
- Landsskatteretskendelse af 31. marts 2003 vedr. Begrænsning af underskudsfremførsel Retsinformation · 27. oktober 2003
- Skattefrit afkald på regresfordring Retsinformation · 22. marts 2017
- PERSONBESKATNING 1994 AFSNIT EL - KONKURS, AKKORD OG GÆLDSSANERING M.V. Retsinformation · 5. februar 2008
- Gældseftergivelse - Koncernforbundne selskaber - Skattefri - Valutakursgevinst Retsinformation · 23. november 2017