Spring til indhold

Retsinformation

Rekonstruktion af selskabskapital

KEN nr 26228 af 31/03/1992Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet13. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Rekonstruktion af selskabskapital

Rekonstruktion af selskabskapital

gældseftergivelse

konvertering af gæld til aktier

frivillig akkord

M Holding A/S påtænkte en rekonstruktion af dets helejede

sambeskattede datterselskab D A/S, som siden start af virksomhed med

opdræt af fisk havde været underskudsgivende.

Underskuddet var finansieret af moderselskab, såvel som af kort- og

langfristet bankgæld. Pr. 31/7 1991 havde D A/S en underskudssaldo

på 9.380.509 kr. og en negativ egenkapital på 8.880.509 kr.

Erhvervelsen af den omhandlede virksomhed var i sin tid sket ud fra den

forudsætning, at investeringen i tekniske installationer måtte

udgøre ca. to mio. kr., og at der skulle produceres ca. 150 ton fisk

årligt til en kilopris på ca. 62 kr.

Det tekniske anlæg for vandrensning, vandudskiftning m.v. viste sig

imidlertid at være for primitivt til at opnå den budgetterede

årsproduktion. Nye beregninger viste, at en opgradering af det tekniske

anlæg for ca. 10 mio. kr. ville give sikkerhed for en

årsproduktion på 250 ton. Det indgik i økonomiberegningen,

at EF og Fiskeriministeriet ville bevilge tilskud på i alt ca. 3 mio.

kr.

Den nuværende situation var imidlertid således, at kiloprisen

var faldet til ca. 55 kr., og at fiskenes vækst havde vist sig

utilfredsstillende.

Selv om disse resultater på 'bundlinien' var utilfredsstillende,

ansås fortsat drift ifølge forespørgeren alligevel som en

bedre løsning end en egentlig afvikling, hvilket blev

understøttet af budgettet for 1991/92, sammenholdt bl.a. med, at de

tekniske anlægsaktiver ikke kunne antages at have nogen

Læs alt

realisationsværdi i tilfælde af en afvikling af virksomheden.

Ifølge kursgevinstlovens § 6 A, stk. 1, medregnes gevinst på

gæld som følge af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning

mellem en skyldner og dennes kreditorer om bortfald eller nedsættelse

af skyldnerens gæld (frivillig akkord) ikke ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang,

gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for

gældseftergivelsen.

Ifølge kursgevinstlovens § 6 B, stk. 1, kan skattepligtige omfattet

af § 2 ikke fradrage tab på fordringer på koncernforbundne

selskaber.

Efter kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2, skal skattepligtige omfattet af § 2

ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ved

indkomstopgørelsen, såfremt kreditor efter stk. 1 ikke kan

fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke

ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et

lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på

tidspunktet for gældseftergivelsen.

Ifølge ligningslovens § 15, stk. 2, nedsættes uudnyttede

fradragsberettigede underskud for det pågældende og tidligere

indkomstår med det beløb, hvormed gælden er nedsat, hvis

en skattepligtig i et indkomstår opnår en tvangsakkord.

Nedsættelsesbeløbet formindskes med den del af skyldnerens

indkomst, der hidrører fra hans frigørelse for

gældsforpligtelser.

Ligningslovens § 15, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på

aftaler om en samlet ordning mellem en skyldner og dennes kreditorer om

bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld (frivillig

akkord), jf. lovens § 15, stk. 3.

Idet Ligningsrådet ikke på grundlag af de forelagte

regnskabsoplysninger og budget havde mulighed for en konkret stillingtagen

til kursværdien af moderselskabets omhandlede fordring på ca. 10

mio. kr. pr. 31/7 1992, lagde Ligningsrådet dog til grund for

besvarelsen, at værdien måtte antages at ligge væsentligt

under pari.

Under hensyn bl.a. til, at moderselskabets fordring på

datterselskabet i det foreliggende tilfælde repræsenterede en

fordring på over 50 pct. af kreditormassen, fandt Ligningsrådet,

at den påtænkte gældseftergivelse kunne anses som en

frivillig akkord med en hovedkreditor, jf. ligningslovens § 15, stk. 3,

således at der skulle ske regulering af selskabets underskud efter

ligningslovens § 15, stk. 2. Såfremt gælden blev nedskrevet til

et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på

tidspunktet for gældseftergivelsen, fandt Ligningsrådet, at denne

fordel skulle beskattes som et tilskud, jf. kursgevinstlovens § 6 B, stk. 2,

2. punktum.

Hvad angik spørgsmål 2, fandt Ligningsrådet i

tilslutning til besvarelsen af spørgsmål 1, at der skulle ske

regulering af selskabets underskud i overensstemmelse med bestemmelserne i

ligningslovens § 15, stk. 3, jf. stk. 2, i det omfang kursværdien af de

modtagne aktier på konverteringstidspunktet lå under den

nominelle værdi af moderselskabets fordring.

Ligningsrådet tilføjede, at spørgsmålet, om hvor

vidt der forelå en frivillig akkord, skulle afgøres

uafhængigt af, hvilke af de to anførte

rekonstruktionsløsninger der blev valgt.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter