Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse

KEN nr 9428 af 15/11/2001Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet12. august 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse

A A/S klager for indkomståret 1996 over, at den stedlige

skattemyndighed ikke har godkendt negativ skattepligtig indkomst fra tysk

datterselskab fradragsberettiget i den danske sambeskatningsindkomst.

Det fremgår af sagen, at der for indkomståret 1996 er

etableret dansk sambeskatning mellem A A/S og 10 danske datterselskaber, samt

det tyske datterselskab B GmbH.

Den selvangivne sambeskatningsindkomst udgør - 51.319.000

kr., der kan fordeles således på henholdsvis over- og underskudsgivende

selskaber:

Overskudsgivende selskaber i alt

50.800

t.kr .

Underskudsgivende selskaber i alt

-102.119

t.kr .

-51.319

t.kr .

Af det samlede underskud udgør B

GmbH’s

skattepligtige underskud 32.929

t.kr .

Det fremgår af B

GmbH´s

årsregnskab for 1996 samt af de tyske selvangivelser for henholdsvis

Gewerbesteuer

og

Körperschaftsteuer

,

at B GmbH er sambeskattet med selskaberne C GmbH

Læs alt

og

D

GmbH.

Ifølge det tyske regnskab for 1996 udgjorde B

GmbH´s

resultat før skat 3.596.877 DM. Heraf udgjorde

indtægterne fra datterselskaber 7.604.124 DM. Resultatet af B GmbH ekskl.

indtægter fra datterselskaber er således negativt.

Det samlede resultat før skat på 3.596.877 DM er overført

til de tyske selvangivelser.

Selskabets revisorer har oplyst, at B GmbH var undergivet

tvunget sambeskatning med de tyske datterselskaber C og D i relation til

Gewerbesteuer

(kommunal selskabsskat).

Efter de tyske skatteregler er der tvungen sambeskatning,

når følgende 3 betingelser er opfyldt:

Finansiel integritet:

Når moderselskaber ejer aktierne i datterselskabet.

Økonomisk integritet:

Datter- og moderselskab har samme aktivitet (driver samme

type virksomhed).

Organisatorisk integritet:

Moderselskabet har indflydelse på ledelsen i

datterselskabet.

Disse betingelser er opfyldt.

Det fremgår endvidere af sagen, at

Ligningsrådet

har givet tilladelse til, at to af de tyske datterselskaber, der tidligere er

udtrådt af den danske sambeskatning, genindtræder i denne med virkning for

indkomståret 1998.

Den lokale skattemyndighed har i den danske

sambeskatningsindkomst nægtet fradrag for den negative skattepligtige

indkomst

på 32.929.000 kr. fra B GmbH. Som begrundelse har skattemyndigheden bl.a.

anført, at ligningslovens § 5 G, 2. pkt., omfatter den situation, hvor kun

nogle af en koncerns udenlandske datterselskaber er omfattet af en dansk

sambeskatning,

mens flere af den udenlandske selskaber i det samme land er undergivet en

lokal

sambeskatning.

Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for A A/S

fratrækkes underskuddet af B GmbH. Underskuddet udnyttes samtidig i en tysk

sambeskatning mellem B GmbH og 2 af dette selskabs datterselskaber. Da

underskuddet således udnyttes såvel i dansk som tysk sambeskatning, er

forholdet omfattet af ligningslovens § 5 G. Der kan således ikke opnås

fradrag

for underskuddet i B GmbH

ved opgørelsen

af den danske sambeskatningsindkomst, jf. ligningslovens § 5 G.

Ligeledes er det bl.a. anført, at det er uden betydning ved

anvendelsen

af ligningslovens § 5 G om

den tyske sambeskatning omfatter samtlige tyske skatter eller kun en del

heraf.

Efter ordlyden af ligningslovens § 5 G gives der ikke mulighed for kun at

nægte

fradrag for en forholdsmæssig andel af underskuddet i B GmbH.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er

fradrag for den negative skattepligtige indkomst fra B GmbH. A A/S ejer en

tysk

koncern, hvor B GmbH er moderselskab. Efter tyske skatteregler foreligger der

en ”tvungen” sambeskatning i relation til

Gewerbessteuer

(kommunalskat), idet moderselskabet opfylder kravene om at være finansielt,

økonomisk og organisatorisk ansvarlig for datterselskaberne. Der forekommer

ikke en tysk sambeskatning vedrørende selskabsskat. I den foreliggende

situation har den tyske koncern ingen mulighed for at undgå en tysk

sambeskatning vedrørende

Gewerbessteuer

, og det

forekommer uberettiget, at et dansk selskab skal påtvinges en ugunstig

skattemæssig

behandling i Danmark, når selskabet ikke har mulighed for at fravige de

udenlandske skatteregler, medmindre man foretager ændringer i

koncernopbygningen.

Endvidere er det bl.a. anført, at da den tyske sambeskatning

kun vedrører

Gewerbessteuer

, er den skattemæssige

effekt heraf i tyskland af begrænset karakter, idet skattefordelen kun udgør

en

effektiv skattebesparelse på 10 %, hvilket er betydeligt lavere end den

skattebesparelse, man ville have opnået i Danmark.

Klagerens repræsentanter har som principal begrundelse for

deres opfattelse bl.a. anført, at B GMBH ikke er omfattet af bestemmelsen i

ligningslovens § 5G. Det fremgår af lovens ord, at det er skattepligtige, der

bl.a. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, der kan rammes af

bestemmelsen.

B GMBH er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 1. Selskabsskattelovens § 1

har bl.a. følgende ordlyd: ”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

her i

landet hjemmehørende ” B er ikke hjemmehørende i Danmark, men er

hjemmehørende

og indregistreret i Tyskland.

Selskabsskatteloven blev vedtaget ved lov nr. 255 af 11.

juni 1960 og for så vidt angår udenlandske selskaber, fremgår det af

forarbejderne udelukkende, at disse er skattepligtige til Danmark efter

selskabsskattelovens § 2 og kun begrænset skattepligtige i det omfang, de

deltager i erhvervsvirksomhed her i landet. Det fremgår hverken af

forarbejderne, loven eller bemærkningerne, at udenlandske selskaber skulle

være

omfattet af selskabsskattelovens § 1. Samtidigt hermed blev bestemmelsen i

selskabsskattelovens § 31 om sambeskatning indført. Det fremgår heller ikke

af

forarbejderne mv. hertil, at udenlandske selskaber skulle være omfattet af

selskabsskattelovens § 1, vel nærmere tværtimod. Bestemmelsen har bl.a.

følgende indhold: "Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende

i

udlandet". Her opereres med begrebet hjemmehørende i udlandet, og et

udenlandsk selskab, der inddrages i dansk sambeskatning er derfor fortsat

hjemmehørende

i udlandet også selvom det inddrages i dansk sambeskatning.

Det fremgår endvidere ikke af sambeskatningsvilkår 2.6 og

2.7, jf.

TSS-cirkulære

1999-46, at selskabet skulle

være omfattet af selskabsskattelovens § 1, men udelukkende at de skal

tilrettelægge

bogføring mv. efter danske regler, ligesom indkomsten også skal opgøres efter

danske regler.

Det daværende Statsskattedirektorat offentliggjorde i 1985

en rapport om sambeskatning. Heri er der om sambeskatningens historie bl.a.

nævnt, jf. s. 17 ff., at sambeskatning er et skatteberegningsprincip, jf. s.

20, hvilket naturligt medfører, at der ikke er tale om et

skattepligtsprincip.

Sammenfattende findes det således, at B ikke er omfattet af bestemmelsen, da

selskabet ikke er omfattet at selskabsskattelovens § 1, allerede fordi det

ikke

er hjemmehørende her i landet, men er hjemmehørende i Tyskland.

Subsidiært har repræsentanterne anført, at afgørelsen lider

af formelle mangler, og derfor må kvalificeres som ugyldig. Kommunen har

fremsendt

agterskrivelse

af 4. juni 1999 og har

sammen med denne vedlagt en sagsfremstilling, hvori de nærmere begrundelser

for

forhøjelserne er beskrevet. I sagsfremstillingen er under pkt. 4.2, - der

senere også er gengivet i den endelige sagsfremstilling -, anført, at "A

ikke kan opnå fradrag for underskuddet i B ved opgørelsen af den danske

sambeskatningsindkomst,

jf. ligningslovens § 5G, 1. punktum". Ligningslovens § 5G, 1. punktum

vedrører skattegodtgørelsesmodeller og i det tilfælde, hvor der skal ske

fradragsbeskæring,

er ligningslovens § 5 G, 2. punktum den korrekte hjemmel. Det fremgår af

ligningslovens § 5 G, at det bl.a. er skattepligtige omfattet af

selskabsskattelovens § 1, der ikke kan opnå fradrag for omkostninger, der

tillige - på den ene eller anden måde - kan fradrages i indkomst, der ikke

indgår ved beregningen af dansk skat. Hvis udenlandske selskaber, der

inddrages

i dansk sambeskatning - imod vores opfattelse - er omfattet af

selskabsskattelovens § 1, medfører det derfor, at det er den konkrete

juridiske

enhed (her det tyske selskab), der evt. skal nægtes fradrag for underskud.

Det blev oprindeligt aftalt med kommunen, at korrespondance

skulle sendes til moderselskabet, der herefter varetog de skattemæssige

interesser for datterselskaberne og således på selskabernes vegne varetog

partsinteresserne, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen har dog ikke

fremsendt

agterskrivelser

og/eller kendelser hverken for det

tyske datterselskab B eller for de øvrige selskaber omfattet af

sambeskatningen. Hvis fradrag nægtes i B skal der foretages en helt ny

indkomst- og skatteberegning for samtlige selskaber omfattet af

sambeskatningen, da dette har betydning for underskudsfordeling, indkomst

m.v.

i alle selskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31 og sambeskatningsvilkår 2.4

(underskud). De skatteansættende myndigheder er på grund af forældelse efter

skattestyrelseslovens § 35, reelt nu afskåret fra at korrigere disse forhold.

Kommunens afgørelse og sagsbehandling lider således af

formelle mangler, der måske ikke hver især medfører ugyldighed, men i

fællesskab medfører, at afgørelsen må kvalificeres som ugyldig. Hvis dette

måtte være tilfældet, skal vi dertil bemærke, at koncernen ikke opnår nogen

nævneværdig fordel, da underskuddet i det tyske selskab "fanges" af

genbeskatningsreglerne

i ligningslovens § 33 E.

Mere subsidiært har repræsentanten anført, at

fradragsbeskæringen alene kan udgøre 190.485 kr. Ligningslovens § 5G, der

blev

indført ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 og fik virkning fra og med 1. januar

1996, har følgende ordlyd:

"Skattepligtige omfattet af

KL § 1, DBL § 1, SEL § 1 eller FBL § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter,

der

efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved

beregning

af dansk skat.

Tilsvarende gælder, hvis fradrag

for udgifter efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst

oppebåret af koncernforbundne selskaber".

Følgende fremgår af forarbejderne til loven:

"Efter de eksisterende

regler kan der ved visse grænseoverskridende konstruktioner, opnås fradrag

for

samme udgift to gange, selvom indtægten, der korresponderer med udgiften kun

beskattes i udlandet. Eksempelvis kan denne effekt opnås i tilfælde, hvor et

dansk selskab (M), der ønsker at etablere sig i udlandet i et datterselskab

(D),

der forventes at give overskud. M opretter i det pågældende land et

holdingselskab

(H), der inddrages i dansk sambeskatning med M. H optager herefter et lån og

låneprovenuet indskydes herefter som aktiekapital i D. D indgår ikke i den

danske sambeskatning. Der etableres herefter efter reglerne i det pågældende

udland

en sambeskatning mellem H og D.

Ved denne konstruktion opnås, at

renteudgifterne for lånet kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse,

hvorimod afkastet af den lånte kapital tilfalder D, som ikke er inddraget

under

dansk sambeskatning. Den udenlandske sambeskatning har den effekt, at

renteudgiften i H kan modregnes i

D´s

indkomst.

Samlet medfører den beskrevne konstruktion, at renteudgifterne fratrækkes

både

i den danske indkomstopgørelse og i den udenlandske, hvorimod afkastet af den

lånte kapital alene beskattes i udlandet. Herved opnås et "gratis"

ekstrafradrag i den danske indkomstopgørelse.

Det foreslås derfor, at der

indføres en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den danske

indkomstopgørelse

kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages i

indkomst oppebåret af skatteyderen eller af selskaber, der er

koncernforbundne

med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke indgår i den danske

skatteberegning".

Følgende fremgår bl.a. af cirkulære nr. 82 af 29.5.1997 til

selskabsskatteloven om international beskatning pkt. 5.2.3 og 5.2.4:

Bestemmelsen skal modvirke

fradrag 2 gange for den samme udgift (i Danmark og i udlandet), mens den

modsvarende indtægt kun beskattes i udlandet.

De udgifter, der kan nægtes

fradrag for, er udgifter, der vedrører indkomst, som ikke indgår i den danske

skatteberegning. Det indebærer, at H's (rente)udgifter skal reduceres med H's

(rente)indtægter, der via den danske sambeskatning indgår i den danske

skatteberegning. Det er med andre ord H's nettounderskud opgjort efter danske

regler, der ikke kan fradrages.

Det bemærkes, at Tyskland også

har et almindeligt sambeskatningsregelsæt, der indebærer skattemæssig

konsolidering mellem H og D. Adgangen hertil forudsætter dog altid, at der er

indgået en

Gewinnabführungsvertrag

(GWA) for en

periode på mindst 5 år herom med de tyske skattemyndigheder.

Ligningslovens § 5G er en

værnsregel

,

der har til formål at forhindre misbrugssituationer, hvor der planlægges og

skabes

et dobbeltfradrag, men kommunens fortolkning af bestemmelsen er for

vidtgående.

Dette begrundes i, at koncernen ikke har planlagt og "skabt" et

uberettiget "gratis" fradrag, jf. bl.a. indledning til bemærkninger

til lovforslaget, den korresponderende indtægt er ikke skudt ned i et

datterselskab, jf. bl.a. cirkulære 82 pkt. 5.2.3, men beskattes i Danmark via

sambeskatningen, og nettoprincippet beskrevet i cirkulærets pkt. 5.2.3

medfører, at fradragsbeskæring ikke indtræder.

Det er væsentligt at have for øje, at lovgivers intention

var, at stoppe den skatteplanlægning, der - som fx i den beskrevne model -

foregik ved at inddrage et udenlandsk (notorisk) underskudsgivende

holdingselskab i den danske sambeskatning, hvorimod overskudsgivende

udenlandske datterselskaber ikke blev inddraget i denne sambeskatning.

Ligningslovens § 5G medfører, at fradrag normalt vil blive taget i det land,

hvor virkningen (provenuet) heraf er størst.

Selskabsskatteprocenten i Tyskland var i 1996 ca. 45 %,

afhængig af den kommunale selskabsskat, der for B’s vedkommende

effektivt

udgjorde ca. 10 %. I Danmark var selskabsskatteprocenten 34 og Tyskland ville

derfor alt andet lige være det land, hvori skatteværdien af fradraget var

størst.

Det udenlandske moderselskab er inddraget i dansk

sambeskatning med en potentiel fradragsværdi på 34 %, der dog konkret (endnu)

ikke er udnyttet, da koncernen i øvrigt er underskudsgivende. Fradragsværdien

er derfor allerede af denne årsag reelt noget lavere end 34 %. På grund af

reglerne om genbeskatning af underskud i ligningslovens § 33E, er

fradragsværdien alene en skattekredit og netto er der således ikke nogen

væsentlig skattebesparelse forbundet med at inddrage et underskudsgivende

udenlandsk selskab i dansk sambeskatning.

Begrebet planlægning er endvidere i denne situation et

"negativt" ladet ord, der mistænkeliggør en koncern, der minimerer

sin skat ved at indgå i flere sambeskatninger. Hvis koncernen havde planlagt

at

minimere sin skat, ville dette have været gjort ved at indgå en GWA og

etablere

en traditionel tysk sambeskatning på selskabsskatteniveau. I henhold til

tyske

regler eksisterer der en tvungen sambeskatning på tysk kommunal skat (

Gewerbesteuer

), når datterselskaber finansielt, økonomisk

og organisatorisk er underlagt et moderselskab. Denne tvungne sambeskatning

kan

kun undgås ved at ændre på ejerandelene i datterselskaberne, hvilket både

ville medføre unødvendige omkostninger og medføre en uhensigtsmæssig

koncernstruktur.

Koncernen har ikke lavet en GWA med de tyske

skattemyndigheder og kan derfor ikke sambeskattes på selskabsskatteniveau.

Med

en GWA ville skatteværdien af de (dobbelt) fratrukne udgifter udgøre ca. 45 %

og ikke som i nærværende tilfælde være begrænset til den lokale kommuneskat.

I

cirkulære 82 bemærkes i relation til Tyskland, at fradragsbeskæring kommer på

tale, hvis der er indgået en sådan GWA. Det synes derfor at være denne

sambeskatning

på selskabsskatteniveau, der evt. kan medføre fradragsbeskæring.

Ligningslovens § 5G er en

værnsregel

,

der skal ramme de situationer, hvor man har planlagt og konstrueret et

dobbeltfradrag,

og ikke de situationer hvor man som her, bliver tvunget hertil uden, at

skatteværdien af fradraget er væsentlig.

Værnshensynet

rækker kun til at ramme situationer, hvor fradraget har en betydelig

skatteværdi. Sammenfattende findes det derfor, at fradragsbeskæring ud fra en

formålsfortolkning af ligningslovens § 5G, ikke skal ramme en situation som

den

foreliggende.

Endvidere er det anført, at den korresponderende indtægt

ikke er skudt ned i et datterselskab. I forarbejderne opereres med begreber

som

"korresponderende, ækvivalerende og modsvarende indtægt.” B er et

operationelt selskab indenfor entreprenørbranchen, og står som

total/hovedentreprenør for en række byggeprojekter, der konkret udføres af en

række underentreprenører, herunder egne datterselskaber, hvis omsætning dog

hovedsageligt er koncernekstern.

De tyske datterselskaber er selvstændige operative

selskaber, inden for hver deres forretnings- og/eller geografiske område og

indtægterne er byggeri for fremmed - herunder for moderselskabets - regning.

Der er ikke "skudt" indtægter ned i datterselskaberne; de

ækvivalerende indtægter ligger alene i B. Det er efter bemærkningerne og

Skatteministerens svar til skatteudvalget, en betingelse for

fradragsbeskæring, at der er en kvalificeret sammenhæng mellem indtægter og

udgifter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der kan foretages fradrag i

en

vilkårlig indkomst. I nærværende tilfælde er udgifter og indtægter realiseret

i

samme selskab.

Inden for bygge- og anlægsbranchen opereres normalt med

igangværende arbejder. Udgifter, der afholdes i koncernen er medgået til

enten

at erhverve den omsætning, der selvangives i året eller selvangives som

fremtidig omsætning ved en aktivering af de direkte relaterede

produktionsomkostninger.

Koncernen er berettiget, men ikke forpligtet til at medregne indirekte

produktionsomkostninger

(IPO), typisk administrationsomkostninger, som en andel af de igangværende

arbejder. En anvendelse af IPO ville medføre, at udgifterne ikke fradrages i

den skattepligtige indkomst, førend det enkelte projekt er færdiggjort og

regningsmodent, og dermed skal påvirke den skattepligtige indkomst. Hvis

koncernen havde opereret med JIPO ville den skattepligtige indkomst ikke

udvise

underskud af denne størrelse. I koncernen er det i praksis forbundet med

meget

væsentlige fordelingsproblemer, der reelt ikke gør det muligt at operere med

IPO, og koncernen har derfor af forretningsmæssige årsager valgt løbende at

udgiftsføre

IPO.

Det skal bemærkes, at koncernen som helhed i årene før 1996

har været underskudsgivende, og at en aktivering af omkostninger, ud fra rent

skattemæssige aspekter, langt ville have været at foretrække. Disse underskud

til fremførsel ville dermed have været af nyere dato med større mulighed for

at

udnytte disse i fremtidige overskud. Underskuddet i B er som nævnt et udslag

af normal driftsrisiko og herudover også normalt forekommende i 1996.

De korresponderende indtægter ligger ikke i nogen af de to

datterselskaber, men er i året og i årene efter kommet til beskatning i den

danske sambeskatningsindkomst i takt med

indtægtsførslen

af færdiggjorte projekter. Som nævnt er udgifter i en bygge- og

anlægsvirksomhed

afholdt til et eller andet honorargivende projekt, men IPO kan ikke fordeles

på

et eller flere projekter, og

udgiftsføres

derfor

løbende.

I cirkulære 82 pkt. 5.2.3 beskrives den

"traditionelle" dobbelt dip situation, hvor det udenlandske

mellemholdingselskab har renteudgifter, medens de tilsvarende renteindtægter

ligger i det udenlandske datterdatterselskab. I forarbejderne opererer man

med

ordene "ækvivalerende" og "modsvarende", og det synes på

alle måder at have været lovgivers intention at stoppe disse konstruerede

dobbelt dip situationer, hvor de korresponderende indtægter ligger uden for

dansk beskatning.

Det fremgår af regnskabet for det tyske moderselskab, at

selskabets resultatopgørelse i hovedtræk kan opstilles således i TDEM:

TDEM

Omsætning færdiggjorte arbejder

136.602

Forskydning igangværende arbejder

(26.492)

øvrig omsætning

4.796

Vareforbrug

102.399

Lønninger mv.

9.659

Afskrivninger og øvrige omkostninger

5.625

Renteindtægter

538

Renteudgifter

1.826

Vareforbrug og øvrige omkostninger er medgået til at skabe

omsætningen på TDEM 136.602 og TDEM 4.796, der begge indgår i den danske

skatteberegning via sambeskatningen. Lønninger og afskrivninger er medgået

til

både at skabe den i året selvangivne omsætning og til at skabe efterfølgende

års omsætning, og begge disse omsætninger indgår i dansk skatteberegning.

Forskydningen

i de igangværende arbejder "indtægtsføres" året efter som en del af

næste års forskydning, og indgår derfor også i dansk sambeskatning.

Renteindtægten

indgår også i dansk sambeskatning og de eneste udgifter, der kan relatere sig

til indtægter, der ikke er medtaget i dansk indkomst er renteudgifter på TDEM

1.826. De ækvivalerende renteindtægter beskattes dog for langt den

overvejende

del i Danmark, jf. efterfølgende.

Renteudgifterne er specificeret i det tyske regnskab under

note 13 og omfatter følgende:

TDEM

Renter til koncernforbundne

801

Renter til banker

598

Avialprovisioner

426

Leverandørrenter

1

Renter til banker, provisioner og leverandørrenter er medgået

til at skabe den omsætning, der beskattes i Danmark, og det er således alene

renteudgifter på DEM 801.279, der muligvis relaterer sig til indtægter, der

ikke beskattes i Danmark. Det kan i øvrigt bemærkes, at DEM 283.179 af

bankrenteudgifterne vedrører udgifter til dansk bank.

Gæld til koncernforbundne parter udgør DEM 10.157.691.

Gælden til A udgør ca. 93,8 % af selskabets samlede gæld til koncernforbundne

og langt den væsentligste del af de

korresponderende/ækvivalerende/modsvarende

renteindtægter er derfor kommet til beskatning i Danmark hos moderselskabet.

Sammenfattende findes det derfor, at der i tilfælde, hvor der skal ske

fradragsbeskæring,

alene er et beløb på DEM 49.800 eller DKK 190.485, som kan beskæres, da

samtlige øvrige udgifter er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde

indkomster, der alle er kommet til beskatning i Danmark.

Hvis der er udgifter på 100 og indtægter på 50 fremgår det

af cirkulæret, at det alene er nettoudgifterne (50), der kan beskæres. Det

fremgår ikke af cirkulæret, loven eller forarbejderne, at der skal være tale

om

et årligt opgjort nettoprincip, hvilket også forekommer urimeligt, hvis man

som

her har afholdt udgifter i 1996, der først medfører indtægter i fremtidige

år.

Det findes således ikke at være udelukket, at det i cirkulæret anførte

nettoprincip kan udstrækkes til konkret at gælde virksomheder, der opererer

med

igangværende arbejder, og det er under alle omstændigheder urimeligt, hvis A

bliver ramt, blot fordi man ikke opererer med eller har mulighed for at

operere

med IPO.

Som nævnt er det ikke af skattemæssige årsager, at koncernen

ikke opererer med IPO, men nærmere tværtimod, og det bør ikke være rigtigt,

at

dette forhold, der udelukkende er forretningsmæssigt begrundet, medfører en

fradragsbeskæring. Det vil under alle omstændigheder være en urimelig

forskelsbehandling

af produktionsvirksomheder, hvis disse rammes af bestemmelsen.

Endvidere har repræsentanterne anført, at ligningslovens §

5G forudsætter, at der er fradraget udgifter, der ligeledes kan fradrages i

udlandet. Driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra

a, er omkostninger, der i årets løb er anvendt, og det følger derfor allerede

heraf, at der ikke er fradragsret på forudbetalte omkostninger. Modsat må det

gælde, at driftsomkostninger, der på et senere tidspunkt nægtes fradrag for i

form af en genbeskatning efter ligningslovens § 33E, heller ikke kan anses

for

at være fradraget i indkomsten.

Ligningslovens § 33E finder anvendelse, når et udenlandsk

selskab udtræder af en dansk sambeskatning og i sambeskatningsperioden har

haft nettounderskud, der er fradraget i andre danske selskabers

skattepligtige

indkomster. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 219 af 3/4 1992 og følgende

fremgår af forarbejderne:

"Det foreslås derfor, at der

i ligningslovens § 33E indsættes en regel om genbeskatning af underskud i

efterfølgende år, hvor der er overskud og ved sambeskatningens ophør.

Herefter

skal der, hvis et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har

foretaget

fradrag for underskud i et sambeskattet udenlandsk selskab, foretages

genbeskatning af dette underskud, hvis bl.a. dette selskab udtræder af

sambeskatningen."

Reglen har været undergivet ændringer - senest i 1996 -

således at underskud fra et udenlandsk sambeskattet datterselskab alene giver

en skattekredit, og i praksis stort set altid medfører, at underskuddene på

et

senere tidspunkt kommer til (gen)beskatning. Der vil således som minimum være

opgjort en genbeskatningssaldo. Det findes ikke, at der for så vidt angår de

udgifter, der er fratrukket i det tyske selskab, er tale om

"almindelige" driftsomkostninger, fordi disse omkostninger

genbeskattes efter ligningslovens § 33E, og dermed reelt kun er en

skattekredit.

De 2 tyske datterdatterselskaber indgik i skatteåret 1994/95

i dansk sambeskatning, men udgik året efter, da selskaberne afviklede deres

aktiviteter. Årsagen til, at selskaberne endnu ikke er/kan likvideret/s er,

at

der for enkelte byggeprojekter henstår garantiforpligtelser, der ikke kunne

afvikles i 1996. Den normale garantiperiode i Tyskland er 5 år. Efter den

kommunale afgørelse har koncernen ansøgt

Ligningsrådet

om tilladelse til fornyet sambeskatning med de 2 datterselskaber.

Ligningsrådet

har i afgørelsen af 23. februar 2000 tilladt

denne fornyede sambeskatning på trods af, at de lokale skattemyndigheder og

told- og skatteregionen indstillede til afslag, da anmodningen om den

fornyede

sambeskatning udelukkende var skattemæssigt begrundet. Det skal bemærkes, at

tilladelse til fornyet sambeskatning normalt alene gives, hvis årsagen til

ophør at sambeskatning er forretningsmæssig.

I ansøgningen nævnes, at årsagen er skattemæssigt begrundet,

og videre at koncernen ikke har haft mulighed for at indrette sig efter ny

lovgivning (ligningslovens § 5G).

Ligningsrådet

kunne

have argumenteret med, at koncernen selv har valgt at lade de to selskaber

træde ud at sambeskatningen netop for at udnytte muligheden for

dobbeltfradrag.

Ikke desto mindre kom Told- og Skattestyrelsen og

Ligningsrådet

til den konklusion, at koncernen skulle have tilladelse til fornyet

sambeskatning. De synes derfor umiddelbart at være enige i, at en beskatning

som den kommunen har foretaget, ikke var tilsigtet - i modsat fald ville man

have nægtet den fornyede sambeskatning.

Når der henses til forarbejderne til ligningslovens § 5G er

det i tilfælde, hvor der er etableret en udenlandsk sambeskatning at der ikke

kan opnås fradrag i den danske indkomstopgørelse, hvis udgifterne tillige kan

fradrages i udlandet, uden at de modsvarende indtægter beskattes i Danmark.

Som

en konsekvens af skattemyndighedernes fortolkning af bestemmelsen kan bl.a.

nævnes, at underskuddet ikke kan modregnes i fremtidige overskud hidrørende

fra samme selskab. Dette kan ikke være lovgivers intention, men det fremgår

heller

ikke af loven, forarbejderne eller cirkulæret, at underskuddet ikke kan

fremføres efter ligningslovens § 15 og udnyttes, når der enten er overskud i

selskabet eller at betingelserne for at beskære fradrag efter ligningslovens

§ 5G

ikke længere er til stede.

De to tyske datterdatterselskaber er inddraget i dansk

sambeskatning fra og med indkomståret 1998 og underskuddet fra 1996, kan

derfor

som minimum fremføres og evt. udnyttes fra og med indkomståret 1998. Det skal

igen bemærkes, at der heri ikke ligger nogen nævneværdig begunstigelse for

selskabet, da det evt. udnyttede underskud herefter vil kunne genbeskattes i

medfør af ligningslovens § 33 E.

Tillige er det bl.a. anført, at ligningslovens § 5 G er

indført for at ramme det dobbelte rentefradrag, som er etableret ved, at et

dansk moderselskab eller et andet dansk selskab i sambeskatningskredsen har

stiftet et udenlandsk holdingselskab tyndt kapitaliseret, som ejer de

operative

selskaber i vedkommende land. Der kan være en saglig begrundelse for at

indføre

regler af denne karakter, når der er tale om rentefradrag. I nærværende

situation er det tyske moderselskab en operativ entreprenørvirksomhed, hvis

resultat kan svinge mellem over- og underskud. I det konkrete tilfælde har

der

som anført været underskud i 1996, mens der for 1997 har været overskud

opgjort

efter danske skatteregler. Dette overskud indgår automatisk i dansk

beskatning

på trods af, at underskud fra tidligere år ikke kan udnyttes, idet der ikke

er

hjemmel til at modregne de ikke-udnyttede underskud i den efterfølgende

positive indkomst. Dette forhold virker uigennemtænkt fra lovgivers side.

Mest subsidiært har repræsentanterne anført, at

fradragsbeskæringen alene kan udgøre 7.174.736 kr. Som begrundelse er bl.a.

anført,

at det i cirkulærets pkt. 5.2.4 anføres, at det er den blotte

fradragsmulighed,

der er betingelsen for at kunne foretage fradragsbeskæring, hvis der som

minimum foreligger en dobbelt sambeskatning, eller en situation

sammenlignelig

med en dobbelt sambeskatning. Denne fortolkning er ikke forenelig med lovens

ord, da bestemmelsen anfører, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter, der

efter udenlandske regler kan fradrages i indkomst. Det synes således efter

lovens ord at være konkrete tilfælde, hvor udgifterne kan fradrages i

indkomst,

der kan medføre fradragsbeskæring. For indkomståret 1996 er der alene DEM

1.875.748, der rent faktisk er modregnet underskud i, og dermed kan foretages

fradrag i, og det findes derfor, at der henset til dette argument alene kan

beskæres fradrag for DEM 1.875.748 eller DKK 7.174.736.

Sammenfattende findes den stedlige skattemyndigheds

fortolkning af ligningslovens § 5G ikke i overensstemmelse med lovgivers

intention, ligesom den også overskrider de

værnshensyn

,

som lovgiver har ønsket at tage. I nærværende sag er der kun i meget

begrænset

omfang udgifter, der ikke modsvares af indtægter, der indgår i den danske

skatteberegning.

Sagen har været til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen,

der har indstillet afgørelsen stadfæstet. Hertil har styrelsen bl.a. udtalt,

at

lovbestemmelsen ikke stiller noget krav om, at de udenlandske selskaber skal

anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1.

Landsskatteretten skal udtale:

Indledningsvis bemærker retten, at der i afgørelsen er

henvist til ligningslovens § 5 G, samt at der er henvist til

sagsfremstillingens

punkt 4.4. Endvidere bemærker retten, at sagsfremstillingens punkt 4.2.,

hvortil der er henvist i punkt 4.4., omtaler ligningslovens § 5 G, 2. pkt.

Uanset at der i sidste afsnit i punkt 4.2. er anført ligningslovens § 5 G, 1.

pkt., finder retten herefter ikke heri grundlag for at anse afgørelsen for

ugyldig.

Under hensyn til, at den samlede indkomstskat påhviler

moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, at der er tale om

opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst, samt at klagerens

repræsentant

har oplyst, at det var aftalt med kommunen, at korrespondance skulle sendes

til

moderselskabet, der herefter varetog de skattemæssige interesser for

datterselskaberne og således på selskabernes vegne varetog partsinteresserne,

finder retten heller ikke i det af repræsentanten anførte, om manglende

agterskrivelser

og/eller kendelser til det tyske

datterselskab eller de øvrige selskaber, grundlag for at anse afgørelsen for

ugyldig.

Ifølge lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995 § 5 G,

kan skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 ikke opnå fradrag for

udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som

ikke

indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for

udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst,

oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B,

stk.

3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.

Efter såvel ordlyden af bestemmelsen som efter forarbejderne

til bestemmelsen finder retten ikke grundlag for, at

den negative skattepligtige indkomst fra

datterselskabet B GmbH kan godkendes fradragsberettiget i den danske

sambeskatningsindkomst.

Retten bemærker herved, at bestemmelsen i ligningslovens § 5 G ikke stiller

krav om, at de udenlandske selskaber skal være omfattet af

selskabsskattelovens

1.

Herefter, og idet retten kan tiltræde den beløbsmæssige

opgørelse, finder retten, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes, hvilket

er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter