Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
- Ligningsloven § 5 g 19 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 1 1.520 afgørelser
- Ligningsloven § 33 e 52 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 31 504 afgørelser
- Selskabsskatteloven § 2 821 afgørelser
- Forvaltningsloven § 19 2.620 afgørelser
- Skattestyrelsesloven § 35 ophævet 732 afgørelser
- Statsskatteloven § 6 5.794 afgørelser
- Ligningsloven § 15 246 afgørelser
- Kursgevinstloven § 6 b 18 afgørelser
Teksten
Landsskatteretskendelse
A A/S klager for indkomståret 1996 over, at den stedlige
skattemyndighed ikke har godkendt negativ skattepligtig indkomst fra tysk
datterselskab fradragsberettiget i den danske sambeskatningsindkomst.
Det fremgår af sagen, at der for indkomståret 1996 er
etableret dansk sambeskatning mellem A A/S og 10 danske datterselskaber, samt
det tyske datterselskab B GmbH.
Den selvangivne sambeskatningsindkomst udgør - 51.319.000
kr., der kan fordeles således på henholdsvis over- og underskudsgivende
selskaber:
Overskudsgivende selskaber i alt
50.800
t.kr .
Underskudsgivende selskaber i alt
-102.119
t.kr .
-51.319
t.kr .
Af det samlede underskud udgør B
GmbH’s
skattepligtige underskud 32.929
t.kr .
Det fremgår af B
GmbH´s
årsregnskab for 1996 samt af de tyske selvangivelser for henholdsvis
Gewerbesteuer
og
Körperschaftsteuer
,
at B GmbH er sambeskattet med selskaberne C GmbH
Læs alt
og
D
GmbH.
Ifølge det tyske regnskab for 1996 udgjorde B
GmbH´s
resultat før skat 3.596.877 DM. Heraf udgjorde
indtægterne fra datterselskaber 7.604.124 DM. Resultatet af B GmbH ekskl.
indtægter fra datterselskaber er således negativt.
Det samlede resultat før skat på 3.596.877 DM er overført
til de tyske selvangivelser.
Selskabets revisorer har oplyst, at B GmbH var undergivet
tvunget sambeskatning med de tyske datterselskaber C og D i relation til
Gewerbesteuer
(kommunal selskabsskat).
Efter de tyske skatteregler er der tvungen sambeskatning,
når følgende 3 betingelser er opfyldt:
Finansiel integritet:
Når moderselskaber ejer aktierne i datterselskabet.
Økonomisk integritet:
Datter- og moderselskab har samme aktivitet (driver samme
type virksomhed).
Organisatorisk integritet:
Moderselskabet har indflydelse på ledelsen i
datterselskabet.
Disse betingelser er opfyldt.
Det fremgår endvidere af sagen, at
Ligningsrådet
har givet tilladelse til, at to af de tyske datterselskaber, der tidligere er
udtrådt af den danske sambeskatning, genindtræder i denne med virkning for
indkomståret 1998.
Den lokale skattemyndighed har i den danske
sambeskatningsindkomst nægtet fradrag for den negative skattepligtige
indkomst
på 32.929.000 kr. fra B GmbH. Som begrundelse har skattemyndigheden bl.a.
anført, at ligningslovens § 5 G, 2. pkt., omfatter den situation, hvor kun
nogle af en koncerns udenlandske datterselskaber er omfattet af en dansk
sambeskatning,
mens flere af den udenlandske selskaber i det samme land er undergivet en
lokal
sambeskatning.
Ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten for A A/S
fratrækkes underskuddet af B GmbH. Underskuddet udnyttes samtidig i en tysk
sambeskatning mellem B GmbH og 2 af dette selskabs datterselskaber. Da
underskuddet således udnyttes såvel i dansk som tysk sambeskatning, er
forholdet omfattet af ligningslovens § 5 G. Der kan således ikke opnås
fradrag
for underskuddet i B GmbH
ved opgørelsen
af den danske sambeskatningsindkomst, jf. ligningslovens § 5 G.
Ligeledes er det bl.a. anført, at det er uden betydning ved
anvendelsen
af ligningslovens § 5 G om
den tyske sambeskatning omfatter samtlige tyske skatter eller kun en del
heraf.
Efter ordlyden af ligningslovens § 5 G gives der ikke mulighed for kun at
nægte
fradrag for en forholdsmæssig andel af underskuddet i B GmbH.
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der er
fradrag for den negative skattepligtige indkomst fra B GmbH. A A/S ejer en
tysk
koncern, hvor B GmbH er moderselskab. Efter tyske skatteregler foreligger der
en ”tvungen” sambeskatning i relation til
Gewerbessteuer
(kommunalskat), idet moderselskabet opfylder kravene om at være finansielt,
økonomisk og organisatorisk ansvarlig for datterselskaberne. Der forekommer
ikke en tysk sambeskatning vedrørende selskabsskat. I den foreliggende
situation har den tyske koncern ingen mulighed for at undgå en tysk
sambeskatning vedrørende
Gewerbessteuer
, og det
forekommer uberettiget, at et dansk selskab skal påtvinges en ugunstig
skattemæssig
behandling i Danmark, når selskabet ikke har mulighed for at fravige de
udenlandske skatteregler, medmindre man foretager ændringer i
koncernopbygningen.
Endvidere er det bl.a. anført, at da den tyske sambeskatning
kun vedrører
Gewerbessteuer
, er den skattemæssige
effekt heraf i tyskland af begrænset karakter, idet skattefordelen kun udgør
en
effektiv skattebesparelse på 10 %, hvilket er betydeligt lavere end den
skattebesparelse, man ville have opnået i Danmark.
Klagerens repræsentanter har som principal begrundelse for
deres opfattelse bl.a. anført, at B GMBH ikke er omfattet af bestemmelsen i
ligningslovens § 5G. Det fremgår af lovens ord, at det er skattepligtige, der
bl.a. er omfattet af selskabsskattelovens § 1, der kan rammes af
bestemmelsen.
B GMBH er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 1. Selskabsskattelovens § 1
har bl.a. følgende ordlyd: ”Skattepligt i henhold til denne lov påhviler
her i
landet hjemmehørende ” B er ikke hjemmehørende i Danmark, men er
hjemmehørende
og indregistreret i Tyskland.
Selskabsskatteloven blev vedtaget ved lov nr. 255 af 11.
juni 1960 og for så vidt angår udenlandske selskaber, fremgår det af
forarbejderne udelukkende, at disse er skattepligtige til Danmark efter
selskabsskattelovens § 2 og kun begrænset skattepligtige i det omfang, de
deltager i erhvervsvirksomhed her i landet. Det fremgår hverken af
forarbejderne, loven eller bemærkningerne, at udenlandske selskaber skulle
være
omfattet af selskabsskattelovens § 1. Samtidigt hermed blev bestemmelsen i
selskabsskattelovens § 31 om sambeskatning indført. Det fremgår heller ikke
af
forarbejderne mv. hertil, at udenlandske selskaber skulle være omfattet af
selskabsskattelovens § 1, vel nærmere tværtimod. Bestemmelsen har bl.a.
følgende indhold: "Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende
i
udlandet". Her opereres med begrebet hjemmehørende i udlandet, og et
udenlandsk selskab, der inddrages i dansk sambeskatning er derfor fortsat
hjemmehørende
i udlandet også selvom det inddrages i dansk sambeskatning.
Det fremgår endvidere ikke af sambeskatningsvilkår 2.6 og
2.7, jf.
TSS-cirkulære
1999-46, at selskabet skulle
være omfattet af selskabsskattelovens § 1, men udelukkende at de skal
tilrettelægge
bogføring mv. efter danske regler, ligesom indkomsten også skal opgøres efter
danske regler.
Det daværende Statsskattedirektorat offentliggjorde i 1985
en rapport om sambeskatning. Heri er der om sambeskatningens historie bl.a.
nævnt, jf. s. 17 ff., at sambeskatning er et skatteberegningsprincip, jf. s.
20, hvilket naturligt medfører, at der ikke er tale om et
skattepligtsprincip.
Sammenfattende findes det således, at B ikke er omfattet af bestemmelsen, da
selskabet ikke er omfattet at selskabsskattelovens § 1, allerede fordi det
ikke
er hjemmehørende her i landet, men er hjemmehørende i Tyskland.
Subsidiært har repræsentanterne anført, at afgørelsen lider
af formelle mangler, og derfor må kvalificeres som ugyldig. Kommunen har
fremsendt
agterskrivelse
af 4. juni 1999 og har
sammen med denne vedlagt en sagsfremstilling, hvori de nærmere begrundelser
for
forhøjelserne er beskrevet. I sagsfremstillingen er under pkt. 4.2, - der
senere også er gengivet i den endelige sagsfremstilling -, anført, at "A
ikke kan opnå fradrag for underskuddet i B ved opgørelsen af den danske
sambeskatningsindkomst,
jf. ligningslovens § 5G, 1. punktum". Ligningslovens § 5G, 1. punktum
vedrører skattegodtgørelsesmodeller og i det tilfælde, hvor der skal ske
fradragsbeskæring,
er ligningslovens § 5 G, 2. punktum den korrekte hjemmel. Det fremgår af
ligningslovens § 5 G, at det bl.a. er skattepligtige omfattet af
selskabsskattelovens § 1, der ikke kan opnå fradrag for omkostninger, der
tillige - på den ene eller anden måde - kan fradrages i indkomst, der ikke
indgår ved beregningen af dansk skat. Hvis udenlandske selskaber, der
inddrages
i dansk sambeskatning - imod vores opfattelse - er omfattet af
selskabsskattelovens § 1, medfører det derfor, at det er den konkrete
juridiske
enhed (her det tyske selskab), der evt. skal nægtes fradrag for underskud.
Det blev oprindeligt aftalt med kommunen, at korrespondance
skulle sendes til moderselskabet, der herefter varetog de skattemæssige
interesser for datterselskaberne og således på selskabernes vegne varetog
partsinteresserne, jf. forvaltningslovens § 19. Kommunen har dog ikke
fremsendt
agterskrivelser
og/eller kendelser hverken for det
tyske datterselskab B eller for de øvrige selskaber omfattet af
sambeskatningen. Hvis fradrag nægtes i B skal der foretages en helt ny
indkomst- og skatteberegning for samtlige selskaber omfattet af
sambeskatningen, da dette har betydning for underskudsfordeling, indkomst
m.v.
i alle selskaberne, jf. selskabsskattelovens § 31 og sambeskatningsvilkår 2.4
(underskud). De skatteansættende myndigheder er på grund af forældelse efter
skattestyrelseslovens § 35, reelt nu afskåret fra at korrigere disse forhold.
Kommunens afgørelse og sagsbehandling lider således af
formelle mangler, der måske ikke hver især medfører ugyldighed, men i
fællesskab medfører, at afgørelsen må kvalificeres som ugyldig. Hvis dette
måtte være tilfældet, skal vi dertil bemærke, at koncernen ikke opnår nogen
nævneværdig fordel, da underskuddet i det tyske selskab "fanges" af
genbeskatningsreglerne
i ligningslovens § 33 E.
Mere subsidiært har repræsentanten anført, at
fradragsbeskæringen alene kan udgøre 190.485 kr. Ligningslovens § 5G, der
blev
indført ved lov nr. 487 af 12. juni 1996 og fik virkning fra og med 1. januar
1996, har følgende ordlyd:
"Skattepligtige omfattet af
KL § 1, DBL § 1, SEL § 1 eller FBL § 1 kan ikke opnå fradrag for udgifter,
der
efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved
beregning
af dansk skat.
Tilsvarende gælder, hvis fradrag
for udgifter efter udenlandske regler kan overføres til fradrag i indkomst
oppebåret af koncernforbundne selskaber".
Følgende fremgår af forarbejderne til loven:
"Efter de eksisterende
regler kan der ved visse grænseoverskridende konstruktioner, opnås fradrag
for
samme udgift to gange, selvom indtægten, der korresponderer med udgiften kun
beskattes i udlandet. Eksempelvis kan denne effekt opnås i tilfælde, hvor et
dansk selskab (M), der ønsker at etablere sig i udlandet i et datterselskab
(D),
der forventes at give overskud. M opretter i det pågældende land et
holdingselskab
(H), der inddrages i dansk sambeskatning med M. H optager herefter et lån og
låneprovenuet indskydes herefter som aktiekapital i D. D indgår ikke i den
danske sambeskatning. Der etableres herefter efter reglerne i det pågældende
udland
en sambeskatning mellem H og D.
Ved denne konstruktion opnås, at
renteudgifterne for lånet kan fradrages ved den danske indkomstopgørelse,
hvorimod afkastet af den lånte kapital tilfalder D, som ikke er inddraget
under
dansk sambeskatning. Den udenlandske sambeskatning har den effekt, at
renteudgiften i H kan modregnes i
D´s
indkomst.
Samlet medfører den beskrevne konstruktion, at renteudgifterne fratrækkes
både
i den danske indkomstopgørelse og i den udenlandske, hvorimod afkastet af den
lånte kapital alene beskattes i udlandet. Herved opnås et "gratis"
ekstrafradrag i den danske indkomstopgørelse.
Det foreslås derfor, at der
indføres en generel bestemmelse, hvorefter der ikke ved den danske
indkomstopgørelse
kan opnås fradrag for udgifter, som efter udenlandske regler kan fradrages i
indkomst oppebåret af skatteyderen eller af selskaber, der er
koncernforbundne
med skatteyderen, hvis denne indkomst ikke indgår i den danske
skatteberegning".
Følgende fremgår bl.a. af cirkulære nr. 82 af 29.5.1997 til
selskabsskatteloven om international beskatning pkt. 5.2.3 og 5.2.4:
Bestemmelsen skal modvirke
fradrag 2 gange for den samme udgift (i Danmark og i udlandet), mens den
modsvarende indtægt kun beskattes i udlandet.
De udgifter, der kan nægtes
fradrag for, er udgifter, der vedrører indkomst, som ikke indgår i den danske
skatteberegning. Det indebærer, at H's (rente)udgifter skal reduceres med H's
(rente)indtægter, der via den danske sambeskatning indgår i den danske
skatteberegning. Det er med andre ord H's nettounderskud opgjort efter danske
regler, der ikke kan fradrages.
Det bemærkes, at Tyskland også
har et almindeligt sambeskatningsregelsæt, der indebærer skattemæssig
konsolidering mellem H og D. Adgangen hertil forudsætter dog altid, at der er
indgået en
Gewinnabführungsvertrag
(GWA) for en
periode på mindst 5 år herom med de tyske skattemyndigheder.
Ligningslovens § 5G er en
værnsregel
,
der har til formål at forhindre misbrugssituationer, hvor der planlægges og
skabes
et dobbeltfradrag, men kommunens fortolkning af bestemmelsen er for
vidtgående.
Dette begrundes i, at koncernen ikke har planlagt og "skabt" et
uberettiget "gratis" fradrag, jf. bl.a. indledning til bemærkninger
til lovforslaget, den korresponderende indtægt er ikke skudt ned i et
datterselskab, jf. bl.a. cirkulære 82 pkt. 5.2.3, men beskattes i Danmark via
sambeskatningen, og nettoprincippet beskrevet i cirkulærets pkt. 5.2.3
medfører, at fradragsbeskæring ikke indtræder.
Det er væsentligt at have for øje, at lovgivers intention
var, at stoppe den skatteplanlægning, der - som fx i den beskrevne model -
foregik ved at inddrage et udenlandsk (notorisk) underskudsgivende
holdingselskab i den danske sambeskatning, hvorimod overskudsgivende
udenlandske datterselskaber ikke blev inddraget i denne sambeskatning.
Ligningslovens § 5G medfører, at fradrag normalt vil blive taget i det land,
hvor virkningen (provenuet) heraf er størst.
Selskabsskatteprocenten i Tyskland var i 1996 ca. 45 %,
afhængig af den kommunale selskabsskat, der for B’s vedkommende
effektivt
udgjorde ca. 10 %. I Danmark var selskabsskatteprocenten 34 og Tyskland ville
derfor alt andet lige være det land, hvori skatteværdien af fradraget var
størst.
Det udenlandske moderselskab er inddraget i dansk
sambeskatning med en potentiel fradragsværdi på 34 %, der dog konkret (endnu)
ikke er udnyttet, da koncernen i øvrigt er underskudsgivende. Fradragsværdien
er derfor allerede af denne årsag reelt noget lavere end 34 %. På grund af
reglerne om genbeskatning af underskud i ligningslovens § 33E, er
fradragsværdien alene en skattekredit og netto er der således ikke nogen
væsentlig skattebesparelse forbundet med at inddrage et underskudsgivende
udenlandsk selskab i dansk sambeskatning.
Begrebet planlægning er endvidere i denne situation et
"negativt" ladet ord, der mistænkeliggør en koncern, der minimerer
sin skat ved at indgå i flere sambeskatninger. Hvis koncernen havde planlagt
at
minimere sin skat, ville dette have været gjort ved at indgå en GWA og
etablere
en traditionel tysk sambeskatning på selskabsskatteniveau. I henhold til
tyske
regler eksisterer der en tvungen sambeskatning på tysk kommunal skat (
Gewerbesteuer
), når datterselskaber finansielt, økonomisk
og organisatorisk er underlagt et moderselskab. Denne tvungne sambeskatning
kan
kun undgås ved at ændre på ejerandelene i datterselskaberne, hvilket både
ville medføre unødvendige omkostninger og medføre en uhensigtsmæssig
koncernstruktur.
Koncernen har ikke lavet en GWA med de tyske
skattemyndigheder og kan derfor ikke sambeskattes på selskabsskatteniveau.
Med
en GWA ville skatteværdien af de (dobbelt) fratrukne udgifter udgøre ca. 45 %
og ikke som i nærværende tilfælde være begrænset til den lokale kommuneskat.
I
cirkulære 82 bemærkes i relation til Tyskland, at fradragsbeskæring kommer på
tale, hvis der er indgået en sådan GWA. Det synes derfor at være denne
sambeskatning
på selskabsskatteniveau, der evt. kan medføre fradragsbeskæring.
Ligningslovens § 5G er en
værnsregel
,
der skal ramme de situationer, hvor man har planlagt og konstrueret et
dobbeltfradrag,
og ikke de situationer hvor man som her, bliver tvunget hertil uden, at
skatteværdien af fradraget er væsentlig.
Værnshensynet
rækker kun til at ramme situationer, hvor fradraget har en betydelig
skatteværdi. Sammenfattende findes det derfor, at fradragsbeskæring ud fra en
formålsfortolkning af ligningslovens § 5G, ikke skal ramme en situation som
den
foreliggende.
Endvidere er det anført, at den korresponderende indtægt
ikke er skudt ned i et datterselskab. I forarbejderne opereres med begreber
som
"korresponderende, ækvivalerende og modsvarende indtægt.” B er et
operationelt selskab indenfor entreprenørbranchen, og står som
total/hovedentreprenør for en række byggeprojekter, der konkret udføres af en
række underentreprenører, herunder egne datterselskaber, hvis omsætning dog
hovedsageligt er koncernekstern.
De tyske datterselskaber er selvstændige operative
selskaber, inden for hver deres forretnings- og/eller geografiske område og
indtægterne er byggeri for fremmed - herunder for moderselskabets - regning.
Der er ikke "skudt" indtægter ned i datterselskaberne; de
ækvivalerende indtægter ligger alene i B. Det er efter bemærkningerne og
Skatteministerens svar til skatteudvalget, en betingelse for
fradragsbeskæring, at der er en kvalificeret sammenhæng mellem indtægter og
udgifter. Det er således ikke tilstrækkeligt, at der kan foretages fradrag i
en
vilkårlig indkomst. I nærværende tilfælde er udgifter og indtægter realiseret
i
samme selskab.
Inden for bygge- og anlægsbranchen opereres normalt med
igangværende arbejder. Udgifter, der afholdes i koncernen er medgået til
enten
at erhverve den omsætning, der selvangives i året eller selvangives som
fremtidig omsætning ved en aktivering af de direkte relaterede
produktionsomkostninger.
Koncernen er berettiget, men ikke forpligtet til at medregne indirekte
produktionsomkostninger
(IPO), typisk administrationsomkostninger, som en andel af de igangværende
arbejder. En anvendelse af IPO ville medføre, at udgifterne ikke fradrages i
den skattepligtige indkomst, førend det enkelte projekt er færdiggjort og
regningsmodent, og dermed skal påvirke den skattepligtige indkomst. Hvis
koncernen havde opereret med JIPO ville den skattepligtige indkomst ikke
udvise
underskud af denne størrelse. I koncernen er det i praksis forbundet med
meget
væsentlige fordelingsproblemer, der reelt ikke gør det muligt at operere med
IPO, og koncernen har derfor af forretningsmæssige årsager valgt løbende at
udgiftsføre
IPO.
Det skal bemærkes, at koncernen som helhed i årene før 1996
har været underskudsgivende, og at en aktivering af omkostninger, ud fra rent
skattemæssige aspekter, langt ville have været at foretrække. Disse underskud
til fremførsel ville dermed have været af nyere dato med større mulighed for
at
udnytte disse i fremtidige overskud. Underskuddet i B er som nævnt et udslag
af normal driftsrisiko og herudover også normalt forekommende i 1996.
De korresponderende indtægter ligger ikke i nogen af de to
datterselskaber, men er i året og i årene efter kommet til beskatning i den
danske sambeskatningsindkomst i takt med
indtægtsførslen
af færdiggjorte projekter. Som nævnt er udgifter i en bygge- og
anlægsvirksomhed
afholdt til et eller andet honorargivende projekt, men IPO kan ikke fordeles
på
et eller flere projekter, og
udgiftsføres
derfor
løbende.
I cirkulære 82 pkt. 5.2.3 beskrives den
"traditionelle" dobbelt dip situation, hvor det udenlandske
mellemholdingselskab har renteudgifter, medens de tilsvarende renteindtægter
ligger i det udenlandske datterdatterselskab. I forarbejderne opererer man
med
ordene "ækvivalerende" og "modsvarende", og det synes på
alle måder at have været lovgivers intention at stoppe disse konstruerede
dobbelt dip situationer, hvor de korresponderende indtægter ligger uden for
dansk beskatning.
Det fremgår af regnskabet for det tyske moderselskab, at
selskabets resultatopgørelse i hovedtræk kan opstilles således i TDEM:
TDEM
Omsætning færdiggjorte arbejder
136.602
Forskydning igangværende arbejder
(26.492)
øvrig omsætning
4.796
Vareforbrug
102.399
Lønninger mv.
9.659
Afskrivninger og øvrige omkostninger
5.625
Renteindtægter
538
Renteudgifter
1.826
Vareforbrug og øvrige omkostninger er medgået til at skabe
omsætningen på TDEM 136.602 og TDEM 4.796, der begge indgår i den danske
skatteberegning via sambeskatningen. Lønninger og afskrivninger er medgået
til
både at skabe den i året selvangivne omsætning og til at skabe efterfølgende
års omsætning, og begge disse omsætninger indgår i dansk skatteberegning.
Forskydningen
i de igangværende arbejder "indtægtsføres" året efter som en del af
næste års forskydning, og indgår derfor også i dansk sambeskatning.
Renteindtægten
indgår også i dansk sambeskatning og de eneste udgifter, der kan relatere sig
til indtægter, der ikke er medtaget i dansk indkomst er renteudgifter på TDEM
1.826. De ækvivalerende renteindtægter beskattes dog for langt den
overvejende
del i Danmark, jf. efterfølgende.
Renteudgifterne er specificeret i det tyske regnskab under
note 13 og omfatter følgende:
TDEM
Renter til koncernforbundne
801
Renter til banker
598
Avialprovisioner
426
Leverandørrenter
1
Renter til banker, provisioner og leverandørrenter er medgået
til at skabe den omsætning, der beskattes i Danmark, og det er således alene
renteudgifter på DEM 801.279, der muligvis relaterer sig til indtægter, der
ikke beskattes i Danmark. Det kan i øvrigt bemærkes, at DEM 283.179 af
bankrenteudgifterne vedrører udgifter til dansk bank.
Gæld til koncernforbundne parter udgør DEM 10.157.691.
Gælden til A udgør ca. 93,8 % af selskabets samlede gæld til koncernforbundne
og langt den væsentligste del af de
korresponderende/ækvivalerende/modsvarende
renteindtægter er derfor kommet til beskatning i Danmark hos moderselskabet.
Sammenfattende findes det derfor, at der i tilfælde, hvor der skal ske
fradragsbeskæring,
alene er et beløb på DEM 49.800 eller DKK 190.485, som kan beskæres, da
samtlige øvrige udgifter er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde
indkomster, der alle er kommet til beskatning i Danmark.
Hvis der er udgifter på 100 og indtægter på 50 fremgår det
af cirkulæret, at det alene er nettoudgifterne (50), der kan beskæres. Det
fremgår ikke af cirkulæret, loven eller forarbejderne, at der skal være tale
om
et årligt opgjort nettoprincip, hvilket også forekommer urimeligt, hvis man
som
her har afholdt udgifter i 1996, der først medfører indtægter i fremtidige
år.
Det findes således ikke at være udelukket, at det i cirkulæret anførte
nettoprincip kan udstrækkes til konkret at gælde virksomheder, der opererer
med
igangværende arbejder, og det er under alle omstændigheder urimeligt, hvis A
bliver ramt, blot fordi man ikke opererer med eller har mulighed for at
operere
med IPO.
Som nævnt er det ikke af skattemæssige årsager, at koncernen
ikke opererer med IPO, men nærmere tværtimod, og det bør ikke være rigtigt,
at
dette forhold, der udelukkende er forretningsmæssigt begrundet, medfører en
fradragsbeskæring. Det vil under alle omstændigheder være en urimelig
forskelsbehandling
af produktionsvirksomheder, hvis disse rammes af bestemmelsen.
Endvidere har repræsentanterne anført, at ligningslovens §
5G forudsætter, at der er fradraget udgifter, der ligeledes kan fradrages i
udlandet. Driftsomkostninger i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a, er omkostninger, der i årets løb er anvendt, og det følger derfor allerede
heraf, at der ikke er fradragsret på forudbetalte omkostninger. Modsat må det
gælde, at driftsomkostninger, der på et senere tidspunkt nægtes fradrag for i
form af en genbeskatning efter ligningslovens § 33E, heller ikke kan anses
for
at være fradraget i indkomsten.
Ligningslovens § 33E finder anvendelse, når et udenlandsk
selskab udtræder af en dansk sambeskatning og i sambeskatningsperioden har
haft nettounderskud, der er fradraget i andre danske selskabers
skattepligtige
indkomster. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 219 af 3/4 1992 og følgende
fremgår af forarbejderne:
"Det foreslås derfor, at der
i ligningslovens § 33E indsættes en regel om genbeskatning af underskud i
efterfølgende år, hvor der er overskud og ved sambeskatningens ophør.
Herefter
skal der, hvis et selskab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har
foretaget
fradrag for underskud i et sambeskattet udenlandsk selskab, foretages
genbeskatning af dette underskud, hvis bl.a. dette selskab udtræder af
sambeskatningen."
Reglen har været undergivet ændringer - senest i 1996 -
således at underskud fra et udenlandsk sambeskattet datterselskab alene giver
en skattekredit, og i praksis stort set altid medfører, at underskuddene på
et
senere tidspunkt kommer til (gen)beskatning. Der vil således som minimum være
opgjort en genbeskatningssaldo. Det findes ikke, at der for så vidt angår de
udgifter, der er fratrukket i det tyske selskab, er tale om
"almindelige" driftsomkostninger, fordi disse omkostninger
genbeskattes efter ligningslovens § 33E, og dermed reelt kun er en
skattekredit.
De 2 tyske datterdatterselskaber indgik i skatteåret 1994/95
i dansk sambeskatning, men udgik året efter, da selskaberne afviklede deres
aktiviteter. Årsagen til, at selskaberne endnu ikke er/kan likvideret/s er,
at
der for enkelte byggeprojekter henstår garantiforpligtelser, der ikke kunne
afvikles i 1996. Den normale garantiperiode i Tyskland er 5 år. Efter den
kommunale afgørelse har koncernen ansøgt
Ligningsrådet
om tilladelse til fornyet sambeskatning med de 2 datterselskaber.
Ligningsrådet
har i afgørelsen af 23. februar 2000 tilladt
denne fornyede sambeskatning på trods af, at de lokale skattemyndigheder og
told- og skatteregionen indstillede til afslag, da anmodningen om den
fornyede
sambeskatning udelukkende var skattemæssigt begrundet. Det skal bemærkes, at
tilladelse til fornyet sambeskatning normalt alene gives, hvis årsagen til
ophør at sambeskatning er forretningsmæssig.
I ansøgningen nævnes, at årsagen er skattemæssigt begrundet,
og videre at koncernen ikke har haft mulighed for at indrette sig efter ny
lovgivning (ligningslovens § 5G).
Ligningsrådet
kunne
have argumenteret med, at koncernen selv har valgt at lade de to selskaber
træde ud at sambeskatningen netop for at udnytte muligheden for
dobbeltfradrag.
Ikke desto mindre kom Told- og Skattestyrelsen og
Ligningsrådet
til den konklusion, at koncernen skulle have tilladelse til fornyet
sambeskatning. De synes derfor umiddelbart at være enige i, at en beskatning
som den kommunen har foretaget, ikke var tilsigtet - i modsat fald ville man
have nægtet den fornyede sambeskatning.
Når der henses til forarbejderne til ligningslovens § 5G er
det i tilfælde, hvor der er etableret en udenlandsk sambeskatning at der ikke
kan opnås fradrag i den danske indkomstopgørelse, hvis udgifterne tillige kan
fradrages i udlandet, uden at de modsvarende indtægter beskattes i Danmark.
Som
en konsekvens af skattemyndighedernes fortolkning af bestemmelsen kan bl.a.
nævnes, at underskuddet ikke kan modregnes i fremtidige overskud hidrørende
fra samme selskab. Dette kan ikke være lovgivers intention, men det fremgår
heller
ikke af loven, forarbejderne eller cirkulæret, at underskuddet ikke kan
fremføres efter ligningslovens § 15 og udnyttes, når der enten er overskud i
selskabet eller at betingelserne for at beskære fradrag efter ligningslovens
§ 5G
ikke længere er til stede.
De to tyske datterdatterselskaber er inddraget i dansk
sambeskatning fra og med indkomståret 1998 og underskuddet fra 1996, kan
derfor
som minimum fremføres og evt. udnyttes fra og med indkomståret 1998. Det skal
igen bemærkes, at der heri ikke ligger nogen nævneværdig begunstigelse for
selskabet, da det evt. udnyttede underskud herefter vil kunne genbeskattes i
medfør af ligningslovens § 33 E.
Tillige er det bl.a. anført, at ligningslovens § 5 G er
indført for at ramme det dobbelte rentefradrag, som er etableret ved, at et
dansk moderselskab eller et andet dansk selskab i sambeskatningskredsen har
stiftet et udenlandsk holdingselskab tyndt kapitaliseret, som ejer de
operative
selskaber i vedkommende land. Der kan være en saglig begrundelse for at
indføre
regler af denne karakter, når der er tale om rentefradrag. I nærværende
situation er det tyske moderselskab en operativ entreprenørvirksomhed, hvis
resultat kan svinge mellem over- og underskud. I det konkrete tilfælde har
der
som anført været underskud i 1996, mens der for 1997 har været overskud
opgjort
efter danske skatteregler. Dette overskud indgår automatisk i dansk
beskatning
på trods af, at underskud fra tidligere år ikke kan udnyttes, idet der ikke
er
hjemmel til at modregne de ikke-udnyttede underskud i den efterfølgende
positive indkomst. Dette forhold virker uigennemtænkt fra lovgivers side.
Mest subsidiært har repræsentanterne anført, at
fradragsbeskæringen alene kan udgøre 7.174.736 kr. Som begrundelse er bl.a.
anført,
at det i cirkulærets pkt. 5.2.4 anføres, at det er den blotte
fradragsmulighed,
der er betingelsen for at kunne foretage fradragsbeskæring, hvis der som
minimum foreligger en dobbelt sambeskatning, eller en situation
sammenlignelig
med en dobbelt sambeskatning. Denne fortolkning er ikke forenelig med lovens
ord, da bestemmelsen anfører, at der ikke kan opnås fradrag for udgifter, der
efter udenlandske regler kan fradrages i indkomst. Det synes således efter
lovens ord at være konkrete tilfælde, hvor udgifterne kan fradrages i
indkomst,
der kan medføre fradragsbeskæring. For indkomståret 1996 er der alene DEM
1.875.748, der rent faktisk er modregnet underskud i, og dermed kan foretages
fradrag i, og det findes derfor, at der henset til dette argument alene kan
beskæres fradrag for DEM 1.875.748 eller DKK 7.174.736.
Sammenfattende findes den stedlige skattemyndigheds
fortolkning af ligningslovens § 5G ikke i overensstemmelse med lovgivers
intention, ligesom den også overskrider de
værnshensyn
,
som lovgiver har ønsket at tage. I nærværende sag er der kun i meget
begrænset
omfang udgifter, der ikke modsvares af indtægter, der indgår i den danske
skatteberegning.
Sagen har været til udtalelse i Told- og Skattestyrelsen,
der har indstillet afgørelsen stadfæstet. Hertil har styrelsen bl.a. udtalt,
at
lovbestemmelsen ikke stiller noget krav om, at de udenlandske selskaber skal
anses for omfattet af selskabsskattelovens § 1.
Landsskatteretten skal udtale:
Indledningsvis bemærker retten, at der i afgørelsen er
henvist til ligningslovens § 5 G, samt at der er henvist til
sagsfremstillingens
punkt 4.4. Endvidere bemærker retten, at sagsfremstillingens punkt 4.2.,
hvortil der er henvist i punkt 4.4., omtaler ligningslovens § 5 G, 2. pkt.
Uanset at der i sidste afsnit i punkt 4.2. er anført ligningslovens § 5 G, 1.
pkt., finder retten herefter ikke heri grundlag for at anse afgørelsen for
ugyldig.
Under hensyn til, at den samlede indkomstskat påhviler
moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, at der er tale om
opgørelsen af den danske sambeskatningsindkomst, samt at klagerens
repræsentant
har oplyst, at det var aftalt med kommunen, at korrespondance skulle sendes
til
moderselskabet, der herefter varetog de skattemæssige interesser for
datterselskaberne og således på selskabernes vegne varetog partsinteresserne,
finder retten heller ikke i det af repræsentanten anførte, om manglende
agterskrivelser
og/eller kendelser til det tyske
datterselskab eller de øvrige selskaber, grundlag for at anse afgørelsen for
ugyldig.
Ifølge lovbekendtgørelse nr. 869 af 15. november 1995 § 5 G,
kan skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 ikke opnå fradrag for
udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som
ikke
indgår ved beregning af dansk skat. Tilsvarende gælder, hvis fradrag for
udgiften efter udenlandske skatteregler kan overføres til fradrag i indkomst,
oppebåret af koncernforbundne selskaber m.v., jf. kursgevinstlovens § 6 B,
stk.
3, hvis indkomst ikke indgår ved beregningen af dansk skat.
Efter såvel ordlyden af bestemmelsen som efter forarbejderne
til bestemmelsen finder retten ikke grundlag for, at
den negative skattepligtige indkomst fra
datterselskabet B GmbH kan godkendes fradragsberettiget i den danske
sambeskatningsindkomst.
Retten bemærker herved, at bestemmelsen i ligningslovens § 5 G ikke stiller
krav om, at de udenlandske selskaber skal være omfattet af
selskabsskattelovens
1.
Herefter, og idet retten kan tiltræde den beløbsmæssige
opgørelse, finder retten, at den påklagede afgørelse skal stadfæstes, hvilket
er tiltrådt af Told- og Skattestyrelsen.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- SKAT har i sambeskatningsindkomsten for indkomståret 2006 nægtet fradrag for underskud på 9.760.689 kr Landsskatteretten · 11. februar 2014
- Genbeskatning af underskud ved outsourcing af produktion med videre Retsinformation · 5. marts 2019
- Sagen om, hvorvidt SKAT i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. stk. 2, § 27, stk. 1, nr. 7, eller § 27, stk. 1, nr. 8, er forpligtet til at imødekomme TDC A/S’ anmodning om genoptagelse af selskabets skatteansættelse for indkomstår Domsdatabasen · 3. december 2021
- Behandling af fremført underskud samt ansættelse af genbeskatningssaldo Landsskatteretten · 1. marts 2010
- Landsskatteretskendelse vedr. behandling af fremført underskud - ansættelse af genbeskatningssaldo Retsinformation · 7. maj 2010
- Skatterådets bindende svar om opgørelse af genbeskatningssaldo ved international sambeskatning. Afgørelsen er offentliggjort i SKM 2011.395.SR Landsskatteretten · 21. oktober 2013
Lignende dokumenter
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 12. juni 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 12. juni 2018
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 17. januar 2018. — A/S Bevola og Jens W. Trock ApS mod Skatteministeriet. EU-domme · 17. januar 2018
- Tidspunktet for underskuddets endelighed Retsinformation · 9. juni 2022
- Landsskatteretskendelse af 15. oktober 2002 vedr. Koncernforhold genbeskatning af underskud Retsinformation · 19. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. hæftelse for betaling af restskat i sambeskatning Retsinformation · 22. februar 2011
- Landsrettens dom om, hvorvidt et uudnyttet underskud i forbindelse med en selskabsfusion kan anses som bortfaldet, stadfæstes Domsdatabasen · 17. november 2015