Gældseftergivelse - moder/datterselskab.(* 1)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Gældseftergivelse - moder/datterselskab.(* 1)
Aktieselskabet A klagede for skatteåret 1985/86 bl.a. over, at den
stedlige skattemyndighed havde afslået at nedsætte selskabets skattepligtige
indkomst med 3 mio. kr. i form af eftergivelse af et udenlandsk datterselskab
B's gæld.
Det var oplyst, at det klagende selskab, der benyttede kalenderåret som
regnskabsår, gennem en årrække havde været sambeskattet med et enkelt dansk
datterselskab og 14 udenlandske datterselskaber, herunder det nævnte
datterselskab, B. Datterselskaberne var alle rene salgsselskaber, der
forhandlede de af moderselskabet fremstillede produkter. Indkomsterne for det
klagende moderselskab og datterselskabet B indgik i en samlet selvangivet
sambeskatningsindkomst på 156.452.967 kr.
Det var videre oplyst, at moderselskabet i det pågældende regnskabsår,
1984, havde eftergivet datterselskabet B en gæld til moderselskabet på 3 mio.
kr. Dette beløb var medregnet i datterselskabets selvangivne indkomst med
2.999.001 kr., men ikke fradraget i moderselskabets selvangivne indkomst,
således at eftergivelsen indgik som en indtægt i sambeskatningsindkomsten.
Selskabets påstand gik ud på, at dets egen ansatte indkomst blev nedsat
med den eftergivne gæld på 3 mio. kr., og at datterselskabet B's ansatte
indkomst på 2.197.641 kr. blev nedsat med den heri medregnede
gældseftergivelse med 2.999.001 kr. Selskabets revisor begrundede dette med,
at gældseftergivelsen havde karakter af en akkord, således at den var
fradragsberettiget for yderen og skattefri for modtageren.
Som begrundelse for ikke at tage selskabets ovennævnte påstand om
regulering af de selvangivne indkomster til følge havde skattemyndigheden
anført, at forudsætningen for ikke at beskatte fordelen ved
gældseftergivelsen måtte være en antagelse af, at fordringen/gælden ikke
kunne antages at have en større værdi end den, som kreditorerne havde
nedskrevet den til. I det foreliggende tilfælde, der eventuelt skulle
sidestilles med en singulær akkord, var der efter myndighedens opfattelse
Læs alt
betydelig tvivl om, hvorvidt moderselskabets fordring på
gældseftergivelsestidspunktet havde en lavere værdi end pari, bl.a. fordi
datterselskabet B i henhold til regnskaberne hele tiden havde været solvent
uanset gældseftergivelsen. Skattemyndigheden havde derfor anset
gældseftergivelsen for at måtte sidestilles med et tilskud til
datterselskabet, og dette medførte, at datterselskabet skulle medregne
tilskuddet i sin skattepligtige indkomst - som sket ved selvangivelsen - og
at moderselskabet ikke kunne fradrage tilskuddet i sin skattepligtige
indkomst, jf. selskabets selvangivelse.
Til støtte for det klagende selskabs påstand oplyste dets revisor om
baggrunden for gældseftergivelsen, at datterselskabet på grund af
ledelsesmæssige problemer med heraf følgende driftstab og betydelige
debitortab i 1984 var blevet så svækket økonomisk, at det stod
koncernledelsen klart, at selskabets fortsatte eksistens var truet, hvis hele
gælden til moderselskabet skulle fastholdes og forrentes. Koncernledelsen
havde derfor gennemført en ordning, som var resulteret i den omhandlede
gældseftergivelse. Revisoren nævnte endvidere, at der ikke var tale om en
fuldstændig gældseftergivelse, og at eftergivelsen ikke medførte, at
egenkapitalen blev større end selskabets aktiekapital. Under henvisning
hertil gjorde revisoren gældende, at gældseftergivelsen som led i
rekonstruktionen af datterselskabet B's økonomi indeholdt en akkords
elementer, således at fordelen ved gældseftergivelsen ikke var skattepligtig
for modtageren, og således at yderen kunne fratrække det eftergivne beløb som
et erhvervsmæssigt tab.
Under hensyn til, at den omhandlede fordring mod datterselskabet efter det
oplyste måtte anses for at have været uinddrivelig for kreditor, og at et
forsøg på at inddrive den måtte antages at ville have været til skade for
koncernen, samt til, at datterselskabet B's egenkapital efter
gældseftergivelsen ikke var blevet større end dets aktiekapital, fandt
Landsskatteretten, at der havde foreligget en akkordlignende situation med de
deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Det klagende selskab var således
berettiget til at fradrage tabet på 3 mio. kr. ved gældseftergivelsen, og
datterselskabet B var ikke pligtigt at medregne fordelen ved
gældseftergivelsen.
De påklagede ansættelser blev herefter nedsat i overensstemmelse med
selskabets påstand.
LV 1990, SC 1.2.2.
Lignende dokumenter
- SELSKABSBESKATNING 1991 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1994 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- Fradrag for endeligt underskud efter SEL § 31 E efter fusion med tysk datterselskab Retsinformation · 14. september 2023
- SELSKABSBESKATNING 1993 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1992 AFSNIT SD - KONCERNPROBLEMER Retsinformation · 5. februar 2008
- SELSKABSBESKATNING 1995 AFSNIT SD - KONCERNFORHOLD Retsinformation · 5. februar 2008