Landsskatteretsafgørelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretsafgørelse
Kursgevinst ved indfrielse af gældsbrev
- beskatning
A A/S klagede for indkomståret 1996 over, at de
stedlige skattemyndigheder havde beskattet selskabet af kursgevinst ved
indfrielse af gældsbrev til kurs 80.
Det fremgik af sagens oplysninger, at selskabet den 30/11
1993 (skatteåret 1995/96) havde købt en bestående
malerforretning. Købesummen på i alt 2.783.511 kr. var
berigtiget ved overtagelse af gældsposter på i alt 1.650.921 kr.,
kontant betaling på 882.590 kr. samt udstedelse af et gældsbrev
på 250.000 kr.
Af gældsbrevet fremgik det, at gælden skulle
forrentes og afdrages fra den 1/12 1993 gennem erlæggelse af en fast
årlig ydelse på 26,35 % af hovedstolen, hvoraf 10 % p.a. af det
til enhver tid skyldige beløb var rente, medens resten var afdrag.
Ydelsen skulle betales hver den 1/1, 1/4, 1/7 og 1/10 med 16.468,75 kr.
Gælden indestod uopsigeligt fra kreditors side, medens debitor kunne
opsige gælden skriftligt til hel eller delvis indfrielse når som
helst, dog kunne kreditor under nærmere angivne betingelser forlange
restgælden indfriet i tilfælde af misligholdelse.
Det var videre oplyst, at den kommunale skattemyndighed
ved skatteansættelsen for skatteåret 1995/96 (regnskabsperioden
1/7 1993 til 30/6 1994) havde nedskrevet gældsbrevet til kurs 80, eller
med 50.000 kr., jf. ligningslovens § 16 F, stk. 1, afskrivningslovens § 33 A
og ligningslovens § 14 J.
Det var endelig oplyst, at gældsbrevet i
indkomståret 1996 (regnskabsperioden 1/7 1995 til 30/6 1996) var
indfriet til kurs 80.
De stedlige skattemyndigheder havde beskattet selskabet af
Læs alt
en kursgevinst på 50.000 kr. i indkomståret 1996, jf.
kursgevinstlovens §§ 1, 5 og 8. Skattemyndighederne havde henset til, at
selskaber var generelt skattepligtig af kursgevinster og tab efter
realisationsprincippet, og at gevinst og tab skulle opgøres som
forskellen mellem på den ene side forpligtelsens værdi ved
påtagelsen (kurs 100) og på den anden side værdien ved
frigørelsen eller indfrielsen (kurs 80), jf. kursgevinstlovens § 8,
stk. 2, og pkt. 112 i cirk. nr. 134 af 29/7 1992. Det forhold, at
skatteforvaltningen for skatteåret 1995/96 havde kontantomregnet
afskrivningsgrundlaget for goodwill, driftsmidler og lejede lokaler efter
ligningslovens §§ 16 F og 14 og afskrivningslovens § 33 A, bevirkede ikke, at
der kunne gives fradrag for nedsættelsen efter kursgevinstlovens
regler, idet opgørelse/beregning af kursgevinst efter bestemmelserne i
kursgevinstloven var uafhængig af, at gældsbrevet ved beregningen
af kontant anskaffelsessummer efter ligningslovens §§ 16 F og 14 og
afskrivningslovens § 33 A var blevet fastsat til kurs 80. Værdien ved
påtagelsen af gælden var efter skattemyndighedernes opfattelse
kurs 100.
Selskabets repræsentant havde over for
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den foretagne
forhøjelse på 50.000 kr. blev nedsat til 0.
Repræsentanten havde til støtte herfor
anført, at beskatningsgrundlaget ved indfrielsen af gælden
skulle opgøres som forskellen mellem forpligtelsens værdi ved
påtagelsen af forpligtelsen og værdien ved indfrielsen. Efter
repræsentantens opfattelse udgjorde værdien ved påtagelsen
af forpligtelsen kurs 80, svarende til den kursansættelse
skatteforvaltningen foretog i relation til værdiansættelsen af
overdragelsessummerne ved virksomhedskøbet.
Repræsentanten havde henvist til kursgevinstlovens §
8, stk. 2, samt § 3 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 om
kontantværdiansættelse af overdragelsessummer, hvoraf det
fremgik, at der ved omregningen til kontantværdi skulle tages
udgangspunkt i kursværdien af den del af overdragelsessummen, der ikke
var vederlagt kontant.
Repræsentanten havde videre anført, at
værdien af gælden skulle opgøres på
kontantværdibasis både i relation til afskrivningsloven,
ligningsloven og kursgevinstloven. Den kommunale skattemyndighed havde ved en
ligningsmæssig behandling ansat kursværdien til kurs 80 i
relation til afskrivningsloven og ligningsloven (mod selvangivet kurs 100),
hvorfor skattemyndighederne tillige måtte lægge kurs 80 til grund
i relation til kursgevinstloven, idet princippet og grundlaget for
værdiansættelsen var det samme.
Landsskatteretten bemærkede, at anskaffelsessummen
for driftsmidler, udgifter til ombygninger og særindretninger af lejede
lokaler, samt goodwill skulle omregnes til kontantværdi, jf.
afskrivningslovens § 33 A, ligningslovens §§ 14 J og 16 F. Den ikke kontante
del af overdragelsessummen skulle omregnes til kursværdi.
Af cirkulære nr. 16 af 4/7 1996 fremgik, at Told- og
Skattestyrelsens tabelmateriale først havde virkning fra og med den
1/7 1994 for overdragelse af driftsmidler, skibe, hvori der ikke var ydet
børsnoterede obligationslån, formuegoder, godtgørelser og
vederlag omfattet af ligningslovens § 16 E samt ombygninger og
særindretninger af lejede lokaler. Det fremgik endvidere, at parterne
skulle ansætte kursen til fordringens handelsværdi, og at hver af
parterne var berettiget, men ikke forpligtet til at anvende Told- og
Skattestyrelsens kurstabel til kontantomregning af anskaffelses- og
afståelsessummer for fast ejendom.
Anskaffelsessummen for driftsmidler, udgifter til
ombygninger og særindretninger af lejede lokaler, samt goodwill var
således opgjort på kontantværdibasis.
Landsskatteretten bemærkede herefter, at gevinst og
tab på gæld, jf. kursgevinstlovens § 5, skulle opgøres som
forskellen mellem forpligtelsens værdi ved påtagelsen af
forpligtelsen og værdien ved frigørelsen af forpligtelsen, jf.
kursgevinstlovens § 8, stk. 2. Opgørelsen efter § 8 foretoges
således også på kontantværdibasis, og ikke efter det
nominelle princip.
Retten fandt herefter ikke grundlag for at opretholde den
foretagne beskatning af kursgevinst på 50.000 kr. Der var herved henset
til, at opgørelsen efter både afskrivningslovens § 33 A,
ligningslovens §§ 14 J og 16 F og kursgevinstlovens § 8, foretoges på
kontantværdibasis, at den i nærværende sag
omhandlede gæld udgjorde grundlaget for opgørelsen i begge
henseender, samt at den kommunale skattemyndighed ved afgørelse
af 16/4 1996 vedrørende opgørelse af afskrivningsgrundlaget i
forbindelse selskabets erhvervelse af en malervirksomhed havde ansat
kursværdien af gælden til kurs 80.
Forhøjelsen på 50.000 kr. blev nedsat til 0,
jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Spørgsmålet i sagen er overordnet, i hvilket omfang de sagsøgte skal beskattes af den gevinst, som kommanditselskabet K/S Danskib 70 fik ved, at HSH Nordbank i 2012 eftergav kommanditselskabets gæld til banken på ca. kr. 28,9 mio., herunder om de sagsøgte ikke skal beskattes i overensstemmelse med kursgevinstloven på grund af et udsagn i Den juridiske vejledning. Domsdatabasen · 8. oktober 2021
- Kursgevinst – finansiel kontrakt - tabsfradragsbegrænsninger Retsinformation · 18. juli 2008
- Udgifter til ombygning af lejede lokaler interessteforbundne parter fradrag for tab ved afståelse af lejemål Retsinformation · 8. november 2004
- Kursfastsættelse af gældsbreve i en restaurant Landsskatteretten · 13. marts 2009
- Gevinst/tab på fordringer Retsinformation · 13. september 2000
- Overgang fra arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsselskab til alm. livsforsikringsselskab succession fremførsel negativ afkastskat Retsinformation · 17. marts 2017
Lignende dokumenter
- Landsskatteretskendelse Retsinformation · 16. august 2000
- 1985 LSF 19 FORSLAG TIL LOV OM SKATTEMÆSSIG BEHANDLING AF GEVINST OG TAB PÅ FORDRINGER OG GÆLD Retsinformation · 21. maj 1988
- Anfordringslån - ændring af vilkår - ingen gavebeskatning Retsinformation · 13. december 2022
- Profit sharing-lån, medarbejder Retsinformation · 18. august 2016
- Selskab påbudt at inddrive et lån ydet i strid med selskabslovens regler om selvfinansiering (verserende retssag) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 27. marts 2020
- 046-2024 Kendelse af 14. maj 2025 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. maj 2025