Landsskatteretskendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Landsskatteretskendelse
Anparter, lånefinansierede
- avance ved likvidation
- overgangsregler
- formalitetsindsigelse
Reference:
ABL § 2 a, atk. 2.
A klagede for indkomstårene 1995 og 1996 over, at de
stedlige skattemyndigheder skattemæssigt havde tilsidesat hans
arrangement med B ApS.
Det fremgik af sagen, at klageren i 1992 erhvervede 7
anparter i B ApS på nominelt 1.050.000 kr. I forbindelse med
anskaffelsen optog klageren et lån i C på 1.914.199 kr.
Om selve arrangementet vedrørende investering i
anparter i B ApS var det oplyst, at hver investor skulle købe mindst 4
stk. anparter á nom. 150.000 kr. til kurs 200 i B ApS. Den samlede
mindsteinvestering androg således 1.200.000 kr. pr. investor.
Investeringen blev finansieret ved optagelse af lån
i C. Lånet der blev optaget udgjorde 1.093.828 kr., og de enkelte
investorer finansierede selv den resterende del på 106.172 kr.
B ApS oprettede et dansk datterselskab samt flere
udenlandske datterselskaber. De udenlandske datterselskaber blev oprettet
på Madeira og Cayman Island. De udenlandske datterselskaber skulle i
følge udbudsmaterialet foretage investeringer i værdipapirer med
høj sikkerhed, og den opnåede værditilvækst i de
udenlandske datterselskaber var efterfølgende udloddet til de danske
moderselskaber.
B ApS blev likvideret pr. 30. juni 1995, hvorefter
provenuet blev udloddet til anpartshaverne/investorerne.
Klageren havde i selvangivelsen for 1995 medtaget
Læs alt
fortjeneste af likvidationsprovenu ud fra en angiven kursværdi pr. 18.
maj 1993 på 235 som anskaffelsessum, idet overgangsbestemmelserne i §
19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 var anvendt. De stedlige
skattemyndigheder havde forhøjet klagerens kapitalindkomst i
indkomståret 1995 med 404.251 kr. Som følge af
forhøjelsen vedrørende 1995, havde man forhøjet
klagerens skattepligtige indkomst med 183.077 kr. i indkomståret
1996.
Som begrundelse herfor, havde de stedlige
skattemyndigheder anført, at fortjeneste ved likvidation af B ApS
skulle beskattes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven (ABL) § 2 a,
stk. 2. idet overgangsreglerne i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993
ikke fandt anvendelse, når der var tale om lånefinansierede
investeringer.
Told- og Skattestyrelsen havde således foretaget en
materiel vurdering af arrangementet, hvor bestemmelserne i ABL §§ 2 a og 2 c
samt de særlige overgangsbestemmelser i § 19, stk. 3 i lov nr 421 af
25. juni 1993 havde en afgørende betydning for den endelige
skattemæssige kvalificering. Arrangementet blev således
oprindeligt etableret med henblik på udnyttelse af de på
udbudstidspunktet dagældende regler, hvor fortjeneste ved udlodning
eller eventuelt salg af anparterne ville være skattefri efter 3
års ejertid.
Imidlertid blev der den 16. juni 1992 vedtaget et
lovindgreb (ABL § 2 c), der medførte at fortjenesten skulle medregnes
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang anparterne
var erhvervet for lånte midler.
Overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3 i lov nr. 421 af 25.
juni 1993 havde følgende ordlyd:
"Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af
deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab
efter ABL's § 6, eller som alene skulle have gjort det i kraft af ABL § 6,
stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af ABL §§ 2 a - 3 eller
kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en
senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen."
Ifølge skattemyndighederne blev denne
overgangsregel alene indført for at sikre, at der for
mindretalsaktier, som hidtil kunne afstås uden beskatning af gevinster
og uden fradrag for tab, alene skete beskatning af gevinster
vedrørende perioden efter den 19. maj 1993.
Overgangsbestemmelserne fandt således ikke
anvendelse her, idet der var tale om lånefinansierede investeringer,
hvor investorerne i første omgang blev omfattet af ABL § 2 c pr. 16.
juni 1992.
I forbindelse med skatteomlægningspakken i 1993 blev
der foretaget yderligere stramninger vedrørende danske
aktionærers aktier i udenlandske selskaber (ABL § 2 a, stk. 2).
Stramningen gik ud på at forhindre, at danske aktionærer skulle
kunne afstå deres danske moderselskabsaktier efter 3 års ejertid
uden beskatning, når værditilvæksten i moderselskabet
stammede fra lavtbeskattede investeringsselskaber, som i kraft af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst kunne udlodde overskuddet/udbyttet skattefrit
til moderselskabet.
Anparterne blev derfor omfattet af beskatningen efter § 2
a, idet moderselskabet havde foretaget investeringer i datterselskaber, der
havde hjemmehørende i udlandet, hvorfor investeringerne efter
skatteadministrationens opfattelse opfyldte betingelserne for
gennemførelse af beskatning jf. cirkulære nr. 137 af 19. juli
1994 om beskatning ved afståelse af aktier m.v. pkt. 7.2.2.
Af overgangsbestemmelsen til § 2 a, stk. 2 fremgik bl.a.
af cirkulærets pkt. 7.6.4:
"For minoritetsaktionærer, der før 19. maj
1993 var omfattet af reglen om skattefrihed efter 3 års ejertid, og som
blev omfattet af bestemmelsen i § 2 a den 19. maj 1993 grundet den udvidelse
af denne bestemmelses anvendelsesområde, der gennemførtes ved
lov nr. 421 af 25. juni 1993, er der mulighed for at anvende værdien
den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af
fortjenesten ved salg efter en ejertid på 3 år eller mere."
I det omfang anparterne var erhvervet for lånte
midler, ville anparterne ikke være omfattet af reglen om skattefrihed
allerede af den grund, at anpartsinvesteringen var omfattet af ABL § 2 c, jf.
ovenfor, hvorfor overgangsreglen til § 2 a, stk. 2 og dermed værdien
den 19. maj 1993 heller ikke kunne bringes til anvendelse i denne
beskatningssituation.
Vedrørende hvorvidt arrangementet var tilrettelagt
således, at selskabet i det væsentlige måtte antages at
indtjene overskud eller anden værditilvækst under sådanne
omstændigheder, at selskabets overskud eller værditilvækst
over en periode med stor sikkerhed kunne opgøres på
forhånd, havde de stedlige skattemyndigheder bl.a henvist til
investormaterialet "Investering på Madeira", hvoraf det bl.a.
fremgik:
"Det er hensigten, at B ApS skal erhverve anparter i
selskaber med hjemsted på Madeira. Selskaberne på Madeira vil
investere i sikre obligationer, således f.eks. obligationer udstedt af
den danske stat, danske kommuner, Færøerne og Grønland
samt andre obligationer, hvis udsteder på købstidspunktet af
Moody's er rated AA eller højere."
Det fremgik endvidere, at selskaberne havde til eneste
formål direkte eller via datterselskaber at erhverve værdipapirer
med en løbetid på 3 år med mindst mulig kurs-, rente-, og
valutarisiko set ud fra danske forhold. Investeringerne blev finansieret
gennem C, der blev etableret af D. Finansieringen var betinget af, at
anparterne i B ApS blev deponeret som sikkerhed for lånet, hvilket i
realiteten betød, at sikkerheden bestod af datterselskaberne på
Madeira samt de erhvervede værdipapirer. Skattemyndighederne havde
derfor den opfattelse, at etableringen samt de foretagne investeringer var
sket under sådanne omstændigheder, at selskabets
værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne
opgøres på forhånd.
Hertil bemærkedes, at det ville forekomme
usædvanligt, såfremt långiver ville tillade
væsentlige risikobehæftede investeringer, idet långiver
herved i realiteten selv ville bære risikoen.
Investeringerne blev foretaget i maj 1992 og det var
korrekt, at der efterfølgende opstod uro omkring
Færøernes økonomi. Imidlertid vurderede B's egen
bestyrelse, at investeringerne på Færøerne var uden
særlig risiko bl.a. under hensyn til, at tidligere statsminister Poul
Schlüter samtidigt udtalte, at Danmark fortsat ville vedstå sine
forpligtelser i forbindelse med Rigsfællesskabet, hvilket folketinget
efterfølgende bekræftede.
For at imødegå lovindgrebet (ABL § 2 c), der
havde virkning fra den 16, juni 1992, blev der umiddelbart efter etableret et
selskab på Madeira med henblik på valutaspekulation, hvor den
samlede kapital udgjorde 10 mio. kr. Dette skulle ses i sammenhæng med
koncernens samlede stamkapital, der udgjorde ca. 600 mio. kr.
På baggrund heraf var det skatteadministrationens
opfattelse, at en samlet vurdering af de foretagne investeringer, de
efterfølgende dispositioner og hændelser samt arrangementets
endelige resultat, ikke var tilstrækkeligt til at bringe arrangementet
ud af ABL § 2 c.
Vedrørende den materielle fortolkning af
overgangsbestemmelserne i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993, havde
skattemyndighederne anført, at det ikke var korrekt, at
undtagelsesbestemmelserne der knyttede sig til ABL § 2 c, havde relation til
en tænkt afståelse af anparterne i B ApS den 18. maj 1993.
ABL § 2 c blev vedtaget ca. 1 år før
skatteomlægningspakken fra maj 1993, hvorfor der følgelig ikke
fandtes en naturlig sammenhæng.
Skatteadministrationen havde fundet det unødvendigt
at behandle ABL's § 2 c's undtagelsesbestemmelser, idet den endelige
beskatning, efter skatteadministrationens opfattelse, skulle foretages efter
§ 2 a.
Skatteadministrationen havde samtidigt bemærket, at
der derfor ikke var foretaget en nærmere prøvelse af den angivne
kursværdi pr. 18. maj 1993, der var anført til kurs 235.
Endelig havde skatteadministrationen fastholdt, at de
lånefinansierede køb af anparter i B ApS klart opfyldte
definitionen i ABL § 2 c, og derfor var omfattet af bestemmelsen, hvorfor de
særlige overgangsregler ikke kunne bringes til anvendelse for netop
denne type aktier. Overgangsbestemmelserne var alene indført for at
sikre, at der for mindretalsaktionærer, som hidtil kunne afstå
uden beskatning af gevinster og uden fradrag for tab, alene skete beskatning
af gevinster vedrørende perioden efter 19. maj 1993.
Det bemærkedes, at en anden fortolkning af
overgangsbestemmelserne ikke gav nogen rimelig mening, idet der med
skattereformen fra maj 1993 blev gennemført en skærpet
beskatning på aktieområdet for mindretalsaktionærer og
overgangsbestemmelserne alene havde til hensigt at sikre, at dette ikke skete
med tilbagevirkende kraft.
Såfremt den af repræsentanten anlagte
fortolkning skulle lægges til grund, ville dette i praksis betyde, at
lovgiver i forbindelse med gennemførelse af en skærpet
beskatning på aktieområdet for mindretalsaktionærer
samtidigt havde lempet beskatningen af de lånefinansierede
investeringer, der udelukkende var etableret med henblik på udnyttelse
af de daværende beskatningsregler, hvor lovgiver medio 1992
gennemførte ABL § 2 c netop for at hindre denne form for
skattearbitrage.
Formalitet:
Klagerens repræsentant havde overfor
Landsskatteretten nedlagt påstand om, at den påklagede kendelse
var ugyldig som følge af formelle fejl.
Til støtte herfor havde han bl.a. anført, at
spørgsmålet i sagen vedrørte fortolkningen af
overgangsreglerne i ABL § 2 a. En del af begrundelsen fra de stedlige
skattemyndigheders side var, at aktierne i B ApS forud for lovændringen
i maj 1993 var omfattet af ABL § 2 c.
Den foretagne beskatning havde således som
forudsætning, at aktierne var omfattet af ABL § 2 c, hvilket var
bestridt, idet betingelserne i ABL § 2 c, stk. 1, ikke var opfyldt for
så vidt angik spørgsmålet om, at selskabets overskud eller
værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne
opgøres på forhånd. Repræsentanten havde endvidere
gjort gældende, at det var skattemyndighederne, som havde bevisbyrden
for, at der forelå en "sikker" investering.
Repræsentanten havde videre anført, at i
henhold til ABL § 2 c, stk. 4, kunne en beskatning i henhold til denne
bestemmelse kun gennemføres efter Ligningsrådets nærmere
bestemmelse. Efter det for repræsentanten oplyste, havde
Ligningsrådet ikke tiltrådt en beskatning af klageren, hvorfor
den af de stedlige skattemyndigheder afsagte kendelse var ugyldig.
Realitet:
Klagerens repræsentant havde overfor
Landsskatteretten nedlagt påstand, om at klageren var omfattet af
overgangsreglen i ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr.
421 af 25. juni 1993.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen havde følgende
formulering:
"Skattepligtige, som ved en eventuel afståelse af
deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab
efter ABL's § 6, eller som alene skulle have gjort det i kraft af ABL § 6,
stk. 6, og som ikke ville have været omfattet af ABL §§ 2 a-3 eller
kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en
senere afståelse af de pågældende aktier anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen.Valget
skal træffes for alle aktier i hvert selskab. Ved en senere
aktieafståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget
tab dig ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993. For aktier, som den skattepligtige har
erhvervet mindre end 3 år forud for den 19. maj 1993, finder 1. pkt.
dog kun anvendelse, hvis aktien afstås tre år eller mere efter
erhvervelsen. For konvertible obligationer er det tillige en betingelse for
anvendelse af 1. pkt., at en gevinst ved en senere afståelse eller mere
efter erhvervelsen ikke vil være skattepligtig efter
kursgevinstloven..."
Som det udtrykkeligt fremgik af
ikrafttrædelsesbestemmelsen, kunne skattepligtige - som ved en eventuel
afståelse af deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle beskattes, og
som ikke ville have været omfattet af ABL's § 2 a-3, men som efter
lovændringen i maj 1993 var omfattet af de skærpede regler -
påberåbe sig indgangsværdien pr. 19. maj 1993.
Klagerens aktier var pr. 18. maj 1993 ikke § 2 a-aktier.
Aktierne var heller ikke pr. 18. maj 1993 omfattet af § 2 c, eftersom
undtagelsesreglerne i § 2 c, stk. 3 bevirkede, at § 2 c netop ikke fandt
anvendelse.
Aktieavancebeskatningsloven § 2 c lød
således:
"Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de
pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at
indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering
eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets
overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed
kan opgøres på forhånd.
Stk. 2. Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1
anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen
har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det
kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller
privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og
lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved
erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med
lånoptagelse.
Stk. 3. Stk. 1. finder ikke anvendelse, hvis den
skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter
vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis
uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige udlodninger fra og
skattepligtige fortjenester ved afståelse af aktier i det
pågældende selskab. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse, hvis
den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat vedrørende
lånet og aktiebesiddelsen, herunder fortjeneste ved afståelse af
aktierne, under et er negativt efter skat selv uden beskatning efter
stk.1.
Stk. 4. Imod den skattepligtiges påstand, kan
beskatning efter stk. 1 kun gennemføres efter Ligningsrådets
nærmere bestemmelse.
Stk. 5. Fortjeneste ved afståelse af aktier som
nævnt i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 6.
Stk. 6. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1,
finder §§ 2 og 4 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de i §§ 2 a
og 3 nævnte tilfælde..."
Repræsentanten havde bemærket, at
ikrafttrædelsesreglen henviste til §§ 2 a - 3, det vil sige også
til hele § 2 c, altså også § 2 c's undtagelsesregler i stk.3.
Undtagelsesreglerne medførte, at der ikke kunne
gennemføres nogen beskatning efter § 2 c, hvorfor aktierne derfor ikke
var omfattet af § 2 c pr. 18. maj 1993.
Klageren stillede sig helt uforstående overfor
skatteforvaltningens bemærkning om, at man havde fundet det
unødvendigt af behandle ABL § 2 c's undtagelsesbestemmelser.
Undtagelsesreglerne var en integreret del af § 2 c og
ikrafttrædelsesbestemmelsen henviste som nævnt til hele § 2
c.
Klageren forstod ikke skatteforvaltningens
bemærkning om, at den endelige beskatning skulle foretages efter § 2 a,
og at dette efter skatteforvaltningens opfattelse betød, at § 2 c's
undtagelsesregler ikke var relevante.
Den endelige beskatning, der skulle foretages, ville
være en § 2 a-beskatning, men det skyldtes ændringen af § 2 a i
1993. Ændringen var imidlertid samtidigt den direkte årsag til,
af der indførtes en særlig overgangsregel.
Det var tilsyneladende skatteforvaltningens synspunkt, at
da erhvervelsen af anparterne i B ApS var sket for lånte midler, ville
anparterne ikke være omfattet af reglen om skattefrihed allerede af den
grund, at anpartsinvesteringen var omfattet af § 2 c fra den 16. juni 1992,
hvorfor overgangsreglen ikke fandt anvendelse.
Ifølge repræsentanten var denne opfattelse i
direkte modstrid med selve ordlyden i overgangsreglen. Det fremgik
således af bestemmelsen, at aktier, der ved en eventuel afståelse
den 18. maj 1993 ikke ville være omfattet af § 2 c-3 kunne
påberåbe sig indgangsværdien pr. 18. maj 1993.
Skatteforvaltningen citerede kun stk. 1 i § 2 c, og undlod
således helt de øvrige stykker i bestemmelsen.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen var imidlertid klart
formuleret, og ifølge repræsentanten, kunne der derfor ikke
være tvivl om, at klageren - således som bestemmelsen var
formuleret - var berettiget til at anvende værdien pr. 19. maj
1993.
Skatteforvaltningen forsøgte endvidere at gisne om,
hvad der måtte have været lovgivers hensigt med
ikrafttrædelsesbestemmelsen. Repræsentanten havde anført,
at dette kunne man naturligvis godt gøre, men da ordlyden af
overgangsbestemmelsen ikke var til at misforstå, burde
skatteforvaltningen selvstændigt vurdere, om Told- og Skattestyrelsens
argumentation var korrekt.
Repræsentanten havde i den forbindelse henvist til
en række nyere Højesteretsdomme, som alle havde lagt
afgørende vægt på bestemmelsernes sproglige udsagn og ikke
tilladt videregående fortolkninger, når det ikke af lovens
forarbejder kunne udledes, at bestemmelserne skulle fortolkes udvidende:
"Tegningsretsdommen"
TfS 1996.654 H og
"Hauglanddommen"
TfS 1998.485 H.
Afslutningsvis havde repræsentanten bemærket,
at overgangsbestemmelsen var præcist formuleret og indeholdt et udsagn
om, at hvis en aktiepost ikke var omfattet af ABL § 2 c den 18. maj 1993,
kunne kursen på denne dato benyttes som indgangsværdi, når
aktien vel at mærke havde været ejet i mere end 3 år
på det faktiske afståelsestidspunkt.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt
selskabets overskud eller værditilvækst over en periode med stor
sikkerhed kunne opgøres på forhånd, havde
repræsentanten bl.a. anført, at det fremgik af
prospektmaterialet herunder af "Investering på Madeira -
Investormateriale" at kursen (200) fra 15. marts 1992 og frem til 1. april
1995 efter 3 års ejertid ville stige til ca. kurs 250. Som bekendt blev
investeringen ikke afsluttet pr. 1. april 1995, men først pr. 30. juni
1995, hvor likvidationsprovenuet viste en udlodning til kurs 252,98. Hvis den
fra udbydersiden lovede kurs 250 pr. 1. april 1995 skulle holde, ville
anparterne ved en interpolationsberegning fra 1. april 1995 til 30. juni 1995
stige med:
50:39,5 måneder
36,5 måneder = en kursstigning fra kurs 200
til kurs 245,11
I budgetterne forud for marts 1992, blev der foretaget
beregninger, der tillige skulle udvise kursen pr. 1. april 1995 ud fra en
anpartskapital på 500 mio. kr. eller en egenkapital på 1 mia. ved
etableringen. Disse beregninger viste en kurs på 252,46, idet der dog
var en skjult reserve på 10.277.868,77 kr., hvilket alt andet lige
ville medføre en kurs pr. 1. april 1995 på 254,52, hvilket
ifølge repræsentanten ville svare til en kurs pr. 30. juni
på 259 jf. ovenfor.
I henhold til budgetterne med de interne beregninger,
skulle kursen således være steget til kurs 259, men den steg
alene til kurs 254,52. Der var derved alene opnået 89,73% af
budgetmålet, hvilket ifølge repræsentanten næppe
kunne siges at være en investering, hvor resultatet var
forudsigeligt.
Repræsentanten havde videre anført, at der
udover investeringen var væsentlige risici, f.eks. at Danmark ville
opsige dobbeltbeskatningsreglen med Portugal, hvilket som bekendt skete et
par år senere. At investeringen ikke var sikker, underbyggedes desuden
af en redegørelse fra et advokatfirma af 23. september 1994, hvor
momsproblematikken for koncernen var nævnt med deraf følgende
risiko for, at koncernselskaberne blev insolvente med deraf mulighed for, at
koncernens forretningspartnere ville søge fyldestgørelse i
deres sikkerheder med deraf følgende skattebetalinger i koncernen.
Endeligt var nævnt Færøerne-obligationerne i
redegørelsen fra en engelsk bank, hvor det danske Finanstilsyn
konstaterede betalingsbruddet for aktiekapitalen i en færøsk
bank. Det var først efterfølgende, at redningsaktionen fra den
danske regering blev etableret.
Told- og Skattestyrelsen havde udtalt, at der ikke var
grundlag for at tilsidesætte den påklagede ansættelse som
ugyldig som følge af formelle fejl, idet beskatningen var
gennemført efter bestemmelsen i ABL § 2 a, stk. 2 og ikke efter
bestemmelsen i § 2 c. Vedrørende den materielle vurdering af sagen
havde Told- og Skattestyrelsen bl.a. udtalt, at overgangsbestemmelsen i § 19,
stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 ikke fandt anvendelse i
nærværende sag, idet der var tale om lånefinansierede
investeringer, hvor investorerne i første omgang var omfattet af ABL §
2 c pr. 16. juni 1992. Ved indførelsen af ABL § 2 a, stk. 2, blev
anparterne i B ApS omfattet af denne bestemmelse.
Landsskatteretten bemærkede for så vidt angik
formalitetspåstanden, at klageren ikke var beskattet efter bestemmelsen
i ABL § 2 c, men derimod efter bestemmelsen i ABL § 2 a, stk. 2. Da
Ligningsrådets godkendelse alene var påkrævet,
såfremt der skete beskatning efter ABL § 2 c, fandt retten allerede af
den grund, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den
påklagede afgørelse som ugyldig som følge af formelle
fejl.
Det fremgik af ordlyden i aktieavancebeskatningsloven § 2
c, stk.1, at:
"Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, i det omfang de
pågældende aktier er erhvervet for lånte midler, og det
pågældende selskab i det væsentlige må antages at
indtjene overskud eller anden værditilvækst ved finansiering
eller investering under sådanne omstændigheder, at selskabets
overskud eller værditilvækst over en periode med stor sikkerhed
kan opgøres på forhånd.
Overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25.
juni 1993 havde følgende ordlyd:
"Skattepligtige som ved en eventuel afståelse af
deres aktier den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort fortjeneste eller tab
efter aktieavancebeskatningsloven § 6, eller som alene skulle have gjort det
i kraft af aktieavancebeskatningsloven § 6, stk. 6, og som ikke ville have
været omfattet af aktieavancebeskatningsloven § 2 a-3 eller
kursgevinstloven, kan ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved en
senere afståelse af de pågældende aktier, anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen."
Landsskatteretten fandt henset til det oplyste omkring
investeringsprojektet, at investorerne ved deponering af deres anparter i B
ApS som sikkerhed for lån optaget samtidigt hermed i C erhvervede
anparterne for lånte midler. Endvidere fandt retten på baggrund
af det fremlagte materiale omkring investeringsstrategien, at overskud eller
værditilvækst over en periode med stor sikkerhed kunne
opgøres på forhånd, idet afkastet af arrangementet var
forud beregnet, hvorved det af klagerens repræsentant anførte
omkring usikkerheder omkring investeringen ikke medførte nogen
ændring heri. Retten fandt derfor, at nærværende
arrangement var omfattet af ABL § 2 c forud for ændringen af ABL § 2 a
ved lov nr. 421 af 25. juni 1993, uanset om klageren ved en eventuel
afståelse pr. 18. maj 1993 ved en opgørelse af avancen ville
være blevet fritaget for beskatning efter ABL § 2 c, stk. 3, jf. TfS
2000.211.
Henset til ordlyden i § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25.
juni 1993 fandt Landsskatteretten derfor, at klageren ikke var omfattet af
denne bestemmelse, hvorfor anparternes handelsværdi pr. 19. maj 1993
ikke kunne anvendes i stedet for den faktiske anskaffelsessum ved
avanceopgørelsen i 1995.
Ved lov nr. 421 af 25, juni 1993, fik ABL § 2 a, stk.2
følgende ordlyd med virkning fra 19. maj 1993:
"Endvidere medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fortjeneste ved afståelse af aktier i
selskaber, som i væsentligt omfang direkte eller indirekte ejer eller
har ejet aktier i selskaber m.v. der er eller har været
hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det må antages:
1) at virksomheden i det sidstnævnte selskab m.v.
overvejende har været af finansiel karakter,
2) at det samlede afkast heraf er beskattet
væsentligt lavere end efter danske regler, og
3) at eventuelle udbytter fra det sidstnævnte
selskab m.v. samlet beskattes med en procentsats, der er væsentligt
lavere end den i selskabsskatteloven § 17, stk. 1, nævnte."
Landsskatteretten fandt, at anparterne i B ApS ved
indførelsen af ABL § 2 a, stk. 2, blev omfattet af denne bestemmelse.
Der var således tale om investeringer i datterselskaber, der var
hjemmehørende på Cayman Island og på Madeira, og da
virksomheden i datterselskaberne overvejende var af finansiel karakter og
afkastet af datterselskabernes virksomhed blev beskattet væsentligt
lavere end efter danske regler samt at udbytterne fra datterselskaberne blev
beskattet med en procentsats, der var væsentligt lavere end den danske
selskabsskatteprocent, var betingelserne jf. pkt. 7.2.2 i cirkulære nr.
137 af 19. juli 1994 opfyldt.
Den påklagede ansættelse blev
stadfæstet.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Investeringsbeviser Retsinformation · 16. august 2000
- Landsskatteretskendelse af 30 april. 2003 vedr. Aktieoverdragelse avance beskatning af udbytte Retsinformation · 28. oktober 2003
- Avance ved likvidation Retsinformation · 3. maj 2001
- Bindende forhåndsbesked CFC-beskatning Retsinformation · 17. januar 2003
- Aktieerhvervelse Retsinformation · 4. oktober 2000
- Landsskatteretskendelse af 26. februar 2002 vedrørende salg af investeringsbeviser Retsinformation · 27. august 2003
Lignende dokumenter
- Lån- og aktietegning Retsinformation · 24. maj 2000
- Landsskatteretskendelse af 7. november 2002 vedr. Renter mv. fradrag lånefinansieret investering - skattearrangement Retsinformation · 24. september 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. lån optaget i bank i Luxembourg – skattemæssigt tilsidesat Retsinformation · 17. august 2009
- Sale- and lease back-arrangement Retsinformation · 8. juni 2000
- Landsskatteretskendelse af 16. maj 2002 vedrørende skattearrangement Retsinformation · 29. august 2003
- Landsskatteretskendelse vedr. Nægtelse af fradrag for tab på fordringer Retsinformation · 16. marts 2007