Spring til indhold

Retsinformation

Landsskatteretskendelse vedr. Nægtelse af fradrag for tab på fordringer

KEN nr 11234 af 05/04/2006Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet16. marts 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Landsskatteretskendelse vedr. Nægtelse af fradrag for tab på

fordringer

Klagen vedrører nægtelse af fradrag for tab

på fordringer.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Skatteforvaltningen har ikke

godkendt fradrag for tab på fordringer.

A ApS har selvangivet fradrag

med 552.800 kr.

Landsskatteretten godkender

fradrag med 552.800 kr.

Sagens oplysninger

A ApS ejer og udlejer

ejendomme. Selskabet ejer endvidere kapitalandele i flere selskaber.

Selskabet har regnskabsår 1.

juli – 30. juni.

Selskabet foretog i årene

1998 til 2001 investeringer i forskellige it-selskaber, ligesom selskabet

også

selv var initiativtager til opstart af it-selskaber.

Selskabet investerede således

i selskaberne B ApS (senere B A/S) og C ApS.

Om B A/S er oplyst, at

selskabets aktiviteter med udvikling af betalingssystemer til Internettet

blev

startet ultimo1996/primo1997. Selskabet var da ejet af D, en investor E og A

ApS´s datterselskab, F A/S. Selskabet blev i august 2000 omdannet til

aktieselskab. I den forbindelse blev

selskabskapitalen udvidet fra

Læs alt

125.000 kr. til 500.000 kr. ved kontantindskud af 1.500.000 kr.

svarende til kurs 400.

Selskabet tegnede selv nom. 219.000 kr. ved indskud af 876.000 kr.

For at fastholde og motivere

medarbejderne i B A/S tilbød selskabet dem at låne midler til at

købe/tegne anparter/aktier i

”arbejdsgiverselskabet”.

Selskabet har i den

forbindelse udstedt følgende 7 gældsbreve:

Medarbejder

Dato for

underskrift

Dato for forrentning

Lånebelø

b

Forrentning

G

13/3 2001

9/3 1999

4.200 kr.

4 % p.a.

G

13/3 2001

21/9 2000

48.000 kr.

5 % p.a.

H

?

9/3 2000

4.200 kr.

4 % p.a.

I

22/2 2001

9/3 1999

4.200 kr.

4 % p.a.

I

15/9 2000

1/9 2000

135.000 kr.

5 % p.a.

D

15/9 2000

1/9 2000

135.000 kr.

5 % p.a.

J

15/9 2000

1/9 2000

211.000 kr.

5 % p.a.

For samtlige lån gælder, at

lånet henstår afdragsfrit, at gælden til enhver tid kan indfries ved

overdragelse af låntagerens

aktier i B A/S,

at

gælden er uopsigelig fra kreditors side, men af

debitor kan opsiges til betaling uden forudgående varsel, og

at

gældsbrevet kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse. For lånet til J

ApS

gælder særligt, at selskabets anparter i B ApS ligger til

sikkerhed for lånet.

Primo 2001 blev B A/S hårdt

ramt af de dårlige konjunkturer for it-branchen. Medarbejderne

overdrog i 2002 deres aktier

i selskabet til A ApS og blev dermed frigjort for gældsforpligtelserne. B A/S

gik konkurs samme år.

Om selskabets økonomiske

situation fremgår:

År

Omsætning

Resultat

Egenkapital

1996/1997

705.000 kr.

4.000 kr.

129.000 kr.

1997/1998

1.985.000 kr.

-8.000 kr.

121.000

kr.

1998/1999

3.616.000 kr.

68.000 kr.

188.000 kr.

1999/2000

6.912.000 kr.

-991.000 kr.

-803.000 kr.

2000/2001

11.085.000 kr.

-5.190.000 kr.

-4.493.000 kr.

Om C ApS er oplyst, at

selskabet blev stiftet i 1998, hvor det sammen med K erhvervede rettigheden

til

et af F A/S udviklet system til onlinekontaktservice, som var i drift på

Internettet. C ApS blev stiftet ved kontantindskud på 125.000 kr., hvoraf A

ApS

indskød 113.800 kr., mens

medarbejderne, H og C, hver

indskød 5.600 kr.

A ApS lånte medarbejderne

penge til anpartserhvervelsen. Gældsbrevene i forbindelse hermed er

underskrevet 11. september 1998, mens forrentning er sket fra 2. juli 1998.

Gældsbrevene er

afdragsfri, men skal

forrentes med 4 % p.a. Udbytte skal forlods anvendes til betaling af renter,

og

ved salg af anparterne skal gældsbrevene indfries fuldt og helt og kan

indfries

ved levering af

anparterne til kreditor.

Også C ApS blev hårdt ramt af

de dårlige konjunkturer for it-branchen og i 2002 ophørte

indtægterne og projektet

måtte indstilles. Selskabet har siden været uden aktivitet og er

efterfølgende gået konkurs.

Medarbejderne overdrog i forbindelse med projektets ophør anparterne til A

ApS

og blev dermed frigjort for gældsforpligtelserne.

Om selskabets økonomiske

situation fremgår:

År

Omsætning

Resultat

Egenkapital

1998/1999

216.000 kr.

106.000 kr.

231.000 kr.

1999/2000

36.000 kr.

-53.000 kr.

178.000 kr.

2000/2001

250.000 kr.

-373.000 kr.

-195.000 kr.

2001/2002

0 kr.

-13.000 kr.

-209.000 kr.

Skatteforvaltningens afgørelse

Det selvangivne fradrag på

tab på gældsbrevene er ikke godkendt.

For så vidt angår tab på

lånene til erhvervelse af anparter/aktier i B A/S er anført, at gældsbrevene

på

tidspunktet for udstedelsen heraf havde en kurs på 0, idet egenkapitalen i B

A/S var negativ. Samtidig er peget på de usædvanlige udlånsbetingelser, idet

låntagerne ikke havde nogen risiko i forbindelse med lånene.

Med hensyn til tab på lånene

til erhvervelse af anparter i C ApS er anført, at der også her er tale om

usædvanlige

udlånsbetingelser, idet låntagerne ikke havde nogen risiko i forbindelse med

lånene.

Det er forvaltningens

opfattelse, at A ApS ved sin disposition har forsøgt at konvertere et

forventet

ikke fradragsberettiget tab på anparter/aktier til et fradragsberettiget tab

på

fordringer.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har

fremsat påstand om, at der godkendes fradrag for tab på gældsbrevene.

Repræsentanten har til støtte

for sin påstand anført, at fordringernes kursværdi bør bedømmes ud fra

rentefod, afdragsvilkår og debitors kreditværdighed mv. I så tilfælde må

kursen

sættes til 100 på udstedelsestidspunktet, idet intet taler for andet.

Fordringernes kursværdi skal således ikke vurderes ud fra kapitalforholdene B

A/S og i C ApS. Tages disse selskabers forhold alligevel i betragtning

bemærkes, at der ved bedømmelsen bør tages hensyn til ikke-bogførte værdier

heri.

Gældsbrevenes værdi skal

endvidere ikke vurderes ud fra forholdene på datoen for underskrivelsen

heraf,

men på datoen for forrentningens start. Gældsbrevene er en efterfølgende

formalisering af tidligere indgåede låneaftaler.

Fordringerne blev stiftet på

et tidspunkt, hvor der var positive forventninger til fremtiden.

Låneforholdene var

forretningsmæssige, idet de blev etableret for at fastholde og motivere

medarbejderne. Set fra A

ApS´s synsvinkel bestod der en personlig hæftelse, hvis aktierne steg i

værdi,

og en begrænset hæftelse, hvis de faldt i værdi.

For så vidt angår B A/S

vedrører 3 af gældsbrevene låneforhold, der blev etableret i marts 1999, det

vil sige på et tidspunkt, hvor den bogførte egenkapital var positiv med

188.000

kr. A ApS

erhvervede selv aktier i

selskabet fra en uafhængig 3. mand til en kurs over pari, ligesom andre

medarbejdere købte anparter i selskabet for egne midler.

De øvrige låneforhold blev

stiftet i september 2000, på hvilket tidspunkt den bogførte egenkapital var

negativ. Dette skal dog sammenholdes med, at der ultimo august 2000 var sket

en

kapitalforhøjelse, hvor A ApS

selv foretog investeringer, ligesom 3 medarbejdere selv valgte at

finansiere deres

aktieerhvervelser. Dette indikerer, at der var ikke-bogførte værdier i

selskabet i et omfang, der mindst udlignede den negative egenkapital.

Med hensyn til C ApS er

gældsbrevene udstedt i forbindelse med selskabets stiftelse, hvor selskabet

pr.

definition havde en positiv kapital. Kapitalen var også positiv i 1999.

Repræsentanten har til

forvaltningens bemærkninger om konvertering af tab bemærket, at stiftelsen af

gældsforholdene ikke indebar nogen ændring i den skattemæssige behandling af

A

ApS´s

aktiebesiddelse. Selskabet

foretog også egne investeringer i B A/S og i C ApS samtidig med

udlånene til medarbejderne,

ligesom selskabet i øvrigt også udlånte midler til B A/S. Således var der

medio

2001 udlånt 2.400.000 kr., mens der ved konkursen i 2002 var samlet udlån på

6.100.000 kr. Selskabet har således troet på projektet til det sidste.

Repræsentanten har endelig

peget på det forhold, at medarbejderne blev opkrævet rente af

gældsforholdene, hvilket

viser, at der ikke var tale om et arrangement båret af skattemæssige

interesser.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Selskabets krav efter

låneaftalerne anses uanset de særlige afviklingsvilkår, herunder

hæftelsesbegrænsningerne, for

omfattet af kursgevinstloven, jf. kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Selskabet skal herefter

medregne gevinster og tab på låneaftalerne ved opgørelse af den

skattepligtige indkomst, idet

gevinst eller tab opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og

afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien på

erhvervelsestidspunktet, medmindre det godtgøres, at fordringen er erhvervet

for et højere beløb. Dette fremgår af

kursgevinstlovens §§ 3 og 26,

stk. 1.

Det skattemæssige tab skal

derfor opgøres som forskellen mellem de faktiske beløb, som selskabet ydede

lånene med, også selvom låneaftalerne ved erhvervelserne havde en mindre

værdi,

og

låneaftalernes værdi ved

indfrielsen.

Idet det lægges til grund, at lånene er

indfriet efter aftalernes indhold ved overdragelse af aktier i B A/S/C ApS,

kan

tabet herefter opgøres til 552.800 kr. Skatteforvaltningens afgørelse

nedsættes

derfor med dette beløb.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter