Spring til indhold

Retsinformation

Kursgevinst

KEN nr 11122 af 30/06/1999Endelig adm. afgørelseSkatte- og Vækstministeriet8. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kursgevinst

fordring

Reference:

LL § 16 A

SEL § 13, stk. 1, nr. 2

LV 1998 S.F.1.2.3.3

A ApS klagede over, at de stedlige skattemyndigheder for skatteåret

1995/96 havde forhøjet den skattepligtige indkomst med yderligere

gevinst på fordring med 437.806 kr.

Det fremgik af sagens oplysninger, at A ApS (herefter benævnt

selskabet) var moderselskab for B A/S (tidligere A/S C). Selskabets egen

aktivitet bestod hovedsageligt i at eje og udleje fast ejendom.

Hovedanpartshaver i selskabet var D.

Selskabet havde den 2. maj 1993 erhvervet hele den nominelle kapital

på 300.000 kr. i A/S C. Ved et samtidigt oprettet dokument havde D

erhvervet et tilgodehavende i A/S C på nom. 1.309.733 kr. for 97.750

kr. fra den tidligere aktionær i A/S C.

I juni 1993 blev der afdraget 35.556 kr. på fordringen, og

fordringen var den 16. februar 1994 blevet overdraget fra D til Selskabet for

500.000 kr.

Der var ikke aftalt rente- og afdragsvilkår på fordringen, og

der var ikke blevet oprettet noget lånedokument.

A/S C fik den 9. juni 1994 tilført ny kapital ved nytegning af

aktier og efterfølgende kapitalnedsættelse, hvorefter selskabet

havde en regnskabsmæssig egenkapital på 1.161.206 kr.

Pr. 1. juli 1994 overtog A/S C (nyt B A/S) aktiviteten i E A/S (tidligere

B A/S), hvorefter E A/S blev likvideret.

A/S C (nu B A/S) indfriede i september 1994 gælden til

moderselskabet, og Selskabet konstaterede derved en kursgevinst på

774.177 kr. beregnet i forhold til den bogførte anskaffelsessum

Læs alt

på 500.000 kr. Kursgevinsten var medtaget i selvangivelsen for

skatteåret 1995/96 for Selskabet.

De stedlige skattemyndigheder havde forhøjet selskabets

skattepligtige indkomst i skatteåret 1995/96 med 437.806 kr.

Som begrundelse herfor havde skattemyndigheden henvist til, at selskabet

havde opnået en yderligere kursgevinst på fordringen stor 437.806

kr., idet Landsskatteretten ved kendelse af 5. november 1998 havde fundet, at

kursværdien på anskaffelsestidspunktet var 62.194 kr. i

modsætning til anskaffelsessummen på 500.000 kr., der var lagt

til grund ved selvangivelsen. Denne kursgevinst var skattepligtig i henhold

til dagældende kursgevinstlov § 2.

Selskabets repræsentant havde over for Landsskatteretten nedlagt

principal påstand om, at selskabets indkomst skulle nedsættes med

1.211.983 kr., fra 5.716.776 kr. til 4.504.793 kr. Denne nedsættelse

fremkom således:

Nedsættelse af beskattet indkomst,jf. årsregnskab 1/7-93 til

30/6-94

774.177 kr.

Yderligere skattepligtig kursgevinst

437.806 kr.

Repræsentanten havde nedlagt påstand om, at beskatningen af

437.806 kr. respektive 774.177 kr., ikke kunne gennemføres i

skatteåret 1995/96, da beskatning var foretaget forud for det år,

hvor selskabet havde erhvervet ret til beløbet. Ifølge

repræsentanten fandt den beskatningsudløsende beslutning

først sted på generalforsamlingen den 17. november 1994, dvs. i

indkomståret 1995 jf. kursgevinstloven § 8, stk. 1, 1. pkt. om

realisationsprincippet. Indkomståret 1995 omfattede perioden fra 1.

juli 1994 til 30. juni 1995.

Til støtte for den principale påstand havde

repræsentanten bl.a. gjort gældende, at selskabets gevinst ved

det helejede datterselskabs indfrielse af gæld til moderselskabet til

kurs pari var omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, hvorfor

gevinsten var udtryk for et skattefrit udbytte. Som følge deraf skulle

den selvangivne indkomst nedsættes med 774.177 kr. og

forhøjelsen på 437.806 kr. skulle bortfalde.

Repræsentanten havde endvidere henvist til kursgevinstloven med

kommentar af Børjesson, hvor praksis TfS 1997.289 Ø samt TfS

1997.858 V (nu stadfæstet af Højesteret ved TfS 1999.346 H) var

ledsaget af en bemærkning om, at såfremt fordringshaver var et

selskab, burde afdrag i sådanne tilfælde være skattefri jf.

selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2. Han havde videre henvist til

Juridisk Ugebrev, uge 28, 1998, hvor Tommy V. Christiansen til TfS 1997.289

Ø samt til TfS 1997.858 V havde anført, at såfremt

kreditor var et moderselskab, syntes det at være en logisk konsekvens

af nævnte praksis vedrørende udlodningsbeskatning af kreditors

kursgevinster, at moderselskabets "gevinster" måtte anses som

skattefrit datterselskabsudbytte, og ikke skattepligtige kursgevinster

omfattet af kursgevinstloven § 3.

Repræsentanten havde endvidere anført, at det i

Landsskatterettens kendelse af 5. november 1998 var lagt til grund, at

gevinst til fordel for en fysisk person som følge af et

skyldnerselskabs afdrag på dets gæld til dets hovedaktionær

var omfattet af udbyttebegrebet i ligningslovens § 16 A, og som sådan

beskattet som aktieindkomst. Det var modsætningsvis ikke fundet

relevant at anvende kursgevinstlovens bestemmelser, idet der i så fald

ville have været tale om skattefrihed, jf. lovens § 2, som alene

vedrørte juridiske personer. I nærværende sag var den

begunstigede som følge af afdrag på en fordring ikke en fysisk

person, men derimod en juridisk person, som var omfattet af skattepligt, jf.

selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 1, idet indkomsten efter samme lovs § 8

skulle opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.

Ifølge repræsentanten fulgte det deraf, at ligningslovens § 16 A

også fandt anvendelse for juridiske personer, og dette gjaldt

uafhængigt af den skattepligtiges status. Når ligningslovens § 16

A fandt anvendelse, ville der for et moderselskab i den konkrete situation

være tale om et udbyttebeløb, som var omfattet af skattefrihed i

medfør at selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2.

Til støtte for den subsidiære påstand havde

repræsentanten gjort gældende, at skatteadministrationen ikke

kunne gennemføre beskatningen af 437.806 kr., idet den var foretaget

forud for det år, hvor selskabet havde erhvervet ret hertil, jf.

generalforsamlingsbeslutningen den 17. november 1994, dvs. i

indkomståret 1995. Beslutningen om indfrielse og dermed realisation af

den omhandlede gevinst var blevet truffet på denne generalforsamling

ved godkendelse af de fremlagte udkast til årsregnskaber. Uanset om

gevinsten var kvalificeret som maskeret udbytte jf. ligningslovens § 16 A

eller som kursgevinst jf. kursgevinstloven §§ 2 og 8, udløstes den

skattemæssige virkning ved retserhvervelse og realisation af den

økonomiske fordel i indkomståret 1995. Han havde videre henvist

til, at vedrørende beløbet stort 774.177 kr., da var det

oprindeligt en fejl, at beløbet var blevet selvangivet i

skatteåret 1995/96. Med henvisning til det ovenfor anførte,

havde repræsentanten anført, at såfremt beløbet

på i alt 1.211.983 kr. skulle beskattes, da kunne det tidligst ske i

skatteåret 1996/97.

Landsskatteretten udtalte, at man under hensyn til omstændighederne

omkring selskabets erhvervelse af fordringen og det helejede datterselskabs

efterfølgende indfrielse heraf, hvorved moderselskabet A ApS

opnåede en gevinst, fandt, at den indvundne gevinst var en udlodning af

udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A og dermed skattefrit efter

bestemmelsen i selskabsskatteloven § 13, stk. 1, nr. 2, og ikke skattepligtig

efter bestemmelserne i den dagældende kursgevinstlov.

Der var herved henset til praksis vedrørende udlodningsbeskatning,

særligt Højesterets dom af 22. marts 1999 (TfS 1999.346 H), -

hvorved blev stadfæstet, at såfremt en udbetaling til en

aktionær fra et selskab i retlig henseende måtte anses som

udbytte af aktier, var udbetalingen ikke omfattet af kursgevinstloven, men af

ligningslovens § 16 A.

Den påklagede ansættelse blev derfor nedsat med i alt

1.211.983 kr.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter