Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)

Ikke gældende LBK nr 644 af 05/08/1999LovbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet17. august 1999

Gældende udgave: LBK nr 1176 af 19/09/2025

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 1.540 afgørelser

Landsskatteretten 983, Retsinformation 524, Domsdatabasen 25, Det finansielle ankenævn 6, Klagenævn (Nævnenes Hus) 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer,

gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven)1)

Herved bekendtgøres lov om skattemæssig behandling af gevinst

og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 580 af 5. august 1998,

med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 283 af 12.

maj 1999.

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Denne lov omfatter

1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af

pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

2) gevinst og tab ved frigørelse for gæld og

3) gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om

køberetter og salgsretter uden hensyn til de regler, der gælder

for det underliggende aktiv.

Stk. 2.

Fordringer og gæld i danske kroner betragtes

efter denne lov som fordringer og gæld i fremmed valuta, hvis

hovedstolen henholdsvis restgælden reguleres i forhold til en eller

flere valutakurser. Fordringer og gæld i fremmed valuta betragtes som

fordringer og gæld i danske kroner, hvis hovedstolen henholdsvis

restgælden reguleres i forhold til danske kroner.

Stk. 3.

Loven omfatter ikke gevinst og tab på fordringer

og gæld, der indgår i beskatningen af avance ved salg af fast

ejendom, der henhører til den skattepligtiges næringsvej, jf.

statsskattelovens § 4, jf. § 5 a, eller fortjeneste, der beskattes

efter lov om beskatning af fortjeneste ved førstegangsafståelse

Læs alt

af visse ejerlejligheder m.v.

Stk. 4.

Loven omfatter endvidere ikke gevinst og tab på

konvertible obligationer og præmieobligationer.

Kapitel 2

Selskaber m.v.

§ 2. Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er

skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab

på fordringer og gæld, som omfattes af § 1, efter de regler,

der er angivet i dette kapitel samt i kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer

§ 3. Gevinst og tab på fordringer medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4 og

5.

§ 4. Tab på fordringer på

koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Det ikke-fradragsberettigede

tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne.

Stk. 2.

Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved

fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller

indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved

fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller

indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct.

af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller

på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere

end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 3, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som

én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses

bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i

forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt

fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og

andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været

sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af

sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab

på børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede

fordringer.

Stk. 4.

Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på

rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved

opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har

været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter

ophør af sambeskatning.

Stk. 5.

Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for

skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering,

såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på

kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af

tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af

erhvervsvirksomheder.

§ 5. Tab på en fordring kan ikke fradrages,

såfremt renteindtægter af fordringen eller gevinster på

fordringen omfattet af denne lov som følge af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.

Gæld

§ 6. Gevinst og tab på gæld medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 7, 8 og

24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord

m.v.

§ 7. Tab ved indeksregulering af hovedstol eller

restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog

kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig

med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter

§ 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og

gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i

det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved

indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 2.

Tab på gæld kan ikke fradrages,

såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette

gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den

pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,

der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

§ 8.2)

Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf.

§ 4, stk. 2, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter

§ 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke kan fradrage det

tilsvarende tab på fordringen. Dette gælder dog ikke ved

eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et

lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på

tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende

anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne

selskaber, jf. § 4, stk. 2, såfremt kreditor efter § 4,

stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2,

stk. 3, nr. 10, eller § 9, stk. 3, ikke ville kunne fradrage

det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til

Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art

ikke er fradragsberettiget.

Realkreditinstitutter m.v.

§ 9. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal medregne

gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler bortset fra § 7,

stk. 2, jf. dog § 10.

§ 10. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark og Danmarks Skibskreditfond, skal uanset reglerne i

§ 9 ikke medregne gevinst og tab på følgende fordringer og

gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:

1) Lån i danske kroner, der udbetales på grundlag af

realkreditobligationer eller andre værdipapirer, og de herved udstedte

værdipapirer, når instituttets kursgevinst på udlånet

inden for hvert indkomstår vil svare til instituttets kurstab på

de udstedte værdipapirer, idet der dog ses bort fra forskelle mellem

indkomstårets kursgevinst og kurstab som følge af mindre

tidsmæssige afvigelser mellem forfaldsterminer og mellem indfrielser og

de dertil hørende udtrækninger,

2) indekslån og indeksobligationer,

3) lån og obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt efter

§ 17, stk. 1, 2. pkt., og § 20 i lov om realkreditinstitutter,

jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989,

4) lån ydet til yngre jordbrugere af Dansk Landbrugs

Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 110 af 25. februar 1991,

kontantlån ydet til tørkeramte jordbrugere af Dansk Landbrugs

Realkreditfond, jf. lov nr. 918 af 25. november 1992 om statsgaranti og

ydelsestilskud vedrørende høsttabslån til

tørkeramte jordbrugere, kontantlån ydet til jordbrugere af Dansk

Landbrugs Realkreditfond, jf. lov om statsgaranti for

gældssaneringslån til jordbrugere, og kontantlån, som er

eller bliver optaget til refinansiering af K-lån optaget i Dansk

Landbrugs Realkreditfond, når det er en betingelse for K-lånet,

at refinansiering skal finde sted som kontantlån,

5) henstandslån, der er ydet i henhold til lov nr. 481 af 5.

november 1980, kollegielån, der er ydet i henhold til lov nr. 235 af 8.

juni 1979, samt lån, der er ydet i henhold til § 4 b i lov om

midlertidig offentlig støtte til almennyttigt boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 191 af 4. maj 1977, som ændret ved lov nr.

261 af 8. juni 1978,

6)3) kontantlån i danske kroner

og de dertil svarende obligationer, der er ydet henholdsvis udstedt af

realkreditinstitutter godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs

Realkreditfond eller Kreditforeningen af Kommuner i Danmark.

Stk. 2.

Den del af rentebetalingerne på

kontantlånspantebreve ydet i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2,

3, 4 og 6, som svarer til beløb, der udgiftsføres på den

amortisationskonto, der er oprettet for hvert pantebrev, medregnes ikke.

Stk. 3.

Ved kontantlån ydet på basis af

obligationer til overkurs kan den del af obligationsrenteudgiften, som

overstiger låntagernes renteindbetalinger ifølge

kontantlånspantebrevene, ikke fradrages.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor

realkreditobligationer eller andre værdipapirer udstedes i henhold til

realkreditlovens § 48, stk. 3, eller under tilsvarende

vilkår, såfremt der ved kursaftalens udløb ydes eller

refinansieres lån, der er omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 6,

på grundlag af de udstedte værdipapirer.

Stk. 5.

Reglerne i § 9 finder dog anvendelse på

gevinst og tab på lån som nævnt i stk. 1, der skyldes

debitors misligholdelse. Gevinst og tab opgøres på tidspunktet

for engagementets afslutning. Ved engagementets afslutning forstås det

tidspunkt, hvor det overtagne pant afstås eller overflyttes fra

engagementskontoen til ejendomskontoen.

§ 11. Erhverver et obligationsudstedende selskab

m.v. egne obligationer, betragtes dette ikke som bortfald af gæld som

følge af sammenfald af debitor og kreditor (konfusion), medmindre

obligationerne annulleres.

Kapitel 3

Personer

§ 12. Personer, der er skattepligtige efter

kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter

dødsboskatteloven, skal ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst medregne gevinst og tab på fordringer og gæld, som

omfattes af § 1, efter de regler, der er angivet i dette kapitel samt i

kapitel 4, 5 og 7.

Fordringer og pengenæring

§ 13. Hvis personen eller dødsboet

udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering, medregnes gevinst og tab på

fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog

§ 18.

Stk. 2.

Godtgøres det, at en fordring er erhvervet uden

for den skattepligtiges næringsvirksomhed og ikke senere er

indgået i denne, omfatter stk. 1 ikke gevinst og tab på en

sådan fordring.

Andre fordringer

§ 14. Tab på fordringer kan ikke fradrages,

jf. dog §§ 16 og 17.

Stk. 2.

Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af

§§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er

lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på

tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og

4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den

højeste tilsagte indfrielsessum.

Stk. 3.

En debitors overtagelse af en forpligtelse betragtes

efter stk. 2 ikke som påtagelse af en ny forpligtelse, når

forpligtelsens overgang kan gennemføres uden særlig godkendelse

fra kreditor. Endvidere betragtes overtagelse af realkreditlån og

lån ydet af Danmarks Skibskreditfond ikke for påtagelse af en ny

forpligtelse.

Stk. 4.

En fordring med variabel rente omfattes af stk. 2

og 3. En sådan fordring anses for forrentet lavere end mindsterenten,

hvis rentens variation og vilkårene for opsigelse medfører, at

kursen på fordringen kan afvige væsentligt fra

indfrielseskursen.

§ 15. Gevinst på fordringer medregnes i det

omfang, den pågældende fordring er erhvervet for lånte

midler, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Erhvervelse for lånte midler efter stk. 1

anses at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen

har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det

kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed eller

privatforbrug betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og

lånoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit ligestilles med

lånoptagelse.

Stk. 3.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den

skattepligtige godtgør, at de fradragsberettigede udgifter

vedrørende det pågældende lån kun i forholdsvis

uvæsentligt omfang overstiger de skattepligtige indtægter af de

pågældende fordringer. Stk. 1 finder endvidere ikke

anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at det samlede resultat

vedrørende lånet og fordringerne under et er negativt efter skat

selv uden beskatning efter stk. 1.

§ 16.4)

Gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes, jf. dog

§ 18. Gevinst og tab skal dog alene medregnes, hvis årets

nettogevinst eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af

§ 23, overstiger 1.000 kr. Uanset 1. pkt. kan tab på regreskrav

erhvervet ved kautionsbetaling ikke fradrages. Tab på fordringer

på selskaber, hvorover den skattepligtige har eller har haft en

indflydelse som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, eller tab på fordringer på den skattepligtiges

ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt

børn og børnebørn og disses ægtefæller eller

dødsboer efter de nævnte personer, kan ikke fradrages.

Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt

slægtsskabsforhold. Det ikke-fradragsberettigede tab efter 3. og 4.

pkt. opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet

for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i

valutakurserne.

§ 17. For tab på fordringer, der er

erhvervet som vederlag i næring og for tab på fordringer, der i

øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift

af virksomheden, finder reglerne i statsskattelovens § 6 a anvendelse,

jf. dog § 18.

Tab på fordringer omfattet af en

dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 18. Uanset §§ 13, 16 og 17 kan tab på

en fordring ikke fradrages, såfremt renteindtægter af fordringen

eller gevinster på fordringen omfattet af denne lov som følge af

en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af

den skattepligtige indkomst.

Gæld og pengenæring

§ 19. Hvis personen eller dødsboet driver

næringsvirksomhed ved finansiering og gælden vedrører

denne virksomhed, medregnes gevinst og tab på gæld ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 2 og 3 og

§ 24 om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord

m.v.

Stk. 2.

Tab ved indeksregulering af hovedstol eller

restgæld på lån kan ikke fradrages. Dette gælder dog

kun gæld i danske kroner og kun, hvis den pålydende rente er lig

med eller højere end den mindsterente, der fastsættes efter

§ 38, jf. § 14. Skattepligtige, der både har fordringer og

gæld, som indeksreguleres, kan dog fradrage tab ved indeksregulering i

det omfang, det ikke overstiger gevinst i samme indkomstår ved

indeksregulering efter udviklingen i samme indeks.

Stk. 3.

Tab på gæld kan ikke fradrages,

såfremt indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til

værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette

gælder dog kun gæld i danske kroner og kun, hvis den

pålydende rente er lig med eller højere end den mindsterente,

der fastsættes efter § 38, jf. § 14.

Anden gæld

§ 20. Gevinst og tab på gæld skal

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter

§§ 21-23.

§ 21. Gevinst ved eftergivelse, forældelse,

konfusion eller præklusion af gæld medregnes i det omfang,

gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens

værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen

m.v., jf. tillige § 24 om gevinst som følge af

gældseftergivelse ved akkord m.v.

§ 22. Hvis en fordring stiftes på

sådanne vilkår, at fordringens værdi på tidspunktet

for debitors påtagelse af gælden overstiger det beløb, som

debitor skal indfri, skal debitor medregne denne gevinst. § 25 og

§ 26, stk. 4, anvendes ikke. En debitors overtagelse af en

gæld, der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i 1.

pkt., betragtes som stiftelse af en ny gæld. I disse tilfælde

opgøres den skattepligtige gevinst efter 1. pkt. som forskellen mellem

fordringens værdi på overtagelsestidspunktet og det beløb,

som debitor skal indfri. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis kreditor er

et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter og

fordringen (obligationslånet) er baseret på obligationer, der

ikke oversteg pari på tidspunktet for lånets udbetaling, eller

hvor lånet er ydet på grundlag af et lånetilbud, der er

afgivet mindre end 6 måneder før lånets udbetaling, og

lånet er baseret på obligationer, der ikke oversteg pari på

tilbudstidspunktet. Uanset 5. pkt. gælder reglen i 1. pkt. ikke, hvis

kreditor er et af de i § 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte

institutter og fordringen (obligationslånet) ved debitors

påtagelse af forpligtelsen er forrentet med mindsterenten efter

§ 38, jf. § 14.

Stk. 2.

Hvis en fordring stiftes på sådanne

vilkår, at fordringen forrentes med en pålydende rente, der har

varierende sats i adskilte perioder i fordringens løbetid, skal

gevinst, som ikke er omfattet af stk. 1, og som en debitor realiserer

ved frigørelse for gæld ifølge en sådan fordring,

medregnes. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, hvis renten varierer

månedsvis og lånet er baseret på fastforrentede

realkreditobligationer eller værdipapirer og kreditor er et af de i

§ 38, stk. 3, 1. og 5. pkt., nævnte institutter.

Stk. 3.

3) Gevinst, som en debitor opnår ved

ekstraordinær hel eller delvis indfrielse af et kontantlån i

danske kroner, der er ydet af et realkreditinstitut godkendt i henhold til

realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond eller en filial af et

udenlandsk kreditinstitut omfattet af realkreditlovens § 3, medregnes.

Det gælder dog ikke indfrielse, som foretages af sælger, og

indfrielse, som foretages af køber i forbindelse med overdragelse af

fast ejendom, såfremt gælden indfries eller opsiges til

indfrielse i perioden fra 6 måneder før til 6 måneder

efter afståelsestidspunktet henholdsvis anskaffelsestidspunktet og der

for sælger henholdsvis køber er tale om første indfrielse

inden for det pågældende tidsrum. 2. pkt. finder ikke anvendelse

ved ejerskifte mellem ægtefæller, medmindre indfrielsen sker ved

ejerskifte som led i separation eller skilsmisse. 2. pkt. finder heller ikke

anvendelse ved en persons afståelse af en ejendom til et selskab m.v.

som nævnt i selskabsskattelovens §§ 1 og 2 eller

fondsbeskatningslovens § 1, hvor personen og dennes

ægtefælle på grund af aktiebesiddelse,

vedtægtsbestemmelse eller aftale har bestemmende indflydelse på

selskabets handlemåde.

Stk. 4.

Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse,

såfremt indfrielsen sker efter krav fra realkreditinstituttet.

Stk. 3, 1. pkt., finder endvidere ikke anvendelse ved indfrielse, som

sker i forbindelse med en efterlevende ægtefælles overtagelse af

en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo eller ved

udlevering til ægtefællen, herunder til hensidden i uskiftet bo.

2. pkt. finder kun anvendelse, såfremt den afdøde

ægtefælle på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af

den faste ejendom. Tidsfristerne i stk. 3, 2. pkt., for indfrielse eller

opsigelse til indfrielse af gælden finder tilsvarende anvendelse, idet

der ved afståelsestidspunktet eller anskaffelsestidspunket i denne

sammenhæng forstås henholdsvis udlodningstidspunktet eller

tidspunktet for udlevering.

§ 23. Gevinst og tab på gæld i fremmed

valuta medregnes i det omfang, gevinsten eller tabet ikke er omfattet af

§ 22. 1. pkt. gælder dog alene, hvis årets nettogevinst

eller nettotab sammenlagt med gevinster og tab, som omfattes af § 16,

overstiger 1.000 kr.

Kapitel 4

Eftergivelse af gæld ved akkord m.v.

§ 24. Gevinst på gæld som følge

af tvangsakkord eller aftale om en samlet ordning mellem en debitor og dennes

kreditorer om bortfald eller nedsættelse af debitors gæld

(frivillig akkord) medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Dette gælder dog ikke i det omfang, gælden nedskrives

til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på

tidspunktet for gældseftergivelsen.

Stk. 2.

Stk. 1, 1. pkt., gælder tilsvarende for

gevinst på gæld som følge af gældssanering.

Kapitel 5

Opgørelse af gevinst og tab på fordringer

og gæld

§ 25.5)

Gevinst og tab på fordringer og gæld, der skal medregnes

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det

indkomstår, hvori gevinsten eller tabet realiseres

(realisationsprincippet), jf. dog stk. 2-5, og § 22, stk. 1,

samt §§ 36 og 37.

Stk. 2.

Den skattepligtige kan ved opgørelsen af

gevinst og tab på børsnoterede obligationer samt gevinst og tab

på ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger

af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf.

§ 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget

træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer

(fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og

for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er

valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres efter

tilladelse fra skatteministeren.

Stk. 3.

Uanset stk. 2 og 5 kan den skattepligtige

vælge at opgøre gevinst og tab efter stk. 1, for så

vidt angår fordringer omfattet af § 4, samt gæld omfattet af

§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og

§ 19, stk. 3. Valget træffes samlet for fordringer omfattet

af § 4 og samlet for gæld, der er omfattet af henholdsvis

§ 7, stk. 1, § 7, stk. 2, § 19, stk. 2, og

§ 19, stk. 3. Når realisationsprincippet er valgt, kan denne

opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra

skatteministeren.

Stk. 4.

Realkreditinstitutter, der er godkendt i henhold til

realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen af Kommuner

i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3, skal anvende

lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Endvidere skal

selskaber m.v., der er koncernforbundet med et af de i 1. pkt. nævnte

institutter, jf. realkreditlovens § 77, stk. 2, anvende

lagerprincippet for samtlige fordringer og gæld. Institutter, der

udøver virksomhed gennem samme selskab m.v., anses i relation til

realkreditlovens § 77, stk. 2, for at udgøre ét

institut.

Stk. 5.

Skatteministeren kan tillade, at en anden

opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4. Er en sådan

tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun

ændres efter tilladelse fra skatteministeren.

§ 26. Gevinst eller tab på fordringer

opgøres som forskellen mellem anskaffelsessummen og

afståelsessummen. Som anskaffelsessum anvendes kursværdien

på erhvervelsestidspunktet, medmindre den skattepligtige godtgør

at have erhvervet fordringen for et højere beløb.

Stk. 2.

Ved afståelse af obligationer, som er

registreret i en værdipapircentral, anvendes den gennemsnitlige

anskaffelsessum for samtlige obligationer inden for samme fondskode.

Stk. 3.

Hvis en skattepligtig ejer fordringer i fremmed

valuta, som er udstedt på ens vilkår af samme udsteder og

erhvervet på forskellige tidspunkter, anvendes den gennemsnitlige

anskaffelsessum for samtlige fordringer. Tilsvarende gælder for

gæld i fremmed valuta.

Stk. 4.

Gevinst eller tab på gæld opgøres

som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af

gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen. Sker

indfrielsen gennem afdrag, medregnes en så stor del, som svarer til

forholdet mellem på den ene side indfrielsessummen med fradrag af

anskaffelsessummen og på den anden side indfrielsessummen.

Stk. 5.

Hvis fordringen eller gælden er erhvervet eller

stiftet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i

§ 36 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse. Ved

ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted her i landet

finder reglerne i § 37 anvendelse i forbindelse med opgørelse af

gevinst og tab på fordringer og gæld efter stk. 1-4.

§ 27. Realkreditinstitutter, der er godkendt i

henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Kreditforeningen

af Kommuner i Danmark, Danmarks Skibskreditfond og filialer af udenlandske

kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens § 3 skal

værdiansætte fordringer, som indgår i instituttets

udlånsvirksomhed, til det beløb, hvormed fordringen kan

indfries. For konverterbare lån skal værdiansættelsen dog

ske uden hensyntagen til, at debitor altid kan indfri til gældens

indfrielseskurs.

Stk. 2.

Ved refinansiering eller hel eller delvis indfrielse

af fordringer som nævnt i stk. 1 skal den del af instituttets

gæld, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, ved

indkomstårets udløb værdiansættes til gældens

indfrielseskurs henholdvis gældens dagskurs, hvis der sker

annullation.

§ 28.2) Selskaber,

der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,

skal for indkomstårene 2000 og 2001 anvende

opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i

realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september

1995 med senere ændringer, ved opgørelsen af gevinst og tab

på fastforrentede fordringer.

Stk. 2.

Ved opgørelse af gevinst og tab på

indeksregulerede obligationer skal selskaber som nævnt i stk. 1

medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge

dels af forkortelsen af restløbetiden, dels af indeksreguleringen.

Herudover medregnes realiserede gevinster og tab. Ved opgørelsen skal

selskaberne anvende de af Finanstilsynet fastsatte regnskabsmæssige

opgørelsesprincipper.

Kapitel 6

Finansielle kontrakter

§ 29. Skattepligtige omfattet af § 2, jf.

§ 9, eller § 12 skal medregne gevinst og tab på

terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Gevinst og tab medregnes

efter de regler, der er angivet i dette kapitel og i kapitel 7.

Stk. 2.

Terminskontrakter omfatter ikke aftaler, hvor

afviklingstidspunktet ligger senere end aftaletidspunktet, når

afvikling finder sted inden for den afviklingsfrist, der på

området anses for at være sædvanlig.

§ 30. § 29 anvendes ikke på

1) aftaler vedrørende fast ejendom,

2) tegningsretter til aktier m.v., der omfattes af

aktieavancebeskatningsloven,

3) kurssikring ved optagelse, refinansiering, rentetilpasning eller

indfrielse af realkreditlån eller realkreditlignende lån,

4) konverteringsretter knyttet til obligationer, pantebreve,

gældsbreve og andre pengefordringer,

5) aftaler om køb og salg af aktier,

6) valutakontrakter i forbindelse med køb og salg af

værdipapirer, når valutakontraktens løbetid svarer til

sædvanlig afviklingstid for handel med de værdipapirer, som

valutakontrakten vedrører,

7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller

som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgået i

forbindelse hermed, når kontrakterne ikke er noteret på

børs, og

8) aftaler om hel eller delvis afståelse af virksomhed og andele

af en virksomhed.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 3, gælder ikke for

realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter m.v., hvis kontrakten er et

led i det pågældende instituts næringsvirksomhed ved

finansiering.

Stk. 3.

6) Det er en

betingelse i stk. 1, nr. 3, 5, 6 og 8, at kontrakten eller aftalen kun

kan opfyldes ved levering. Det er endvidere for hver af parterne en

betingelse, at kontrakten eller aftalen ikke afstås. Reglerne i 1. og

2. pkt. gælder ikke for køberetter til aktier, der er omfattet

af ligningslovens § 28.

Stk. 4.

7) Uanset

reglerne i stk. 1, nr. 5, 6 og 7, finder § 29 dog anvendelse, hvis

der er indgået modgående kontrakter eller forretninger. Er der

indgået modgående kontrakter eller forretninger i forhold til

køberetter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28,

finder § 29 dog kun anvendelse for de modgående kontrakter eller

forretninger, der ikke er omfattet af ligningslovens § 28. Som

modgående kontrakter eller forretninger betragtes også

modgående kontrakter eller forretninger, der er indgået af den

skattepligtiges ægtefælle eller af et koncernforbundet selskab,

jf. § 4, stk. 2, og modgående kontrakter eller forretninger,

der er indgået af et selskab m.v., hvori den skattepligtige er

hovedaktionær, jf. aktieavancebeskatningslovens § 11,

stk. 2-4, eller omvendt.

Stk. 5.

Uanset reglerne i stk. 1, nr. 7, finder § 29

dog anvendelse for skattepligtige, der udøver næring ved

køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver

næringsvirksomhed ved finansiering.

Stk. 6.

Kontrakter, der efter stk. 1-5 ikke omfattes af

§ 29, behandles efter skattelovgivningens almindelige regler.

§ 31. Skattepligtige omfattet af § 2, jf.

§ 9, kan fradrage tab på kontrakter, der indeholder ret eller

pligt til at afstå aktier i det omfang, det angives i stk. 2-4. De

i stk. 2-4 nævnte nettoindtægter omfatter ikke gevinst

på en kontrakt, som vedrører aktier omfattet af

aktieavancebeskatningslovens § 2 a. 1. og 2. pkt. gælder dog ikke

selskaber m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens

§ 3.

Stk. 2.

Tab på en kontrakt som nævnt i

stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5

senest forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster

på kontrakten, hvori ikke er fradraget tab på andre kontrakter

som nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter

stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5

indkomstårs nettogevinster på alle kontrakter omfattet af

§ 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at

erhverve aktier. Fradrag for tab kan kun fremføres til et senere

indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig nettogevinst i et

tidligere indkomstår.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder tilsvarende for kontrakter,

som er baseret på et aktieindeks.

§ 32. Skattepligtige omfattet af § 12 kan

fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og

3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret

eller pligt til at afstå eller at erhverve aktier, når den

skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, og tab

på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig

virksomhed.

Stk. 2.

Tab på en kontrakt omfattet af stk. 1, 1.

pkt., kan fradrages i det omfang, tabet ikke overstiger de 5 senest

forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på

kontrakter.

Stk. 3.

Yderligere tab, der ikke kan fradrages efter

stk. 2, kan fradrages i indkomstårets og de følgende 5

indkomstårs nettogevinster på kontrakter. Fradrag for tab kan kun

fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i

skattepligtig nettogevinst i et tidligere indkomstår. Tab, der ikke kan

fradrages efter stk. 2 og ikke kan fradrages i indkomstårets

nettogevinster efter 1. pkt., kan overføres til fradrag i en eventuel

ægtefælles nettogevinster i indkomståret på

kontrakter. Det er dog en betingelse, at ægtefællerne er

samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4.

Tabet kan ligeledes inden for hvert af de efterfølgende 5

indkomstår overføres til fradrag i den anden

ægtefælles nettogevinster på kontrakter, hvis tabet ikke

kan fradrages i den skattepligtiges nettogevinster på kontrakter i det

pågældende indkomstår.

Opgørelse af gevinst og tab på

kontrakter

§ 33. Gevinst eller tab på en kontrakt

opgøres som forskellen mellem værdien af kontrakten ved

indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets

begyndelse (lagerprincippet). Er kontrakten anskaffet i indkomståret,

opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved

indkomstårets udløb og kontraktens anskaffelsessum. Hvis

kontrakten er anskaffet før skattepligtens indtræden, finder

reglerne i selskabskatteloven, fondsbeskatningsloven og kildeskatteloven om

anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen anvendelse, jf. § 36. Er

kontrakten realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab

som forskellen mellem kontraktens afståelsesværdi og kontraktens

værdi ved indkomstårets begyndelse. Er kontrakten anskaffet og

realiseret i samme indkomstår, opgøres gevinst eller tab som

forskellen mellem afståelsesværdien og anskaffelsessummen.

Afvikles kontrakten ved levering, anses det overdragne aktiv eller passiv for

erhvervet henholdsvis afstået på afviklingsdagen og til

markedsværdien på afviklingsdagen.

Stk. 2.

Skatteministeren kan i ganske særlige

tilfælde tillade, at gevinst og tab medregnes efter

realisationsprincippet, jf. § 25, stk. 1. Det er en betingelse for

denne dispensation, at den pågældende kontrakt indgås som

led i virksomhedens primære drift for at sikre leverancer til eller fra

virksomheden, og at beskatning efter stk. 1 vil være til

væsentlig økonomisk ulempe for virksomheden.

Kapitel 7

Andre bestemmelser

§ 34. Erhvervelse og afståelse af en

fordring eller en kontrakt ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i

denne lov med køb henholdsvis salg. Som anskaffelsessum eller

afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er

lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, boafgift eller indkomstskat af

den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts-

eller indkomstskattepligtig, betragtes som anskaffelsessum eller

afståelsessum den pågældende fordrings eller kontrakts

handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt.

gælder ikke i det omfang, erhververen efter skattelovgivningens regler

indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.

§ 35. Indskud af en fordring eller en kontrakt i

en rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i

pensionsøjemed, i en selvpensioneringsordning eller i en

børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven,

samt indskud af en fordring eller en kontrakt i en boligopsparingsordning,

der er omfattet af lov om boligopsparing, sidestilles med afståelse.

Som afståelsessum anses værdien på indskudstidspunktet.

Udlodning af en fordring eller en kontrakt fra en rateopsparing i

pensionsøjemed, fra en opsparing i pensionsøjemed eller en

selvpensioneringsordning, fra en børneopsparingsordning eller en

boligopsparingsordning som nævnt i 1. pkt. sidestilles med erhvervelse.

Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet.

§ 36. En fordring eller gæld, jf. dog

stk. 2, samt en kontrakt, der bliver omfattet af skattepligt her i

landet, og som ikke i forvejen er omfattet af skattepligt her i landet, anses

for anskaffet eller stiftet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til

handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf.

selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et

selskab m.v. eller en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed

stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende

i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med

indtræden af skattepligt her i landet.

Stk. 2.

Ved skattepligtens indtræden anses gæld,

der er stiftet på de vilkår, som er nævnt i § 22,

stk. 1, for stiftet eller overtaget på tidspunktet for

skattepligtens indtræden. I disse tilfælde opgøres den

skattepligtige gevinst ved skattepligtens indtræden som forskellen

mellem gældens værdi på tidspunktet for skattepligtens

indtræden og det beløb, som debitor skal indfri.

§ 37.3) Gevinst og

tab på fordringer og gæld samt kontrakter omfattet af reglerne i

denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet

vedrører en fordring, gæld eller kontrakt, der omfattes af

skattepligt her i landet, og denne skattepligt ophører af anden grund

end den skattepligtiges død. Når en person efter bestemmelserne

i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en

fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver

hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af

reglen i 1. pkt. med ophør af skattepligt.

Stk. 2.

Gevinst og tab, der anses for realiseret efter

stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 25-28 og §§ 31-34,

dog at værdien ved realisationen træder i stedet for

afståelses- eller indfrielsessummen.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer,

der har været skattepligtige efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2

og for selskaber m.v., der har været skattepligtige efter

selskabsskattelovens § 2, i en eller flere perioder på i alt

mindst 7 år inden for de seneste 10 år før

skattepligtsophøret eller flytningen af skattemæssigt hjemsted.

Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis fordringen eller

kontrakten er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og

denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Reglerne i stk. 1 gælder

ligeledes for skattepligtige, der er indtrådt i overdragerens

skattemæssige stilling efter kildeskattelovens § 33 C.

Stk. 4.

Skat, der er betalt til fremmed stat, til

Færøerne eller Grønland af gevinst ved afståelse

eller indfrielse, kan fradrages i den beregnede skat i det omfang, den

betalte skat vedrører gevinst, der er beskattet her i landet.

Fradraget kan dog højst udgøre et beløb, der svarer til

den danske skat. Hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med en fremmed stat, med Færøerne eller med Grønland,

gives der dog ikke fradrag for et større skattebeløb end det,

som denne stat, Færøerne eller Grønland har et ubetinget

krav på at oppebære efter overenskomsten. Når der sker

beskatning ved ophør af skattepligt for fordringer, gæld eller

kontrakter, der har været omfattet af skattepligt efter

kildeskattelovens § 2 eller selskabsskattelovens § 2, gives der dog

ikke fradrag for den skat, som er betalt i den stat, hvori personen eller

selskabet er hjemmehørende.

Stk. 5.

Stk. 1-4 gælder tilsvarende for aftaler om

køb og salg af aktier, der er omfattet af § 30, stk. 1, nr.

5.

Stk. 6.

Reglerne i kildeskattelovens § 26 A, stk. 2,

og § 26 B gælder ikke for overdragelse af fordringer og kontrakter

omfattet af stk. 1 og aftaler omfattet af stk. 5 mellem

ægtefæller, der efter reglerne i kildeskattelovens § 4 anses

for samlevende, hvis en af ægtefællerne skattemæssigt er

hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller

Grønland.

§ 38. Mindsterenten fastsættes for

halvårene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2.

Mindsterenten for det følgende halvår beregnes på grundlag

af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns

Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de

seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive

obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede

kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns

Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over

pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter

2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med 7/8 og

nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten

offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den

periode, hvori mindsterenten skal gælde.

Stk. 2.

Er den effektive obligationsrente, jf. stk. 1, 3.

pkt., i 10 på hinanden følgende børsdage i perioden fra

og med 1. januar henholdsvis 1. juli og indtil påbegyndelsen af en

ordinær beregningsperiode efter stk. 1, mere end 2 procentpoints

højere eller mere end 1 procentpoint lavere end det gennemsnit, der

danner grundlag for halvårets eller resten af halvårets

mindsterente, beregnes mindsterenten efter stk. 1, 4. pkt., på

grundlag af et simpelt gennemsnit af den effektive obligationsrente i disse

10 børsdage i stedet for gennemsnitsrenten efter stk. 1, 2. pkt.

Den således beregnede mindsterente er gældende for perioden fra

og med den 10. børsdag efter den sidste af de nævnte 10

børsdage. Forhøjelse af mindsterenten efter 1. og 2. pkt.

får tidligst virkning den 20. børsdag efter den senest

forudgående ændring af mindsterenten. Denne forhøjelse

finder dog ikke sted, hvis restperioden er mindre end 20 børsdage.

Stk. 3.

Mindsterenten er 21/2 pct. for

indeksregulerede obligationer, der er udstedt af realkreditinstitutter, der

er godkendt i henhold til realkreditloven, Dansk Landbrugs Realkreditfond,

Kreditforeningen af Kommuner i Danmark, Kongeriget Danmarks Fiskeribank,

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S samt

filialer af udenlandske kreditinstitutter omfattet af realkreditlovens

§ 3. Dette gælder tillige fordringer, som er udstedt af

pengeinstitutter. 1. og 2. pkt. gælder dog kun obligationer og

fordringer, som reguleres fuldt ud efter udviklingen i de af Danmarks

Statistik beregnede forbrugerprisindeks eller nettoprisindeks. Ved anvendelse

af § 14, stk. 2, sidste pkt., ses bort fra den tilsagte regulering

efter de nævnte indeks. 1. pkt. omfatter endvidere obligationer, der er

udstedt af Danmarks Skibskreditfond til finansiering af skibe, når

skriftlig aftale om bygning af et skib er indgået senest den 31.

december 1993 med aftalt levering senest den 31. december 1996.

§ 39. Skatteministeren kan bemyndige de statslige

eller kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelser, der

efter denne lov er henlagt til skatteministeren. Ministeren kan

fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelserne,

herunder om at afgørelserne ikke kan indbringes for højere

administrativ myndighed.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 40. Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§§ 1-28 og §§ 34-38 har virkning fra og med

indkomståret 1998, jf. dog §§ 41 og 42.

Stk. 3.

§§ 29-33 og § 39 har virkning fra den 1.

januar 1997, jf. dog § 43.

Stk. 4.

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og

tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter

(kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996, som

ændret ved § 12 i lov nr. 1219 af 27. december 1996 og § 22 i

lov nr. 1223 af 27. december 1996, ophæves §§ 1-8 B og

§§ 9-12 med virkning fra og med indkomståret 1998, og

§§ 8 C-8 G med virkning fra den 1. januar 1997.

§ 41. § 4 har virkning for fordringer, som

erhverves den 29. maj 1991 eller senere. For selskaber m.v., der ikke

opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved

lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., har bestemmelsen dog

virkning for tab på fordringer og gevinst på gæld, der

realiseres den 27. december 1990 eller senere, for så vidt angår

fordringer og gæld i danske kroner, som ikke er erhvervet som

skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt

tjenesteydelser.

Stk. 2.

Den definition af koncernforbundne selskaber, der

følger af § 4, stk. 2, nr. 1 og 3, har virkning for

fordringer, som erhverves den 19. februar 1992 eller senere.

Stk. 3.

§ 4, stk. 3, omfatter tillige fordringer,

der i øvrigt er erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige

drift af virksomheden, såfremt fordringen er erhvervet inden den 13.

marts 1997.

Stk. 4.

§ 4, stk. 4, har virkning for tab på

rentefordringer, der realiseres efter den 16. juni 1995.

Stk. 5.

§ 5 har virkning for tab, der vedrører

tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 6.

For selskaber m.v., der ikke opfyldte betingelsen i

§ 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 627 af 29.

september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr.

386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v.,

omfatter § 6 og § 7, stk. 1, ikke gevinst og tab på

gæld, der er stiftet før den 27. december 1990. Debitorskifte

betragtes ikke som stiftelse af ny gæld. For selskaber m.v., der var

omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i

§ 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985,

omfatter § 7, stk. 1, dog gevinst og tab på lån, der er

optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 7.

§ 7, stk. 2, omfatter gæld i fremmed

valuta, der er stiftet før den 27. december 1990, bortset fra

gæld i fremmed valuta stiftet af selskaber m.v., der ikke opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse

nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april

1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v. Debitorskifte betragtes ikke som stiftelse af ny gæld.

For selskaber m.v., der var omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke

opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13.

december 1985, omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på

lån i fremmed valuta, der er optaget før den 1. januar 1986.

Stk. 8.

§ 7, stk. 2, omfatter gæld i danske

kroner, uanset om gælden er stiftet af debitor eller overtaget af

debitor ved et debitorskifte. For selskaber m.v., der ikke opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lovbekendtgørelse

nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 255 af 25. april

1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs. ikke-næringsskattepligtige

selskaber m.v., har bestemmelsen virkning for gæld, der er

påtaget den 27. december 1990 eller senere. For selskaber m.v., der var

omfattet af ligningslovens § 4, men som ikke opfyldte betingelsen i

§ 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december 1985,

omfatter § 7, stk. 2, dog gevinst og tab på lån i

danske kroner, der er optaget før den 1. januar 1986. For selskaber

m.v., der driver virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab eller

investeringsforening eller er omfattet af lov om visse kreditinstitutter

eller i øvrigt udøver næring ved køb og salg af

fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, har reglen

om, at tabsfradragsbegrænsningen også gælder i forhold til

gæld overtaget ved debitorskifte, alene virkning for gæld i

danske kroner, der er påtaget den 29. maj 1991 eller senere.

Stk. 9.

For realkreditinstitutter m.v. finder reglerne i

§ 10 anvendelse på lån og de dertil svarende obligationer,

når lånet er baseret på obligationer i fondskoder, der

lukkes senest med udgangen af 1999. For Danmarks Skibskreditfond finder

reglerne i § 10 anvendelse på lån og de dertil svarende

obligationer, når lånet er ydet inden 1. janaur 1999.

Realkreditinstitutterne m.v. samt Danmarks Skibskreditfond kan fra

indkomståret 1998 eller senere vælge, at lån og de dertil

svarende obligationer, der omfattes af § 10, bortset fra lån

omfattet af § 10, stk. 1, nr. 5, i stedet skal omfattes af

§ 9. Valget skal træffes samlet for samtlige lån og

obligationer under ét og med virkning fra et indkomstår. Ved

overgang fra anvendelse af reglerne i § 10 til anvendelse af reglerne i

§ 9 skal instituttet anvende kursværdien for obligationer og

lån, jf. § 27, pr. 1. januar i det første år, hvor

reglerne i § 9 skal finde anvendelse, som værdien primo for dette

første indkomstår, hvor overgangen skal have virkning fra.

Stk. 10.

Selskaber m.v., som for indkomståret 1998 eller

senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet i henhold til

§ 25, skal anvende ultimoværdien for fordringer og gæld for

det seneste indkomstår før ændring af

opgørelsesmåden som henholdsvis anskaffelsessum for fordringen

eller forpligtelsens værdi for gælden ved en senere

opgørelse af gevinst og tab på de pågældende

fordringer og gæld. Ved ændring fra realisationsprincippet til

lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens

værdi ved stiftelsen, jf. dog stk. 14-17, som værdien primo

for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning

fra.

Stk. 11.

Danmarks Skibskreditfond kan uanset reglerne i

§ 25, stk. 4, vælge at anvende realisationsprincippet

på lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner med en

pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten

efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at

lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning

vedrørende skibsbygning på danske værfter på

baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på

de indgåede swapaftaler, jf. § 43, stk. 4.

Stk. 12.

Selskaber m.v, som efter tidligere gældende

regler har fået tilladelse til at anvende en anden

opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen

af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne

tilladelse. 1. pkt. gælder dog ikke for selskaber m.v., der er omfattet

af § 25, stk. 4, eller § 28.

Stk. 13.

Ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og

tab i indkomståret 1998 på fordringer som nævnt i

§ 28, der var til stede ved indkomstårets begyndelse, træder

værdien ved fordringens anskaffelse i stedet for værdien efter

§ 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998, såfremt der er

tale om fordringer, hvor selskabet hidtil har anvendt realisationsprincippet

ved opgørelsen af skattepligtige gevinster og tab. Har selskabet ikke

anvendt realisationsprincippet ved opgørelsen af skattepligtige

gevinster og tab, træder den af selskabet anvendte skattemæssige

værdi ved udgangen af indkomståret 1997 i stedet for

værdien efter § 28 ved begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan selskaber

m.v., der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1,

litra b, dvs. udenlandske selskaber, der ejer fast ejendom her i landet, ved

anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien pr. 31. december 1997. Selskaber m.v.

med forskudt indkomstår kan desuden benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1998.

Stk. 15.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer, der er erhvervet før den 27. december 1990, kan selskaber

m.v., der ikke opfyldte betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved

lovbekendtgørelse nr. 627 af 29. september 1987, som ændret ved

lov nr. 255 af 25. april 1990 og lov nr. 386 af 13. juni 1990, dvs.

ikke-næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne

i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen benytte

værdien pr. 31. december 1990. Selskaber m.v. med forskudt

indkomstår kan desuden benytte værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1991. Valget skal træffes samlet for samtlige

fordringer under ét.

Stk. 16.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld, der er erhvervet henholdsvis påtaget

før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der opfyldte

betingelsen i § 2, 2. pkt., som affattet ved lov nr. 532 af 13. december

1985, men som ikke var omfattet af ligningslovens § 4, dvs. visse

næringsskattepligtige selskaber m.v., ved anvendelsen af reglerne i

§ 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved

begyndelsen af indkomstår 1986 eller værdien pr. 31. december

1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i de i 1. pkt.

nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen henholdsvis

værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte værdien ved

begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien pr. 31. december

1986.

Stk. 17.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis

påtaget før indkomståret 1986, kan selskaber m.v., der

ikke var skattepligtige af sådanne gevinster og tab før

gennemførelsen af lov nr. 532 af 13. december 1985, ved anvendelsen af

reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1986 eller værdien

pr. 31. december 1985. Skattepligtige omfattet af fondsbeskatningsloven kan i

de i 1. pkt. nævnte tilfælde i stedet for anskaffelsessummen

henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse benytte

værdien ved begyndelsen af indkomståret 1987 eller værdien

pr. 31. december 1986.

§ 42. Fordringer, der er udstedt før den 2.

oktober 1985, anses for udstedt med en pålydende rente, der er lig med

eller højere end mindsterenten efter § 38, jf. § 14.

Stk. 2.

§ 16, 3. og 6. pkt., har virkning for regreskrav,

som erhverves på grundlag af kautionsforpligtelser påtaget den

27. juni 1992 eller senere.

Stk. 3.

§ 16, 4.-6. pkt., har virkning for fordringer,

der er erhvervet den 6. april 1994 eller senere. For regresfordringer, der er

erhvervet den 6. april 1994 eller senere, dog kun såfremt de erhverves

på grundlag af kautionsforpligtelser, der er påtaget den 27. juni

1992 eller senere.

Stk. 4.

§ 18 har virkning for tab, der vedrører

tiden efter den 30. november 1994.

Stk. 5.

§ 19, stk. 2, har virkning for tab, der

konstateres i indkomståret 1998 eller senere.

Stk. 6.

§ 22, stk. 1, omfatter ikke gæld, der

er stiftet før den 11. december 1985.

Stk. 7.

§ 22, stk. 2, har virkning for gæld,

der er stiftet eller overtaget den 1. februar 1995 eller senere. Det

gælder dog ikke gæld, der er stiftet før den 11. december

1985.

Stk. 8.

§ 22, stk. 3, har virkning for

kontantlån, der helt eller delvis indfries ekstraordinært den 1.

januar 1996 eller senere, når lånet er stiftet den 1. januar 1996

eller senere eller lånet er overtaget den 1. januar 1996 eller senere,

dog kun såfremt lånet er blevet udbetalt til den første

debitor den 27. juni 1993 eller senere.

Stk. 9.

Personer og dødsboer, som for

indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til

realisationsprincippet i henhold til § 25, skal anvende

ultimoværdien for fordringer og gæld for det seneste

indkomstår før ændring af opgørelsesmåden som

henholdsvis anskaffelsessum for fordringen eller forpligtelsens værdi

for gælden ved en senere opgørelse af gevinst og tab på de

pågældende fordringer og gæld. Ved ændring fra

realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens

anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, jf. dog

stk. 11-15, som værdien primo for det første

indkomstår, hvor ændringen har virkning fra.

Stk. 10.

Personer og dødsboer, der efter tidligere

gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden

opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen

af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne

tilladelse.

Stk. 11.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld vedrørende fast ejendom, der er erhvervet

henholdsvis påtaget før indkomståret 1998, kan personer og

dødsboer, der er skattepligtige efter henholdsvis kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra e, og dødsboskattelovens § 1,

stk. 3, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra e, ved

anvendelse af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret

1998 eller værdien pr. 31. december 1997.

Stk. 12.

Ved opgørelsen af gevinst på fordringer,

der er erhvervet for lånte midler, jf. § 15, før den 16.

juni 1992, kan personer og dødsboer, der ikke er

næringsskattepligtige, jf. § 13, ved anvendelsen af reglerne i

§ 26, stk. 1, i stedet for anskaffelsessummen benytte værdien

den 16. juni 1992. Valget skal træffes samlet for samtlige fordringer

under ét. I tilfælde, hvor sammenhængen mellem erhvervelse

og lånoptagelse ikke klart fremgår af omstændighederne ved

erhvervelsen, jf. § 15, stk. 2, finder § 15 dog alene

anvendelse for fordringer, der er erhvervet den 16. juni 1992 eller

senere.

Stk. 13.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis

påtaget før den 27. december 1990, og som ikke havde tilknytning

til erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien den 27. december 1990. Valget skal

træffes samlet for samtlige fordringer og forpligtelser under

ét.

Stk. 14.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer, der er erhvervet før indkomståret 1986, kan personer

og dødsboer omfattet af § 13, dvs. pengenæringsdrivende,

ved anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1, i stedet for

anskaffelsessummen benytte værdien ved begyndelsen af

indkomståret 1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

Stk. 15.

Ved opgørelsen af gevinst og tab på

fordringer og gæld i fremmed valuta, der er erhvervet henholdsvis

påtaget før indkomståret 1986 og havde tilknytning til

erhvervsmæssig virksomhed, kan personer og dødsboer ved

anvendelsen af reglerne i § 26, stk. 1 og 4, i stedet for

anskaffelsessummen henholdsvis værdien ved forpligtelsens

påtagelse benytte værdien ved begyndelsen af indkomståret

1986 eller værdien pr. 31. december 1985.

§ 43. § 29 har virkning for kontrakter, der

erhverves den 1. juli 1991 eller senere.

Stk. 2.

For finansielle kontrakter, der var omfattet af

§ 8 C, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli

1996, men som med virkning fra 1. januar 1997 omfattes af reglerne i

§ 30, foretages en opgørelse af gevinst og tab pr. 31. december

1996, idet værdien den 31. december 1996 træder i stedet for

værdien ved indkomstårets udløb. For aktiver, der ligger

til grund for finansielle kontrakter omfattet af 1. pkt., anvendes aktivets

værdi den 31. december 1996 eller den aftalte pris, såfremt denne

er højere (erhvervelse) eller lavere (afståelse), som

anskaffelsessum henholdsvis afståelsessum ved en senere

opgørelse af gevinst eller tab på det pågældende

aktiv efter skattelovgivningens almindelige regler.

Stk. 3.

Tab på finansielle kontrakter, der er

konstateret før 1. januar 1997, og som fremføres til

indkomståret 1997 eller senere, behandles efter de regler, der er

angivet i denne lov.

Stk. 4.

Skattepligtige, som efter de hidtil gældende

regler har fået tilladelse til at anvende realisationsprincippet i

stedet for lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på

kontrakter, bevarer denne tilladelse. 1. pkt. gælder ikke for de i

§ 9 nævnte institutter, idet Danmarks Skibskreditfond dog kan

vælge at bevare fondens hidtidige tilladelse til at anvende

realisationsprincippet på swapaftaler, der er indgået i

tilknytning til lån i fremmed valuta og de obligationer i danske kroner

med en pålydende rente, som er lig med eller højere end

mindsterenten efter § 38, jf. § 14, der er udstedt til finansiering

heraf. Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at

lånet er ydet i henhold til den statslige rentestøtteordning

vedrørende skibsbygning på danske værfter på

baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og at

Danmarks Skibskreditfond også anvender realisationsprincippet på

de tilknyttede lån og obligationer, jf. § 41, stk. 11.

Stk. 5.

Skattepligtige, som fra den 1. januar 1997 eller

senere skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende

kontraktens anskaffelsessum som værdien primo for det første

indkomstår, hvor ændringen skal have virkning fra.

§ 44. Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 5. august

1999

Ole Stavad

/Lise Bo Nielsen

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse

indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i folketingsåret

1998-1999. Bemærkninger om ikrafttrædelses- og

overgangsbestemmelser for tidligere ændringer er kun medtaget i det

omfang, de skønnes at have betydning.

2) Bestemmelserne i § 8 og

§ 28, stk. 1, i de her anførte affattelser har virkning fra

og med indkomståret 2000, jf. § 8, stk. 1, i lov nr. 430 af

26. juni 1998. For selskaber, der anvender reglerne i

pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, har loven

virkning fra og med indkomståret 1999, jf. § 8, stk. 2, i lov

nr. 430 af 26. juni 1998.

3) Bestemmelserne i § 10,

stk. 1, nr. 6, § 22, stk. 3, 1. pkt., og § 37,

stk. 1, 2. pkt., i de her anførte affattelser træder i

kraft den 15. maj 1999, jf. § 7, stk. 1, i lov nr. 283 af 12. maj

1999.

4) Bestemmelsen i § 16, 4. pkt., har

i den her anførte affattelse virkning fra og med indkomståret

1998, jf. § 7, stk. 3, 1. pkt., i lov nr. 283 af 12. maj 1999.

5) Ved lov nr. 911 af 16. december 1998

blev der indsat et nyt stk. 6 i § 25, som omhandler fradrag for

hensættelser i penge- og realkreditinstitutter m.v.

Ikrafttrædelsestidspunktet fastsættes af skatteministeren, jf.

§ 4, stk. 1, i lov nr. 911 af 16. december 1998. Loven er endnu

ikke trådt i kraft.

6) Reglerne i § 30, stk. 3, 1.

pkt., som affattet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 283 af 12. maj 1999 har

virkning for kontrakter og aftaler, der indgås i indkomståret

1998 eller senere, og reglerne i § 30, stk. 3, 3. pkt., som

affattet ved § 2, nr. 4, i lov nr. 283 af 12. maj 1999 har virkning for

køberetter til aktier omfattet af ligningslovens § 28, der

erhverves i indkomståret 1998 eller senere, jf. § 7, stk. 3,

2. og 3. pkt., i lov nr. 283 af 12. maj 1999.

7) Bestemmelsen i

§ 30, stk. 4, har i den her anførte affattelse virkning for

køberetter til aktier, der erhverves i indkomståret 1998 eller

senere, jf. § 7, stk. 3, 4. pkt., i lov nr. 283 af 12. maj

1999.

Lignende dokumenter