Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 19/2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet
[En mand K] har ved advokat Finn Walther Petersen
klaget til Pressenævnet over, at Computerworld Online har afvist at
bringe et genmæle.
I en artiklen bragt på Computerworld Online den 13.
december 2001 med overskriften "[K] sigtet for milliontyveri"
hed det i en brødtekst:
"Lyngby Politi har sigtet den kontroversielle
internet-mand [K] for flere tilfælde af skyldnersvig,
bedrageriforsøg og medvirken til tyveri. Det kom frem under et
retsmøde torsdag ved byretten i Lyngby."
I artiklen hed det:
"Grundlæggeren af det kuldsejlede teleselskab
Dixa Net, [K], iscenesatte selv et anmeldt tyveri af bærbare computere,
mobiltelefoner og netværksudstyr fra Dixa Nets hovedsæde i
Vedbæk i oktober efter firmaets kollaps. Tyveriet skete dagen
før Told & Skats besøg. Det mener Lyngby Politi.
Som omtalt i Computerwold Online i sidste uge er den
tidligere formand for Foreningen af Internet-leverandører sigtet i
tyverisagen sammen med syv andre personer. Deriblandt [Ks] svigersøn,
der i øvrigt sidst i 80 erne var formand for Danmarks Kommunistiske
Ungdom.
På et retsmøde ved Byretten i Lyngby torsdag
kom det frem, at politiet sigter [K] for to tilfælde af skyldnersvig,
forsøg på bedrageri og opfordring til tyveri for tilsammen flere
millioner kroner.
Kæmpede for navneforbud
Under retsmødet kæmpede [Ks] beskikkede
forsvarer, advokat Finn Walther Petersen, i halvanden time en heroisk kamp
for at få nedlagt forbud imod, at pressen nævner navnet på
Læs alt
og hans forskellige selskaber i tilknytning til tyveri-sagen.
Efter nogle timers betænkningstid afsagde dommer
Hanne Ekstrand klokken 14 imidlertid kendelse om, at pressen uden forbehold
kan fortælle læserne om sagen, der i sidste uge første til
voldsom debat blandt en del af Computerworld Onlines læsere.
Ifølge politiet er forløbet dette: [K]
indgav i midten af oktober en anmeldelse til politiet om, at ukendte
gerningsmænd var brudt ind hos Dixa Net på Enrum Slot i
Vedbæk og havde fjernet edb-udstyr til en anslået værdi af
mindst én million kroner.
Ifølge oplysninger fremlagt på
retsmødet fik efterforskerne umiddelbart efter anmeldelsen et anonymt
tip om, hvor de kunne finde gerningsmændene til tyveriet.
Tyve: [K] står bag
Tippet resulterede i anholdelsen af to unge mænd i
tyverne, og de har ifølge politiet tilstået at have brudt ind
på Enrum Slot og stjålet edb-udstyret. Hvad der ikke tidligere
har været fremme er, at mændene også fortalte, at de var
blevet tilskyndet til tyveriet af [K] selv.
Herefter fik Lyngby Politi fat i en dommerkendelse og
ransagede en række adresser, herunder [Ks] private bopæl på
Skodsborg Strandvej.
Hvad angår sigtelserne for skyldnersvig, så
går de på, at [K] har solgt for millioner af kroner dyrt
edb-udstyr til CyberCity for en slik og derved snydt kreditorerne i Dixa Net
for deres tilgodehavender. Derudover har han stadig ifølge politiet
fjernet computere for et millionbeløb fra Dixa Net.
Internet-udbyderen CyberCity bekræfter overfor
Computerworld Online at have købt netværksudstyr og brugte pc er
for 200.000 kroner af [K]. Handelen skulle være foregået med Told
& Skats vidende. Ifølge internetfirmaet stod skattemyndighederne
faktisk og så på, mens Cybercity købte IT-udtyret som
eneste interesserede køber.
Udstyret skulle være op mod 1,5 millioner kroner
værd, men det har Cybercity ingen holdning til. Prisen på 200.000
kroner var, hvad firmaet mente udstyret var værd, hedder det.
- Vi kom simpelthen derud og så noget udstyr, vi
godt kunne bruge, og så købte vi det, siger
finansdirektør Roland Andersen fra Cybercity i dag.
CyberCity vil returnere udstyr
Han har ingen erindring om, hvordan Cybercity fandt ud af,
at det fallerede firma Dixa Net havde brugt udstyr til salg. Han mener, at
Told & Skat kontaktede Cybercity. Roland Andersen fastslår, at
firmaet selvfølgelig leverer udstyret tilbage, hvis det viser sig at
være blevet solgt uretmæssigt.
Det har ikke været muligt at træffe Told &
Skat for en kommentar.
Den fjerde og sidste sigtelse drejer sig som nævnt
om forsøg på bedrageri og handler om, at [K] i strid med
sandheden har anmeldt udstyr for en halv million kroner stjålet til
forsikringsselskabet Danica. Sådan lyder i hvert fald politiets version
af sagen.
Forespurgt sit syn på sigtelserne mod ham,
ønskede [K] efter retsmødet ikke at kommentere sagen, men hans
forsvarer, advokat Finn Walther Petersen, fastslog overfor dommeren, at
"sigtelserne i sagen bygger på et særdeles løst
grundlag".
Kriminalinspektør Jørn Moos fra Lyngby
Politi ønsker ikke at uddybe indholdet af sagen mod [K] ud over, hvad
der kom frem på retsmødet."
Ved breve af 3. og 24. januar 2002 anmodede klager
indklagede om at bringe følgende genmæle:
"GENMÆLE
Urigtige oplysninger i artiklen med den ledende overskrift
"[K] sigtet for milliontyveri", offentliggjort den 13. december
2001 kl. 16.10.
I ovennævnte artikel anføres
følgende:
"Tyve: [K] står bag
Tippet resulterede i anholdelsen af to unge mænd
i tyverne, og de har ifølge politiet tilstået at have brudt ind
på Enrum Slot og stjålet edb-udstyret. Hvad der ikke tidligere
har været fremme er, at mændene også fortalte, at de var
blevet tilskyndet til tyveriet af [K] selv.
Herefter fik Lyngby Politi fat i en dommerkendelse og
ransagede en række adresser, herunder [Ks] private bopæl på
Skodsborg Strandvej.
1. Det er ikke korrekt, at tyvene har fortalt, at de var
tilskyndet til tyverierne af [K] selv.
2. Det er ikke korrekt, at Lyngby Politi foretog
ransagningerne på baggrund af en dommerkendelse."
Den 10. januar 2002 bragte indklagede en artikel med
overskriften "[K] klager over ransagning", hvori det i
brødteksten hed:
"[K], eksformand for Foreningen af
Internetleverandører og eks-direktør i det nu krakkede Dixa
Net, har klaget over Lyngby Politis ransagning af hans privatadresse i sagen
om milliontyveriet af computerudstyr. Ransagningen var ulovlig, politiet
skulle have haft en dommerkendelse, mener han."
I artiklen hed det:
"Dixa Nets nu detroniserede stifter og topchef [K]
har protesteret over Lyngby Politis rangsagning af hans hjem i forbindelse
med efterforskningen af et indbrud i Dixa Net.
Spørgsmålet om ransagningens lovlighed skulle
have været for retten før jul, men druknede dengang i
diskussionen om et eventuelt navneforbud. I stedet er der berammet et nyt
retsmøde i sagen mandag, hvor politiet skal fremlægge sit
materiale i sagen over for en dommer.
Kritik af ransagning
Computerworld Online har tidligere skrevet, at Lyngby
Politi gennemførte ransagningen via en dommerkendelse, men dette er
ikke korrekt, anfører [Ks] advokat Finn Walther Petersen.
Politiet havde ikke en dommerkendelse, da det
trængte ind på [Ks] privatadresse på Skodsborg Strandvej
med det formål at lede efter tyvekoster.
Loven giver imidlertid politiet mulighed for at
gennemføre ransagninger uden en kendelse en såkaldt
øje-med-ransagning hvis der er risiko for, at den mistænkte
vil fjerne bevismateriale, og det er den regel, der blev benyttet i [Ks]
tilfælde.
I sådanne sager skal retten dog høres
indenfor 24 timer efter ransagningen, hvilket også skete. Hverken [K]
eller hans advokat Finn Walter Petersen har over for Computerworld
ønsket at uddybe deres synspunkter omkring ransagningen, idet de ikke
ønsker sagen omtalt.
Sigtet som bagmand
Ved indbruddet blev der stjålet computerudstyr for
over en million kroner fra Dixa Nets hovedkontor på Enrum Slot i
Vedbæk. To unge mænd i begyndelsen af tyverne er sigtet for selve
tyveriet, mens [K] er sigtet for at have bestilt dem til at gøre
arbejdet.
Han er desuden, som tidligere omtalt i Computerworld
Online, sigtet for skyldnersvig og forsøg på bedrageri. Fem
andre er sigtet i sagen for andre forhold.
[Ks] advokat Finn Walther Petersen påpeger i den
forbindelse, at de to sigtede mænd i tyverne ikke, som Computerworld
Online skrev, har indrømmet over for politiet, at [K] tilskyndede dem
til tyveriet.
Det er udelukkende politiets opfattelse, at tingene
hænger sammen på den måde, understreger Finn Walther
Petersen. Heller ikke det forhold ønsker hverken [K] eller hans
advokat at uddybe."
Indklagede korrigerede efterfølgende de forkerte
oplysninger i den oprindelige artikel fra den 13. december 2001, idet man i
brødteksten indledningsvis anførte "Rettet". Efter
brødteksten og før den oprindelige artikeltekst var indsat
følgende afsnit:
"Rettet: [Ks] advokat har efter publiceringen af
nedenstående artikel gjort opmærksom på to faktuelle
fejl.
Vi skrev oprindeligt, at Lyngby ransagede [Ks]
privatadresse med en dommerkendelse i hånden. Politiet havde ikke en
dommerkendelse. Ifølge gældende regler kan politiet under visse
omstændigheder foretage en ransagning uden en kendelse, hvorefter sagen
skal indbringes for retten inden for 24 timer. Det var en sådan
ransagning, der her var tale om.
Vi skrev desuden, at to unge mænd, der er sigtet for
tyveriet, har tilstået over for politiet, at [K] tilskyndede dem til at
ulovlighederne. Det er politiets opfattelse, at det forholder sig
sådan, men de har ikke tilstået over for politiet, at [K] har
opfordret dem til det."
Endvidere var et af de oprindelige afsnit i artiklen af
13. december 2001 ændret, således at det nu heri hed:
"Tyve: [K] står bag
Tippet resulterede i anholdelsen af to unge mænd i
tyverne, og de har ifølge politiet tilstået at have brudt ind
på Enrum Slot og stjålet edb-udstyret. Politiet mener, at
mændene blev tilskyndet til tyveriet af [K] selv.
Lyngby Politi ransagede efterfølgende en
række adresser herunder [Ks] private bopæl på Skodsborg
."
Klageren har anført, at artiklen indeholder
urigtige oplysninger. Det er således forkert, at tyvene har fortalt, at
de var tilskyndet til tyverierne af klager, og at Lyngby Politi foretog
ransagningerne på baggrund af en dommerkendelse.
Klageren har nærmere anført, at de urigtige
oplysninger er egnet til at påføre klager økonomisk eller
anden skade af betydning. Det forholder sig som bekendt sådan, at
politiets anskuelser, om der er begået kriminelle forhold, kan
være funderet i mere eller mindre løse antagelser og
gætterier. I et meget stort antal sager vedrørende
økonomisk kriminalitet i form af bedrageri og skyldnersvig rejses der
aldrig tiltale, allerede af den grund at de forhold, der har været
undersøgt, ikke er omfattet af straffeloven, eller fordi man ikke kan
bevise, at der er begået et strafbart forhold. I en sag
vedrørende tyveri, hvor det oplyses, at tyvene over for politiet har
oplyst, at en anden person, i det her tilfælde klager, har anstiftet
tyveriet, har sigtelsen til gengæld en sådan konsistent karakter,
at den er egnet til at påvirke såvel klagers finansielle grundlag
samt relationer til forretningsforbindelser, familie og omgangskreds. Netop
disse oplysninger har voldt klager betydelige kvaler i forbindelse med en
række forhandlinger, der for tiden pågår, ligesom der i
klagers sociale netværk rejses spørgsmål om hans
hæderlighed. Tilsvarende gør klager gældende, at
oplysningen om, at ransagningerne eller beslaglæggelserne er foretaget
efter prøvelse af en dommer kan have betydning for omgivelsernes
vurdering af klagers hæderlighed.
Indklagede har afvist klagers anmodning om at få
offentliggjort genmælet.
Indklagede har gjort opmærksom på, at de to
forkerte oplysninger er korrigeret i en senere artikel bragt den 10. januar
2002. Den oprindelige artikel er også rettet, og det forklares tydeligt
i starten af denne, at artiklen er rettet.
Indklagede har anført, at klager ikke har krav
på at få offentliggjort udtrykket "ledende overskrift"
i genmælet, da overskriften ikke er ledende. Overskriften er i
overensstemmelse med sandheden, da klager er sigtet for forsøg
på bedrageri, skyldnersvig og opfordring til tyveri.
Indklagede har desuden anført, at klager kun har
krav på et genmæle, såfremt han har lidt anden skade end
økonomisk skade af betydning. Klager har kun lidt bagatelagtig om
nogen skade, og derfor har han ikke krav på genmæle. Dette
skyldes, at man alene må se på, om de oplysninger om tyvenes
udtalelser og eksistensen af en dommerkendelse isoleret set fra artiklens
andre oplysninger om objektivt korrekte sigtelser for strafbare forhold
udgør en skade af mere end bagatelagtig størrelse. Den skade,
som klager muligvis led på grund af offentliggørelsen af
nævnte oplysninger, er af mindre betydning, når man sammenligner
de nævnte oplysninger med den lange række af strafbare forhold,
som klager er sigtet for. Oplysningerne om tyvenes udtalelser og eksistensen
af en dommerkendelse berettiger derfor ikke isoleret set klager til
genmæle.
Indklagede har endelig anført, at hverken klager
eller dennes forsvarer har ønsket at uddybe deres holdninger i
interviews, som indklagede har tilbudt adskillige gange.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Det følger af medieansvarslovens § 36, at anmodning
om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til
at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning,
skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er
utvivlsom.
Pressenævnet finder, at de pågældende
oplysninger er af en sådan karakter, at der ikke er grundlag for
genmæle.
Nævnet bemærker i denne forbindelse
yderligere, at indklagede i indledningen til den påklagede artikel
efterfølgende har indsat nye afsnit, hvor de urigtige oplysninger
korrigeres, ligesom indklagede har tilrettet de afsnit i artiklen, hvor de
urigtige oplysninger var anført. Endvidere har indklagede i en artikel
bragt den 10. januar 2002 korrigeret de pågældende
oplysninger.
Afsagt den 10. april 2002.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-134 Retsinformation · 26. februar 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-82 Retsinformation · 10. oktober 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 96/2001 Retsinformation · 23. oktober 2001
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 107/2002 Retsinformation · 20. december 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12898 Retsinformation · 27. november 2025
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-163 Retsinformation · 12. september 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 106/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-388/403 Retsinformation · 12. december 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-19 Retsinformation · 30. december 2004
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020