Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-163

KEN nr 9580 af 23/08/2005Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet12. september 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

fra Pressenævnet i sag 2005-6-163

Advokat Mogens Klausen har på vegne [K] klaget til Pressenævnet

over to artikler af 4. og 11. januar 2005 på internetsiden

www.computerworld.dk,

idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.

Artiklen af 4. januar 2005 lød:

”

[B] politianmelder

it-forhandler

Den danske

it-distributør

[B] er klar

til at indgive politianmeldelse mod en forhandler, som erkender at skylde 1,7

millioner kroner, selvom gælden kun er 33.000 kroner. Anmeldelsen er en

udløber

af sagen mod den bedragerisigtede direktør [A] i selskabet [C].

Det har kostet den danske [B]-koncern dyrt, at en direktør i

datterselskabet [C] bedrog virksomheden for et beløb i millionklassen.

Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste

direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en

væsentlig

rolle i svindelsagen.

– Det er en rigtig træls sag den her, siger [D], der fortæller,

at han har lidt et direkte tab på 1,8 millioner kroner på bedragerisagen.

[D], der er administrerende direktør for moderselskabet [B],

understreger, at sagen bestemt ikke er afsluttet.

Politianmelder forhandler

Udover to bogholdere, der internt dækkede over den

bedragerisigtede direktør [A], er der ifølge

Læs alt

Computerworld

Onlines

oplysninger også blandet en forhandler ind i

svindelaffæren.

– Det er korrekt, at der i løbet af få dage bliver indgivet en

politianmeldelse mod en navngiven forhandler, siger [D], der ikke vil løfte

sløret

for, hvilken forhandler, der er tale om.

Svindelen er foregået på den måde, at forhandleren har anerkendt

at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale om.

– Forhandleren anerkender med sin underskrift over for vores revisor

Ernst & Young at skylde os 1,7 millioner kroner på trods af, at han

faktisk

kun skylder os 33.000 kroner, siger [D].

[B] ApS

Årsregnskab

Millioner kroner

2003/04

2002/03

Omsætning

225,1

226,2

Resultat af primær drift (EBIT)

-3,3

3,6

Resultat før skat

1,6

5,5

Resultat

3,2

3,7

Egenkapital

57,0

54,4

Antal ansatte

64

61

Det er grotesk

Hvorfor en forhandler skulle gøre det, kan være svært at forstå,

men en årsag kan være, at den bedragerisigtede direktør har betalt

forhandleren

for at agere storskyldner.

– Men hvis ikke jeg kan bevise, at forhandleren har modtaget

penge for at lade som om, at han skyldte os 1.667.000 kroner i stedet for de

sande 33.000 kroner, så har jeg ingen sag. Det er grotesk, konstaterer [D].

Han er så forbitret over sagen, at han vil sætte himmel og hav i

bevægelse for at få ændret loven, hvis det viser sig umuligt at få den

bedrageriske

forhandler dømt.

– Alt i alt betyder sagen, at vi ikke har tjent de penge, vi

skulle have tjent, men vi har trods alt plus på bundlinien, og det skal man

vel

stille sig tilfreds med i disse tider, resignerer [D].

Siden første verdenskrig

Resultatet af den primære drift blev på minus 3,3 millioner

kroner, og det er første gang, at [B]-koncernen har underskud på driften

siden

første verdenskrig.

I øvrigt er [B]-koncernen bygget op omkring 1.217 kroner, som

stifterens kone vandt på en lodseddel i 1898.

Stifteren hed [E], og han var i 1898 insolvent på grund af gæld

til en tysk klaverfabrikant. Uden hans vidende havde hans kone købt en

lodseddel, og det viste sig at være en vinder.

Med gevinsten på 1.217 kroner kunne [E] betale sin gæld og oven

i købet få en kassekredit i Nørresundby Bank, der gjorde det muligt for ham

at

stifte [B]-koncernen og siden er det kun gået fremad. Lige med undtagelse af

i

år.

Senere artikler

Politianmeldt

it-forhandler

afviser

anklager, 11. jan. 2005, kl. 15:15

”

I en efterfølgende artikel lagt på internetsiden den 11. januar

2005 nævnes forhandleren, [K], ved navn, og det oplyses, at han har indrømmet

at have skrevet under på ukorrekte regnskaber.

Artiklen af 11. januar 2005 lød:

”

Politianmeldt

it-forhandler

afviser anklager

Den tidligere direktør og ejer af

it-forhandleren

[F], [K], bedyrer nu sin uskyld over for anklager fremsat af distributør [D]

i

forbindelse med omfattende svindel. Ifølge [K] var det ’en fejl’,

at han skrev

under på at skylde [B] 1,7 million kroner mere, end tilfældet var.

En forhenværende direktør hos [B]-selskabet Unit Data (i dag [C])

fik hjælp fra

it-forhandleren

[F], da han begik underslæb

i millionklassen.

[F]' stifter, [K], anerkendte med sin underskrift over for [B]s

revisor Ernst & Young at skylde distributøren [B] 1,7 millioner kroner på

trods af, at han kun skyldte 33.000 kroner.

Det har fået [B] til at anmelde

it-forhandleren,

som nu står frem og forsvarer sig mod anklagerne.

– Det var en fejl, at jeg skrev under på, at jeg skyldte de

penge, siger [K] til

Computerworld

Online.

Ifølge [D] en fejl, som [K] har begået to år i træk.

Det skal understreges, at [K] har solgt både [F]-navnet og aktiverne

i selskabet, og at den nye ejer af [F] intet har med sagen om den fiktive

milliongæld at gøre.

Så rigtigt ud

Den fiktive gæld betød, at regnskaberne for [D]s revisor så

rigtige ud.

– Og i det nye regnskabsår krediterede [A] (den bedragerisigtede

direktør, red.) fakturaerne, og så skyldte [K] pludselig ingenting, siger

[D].

Ifølge [K]s advokat Mogens Klausen har [B]s advokat fået en ’ganske

udmærket forklaring på’, hvordan det gik til, at [K] anerkendte at

skylde langt

flere penge til [B], end han faktisk gjorde.

Både advokaten og [B] er enige om, at en del af forklaringen er,

”at det er beklageligt, at [K] har ladet sig besnakke til at anerkende

den

fejlagtige gæld.”

[K] ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.

-----------------------------------------------------------------------------

-

Tidligere artikler

[B] politianmelder

it-forhandler, 4.

jan 2005, kl. 14:54

”

Det er ved brev af 17. juni 2005 oplyst over for Pressenævnet,

at Politimesteren i Viborg den 16. juni 2005 har besluttet, at der ikke er

grundlag for at fortsætte påbegyndt efterforskning, jf. retsplejeloven § 749,

stk. 2, på baggrund af anmeldelse af 7. januar 2005 i oven for omtalte sag.

[K] har ved advokat Mogens Klausen anført, at artiklen bragt den

4. januar 2005 må antages at omtale en politianmeldelse af en navngiven

person,

idet der ved artiklens slutning fra og med den 11. januar 2005 var henvisning

til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn var nævnt. Artiklen af 4.

januar 2005 må derfor betragtes som en artikel, hvori der er en omtale af en

politianmeldelse mod en navngiven person.

[K] har videre anført, at der den 4. januar 2005 endnu ikke var

indgivet politianmeldelse mod ham, hvilket på ingen måde klar fremgår af

artiklen, der bar overskriften ”[B] politianmelder

it-forhandler

”.

Det fremgår således ikke tydeligt, hvorvidt der den 4. januar 2005 var

indgivet

politianmeldelse mod ham. Der skal ifølge de vejledende presseetiske regler

udvises særlig varsomhed med en sådan omtale, hvis en politianmeldelse alene

er

en potentiel mulighed. En sådan varsomhed er ikke udvist hvorfor god

presseskik

er tilsidesat.

I artiklen af 4. januar 2005 blandes [K] endvidere sammen med

personer, der verserer en straffesag imod, på et tidspunkt, hvor der end ikke

er indgivet politianmeldelse mod ham.

[K] har herudover anført,

at oplysningerne ikke er blevet efterprøvet i særlig grad, eksempelvis ved at

være blevet ham forelagt, førend de blev offentliggjort, hvilket han mener,

er

i strid med god presseskik, idet de har virket krænkende for ham.

[K] har endelig anført, at meddelelse om politianmeldelse,

ifølge de vejledende regler om god presseskik, ikke bør bringes før

anmeldelsen

har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette

fremgår

ikke af artiklen af 11. januar 2005, hvorfor

Computerworld

må antages at have forsømt at undersøge dette. Politianmeldelsen er indgivet

den 7. januar 2005 og [K] har ved klagens indgivelse til Pressenævnet endnu

ikke hørt fra politiet.

Computerworld

har anført, at man anser

klagen for at være grundløs, idet de to artikler er fra to forskellige datoer

og således ikke kan læses som et dokument.

Computerworld

har videre anført, at

den første artikel ikke kan ases for at omtale en politianmeldelse af en

navngiven

person før den 11. januar 2005, hvor den anden artikel blev lagt på

internetsiden.

Da der den 7. januar 2005 blev indgivet politianmeldelse – et faktum

parterne

er enige om – og da [K] i artiklen offentliggjort den 11. januar 2005

bekræfter

at have skrevet under på ukorrekte regnskaber, fastholder

Computerworld,

at alle oplysningerne i artiklerne er korrekte.

Computerworld

har herudover anført, at

oplysningen i artiklen af 11. januar 2005 er ”solidt underbygget”,

idet [K] har

erkendt at have skrevet under på ukorrekte regnskaber.

Computerworld

har tillige anført, at det må være tilstrækkeligt, at der er stor

sandsynlighed

for, at der vil ske indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side

som

følge af politianmeldelsen.

Computerworld

har desuden anført, at

det af artiklen af 4. januar 2005 klart fremgår, at politianmeldelsen endnu

ikke var indgivet. Således stod der i artiklens overskrift, at

”den danske

it-distributør

[B] er klar til at indgive politianmeldelse mod en forhandler”.

Computerworld

har endelig anført, at

det anmeldte forhold har væsentlig almen interesse på grund af [B]s

væsentlige

position i markedet, og fordi det er et problem, der kan ramme enhver

virksomhed,

at klagers navn i forvejen var kendt i videre kredse, idet et konkurrerende

medie,

www.crndk

på egen hjemmeside bragte navnet den

11. januar 2005, og at oplysningerne har været forelagt for [K] før artiklen

af

11. januar 2005 blev bragt.

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Finn

Rowold, Lene

Sarup

og Kirsten

Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Artiklen af 4. januar 2005 må fra den 11. januar 2005 anses for

at omtale en politianmeldelse mod en navngiven person, idet der i artiklen er

et link til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn nævnes.

Politianmeldelsen vedrørende [K]s underskrift af de påståede

ukorrekte årsregnskaber findes at være solidt underbygget på tidspunktet for

offentliggørelsen af

it-forhandlerens

navn, idet han

selv har oplyst at have skrevet under på de ukorrekte regnskaber.

Artiklen offentliggjort den 4. januar 2005 af

Computerworld

er formuleret på en sådan måde, at det

fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt unavngivne

it-forhandler

har begået bedrageri. Således skrives blandt andet: ”Nu viser det sig,

at bedragerisagen

udover den bortviste direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler,

der

spiller en væsentlig rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er

foregået på den

måde, at forhandleren har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end

der reelt var tale om”. Da

it-forhandleren

den 4.

januar 2005 end ikke var politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme

derfor ikke var blevet fastslået, findes det at være i strid med god

presseskik

at anvende sådanne formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det

forhold at emnet kan have almen interesse eller at navnet tillige var

offentliggjort på en anden hjemmeside ændrer ikke herved.

Der er kun begrænsede muligheder for bevisførelse for nævnet, og

nævnet har som følge heraf ikke mulighed for at tage stilling til, om der ved

artiklens offentliggørelse er foretaget den fornødne efterprøvning af

oplysningerne.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter

den ansvarshavende redaktør af www.computerworld.dk at offentliggøre

følgende:

”

Kendelse fra Pressenævnet

Den 4. og 11. januar 2005

bragte www.computerworld.dk to artikler med omtale af politianmeldelse af

[K],

selvom politianmeldelse først skete den 7. januar 2005 og der ikke i øvrigt

blev foretaget efterforskningsmæssige skridt fra anklagemyndighedens side.

[K]

har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at www.computerworld.dk har

tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklerne.

Pressenævnet udtaler:

Artiklen af 4. januar 2005

må fra den 11. januar 2005 anses for at omtale en politianmeldelse mod en

navngiven person, idet der i artiklen er et link til artiklen af 11. januar

2005, hvor [K]s navn nævnes.

Politianmeldelsen

vedrørende [K]s underskrift af de påståede ukorrekte årsregnskaber findes at

være solidt underbygget på tidspunktet for offentliggørelsen af

it-forhandlerens

navn, idet han selv har oplyst at have

skrevet under på de ukorrekte regnskaber.

Artiklen offentliggjort

den 4. januar 2005 af

Computerworld

er formuleret på

en sådan måde, at det fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt

unavngivne

it-forhandler

har begået bedrageri. Således skrives

blandt andet: ”Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste

direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en

væsentlig

rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er foregået på den måde, at

forhandleren

har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale

om”.

Da

it-forhandleren

den 4. januar 2005 end ikke var

politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme derfor ikke var blevet

fastslået, findes det at være i strid med god presseskik at anvende sådanne

formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det forhold at emnet kan

have

almen interesse eller at navnet tillige var offentliggjort på en anden

hjemmeside ændrer ikke herved.

Der er kun begrænsede

muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke

mulighed for at tage stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er

foretaget den fornødne efterprøvning af oplysningerne.

København, den 23. august 2005

Niels Grubbe, Finn

Rowold,

Lene

Sarup

og Kirsten

Dyregaard.”

Afgjort den 23. august 2005.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter