Kendelse fra Pressenævnet i sag 2005-6-163
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
fra Pressenævnet i sag 2005-6-163
Advokat Mogens Klausen har på vegne [K] klaget til Pressenævnet
over to artikler af 4. og 11. januar 2005 på internetsiden
www.computerworld.dk,
idet han finder, at god presseskik er tilsidesat.
Artiklen af 4. januar 2005 lød:
”
[B] politianmelder
it-forhandler
Den danske
it-distributør
[B] er klar
til at indgive politianmeldelse mod en forhandler, som erkender at skylde 1,7
millioner kroner, selvom gælden kun er 33.000 kroner. Anmeldelsen er en
udløber
af sagen mod den bedragerisigtede direktør [A] i selskabet [C].
Det har kostet den danske [B]-koncern dyrt, at en direktør i
datterselskabet [C] bedrog virksomheden for et beløb i millionklassen.
Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste
direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en
væsentlig
rolle i svindelsagen.
– Det er en rigtig træls sag den her, siger [D], der fortæller,
at han har lidt et direkte tab på 1,8 millioner kroner på bedragerisagen.
[D], der er administrerende direktør for moderselskabet [B],
understreger, at sagen bestemt ikke er afsluttet.
Politianmelder forhandler
Udover to bogholdere, der internt dækkede over den
bedragerisigtede direktør [A], er der ifølge
Læs alt
Computerworld
Onlines
oplysninger også blandet en forhandler ind i
svindelaffæren.
– Det er korrekt, at der i løbet af få dage bliver indgivet en
politianmeldelse mod en navngiven forhandler, siger [D], der ikke vil løfte
sløret
for, hvilken forhandler, der er tale om.
Svindelen er foregået på den måde, at forhandleren har anerkendt
at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale om.
– Forhandleren anerkender med sin underskrift over for vores revisor
Ernst & Young at skylde os 1,7 millioner kroner på trods af, at han
faktisk
kun skylder os 33.000 kroner, siger [D].
[B] ApS
Årsregnskab
Millioner kroner
2003/04
2002/03
Omsætning
225,1
226,2
Resultat af primær drift (EBIT)
-3,3
3,6
Resultat før skat
1,6
5,5
Resultat
3,2
3,7
Egenkapital
57,0
54,4
Antal ansatte
64
61
Det er grotesk
Hvorfor en forhandler skulle gøre det, kan være svært at forstå,
men en årsag kan være, at den bedragerisigtede direktør har betalt
forhandleren
for at agere storskyldner.
– Men hvis ikke jeg kan bevise, at forhandleren har modtaget
penge for at lade som om, at han skyldte os 1.667.000 kroner i stedet for de
sande 33.000 kroner, så har jeg ingen sag. Det er grotesk, konstaterer [D].
Han er så forbitret over sagen, at han vil sætte himmel og hav i
bevægelse for at få ændret loven, hvis det viser sig umuligt at få den
bedrageriske
forhandler dømt.
– Alt i alt betyder sagen, at vi ikke har tjent de penge, vi
skulle have tjent, men vi har trods alt plus på bundlinien, og det skal man
vel
stille sig tilfreds med i disse tider, resignerer [D].
Siden første verdenskrig
Resultatet af den primære drift blev på minus 3,3 millioner
kroner, og det er første gang, at [B]-koncernen har underskud på driften
siden
første verdenskrig.
I øvrigt er [B]-koncernen bygget op omkring 1.217 kroner, som
stifterens kone vandt på en lodseddel i 1898.
Stifteren hed [E], og han var i 1898 insolvent på grund af gæld
til en tysk klaverfabrikant. Uden hans vidende havde hans kone købt en
lodseddel, og det viste sig at være en vinder.
Med gevinsten på 1.217 kroner kunne [E] betale sin gæld og oven
i købet få en kassekredit i Nørresundby Bank, der gjorde det muligt for ham
at
stifte [B]-koncernen og siden er det kun gået fremad. Lige med undtagelse af
i
år.
Senere artikler
Politianmeldt
it-forhandler
afviser
anklager, 11. jan. 2005, kl. 15:15
”
I en efterfølgende artikel lagt på internetsiden den 11. januar
2005 nævnes forhandleren, [K], ved navn, og det oplyses, at han har indrømmet
at have skrevet under på ukorrekte regnskaber.
Artiklen af 11. januar 2005 lød:
”
Politianmeldt
it-forhandler
afviser anklager
Den tidligere direktør og ejer af
it-forhandleren
[F], [K], bedyrer nu sin uskyld over for anklager fremsat af distributør [D]
i
forbindelse med omfattende svindel. Ifølge [K] var det ’en fejl’,
at han skrev
under på at skylde [B] 1,7 million kroner mere, end tilfældet var.
En forhenværende direktør hos [B]-selskabet Unit Data (i dag [C])
fik hjælp fra
it-forhandleren
[F], da han begik underslæb
i millionklassen.
[F]' stifter, [K], anerkendte med sin underskrift over for [B]s
revisor Ernst & Young at skylde distributøren [B] 1,7 millioner kroner på
trods af, at han kun skyldte 33.000 kroner.
Det har fået [B] til at anmelde
it-forhandleren,
som nu står frem og forsvarer sig mod anklagerne.
– Det var en fejl, at jeg skrev under på, at jeg skyldte de
penge, siger [K] til
Computerworld
Online.
Ifølge [D] en fejl, som [K] har begået to år i træk.
Det skal understreges, at [K] har solgt både [F]-navnet og aktiverne
i selskabet, og at den nye ejer af [F] intet har med sagen om den fiktive
milliongæld at gøre.
Så rigtigt ud
Den fiktive gæld betød, at regnskaberne for [D]s revisor så
rigtige ud.
– Og i det nye regnskabsår krediterede [A] (den bedragerisigtede
direktør, red.) fakturaerne, og så skyldte [K] pludselig ingenting, siger
[D].
Ifølge [K]s advokat Mogens Klausen har [B]s advokat fået en ’ganske
udmærket forklaring på’, hvordan det gik til, at [K] anerkendte at
skylde langt
flere penge til [B], end han faktisk gjorde.
Både advokaten og [B] er enige om, at en del af forklaringen er,
”at det er beklageligt, at [K] har ladet sig besnakke til at anerkende
den
fejlagtige gæld.”
[K] ønsker ikke at kommentere sagen yderligere.
-----------------------------------------------------------------------------
-
Tidligere artikler
[B] politianmelder
it-forhandler, 4.
jan 2005, kl. 14:54
”
Det er ved brev af 17. juni 2005 oplyst over for Pressenævnet,
at Politimesteren i Viborg den 16. juni 2005 har besluttet, at der ikke er
grundlag for at fortsætte påbegyndt efterforskning, jf. retsplejeloven § 749,
stk. 2, på baggrund af anmeldelse af 7. januar 2005 i oven for omtalte sag.
[K] har ved advokat Mogens Klausen anført, at artiklen bragt den
4. januar 2005 må antages at omtale en politianmeldelse af en navngiven
person,
idet der ved artiklens slutning fra og med den 11. januar 2005 var henvisning
til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn var nævnt. Artiklen af 4.
januar 2005 må derfor betragtes som en artikel, hvori der er en omtale af en
politianmeldelse mod en navngiven person.
[K] har videre anført, at der den 4. januar 2005 endnu ikke var
indgivet politianmeldelse mod ham, hvilket på ingen måde klar fremgår af
artiklen, der bar overskriften ”[B] politianmelder
it-forhandler
”.
Det fremgår således ikke tydeligt, hvorvidt der den 4. januar 2005 var
indgivet
politianmeldelse mod ham. Der skal ifølge de vejledende presseetiske regler
udvises særlig varsomhed med en sådan omtale, hvis en politianmeldelse alene
er
en potentiel mulighed. En sådan varsomhed er ikke udvist hvorfor god
presseskik
er tilsidesat.
I artiklen af 4. januar 2005 blandes [K] endvidere sammen med
personer, der verserer en straffesag imod, på et tidspunkt, hvor der end ikke
er indgivet politianmeldelse mod ham.
[K] har herudover anført,
at oplysningerne ikke er blevet efterprøvet i særlig grad, eksempelvis ved at
være blevet ham forelagt, førend de blev offentliggjort, hvilket han mener,
er
i strid med god presseskik, idet de har virket krænkende for ham.
[K] har endelig anført, at meddelelse om politianmeldelse,
ifølge de vejledende regler om god presseskik, ikke bør bringes før
anmeldelsen
har medført indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side. Dette
fremgår
ikke af artiklen af 11. januar 2005, hvorfor
Computerworld
må antages at have forsømt at undersøge dette. Politianmeldelsen er indgivet
den 7. januar 2005 og [K] har ved klagens indgivelse til Pressenævnet endnu
ikke hørt fra politiet.
Computerworld
har anført, at man anser
klagen for at være grundløs, idet de to artikler er fra to forskellige datoer
og således ikke kan læses som et dokument.
Computerworld
har videre anført, at
den første artikel ikke kan ases for at omtale en politianmeldelse af en
navngiven
person før den 11. januar 2005, hvor den anden artikel blev lagt på
internetsiden.
Da der den 7. januar 2005 blev indgivet politianmeldelse – et faktum
parterne
er enige om – og da [K] i artiklen offentliggjort den 11. januar 2005
bekræfter
at have skrevet under på ukorrekte regnskaber, fastholder
Computerworld,
at alle oplysningerne i artiklerne er korrekte.
Computerworld
har herudover anført, at
oplysningen i artiklen af 11. januar 2005 er ”solidt underbygget”,
idet [K] har
erkendt at have skrevet under på ukorrekte regnskaber.
Computerworld
har tillige anført, at det må være tilstrækkeligt, at der er stor
sandsynlighed
for, at der vil ske indgriben fra politiets eller anklagemyndighedens side
som
følge af politianmeldelsen.
Computerworld
har desuden anført, at
det af artiklen af 4. januar 2005 klart fremgår, at politianmeldelsen endnu
ikke var indgivet. Således stod der i artiklens overskrift, at
”den danske
it-distributør
[B] er klar til at indgive politianmeldelse mod en forhandler”.
Computerworld
har endelig anført, at
det anmeldte forhold har væsentlig almen interesse på grund af [B]s
væsentlige
position i markedet, og fordi det er et problem, der kan ramme enhver
virksomhed,
at klagers navn i forvejen var kendt i videre kredse, idet et konkurrerende
medie,
www.crndk
på egen hjemmeside bragte navnet den
11. januar 2005, og at oplysningerne har været forelagt for [K] før artiklen
af
11. januar 2005 blev bragt.
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Finn
Rowold, Lene
Sarup
og Kirsten
Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen af 4. januar 2005 må fra den 11. januar 2005 anses for
at omtale en politianmeldelse mod en navngiven person, idet der i artiklen er
et link til artiklen af 11. januar 2005, hvor [K]s navn nævnes.
Politianmeldelsen vedrørende [K]s underskrift af de påståede
ukorrekte årsregnskaber findes at være solidt underbygget på tidspunktet for
offentliggørelsen af
it-forhandlerens
navn, idet han
selv har oplyst at have skrevet under på de ukorrekte regnskaber.
Artiklen offentliggjort den 4. januar 2005 af
Computerworld
er formuleret på en sådan måde, at det
fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt unavngivne
it-forhandler
har begået bedrageri. Således skrives blandt andet: ”Nu viser det sig,
at bedragerisagen
udover den bortviste direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler,
der
spiller en væsentlig rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er
foregået på den
måde, at forhandleren har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end
der reelt var tale om”. Da
it-forhandleren
den 4.
januar 2005 end ikke var politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme
derfor ikke var blevet fastslået, findes det at være i strid med god
presseskik
at anvende sådanne formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det
forhold at emnet kan have almen interesse eller at navnet tillige var
offentliggjort på en anden hjemmeside ændrer ikke herved.
Der er kun begrænsede muligheder for bevisførelse for nævnet, og
nævnet har som følge heraf ikke mulighed for at tage stilling til, om der ved
artiklens offentliggørelse er foretaget den fornødne efterprøvning af
oplysningerne.
I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet herefter
den ansvarshavende redaktør af www.computerworld.dk at offentliggøre
følgende:
”
Kendelse fra Pressenævnet
Den 4. og 11. januar 2005
bragte www.computerworld.dk to artikler med omtale af politianmeldelse af
[K],
selvom politianmeldelse først skete den 7. januar 2005 og der ikke i øvrigt
blev foretaget efterforskningsmæssige skridt fra anklagemyndighedens side.
[K]
har klaget til Pressenævnet, idet han finder, at www.computerworld.dk har
tilsidesat god presseskik ved at bringe artiklerne.
Pressenævnet udtaler:
Artiklen af 4. januar 2005
må fra den 11. januar 2005 anses for at omtale en politianmeldelse mod en
navngiven person, idet der i artiklen er et link til artiklen af 11. januar
2005, hvor [K]s navn nævnes.
Politianmeldelsen
vedrørende [K]s underskrift af de påståede ukorrekte årsregnskaber findes at
være solidt underbygget på tidspunktet for offentliggørelsen af
it-forhandlerens
navn, idet han selv har oplyst at have
skrevet under på de ukorrekte regnskaber.
Artiklen offentliggjort
den 4. januar 2005 af
Computerworld
er formuleret på
en sådan måde, at det fremgår som et faktum, at den på det tidspunkt
unavngivne
it-forhandler
har begået bedrageri. Således skrives
blandt andet: ”Nu viser det sig, at bedragerisagen udover den bortviste
direktør og to bogholdere også omfatter en forhandler, der spiller en
væsentlig
rolle i svindelsagen” og at ”Svindelen er foregået på den måde, at
forhandleren
har anerkendt at skylde [C] et langt større beløb, end der reelt var tale
om”.
Da
it-forhandleren
den 4. januar 2005 end ikke var
politianmeldt, og hans skyld eller mangel på samme derfor ikke var blevet
fastslået, findes det at være i strid med god presseskik at anvende sådanne
formuleringer og nævnet udtaler sin kritik heraf. Det forhold at emnet kan
have
almen interesse eller at navnet tillige var offentliggjort på en anden
hjemmeside ændrer ikke herved.
Der er kun begrænsede
muligheder for bevisførelse for nævnet, og nævnet har som følge heraf ikke
mulighed for at tage stilling til, om der ved artiklens offentliggørelse er
foretaget den fornødne efterprøvning af oplysningerne.
København, den 23. august 2005
Niels Grubbe, Finn
Rowold,
Lene
Sarup
og Kirsten
Dyregaard.”
Afgjort den 23. august 2005.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1031 Retsinformation · 14. oktober 2010
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0899 Retsinformation · 2. september 2022
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/71 Retsinformation · 26. maj 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00480 Retsinformation · 30. august 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0826 Retsinformation · 28. maj 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1022 Retsinformation · 14. oktober 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00156 Retsinformation · 30. november 2011