Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 106/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
106/1998
K har klaget til Pressenævnet over en lederartikel
bragt i Politiken den 10. oktober 1998, idet han mener, at god presseskik er
tilsidesat.
Lederartiklen lød:
"TABER-TV
TV-mediets troværdighed på spil
ET AF DE spøgelser, der i disse år går
gennem fjernsynets verden, også de tv-programmer, der laves i Danmark,
er fiktionaliseringens spøgelse. Det er, som om den rigtige
virkelighed ikke længere duer, når der skal laves tv. Hvis der
skal laves programmer om virkeligheden for en flok politifolk på
arbejde på Nørrebro i København, bliver resultatet et
såkaldt docu-soap, hvor der ganske vist indgår rigtige
betjente, som bevæger sig rundt i rigtige gader og går ind i
rigtige lejligheder til rigtige sociale tabere, men betjentene og deres rute
er iscenesat på forhånd. Som skuespillere er de blevet sminket,
ja man har udvalgt dem efter deres tv-egnethed. Resultatet er et nederlag for
dokumentarismen og den troværdighed, seerne har været vant til,
og som har gjort, at tv-mediet betragtes som det mest troværdige medie,
som det sås for nylig i Politikens troværdigheds-barometer."
Klageren er tilrettelægger af TV-serien
"Strømer på Stenbroen". Han har anført, at det er
ukorrekt og udokumenteret, når det i lederen hedder ".. betjentene og
deres ruter er iscenesatte. Som skuespillere er de blevet sminket ".
Klageren har nærmere anført, at bladet ikke
har foretaget nogen form for research, idet hverken Danmarks Radio eller han
selv som tilrettelægger er blevet spurgt i forbindelse med lederen. Det
bør være en skærpende omstændighed, at det flere
Læs alt
steder er offentliggjort, at denne serie netop ikke var iscenesat, ligesom
enhver med blot et minimum af kendskab til tv-produktion kan se klare
indikationer af, at programmet ikke var iscenesat.
Klageren har herudover anført, at det er en meget
alvorlig beskyldning mod en dokumentarist at skrive, at denne
iscenesætter dokumentarprogrammer. Dette til trods er beskyldningen
ikke blevet forelagt for klageren.
Klageren har endelig anført, at redaktionschef
Arne Ullum allerede samme dag, lederen blev bragt, gjorde bladet
opmærksom på de faktuelle fejl. Dette affødte blot en
præcisering i bladets udgave dagen efter. Klageren har gjort
gældende, at en sådan præcisering ikke opfylder kravet om,
at mediet på eget initiativ berigtiger forkerte oplysninger.
Bladet har i en udtalelse anført, at den direkte
anledning til lederen "Taber-tv" var skandalen om DR-underholdningsprogrammet
"Tab og Vind".
Bladet har videre anført, at klageren ikke har
gjort indsigelse mod bemærkningen om, at "man har udvalgt dem efter
deres tv-egnethed", og at hverken klageren eller redaktionschef Arne Ullum
har ønsket at benytte sig af muligheden for at bringe kritiske
synspunkter på bladets debatsider.
Bladet bragte dagen efter lederen følgende
præcisering på det sted på side 2, hvor bladet normalt
bringer rettelser:
"Politiken præciserer
Politiken skrev i går i lederen "Taber-tv", at de
såkaldte doku-soap-programmer om bl.a. politifolk på
Nørrebro er udtryk for en bekymrende fiktionalisering og et nederlag
for dokumentarismen som journalistisk genre. Det synspunkt står vi
ved.
Redaktionschef Arne Ullum, TV-Fakta, oplyser imidlertid,
at betjentene i DR-programmet Strømer på Stenbroen ikke som
hævdet i lederen er sminkede, og at deres rute ikke er
iscenesat.(Pol)"
Bladet har endelig henvist til Pressenævnets
udtalelse i sag nr. 85/1998, hvoraf fremgår:
"Lederartikler vil efter sagens natur ofte bestå
af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end almindelige
artikler, og vil derfor kun i ganske særlige tilfælde berettige
til en forelæggelse for de personer eller andre, der er omtalt."
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Aage Lundgaard, Tage Clausen
og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Lederartikler vil som anført af bladet ofte
bestå af mere vurderende, kommenterende og subjektive betragtninger end
almindelige artikler og vil derfor kun i ganske særlige tilfælde
berettige til en forelæggelse for de personer eller institutioner, der
er omtalt.
Den lederartikel, hvorover der er klaget, angår et
dokumentarprogram, bragt i en fjernsynsudsendelse på DR 1, og
indeholder bladets subjektive betragtninger i den anledning.
Bladet har selv umiddelbart efter lederartiklen - i en
artikel betegnet som en "præcisering" - viderebragt meddelelsen om de
to faktiske fejl, der var i lederartiklen.
Af de anførte grunde, finder Pressenævnet
ikke grundlag for kritik af bladet.
Afsagt den 16. december 1998.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnt i sag 2006-6-331/332 Retsinformation · 25. august 2006
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-06231 Retsinformation · 26. juni 2026
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2024-09201 Retsinformation · 27. marts 2025
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0229 Retsinformation · 25. juni 2019
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00319 Retsinformation · 3. november 2012
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-348 Retsinformation · 25. september 2006