Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT M - REGISTRERING

STV nr 20006 af 01/01/1995Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit M - Registrering

§§ 47-51

Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§ 47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering - § 47, stk. 1

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og

ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til

momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er

hjemmehørende, jf. § 47, stk.1.

I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se C.1.

Der er særlige regler vedrørende landbrug og fiskeri mv., jf. §§ 66-68, se

Q.

Registreringsgrænse på 20.000 kr

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden

for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales

moms, jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske

virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande. Her

skal der altid ske registrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er

åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på

de 20.000 kr.

Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade

sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.

Anmeldelsesblanket

Der er i loven ingen formkrav med hensyn til selve anmeldelsen, men i

praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket,

som er udarbejdet af Told-Skat. Virksomheden skal bl.a. give oplysninger om

ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige former for

dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Læs alt

Hvis et aktieselskab- eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til

registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle

skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for

indgåede forpligtelser, indtil virksomheden er registreret.

Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor

virksomhedens SE-nr. er anført.

M.1.1.2 Varer oplagt i Københavns Frihavn

Momspligtige personer, der handler med varer oplagt i Københavns Frihavn

og i forbindelse hermed leverer ydelser i Frihavnen, behøver ikke at lade sig

momsregistrere.

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere, hvis

handlen vedrører oplagte varer samt ydelser i forbindelse med disse varer.

Hvis en virksomhed driver "almindelig handel" inden for

Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre

momspligtige virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav - § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før, at den

momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til registrering, blive

pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne i kildeskattelovens §

56 A, stk. 2, jf. § 62, stk. 10, se P.5.8.3. Virksomheden kan herefter ikke

blive registreret, før der er stillet sikkerhed. Et evt. pålæg om

sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at den

har anmeldt sig til registrering.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks. ejerforhold,

beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette ifølge § 47, stk. 5,

meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter ændringen.

M.1.3 Repræsentant for udenlandske virksomheder - § 47, stk. 2

Udenlandske virksomheder, der er registreringspligtige efter stk. 1 eller

foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2,

registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis

aftageren er en betalingspligtig person.

En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i Danmark,

behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i landet, fordi

der er forretningssted her.

Fjernsalg - § 49, stk. 3

Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en

repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved

fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end

punktafgiftspligtige varer. Det er dog en betingelse, at den samlede levering

her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående

kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk. 3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer (inkl.

punktafgiftspligtige) for mere end 280.000 kr. og således skal

momsregistreres, skal derfor også være momsregistreret og betale dansk moms i

det følgende kalenderår, selvom han i dette år ikke overskrider

registreringsgrænsen.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en

virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at

være myndig, da han og virksomheden hæfter solidarisk for betaling af momsen,

jf. § 46, stk. 5.

M.1.4 Delregistrering - § 47, stk. 3, 2. pkt.

Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer,

afdelinger eller forretninger), skal de som udgangspunkt registreres som

én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal udveksle

varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at fradragsretten opgøres

under ét.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig

(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt

virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som

selvstændig i momsmæssig henseende, og fradragsretten opgøres seperat.

M.1.5 Fællesregistrering - § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer kan blive registreret under

ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en

betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som

én virksomhed. "Intern" handel med varer og ydelser mellem

virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten

opgøres under ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter

solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 6.

Koncernforbundne selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver

registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,

kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om

selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100% ejet af det

samme selskab (moderselskabet mv.). I § 84, stk. 9, er der dog mulighed for

at dispensere fra kravet om 100% ejerskab indtil 1. juli 1996.

Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er udstedt

medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives

tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af,

at de kun kan sælges til det udstedende selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets

100%- ejede datterselskaber. Datterselskabets 100%-ejede datterselskaber kan

også blive omfattet af fællesregistreringen.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser

Registrering for EU-erhvervelser - § 48

Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige personer,

der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel registreres,

når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter

bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige personer.

Registreringsgrænse på 80.000 kr.

Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af

erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er

punktafgiftspligtige, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den

pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,

selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.

Valgfri registrering

En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere,

kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf. § 50. Se M.4.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering - § 49, stk. 1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000 kr.

(inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.

Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter

§ 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres

samlede momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders

periode.

Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2, se M.1.3,

skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det

samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til andre

EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg - § 49, stk. 2

Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.

M.3.2.1 Marketenderier og kantiner - § 49, stk. 2, nr. 1

Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms, når

salget ikke overstiger 30.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter

restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller en

kantine.

M.3.2.2 Blindes salg - § 49, stk. 2, nr. 2

Der skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer

og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders

periode.

M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker - § 49, stk. 2, nr. 3

En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne

kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken

i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og

således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i

det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at

registreringspligten er indtrådt.

Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter

sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved

dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt.

senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.

I § 69, stk. 4, er defineret, hvad der i relation til momsloven forstås

ved begrebet "kunstgenstande", se R.3.2.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne

værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.

overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 er salget af

visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.

M.4 Valgfri registrering - § 50

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49

(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel

vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf.

§ 50, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1.

september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år

3.

M.5 Frivillig registrering

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter

reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9.

§ 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved

erhvervmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af

jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed.

I § 51, stk. 3, i momsbekendtgørelsen er fastsat de nærmere regler om

tilladelse til frivillig registrering, jf. §§ 38-40 i momsbekendtgørelsen.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i

momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret,

fakturering, regnskabsførelse mv.

Fast ejendom

Som fast ejendom hører ud over selve grundstykket og bygningerne også

bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer, avl på

roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller

bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom - § 51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af

erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig

registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen

administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske

betydelige kommunale tilskud.

I t&s nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres

for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje

golfbanen til en golfklub.

Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til boligformål.

Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den

frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil

blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da

lejeren ofte vil være momsregistreret, vil han i givet fald kunne fratrække

den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,

der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal

kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f. eks. i form af

udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i

dagblade mv.

M.5.1.1 Fradragsret

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af

udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,

vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf. §

38, stk. 1 i momsbekendtgørelsen. Til gengæld skal huslejen belægges med

moms.

I § 38, stk. 2 - 3, i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke

betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri,

der er bestemt til udlejning.

Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra

udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes

omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden

byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers er der ikke fradragsret for

udgifterne.

Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klart til udlejning,

skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, d.v.s. i hvilket omfang

byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i

omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som

bygherren afgav inden byggeriets start, skal der sker berigtigelse af den

købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.

Der er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms,

hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af

10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til

boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer

forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald

heller ikke.

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det

regnskabs-år, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved

opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være

taget i brug, når første udlejning finder sted, jf. Told-Skat

cirkulæreskrivelse nr. 2 af 16.3.1995.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til Told-Skat, hvis

ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf. § 39, stk. 2 i

momsbe-kendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom - § 51, stk. 1

Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og

opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med

henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har

betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 40 i

momsbekendt-gørelsen.

Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer,

at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige

formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket) erklære

sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som påhviler

ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår - § 51, stk. 2

En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en

periode på mindst 2 kalenderår.

Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år 1,

kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes

2-års-perioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms

Afmeldelse på egen foranstaltning

En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis

den momspligtige virksomhed ophører.

Afmeldelse på regionens foranstaltning

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en

foreløbig prøvelse af, om der foreligger erhvervsmæssig, momspligtig

virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når

virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag

for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har erhvervsmæssig karakter.

Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at

der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive

afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse m.m af

varelagre, maskiner og andre driftsmidler m.v.

Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede

udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at

den ikke var omfattet af registreringspligten.

Lignende dokumenter