MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2000
Afsnit M
Registrering §§ 47-51
Bestemmelserne
om momsregistrering findes i §§ 47-51.
M.1 Registrering af virksomheder med
leverancer
M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.
1
Momspligtige personer, der driver virksomhed
med levering af varer og ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal
anmelde virksomheden til momsregistrering hos den told- og skatteregion,
hvor virksomheden er hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker
med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed
efter en konkret vurdering må anses for at være startet, se
M.1.2.
I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en
momspligtig person, se C.1.
Registreringsgrænse på 20.000
kr.
Hvis de samlede momspligtige
leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden for en 12-måneders periode,
skal der ikke ske registrering eller betales moms, jf. § 49, stk. 1. Denne
undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og ved levering af nye
transportmidler til andre EU-lande. Her skal der altid ske
registrering.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på
det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil
overstige registreringsgrænsen på de 20.000 kr.
Momspligtige
Læs alt
personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade sig
registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se
M.4.
Anmeldelsesblanket
Der er ingen formkrav i loven med
hensyn til selve anmeldelsen, men i praksis sker anmeldelsen ved, at der
udfyldes en særlig anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af Told Skat.
Virksomheden skal bl.a. give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv.
og skal give forskellige former for dokumentation - f.eks. bevis for
registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis et
aktieselskab eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til
registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle
skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for
indgåede forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ved
registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor virksomhedens
CVR-nr./SE-nr. er anført.
M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,
frilager, toldoplag eller afgiftsoplag
Momspligtige personer, der leverer varer,
der er oplagt i Københavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag
eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig
momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt. De pågældende varers
momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12, stk. 2, § 34, stk.
1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9, I.1.11 og I.1.12.
Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig
registrere, hvis der er tale om levering af oplagte
varer.
Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for
Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre
momspligtige virksomheder.
M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5
Virksomheden skal anmelde sig til
registrering senest 8 dage før den momspligtige virksomhed går i gang, jf.
§ 47, stk. 5.
§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der
påbyder registreringspligtige virksomheder at anmelde sig til
registrering, inden den registreringspligtige virksomhed begynder. Selve
registreringen skal imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor
den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses
for at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig
for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af
tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se
V.2.2.
Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til
registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne
i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.
Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet
sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden
senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se
P.5.
Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.
ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §
47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter
ændringen.
M.1.3 Herboende repræsentant for udenlandske
virksomheder § 47, stk. 2
Momspligtige personer (udenlandske
virksomheder), der ikke har forretningssted her i landet, og som er
registreringspligtige efter § 47, stk. 1, eller foretager erhvervelser fra
andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2, registreres ved en repræsentant
her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis aftageren er en betalingspligtig
person.
Definition af fast
forretningssted
Det faste forretningssted er ofte
det sted, hvor sælgeren fysisk har etableret sig i form af en butik,
kontor eller udsalg, hvorfra virksomheden helt eller delvist
udøves.
Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted,
hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik
eller et værksted.
En postadresse er ikke nok til at statuere
fast forretningssted. Det skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en
række omstændigheder, som tilkendegiver, at det faste forretningssted er
her i landet. Jf. E.3.1.1.
En person, der bor i udlandet, men
f.eks. har en tøjforretning i Danmark, behøver ikke at lade sig registrere
ved en repræsentant her i landet, fordi der er forretningssted
her.
Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således,
at de statslige told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en
herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun
drives i kort tid.
Fjernsalg § 49, stk.
3
Der skal heller ikke ske
registrering eller betales moms via en repræsentant her i landet, hvis der
er tale om levering af varer ved fjernsalg fra andre EU-lande, når
leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer
(harmoniserede punktafgifter). Det er dog en betingelse, at den samlede
levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det
foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk.
3.
En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for
mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende
repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og
betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen
ikke overskrides i dette år.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en
person, der bor her i landet, eller en virksomhed, der har sit
forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at være
myndig.
M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.
pkt.
Hvis en momspligtig person har flere
virksomheder (f.eks. flere filialer, afdelinger eller forretninger), skal
disse som udgangspunkt registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a.,
at virksomhederne skal udveksle varer og ydelser uden momsmæssige
konsekvenser, og at fradragsretten opgøres under
ét.
Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret
hver for sig (delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver
enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som
selvstændig.
M.1.4.1 Eksportmomsordningen
Med virkning fra 1. januar 1999 blev
afregningsperioden ændret for delregistrerede virksomheder. Alle
delregistrerede virksomheder skal fra 1. januar 1999 afregne moms på
månedsbasis, uanset omsætningen i de enkelte
delregistreringsforhold.
Eksportmomsordningen fortsætter også
efter 1. januar 1999, men beskrivelsen af ordningen i dette afsnit er
justeret efter ovennævnte regler.
Når betegnelsen eksport
anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel kunder i andre EU-lande som
til kunder i 3.lande.
Eksportmomsordningen går ud på, at
virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning kan få
momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker ved, at
virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig momsregistrering
med eget SE-nummer.
Delregistreringen betyder, at hver af de
momsregistrerede enheder anses som en selvstændig momspligtig person, jf.
momslovens § 3, stk. 3. Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser kan
herefter faktureres i to led, nemlig fra den oprindelige enhed
(hovedenheden) til den nye enhed (eksportenheden) og derefter fra
eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet. Virkningen heraf
bliver, at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden er momspligtig,
mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er
momsfri.
Der skal føres særskilt regnskab for hver
enhed.
Hovedenheden skal afregne moms af salget til
eksportenheden i en given momsperiode senest en måned og 10 dage efter
momsperiodens udløb. Eksportenheden har mulighed for at afgive sin
momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter
momsperiodens udløb. Købsmomsen vil blive udbetalt efter reglerne i
momslovens § 63.
Ansøgning
Hvis virksomheden ønsker at blive
omfattet af eksportmomsordningen, skal ansøgning sendes til virksomhedens
hjemregion.
Hvilke leverancer kan
medregnes i ordningen
Det er momslovens almindelige
regler, som anvendes i eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte
ordningen er, at der skal betales moms af de leverancer, som finder sted
mellem hovedenheden og eksportenheden.
Ordningen er således
betinget af,
at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden
er momspligtige transaktioner, og
at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i
Danmark ville være belagt med dansk moms.
Leverancen
mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt i en reel
forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og eksportenhedens salg
ses under ét.
Fakturering
Det er en forudsætning for
anvendelsen af eksportmomsordningen, at virksomhedens leverancer
faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere til eksportenheden, og
eksportenheden skal fakturere til den eksterne kunde. Fakturaen fra
hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver udgående moms i
hovedenheden og indgående moms i
eksportenheden.
Eksportenheden skal opfylde de almindelige
krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til
kunder i andre EU-lande skal eksportenhedens faktura indeholde oplysning
om enhedens SE-nummer og kundens momsnummer i et andet
EU-land.
Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på
uge- eller månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning
til de tilsvarende fakturaer udstedt af
eksportenheden.
Hvilke varer er omfattet af
ordningen
Salg af varer fra hovedenheden
til eksportenheden er et momspligtigt salg, når leveringsstedet er her i
landet. Det er således en forudsætning, at varerne befinder sig her i
landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens §
14.
Eksportenhedens salg af varer til udlandet er fritaget
for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34. Det er en
forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens
leverance ikke i sig selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes,
at salg af fly (undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5
eller over en bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt
aviser i sig selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor
leverancen foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes
i eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne
fra eksportenheden til skibet eller flyet.
Skibsværfter og
bladhuse har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist
omfang.
Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter
momsloven anses for at udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af
stål og udrustning. Efter aftale med told- og skatteregionen kan et
skibsværft foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre
opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancerne udgør
naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne
underleverandører.
Reparation, vedligeholdelse og ombygning
af fly og skibe er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9,
og der kan ved fakturering af disse leverancer ikke beregnes dansk
moms.
Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms,
har også mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse
delleverancer, der i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig
leverance. Det er delleverancer, som efter deres karakter kan leveres
selvstændigt - f.eks. trykkeriydelser.
Hvilke ydelser er omfattet af
ordningen
Virksomheder, der afsætter
ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt også anvende ordningen.
Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de pågældende ydelser ville
være belagt med dansk moms ved levering mellem to virksomheder etableret i
Danmark.
Landsskatteretten har fastslået, at transportydelser
mellem to andre EU-lande end Danmark, som præsteres for udenlandske
ordregivere, kan komme med i eksportmomsordningen, jf. TfS 1999,
370.
Transportydelser til eller fra steder uden for EU, jf.
momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, og arbejdsydelser på varer, der efter
endt behandling sendes ud af EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er
under alle omstændigheder fritaget for moms og kan ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Det samme gælder ydelser, der udføres
af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de
medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12, omhandlede transaktioner eller
ved transaktioner, som udføres uden for EU.
Underholdnings-
og undervisningsydelser er momspligtige det sted, hvor ydelserne fysisk
præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Hvis disse ydelser
præsteres i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk
moms og kan derfor ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Ydelser vedrørende fast ejendom er
momspligtige det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, jf.
momslovens § 16. Hvis disse ydelser vedrører en ejendom beliggende i
udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan
derfor ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Forskudsvis udbetaling af
negativ moms
Virksomhederne kan få udbetalt et
beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af
overskydende moms hos Told Skat.
Det udbetalte beløb svarer
til 3/52 af den samlede negative moms for de senest forudgående 12
måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til
gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen
(eksportsalget) ophører.
For at få negativ moms forskudsvis
udbetalt skal virksomheden søge om at blive omfattet af
ordningen.
Der henvises til § 1 i lov om fremskyndet
tilbagebetaling af visse
afgifter.
Regulering af
beløbet
Det forskudsvis udbetalte beløb
skal reguleres en gang årligt (d.v.s. hver 12. måned), så det svarer til
3/52 af forskellen mellem den udgående moms (salgsmoms + moms af
EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms) ifølge virksomhedens
angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler virksomheden at
foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden efter udregningen
har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale differencen. Hvis
virksomheden har et for lille forskud, udbetaler Told Skat differencen til
virksomheden. Hvis differencen er mindre end 1.000 kr, skal der ikke ske
regulering.
M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4
Flere uafhængige momspligtige personer, som
er etableret her i landet, kan blive registreret under ét
(fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at
de alle udelukkende driver registreringspligtig
virksomhed.
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i
momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser
mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og
fradragsretten opgøres under ét.
Fællesregistreringen
indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for
betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.
Udenlandske
virksomheder, som er registreret her i landet ved en herboende
repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller ydelser med
leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre
virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske
virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun
foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering
indebærer således, at der oprettes filial, datterselskab eller lignende
her i landet.
Koncernforbundne
selskaber
To eller flere
momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og
ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse
betingelser også blive fællesregistreret.
Det er således en
betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis
aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab
(moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er
udstedt medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der
alligevel gives tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt
på betingelse af, at de kun kan sælges til det udstedende
selskab.
Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og
skatteregionerne.
Der kan f.eks. tillades fællesregistrering
af et pengeinstitut og dets 100 pct.-ejede datterselskaber.
Datterselskabets 100 pct.-ejede datterselskaber kan også blive omfattet af
fællesregistreringen.
Ordningen indebærer, at der ikke skal
beregnes moms af intern omsætning. Intern omsætning skal ligeledes ikke
indgå i beregningen af hel eller delvis
fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte
alle selskaberne i koncernen.
M.2 Registrering af virksomheder, der foretager
EU-erhvervelser
Registrering for
EU-erhvervelser § 48
Juridiske personer, der ikke er
momspligtige, samt momspligtige personer, der efter reglerne i § 47 ikke
skal registreres, skal alligevel registreres, når de er betalingspligtige
for erhvervelser fra andre EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se
L.2 om betalingspligtige personer.
For så vidt angår
betalingspligt for køb af visse ydelser i udlandet henvises der til
L.1.2.3.
Registreringsgrænse på 80.000
kr.
Der skal dog ikke ske
registrering, hvis den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det
løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr., og
erhvervelserne ikke omfatter varer, der er punktafgiftspligtige
(harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr. 3.
Hvis
en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den
pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,
selvom erhvervelserne i år 2 er under
registreringsgrænsen.
Valgfri
registrering
En erhverver, der efter
bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere, kan alligevel vælge at
lade sig registrere og betale moms, jf. §
50.
M.3 Fritagelse for registrering
M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.
1
Bundgrænsen for registrering af momspligtige
leverancer er på 20.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se
M.1.1.
Det er dog kun personer, der ellers ville være
registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for registrering og
betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige leverancer er under
20.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Udenlandske virksomheder, der
er registreret efter § 47, stk. 2, skal uanset omfanget af virksomheden
altid registreres og betale moms. Det samme gælder momspligtige personer,
der leverer nye transportmidler til andre
EU-lande.
M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.
2
Der er særlige registreringsfritagelser for
visse former for salg.
M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2,
nr. 1
Marketenderier og kantiner skal ikke
momsregistreres og betale moms, når salget ikke overstiger 30.000 kr.
indenfor en 12-måneders periode.
Den særlige
registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter restaurationslovgivningens
begreber er tale om et marketenderi eller en
kantine.
M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.
2
Der
skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og
ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders
periode.
M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49,
stk. 2, nr. 3
En kunstner (eller dennes arvinger), der for
første gang sælger sine egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og
betale moms, når salget hverken i det løbende eller i det foregående
kalenderår overstiger 300.000 kr.
Hvis kunstneren i det
indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og således skal
momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i det
følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at
registreringspligten er indtrådt.
Hvis en kunstner i et år
sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et stykke kunst til
200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette salg. Han skal
imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i det
pågældende år og ved alle salg i året efter.
Se R.3.2 om hvad
der i relation til momsloven forstås ved begrebet kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres
førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar
1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994
var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset
beløbsstørrelsen.
M.4 Valgfri registrering § 50
En momspligtig person, der efter
bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49 (se M.1.3 og M.3) ikke behøver at
lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og
betale moms, jf. § 50, stk. 1.
Mindst 2 kalenderår
En valgt registrering skal
omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf. § 50, stk. 2.
Hvis en
momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1. september år 1,
kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år
3.
M.5 Frivillig registrering § 51
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast
ejendom er momsfri efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på
visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig
udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med
henblik på salg til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også
videreudlejning.
I medfør af § 51, stk. 3, er der i
momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler om tilladelse til
frivillig registrering.
Frivilligt registrerede virksomheder
skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om
momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse
mv.
Fast
ejendom
Til fast ejendom hører, ud over
selve grundstykket og bygningerne, også bygningstilbehør, som er anbragt
på grunden eller bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn),
hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller
bygningen.
M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §
51, stk. 1
Told- og skatteregionerne kan tillade
frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast
ejendom.
Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig
udlejning.
Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse
til frivillig registrering for udlejning af et stadionanlæg, som
idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev
drevet med ganske betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor
ikke anset for erhvervsmæssig.
I Told Skat Nyt 1993.9.433
kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres for at anlægge,
vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje golfbanen til en
golfklub.
Tilladelse til frivillig registrering kan
ikke gives til boligformål.
Landsretten har i en sag om
udlejning af en ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til
indkvartering af asylsøgere og flygtninge, fastslået, at der ikke var tale
om udlejning til boligformål, og at den frivillige momsregistrering kunne
opretholdes. Der blev lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens anvendelse af
bygningen, der forinden havde været anvendt som hotel, ikke kunne
karakteriseres som en ydelse af midlertidigt logi på kommercielt basis,
hvilket må anses for den væsentligste funktion ved hotel- eller dermed
ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret var gratis, hvorfor
spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for centrets skiftende
beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser over for
Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt ophold i
centret, se TfS 1998, 708.
Allerede bestående erhvervslejemål
kan kun blive omfattet af den frivillige registrering, hvis lejeren er
indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af momsregistreringen, og
at huslejen derfor pålægges moms. Da lejeren ofte vil være
momsregistreret, vil denne i givet fald kunne fratrække den købsmoms, som
er indeholdt i huslejen.
Det er kun lokaler, som rent faktisk
er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den
frivillige registrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den
prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af udlejningsaftale med en
ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade
mv.
M.5.1.1 Fradragsret
Ved at lade sig frivilligt registrere kan
udlejer fratrække momsen af udgifterne til opførelse, ombygning,
modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration efter
de almindelige regler, jf. § 37, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til
gengæld skal huslejen belægges med moms.
I § 37, stk. 2 - 3 i
momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke betingelser, der er
fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri, der er bestemt til
udlejning.
Den lokale told- og skatteregion skal således
godkende en erklæring fra udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang
ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen. Denne erklæring
skal afgives, inden byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan
fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv. Der er her en
forudsætning, at der er søgt om frivillig registrering allerede fra
byggeriets start, jf. M.5.4.
Senest 6 måneder efter, at
byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren redegøre for
byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet fortsætter under
den frivillige registrering. Er der ændringer i omfanget af den frivillige
registrering i forhold til den erklæring, som bygherren afgav inden
byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den købsmoms, som bygherren
har fradraget under byggeriet.
Det er ikke muligt at få
dispensation fra denne 6-måneders
frist.
M.5.1.2 Regulering af købsmoms
Der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms, hvis omfanget af den
frivillige registrering ændres inden for en periode af 10 regnskabsår,
f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til boligformål. Se
J.4 om regulering af investeringsgoder.
Hvis et lejemål
fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer forsøger at
genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller
ikke.
Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom
begynder i det regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44,
stk. 1. Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele)
ejendommen for at være taget i brug, når første udlejning finder
sted.
Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles
til den lokale told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering
af byggemomsen, jf. § 38, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,
stk. 1
Der kan også gives tilladelse til frivillig
registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af
jord, når det sker med henblik på efterfølgende salg til en
momsregistreret virksomhed.
Det betyder, at virksomheden kan
få tilbagebetalt den moms, som den har betalt i forbindelse med købet og
byggeriet mv., jf. § 39, i momsbekendtgørelsen.
Købsmomsen
tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer, at
ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige
formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket)
erklære sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som
påhviler ejendommen.
M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.
2
En frivillig registrering for udlejning af
fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2
kalenderår.
Hvis en virksomhed lader sig registrere efter §
51 den 1. september år 1, kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar
år 3.
Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er
afsluttet, regnes 2-årsperioden fra det tidspunkt, hvor den første
udlejning er begyndt.
M.5.4 Registreringstidspunkt
Der kan under visse forudsætninger ske
registrering med tilbagevirkende kraft, dvs. med virkning fra det
tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev købt eller opført, jf.
nedennævnte retningslinier, som er offentliggjort i TfS 1996,
633.
Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende
ejendomsudlejning afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er
påbegyndt udlejning (som ifølge sagens natur må være momsfri).
Registreringstidspunktet har betydning for
fradragsretten.
Det er en betingelse for tilladelse til
registrering med tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden
registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt udlejning (uden
moms).
Udlejning er ikke påbegyndt
Hvis udlejning (uden moms) endnu
ikke er påbegyndt, har udlejer ikke tilkendegivet, om der skal være tale
om momsfri eller momsbelagt udlejning, og der er derfor intet til hinder
for, at registreringen sker med tilbagevirkende kraft.
Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har
været taget i brug til andre formål.
Hvis der tillades
registrering med tilbagevirkende kraft, er der momsfradragsret efter de
almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis der ansøges om frivillig
momsregistrering for udlejning allerede fra byggeriets start, er det en
betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv., at
told- og skatteregionen godkender en erklæring fra udlejer (bygherren) om,
i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af registreringen. Dette
følger af § 37, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Udlejning er allerede
påbegyndt
Hvis ejendommen på
ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen, kan registrering
tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet. Udgifterne i
forbindelse med køb/opførelse mv. kan kun fratrækkes efter bestemmelsen i
momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af investeringsgoder
(anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved anskaffelsen ikke har
givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld fradragsret, idet
fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens
anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke udgifter ved
køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede
erhvervslejemål.
Ændring i omfanget af den
frivillige registrering
Hvis der sker ændringer i
omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemål ikke længere
udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige formål, skal der ske
regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det
regnskabsår, hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1.
Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at
være taget i brug, når første udlejning finder
sted.
Registrering for køb/opførelse
mv. til salg
Ansøgninger om frivillig
registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af
jord med henblik på salg til registreret virksomhed kan ske med
tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen sker efter reglerne i
momsbekendtgørelsens § 39, stk.
2.
M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms
Afmeldelse på egen
foranstaltning
En momsregistreret virksomhed
skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis den momspligtige virksomhed
ophører.
Ændringer i en virksomheds registreringsforhold,
herunder ophør af virksomhed, skal meddeles til Told Skat senest 8 dage
efter ændringen, jf. § 47, stk. 5.
Afmeldelse på regionens
foranstaltning
Ved selve
momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en foreløbig
prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk
virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte
først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed
foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har
karakter af økonomisk virksomhed.
Hvis den lokale told- og
skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives
registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra
registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre,
maskiner og andre driftsmidler mv.
Tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms ved afmeldelse
Som udgangspunkt skal der kun
stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis
det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af
registreringspligten. Se EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO,
hvorefter myndighedernes adgang til at ophæve/tilbagekalde en
momsregistrering med tilbagevirkende kraft er begrænset til tilfælde af
svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.
I forbindelse med
et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt Landsskatteretten, at det
var med rette, at et selskab var afmeldt fra momsregistrering og dermed
tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge selskabets vedtægter var
formålet bl.a. at drive bygge- og anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå
objektive momenter, der understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det
lagt til grund, at selskabets eneste formål var at være et holdingselskab,
se TfS 1999,
499.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008