Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51

STV nr 20022 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2000

Afsnit M

Registrering §§ 47-51

Bestemmelserne

om momsregistrering findes i §§ 47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med

leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.

1

Momspligtige personer, der driver virksomhed

med levering af varer og ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal

anmelde virksomheden til momsregistrering hos den told- og skatteregion,

hvor virksomheden er hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker

med virkning fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed

efter en konkret vurdering må anses for at være startet, se

M.1.2.

I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en

momspligtig person, se C.1.

Registreringsgrænse på 20.000

kr.

Hvis de samlede momspligtige

leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden for en 12-måneders periode,

skal der ikke ske registrering eller betales moms, jf. § 49, stk. 1. Denne

undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og ved levering af nye

transportmidler til andre EU-lande. Her skal der altid ske

registrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på

det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil

overstige registreringsgrænsen på de 20.000 kr.

Momspligtige

Læs alt

personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade sig

registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se

M.4.

Anmeldelsesblanket

Der er ingen formkrav i loven med

hensyn til selve anmeldelsen, men i praksis sker anmeldelsen ved, at der

udfyldes en særlig anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af Told Skat.

Virksomheden skal bl.a. give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv.

og skal give forskellige former for dokumentation - f.eks. bevis for

registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis et

aktieselskab eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til

registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle

skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for

indgåede forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved

registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor virksomhedens

CVR-nr./SE-nr. er anført.

M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,

frilager, toldoplag eller afgiftsoplag

Momspligtige personer, der leverer varer,

der er oplagt i Københavns Frihavn eller på et frilager, et toldoplag

eller et afgiftsoplag, uden afgift, kan dog undlade at lade sig

momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt. De pågældende varers

momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12, stk. 2, § 34, stk.

1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9, I.1.11 og I.1.12.

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig

registrere, hvis der er tale om levering af oplagte

varer.

Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for

Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre

momspligtige virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til

registrering senest 8 dage før den momspligtige virksomhed går i gang, jf.

§ 47, stk. 5.

§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der

påbyder registreringspligtige virksomheder at anmelde sig til

registrering, inden den registreringspligtige virksomhed begynder. Selve

registreringen skal imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor

den registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses

for at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig

for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af

tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se

V.2.2.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til

registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne

i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.

Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet

sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden

senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se

P.5.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.

ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §

47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter

ændringen.

M.1.3 Herboende repræsentant for udenlandske

virksomheder § 47, stk. 2

Momspligtige personer (udenlandske

virksomheder), der ikke har forretningssted her i landet, og som er

registreringspligtige efter § 47, stk. 1, eller foretager erhvervelser fra

andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2, registreres ved en repræsentant

her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis aftageren er en betalingspligtig

person.

Definition af fast

forretningssted

Det faste forretningssted er ofte

det sted, hvor sælgeren fysisk har etableret sig i form af en butik,

kontor eller udsalg, hvorfra virksomheden helt eller delvist

udøves.

Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted,

hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik

eller et værksted.

En postadresse er ikke nok til at statuere

fast forretningssted. Det skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en

række omstændigheder, som tilkendegiver, at det faste forretningssted er

her i landet. Jf. E.3.1.1.

En person, der bor i udlandet, men

f.eks. har en tøjforretning i Danmark, behøver ikke at lade sig registrere

ved en repræsentant her i landet, fordi der er forretningssted

her.

Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således,

at de statslige told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en

herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun

drives i kort tid.

Fjernsalg § 49, stk.

3

Der skal heller ikke ske

registrering eller betales moms via en repræsentant her i landet, hvis der

er tale om levering af varer ved fjernsalg fra andre EU-lande, når

leveringen vedrører andre varer end punktafgiftspligtige varer

(harmoniserede punktafgifter). Det er dog en betingelse, at den samlede

levering her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det

foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk.

3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for

mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende

repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og

betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen

ikke overskrides i dette år.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en

person, der bor her i landet, eller en virksomhed, der har sit

forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at være

myndig.

M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.

pkt.

Hvis en momspligtig person har flere

virksomheder (f.eks. flere filialer, afdelinger eller forretninger), skal

disse som udgangspunkt registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a.,

at virksomhederne skal udveksle varer og ydelser uden momsmæssige

konsekvenser, og at fradragsretten opgøres under

ét.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret

hver for sig (delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver

enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som

selvstændig.

M.1.4.1 Eksportmomsordningen

Med virkning fra 1. januar 1999 blev

afregningsperioden ændret for delregistrerede virksomheder. Alle

delregistrerede virksomheder skal fra 1. januar 1999 afregne moms på

månedsbasis, uanset omsætningen i de enkelte

delregistreringsforhold.

Eksportmomsordningen fortsætter også

efter 1. januar 1999, men beskrivelsen af ordningen i dette afsnit er

justeret efter ovennævnte regler.

Når betegnelsen eksport

anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel kunder i andre EU-lande som

til kunder i 3.lande.

Eksportmomsordningen går ud på, at

virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning kan få

momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker ved, at

virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig momsregistrering

med eget SE-nummer.

Delregistreringen betyder, at hver af de

momsregistrerede enheder anses som en selvstændig momspligtig person, jf.

momslovens § 3, stk. 3. Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser kan

herefter faktureres i to led, nemlig fra den oprindelige enhed

(hovedenheden) til den nye enhed (eksportenheden) og derefter fra

eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet. Virkningen heraf

bliver, at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden er momspligtig,

mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet er

momsfri.

Der skal føres særskilt regnskab for hver

enhed.

Hovedenheden skal afregne moms af salget til

eksportenheden i en given momsperiode senest en måned og 10 dage efter

momsperiodens udløb. Eksportenheden har mulighed for at afgive sin

momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter

momsperiodens udløb. Købsmomsen vil blive udbetalt efter reglerne i

momslovens § 63.

Ansøgning

Hvis virksomheden ønsker at blive

omfattet af eksportmomsordningen, skal ansøgning sendes til virksomhedens

hjemregion.

Hvilke leverancer kan

medregnes i ordningen

Det er momslovens almindelige

regler, som anvendes i eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte

ordningen er, at der skal betales moms af de leverancer, som finder sted

mellem hovedenheden og eksportenheden.

Ordningen er således

betinget af,

at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden

er momspligtige transaktioner, og

at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i

Danmark ville være belagt med dansk moms.

Leverancen

mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt i en reel

forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og eksportenhedens salg

ses under ét.

Fakturering

Det er en forudsætning for

anvendelsen af eksportmomsordningen, at virksomhedens leverancer

faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere til eksportenheden, og

eksportenheden skal fakturere til den eksterne kunde. Fakturaen fra

hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver udgående moms i

hovedenheden og indgående moms i

eksportenheden.

Eksportenheden skal opfylde de almindelige

krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til

kunder i andre EU-lande skal eksportenhedens faktura indeholde oplysning

om enhedens SE-nummer og kundens momsnummer i et andet

EU-land.

Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på

uge- eller månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning

til de tilsvarende fakturaer udstedt af

eksportenheden.

Hvilke varer er omfattet af

ordningen

Salg af varer fra hovedenheden

til eksportenheden er et momspligtigt salg, når leveringsstedet er her i

landet. Det er således en forudsætning, at varerne befinder sig her i

landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens §

14.

Eksportenhedens salg af varer til udlandet er fritaget

for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34. Det er en

forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens

leverance ikke i sig selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes,

at salg af fly (undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5

eller over en bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt

aviser i sig selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor

leverancen foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes

i eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne

fra eksportenheden til skibet eller flyet.

Skibsværfter og

bladhuse har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist

omfang.

Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter

momsloven anses for at udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af

stål og udrustning. Efter aftale med told- og skatteregionen kan et

skibsværft foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre

opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancerne udgør

naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne

underleverandører.

Reparation, vedligeholdelse og ombygning

af fly og skibe er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9,

og der kan ved fakturering af disse leverancer ikke beregnes dansk

moms.

Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms,

har også mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse

delleverancer, der i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig

leverance. Det er delleverancer, som efter deres karakter kan leveres

selvstændigt - f.eks. trykkeriydelser.

Hvilke ydelser er omfattet af

ordningen

Virksomheder, der afsætter

ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt også anvende ordningen.

Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de pågældende ydelser ville

være belagt med dansk moms ved levering mellem to virksomheder etableret i

Danmark.

Landsskatteretten har fastslået, at transportydelser

mellem to andre EU-lande end Danmark, som præsteres for udenlandske

ordregivere, kan komme med i eksportmomsordningen, jf. TfS 1999,

370.

Transportydelser til eller fra steder uden for EU, jf.

momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, og arbejdsydelser på varer, der efter

endt behandling sendes ud af EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er

under alle omstændigheder fritaget for moms og kan ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Det samme gælder ydelser, der udføres

af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når de

medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12, omhandlede transaktioner eller

ved transaktioner, som udføres uden for EU.

Underholdnings-

og undervisningsydelser er momspligtige det sted, hvor ydelserne fysisk

præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Hvis disse ydelser

præsteres i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk

moms og kan derfor ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Ydelser vedrørende fast ejendom er

momspligtige det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, jf.

momslovens § 16. Hvis disse ydelser vedrører en ejendom beliggende i

udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan

derfor ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Forskudsvis udbetaling af

negativ moms

Virksomhederne kan få udbetalt et

beløb, som svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af

overskydende moms hos Told Skat.

Det udbetalte beløb svarer

til 3/52 af den samlede negative moms for de senest forudgående 12

måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til

gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen

(eksportsalget) ophører.

For at få negativ moms forskudsvis

udbetalt skal virksomheden søge om at blive omfattet af

ordningen.

Der henvises til § 1 i lov om fremskyndet

tilbagebetaling af visse

afgifter.

Regulering af

beløbet

Det forskudsvis udbetalte beløb

skal reguleres en gang årligt (d.v.s. hver 12. måned), så det svarer til

3/52 af forskellen mellem den udgående moms (salgsmoms + moms af

EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms) ifølge virksomhedens

angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler virksomheden at

foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden efter udregningen

har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale differencen. Hvis

virksomheden har et for lille forskud, udbetaler Told Skat differencen til

virksomheden. Hvis differencen er mindre end 1.000 kr, skal der ikke ske

regulering.

M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer, som

er etableret her i landet, kan blive registreret under ét

(fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en betingelse, at

de alle udelukkende driver registreringspligtig

virksomhed.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i

momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern handel med varer og ydelser

mellem virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og

fradragsretten opgøres under ét.

Fællesregistreringen

indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter solidarisk for

betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.

Udenlandske

virksomheder, som er registreret her i landet ved en herboende

repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller ydelser med

leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre

virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske

virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun

foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering

indebærer således, at der oprettes filial, datterselskab eller lignende

her i landet.

Koncernforbundne

selskaber

To eller flere

momspligtige selskaber mv., der både driver registreringspligtig og

ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse

betingelser også blive fællesregistreret.

Det er således en

betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om selskaber mv., hvis

aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af det samme selskab

(moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er

udstedt medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der

alligevel gives tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt

på betingelse af, at de kun kan sælges til det udstedende

selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og

skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades fællesregistrering

af et pengeinstitut og dets 100 pct.-ejede datterselskaber.

Datterselskabets 100 pct.-ejede datterselskaber kan også blive omfattet af

fællesregistreringen.

Ordningen indebærer, at der ikke skal

beregnes moms af intern omsætning. Intern omsætning skal ligeledes ikke

indgå i beregningen af hel eller delvis

fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte

alle selskaberne i koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager

EU-erhvervelser

Registrering for

EU-erhvervelser § 48

Juridiske personer, der ikke er

momspligtige, samt momspligtige personer, der efter reglerne i § 47 ikke

skal registreres, skal alligevel registreres, når de er betalingspligtige

for erhvervelser fra andre EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se

L.2 om betalingspligtige personer.

For så vidt angår

betalingspligt for køb af visse ydelser i udlandet henvises der til

L.1.2.3.

Registreringsgrænse på 80.000

kr.

Der skal dog ikke ske

registrering, hvis den samlede værdi af erhvervelserne hverken i det

løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 80.000 kr., og

erhvervelserne ikke omfatter varer, der er punktafgiftspligtige

(harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

Hvis

en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den

pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,

selvom erhvervelserne i år 2 er under

registreringsgrænsen.

Valgfri

registrering

En erhverver, der efter

bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere, kan alligevel vælge at

lade sig registrere og betale moms, jf. §

50.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.

1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige

leverancer er på 20.000 kr. (inden for en 12-måneders periode). Se

M.1.1.

Det er dog kun personer, der ellers ville være

registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for registrering og

betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige leverancer er under

20.000 kr. inden for en 12-måneders periode. Udenlandske virksomheder, der

er registreret efter § 47, stk. 2, skal uanset omfanget af virksomheden

altid registreres og betale moms. Det samme gælder momspligtige personer,

der leverer nye transportmidler til andre

EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.

2

Der er særlige registreringsfritagelser for

visse former for salg.

M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2,

nr. 1

Marketenderier og kantiner skal ikke

momsregistreres og betale moms, når salget ikke overstiger 30.000 kr.

indenfor en 12-måneders periode.

Den særlige

registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter restaurationslovgivningens

begreber er tale om et marketenderi eller en

kantine.

M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.

2

Der

skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og

ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders

periode.

M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49,

stk. 2, nr. 3

En kunstner (eller dennes arvinger), der for

første gang sælger sine egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og

betale moms, når salget hverken i det løbende eller i det foregående

kalenderår overstiger 300.000 kr.

Hvis kunstneren i det

indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og således skal

momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i det

følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at

registreringspligten er indtrådt.

Hvis en kunstner i et år

sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et stykke kunst til

200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette salg. Han skal

imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i det

pågældende år og ved alle salg i året efter.

Se R.3.2 om hvad

der i relation til momsloven forstås ved begrebet kunstgenstande.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres

førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar

1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994

var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset

beløbsstørrelsen.

M.4 Valgfri registrering § 50

En momspligtig person, der efter

bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49 (se M.1.3 og M.3) ikke behøver at

lade sig momsregistrere, kan alligevel vælge at blive momsregistreret og

betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal

omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf. § 50, stk. 2.

Hvis en

momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1. september år 1,

kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år

3.

M.5 Frivillig registrering § 51

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast

ejendom er momsfri efter reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på

visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig

udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med

henblik på salg til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også

videreudlejning.

I medfør af § 51, stk. 3, er der i

momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler om tilladelse til

frivillig registrering.

Frivilligt registrerede virksomheder

skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om

momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse

mv.

Fast

ejendom

Til fast ejendom hører, ud over

selve grundstykket og bygningerne, også bygningstilbehør, som er anbragt

på grunden eller bygningen, træer, avl på roden (f.eks. uhøstet korn),

hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller

bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §

51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade

frivillig registrering af erhvervsmæssig udlejning af fast

ejendom.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig

udlejning.

Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse

til frivillig registrering for udlejning af et stadionanlæg, som

idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev

drevet med ganske betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor

ikke anset for erhvervsmæssig.

I Told Skat Nyt 1993.9.433

kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres for at anlægge,

vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje golfbanen til en

golfklub.

Tilladelse til frivillig registrering kan

ikke gives til boligformål.

Landsretten har i en sag om

udlejning af en ejendom, der var udlejet til Udlændingestyrelsen til

indkvartering af asylsøgere og flygtninge, fastslået, at der ikke var tale

om udlejning til boligformål, og at den frivillige momsregistrering kunne

opretholdes. Der blev lagt vægt på, at Udlændingestyrelsens anvendelse af

bygningen, der forinden havde været anvendt som hotel, ikke kunne

karakteriseres som en ydelse af midlertidigt logi på kommercielt basis,

hvilket må anses for den væsentligste funktion ved hotel- eller dermed

ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret var gratis, hvorfor

spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for centrets skiftende

beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser over for

Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt ophold i

centret, se TfS 1998, 708.

Allerede bestående erhvervslejemål

kan kun blive omfattet af den frivillige registrering, hvis lejeren er

indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af momsregistreringen, og

at huslejen derfor pålægges moms. Da lejeren ofte vil være

momsregistreret, vil denne i givet fald kunne fratrække den købsmoms, som

er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler, som rent faktisk

er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet af den

frivillige registrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at den

prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af udlejningsaftale med en

ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade

mv.

M.5.1.1 Fradragsret

Ved at lade sig frivilligt registrere kan

udlejer fratrække momsen af udgifterne til opførelse, ombygning,

modernisering, reparation, vedligeholdelse, drift og administration efter

de almindelige regler, jf. § 37, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til

gengæld skal huslejen belægges med moms.

I § 37, stk. 2 - 3 i

momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke betingelser, der er

fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri, der er bestemt til

udlejning.

Den lokale told- og skatteregion skal således

godkende en erklæring fra udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang

ejendommens lejemål forventes omfattet af registreringen. Denne erklæring

skal afgives, inden byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan

fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv. Der er her en

forudsætning, at der er søgt om frivillig registrering allerede fra

byggeriets start, jf. M.5.4.

Senest 6 måneder efter, at

byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren redegøre for

byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet fortsætter under

den frivillige registrering. Er der ændringer i omfanget af den frivillige

registrering i forhold til den erklæring, som bygherren afgav inden

byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den købsmoms, som bygherren

har fradraget under byggeriet.

Det er ikke muligt at få

dispensation fra denne 6-måneders

frist.

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Der skal ske hel eller delvis

tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms, hvis omfanget af den

frivillige registrering ændres inden for en periode af 10 regnskabsår,

f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til boligformål. Se

J.4 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål

fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer forsøger at

genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller

ikke.

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom

begynder i det regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44,

stk. 1. Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele)

ejendommen for at være taget i brug, når første udlejning finder

sted.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles

til den lokale told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering

af byggemomsen, jf. § 38, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,

stk. 1

Der kan også gives tilladelse til frivillig

registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af

jord, når det sker med henblik på efterfølgende salg til en

momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan

få tilbagebetalt den moms, som den har betalt i forbindelse med købet og

byggeriet mv., jf. § 39, i momsbekendtgørelsen.

Købsmomsen

tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer, at

ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige

formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket)

erklære sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som

påhviler ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.

2

En frivillig registrering for udlejning af

fast ejendom skal omfatte en periode på mindst 2

kalenderår.

Hvis en virksomhed lader sig registrere efter §

51 den 1. september år 1, kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar

år 3.

Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er

afsluttet, regnes 2-årsperioden fra det tidspunkt, hvor den første

udlejning er begyndt.

M.5.4 Registreringstidspunkt

Der kan under visse forudsætninger ske

registrering med tilbagevirkende kraft, dvs. med virkning fra det

tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev købt eller opført, jf.

nedennævnte retningslinier, som er offentliggjort i TfS 1996,

633.

Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende

ejendomsudlejning afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er

påbegyndt udlejning (som ifølge sagens natur må være momsfri).

Registreringstidspunktet har betydning for

fradragsretten.

Det er en betingelse for tilladelse til

registrering med tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden

registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt udlejning (uden

moms).

Udlejning er ikke påbegyndt

Hvis udlejning (uden moms) endnu

ikke er påbegyndt, har udlejer ikke tilkendegivet, om der skal være tale

om momsfri eller momsbelagt udlejning, og der er derfor intet til hinder

for, at registreringen sker med tilbagevirkende kraft.

Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har

været taget i brug til andre formål.

Hvis der tillades

registrering med tilbagevirkende kraft, er der momsfradragsret efter de

almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis der ansøges om frivillig

momsregistrering for udlejning allerede fra byggeriets start, er det en

betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv., at

told- og skatteregionen godkender en erklæring fra udlejer (bygherren) om,

i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af registreringen. Dette

følger af § 37, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Udlejning er allerede

påbegyndt

Hvis ejendommen på

ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen, kan registrering

tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet. Udgifterne i

forbindelse med køb/opførelse mv. kan kun fratrækkes efter bestemmelsen i

momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af investeringsgoder

(anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved anskaffelsen ikke har

givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld fradragsret, idet

fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens start (ejendommens

anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke udgifter ved

køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede

erhvervslejemål.

Ændring i omfanget af den

frivillige registrering

Hvis der sker ændringer i

omfanget af den frivillige registrering, fordi lejemål ikke længere

udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige formål, skal der ske

regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det

regnskabsår, hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1.

Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at

være taget i brug, når første udlejning finder

sted.

Registrering for køb/opførelse

mv. til salg

Ansøgninger om frivillig

registrering af køb og opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af

jord med henblik på salg til registreret virksomhed kan ske med

tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen sker efter reglerne i

momsbekendtgørelsens § 39, stk.

2.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms

Afmeldelse på egen

foranstaltning

En momsregistreret virksomhed

skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis den momspligtige virksomhed

ophører.

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold,

herunder ophør af virksomhed, skal meddeles til Told Skat senest 8 dage

efter ændringen, jf. § 47, stk. 5.

Afmeldelse på regionens

foranstaltning

Ved selve

momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en foreløbig

prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk

virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte

først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed

foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har

karakter af økonomisk virksomhed.

Hvis den lokale told- og

skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives

registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra

registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre,

maskiner og andre driftsmidler mv.

Tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun

stilles krav om tilbagebetaling af allerede udbetalt negativ moms, hvis

det burde have stået klart for virksomheden, at den ikke var omfattet af

registreringspligten. Se EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO,

hvorefter myndighedernes adgang til at ophæve/tilbagekalde en

momsregistrering med tilbagevirkende kraft er begrænset til tilfælde af

svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.

I forbindelse med

et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt Landsskatteretten, at det

var med rette, at et selskab var afmeldt fra momsregistrering og dermed

tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge selskabets vedtægter var

formålet bl.a. at drive bygge- og anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå

objektive momenter, der understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det

lagt til grund, at selskabets eneste formål var at være et holdingselskab,

se TfS 1999,

499.

Lignende dokumenter