Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING

STV nr 20026 af 01/01/1996Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit M - Registrering

§§ 47-51

Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§ 47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk. 1

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og

ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til

momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er

hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det

tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret

vurdering må anses for at være startet, se M.1.2

I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se C.1.

Der er særlige regler vedrørende landbrug og fiskeri mv., jf. §§ 66-68. Se

Q.

Registreringsgrænse på 20.000 kr

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden

for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales

moms, jf.

§ 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og

ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande. Her skal der altid

ske registrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er

åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på

de 20.000 kr.

Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade

sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.

Anmeldelsesblanket

Der er i loven ingen formkrav med hensyn til selve anmeldelsen, men i

praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket,

som er udarbejdet af Told Skat. Virksomheden skal bla. give oplysninger om

Læs alt

ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige former for

dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Hvis et aktieselskab- eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til

registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle

skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for

indgåede forpligtelser, indtil virksomheden er registreret.

Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor

virksomhedens SE-nr. er anført.

M.1.1.2 Varer oplagt i Københavns Frihavn, frilager,toldoplag eller

afgifsoplag

Udenlandske virksomheder, der har oplagt varer i Danmark, behøver

således af den grund ikke at blive momsregistreret, mens varerne er oplagt

her i landet. Dette gælder, selvom varerne sælges, mens de er oplagt.

Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns Frihavn

eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift,

behøver således ikke af den grund at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk.

1, 2. pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i §

12, stk. 2, § 34, stk. 1, nr 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9,

I.1.11 og I.1.12.

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere, hvis

der er tale om levering af oplagte varer.

Hvis en virksomhed driver "almindelig handel" inden for

Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre

momspligtige virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før, at den

momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.

§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige

virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den registreringspligtige

virksomhed begynder. Selve registreringen skal imidlertid ske med virkning

fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret

vurdering må anses for at være startet. Dette gælder også, selvom

virksomheden anmelder sig for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5.

Overskridelse af tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf.

§ 81, se V.2.2.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til registrering, blive

pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne i kildeskattelovens §

56 A, stk.

2, jf. § 62, stk. 10, se P.5.1.6. Virksomheden kan herefter ikke blive

registreret, før der er stillet sikkerhed. Et evt. pålæg om

sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at den

har anmeldt sig til registrering.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks. ejerforhold,

beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette ifølge § 47, stk. 5,

meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter ændringen.

M.1.3 Repræsentant for udenlandske virksomheder § 47, stk. 2

Udenlandske virksomheder, der er registreringspligtige efter stk. 1 eller

foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2,

registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis

aftageren er en betalingspligtig person.

En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i Danmark,

behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i landet, fordi

der er forretningssted her.

Fjernsalg § 49, stk. 3

Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en

repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved

fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end

punktafgiftspligtige varer. Det er dog en betingelse, at den samlede levering

her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående

kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk. 3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer (incl.

punktafgiftspligtige) for mere end 280.000 kr. og således skal

momsregistreres ved en herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2 , skal derfor

også være momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår,

selvom han i dette år ikke overskrider registreringsgrænsen.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en

virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at

være myndig, da han og virksomheden hæfter solidarisk for betaling af momsen,

jf. § 46, stk. 5.

M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.pkt.

M.1.4.1 Eksportmomsordningen

Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer,

afdelinger eller forretninger), skal de som udgangspunkt registreres som

én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal udveksle

varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at fradragsretten opgøres

under

ét.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig

(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt

virksomhed.

Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som selvstændig

Ordningen for virksomheder med momsfri leverancer.

Momsen på virksomhedens indkøb kan fradrages, og virksomheder med en stor

eksport i forhold til hjemmemarkedssalg kan typisk have et

momstilgodehavende, som virksomhederne derfor skal have tilbagebetalt.

Virksomheder med regelmæssig negativ moms kan lade sig registrere med måneden

som afgiftsperiode og få den negative moms hurtigere tilbage, jf. momslovens

§ 57, stk. 3 (se P.1.2).

I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (lovbek. nr. 568 af

20. juni 1994, senest ændret ved lov nr. 417 af 14. juni 1995) er der

etableret en ordning med forskudsvis udbetaling af negativ moms. Efter denne

ordning kan de månedsregistrerede virksomheder på visse betingelser få et

beløb stillet til rådighed på 3/52 af det årlige negative momstilsvar.

Betingelserne fremgår af §§ 2-4 i bek. nr. 1174 af 22. december 1994.

Efter momsloven kan registreringspligtige virksomheder med flere

virksomheder få virksomhederne registreret hver for sig, jf. § 47, stk. 3.

Ordningen giver mulighed for, at virksomheder momsmæssigt kan lade sig opdele

i en indenlandsk hovedvirksomhed og i en eksportvirksomhed. Delregistrering

kan ske, hvis der føres særskilt regnskab. Virksomhedernes eksport kan

herefter faktureres i to led: Fra "modervirksomheden" til

"eksportvirksomheden" og derefter fra

"eksportvirksomheden" til køberen i udlandet.

"Modervirksomheden" (på kvartalsafregning) har herefter sædvanlig

kredit med salgsmomsen, der bliver købsmoms i "eksportvirksomheden"

(på månedsafregning). "Eksportvirksomheden" opnår månedsvis

tilbagebetaling af købsmomsen og kan ligeledes blive omfattet af reglerne om

forskudsvis udbetaling af negativ moms.

Ordningen omfatter alle virksomheder med eksport eller med anden momsfri

levering, forudsat at det i øvrigt ikke er i strid med momslovens regel, jf.

nedenfor.

Eksempler på anvendelsen af ordningen.

Dagblade, der har momsfri leverancer efter momslovens § 34, stk. 1, nr.

14, kan ikke fakturere den momsfri avis med moms mellem

"modervirksomheden" og "delenheden" (som i dette tilfælde

er "eksportdelen").

I stedet kan dagbladene fakturere visse delleverancer (eller

delprocesser), der i sig selv er momspligtige, til "delenheden".

Som eksempler på disse delleverancer kan nævnes trykkeriydelser og papir.

Delleverancerne kan dog tilsammen ikke udgøre en momsfri avis.

I Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1995-11 af 3. juli 1995 (jf. TfS

1995,493) ændrede styrelsen en tidligere gældende praksis.

Af cirkulæret fremgår det, at transportydelser til lande uden for EU, der

er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, ikke længere kan

inddrages under delregistrering.

Transportydelsen er fritaget for moms, og den kan derfor ikke faktureres

med moms til eksportdivisionen (jf. kommentarer hertil i TfS 1995, 632).

Det er således en forudsætning for at fradrage momsen på en transaktion i

"eksportvirksomheden", at den pågældende transaktion ved

indenlandsk salg skal momsbelægges.

M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer kan blive registreret under

ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en

betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som

én virksomhed. "Intern" handel med varer og ydelser mellem

virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten

opgøres under ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter

solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 6.

Koncernforbundne selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver

registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,

kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om

selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100% ejet af det

samme selskab (moderselskabet mv.). I lovens § 84, stk. 9, er der dog

mulighed for at dispensere fra kravet om 100% ejerskab indtil 1. juli 1996.

Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er udstedt

medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives

tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af,

at de kun kan sælges til det udstedende selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets

100%-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100%-ejede datterselskaber kan

også blive omfattet af fællesregistreringen.

Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning.

Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller delvis

fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser

Registrering for EU-erhvervelser § 48

Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige personer,

der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel registreres,

når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter

bestemmelsen i § 46, stk. 2., se L.2 om betalingspligtige personer.

Registreringsgrænse på 80.000 kr.

Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af

erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er

punktafgiftspligtige, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.

Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den

pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,

selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.

Valgfri registrering

En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere,

kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf. § 50. Se M.4.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk. 1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000 kr.

(inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.

Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter

§ 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres

samlede momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders

periode.

Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2 (se

M.1.3), skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale

moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler

til andre EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk. 2

Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.

M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2, nr. 1

Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms, når

salget ikke overstiger 30.000 kr. inden for en 12-måneders periode.

Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter

restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller en

kantine.

M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr. 2

Der skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer

og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr inden for en 12-måneders

periode.

M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49, stk. 2, nr. 3

En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne

kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken

i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.

Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og

således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i

det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at

registreringspligten er indtrådt.

Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter

sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved

dette salg.

Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i

det pågældende år og ved alle salg i året efter.

I § 69, stk. 4, er defineret, hvad der i relation til momsloven forstås

ved begrebet "kunstgenstande". Se R.3.2 om de særlige bestemmelser

om bl.a. kunstgenstande.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne

værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.

overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 er salget af

visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.

M.4 Valgfri registrering § 50

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49

(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel

vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf.

§ 50, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1.

september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år

3.

M.5 Frivillig registrering § 51

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter

reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9.

§ 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved

erhvervmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af

jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed.

I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat

nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i

momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret,

fakturering, regnskabsførelse mv.

Fast ejendom

Som fast ejendom hører ud over selve grundstykket og bygningerne også

bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer, avl på

roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller

bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom § 51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af

erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig

registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen

administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske

betydelige kommunale tilskud.

Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig.

I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt

momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for

derefter at udleje golfbanen til en golfklub.

Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til boligformål. I

TfS 1996.619 blev bygninger, der blev udlejet til indkvartering af flygtninge

og asylansøgere, således ikke anset for omfattet af den frivillige

momsregistrering, fordi der var tale om udlejning til boligformål .

Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den

frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil

blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da

lejeren ofte vil være momsregistreret, vil han i givet fald kunne fratrække

den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,

der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal

kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f. eks. i form af

udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i

dagblade mv.

M.5.1.1 Fradragsret

Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af

udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,

vedligeholdelse, drift og

administration efter de almindelige regler, jf. § 37, stk. 1 i

momsbekendtgørelsen Til gengæld skal huslejen belægges med moms.

I § 37, stk. 2 - 3, i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke

betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri,

der er bestemt til udlejning.

Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra

udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes

omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden

byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes

under opførelsen mv. Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig

registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4

Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klart til udlejning,

skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, d.v.s. i hvilket omfang

byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i

omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som

bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den

købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.

Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms,

hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af

10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til

boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer

forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald

heller ikke.

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det

regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved

opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være

taget i brug, når første udlejning finder sted, jf. Told Skat

cirkulæreskrivelse nr. 2 af 1 6.3.1995.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale

told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf.

§ 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51, stk.1

Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og

opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med

henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har

betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 39 i

momsbekendtgørelsen.

Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer,

at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige

formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket) erklære

sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som påhviler

ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk. 2

En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en

periode på mindst 2 kalenderår.

Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år 1,

kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes

2-års-perioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.

M.5.4 Registreringstidspunkt

Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende

kraft, d.v.s med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev

købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier (offentliggjort i TfS 1996.

633).

Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedr. ejendomsudlejning

afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning

(som ifølge sagens natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har

betydning for fradragsretten.

Det er en betingelse for tilladelse til registrering med tilbagevirkende

kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt

udlejning (uden moms).

Udlejning er ikke påbegyndt.

Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke

tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt udlejning,

og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker med

tilbagevirkende kraft.

Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug

til andre formål.

Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der

momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede fra

byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten

under opførelsen m.v., at told- og skatteregionen godkender en erklæring fra

udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af

registreringen. Dette følger af § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Udlejning er allerede påbegyndt.

Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen,

kan registrering tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet.

Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan kun fratrækkes efter

bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af

investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved

anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld

fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens

start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke

udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede

erhvervslejemål.

Ændring i omfanget af den frivillige registrering.

Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige registrering, fordi

lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige

formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår, hvor

ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse af fast

ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når

første udlejning finder sted.

Registrering for køb/opførelse mv. til salg.

Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast

ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret

virksomhed, kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen

sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms

Afmeldelse på egen foranstaltning

En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis

den momspligtige virksomhed ophører.

Afmeldelse på regionens foranstaltning

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en

foreløbig prøvelse af, om der foreligger erhvervsmæssig, momspligtig

virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når

virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag

for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har erhvervsmæssig karakter.

Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at

der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive

afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse m.m af

varelagre, maskiner og andre driftsmidler m.v.

Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede

udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at

den ikke var omfattet af registreringspligten.

Lignende dokumenter