MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit M - Registrering
§§ 47-51
Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§ 47-51.
M.1 Registrering af virksomheder med leverancer
M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk. 1
Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og
ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til
momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er
hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet, se M.1.2
I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se C.1.
Der er særlige regler vedrørende landbrug og fiskeri mv., jf. §§ 66-68. Se
Q.
Registreringsgrænse på 20.000 kr
Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden
for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales
moms, jf.
§ 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske virksomheder og
ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande. Her skal der altid
ske registrering.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er
åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på
de 20.000 kr.
Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade
sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.
Anmeldelsesblanket
Der er i loven ingen formkrav med hensyn til selve anmeldelsen, men i
praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket,
som er udarbejdet af Told Skat. Virksomheden skal bla. give oplysninger om
Læs alt
ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige former for
dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Hvis et aktieselskab- eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til
registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle
skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for
indgåede forpligtelser, indtil virksomheden er registreret.
Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor
virksomhedens SE-nr. er anført.
M.1.1.2 Varer oplagt i Københavns Frihavn, frilager,toldoplag eller
afgifsoplag
Udenlandske virksomheder, der har oplagt varer i Danmark, behøver
således af den grund ikke at blive momsregistreret, mens varerne er oplagt
her i landet. Dette gælder, selvom varerne sælges, mens de er oplagt.
Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns Frihavn
eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden afgift,
behøver således ikke af den grund at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk.
1, 2. pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i §
12, stk. 2, § 34, stk. 1, nr 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9,
I.1.11 og I.1.12.
Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere, hvis
der er tale om levering af oplagte varer.
Hvis en virksomhed driver "almindelig handel" inden for
Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre
momspligtige virksomheder.
M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5
Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før, at den
momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.
§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige
virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den registreringspligtige
virksomhed begynder. Selve registreringen skal imidlertid ske med virkning
fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet. Dette gælder også, selvom
virksomheden anmelder sig for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5.
Overskridelse af tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf.
§ 81, se V.2.2.
Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til registrering, blive
pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne i kildeskattelovens §
56 A, stk.
2, jf. § 62, stk. 10, se P.5.1.6. Virksomheden kan herefter ikke blive
registreret, før der er stillet sikkerhed. Et evt. pålæg om
sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at den
har anmeldt sig til registrering.
Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks. ejerforhold,
beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette ifølge § 47, stk. 5,
meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter ændringen.
M.1.3 Repræsentant for udenlandske virksomheder § 47, stk. 2
Udenlandske virksomheder, der er registreringspligtige efter stk. 1 eller
foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47, stk. 2,
registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis
aftageren er en betalingspligtig person.
En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i Danmark,
behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i landet, fordi
der er forretningssted her.
Fjernsalg § 49, stk. 3
Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en
repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved
fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end
punktafgiftspligtige varer. Det er dog en betingelse, at den samlede levering
her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående
kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk. 3.
En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer (incl.
punktafgiftspligtige) for mere end 280.000 kr. og således skal
momsregistreres ved en herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2 , skal derfor
også være momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår,
selvom han i dette år ikke overskrider registreringsgrænsen.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en
virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at
være myndig, da han og virksomheden hæfter solidarisk for betaling af momsen,
jf. § 46, stk. 5.
M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.pkt.
M.1.4.1 Eksportmomsordningen
Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer,
afdelinger eller forretninger), skal de som udgangspunkt registreres som
én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal udveksle
varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at fradragsretten opgøres
under
ét.
Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig
(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt
virksomhed.
Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som selvstændig
Ordningen for virksomheder med momsfri leverancer.
Momsen på virksomhedens indkøb kan fradrages, og virksomheder med en stor
eksport i forhold til hjemmemarkedssalg kan typisk have et
momstilgodehavende, som virksomhederne derfor skal have tilbagebetalt.
Virksomheder med regelmæssig negativ moms kan lade sig registrere med måneden
som afgiftsperiode og få den negative moms hurtigere tilbage, jf. momslovens
§ 57, stk. 3 (se P.1.2).
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter (lovbek. nr. 568 af
20. juni 1994, senest ændret ved lov nr. 417 af 14. juni 1995) er der
etableret en ordning med forskudsvis udbetaling af negativ moms. Efter denne
ordning kan de månedsregistrerede virksomheder på visse betingelser få et
beløb stillet til rådighed på 3/52 af det årlige negative momstilsvar.
Betingelserne fremgår af §§ 2-4 i bek. nr. 1174 af 22. december 1994.
Efter momsloven kan registreringspligtige virksomheder med flere
virksomheder få virksomhederne registreret hver for sig, jf. § 47, stk. 3.
Ordningen giver mulighed for, at virksomheder momsmæssigt kan lade sig opdele
i en indenlandsk hovedvirksomhed og i en eksportvirksomhed. Delregistrering
kan ske, hvis der føres særskilt regnskab. Virksomhedernes eksport kan
herefter faktureres i to led: Fra "modervirksomheden" til
"eksportvirksomheden" og derefter fra
"eksportvirksomheden" til køberen i udlandet.
"Modervirksomheden" (på kvartalsafregning) har herefter sædvanlig
kredit med salgsmomsen, der bliver købsmoms i "eksportvirksomheden"
(på månedsafregning). "Eksportvirksomheden" opnår månedsvis
tilbagebetaling af købsmomsen og kan ligeledes blive omfattet af reglerne om
forskudsvis udbetaling af negativ moms.
Ordningen omfatter alle virksomheder med eksport eller med anden momsfri
levering, forudsat at det i øvrigt ikke er i strid med momslovens regel, jf.
nedenfor.
Eksempler på anvendelsen af ordningen.
Dagblade, der har momsfri leverancer efter momslovens § 34, stk. 1, nr.
14, kan ikke fakturere den momsfri avis med moms mellem
"modervirksomheden" og "delenheden" (som i dette tilfælde
er "eksportdelen").
I stedet kan dagbladene fakturere visse delleverancer (eller
delprocesser), der i sig selv er momspligtige, til "delenheden".
Som eksempler på disse delleverancer kan nævnes trykkeriydelser og papir.
Delleverancerne kan dog tilsammen ikke udgøre en momsfri avis.
I Told- og Skattestyrelsens cirkulære nr. 1995-11 af 3. juli 1995 (jf. TfS
1995,493) ændrede styrelsen en tidligere gældende praksis.
Af cirkulæret fremgår det, at transportydelser til lande uden for EU, der
er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, ikke længere kan
inddrages under delregistrering.
Transportydelsen er fritaget for moms, og den kan derfor ikke faktureres
med moms til eksportdivisionen (jf. kommentarer hertil i TfS 1995, 632).
Det er således en forudsætning for at fradrage momsen på en transaktion i
"eksportvirksomheden", at den pågældende transaktion ved
indenlandsk salg skal momsbelægges.
M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4
Flere uafhængige momspligtige personer kan blive registreret under
ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en
betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som
én virksomhed. "Intern" handel med varer og ydelser mellem
virksomhederne skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten
opgøres under ét.
Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter
solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 6.
Koncernforbundne selskaber
To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver
registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,
kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.
Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om
selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100% ejet af det
samme selskab (moderselskabet mv.). I lovens § 84, stk. 9, er der dog
mulighed for at dispensere fra kravet om 100% ejerskab indtil 1. juli 1996.
Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er udstedt
medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives
tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af,
at de kun kan sælges til det udstedende selskab.
Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og skatteregionerne.
Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets
100%-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100%-ejede datterselskaber kan
også blive omfattet af fællesregistreringen.
Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning.
Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller delvis
fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i koncernen.
M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser
Registrering for EU-erhvervelser § 48
Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige personer,
der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel registreres,
når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter
bestemmelsen i § 46, stk. 2., se L.2 om betalingspligtige personer.
Registreringsgrænse på 80.000 kr.
Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af
erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er
punktafgiftspligtige, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.
Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den
pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,
selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.
Valgfri registrering
En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere,
kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf. § 50. Se M.4.
M.3 Fritagelse for registrering
M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk. 1
Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000 kr.
(inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.
Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter
§ 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres
samlede momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders
periode.
Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2 (se
M.1.3), skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale
moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler
til andre EU-lande.
M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk. 2
Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.
M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2, nr. 1
Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms, når
salget ikke overstiger 30.000 kr. inden for en 12-måneders periode.
Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter
restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller en
kantine.
M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr. 2
Der skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer
og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr inden for en 12-måneders
periode.
M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49, stk. 2, nr. 3
En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne
kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken
i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.
Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og
således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i
det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at
registreringspligten er indtrådt.
Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter
sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved
dette salg.
Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg i
det pågældende år og ved alle salg i året efter.
I § 69, stk. 4, er defineret, hvad der i relation til momsloven forstås
ved begrebet "kunstgenstande". Se R.3.2 om de særlige bestemmelser
om bl.a. kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne
værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.
overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 er salget af
visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.
M.4 Valgfri registrering § 50
En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49
(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel
vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.
Mindst 2 kalenderår
En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf.
§ 50, stk. 2.
Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter § 50 den 1.
september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år
3.
M.5 Frivillig registrering § 51
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter
reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9.
§ 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved
erhvervmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af
jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed.
I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat
nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.
Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i
momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret,
fakturering, regnskabsførelse mv.
Fast ejendom
Som fast ejendom hører ud over selve grundstykket og bygningerne også
bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer, avl på
roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller
bygningen.
M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom § 51, stk. 1
Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af
erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.
Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig
registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen
administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske
betydelige kommunale tilskud.
Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig.
I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt
momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for
derefter at udleje golfbanen til en golfklub.
Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til boligformål. I
TfS 1996.619 blev bygninger, der blev udlejet til indkvartering af flygtninge
og asylansøgere, således ikke anset for omfattet af den frivillige
momsregistrering, fordi der var tale om udlejning til boligformål .
Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den
frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil
blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da
lejeren ofte vil være momsregistreret, vil han i givet fald kunne fratrække
den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.
Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,
der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal
kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f. eks. i form af
udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i
dagblade mv.
M.5.1.1 Fradragsret
Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af
udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,
vedligeholdelse, drift og
administration efter de almindelige regler, jf. § 37, stk. 1 i
momsbekendtgørelsen Til gengæld skal huslejen belægges med moms.
I § 37, stk. 2 - 3, i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke
betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri,
der er bestemt til udlejning.
Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra
udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes
omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden
byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes
under opførelsen mv. Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig
registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4
Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klart til udlejning,
skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, d.v.s. i hvilket omfang
byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i
omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som
bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den
købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.
Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.
M.5.1.2 Regulering af købsmoms
Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms,
hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af
10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til
boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.
Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer
forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald
heller ikke.
Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det
regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved
opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være
taget i brug, når første udlejning finder sted, jf. Told Skat
cirkulæreskrivelse nr. 2 af 1 6.3.1995.
Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale
told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf.
§ 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51, stk.1
Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og
opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med
henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.
Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har
betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 39 i
momsbekendtgørelsen.
Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer,
at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige
formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket) erklære
sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som påhviler
ejendommen.
M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk. 2
En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en
periode på mindst 2 kalenderår.
Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år 1,
kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.
Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes
2-års-perioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.
M.5.4 Registreringstidspunkt
Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende
kraft, d.v.s med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev
købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier (offentliggjort i TfS 1996.
633).
Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedr. ejendomsudlejning
afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning
(som ifølge sagens natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har
betydning for fradragsretten.
Det er en betingelse for tilladelse til registrering med tilbagevirkende
kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt
udlejning (uden moms).
Udlejning er ikke påbegyndt.
Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke
tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt udlejning,
og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker med
tilbagevirkende kraft.
Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug
til andre formål.
Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der
momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede fra
byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten
under opførelsen m.v., at told- og skatteregionen godkender en erklæring fra
udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af
registreringen. Dette følger af § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Udlejning er allerede påbegyndt.
Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen,
kan registrering tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet.
Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan kun fratrækkes efter
bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af
investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved
anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld
fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens
start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke
udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede
erhvervslejemål.
Ændring i omfanget af den frivillige registrering.
Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige registrering, fordi
lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige
formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår, hvor
ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse af fast
ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når
første udlejning finder sted.
Registrering for køb/opførelse mv. til salg.
Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast
ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret
virksomhed, kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen
sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.
M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms
Afmeldelse på egen foranstaltning
En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis
den momspligtige virksomhed ophører.
Afmeldelse på regionens foranstaltning
Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en
foreløbig prøvelse af, om der foreligger erhvervsmæssig, momspligtig
virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når
virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag
for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har erhvervsmæssig karakter.
Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at
der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive
afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse m.m af
varelagre, maskiner og andre driftsmidler m.v.
Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse
Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede
udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at
den ikke var omfattet af registreringspligten.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008