Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51

STV nr 20030 af 01/01/2002Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Momsvejledningen 2002

Afsnit M Registrering §§

47-51

Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§

47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med

leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.

1

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og

ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til

momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er

hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det

tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret

vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.

I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se

C.1.

Registreringsgrænse på 50.000

kr.

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger

50.000 kr.

inden for en

12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales moms,

jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske

virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande.

Her skal der altid ske registrering.

Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det

er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige

registreringsgrænsen på de

50.000 kr.

Læs alt

Momspligtige personer, der efter

50.000 kr.'s

grænsen ikke behøver at lade sig

registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.

Anmeldelsesblanket

Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i

praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig

anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af ToldSkat. Virksomheden skal bl.a.

give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige

former for dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Hvis et aktieselskab eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til

registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle

skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for

indgåede forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor

virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført.

M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,

frilager, toldoplag eller afgiftsoplag

Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns

Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden

afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2.

pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12,

stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10,

I.1.9, I.1.11 og I.1.12.

Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere,

hvis der er tale om levering af oplagte varer.

Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for Frihavnens

område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre momspligtige

virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før den

momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.

§ 47,

stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige

virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den

registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal

imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den

registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for

at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for

sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af tidskravet

til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se

V.2.2.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til

registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne

i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.

Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet

sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden

senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se

P.5.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.

ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §

47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter

ændringen.

M.1.3 Údenlandske virksomheder, der har

momspligtige aktiviteter i Danmark § 47, stk. 2

Udenlandske

virksomheder, der ikke har forretningssted her i landet, men har

momspligtigt salg af varer og ydelser her i landet, er

registreringspligtige efter § 47, stk. 1. Det samme gælder, når

virksomheder etableret uden for EU erhverver varer her i landet fra andre

EU-lande.

Registreringen

har hidtil skulle ske ved en herboende repræsentant.

Ved lov nr.

1088 af 19. december 2001 er momslovens § 47, stk. 2, ændret således, at

kravet om registrering ved en herboende repræsentant fra og med 1. januar

2002 kun gælder for virksomheder etableret uden for EU, bortset fra

Færøerne, Grønland, Island og Norge.

Ændringen

betyder, at en udenlandsk momspligtig virksomhed kun skal registreres ved

en fiskalrepræsentant, hvis virksomheden er etableret i et tredjeland, med

hvem Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand svarende til

reglerne i EU. I alle andre tilfælde kan virksomheden selv vælge, om den

vil registreres ved en fiskalrepræsentant. De udenlandske virksomheder

fritages fortsat fra registreringspligten i det omfang, aftageren er gjort

betalingspligtig. Virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere,

herunder også ved en fiskalrepræsentant.

Registrering

gennem en herboende repræsentant skal ske ved repræsentantens

hjemregion.

Registrering i

andre tilfælde skal ske direkte ved ToldSkat Sønderjylland, Region

Sønderborg, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg.

Definition af fast

forretningssted

Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har

etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra

virksomheden helt eller delvist udøves.

Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted, hvorfra en

virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik eller et

værksted.

En postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det

skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som

tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf.

E.3.1.1.

En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i

Danmark, behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i

landet, fordi der er forretningssted her.

Efter lovens § 60, 2. pkt. kan de statslige told- og

skattemyndigheder fravige kravet om en herværende repræsentant efter

§ 47, stk. 2., for virksomheder, der kun drives i kort tid.

Fjernsalg § 49, stk. 3

Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en

repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved

fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end

punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter). Det er dog en

betingelse, at den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i

det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf.

§ 49, stk. 3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for mere end

280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende repræsentant,

jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og betale dansk

moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen ikke

overskrides i dette år.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller

en virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må

forudsættes at være myndig.

M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.

pkt.

Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere

filialer, afdelinger eller forretninger), skal disse som udgangspunkt

registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal

udveksle varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at

fradragsretten opgøres under ét.

Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig

(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt

virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som

selvstændig.

M.1.4.1 Eksportmomsordningen

Med virkning fra 1. januar 1999 blev afregningsperioden ændret for

delregistrerede virksomheder. Alle delregistrerede virksomheder skal fra

1. januar 1999 afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de

enkelte delregistreringsforhold.

Eksportmomsordningen fortsætter også efter 1. januar 1999, men

beskrivelsen af ordningen i dette afsnit er justeret efter ovennævnte

regler.

Når betegnelsen eksport anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel

kunder i andre EU-lande som til kunder i 3.lande.

Eksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning

eller anden momsfri omsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere

tilbagebetalt. Det sker ved, at virksomheden udskiller denne

omsætning i en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer.

Delregistreringen betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses

som en selvstændig momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3.

Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser kan herefter faktureres i to

led, nemlig fra den oprindelige enhed (hovedenheden) til den nye enhed

(eksportenheden) og derefter fra eksportenheden til eksempelvis en kunde i

udlandet. Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedenheden til

eksportenheden er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til

køberen i udlandet er momsfri.

Der skal føres særskilt regnskab for hver enhed.

Hovedenheden skal afregne moms af salget til eksportenheden i en given

momsperiode senest en måned og 10 dage efter momsperiodens udløb.

Eksportenheden har mulighed for at afgive sin momsangivelse, som kun vil

indeholde købsmoms, umiddelbart efter momsperiodens udløb. Købsmomsen vil

blive udbetalt efter reglerne i momslovens § 63.

Ansøgning

Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen,

skal ansøgning sendes til virksomhedens hjemregion.

Hvilke leverancer kan

medregnes i ordningen

Det er momslovens almindelige regler, som anvendes i

eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der

skal betales moms af de leverancer, som finder sted mellem hovedenheden og

eksportenheden.

Ordningen er således betinget af,

at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden

er momspligtige transaktioner, og

at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i

Danmark ville være belagt med dansk moms.

Leverancen mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt

i en reel forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og

eksportenhedens salg ses under ét.

Fakturering

Det er en forudsætning for anvendelsen af eksportmomsordningen, at

virksomhedens leverancer faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere

til eksportenheden, og eksportenheden skal fakturere til den eksterne

kunde. Fakturaen fra hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver

udgående moms i hovedenheden og indgående moms i eksportenheden.

Eksportenheden skal opfylde de almindelige krav ved fakturering til

eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til kunder i andre EU-lande skal

eksportenhedens faktura indeholde oplysning om enhedens SE-nummer og

kundens momsnummer i et andet EU-land.

Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på uge- eller

månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning til de

tilsvarende fakturaer udstedt af eksportenheden.

Hvilke varer er omfattet af

ordningen

Salg af varer fra hovedenheden til eksportenheden er et momspligtigt

salg, når leveringsstedet er her i landet. Det er således en forudsætning,

at varerne befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf.

momslovens § 14.

Eksportenhedens salg af varer til udlandet er fritaget for moms efter

bestemmelserne i momslovens § 34. Det er en forudsætning for at

anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens leverance ikke i sig

selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes, at salg af fly

(undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5 eller over en

bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt aviser i sig

selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor leverancen

foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes i

eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne fra

eksportenheden til skibet eller flyet.

Skibsværfter og bladhuse har mulighed for at anvende

eksportmomsordningen i et vist omfang.

Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter momsloven anses for at

udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af stål og udrustning. Efter

aftale med told- og skatteregionen kan et skibsværft foretage en opdeling

i flere delleverancer eller med andre opdelingskriterier. Det er dog en

forudsætning, at delleverancerne udgør naturlige elementer af samme

karakter som leverancer fra eksterne underleverandører.

Reparation, vedligeholdelse og ombygning af fly og skibe er fritaget

for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, og der kan ved fakturering

af disse leverancer ikke beregnes dansk moms.

Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms, har også

mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse delleverancer, der

i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig leverance. Det er

delleverancer, som efter deres karakter kan leveres selvstændigt - f.eks.

trykkeriydelser.

Hvilke ydelser er omfattet af

ordningen

Virksomheder, der afsætter ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt

også anvende ordningen. Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de

pågældende ydelser ville være belagt med dansk moms ved levering mellem to

virksomheder etableret i Danmark.

Landsskatteretten har fastslået, at transportydelser mellem to andre

EU-lande end Danmark, som præsteres for udenlandske ordregivere, kan komme

med i eksportmomsordningen, jf. TfS 1999, 370.

Transportydelser til eller fra steder uden for EU, jf. momslovens § 34,

stk. 1, nr. 12, og arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling

sendes ud af EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er under alle

omstændigheder fritaget for moms og kan ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Det samme gælder ydelser, der udføres af formidlere, som handler i

andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1,

nr. 5-12, omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres

uden for EU.

Underholdnings- og undervisningsydelser er momspligtige det sted, hvor

ydelserne fysisk præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Hvis disse

ydelser præsteres i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for

dansk moms og kan derfor ikke medregnes i eksportmomsordningen.

Ydelser vedrørende fast ejendom er momspligtige det sted, hvor den

faste ejendom er beliggende, jf. momslovens § 16. Hvis disse ydelser

vedrører en ejendom beliggende i udlandet, er de under alle omstændigheder

fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Forskudsvis udbetaling af

negativ moms

Virksomhederne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens

gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos ToldSkat.

Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede negative moms for de

senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og

reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før

grundlaget for udbetalingen (eksportsalget) ophører.

For at få negativ moms forskudsvis udbetalt skal virksomheden søge om

at blive omfattet af ordningen.

Der henvises til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter.

Regulering af beløbet

Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres en gang årligt (d.v.s.

hver 12. måned), så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående

moms (salgsmoms + moms af EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms)

ifølge virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler

virksomheden at foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden

efter udregningen har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale

differencen. Hvis virksomheden har et for lille forskud, udbetaler

ToldSkat differencen til virksomheden. Hvis differencen er mindre end

1.000 kr, skal der ikke ske regulering.

M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet,

kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om

det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver

registreringspligtig virksomhed.

Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én

virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal

derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten opgøres under ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder

hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.

Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet ved en

herboende repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller ydelser med

leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre

virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske

virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun

foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering

indebærer således, at der oprettes filial, datterselskab eller lignende

her i landet.

Koncernforbundne

selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver

registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,

kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale

om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet

af det samme selskab (moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de

omfattede datterselskaber er udstedt medarbejderaktier i medfør af

ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives tilladelse til

fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af, at de kun

kan sælges til det udstedende selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og

skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets

100 pct.-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100 pct.-ejede

datterselskaber kan også blive omfattet af fællesregistreringen.

Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern

omsætning. Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel

eller delvis fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i

koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager

EU-erhvervelser

Registrering for

EU-erhvervelser § 48

Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige

personer, der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel

registreres, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre

EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige

personer.

For så vidt angår betalingspligt for køb af visse ydelser i udlandet

henvises der til L.1.2.3.

Registreringsgrænse på 80.000

kr.

Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af

erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er

punktafgiftspligtige (harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr.

3.

Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den

pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,

selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.

Valgfri registrering

En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig

registrere, kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf.

§ 50.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.

1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på

50.000 kr.

(inden for en

12-måneders periode). Se M.1.1.

Det er dog kun personer, der

ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for

registrering og betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige

leverancer er under

50.000 kr.

inden for en 12-måneders periode.

Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2, skal

uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det

samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til

andre EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.

2

Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.

M.3.2.1 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.

1

Der

skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og

ydelser, når salget ikke overstiger

170.000 kr.

inden for en 12-måneders periode.

M.3.2.2 Førstegangssalg af kunstværker § 49,

stk. 2, nr. 2

En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine

egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget

hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000

kr.

Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og

således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive

momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under

300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at

registreringspligten er indtrådt.

Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter

sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig

ved dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med

evt. senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.

Se R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet

kunstgenstande.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af

egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.

overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 var salget

af visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.

I SKM2002.167.TSS har

Told- og Skattestyrelsen givet en redegørelse for førstegangssalg af

kunstværker. Se også SKM2002.263.TSS og G.5.

M.4 Valgfri registrering § 50

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49

(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel

vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår,

jf. § 50, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter

§ 50 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde

pr. 1. januar år 3.

M.5 Frivillig registrering § 51

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter

reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på visse betingelser adgang

til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt

køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg

til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også

videreudlejning.

I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 36-38

fastsat nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.

Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i

momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af

momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse mv.

Fast ejendom

Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne,

også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer,

avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden

eller bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §

51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af

erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig

registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen

administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske

betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor ikke anset for

erhvervsmæssig.

I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt

momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for

derefter at udleje golfbanen til en golfklub.

Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til

boligformål.

Landsretten har i en sag om udlejning af en ejendom, der var udlejet

til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge,

fastslået, at der ikke var tale om udlejning til boligformål, og at den

frivillige momsregistrering kunne opretholdes. Der blev lagt vægt på, at

Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været

anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt

logi på kommercielt basis, hvilket må anses for den væsentligste funktion

ved hotel- eller dermed ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret

var gratis, hvorfor spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for

centrets skiftende beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser

over for Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt

ophold i centret, se TfS 1998, 708.

Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den

frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil

blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms.

Da lejeren ofte vil være momsregistreret, vil denne i givet fald kunne

fratrække den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,

der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal

kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af

udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i

dagblade mv.

M.5.1.1 Fradragsret

Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af

udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,

vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf.

§ 36, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til gengæld skal huslejen belægges

med moms.

I § 36, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke

betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri,

der er bestemt til udlejning.

Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra

udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes

omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden

byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke

anvendes under opførelsen mv. Der er her en forudsætning, at der er søgt

om frivillig registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.

Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning,

skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang

byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i

omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som

bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den

købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.

Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne

byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for

en periode af 10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive

anvendt til boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer

forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald

heller ikke.

Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det

regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved

opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at

være taget i brug, når første udlejning finder sted.

Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale

told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen,

jf. § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,

stk. 1

Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og

opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med

henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har

betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 38, i

momsbekendtgørelsen.

Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden

dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til

momspligtige formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig

blanket) erklære sig indforstået med at overtage den

reguleringsforpligtelse, som påhviler ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.

2

En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en

periode på mindst 2 kalenderår.

Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år

1, kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.

Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet,

regnes 2-årsperioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er

begyndt.

M.5.4 Registreringstidspunkt

Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende

kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom

blev købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier, som er

offentliggjort i TfS 1996, 633.

Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende

ejendomsudlejning afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er

påbegyndt udlejning (som ifølge sagens natur må være momsfri).

Registreringstidspunktet har betydning for fradragsretten.

Det er en betingelse for tilladelse til registrering med

tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen

indgives - er påbegyndt udlejning (uden moms).

Udlejning er ikke påbegyndt

Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke

tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt

udlejning, og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker

med tilbagevirkende kraft.

Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i

brug til andre formål.

Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der

momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 36, stk. 1,

i momsbekendtgørelsen.

Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede

fra byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende

fradragsretten under opførelsen mv., at told- og skatteregionen godkender

en erklæring fra udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens

lejemål er omfattet af registreringen. Dette følger af § 36, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Udlejning er allerede

påbegyndt

Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på

huslejen, kan registrering tidligst ske med virkning fra

ansøgningstidspunktet. Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan

kun fratrækkes efter bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om

regulering af investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere),

der ved anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke

fuld fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til

reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og

beregnes i forhold til hvilke udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at

vedrøre de nu momsregistrerede erhvervslejemål.

Ændring i omfanget af den

frivillige registrering

Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige

registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet

til erhvervsmæssige formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. §

37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår,

hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse

af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i

brug, når første udlejning finder sted.

Registrering for køb/opførelse

mv. til salg

Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast

ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret

virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen

sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms

Afmeldelse på egen

foranstaltning

En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering,

hvis den momspligtige virksomhed ophører.

Ændringer i en virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af

virksomhed, skal meddeles til ToldSkat senest 8 dage efter ændringen, jf.

§ 47, stk. 5.

Afmeldelse på regionens

foranstaltning

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske

en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk

virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når

virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag

for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har karakter af økonomisk

virksomhed.

Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at

der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive

afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af

varelagre, maskiner og andre driftsmidler mv.

Tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af

allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for

virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se

EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang

til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft

er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.

I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt

Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var afmeldt fra

momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge

selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og

anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der

understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at

selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999,

499.

TfS 2000, 192.

Efter at en interessents deltagelse i et 10-mands-projekt var anset for

uden skattemæssig betydning, blev der rejst krav over for

interessentskabet om tilbagebetaling af negativ moms, som var udbetalt

vedrørende udgifter afholdt af interessentskabet til revisor- og

konsulentassistance i etableringsfasen. Landsskatteretten fastslog i en

kendelse, at da interessentskabet ikke ansås for at have drevet økonomisk

virksomhed, og da der endvidere ikke forelå sådanne omstændigheder, at

tilbagebetalingskravet var uberettiget, skulle den negative moms

tilbagebetales.

TfS 2000, 447.

Sagsøgerne købte i 1989 en landbrugsejendom med et areal på 50,9 ha, og

virksomheden blev momsregistreret. I 1995 frasolgte sagsøgerne 44 ha af

ejendommens areal, og restarealet blev bortforpagtet i 1996, og senere

samme år solgte sagsøgerne ejendommen og afmeldte virksomheden som

afgiftspligtig efter momsloven fra 1. januar 1997. I 1997 indgav

sagsøgerne og deres revisor en efterangivelse med negativt momstilsvar på

27.242 kr., som erstattede tidligere indsendte nulangivelser. Told- og

skatteregionen nægtede at godkende den negative efteranmeldelse og

afmeldte virksomheden med virkning fra 1. januar 1995. Landsretten fandt,

at der ved salget i 1995 af den væsentligste del af jordtilliggendet var

sket en så væsentlig ændring af virksomheden, at det var berettiget, at

myndighederne havde foretaget en vurdering af virksomheden, og landsretten

fandt, at sagsøgerne ikke i 1995 og 1996 havde drevet selvstændig

økonomisk virksomhed. Tilbagekaldelsen af momsregistreringen med

tilbagevirkende kraft var derfor berettiget.

SKM2002.543.VLR. Et

interessentskab havde

efter ophør af restaurationsvirksomhed foretaget fradrag for bl.a. moms af

husleje under henvisning til, at udlejer havde fastholdt interessentskabet

på lejekontrakten. Landsretten udtalte i dommen bl.a., at tilbagebetaling

af den udbetalte afgift alene kan kræves, såfremt det må burde have stået

klart for sagsøgeren, at interessentskabet efter ophør af

restaurationsvirksomheden ikke længere var omfattet af

registreringspligten. Et krav om tilbagebetaling er i et tilfælde som det

foreliggende ikke betinget af, at der som i "INZO-dommen" fra den

registreredes side foreligger svig eller misbrug. Landsretten fandt, at

interessentskabet efter sagens oplysninger, herunder et langt tidsforløb

efter ophør af restaurationsdriften, ikke kunne anses for at have været i

god tro om registreringspligten. Som følge heraf fandt Landsretten at

interessentskabet var forpligtet til at tilbagebetale udbetalte

afgiftsbeløb. Se også dommen under afsnit C.1.4.

Lignende dokumenter