MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Momsvejledningen 2002
Afsnit M Registrering §§
47-51
Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§
47-51.
M.1 Registrering af virksomheder med
leverancer
M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.
1
Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og
ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til
momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er
hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.
I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se
C.1.
Registreringsgrænse på 50.000
kr.
Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger
50.000 kr.
inden for en
12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales moms,
jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske
virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande.
Her skal der altid ske registrering.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det
er åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige
registreringsgrænsen på de
50.000 kr.
Læs alt
Momspligtige personer, der efter
50.000 kr.'s
grænsen ikke behøver at lade sig
registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.
Anmeldelsesblanket
Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i
praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig
anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af ToldSkat. Virksomheden skal bl.a.
give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give forskellige
former for dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Hvis et aktieselskab eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til
registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle
skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for
indgåede forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor
virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er anført.
M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,
frilager, toldoplag eller afgiftsoplag
Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns
Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden
afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2.
pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12,
stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10,
I.1.9, I.1.11 og I.1.12.
Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere,
hvis der er tale om levering af oplagte varer.
Hvis en virksomhed driver almindelig handel inden for Frihavnens
område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre momspligtige
virksomheder.
M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5
Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før den
momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.
§ 47,
stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige
virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den
registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal
imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den
registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for
at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for
sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af tidskravet
til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se
V.2.2.
Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til
registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne
i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.
Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet
sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden
senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se
P.5.
Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.
ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §
47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter
ændringen.
M.1.3 Údenlandske virksomheder, der har
momspligtige aktiviteter i Danmark § 47, stk. 2
Udenlandske
virksomheder, der ikke har forretningssted her i landet, men har
momspligtigt salg af varer og ydelser her i landet, er
registreringspligtige efter § 47, stk. 1. Det samme gælder, når
virksomheder etableret uden for EU erhverver varer her i landet fra andre
EU-lande.
Registreringen
har hidtil skulle ske ved en herboende repræsentant.
Ved lov nr.
1088 af 19. december 2001 er momslovens § 47, stk. 2, ændret således, at
kravet om registrering ved en herboende repræsentant fra og med 1. januar
2002 kun gælder for virksomheder etableret uden for EU, bortset fra
Færøerne, Grønland, Island og Norge.
Ændringen
betyder, at en udenlandsk momspligtig virksomhed kun skal registreres ved
en fiskalrepræsentant, hvis virksomheden er etableret i et tredjeland, med
hvem Danmark ikke har indgået en aftale om gensidig bistand svarende til
reglerne i EU. I alle andre tilfælde kan virksomheden selv vælge, om den
vil registreres ved en fiskalrepræsentant. De udenlandske virksomheder
fritages fortsat fra registreringspligten i det omfang, aftageren er gjort
betalingspligtig. Virksomheden kan dog vælge at lade sig registrere,
herunder også ved en fiskalrepræsentant.
Registrering
gennem en herboende repræsentant skal ske ved repræsentantens
hjemregion.
Registrering i
andre tilfælde skal ske direkte ved ToldSkat Sønderjylland, Region
Sønderborg, Hilmar Finsens Gade 18, 6400 Sønderborg.
Definition af fast
forretningssted
Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har
etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra
virksomheden helt eller delvist udøves.
Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted, hvorfra en
virksomhed ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik eller et
værksted.
En postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det
skal fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som
tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf.
E.3.1.1.
En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i
Danmark, behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i
landet, fordi der er forretningssted her.
Efter lovens § 60, 2. pkt. kan de statslige told- og
skattemyndigheder fravige kravet om en herværende repræsentant efter
§ 47, stk. 2., for virksomheder, der kun drives i kort tid.
Fjernsalg § 49, stk. 3
Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en
repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved
fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end
punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter). Det er dog en
betingelse, at den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i
det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf.
§ 49, stk. 3.
En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer for mere end
280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en herboende repræsentant,
jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være momsregistreret og betale dansk
moms i det følgende kalenderår, selvom registreringsgrænsen ikke
overskrides i dette år.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller
en virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må
forudsættes at være myndig.
M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.
pkt.
Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere
filialer, afdelinger eller forretninger), skal disse som udgangspunkt
registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal
udveksle varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at
fradragsretten opgøres under ét.
Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig
(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt
virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som
selvstændig.
M.1.4.1 Eksportmomsordningen
Med virkning fra 1. januar 1999 blev afregningsperioden ændret for
delregistrerede virksomheder. Alle delregistrerede virksomheder skal fra
1. januar 1999 afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de
enkelte delregistreringsforhold.
Eksportmomsordningen fortsætter også efter 1. januar 1999, men
beskrivelsen af ordningen i dette afsnit er justeret efter ovennævnte
regler.
Når betegnelsen eksport anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel
kunder i andre EU-lande som til kunder i 3.lande.
Eksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning
eller anden momsfri omsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere
tilbagebetalt. Det sker ved, at virksomheden udskiller denne
omsætning i en selvstændig momsregistrering med eget SE-nummer.
Delregistreringen betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses
som en selvstændig momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3.
Virksomhedens eksportsalg af varer og ydelser kan herefter faktureres i to
led, nemlig fra den oprindelige enhed (hovedenheden) til den nye enhed
(eksportenheden) og derefter fra eksportenheden til eksempelvis en kunde i
udlandet. Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedenheden til
eksportenheden er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til
køberen i udlandet er momsfri.
Der skal føres særskilt regnskab for hver enhed.
Hovedenheden skal afregne moms af salget til eksportenheden i en given
momsperiode senest en måned og 10 dage efter momsperiodens udløb.
Eksportenheden har mulighed for at afgive sin momsangivelse, som kun vil
indeholde købsmoms, umiddelbart efter momsperiodens udløb. Købsmomsen vil
blive udbetalt efter reglerne i momslovens § 63.
Ansøgning
Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen,
skal ansøgning sendes til virksomhedens hjemregion.
Hvilke leverancer kan
medregnes i ordningen
Det er momslovens almindelige regler, som anvendes i
eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der
skal betales moms af de leverancer, som finder sted mellem hovedenheden og
eksportenheden.
Ordningen er således betinget af,
at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden
er momspligtige transaktioner, og
at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i
Danmark ville være belagt med dansk moms.
Leverancen mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt
i en reel forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og
eksportenhedens salg ses under ét.
Fakturering
Det er en forudsætning for anvendelsen af eksportmomsordningen, at
virksomhedens leverancer faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere
til eksportenheden, og eksportenheden skal fakturere til den eksterne
kunde. Fakturaen fra hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver
udgående moms i hovedenheden og indgående moms i eksportenheden.
Eksportenheden skal opfylde de almindelige krav ved fakturering til
eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til kunder i andre EU-lande skal
eksportenhedens faktura indeholde oplysning om enhedens SE-nummer og
kundens momsnummer i et andet EU-land.
Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på uge- eller
månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning til de
tilsvarende fakturaer udstedt af eksportenheden.
Hvilke varer er omfattet af
ordningen
Salg af varer fra hovedenheden til eksportenheden er et momspligtigt
salg, når leveringsstedet er her i landet. Det er således en forudsætning,
at varerne befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf.
momslovens § 14.
Eksportenhedens salg af varer til udlandet er fritaget for moms efter
bestemmelserne i momslovens § 34. Det er en forudsætning for at
anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens leverance ikke i sig
selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes, at salg af fly
(undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5 eller over en
bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt aviser i sig
selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor leverancen
foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes i
eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne fra
eksportenheden til skibet eller flyet.
Skibsværfter og bladhuse har mulighed for at anvende
eksportmomsordningen i et vist omfang.
Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter momsloven anses for at
udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af stål og udrustning. Efter
aftale med told- og skatteregionen kan et skibsværft foretage en opdeling
i flere delleverancer eller med andre opdelingskriterier. Det er dog en
forudsætning, at delleverancerne udgør naturlige elementer af samme
karakter som leverancer fra eksterne underleverandører.
Reparation, vedligeholdelse og ombygning af fly og skibe er fritaget
for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9, og der kan ved fakturering
af disse leverancer ikke beregnes dansk moms.
Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms, har også
mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse delleverancer, der
i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig leverance. Det er
delleverancer, som efter deres karakter kan leveres selvstændigt - f.eks.
trykkeriydelser.
Hvilke ydelser er omfattet af
ordningen
Virksomheder, der afsætter ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt
også anvende ordningen. Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de
pågældende ydelser ville være belagt med dansk moms ved levering mellem to
virksomheder etableret i Danmark.
Landsskatteretten har fastslået, at transportydelser mellem to andre
EU-lande end Danmark, som præsteres for udenlandske ordregivere, kan komme
med i eksportmomsordningen, jf. TfS 1999, 370.
Transportydelser til eller fra steder uden for EU, jf. momslovens § 34,
stk. 1, nr. 12, og arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling
sendes ud af EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er under alle
omstændigheder fritaget for moms og kan ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Det samme gælder ydelser, der udføres af formidlere, som handler i
andres navn og for andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1,
nr. 5-12, omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres
uden for EU.
Underholdnings- og undervisningsydelser er momspligtige det sted, hvor
ydelserne fysisk præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1, nr. 1. Hvis disse
ydelser præsteres i udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for
dansk moms og kan derfor ikke medregnes i eksportmomsordningen.
Ydelser vedrørende fast ejendom er momspligtige det sted, hvor den
faste ejendom er beliggende, jf. momslovens § 16. Hvis disse ydelser
vedrører en ejendom beliggende i udlandet, er de under alle omstændigheder
fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Forskudsvis udbetaling af
negativ moms
Virksomhederne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens
gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos ToldSkat.
Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede negative moms for de
senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver kun udbetalt én gang og
reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før
grundlaget for udbetalingen (eksportsalget) ophører.
For at få negativ moms forskudsvis udbetalt skal virksomheden søge om
at blive omfattet af ordningen.
Der henvises til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter.
Regulering af beløbet
Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres en gang årligt (d.v.s.
hver 12. måned), så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående
moms (salgsmoms + moms af EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms)
ifølge virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler
virksomheden at foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden
efter udregningen har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale
differencen. Hvis virksomheden har et for lille forskud, udbetaler
ToldSkat differencen til virksomheden. Hvis differencen er mindre end
1.000 kr, skal der ikke ske regulering.
M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4
Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet,
kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om
det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver
registreringspligtig virksomhed.
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én
virksomhed. Intern handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal
derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten opgøres under ét.
Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder
hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.
Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet ved en
herboende repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller ydelser med
leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en fællesregistrering med andre
virksomheder etableret her i landet. Dette skyldes, at de udenlandske
virksomheder ikke kan anses for etableret her i landet, når der kun
foreligger registrering ved en herboende repræsentant. Begrebet etablering
indebærer således, at der oprettes filial, datterselskab eller lignende
her i landet.
Koncernforbundne
selskaber
To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver
registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,
kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.
Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale
om selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet
af det samme selskab (moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de
omfattede datterselskaber er udstedt medarbejderaktier i medfør af
ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives tilladelse til
fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af, at de kun
kan sælges til det udstedende selskab.
Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og
skatteregionerne.
Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets
100 pct.-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100 pct.-ejede
datterselskaber kan også blive omfattet af fællesregistreringen.
Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern
omsætning. Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel
eller delvis fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i
koncernen.
M.2 Registrering af virksomheder, der foretager
EU-erhvervelser
Registrering for
EU-erhvervelser § 48
Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige
personer, der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel
registreres, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre
EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige
personer.
For så vidt angår betalingspligt for køb af visse ydelser i udlandet
henvises der til L.1.2.3.
Registreringsgrænse på 80.000
kr.
Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af
erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er
punktafgiftspligtige (harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr.
3.
Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den
pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,
selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.
Valgfri registrering
En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig
registrere, kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf.
§ 50.
M.3 Fritagelse for registrering
M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.
1
Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på
50.000 kr.
(inden for en
12-måneders periode). Se M.1.1.
Det er dog kun personer, der
ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk. 1, der er fri for
registrering og betaling af moms, hvis deres samlede momspligtige
leverancer er under
50.000 kr.
inden for en 12-måneders periode.
Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2, skal
uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det
samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til
andre EU-lande.
M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.
2
Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.
M.3.2.1 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.
1
Der
skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og
ydelser, når salget ikke overstiger
170.000 kr.
inden for en 12-måneders periode.
M.3.2.2 Førstegangssalg af kunstværker § 49,
stk. 2, nr. 2
En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine
egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget
hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000
kr.
Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og
således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive
momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under
300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at
registreringspligten er indtrådt.
Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter
sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig
ved dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med
evt. senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.
Se R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet
kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af
egne værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.
overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 var salget
af visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.
I SKM2002.167.TSS har
Told- og Skattestyrelsen givet en redegørelse for førstegangssalg af
kunstværker. Se også SKM2002.263.TSS og G.5.
M.4 Valgfri registrering § 50
En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49
(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel
vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.
Mindst 2 kalenderår
En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår,
jf. § 50, stk. 2.
Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter
§ 50 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde
pr. 1. januar år 3.
M.5 Frivillig registrering § 51
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter
reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på visse betingelser adgang
til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt
køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg
til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også
videreudlejning.
I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 36-38
fastsat nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.
Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i
momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af
momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse mv.
Fast ejendom
Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne,
også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer,
avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden
eller bygningen.
M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §
51, stk. 1
Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af
erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.
Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig
registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen
administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske
betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor ikke anset for
erhvervsmæssig.
I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt
momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for
derefter at udleje golfbanen til en golfklub.
Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til
boligformål.
Landsretten har i en sag om udlejning af en ejendom, der var udlejet
til Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge,
fastslået, at der ikke var tale om udlejning til boligformål, og at den
frivillige momsregistrering kunne opretholdes. Der blev lagt vægt på, at
Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været
anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt
logi på kommercielt basis, hvilket må anses for den væsentligste funktion
ved hotel- eller dermed ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret
var gratis, hvorfor spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for
centrets skiftende beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser
over for Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt
ophold i centret, se TfS 1998, 708.
Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den
frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil
blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms.
Da lejeren ofte vil være momsregistreret, vil denne i givet fald kunne
fratrække den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.
Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,
der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal
kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af
udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i
dagblade mv.
M.5.1.1 Fradragsret
Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af
udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,
vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf.
§ 36, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til gengæld skal huslejen belægges
med moms.
I § 36, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke
betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse mv. af byggeri,
der er bestemt til udlejning.
Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra
udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes
omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden
byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke
anvendes under opførelsen mv. Der er her en forudsætning, at der er søgt
om frivillig registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.
Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning,
skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang
byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i
omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som
bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den
købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.
Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.
M.5.1.2 Regulering af købsmoms
Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne
byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for
en periode af 10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive
anvendt til boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.
Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer
forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald
heller ikke.
Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det
regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved
opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at
være taget i brug, når første udlejning finder sted.
Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale
told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen,
jf. § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,
stk. 1
Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og
opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med
henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.
Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har
betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 38, i
momsbekendtgørelsen.
Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden
dokumenterer, at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til
momspligtige formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig
blanket) erklære sig indforstået med at overtage den
reguleringsforpligtelse, som påhviler ejendommen.
M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.
2
En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en
periode på mindst 2 kalenderår.
Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51 den 1. september år
1, kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.
Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet,
regnes 2-årsperioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er
begyndt.
M.5.4 Registreringstidspunkt
Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende
kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom
blev købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier, som er
offentliggjort i TfS 1996, 633.
Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende
ejendomsudlejning afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er
påbegyndt udlejning (som ifølge sagens natur må være momsfri).
Registreringstidspunktet har betydning for fradragsretten.
Det er en betingelse for tilladelse til registrering med
tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen
indgives - er påbegyndt udlejning (uden moms).
Udlejning er ikke påbegyndt
Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke
tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt
udlejning, og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker
med tilbagevirkende kraft.
Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i
brug til andre formål.
Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der
momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 36, stk. 1,
i momsbekendtgørelsen.
Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede
fra byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende
fradragsretten under opførelsen mv., at told- og skatteregionen godkender
en erklæring fra udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens
lejemål er omfattet af registreringen. Dette følger af § 36, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Udlejning er allerede
påbegyndt
Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på
huslejen, kan registrering tidligst ske med virkning fra
ansøgningstidspunktet. Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan
kun fratrækkes efter bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om
regulering af investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere),
der ved anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke
fuld fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til
reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og
beregnes i forhold til hvilke udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at
vedrøre de nu momsregistrerede erhvervslejemål.
Ændring i omfanget af den
frivillige registrering
Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige
registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet
til erhvervsmæssige formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. §
37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår,
hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse
af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i
brug, når første udlejning finder sted.
Registrering for køb/opførelse
mv. til salg
Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast
ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret
virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen
sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.
M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms
Afmeldelse på egen
foranstaltning
En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering,
hvis den momspligtige virksomhed ophører.
Ændringer i en virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af
virksomhed, skal meddeles til ToldSkat senest 8 dage efter ændringen, jf.
§ 47, stk. 5.
Afmeldelse på regionens
foranstaltning
Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske
en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk
virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når
virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag
for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har karakter af økonomisk
virksomhed.
Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at
der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive
afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af
varelagre, maskiner og andre driftsmidler mv.
Tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms ved afmeldelse
Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af
allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for
virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se
EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang
til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft
er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997, 639.
I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ moms fandt
Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var afmeldt fra
momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ moms. Ifølge
selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og
anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der
understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at
selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999,
499.
TfS 2000, 192.
Efter at en interessents deltagelse i et 10-mands-projekt var anset for
uden skattemæssig betydning, blev der rejst krav over for
interessentskabet om tilbagebetaling af negativ moms, som var udbetalt
vedrørende udgifter afholdt af interessentskabet til revisor- og
konsulentassistance i etableringsfasen. Landsskatteretten fastslog i en
kendelse, at da interessentskabet ikke ansås for at have drevet økonomisk
virksomhed, og da der endvidere ikke forelå sådanne omstændigheder, at
tilbagebetalingskravet var uberettiget, skulle den negative moms
tilbagebetales.
TfS 2000, 447.
Sagsøgerne købte i 1989 en landbrugsejendom med et areal på 50,9 ha, og
virksomheden blev momsregistreret. I 1995 frasolgte sagsøgerne 44 ha af
ejendommens areal, og restarealet blev bortforpagtet i 1996, og senere
samme år solgte sagsøgerne ejendommen og afmeldte virksomheden som
afgiftspligtig efter momsloven fra 1. januar 1997. I 1997 indgav
sagsøgerne og deres revisor en efterangivelse med negativt momstilsvar på
27.242 kr., som erstattede tidligere indsendte nulangivelser. Told- og
skatteregionen nægtede at godkende den negative efteranmeldelse og
afmeldte virksomheden med virkning fra 1. januar 1995. Landsretten fandt,
at der ved salget i 1995 af den væsentligste del af jordtilliggendet var
sket en så væsentlig ændring af virksomheden, at det var berettiget, at
myndighederne havde foretaget en vurdering af virksomheden, og landsretten
fandt, at sagsøgerne ikke i 1995 og 1996 havde drevet selvstændig
økonomisk virksomhed. Tilbagekaldelsen af momsregistreringen med
tilbagevirkende kraft var derfor berettiget.
SKM2002.543.VLR. Et
interessentskab havde
efter ophør af restaurationsvirksomhed foretaget fradrag for bl.a. moms af
husleje under henvisning til, at udlejer havde fastholdt interessentskabet
på lejekontrakten. Landsretten udtalte i dommen bl.a., at tilbagebetaling
af den udbetalte afgift alene kan kræves, såfremt det må burde have stået
klart for sagsøgeren, at interessentskabet efter ophør af
restaurationsvirksomheden ikke længere var omfattet af
registreringspligten. Et krav om tilbagebetaling er i et tilfælde som det
foreliggende ikke betinget af, at der som i "INZO-dommen" fra den
registreredes side foreligger svig eller misbrug. Landsretten fandt, at
interessentskabet efter sagens oplysninger, herunder et langt tidsforløb
efter ophør af restaurationsdriften, ikke kunne anses for at have været i
god tro om registreringspligten. Som følge heraf fandt Landsretten at
interessentskabet var forpligtet til at tilbagebetale udbetalte
afgiftsbeløb. Se også dommen under afsnit C.1.4.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008