MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT M - REGISTRERING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit M - Registrering
§§ 47-51
Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§ 47-51.
M.1 Registrering af virksomheder med leverancer
M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk. 1
Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og
ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til
moms-registrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er
hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.
I § 3 er defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se C.1.
Der er særlige regler vedrørende landbrug og fiskeri m.v., jf. §§ 66-68.
Se Q.
Registreringsgrænse på 20.000 kr.
Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr. inden
for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller betales
moms, jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for udenlandske
virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre EU-lande.
Her skal der altid ske registrering.
Pligten til at lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er
åbenbart, at den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på
de 20.000 kr.
Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen ikke behøver at lade
sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og betale moms, se M.4.
Anmeldelsesblanket
Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i
praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig anmeldelsesblanket,
som er udarbejdet af Told Skat. Virksomheden skal bl.a. give oplysninger om
ejerforhold, aktiviteter m.v. og skal give forskellige former for
Læs alt
dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Hvis et aktieselskab- eller anpartsselskab under stiftelse anmeldes til
registrering, skal der gives personlige oplysninger om stifterne, som alle
skal underskrive registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for
indgåede forpligtelser, indtil virksomheden er registreret.
Ved registreringen får virksomheden et registreringsbevis, hvor
virksomhedens SE-nr. er anført.
M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Fri- havn, frilager, told-oplag eller
afgiftsoplag
Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns
Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden
afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt.
De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12, stk. 2,
§ 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10, I.1.9, I.1.11 og
I.1.12.
Det er dog kun muligt at blive fritaget for at lade sig registrere, hvis
der er tale om levering af oplagte varer.
Hvis en virksomhed driver "almindelig handel" inden for
Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle andre
momspligtige virksomheder.
M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5
Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før, at den
momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.
§ 47, stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige
virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den registreringspligtige
virksomhed begynder. Selve registreringen skal imidlertid ske med virkning
fra det tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet. Dette gælder også, selvom
virksomheden anmelder sig for sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5.
Overskridelse af tidskravet til selve anmeldelsen straffes dog med bøde,
jf. § 81, se V.2.2.
Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til registrering, blive
pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne i kildeskattelovens §
56 A, stk. 2, jf. § 62, stk. 10, se P.5.1.6. Virksomheden kan herefter ikke
blive registreret, før der er stillet sikkerhed. Et evt. pålæg om
sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 dage efter, at den
har anmeldt sig til registrering.
Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks. ejerforhold,
beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge § 47, stk. 5,
meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter ændringen.
M.1.3 Repræsentant for udenlandske virksomheder § 47, stk. 2
Definition af fast forretningssted
Momspligtige personer (udenlandske virksomheder), der ikke har
forretningssted her i landet, og som er registreringspligtige efter § 47,
stk. 1, eller foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47,
stk. 2, registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog ikke,
hvis aftageren
er en betalingspligtig person.
Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har
etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra virksomheden
helt eller delvist udøves.
Som eksempel på fast forretningssted (eller det sted, hvorfra et
foretagende ledes) kan nævnes en filial, et kontor, en fabrik eller et
værksted.
En postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det skal
fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som
tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf. E.3.1.1.
En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en tøjforretning i Danmark,
behøver ikke at lade sig registrere ved en repræsentant her i landet, fordi
der er forretningssted her.
Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således, at de statslige
told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en herværende repræsentant
for virksomheder, der kun drives i kort tid, efter § 47, stk. 2, jf. tillige
P.3.
Fjernsalg § 49, stk. 3
Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en
repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved
fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end
punktafgiftspligtige varer. Det er dog en betingelse, at den samlede levering
her til landet ved fjernsalg hverken i det løbende eller i det foregående
kalenderår overstiger 280.000 kr., jf. § 49, stk. 3.
En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger varer (incl.
punktafgiftspligtige) for mere end 280.000 kr. og således skal
momsregistreres ved en herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor
også være momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår,
selvom han i dette år ikke overskrider registreringsgrænsen.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller en
virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må forudsættes at
være myndig.
M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2. pkt.
Eksportmomsordningens formål
Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere filialer,
afdelinger eller forretninger), skal de som udgangspunkt registreres som
én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal udveksle
varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at fradragsretten opgøres
under ét.
Virksomhederne kan dog efter anmodning blive registreret hver for sig
(delregistreret), hvis der føres særskilt regnskab for hver enkelt
virksomhed.
Hver enkelt virksomhed vil herefter blive betragtet som selvstændig.
M.1.4.1 Eksportmomsordningen
Når betegnelsen "eksport" anvendes i dette afsnit, menes salg
til såvel kunder i andre EU-lande som kunder i 3. lande.
Eksportmomsordningen går ud på, at virksomheder med eksportomsætning eller
anden momsfri omsætning kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbage.
Det sker ved, at virksomheden udskiller denne omsætning under en
selvstændig momsregistrering.
Hver af de to virksomheder får deres eget SE-nummer. Delregistreringen
betyder, at hver af de selvstændigt registrerede virksomheder anses som
én momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3.
Virksomhedens salg af varer og ydelser kan herefter faktureres i to led,
nemlig fra den oprindelige virksomhed ("hovedvirksomheden") til den
nye selvstændigt registrerede virksomhed ("eksportvirksomheden") og
derefter fra "eksportvirksomheden" til eksempelvis en køber i
udlandet.
Virkningen heraf bliver, at leverancen fra "hovedvirksomheden"
til "eksportvirksomheden" er momspligtig, mens leverancen fra
"eksportvirksomheden" til køberen i udlandet er momsfri.
Der skal føres særskilt momsregnskab for hvert SE-nummer.
"Hovedvirksomheden" får kvartalet som afregningsperiode, og
"eksportvirksomheden" får måneden som afregningsperiode.
Den selvstændigt registrerede eksportvirksomhed får samtidig mulighed for
at blive omfattet af reglerne om forskudsvis udbetaling af moms. Dette skal
virksomheden søge om særskilt.
Leverancer mellem de selvstændigt registrerede virksomheder skal således
momsmæssigt behandles på samme måde som leverancer mellem selvstændige
juridiske enheder.
Eksempel:
En eksportvirksomhed kan have følgende registreringsforhold efter
eksportmomsordningen:
Hans Hansen
SE-nr. 12 34 56 78 Kvartalsafregning
Hans Hansen - Eksport
SE-nr. 87 65 43 21 Månedsafregning
Når en virksomhed skal eksportere varer, skal
"hovedvirksomheden" (i eksemplet Hans Hansen) fakturere
eksportomsætningen med tillæg af moms til "eksportvirksomheden"
(Hans Hansen Eksport). Samtidig udskrives der (af Hans Hansen - Eksport) en
faktura uden moms til varemodtageren (i udlandet).
Denne fakturering medfører, at den moms, som "hovedvirksomheden"
fakturerer til "eksportvirksomheden", bliver udgående moms i
"hovedvirksomheden" og indgående moms i
"eksportvirksomheden".
"Hovedvirksomheden" afregner momsen kvartalsvis. Momsen afregnes
1 måned og 10 dage efter kvartalets udløb. Hvis "hovedvirksomheden"
er en virksomhed inden for landbrug og fiskeri m.v., afregnes momsen dog
halvårsvis efter de særlige bestemmelser i momslovens kapitel 16.
"Eksportvirksomheden" afregner momsen månedsvis. Da
virksomhedens indgående moms (købsmomsen) er større end den udgående moms
(salgsmomsen, der altid vil være = 0 kr.), udbetales den overskydende moms
efter reglerne i momslovens § 63.
Da "eksportvirksomheden" ingen indenlandsk omsætning har, vil
momstilsvaret altid blive negativt - nemlig den moms, der er faktureret til
den.
Ansøgning
Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen, skal
ansøgning sendes til virksomhedens hjemregion.
Hvilke leverancer kan medtages i ordningen
Det er momslovens almindelige regler, der anvendes i eksportmomsordningen.
Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der skal betales moms af de
leverancer, der finder sted mellem "hovedvirksomheden" og
"eksportvirksomheden".
Ordningen er således betinget af,
- at leveringen af varer og ydelser fra "hovedvirksomheden" til
"eksportvirksomheden" er momspligtige transaktioner,
- at leveringsstedet for leverancen mellem "hovedvirksomheden"
og "eksportvirksomheden" er her i landet, og
- at varerne eller ydelserne ikke er momsfritaget.
Leverancen mellem "hovedvirksomheden" og
"eksportvirksomheden" skal tage udgangspunkt i en reel
forretningsmæssig disposition, når "hovedvirksomhedens" og
"eksportvirksomhedens" salg ses under ét.
Det kræves, at der foreligger en reel leverance efter momsloven og ikke
blot en fakturering.
Hvilke varer er omfattet af ordningen
Salg af varer fra "hovedvirksomheden" til
"eksportvirksomheden" er et momspligtigt salg, når leveringsstedet
er her i landet. Det er således en forudsætning, at varerne befinder sig her
i landet på leveringstidspunktet - det fremgår af momslovens § 14.
"Eksportvirksomhedens" salg af varer til udlandet er fritaget
for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34.
Som eksempel kan nævnes salg af en vare til en virksomhed uden for EU.
Det er en forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at
"hovedvirksomhedens" leverancer ikke er fritaget for dansk moms.
Følgende eksempler illustrerer sammenhængen:
Salg af fly og af skibe over 5 bruttoregistertons, bortset fra sportsfly
og lystfartøjer, samt salg af aviser kan ikke indgå i ordningen, da salget i
forvejen er fritaget for moms efter lovens § 34. Disse varer kan derfor ikke
momsberigtiges, selv om de sælges mellem to virksomheder her i landet
Skibsværfter har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist
omfang.
Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter momsloven anses for at
udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af "stål" og
"udrustning".
Efter nærmere aftale med de lokale told- og skatteregioner kan
skibsværfterne foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre
opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancer udgør
naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne
underleverandører.
Reparationer, vedligeholdelse og ombygning af fly og skibe efter lovens §
34, stk. 1, nr. 9, er fritaget for moms, og der kan ved disse former for
leverancer ikke beregnes dansk moms ved faktureringen fra
"hovedvirksomheden" til "eksportvirksomheden"
Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms, har også mulighed
for at anvende eksportmomsordningen for så vidt angår visse delleverancer.
Dette gælder for delleverancer, der i sig selv kan anses for at udgøre en
momspligtig leverance. Det er delleverancer, der efter deres karakter kan
leveres selvstændigt - f.eks. trykkeriydelser.
Hvilke ydelser er omfattet af ordningen
Virksomheder, der sælger ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt også
anvende ordningen. Ordningen benyttes dog kun, når ydelsen er momspligtig ved
salg til "eksportvirksomheden" og leveringsstedet er her i landet.
Eksempler:
Rådgivningsydelser
Rådgivningsydelser m.v. (specielt nævnt i momslovens § 18), der sælges til
eller anvendes i udlandet, er fritaget for dansk moms, hvis
- ydelsen leveres til købere uden for EU, og ydelsen alene bliver udnyttet
i udlandet (dvs. både i og uden for EU) eller køberen kan opnå
momsgodtgørelse efter momslovens § 45, stk. 1,
- ydelsen bliver solgt til momspligtige virksomheder i andre EU-lande,
- ydelsen bliver solgt til ikke-momsregistrerede købere i Danmark, eller
ikke-momspligtige købere i andre EU-lande, og ydelsen udelukkende anvendes
uden for EU.
Leveres de pågældende ydelser derimod til en registreret virksomhed her i
landet, skal der betales moms.
Transportydelser
Ved levering af disse ydelser fra "hovedvirksomheden" til
"eksportvirksomheden" skal der således beregnes moms.
Transportydelser til steder uden for EU er altid fritaget for moms efter §
34, stk. 1, nr. 12, og kan derfor ikke faktureres med moms i
eksportmomsordningen.
Transportydelser fra Danmark til andre EU-lande er som udgangspunkt
momspligtige her. Hvis køberen af transportydelsen er momsregistreret i et
andet EU-land, er transporten dog momspligtig i det EU-land, hvor køberen er
momsregistreret, jf. lovens § 19.
Som eksempel kan nævnes, at en dansk transportvirksomhed, der udfører en
transport fra Danmark til Tyskland for en anden dansk virksomhed, skal sælge
ydelsen med moms, fordi afgangsstedet er her i landet. Samme transport vil
være momsfri, hvis det er en tysk momsregistreret virksomhed, der køber
ydelsen. Hvis transportydelsen i det sidste tilfælde først sælges til
"eksportvirksomheden", der dernæst viderefakturerer til den tyske
kunde, skal salget til "eksportvirksomheden" ske med moms.
Salg af en transportydelse, der foregår mellem to andre EU-lande end
Danmark, kan aldrig indgå i eksportmomsordningen. Sådanne transporter udgør
ikke en momspligtig aktivitet her i landet.
Arbejdsydelser på varer m.m.
Arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling sendes ud af EU af den
virksomhed, der har præsteret arbejdsydelsen, eller af en køber etableret i
udlandet, er altid fritaget for moms, og der må ikke beregnes dansk moms ved
faktureringen mellem "hovedvirksomheden" og
"eksportvirksomheden", jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 6.
Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for
andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12, omhandlede
transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for EU, er fritaget
for moms. Der må ikke beregnes dansk moms af disse ydelser ved faktureringen
mellem "hovedvirksomheden" og "eksportvirksomheden", jf.
§ 34, stk. 1, nr. 13.
Ydelser, der præsteres for fly og for skibe i udenrigsfart, bortset for
sportsfly og lystfartøjer, er fritaget for moms. Der må ikke beregnes dansk
moms af disse ydelser ved faktureringen mellem "hovedvirksomheden"
og "eksportvirksomheden", jf. § 34, stk. 1, nr. 7.
Udlejning
Udlejning af transportmidler, der udelukkende benyttes uden for EU, er
altid fritaget for moms. Der må ikke beregnes dansk moms af disse ydelser ved
faktureringen mellem "hovedvirksomheden" og
"eksportvirksomheden", jf. § 15, stk. 2.
Underholdning
Underholdning og undervisning m.v. er momspligtige det sted, hvor ydelsen
præsteres (dvs. det sted, hvor ydelsen rent faktisk og fysisk præsteres), jf.
lovens § 17, stk. 1, nr. 1.
Hvis disse ydelser præsteres i udlandet, kan der ikke beregnes dansk moms
ved faktureringen mellem "hovedvirksomheden" og
"eksportvirksomheden".
Fast ejendom
Ydelser vedrørende fast ejendom er momspligtige det sted, hvor den faste
ejendom er beliggende, jf. lovens § 16.
Blandt de ydelser, der er tale om, kan nævnes udlejning af fast ejendom,
ydelser fra ejendomsmæglere, ejendomshandlere og sagkyndige, samt arkitekters
og tilsynsførendes ydelser vedrørende forberedelse eller samordning af
byggearbejder. Endvidere kan nævnes tømrer, murer- og snedkerarbejde og
arbejde, der har naturlig tilknytning til disse aktiviteter.
I disse situationer vil der ikke kunne beregnes dansk moms, hvis
ejendommen er beliggende i udlandet, selv om der sker fakturering mellem
"hovedvirksomheden" og "eksportvirksomheden."
Forskudsvis udbetaling af negativ moms
Eksportvirksomheder på månedsafregning kan få udbetalt et beløb, der
svarer til virksomhedens gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms
hos Told Skat. Beløbet skal bogføres på en selvstændig konto.
Det beløb, der vil blive udbetalt, svarer til 3/52 af den samlede negative
moms for de senest forudgående 12 måneder. Beløbet bliver kun udbetalt
én gang. Til gengæld skal beløbet ikke tilbagebetales, før grundlaget
for ordningen (månedsafregningen) ophører.
Beløbets størrelse reguleres dog én gang årligt, så det holder trit
med den gennemsnitlige størrelse af virksomhedens negative momstilsvar.
Udbetalingen af beløbet har ingen betydning for de almindelige
momsangivelser. Selv om virksomheden får udbetalt den forskudsvise moms, skal
der stadigvæk angives moms på sædvanlig vis.
Tilladelse til at anvende ordningen om forskudsvis udbetaling
For at få negativ moms udbetalt på forskud skal virksomheden søge om at
blive omfattet af ordningen.
Virksomheden skal i den forbindelse udfylde en særlig blanket (31.013),
som man kan få på told- og skatteregionen. På ansøgningen skal virksomheden
oplyse den samlede negative moms.
Senest 3 uger efter at ansøgningen er godkendt, vil told- og
skatteregionen udbetale den forskudsvise "eksportmoms".
Regulering af beløbet
Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres én gang årligt (dvs.
hver 12. måned) så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående
(salgsmoms + moms af EU-varekøb m.v.) og indgående moms (købsmoms) ifølge
virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder.
Reguleringen sker ved, at virksomheden laver en opgørelse over den samlede
negative moms i de seneste 12 måneder.
Opgørelsen indsendes til regionen senest 4 uger efter udløbet af 12
måneders perioden. Til brug for opgørelsen vil virksomheden nogen tid i
forvejen få tilsendt en særlig blanket (31.005).
Opgørelsen skal godkendes og underskrives af virksomhedens ansvarlige
ledelse, inden den returneres til regionen.
Hvis virksomheden har fået for lidt udbetalt, udbetaler Told Skat
forskellen. Beløbet vil blive udbetalt senest 3 uger efter, at opgørelsen er
modtaget hos regionen.
Hvis virksomheden har fået for meget udbetalt, skal virksomheden indbetale
forskellen senest 14 dage efter, virksomheden har modtaget en opkrævning fra
regionen.
Hvis beløbet er mindre en 1.000 kr., skal/vil beløbet ikke blive
reguleret.
Tilbagebetaling af beløbet
Det forskudsvis udbetalte beløb bliver i virksomheden, indtil ét af
følgende forhold indtræder
- hvis momstilsvarene begynder at blive positive
- hvis virksomheden overgår til kvartalsafregning
- hvis virksomheden ophører og afmeldes fra momsregistrering.
Når virksomheden ikke længere opfylder én af betingelserne for at
være med i ordningen, skal virksomheden betale det fulde beløb (hele det
forskudsvis udbetalte beløb).
Fakturering
Det er i reglerne for eksportmomsordningen fastsat, at virksomhedens
eksportomsætning skal faktureres i to led.
"Hovedvirksomheden" skal fakturere til
"eksportvirksomheden", og der skal beregnes salgsmoms ved denne
fakturering.
Den moms, "hovedvirksomheden" fakturerer, bliver købsmoms i
"eksportvirksomheden".
"Eksportvirksomheden" fakturerer herefter den udenlandske kunde
på normal måde, dvs. uden beregning af moms.
"Eksportvirksomheden" skal ved salg til andre EU-lande udstede
en faktura, der udover de almindelige oplysninger, skal indeholde oplysning
om:
1. eksportdelens momsnummer (DK+SE-nummer) og
2. kundens momsnummer.
Fakturaen bogføres i to led:
1. Fakturaen bogføres under en indenlandsk varesalgskonto og konto for
salgsmoms i hoveddelen.
2. Samme faktura bogføres under en købskonto (hjælpekonto) og konto for
købsmoms - eksport i eksportdelen.
Købsmomsen angives på "eksportvirksomhedens" momsangivelse, der
sendes til regionen.
Momslovens almindelige regler om beregning af moms skal i øvrigt følges.
Såfremt "hovedvirksomheden" fakturerer leverancerne til
"eksportvirksomheden" ugentlig eller månedlig, skal fakturaen
indeholde henvisning til de tilsvarende fakturaer fra
"eksportvirksomheden" i perioden.
M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4
Flere uafhængige momspligtige personer kan blive registreret under
ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om det. Det er dog en
betingelse, at de alle udelukkende driver registreringspligtig virksomhed.
Fællesregistrerede virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som
én virksomhed. "Intern" handel med varer og ydelser mellem
virksomhederne
skal derfor ske uden beregning af moms, og fradragsretten opgøres under
ét.
Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende virksomheder hæfter
solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk. 7.
Koncernforbundne selskaber
To eller flere momspligtige selskaber m.v., der både driver
registreringspligtig
og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet, kan under visse
betingelser også blive fællesregistreret.
Det er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om
selskaber m.v., hvis aktier m.v. direkte eller indirekte er 100% ejet af det
samme selskab (moderselskabet m.v.). I lovens § 84, stk. 9, var der dog
mulighed for at dispensere fra kravet om 100% ejerskab indtil 1. juli 1996.
Hvis der i nogle af de omfattede datterselskaber er udstedt
medarbejderaktier i medfør af ligningslovens § 7A, kan der alligevel gives
tilladelse til fællesregistrering, når aktierne er udstedt på betingelse af,
at de kun kan sælges til det udstedende selskab.
Tilladelse til fællesregistrering gives af told- og skatteregionerne.
Der kan f.eks. tillades fællesregistrering af et pengeinstitut og dets
100%-ejede datterselskaber. Datterselskabets 100%-ejede datterselskaber kan
også blive omfattet af fællesregistreringen.
Ordningen indebærer, at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning.
Intern omsætning skal ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller
delvis fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte alle selskaberne i koncernen.
M.2 Registrering af virksomheder, der foretager EU-erhvervelser
Registrering for EU-erhvervelser § 48
Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige personer,
der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel registreres,
når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre EU-lande efter
bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige personer.
Registreringsgrænse på 80.000 kr.
Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af
erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er
punktafgiftspligtige, jf. § 34, stk. 1, nr. 3.
Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000 kr., skal den
pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og betale moms,
selvom erhvervelserne i år 2 er under registreringsgrænsen.
Valgfri registrering
En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig registrere,
kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf. § 50. Se M.4.
M.3 Fritagelse for registrering
M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk. 1
Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000 kr.
(inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.
Det er dog kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter
§ 47, stk. 1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres
samlede momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders
periode.
Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2 (se
M.1.3), skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale
moms. Det samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler
til andre EU-lande.
M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk. 2
Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for salg.
M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2, nr. 1
Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms, når
salget ikke overstiger 30.000 kr. inden for en 12-måneders periode.
Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der efter
restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller en
kantine.
M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr. 2
Der skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer
og ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr inden for en 12-måneders
periode.
M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49, stk. 2, nr. 3
En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne
kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken
i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000 kr.
Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end 300.000 kr. og
således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i
det følgende år, selvom hans salg i det år er under 300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der sker efter, at
registreringspligten
er indtrådt.
Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter
sælger et stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved
dette salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt.
senere salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.
I § 69, stk. 4, er defineret, hvad der i relation til momsloven forstås
ved begrebet "kunstgenstande". Se R.3.2 om de særlige bestemmelser
om bl.a. kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om kunstneres førstegangssalg af egne
værker gælder først for salg fra og med 1. januar 1995, jf.
overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen af 1994 var salget af
visse kunstværker derfor momsfrit uanset beløbsstørrelsen.
M.4 Valgfri registrering § 50
En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og § 49
(se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan alligevel
vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.
Mindst 2 kalenderår
En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår, jf.
§ 50, stk. 2.
Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter § 50, den 1.
september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år
3.
M.5 Frivillig registrering § 51
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter
reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9.
§ 51 giver på visse betingelser adgang til frivillig momsregistrering ved
erhvervsmæssig udlejning samt køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning
af jord med henblik på salg til momsregistreret virksomhed.
I medfør af § 51, stk. 3, er der i momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat
nærmere regler om tilladelse til frivillig registrering.
Frivilligt registrerede virksomheder skal følge de almindelige regler i
momsloven, herunder reglerne om momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret,
fakturering, regnskabsførelse m.v.
Fast ejendom
Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne, også
bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer, avl på
roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden eller
bygningen.
M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom § 51, stk. 1
Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af
erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.
Der kan kun gives tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Således blev en idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig
registrering for udlejning af et stadionanlæg, som idrætsforeningen
administrerede. Anlægget var ejet af kommunen og blev drevet med ganske
betydelige kommunale tilskud. Udlejningen blev derfor ikke anset for
erhvervsmæssig.
I Told Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt
momsregistreres for at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for
derefter at udleje golfbanen til en golfklub.
Tilladelse til frivillig registrering kan ikke gives til boligformål. I
TfS 1995, 619 blev bygninger, der blev udlejet til indkvartering af
flygtninge og asylansøgere, således ikke anset for omfattet af den frivillige
momsregistrering, fordi der var tale om udlejning til boligformål.
Allerede bestående erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den
frivillige registrering, hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil
blive omfattet af momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da
lejeren ofte vil være momsregistreret, vil han i givet fald kunne fratrække
den købsmoms, som er indeholdt i huslejen.
Det er kun lokaler, som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet,
der kan blive omfattet af den frivillige registrering. Virksomheden skal
kunne dokumentere, at den prøver at udleje lokalerne, f. eks. i form af
udlejningsaftale med en ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i
dagblade m.v.
M.5.1.1 Fradragsret
Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af
udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,
vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf. §
37, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til gengæld skal huslejen belægges med
moms.
I § 37, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat under hvilke
betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse m.v. af byggeri,
der er bestemt til udlejning.
Den lokale told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra
udlejeren (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes
omfattet af registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden
byggeaktiviteterne er gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes
under opførelsen m.v. Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig
registrering allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.
Senest 6 måneder efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning,
skal bygherren redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang
byggeriet fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i
omfanget af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som
bygherren afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den
købsmoms, som bygherren har fradraget under byggeriet.
Det er ikke muligt at få dispensation fra denne 6-måneders frist.
M.5.1.2 Regulering af købsmoms
Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne byggemoms,
hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for en periode af
10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive anvendt til
boligformål. Se J.4 om regulering af investeringsgoder.
Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke ske regulering, hvis udlejer
forsøger at genudleje lejemålet. Reguleringsperioden afbrydes i så fald
heller ikke.
Den 10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det
regnskabsår, hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved
opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være
taget i brug, når første udlejning finder sted, jf. Told Skat
cirkulæreskrivelse nr. 2 af 16.3.1995.
Evt. ændringer i omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale
told- og skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf.
§ 38, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51, stk. 1
Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og
opførelse m.v. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med
henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.
Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms, som den har
betalt i forbindelse med købet og byggeriet m.v., jf. § 39, i
momsbekendtgørelsen.
Købsmomsen tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer,
at ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige
formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket) erklære
sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som påhviler
ejendommen.
M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk. 2
En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte en
periode på mindst 2 kalenderår.
Hvis en virksomhed lader sig registrere efter § 51, den 1. september år 1,
kan den tidligst lade sig afmelde pr. 1. januar år 3.
Er virksomheden blevet registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes
2-års-perioden fra det tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.
M.5.4 Registreringstidspunkt
Der kan under visse forudsætninger ske registrering med tilbagevirkende
kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den pågældende ejendom blev
købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier, som er offentliggjort i
TfS 1996, 633.
Ved vurderingen heraf er det ved ansøgninger vedrørende ejendomsudlejning
afgørende, om der på ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning
(som ifølge sagens natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har
betydning for fradragsretten.
Det er en betingelse for tilladelse til registrering med tilbagevirkende
kraft, at der ikke - inden registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt
udlejning (uden moms).
Udlejning er ikke påbegyndt
Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke
tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt udlejning,
og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker med
tilbagevirkende kraft.
Det er endvidere en betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug
til andre formål.
Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende kraft, er der
momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf. § 37, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis der ansøges om frivillig momsregistrering for udlejning allerede fra
byggeriets start, er det en betingelse for at kunne anvende fradragsretten
under opførelsen m.v., at told- og skatteregionen godkender en erklæring fra
udlejer (bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af
registreringen. Dette følger af § 37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Udlejning er allerede påbegyndt
Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på huslejen,
kan registrering tidligst ske med virkning fra ansøgningstidspunktet.
Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse m.v. kan kun fratrækkes efter
bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om regulering af
investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere), der ved
anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke fuld
fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til reguleringsperiodens
start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og beregnes i forhold til hvilke
udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at vedrøre de nu momsregistrerede
erhvervslejemål.
Ændring i omfanget af den frivillige registrering
Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige registrering, fordi
lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet til erhvervsmæssige
formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. § 38, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det regnskabsår, hvor
ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1. Ved opførelse af fast
ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i brug, når
første udlejning finder sted.
Registrering for køb/opførelse m.v. til salg
Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse m.v. af fast
ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret
virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen
sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 39, stk. 2.
M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt negativ moms
Afmeldelse på egen foranstaltning
En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering, hvis
den momspligtige virksomhed ophører.
Afmeldelse på regionens foranstaltning
Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske en
foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte først mulig, når
virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed foreligger et grundlag
for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har karakter af økonomisk
virksomhed.
Hvis den lokale told- og skatteregion i den forbindelse konstaterer, at
der ikke drives registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive
afmeldt fra registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse m.m. af
varelagre, maskiner og andre driftsmidler m.v.
Tilbagebetaling af udbetalt negativ moms ved afmeldelse
Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af allerede
udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for virksomheden, at
den ikke var omfattet af registreringspligten. Se EF-Domstolens dom i sagen
C-110/94, INZO (Domssamlingen 1996 I, s. 857), hvorefter myndighedernes
adgang til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende
kraft er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TsF 1997, 639.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2003 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNINGEN 2001 Retsinformation · 5. februar 2008