MOMSVEJLEDNINGEN 2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit M Registrering §§ 47-51
Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§
47-51.
M.1 Registrering af virksomheder med
leverancer
M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.
1
Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og
ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til
momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er
hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det
tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret
vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.
I § 3 er
defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se
C.1.
Registreringsgrænse på 20.000
kr.
Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr.
inden for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller
betales moms, jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for
udenlandske virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre
EU-lande. Her skal der altid ske registrering.
Pligten til at
lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at
den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de 20.000
kr.
Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen
ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og
betale moms, se M.4.
Læs alt
Anmeldelsesblanket
Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i
praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig
anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af Told·Skat. Virksomheden skal
bl.a. give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give
forskellige former for dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Hvis et aktieselskab eller
anpartsselskab under stiftelse anmeldes til registrering, skal der gives
personlige oplysninger om stifterne, som alle skal underskrive
registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for indgåede
forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og registreret i
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Ved registreringen får
virksomheden et registreringsbevis, hvor virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er
anført.
M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,
frilager, toldoplag eller afgiftsoplag
Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns
Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden
afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2.
pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12,
stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10,
I.1.9, I.1.11 og I.1.12.
Det er dog kun muligt at blive
fritaget for at lade sig registrere, hvis der er tale om levering af
oplagte varer.
Hvis en virksomhed driver almindelig handel
inden for Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle
andre momspligtige virksomheder.
M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5
Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før den
momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.
§ 47,
stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige
virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den
registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal
imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den
registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for
at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for
sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af tidskravet
til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se
V.2.2.
Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til
registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne
i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.
Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet
sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden
senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se
P.5.
Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.
ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §
47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter
ændringen.
M.1.3 Herboende repræsentant for udenlandske
virksomheder § 47, stk. 2
Momspligtige personer (udenlandske virksomheder), der ikke har
forretningssted her i landet, og som er registreringspligtige efter § 47,
stk. 1, eller foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47,
stk. 2, registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog
ikke, hvis aftageren er en betalingspligtig
person.
Definition af fast
forretningssted
Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har
etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra
virksomheden helt eller delvist udøves.
Som eksempel på fast
forretningssted (eller det sted, hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes
en filial, et kontor, en fabrik eller et værksted.
En
postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det skal
fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som
tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf. E.3.1.1.
En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en
tøjforretning i Danmark, behøver ikke at lade sig registrere ved en
repræsentant her i landet, fordi der er forretningssted
her.
Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således,
at de statslige told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en
herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun
drives i kort tid.
Fjernsalg § 49, stk. 3
Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en
repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved
fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end
punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter). Det er dog en
betingelse, at den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i
det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf.
§ 49, stk. 3.
En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger
varer for mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en
herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være
momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom
registreringsgrænsen ikke overskrides i dette
år.
Repræsentanten
Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller
en virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må
forudsættes at være myndig.
M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.
pkt.
Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere
filialer, afdelinger eller forretninger), skal disse som udgangspunkt
registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal
udveksle varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at
fradragsretten opgøres under ét.
Virksomhederne kan dog efter
anmodning blive registreret hver for sig (delregistreret), hvis der føres
særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil
herefter blive betragtet som selvstændig.
M.1.4.1 Eksportmomsordningen
Med virkning fra 1. januar 1999 blev afregningsperioden ændret for
delregistrerede virksomheder. Alle delregistrerede virksomheder skal fra
1. januar 1999 afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de
enkelte delregistreringsforhold.
Eksportmomsordningen
fortsætter også efter 1. januar 1999, men beskrivelsen af ordningen i
dette afsnit er justeret efter ovennævnte regler.
Når
betegnelsen eksport anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel kunder i
andre EU-lande som til kunder i 3.lande.
Eksportmomsordningen går
ud på, at virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning
kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker
ved, at virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig
momsregistrering med eget SE-nummer.
Delregistreringen
betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses som en selvstændig
momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3. Virksomhedens eksportsalg
af varer og ydelser kan herefter faktureres i to led, nemlig fra den
oprindelige enhed (hovedenheden) til den nye enhed (eksportenheden) og
derefter fra eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet.
Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden
er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet
er momsfri.
Der skal føres særskilt regnskab for hver
enhed.
Hovedenheden skal afregne moms af salget til
eksportenheden i en given momsperiode senest en måned og 10 dage efter
momsperiodens udløb. Eksportenheden har mulighed for at afgive sin
momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter
momsperiodens udløb. Købsmomsen vil blive udbetalt efter reglerne i
momslovens § 63.
Ansøgning
Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen,
skal ansøgning sendes til virksomhedens
hjemregion.
Hvilke leverancer kan
medregnes i ordningen
Det er momslovens almindelige regler, som anvendes i
eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der
skal betales moms af de leverancer, som finder sted mellem hovedenheden og
eksportenheden.
Ordningen er således betinget af,
at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden
er momspligtige transaktioner, og
at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i
Danmark ville være belagt med dansk moms.
Leverancen
mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt i en reel
forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og eksportenhedens salg
ses under ét.
Fakturering
Det er en forudsætning for anvendelsen af eksportmomsordningen, at
virksomhedens leverancer faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere
til eksportenheden, og eksportenheden skal fakturere til den eksterne
kunde. Fakturaen fra hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver
udgående moms i hovedenheden og indgående moms i
eksportenheden.
Eksportenheden skal opfylde de almindelige
krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til
kunder i andre EU-lande skal eksportenhedens faktura indeholde oplysning
om enhedens SE-nummer og kundens momsnummer i et andet
EU-land.
Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på
uge- eller månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning
til de tilsvarende fakturaer udstedt af
eksportenheden.
Hvilke varer er omfattet af
ordningen
Salg af varer fra hovedenheden til eksportenheden er et momspligtigt
salg, når leveringsstedet er her i landet. Det er således en forudsætning,
at varerne befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf.
momslovens § 14.
Eksportenhedens salg af varer til udlandet
er fritaget for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34. Det er
en forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens
leverance ikke i sig selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes,
at salg af fly (undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5
eller over en bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt
aviser i sig selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor
leverancen foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes
i eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne
fra eksportenheden til skibet eller flyet.
Skibsværfter og
bladhuse har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist
omfang.
Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter
momsloven anses for at udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af
stål og udrustning. Efter aftale med told- og skatteregionen kan et
skibsværft foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre
opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancerne udgør
naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne
underleverandører.
Reparation, vedligeholdelse og ombygning
af fly og skibe er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9,
og der kan ved fakturering af disse leverancer ikke beregnes dansk
moms.
Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms,
har også mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse
delleverancer, der i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig
leverance. Det er delleverancer, som efter deres karakter kan leveres
selvstændigt - f.eks.
trykkeriydelser.
Hvilke ydelser er omfattet af
ordningen
Virksomheder, der afsætter ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt
også anvende ordningen. Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de
pågældende ydelser ville være belagt med dansk moms ved levering mellem to
virksomheder etableret i Danmark.
Landsskatteretten har
fastslået, at transportydelser mellem to andre EU-lande end Danmark, som
præsteres for udenlandske ordregivere, kan komme med i
eksportmomsordningen, jf. TfS 1999, 370.
Transportydelser til
eller fra steder uden for EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, og
arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling sendes ud af EU, jf.
momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er under alle omstændigheder fritaget for
moms og kan ikke medregnes i eksportmomsordningen.
Det samme
gælder ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og
for andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12,
omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for
EU.
Underholdnings- og undervisningsydelser er momspligtige
det sted, hvor ydelserne fysisk præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1,
nr. 1. Hvis disse ydelser præsteres i udlandet, er de under alle
omstændigheder fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Ydelser vedrørende fast ejendom er
momspligtige det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, jf.
momslovens § 16. Hvis disse ydelser vedrører en ejendom beliggende i
udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan
derfor ikke medregnes i
eksportmomsordningen.
Forskudsvis udbetaling af
negativ moms
Virksomhederne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens
gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos
Told·Skat.
Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede
negative moms for de senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver
kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke
tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen (eksportsalget)
ophører.
For at få negativ moms forskudsvis udbetalt skal
virksomheden søge om at blive omfattet af ordningen.
Der
henvises til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter.
Regulering af beløbet
Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres en gang årligt (d.v.s.
hver 12. måned), så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående
moms (salgsmoms + moms af EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms)
ifølge virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler
virksomheden at foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden
efter udregningen har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale
differencen. Hvis virksomheden har et for lille forskud, udbetaler
Told·Skat differencen til virksomheden. Hvis differencen er mindre end
1.000 kr, skal der ikke ske regulering.
M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4
Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet,
kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om
det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver
registreringspligtig virksomhed.
Fællesregistrerede
virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern
handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden
beregning af moms, og fradragsretten opgøres under
ét.
Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende
virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk.
7.
Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet
ved en herboende repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller
ydelser med leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en
fællesregistrering med andre virksomheder etableret her i landet. Dette
skyldes, at de udenlandske virksomheder ikke kan anses for etableret her i
landet, når der kun foreligger registrering ved en herboende repræsentant.
Begrebet etablering indebærer således, at der oprettes filial,
datterselskab eller lignende her i
landet.
Koncernforbundne
selskaber
To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver
registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,
kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.
Det
er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om
selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af
det samme selskab (moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de omfattede
datterselskaber er udstedt medarbejderaktier i medfør af ligningslovens §
7A, kan der alligevel gives tilladelse til fællesregistrering, når
aktierne er udstedt på betingelse af, at de kun kan sælges til det
udstedende selskab.
Tilladelse til fællesregistrering gives
af told- og skatteregionerne.
Der kan f.eks. tillades
fællesregistrering af et pengeinstitut og dets 100 pct.-ejede
datterselskaber. Datterselskabets 100 pct.-ejede datterselskaber kan også
blive omfattet af fællesregistreringen.
Ordningen indebærer,
at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning. Intern omsætning skal
ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller delvis
fradragsret.
Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte
alle selskaberne i koncernen.
M.2 Registrering af virksomheder, der foretager
EU-erhvervelser
Registrering for
EU-erhvervelser § 48
Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige
personer, der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel
registreres, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre
EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige
personer.
For så vidt angår betalingspligt for køb af visse
ydelser i udlandet henvises der til
L.1.2.3.
Registreringsgrænse på 80.000
kr.
Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af
erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår
overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er
punktafgiftspligtige (harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr.
3.
Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000
kr., skal den pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og
betale moms, selvom erhvervelserne i år 2 er under
registreringsgrænsen.
Valgfri registrering
En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig
registrere, kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf.
§ 50.
M.3 Fritagelse for registrering
M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.
1
Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000
kr. (inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.
Det er dog
kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk.
1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres samlede
momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders
periode. Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2,
skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det
samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til
andre EU-lande.
M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.
2
Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for
salg.
M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2,
nr. 1
Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms,
når salget ikke overstiger 30.000 kr. indenfor en 12-måneders
periode.
Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der
efter restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller
en kantine.
M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.
2
Der
skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og
ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders
periode.
M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49,
stk. 2, nr. 3
En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine
egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget
hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000
kr.
Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end
300.000 kr. og således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive
momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under
300.000 kr.
Det skal først betales moms af det salg, der
sker efter, at registreringspligten er indtrådt.
Hvis en
kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et
stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette
salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere
salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.
Se
R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet
kunstgenstande.
Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om
kunstneres førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med
1. januar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen
af 1994 var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset
beløbsstørrelsen.
M.4 Valgfri registrering § 50
En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og §
49 (se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan
alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.
Mindst 2 kalenderår
En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår,
jf. § 50, stk. 2.
Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter
§ 50 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde
pr. 1. januar år 3.
M.5 Frivillig registrering § 51
Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter
reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på visse betingelser adgang
til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt
køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg
til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også
videreudlejning.
I medfør af § 51, stk. 3, er der i
momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler om tilladelse til
frivillig registrering.
Frivilligt registrerede virksomheder
skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om
momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse
mv.
Fast ejendom
Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne,
også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer,
avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden
eller bygningen.
M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §
51, stk. 1
Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af
erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.
Der kan kun gives
tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.
Således blev en
idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig registrering for udlejning
af et stadionanlæg, som idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet
af kommunen og blev drevet med ganske betydelige kommunale tilskud.
Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig.
I Told
Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres for
at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje
golfbanen til en golfklub.
Tilladelse til frivillig
registrering kan ikke gives til boligformål.
Landsretten har
i en sag om udlejning af en ejendom, der var udlejet til
Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge,
fastslået, at der ikke var tale om udlejning til boligformål, og at den
frivillige momsregistrering kunne opretholdes. Der blev lagt vægt på, at
Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været
anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt
logi på kommercielt basis, hvilket må anses for den væsentligste funktion
ved hotel- eller dermed ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret
var gratis, hvorfor spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for
centrets skiftende beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser
over for Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt
ophold i centret, se TfS 1998, 708.
Allerede bestående
erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den frivillige registrering,
hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af
momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da lejeren ofte
vil være momsregistreret, vil denne i givet fald kunne fratrække den
købsmoms, som er indeholdt i huslejen.
Det er kun lokaler,
som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet
af den frivillige registrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at
den prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af udlejningsaftale med en
ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade
mv.
M.5.1.1 Fradragsret
Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af
udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,
vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf.
§ 36, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til
gengæld skal huslejen belægges med moms.
I § 36, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat
under hvilke betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse
mv. af byggeri, der er bestemt til udlejning.
Den lokale
told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra udlejeren
(bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af
registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden byggeaktiviteterne er
gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv.
Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig registrering
allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.
Senest 6 måneder
efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren
redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet
fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i omfanget
af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som bygherren
afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den købsmoms,
som bygherren har fradraget under byggeriet.
Det er ikke
muligt at få dispensation fra denne 6-måneders
frist.
M.5.1.2 Regulering af købsmoms
Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne
byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for
en periode af 10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive
anvendt til boligformål. Se J.4 om regulering af
investeringsgoder.
Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke
ske regulering, hvis udlejer forsøger at genudleje lejemålet.
Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller ikke.
Den
10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det regnskabsår,
hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved opførelse af
fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i
brug, når første udlejning finder sted.
Evt. ændringer i
omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale told- og
skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf. §
37, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,
stk. 1
Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og
opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med
henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.
Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms,
som den har betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 38, i momsbekendtgørelsen.
Købsmomsen
tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer, at
ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige
formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket)
erklære sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som
påhviler ejendommen.
M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.
2
En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte
en periode på mindst 2 kalenderår.
Hvis en virksomhed lader
sig registrere efter § 51 den 1. september år 1, kan den tidligst lade sig
afmelde pr. 1. januar år 3.
Er virksomheden blevet
registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes 2-årsperioden fra det
tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.
M.5.4 Registreringstidspunkt
Der kan under visse forudsætninger ske registrering med
tilbagevirkende kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den
pågældende ejendom blev købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier,
som er offentliggjort i TfS 1996, 633.
Ved vurderingen heraf
er det ved ansøgninger vedrørende ejendomsudlejning afgørende, om der på
ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning (som ifølge sagens
natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har betydning for
fradragsretten.
Det er en betingelse for tilladelse til
registrering med tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden
registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt udlejning (uden
moms).
Udlejning er ikke påbegyndt
Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke
tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt
udlejning, og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker
med tilbagevirkende kraft.
Det er endvidere en
betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug til andre
formål.
Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende
kraft, er der momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf.
§ 36, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen.
Hvis der ansøges om frivillig
momsregistrering for udlejning allerede fra byggeriets start, er det en
betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv., at
told- og skatteregionen godkender en erklæring fra udlejer (bygherren) om,
i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af registreringen. Dette
følger af § 37, stk. 2, i
momsbekendtgørelsen.
Udlejning er allerede
påbegyndt
Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på
huslejen, kan registrering tidligst ske med virkning fra
ansøgningstidspunktet. Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan
kun fratrækkes efter bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om
regulering af investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere),
der ved anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke
fuld fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til
reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og
beregnes i forhold til hvilke udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at
vedrøre de nu momsregistrerede
erhvervslejemål.
Ændring i omfanget af den
frivillige registrering
Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige
registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet
til erhvervsmæssige formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. §
37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.
Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det
regnskabsår, hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1.
Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at
være taget i brug, når første udlejning finder
sted.
Registrering for køb/opførelse
mv. til salg
Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast
ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret
virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen
sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.
M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms
Afmeldelse på egen
foranstaltning
En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering,
hvis den momspligtige virksomhed ophører.
Ændringer i en
virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af virksomhed, skal
meddeles til Told·Skat senest 8 dage efter ændringen, jf. § 47, stk.
5.
Afmeldelse på regionens
foranstaltning
Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske
en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk
virksomhed.
En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte
først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed
foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har
karakter af økonomisk virksomhed.
Hvis den lokale told- og
skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives
registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra
registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre,
maskiner og andre driftsmidler mv.
Tilbagebetaling af udbetalt
negativ moms ved afmeldelse
Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af
allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for
virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se
EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang
til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft
er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997,
639.
I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ
moms fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var
afmeldt fra momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ
moms. Ifølge selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og
anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der
understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at
selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999,
499.
Lignende dokumenter
- MOMSVEJLEDNINGEN 2000 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 1999 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1996 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1995 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING, TEKST 1997 AFSNIT M - REGISTRERING Retsinformation · 5. februar 2008
- MOMSVEJLEDNING 2002 AFSNIT M REGISTRERING §§ 47-51 Retsinformation · 5. februar 2008