Spring til indhold

Retsinformation

MOMSVEJLEDNINGEN 2001

STV nr 20027 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit M Registrering §§ 47-51

Bestemmelserne om momsregistrering findes i §§

47-51.

M.1 Registrering af virksomheder med

leverancer

M.1.1 Anmeldelse til registrering § 47, stk.

1

Momspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og

ydelser, som ikke er momsfri efter § 13, skal anmelde virksomheden til

momsregistrering hos den told- og skatteregion, hvor virksomheden er

hjemmehørende, jf. § 47, stk. 1. Registreringen sker med virkning fra det

tidspunkt, hvor den registreringspligtige virksomhed efter en konkret

vurdering må anses for at være startet, se M.1.2.

I § 3 er

defineret, hvad der forstås ved en momspligtig person, se

C.1.

Registreringsgrænse på 20.000

kr.

Hvis de samlede momspligtige leverancer ikke overstiger 20.000 kr.

inden for en 12-måneders periode, skal der ikke ske registrering eller

betales moms, jf. § 49, stk. 1. Denne undtagelse gælder ikke for

udenlandske virksomheder og ved levering af nye transportmidler til andre

EU-lande. Her skal der altid ske registrering.

Pligten til at

lade sig registrere indtræder på det tidspunkt, hvor det er åbenbart, at

den momspligtige omsætning vil overstige registreringsgrænsen på de 20.000

kr.

Momspligtige personer, der efter 20.000 kr.'s grænsen

ikke behøver at lade sig registrere, kan vælge at lade sig registrere og

betale moms, se M.4.

Læs alt

Anmeldelsesblanket

Der er ingen formkrav i loven med hensyn til selve anmeldelsen, men i

praksis sker anmeldelsen ved, at der udfyldes en særlig

anmeldelsesblanket, som er udarbejdet af Told·Skat. Virksomheden skal

bl.a. give oplysninger om ejerforhold, aktiviteter mv. og skal give

forskellige former for dokumentation - f.eks. bevis for registrering hos

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis et aktieselskab eller

anpartsselskab under stiftelse anmeldes til registrering, skal der gives

personlige oplysninger om stifterne, som alle skal underskrive

registreringsanmeldelsen, da de hæfter solidarisk for indgåede

forpligtelser, indtil selskabet er stiftet, anmeldt og registreret i

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Ved registreringen får

virksomheden et registreringsbevis, hvor virksomhedens CVR-nr./SE-nr. er

anført.

M.1.1.1 Varer oplagt i Københavns Frihavn,

frilager, toldoplag eller afgiftsoplag

Momspligtige personer, der leverer varer, der er oplagt i Københavns

Frihavn eller på et frilager, et toldoplag eller et afgiftsoplag, uden

afgift, kan dog undlade at lade sig momsregistrere, jf. § 47, stk. 1, 2.

pkt. De pågældende varers momsfritagelse følger af bestemmelserne i § 12,

stk. 2, § 34, stk. 1, nr. 15 og § 34, stk. 2 - 3. Se herom i D.10,

I.1.9, I.1.11 og I.1.12.

Det er dog kun muligt at blive

fritaget for at lade sig registrere, hvis der er tale om levering af

oplagte varer.

Hvis en virksomhed driver almindelig handel

inden for Frihavnens område, skal den derfor registreres i lighed med alle

andre momspligtige virksomheder.

M.1.2 Tidsmæssige krav § 47, stk. 5

Virksomheden skal anmelde sig til registrering senest 8 dage før den

momspligtige virksomhed går i gang, jf. § 47, stk. 5.

§ 47,

stk. 5, er en ordensforskrift, der påbyder registreringspligtige

virksomheder at anmelde sig til registrering, inden den

registreringspligtige virksomhed begynder. Selve registreringen skal

imidlertid ske med virkning fra det tidspunkt, hvor den

registreringspligtige virksomhed efter en konkret vurdering må anses for

at være startet. Dette gælder også, selvom virksomheden anmelder sig for

sent i forhold til tidskravet i § 47, stk. 5. Overskridelse af tidskravet

til selve anmeldelsen straffes dog med bøde, jf. § 81, se

V.2.2.

Fra 1. juli 1995 kan virksomheder, der anmeldes til

registrering, blive pålagt at stille sikkerhed for momskrav efter reglerne

i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, jf. momslovens § 62, stk. 10.

Virksomheden kan herefter ikke blive registreret, før der er stillet

sikkerhed. Et evt. pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden

senest 14 dage efter, at den har anmeldt sig til registrering. Se

P.5.

Hvis registreringsforholdene bliver ændret (f.eks.

ejerforhold, beliggenhed eller ansvarlig ledelse), skal dette, ifølge §

47, stk. 5, meddeles til told- og skatteregionen senest 8 dage efter

ændringen.

M.1.3 Herboende repræsentant for udenlandske

virksomheder § 47, stk. 2

Momspligtige personer (udenlandske virksomheder), der ikke har

forretningssted her i landet, og som er registreringspligtige efter § 47,

stk. 1, eller foretager erhvervelser fra andre EU-lande, skal ifølge § 47,

stk. 2, registreres ved en repræsentant her i landet. Dette gælder dog

ikke, hvis aftageren er en betalingspligtig

person.

Definition af fast

forretningssted

Det faste forretningssted er ofte det sted, hvor sælgeren fysisk har

etableret sig i form af en butik, kontor eller udsalg, hvorfra

virksomheden helt eller delvist udøves.

Som eksempel på fast

forretningssted (eller det sted, hvorfra en virksomhed ledes) kan nævnes

en filial, et kontor, en fabrik eller et værksted.

En

postadresse er ikke nok til at statuere fast forretningssted. Det skal

fastsættes ud fra en samlet vurdering af en række omstændigheder, som

tilkendegiver, at det faste forretningssted er her i landet. Jf. E.3.1.1.

En person, der bor i udlandet, men f.eks. har en

tøjforretning i Danmark, behøver ikke at lade sig registrere ved en

repræsentant her i landet, fordi der er forretningssted

her.

Lovens § 60, 2. pkt. er pr. 1. juli 1997 ændret således,

at de statslige told- og skattemyndigheder kan fravige kravet om en

herværende repræsentant efter § 47, stk. 2., for virksomheder, der kun

drives i kort tid.

Fjernsalg § 49, stk. 3

Der skal heller ikke ske registrering eller betales moms via en

repræsentant her i landet, hvis der er tale om levering af varer ved

fjernsalg fra andre EU-lande, når leveringen vedrører andre varer end

punktafgiftspligtige varer (harmoniserede punktafgifter). Det er dog en

betingelse, at den samlede levering her til landet ved fjernsalg hverken i

det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 280.000 kr., jf.

§ 49, stk. 3.

En udenlandsk fjernsælger, der i ét år sælger

varer for mere end 280.000 kr. og således skal momsregistreres ved en

herboende repræsentant, jf. § 47, stk. 2, skal derfor også være

momsregistreret og betale dansk moms i det følgende kalenderår, selvom

registreringsgrænsen ikke overskrides i dette

år.

Repræsentanten

Repræsentanten kan enten være en person, der bor her i landet, eller

en virksomhed, der har sit forretningssted her. Repræsentanten må

forudsættes at være myndig.

M.1.4 Delregistrering § 47, stk. 3, 2.

pkt.

Hvis en momspligtig person har flere virksomheder (f.eks. flere

filialer, afdelinger eller forretninger), skal disse som udgangspunkt

registreres som én virksomhed. Det betyder bl.a., at virksomhederne skal

udveksle varer og ydelser uden momsmæssige konsekvenser, og at

fradragsretten opgøres under ét.

Virksomhederne kan dog efter

anmodning blive registreret hver for sig (delregistreret), hvis der føres

særskilt regnskab for hver enkelt virksomhed. Hver enkelt virksomhed vil

herefter blive betragtet som selvstændig.

M.1.4.1 Eksportmomsordningen

Med virkning fra 1. januar 1999 blev afregningsperioden ændret for

delregistrerede virksomheder. Alle delregistrerede virksomheder skal fra

1. januar 1999 afregne moms på månedsbasis, uanset omsætningen i de

enkelte delregistreringsforhold.

Eksportmomsordningen

fortsætter også efter 1. januar 1999, men beskrivelsen af ordningen i

dette afsnit er justeret efter ovennævnte regler.

Når

betegnelsen eksport anvendes i dette afsnit, menes salg til såvel kunder i

andre EU-lande som til kunder i 3.lande.

Eksportmomsordningen går

ud på, at virksomheder med eksportomsætning eller anden momsfri omsætning

kan få momsen af eksportværdien hurtigere tilbagebetalt. Det sker

ved, at virksomheden udskiller denne omsætning i en selvstændig

momsregistrering med eget SE-nummer.

Delregistreringen

betyder, at hver af de momsregistrerede enheder anses som en selvstændig

momspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 3. Virksomhedens eksportsalg

af varer og ydelser kan herefter faktureres i to led, nemlig fra den

oprindelige enhed (hovedenheden) til den nye enhed (eksportenheden) og

derefter fra eksportenheden til eksempelvis en kunde i udlandet.

Virkningen heraf bliver, at leverancen fra hovedenheden til eksportenheden

er momspligtig, mens leverancen fra eksportenheden til køberen i udlandet

er momsfri.

Der skal føres særskilt regnskab for hver

enhed.

Hovedenheden skal afregne moms af salget til

eksportenheden i en given momsperiode senest en måned og 10 dage efter

momsperiodens udløb. Eksportenheden har mulighed for at afgive sin

momsangivelse, som kun vil indeholde købsmoms, umiddelbart efter

momsperiodens udløb. Købsmomsen vil blive udbetalt efter reglerne i

momslovens § 63.

Ansøgning

Hvis virksomheden ønsker at blive omfattet af eksportmomsordningen,

skal ansøgning sendes til virksomhedens

hjemregion.

Hvilke leverancer kan

medregnes i ordningen

Det er momslovens almindelige regler, som anvendes i

eksportmomsordningen. Forudsætningen for at benytte ordningen er, at der

skal betales moms af de leverancer, som finder sted mellem hovedenheden og

eksportenheden.

Ordningen er således betinget af,

at levering af varer og ydelser fra hovedenheden til eksportenheden

er momspligtige transaktioner, og

at en tilsvarende leverance mellem to uafhængige parter etableret i

Danmark ville være belagt med dansk moms.

Leverancen

mellem hovedenheden og eksportenheden skal tage udgangspunkt i en reel

forretningsmæssig disposition, når hovedenhedens og eksportenhedens salg

ses under ét.

Fakturering

Det er en forudsætning for anvendelsen af eksportmomsordningen, at

virksomhedens leverancer faktureres i to led. Hovedenheden skal fakturere

til eksportenheden, og eksportenheden skal fakturere til den eksterne

kunde. Fakturaen fra hovedenheden skal være belagt med moms, som bliver

udgående moms i hovedenheden og indgående moms i

eksportenheden.

Eksportenheden skal opfylde de almindelige

krav ved fakturering til eksterne kunder, dvs. ved salg af varer til

kunder i andre EU-lande skal eksportenhedens faktura indeholde oplysning

om enhedens SE-nummer og kundens momsnummer i et andet

EU-land.

Hvis hovedenheden fakturerer til eksportenheden på

uge- eller månedsbasis, skal hovedenhedens faktura indeholde henvisning

til de tilsvarende fakturaer udstedt af

eksportenheden.

Hvilke varer er omfattet af

ordningen

Salg af varer fra hovedenheden til eksportenheden er et momspligtigt

salg, når leveringsstedet er her i landet. Det er således en forudsætning,

at varerne befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf.

momslovens § 14.

Eksportenhedens salg af varer til udlandet

er fritaget for moms efter bestemmelserne i momslovens § 34. Det er

en forudsætning for at anvende eksportmomsordningen, at hovedvirksomhedens

leverance ikke i sig selv er fritaget for moms. Som eksempel kan nævnes,

at salg af fly (undtagen sportsfly), skibe over en bruttotonnage på 5

eller over en bruttoregistertonnage på 5 t (bortset fra lystfartøjer) samt

aviser i sig selv er momsfritaget efter momslovens § 34, uanset hvor

leverancen foregår. Varer, der medgår til disse ydelser, kan kun medregnes

i eksportmomsordningen, hvis der sker selvstændig fakturering af varerne

fra eksportenheden til skibet eller flyet.

Skibsværfter og

bladhuse har mulighed for at anvende eksportmomsordningen i et vist

omfang.

Visse delleverancer fra skibsværfter kan efter

momsloven anses for at udgøre en momspligtig leverance. De kan bestå af

stål og udrustning. Efter aftale med told- og skatteregionen kan et

skibsværft foretage en opdeling i flere delleverancer eller med andre

opdelingskriterier. Det er dog en forudsætning, at delleverancerne udgør

naturlige elementer af samme karakter som leverancer fra eksterne

underleverandører.

Reparation, vedligeholdelse og ombygning

af fly og skibe er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 9,

og der kan ved fakturering af disse leverancer ikke beregnes dansk

moms.

Bladhuse, der leverer aviser, som er fritaget for moms,

har også mulighed for at anvende eksportmomsordningen for visse

delleverancer, der i sig selv kan anses at udgøre en momspligtig

leverance. Det er delleverancer, som efter deres karakter kan leveres

selvstændigt - f.eks.

trykkeriydelser.

Hvilke ydelser er omfattet af

ordningen

Virksomheder, der afsætter ydelser til udlandet, kan som udgangspunkt

også anvende ordningen. Ordningen kan dog kun benyttes, når salg af de

pågældende ydelser ville være belagt med dansk moms ved levering mellem to

virksomheder etableret i Danmark.

Landsskatteretten har

fastslået, at transportydelser mellem to andre EU-lande end Danmark, som

præsteres for udenlandske ordregivere, kan komme med i

eksportmomsordningen, jf. TfS 1999, 370.

Transportydelser til

eller fra steder uden for EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 12, og

arbejdsydelser på varer, der efter endt behandling sendes ud af EU, jf.

momslovens § 34, stk. 1, nr. 6, er under alle omstændigheder fritaget for

moms og kan ikke medregnes i eksportmomsordningen.

Det samme

gælder ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og

for andres regning, når de medvirker ved de i § 34, stk. 1, nr. 5-12,

omhandlede transaktioner eller ved transaktioner, som udføres uden for

EU.

Underholdnings- og undervisningsydelser er momspligtige

det sted, hvor ydelserne fysisk præsteres, jf. momslovens § 17, stk. 1,

nr. 1. Hvis disse ydelser præsteres i udlandet, er de under alle

omstændigheder fritaget for dansk moms og kan derfor ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Ydelser vedrørende fast ejendom er

momspligtige det sted, hvor den faste ejendom er beliggende, jf.

momslovens § 16. Hvis disse ydelser vedrører en ejendom beliggende i

udlandet, er de under alle omstændigheder fritaget for dansk moms og kan

derfor ikke medregnes i

eksportmomsordningen.

Forskudsvis udbetaling af

negativ moms

Virksomhederne kan få udbetalt et beløb, som svarer til virksomhedens

gennemsnitlige tilgodehavende af overskydende moms hos

Told·Skat.

Det udbetalte beløb svarer til 3/52 af den samlede

negative moms for de senest forudgående 12 måneder. Grundbeløbet bliver

kun udbetalt én gang og reguleres årligt. Til gengæld skal beløbet ikke

tilbagebetales, før grundlaget for udbetalingen (eksportsalget)

ophører.

For at få negativ moms forskudsvis udbetalt skal

virksomheden søge om at blive omfattet af ordningen.

Der

henvises til § 1 i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse

afgifter.

Regulering af beløbet

Det forskudsvis udbetalte beløb skal reguleres en gang årligt (d.v.s.

hver 12. måned), så det svarer til 3/52 af forskellen mellem den udgående

moms (salgsmoms + moms af EU-varekøb mv.) og den indgående moms (købsmoms)

ifølge virksomhedens angivelser for de seneste 12 måneder. Det påhviler

virksomheden at foretage beregningen af reguleringen. Hvis virksomheden

efter udregningen har et for stort forskud, skal virksomheden indbetale

differencen. Hvis virksomheden har et for lille forskud, udbetaler

Told·Skat differencen til virksomheden. Hvis differencen er mindre end

1.000 kr, skal der ikke ske regulering.

M.1.5 Fællesregistrering § 47, stk. 4

Flere uafhængige momspligtige personer, som er etableret her i landet,

kan blive registreret under ét (fællesregistreret), hvis de anmoder om

det. Det er dog en betingelse, at de alle udelukkende driver

registreringspligtig virksomhed.

Fællesregistrerede

virksomheder betragtes i momsmæssig henseende som én virksomhed. Intern

handel med varer og ydelser mellem virksomhederne skal derfor ske uden

beregning af moms, og fradragsretten opgøres under

ét.

Fællesregistreringen indebærer også, at de pågældende

virksomheder hæfter solidarisk for betaling af momsen, jf. § 46, stk.

7.

Udenlandske virksomheder, som er registreret her i landet

ved en herboende repræsentant, f.eks. fordi der leveres varer eller

ydelser med leveringssted i Danmark, kan ikke indgå i en

fællesregistrering med andre virksomheder etableret her i landet. Dette

skyldes, at de udenlandske virksomheder ikke kan anses for etableret her i

landet, når der kun foreligger registrering ved en herboende repræsentant.

Begrebet etablering indebærer således, at der oprettes filial,

datterselskab eller lignende her i

landet.

Koncernforbundne

selskaber

To eller flere momspligtige selskaber mv., der både driver

registreringspligtig og ikke-registreringspligtig virksomhed her i landet,

kan under visse betingelser også blive fællesregistreret.

Det

er således en betingelse for fællesregistreringen, at der er tale om

selskaber mv., hvis aktier mv. direkte eller indirekte er 100 pct. ejet af

det samme selskab (moderselskabet mv.). Hvis der i nogle af de omfattede

datterselskaber er udstedt medarbejderaktier i medfør af ligningslovens §

7A, kan der alligevel gives tilladelse til fællesregistrering, når

aktierne er udstedt på betingelse af, at de kun kan sælges til det

udstedende selskab.

Tilladelse til fællesregistrering gives

af told- og skatteregionerne.

Der kan f.eks. tillades

fællesregistrering af et pengeinstitut og dets 100 pct.-ejede

datterselskaber. Datterselskabets 100 pct.-ejede datterselskaber kan også

blive omfattet af fællesregistreringen.

Ordningen indebærer,

at der ikke skal beregnes moms af intern omsætning. Intern omsætning skal

ligeledes ikke indgå i beregningen af hel eller delvis

fradragsret.

Fællesregistreringen behøver ikke at omfatte

alle selskaberne i koncernen.

M.2 Registrering af virksomheder, der foretager

EU-erhvervelser

Registrering for

EU-erhvervelser § 48

Juridiske personer, der ikke er momspligtige, samt momspligtige

personer, der efter reglerne i § 47 ikke skal registreres, skal alligevel

registreres, når de er betalingspligtige for erhvervelser fra andre

EU-lande efter bestemmelsen i § 46, stk. 2, se L.2 om betalingspligtige

personer.

For så vidt angår betalingspligt for køb af visse

ydelser i udlandet henvises der til

L.1.2.3.

Registreringsgrænse på 80.000

kr.

Der skal dog ikke ske registrering, hvis den samlede værdi af

erhvervelserne hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår

overstiger 80.000 kr., og erhvervelserne ikke omfatter varer, der er

punktafgiftspligtige (harmoniserede punktafgifter), jf. § 34, stk. 1, nr.

3.

Hvis en erhverver i år 1 har erhvervelser for over 80.000

kr., skal den pågældende derfor både i dette år og i år 2 registreres og

betale moms, selvom erhvervelserne i år 2 er under

registreringsgrænsen.

Valgfri registrering

En erhverver, der efter bestemmelsen i § 48 ikke skal lade sig

registrere, kan alligevel vælge at lade sig registrere og betale moms, jf.

§ 50.

M.3 Fritagelse for registrering

M.3.1 Bundgrænse for registrering § 49, stk.

1

Bundgrænsen for registrering af momspligtige leverancer er på 20.000

kr. (inden for en 12-måneders periode). Se M.1.1.

Det er dog

kun personer, der ellers ville være registreringspligtige efter § 47, stk.

1, der er fri for registrering og betaling af moms, hvis deres samlede

momspligtige leverancer er under 20.000 kr. inden for en 12-måneders

periode. Udenlandske virksomheder, der er registreret efter § 47, stk. 2,

skal uanset omfanget af virksomheden altid registreres og betale moms. Det

samme gælder momspligtige personer, der leverer nye transportmidler til

andre EU-lande.

M.3.2 Fritagelse for en række salg § 49, stk.

2

Der er særlige registreringsfritagelser for visse former for

salg.

M.3.2.1 Marketenderier og kantiner § 49, stk. 2,

nr. 1

Marketenderier og kantiner skal ikke momsregistreres og betale moms,

når salget ikke overstiger 30.000 kr. indenfor en 12-måneders

periode.

Den særlige registreringsgrænse gælder kun, hvis der

efter restaurationslovgivningens begreber er tale om et marketenderi eller

en kantine.

M.3.2.2 Blindes salg § 49, stk. 2, nr.

2

Der

skal ikke ske registrering eller betales moms af blindes salg af varer og

ydelser, når salget ikke overstiger 110.000 kr. inden for en 12-måneders

periode.

M.3.2.3 Førstegangssalg af kunstværker § 49,

stk. 2, nr. 3

En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine

egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget

hverken i det løbende eller i det foregående kalenderår overstiger 300.000

kr.

Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end

300.000 kr. og således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive

momsregistreret i det følgende år, selvom hans salg i det år er under

300.000 kr.

Det skal først betales moms af det salg, der

sker efter, at registreringspligten er indtrådt.

Hvis en

kunstner i et år sælger kunstværker for 250.000 kr. og herefter sælger et

stykke kunst til 200.000 kr., bliver han registreringspligtig ved dette

salg. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere

salg i det pågældende år og ved alle salg i året efter.

Se

R.3.2 om hvad der i relation til momsloven forstås ved begrebet

kunstgenstande.

Bestemmelsen i § 49, stk. 2, nr. 3, om

kunstneres førstegangssalg af egne værker gælder først for salg fra og med

1. januar 1995, jf. overgangsbestemmelsen i § 84, stk. 7. Indtil udgangen

af 1994 var salget af visse kunstværker derfor momsfrit uanset

beløbsstørrelsen.

M.4 Valgfri registrering § 50

En momspligtig person, der efter bestemmelserne i § 48 (se M.2) og §

49 (se M.1.3 og M.3) ikke behøver at lade sig momsregistrere, kan

alligevel vælge at blive momsregistreret og betale moms, jf. § 50, stk. 1.

Mindst 2 kalenderår

En valgt registrering skal omfatte en periode på mindst 2 kalenderår,

jf. § 50, stk. 2.

Hvis en momspligtig person lader sig registrere efter

§ 50 den 1. september år 1, kan den pågældende tidligst lade sig afmelde

pr. 1. januar år 3.

M.5 Frivillig registrering § 51

Udlejning, bortforpagtning og salg af fast ejendom er momsfri efter

reglerne i § 13, stk. 1, nr. 8 - 9. § 51 giver på visse betingelser adgang

til frivillig momsregistrering ved erhvervsmæssig udlejning samt

køb/opførelse af fast ejendom og byggemodning af jord med henblik på salg

til momsregistreret virksomhed. Udlejning omfatter også

videreudlejning.

I medfør af § 51, stk. 3, er der i

momsbekendtgørelsens §§ 37-39 fastsat nærmere regler om tilladelse til

frivillig registrering.

Frivilligt registrerede virksomheder

skal følge de almindelige regler i momsloven, herunder reglerne om

momsgrundlaget, opgørelse af momstilsvaret, fakturering, regnskabsførelse

mv.

Fast ejendom

Til fast ejendom hører, ud over selve grundstykket og bygningerne,

også bygningstilbehør, som er anbragt på grunden eller bygningen, træer,

avl på roden (f.eks. uhøstet korn), hegn, brønde og andre anlæg på grunden

eller bygningen.

M.5.1 Erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom §

51, stk. 1

Told- og skatteregionerne kan tillade frivillig registrering af

erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Der kan kun gives

tilladelse til erhvervsmæssig udlejning.

Således blev en

idrætsforening nægtet tilladelse til frivillig registrering for udlejning

af et stadionanlæg, som idrætsforeningen administrerede. Anlægget var ejet

af kommunen og blev drevet med ganske betydelige kommunale tilskud.

Udlejningen blev derfor ikke anset for erhvervsmæssig.

I Told

Skat Nyt 1993.9.433 kunne et aktieselskab frivilligt momsregistreres for

at anlægge, vedligeholde og drive en golfbane for derefter at udleje

golfbanen til en golfklub.

Tilladelse til frivillig

registrering kan ikke gives til boligformål.

Landsretten har

i en sag om udlejning af en ejendom, der var udlejet til

Udlændingestyrelsen til indkvartering af asylsøgere og flygtninge,

fastslået, at der ikke var tale om udlejning til boligformål, og at den

frivillige momsregistrering kunne opretholdes. Der blev lagt vægt på, at

Udlændingestyrelsens anvendelse af bygningen, der forinden havde været

anvendt som hotel, ikke kunne karakteriseres som en ydelse af midlertidigt

logi på kommercielt basis, hvilket må anses for den væsentligste funktion

ved hotel- eller dermed ligestillet virksomhed. Indkvarteringen i centret

var gratis, hvorfor spørgsmålet om momsregistrering er uden betydning for

centrets skiftende beboere. Disse har ingen kontraktlige forpligtelser

over for Udlændingestyrelsen og må anses for kun at have midlertidigt

ophold i centret, se TfS 1998, 708.

Allerede bestående

erhvervslejemål kan kun blive omfattet af den frivillige registrering,

hvis lejeren er indforstået med, at lejemålet vil blive omfattet af

momsregistreringen, og at huslejen derfor pålægges moms. Da lejeren ofte

vil være momsregistreret, vil denne i givet fald kunne fratrække den

købsmoms, som er indeholdt i huslejen.

Det er kun lokaler,

som rent faktisk er udlejet eller forsøges udlejet, der kan blive omfattet

af den frivillige registrering. Virksomheden skal kunne dokumentere, at

den prøver at udleje lokalerne, f.eks. i form af udlejningsaftale med en

ejendomsmægler/advokat eller ved annoncering i dagblade

mv.

M.5.1.1 Fradragsret

Ved at lade sig frivilligt registrere kan udlejer fratrække momsen af

udgifterne til opførelse, ombygning, modernisering, reparation,

vedligeholdelse, drift og administration efter de almindelige regler, jf.

§ 36, stk. 1, i momsbekendtgørelsen. Til

gengæld skal huslejen belægges med moms.

I § 36, stk. 2 - 3 i momsbekendtgørelsen er fastsat

under hvilke betingelser, der er fradragsret for udgifter ved opførelse

mv. af byggeri, der er bestemt til udlejning.

Den lokale

told- og skatteregion skal således godkende en erklæring fra udlejeren

(bygherren) om, i hvilket omfang ejendommens lejemål forventes omfattet af

registreringen. Denne erklæring skal afgives, inden byggeaktiviteterne er

gået i gang - ellers kan fradragsretten ikke anvendes under opførelsen mv.

Der er her en forudsætning, at der er søgt om frivillig registrering

allerede fra byggeriets start, jf. M.5.4.

Senest 6 måneder

efter, at byggeriet er færdigt og klar til udlejning, skal bygherren

redegøre for byggeriets anvendelse, dvs. i hvilket omfang byggeriet

fortsætter under den frivillige registrering. Er der ændringer i omfanget

af den frivillige registrering i forhold til den erklæring, som bygherren

afgav inden byggeriets start, skal der ske berigtigelse af den købsmoms,

som bygherren har fradraget under byggeriet.

Det er ikke

muligt at få dispensation fra denne 6-måneders

frist.

M.5.1.2 Regulering af købsmoms

Der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af den fratrukne

byggemoms, hvis omfanget af den frivillige registrering ændres inden for

en periode af 10 regnskabsår, f.eks. hvis ejendommen overgår til at blive

anvendt til boligformål. Se J.4 om regulering af

investeringsgoder.

Hvis et lejemål fraflyttes, skal der ikke

ske regulering, hvis udlejer forsøger at genudleje lejemålet.

Reguleringsperioden afbrydes i så fald heller ikke.

Den

10-årige reguleringsperiode for fast ejendom begynder i det regnskabsår,

hvor den faste ejendom tages i brug, jf. § 44, stk. 1. Ved opførelse af

fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at være taget i

brug, når første udlejning finder sted.

Evt. ændringer i

omfanget af udlejningen skal meddeles til den lokale told- og

skatteregion, hvis ændringen medfører regulering af byggemomsen, jf. §

37, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

M.5.2 Køb og opførelse af fast ejendom § 51,

stk. 1

Der kan også gives tilladelse til frivillig registrering af køb og

opførelse mv. af fast ejendom samt byggemodning af jord, når det sker med

henblik på efterfølgende salg til en momsregistreret virksomhed.

Det betyder, at virksomheden kan få tilbagebetalt den moms,

som den har betalt i forbindelse med købet og byggeriet mv., jf. § 38, i momsbekendtgørelsen.

Købsmomsen

tilbagebetales på den betingelse, at virksomheden dokumenterer, at

ejendommen skal anvendes af en momspligtig virksomhed til momspligtige

formål. Samtidig skal den nye køber skriftligt (på en særlig blanket)

erklære sig indforstået med at overtage den reguleringsforpligtelse, som

påhviler ejendommen.

M.5.3 Mindst 2 kalenderår § 51, stk.

2

En frivillig registrering for udlejning af fast ejendom skal omfatte

en periode på mindst 2 kalenderår.

Hvis en virksomhed lader

sig registrere efter § 51 den 1. september år 1, kan den tidligst lade sig

afmelde pr. 1. januar år 3.

Er virksomheden blevet

registreret, inden byggeriet er afsluttet, regnes 2-årsperioden fra det

tidspunkt, hvor den første udlejning er begyndt.

M.5.4 Registreringstidspunkt

Der kan under visse forudsætninger ske registrering med

tilbagevirkende kraft, dvs. med virkning fra det tidspunkt, hvor den

pågældende ejendom blev købt eller opført, jf. nedennævnte retningslinier,

som er offentliggjort i TfS 1996, 633.

Ved vurderingen heraf

er det ved ansøgninger vedrørende ejendomsudlejning afgørende, om der på

ansøgningstidspunktet allerede er påbegyndt udlejning (som ifølge sagens

natur må være momsfri). Registreringstidspunktet har betydning for

fradragsretten.

Det er en betingelse for tilladelse til

registrering med tilbagevirkende kraft, at der ikke - inden

registreringsansøgningen indgives - er påbegyndt udlejning (uden

moms).

Udlejning er ikke påbegyndt

Hvis udlejning (uden moms) endnu ikke er påbegyndt, har udlejer ikke

tilkendegivet, om der skal være tale om momsfri eller momsbelagt

udlejning, og der er derfor intet til hinder for, at registreringen sker

med tilbagevirkende kraft.

Det er endvidere en

betingelse, at ejendommen ikke har været taget i brug til andre

formål.

Hvis der tillades registrering med tilbagevirkende

kraft, er der momsfradragsret efter de almindelige regler i momsloven, jf.

§ 36, stk. 1, i

momsbekendtgørelsen.

Hvis der ansøges om frivillig

momsregistrering for udlejning allerede fra byggeriets start, er det en

betingelse for at kunne anvende fradragsretten under opførelsen mv., at

told- og skatteregionen godkender en erklæring fra udlejer (bygherren) om,

i hvilket omfang ejendommens lejemål er omfattet af registreringen. Dette

følger af § 37, stk. 2, i

momsbekendtgørelsen.

Udlejning er allerede

påbegyndt

Hvis ejendommen på ansøgningstidspunktet udlejes uden moms på

huslejen, kan registrering tidligst ske med virkning fra

ansøgningstidspunktet. Udgifterne i forbindelse med køb/opførelse mv. kan

kun fratrækkes efter bestemmelsen i momslovens § 43, stk. 3, nr. 2, om

regulering af investeringsgoder (anskaffet den 1. juli 1994 eller senere),

der ved anskaffelsen ikke har givet ret til fradrag. Der er således ikke

fuld fradragsret, idet fradraget reguleres i forhold til

reguleringsperiodens start (ejendommens anskaffelse/ibrugtagning) og

beregnes i forhold til hvilke udgifter ved køb/opførelse, der kan anses at

vedrøre de nu momsregistrerede

erhvervslejemål.

Ændring i omfanget af den

frivillige registrering

Hvis der sker ændringer i omfanget af den frivillige

registrering, fordi lejemål ikke længere udlejes eller forsøges udlejet

til erhvervsmæssige formål, skal der ske regulering af købsmomsen, jf. §

37, stk. 2, i momsbekendtgørelsen.

Reguleringsperioden for den faste ejendom begynder i det

regnskabsår, hvor ejendommen tages i brug, jf. momslovens § 44, stk. 1.

Ved opførelse af fast ejendom til udlejning anses (hele) ejendommen for at

være taget i brug, når første udlejning finder

sted.

Registrering for køb/opførelse

mv. til salg

Ansøgninger om frivillig registrering af køb og opførelse mv. af fast

ejendom samt byggemodning af jord med henblik på salg til registreret

virksomhed kan ske med tilbagevirkende kraft. Tilbagebetalingen af momsen

sker efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 38, stk. 2.

M.6 Afmeldelse og tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms

Afmeldelse på egen

foranstaltning

En momsregistreret virksomhed skal afmelde sig fra momsregistrering,

hvis den momspligtige virksomhed ophører.

Ændringer i en

virksomheds registreringsforhold, herunder ophør af virksomhed, skal

meddeles til Told·Skat senest 8 dage efter ændringen, jf. § 47, stk.

5.

Afmeldelse på regionens

foranstaltning

Ved selve momsregistreringen bør der i størst muligt omfang ske

en foreløbig prøvelse af, om der foreligger selvstændig økonomisk

virksomhed.

En egentlig vurdering af dette spørgsmål er ofte

først mulig, når virksomheden har bestået i nogen tid, og der dermed

foreligger et grundlag for at bedømme, om de gennemførte aktiviteter har

karakter af økonomisk virksomhed.

Hvis den lokale told- og

skatteregion i den forbindelse konstaterer, at der ikke drives

registreringspligtig virksomhed, vil virksomheden blive afmeldt fra

registrering. Der skal herefter ske momsberigtigelse mm. af varelagre,

maskiner og andre driftsmidler mv.

Tilbagebetaling af udbetalt

negativ moms ved afmeldelse

Som udgangspunkt skal der kun stilles krav om tilbagebetaling af

allerede udbetalt negativ moms, hvis det burde have stået klart for

virksomheden, at den ikke var omfattet af registreringspligten. Se

EF-Domstolens dom i sag C-110/94, INZO, hvorefter myndighedernes adgang

til at ophæve/tilbagekalde en momsregistrering med tilbagevirkende kraft

er begrænset til tilfælde af svig eller misbrug. Se også TfS 1997,

639.

I forbindelse med et krav om tilbagebetaling af negativ

moms fandt Landsskatteretten, at det var med rette, at et selskab var

afmeldt fra momsregistrering og dermed tilbagebetalingspligtig af negativ

moms. Ifølge selskabets vedtægter var formålet bl.a. at drive bygge- og

anlægsvirksomhed, men da der ikke forelå objektive momenter, der

understøttede det vedtægtsmæssige formål, blev det lagt til grund, at

selskabets eneste formål var at være et holdingselskab, se TfS 1999,

499.

Lignende dokumenter