PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 I. DOMSTOLSPRØVELSE (CIVILE SAGER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2
I. Domstolsprøvelse (civile sager)
Dette afsnit omhandler kun domstolsprøvelse af civile sager.
Domstolsprøvelse af straffesager er beskrevet i afsnit
P .
En sag anlægges ved domstolene ved indlevering af stævning til den
kompetente ret. En stævning skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348,
hvortil der henvises. I modsat fald kan domstolene afvise stævningen, jf.
retsplejelovens § 349. Stævningen skal indgives af en person, som er
mødeberettiget efter retsplejelovens § 260, stk. 2, jf. TfS 2000, 994 ØLD.
Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en skatte-,
afgifts- eller toldmyndighed findes i
SSL §§ 31-33. Bestemmelsen omfatter
alle typer afgørelser under forudsætning af, at der er tale om en endelig
administrativ afgørelse, jf. nedenfor.
Kun endelige administrative
afgørelser
Efter SSL § 31, stk. 1 er udgangspunktet for borgerne/virksomhederne,
at en administrativ afgørelse først kan indbringes for domstolene, når der
foreligger en endelig administrativ afgørelse. Der foreligger en endelig
administrativ afgørelse, når den øverste klageinstans på området (det kan
være et skatteankenævn, Landsskatteretten, Ligningsrådet, Told- og
Skattestyrelsen eller en regional told- og skattemyndighed) har fået
spørgsmålet forelagt til prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort
spørgsmålet eller har afvist at behandle spørgsmålet.
I TfS 1999, 577 VLD afviste Vestre Landsret et spørgsmål, der ikke
havde været påkendt eller afvist ved Landsskatteretten, da der ikke var en
sådan sammenhæng til det påklagede spørgsmål, at der var grundlag for at
fravige SSL § 31, stk. 1. Se også TfS 1998, 72 ØLD om samme
problemstilling. I
Læs alt
SKM2002.225.ØLR
omfattede den skattepligtiges påstand for domstolene et forhold, som ikke
havde været omfattet af den administrative afgørelse. Landsretten
bemærkede, at afgørelsen på dette forhold ikke kunne indbringes for
domstolene i mangel af prøvelse ved den øverste rekursinstans, jf. SSL §
31, stk. 1, 1 pkt., og at prøvelse heller ikke tillades i medfør af SSL §
31, stk. 1, 2. pkt., da fristen for indbringelse af afgørelse fra øverste
administrative klageinstans for domstolene var overskredet. Af TfS 1999,
198 ØLD følger dog, at et anmeldt skattekrav i et konkursbo kan prøves,
selv om administrativ rekurs ikke har været forsøgt. TfS 1997, 740 ØLK fik
samme udfald, men kendelsen er mindre vidtgående, dels fordi
skatteansættelsen var under klagebehandling i Landsskatteretten på
tidspunktet for skifterettens prøvelse, og dels fordi prøvelsen skete i
forbindelse med stillingtagen til afsigelse af konkursdekret. I
SKM2002.521.BR
nåede skifteretten til det resultat, at prøvelsesretten efter
konkurslovens §242 var afskåret i medfør af SSL § 31, medmindre der forelå
ganske særlige omstændigheder. Det forhold, at konkursboet først i
forbindlese med fordringsprøvelsen havde mulighede for at prøve
berettigelsen af et krav, blev af skifterretn ikke anset for at være en
ganske særlig omstændighed, som skulle medføre, at det anmeldte krav kunne
undergives en behandling i realiteten. I TfS 1998, 204 VLD kunne der tages
stilling til en ansættelse af selskabsskat i en sag om erstatning for tabt
selskabsskat, selvom administrativ rekurs ikke havde været forsøgt
vedrørende ansættelsen af selskabet. Kendelsen i TfS 2000, 638 ØLK går i
modsatte retning, idet skyldneren ikke fik medhold i, at de rejste
skattekrav, som ikke var behandlet i det skatteretlige system, skulle
efterprøves af skifteretten for at kunne danne grundlag for konkurs. I
SKM2001.581.VLK
var det alene Landsskatterettens afgørelse om sagens afvisning på grund af
fristoverskridelse, som sagsøger kunne indbringe for domstolene.
Borgerens/virksomhedens
inddragelse af nye spørgsmål
Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1, 1. punktum om, at der skal være
tale om endelige administrative afgørelser, fraviges i SSL § 31, stk. 1,
2. punktum, hvorefter retten kan tillade, at borgeren/virksomheden
inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, selvom spørgsmålet ikke har
været prøvet i det administrative system.
Det er en betingelse, at det må anses for undskyldeligt, at
borgeren/virksomheden ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det
administrative system, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse
af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for
borgeren/virksomheden. Det er endvidere en betingelse, at det nye
spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag
for retssagen.
For at opfylde dette krav er det efter forarbejderne til SSL § 31 en
betingelse, at der er sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der
ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de
faktiske omstændigheder der ligger til grund for det nye spørgsmål, der
ønskes inddraget, uden at princippet om en forudgående udnyttelse af den
administrative rekurs fraviges i en sådan grad, at der foreligger en ny
sag.
Det er forudsat i forarbejderne, at en borger/virksomhed, for så vidt
angår spørgsmål om skat, kan få tilladelse til at inddrage såvel spørgsmål
vedrørende samme indkomstår som det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål
vedrørende andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng
mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.
Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal
kunne inddrage nye spørgsmål under retssagen.
Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at inddrage nye spørgsmål
under en retssag. Adgangen til at fremsætte nye påstande eller
anbringender under en retssag er reguleret i
retsplejeloven .
Skatteministeriets inddragelse
af nye spørgsmål
SSL § 31, stk. 1 og § 32 er ikke til hinder for, at Skatteministeriet
kan få en påstand, der indeholder spørgsmål, som ikke har været behandlet
af Landsskatterettten, påkendt af landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLD og
TfS 1996, 448 HD. Denne adgang gøres der i praksis kun undtagelsesvist
brug af, og kun såfremt principielle grunde taler derfor, jf. TfS 1997,
737 DEP. I øvrigt sætter forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra
skattemyndighedernes side kan inddrages i en verserende retssag.
Overspringelsesfrist
Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1 om, at der skal være tale om
endelige administrative afgørelser, fraviges endvidere i SSL § 31, stk. 2,
hvorefter en borger/virksomhed altid kan indbringe en sag for domstolene 6
måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative
instans på området, selv om den endelige administrative instans ikke har
truffet afgørelse i sagen. Er der imidlertid afsagt kendelse efter 6
måneders fristen uden at sagen er indbragt for domstolene kan
overspringelsesreglen ikke længere bruges, jf.
SKM2003.144.ØLR .
Overspringelsesfristen i SSL § 31, stk. 2 gælder ikke i sager, hvor 1.
instansens afgørelse ikke kan påklages - altså i sager, hvor den første
instans er den endelige administrative instans.
Borgernes frist for
indbringelse
Efter SSL § 31, stk. 3 skal en borger/virksomhed, der ønsker
domstolsprøvelse, indbringe sagen for domstolene senest 3 måneder efter,
at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller har
afvist at behandle klagen. Søgsmålsfristen efter SSL § 31, stk. 3, finder
dog ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene
for det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og
toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige på grund af
formelle fejl. Fristen regnes fra afgørelsens datering, jf. TfS 1999, 211
HD, TfS 1998, 310 ØLD og
SKM2002.414.ØLR ,
og fristen udløber ved rettens kontortids ophør, jf. TfS 1999, 364 ØLD.
Det er modtagelsen i retten, der er det afgørende tidspunkt, og det er
borgeren/virksomheden, der bærer risikoen for, at sagen anlægges
rettidigt, jf. TfS 1999, 102 VLD. Fristen forlænges ikke, selv om den
udløber på en helligdag, jf. TfS 1996, 868 HD, TfS 1997, 5 VLD, TfS 1997,
41 VLD, eller udløber i en weekend, jf.
SKM2002.305.VLR .
Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis en rettidig stævning
indsendes til det forkerte sted, og først når frem til retten efter
udløbet af fristen, jf. TfS 1998, 591 HD. Se dog TfS 1999, 209 HD hvor
stævning fremsendt til Østre Landsret i en sag, hvor Vestre Landsret var
rette værneting, fandtes anlagt ved indleveringen af stævning til Østre
Landsret.
I
SKM2002.225.ØLR
fastslog Landsretten, at fristen for domstolsprøvelse af en afgørelse
måtte regnes fra den skattepligtiges repræsentants modtagelse af
afgørelsen, og sagen var således anlagt for sent, hvorefter Landsretten
afviste sagen.
Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men afvist af
domstolene på grund af fx udeblivelse, har det oprindelige søgsmål ikke
suspenderende virkning, hvis et nyt søgsmål herefter anlægges efter
udløbet af fristen, jf.
SKM2001.102.VLD .
I
SKM2002.104.DEP
meddelte skatteministeriets departement imidlertid, at sager, som bliver
genanlagt inden 14 dage efter Landsrettens afvisningskendelse, anses for
anlagt uden ufornødent ophold. I den konkrete sag havde Landsretten afvist
en rettidig anlagt sag, da den skattepligtige ikke havde indgivet replik
inden for den frist, som retten havde fastsat, og den skattepligtige
valgte 2 dage efter at anlægge en ny sag i stedet for at kære Landsrettens
kendelse.
Fristen kan fraviges, hvis der inden 3-måneders fristens udløb er
indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til departementet, jf.
TfS 1994, 645 DEP. Hvis borgeren/virksomheden har opnået fristforlængelse,
skal borgeren/virksomheden anlægge sag inden udløbet af den meddelte
yderligere frist, da sagen ellers vil blive afvist, jf. TfS 2000, 247
ØLD.
Skatteministeriets frist for
indbringelse
Efter SSL § 32 kan Skatteministeriet indbringe Landsskatterettens
kendelser for domstolene indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens
afsigelse.
Konsekvenser af
fristoverskridelse
Hvis fristen for sagsanlæg er overskredet, nedlægger Skatteministeriet
konsekvent påstand om afvisning af sagen, og domstolene følger altid en
sådan påstand, jf. fx TfS 1999, 102 VLD og
SKM2003.145.ØLR .
Hvis Skatteministeriet undtagelsesvist ikke nedlægger afvisningspåstand,
vil en domstol normalt ikke af sig selv afvise sagen på grund af
fristoverskridelsen.
Forhandlingsprincippet
For domstolenes behandling af skatte-, told- og afgiftssager gælder
forhandlingsprincippet. Det betyder, at sagens parter selv skal komme med
alle relevante oplysninger, og at retten ikke må gå ud over parternes
påstande og anbringender ved afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.
Udgangspunktet ved domstolene er, at der sker efterprøvelse af såvel
sagens materielle indhold som sagens formalitet. Problemer omkring
domstolenes efterprøvelse af værdiskøn skulle være løst ved indførelsen af
reglerne om syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagen.
Ved domstolene vil der altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne
retsgrundsætninger, eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er
tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.
Værneting
Efter SSL § 33 anlægges sager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål
ved landsretten i 1. instans. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis
kreds borgeren/virksomheden har hjemting (bopæl) ved sagens anlæg.
Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den
skifteret, som boet hører under, ligger.
Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvori den told-
og skatteregion, hvortil gaveanmeldelse skal indgives, ligger.
Sager der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af
tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. anlægges ved
den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Dog
skal sager om rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor
ejendommen ligger, jf. SSL § 33, stk. 1, sidste punktum og retsplejelovens
§ 241. Ifølge SSL § 33, stk. 2, sidste punktum og retsplejelovens § 245,
stk. 1 kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen
skal anlægges.
Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet anlægges
sagen ved Østre Landsret, jf. SSL § 33, stk. 3. Dog skal sager om
rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen
ligger, jf. SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 241.
Ifølge SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 245, stk. 1 kan parterne
aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.
Anke af domstolsafgørelser
Da der er tale om sagsanlæg i 1. instans ved landsretten, kan både
borgeren/virksomheden og Skatteministeriet anke landsrettens dom til
Højesteret i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 368, stk.
3. Ankefristen er 8 uger regnet fra afsigelsen af landsrettens dom, jf.
retsplejelovens § 372, stk. 1.
Henstand ved klage
En klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat,
arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en domstolsprøvelse
vedrører. Der henvises til beskrivelsen i afsnit
J.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2006 I. DOMSTOLSPRØVELSE (CIVILE SAGER) Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2007 I. DOMSTOLSPRØVELSE (CIVILE SAGER) Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 I. DOMSTOLSPRØVELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- A.A.10.3.2 Sagens parter Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 N. FORÆLDELSE Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 N. FORÆLDELSE Retsinformation · 5. februar 2008