Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 I. DOMSTOLSPRØVELSE (CIVILE SAGER)

STV nr 20013 af 01/01/2003Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på ToldSkats område 2003 - 2

I. Domstolsprøvelse (civile sager)

Dette afsnit omhandler kun domstolsprøvelse af civile sager.

Domstolsprøvelse af straffesager er beskrevet i afsnit

P .

En sag anlægges ved domstolene ved indlevering af stævning til den

kompetente ret. En stævning skal opfylde kravene i retsplejelovens § 348,

hvortil der henvises. I modsat fald kan domstolene afvise stævningen, jf.

retsplejelovens § 349. Stævningen skal indgives af en person, som er

mødeberettiget efter retsplejelovens § 260, stk. 2, jf. TfS 2000, 994 ØLD.

Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse truffet af en skatte-,

afgifts- eller toldmyndighed findes i

SSL §§ 31-33. Bestemmelsen omfatter

alle typer afgørelser under forudsætning af, at der er tale om en endelig

administrativ afgørelse, jf. nedenfor.

Kun endelige administrative

afgørelser

Efter SSL § 31, stk. 1 er udgangspunktet for borgerne/virksomhederne,

at en administrativ afgørelse først kan indbringes for domstolene, når der

foreligger en endelig administrativ afgørelse. Der foreligger en endelig

administrativ afgørelse, når den øverste klageinstans på området (det kan

være et skatteankenævn, Landsskatteretten, Ligningsrådet, Told- og

Skattestyrelsen eller en regional told- og skattemyndighed) har fået

spørgsmålet forelagt til prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort

spørgsmålet eller har afvist at behandle spørgsmålet.

I TfS 1999, 577 VLD afviste Vestre Landsret et spørgsmål, der ikke

havde været påkendt eller afvist ved Landsskatteretten, da der ikke var en

sådan sammenhæng til det påklagede spørgsmål, at der var grundlag for at

fravige SSL § 31, stk. 1. Se også TfS 1998, 72 ØLD om samme

problemstilling. I

Læs alt

SKM2002.225.ØLR

omfattede den skattepligtiges påstand for domstolene et forhold, som ikke

havde været omfattet af den administrative afgørelse. Landsretten

bemærkede, at afgørelsen på dette forhold ikke kunne indbringes for

domstolene i mangel af prøvelse ved den øverste rekursinstans, jf. SSL §

31, stk. 1, 1 pkt., og at prøvelse heller ikke tillades i medfør af SSL §

31, stk. 1, 2. pkt., da fristen for indbringelse af afgørelse fra øverste

administrative klageinstans for domstolene var overskredet. Af TfS 1999,

198 ØLD følger dog, at et anmeldt skattekrav i et konkursbo kan prøves,

selv om administrativ rekurs ikke har været forsøgt. TfS 1997, 740 ØLK fik

samme udfald, men kendelsen er mindre vidtgående, dels fordi

skatteansættelsen var under klagebehandling i Landsskatteretten på

tidspunktet for skifterettens prøvelse, og dels fordi prøvelsen skete i

forbindelse med stillingtagen til afsigelse af konkursdekret. I

SKM2002.521.BR

nåede skifteretten til det resultat, at prøvelsesretten efter

konkurslovens §242 var afskåret i medfør af SSL § 31, medmindre der forelå

ganske særlige omstændigheder. Det forhold, at konkursboet først i

forbindlese med fordringsprøvelsen havde mulighede for at prøve

berettigelsen af et krav, blev af skifterretn ikke anset for at være en

ganske særlig omstændighed, som skulle medføre, at det anmeldte krav kunne

undergives en behandling i realiteten. I TfS 1998, 204 VLD kunne der tages

stilling til en ansættelse af selskabsskat i en sag om erstatning for tabt

selskabsskat, selvom administrativ rekurs ikke havde været forsøgt

vedrørende ansættelsen af selskabet. Kendelsen i TfS 2000, 638 ØLK går i

modsatte retning, idet skyldneren ikke fik medhold i, at de rejste

skattekrav, som ikke var behandlet i det skatteretlige system, skulle

efterprøves af skifteretten for at kunne danne grundlag for konkurs. I

SKM2001.581.VLK

var det alene Landsskatterettens afgørelse om sagens afvisning på grund af

fristoverskridelse, som sagsøger kunne indbringe for domstolene.

Borgerens/virksomhedens

inddragelse af nye spørgsmål

Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1, 1. punktum om, at der skal være

tale om endelige administrative afgørelser, fraviges i SSL § 31, stk. 1,

2. punktum, hvorefter retten kan tillade, at borgeren/virksomheden

inddrager et nyt spørgsmål under retssagen, selvom spørgsmålet ikke har

været prøvet i det administrative system.

Det er en betingelse, at det må anses for undskyldeligt, at

borgeren/virksomheden ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det

administrative system, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse

af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for

borgeren/virksomheden. Det er endvidere en betingelse, at det nye

spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag

for retssagen.

For at opfylde dette krav er det efter forarbejderne til SSL § 31 en

betingelse, at der er sammenhæng mellem de faktiske omstændigheder, der

ligger til grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, og de

faktiske omstændigheder der ligger til grund for det nye spørgsmål, der

ønskes inddraget, uden at princippet om en forudgående udnyttelse af den

administrative rekurs fraviges i en sådan grad, at der foreligger en ny

sag.

Det er forudsat i forarbejderne, at en borger/virksomhed, for så vidt

angår spørgsmål om skat, kan få tilladelse til at inddrage såvel spørgsmål

vedrørende samme indkomstår som det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål

vedrørende andre indkomstår, hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng

mellem det nye spørgsmål og det spørgsmål, retssagen er baseret på.

Det er i alle tilfælde retten, der afgør, om borgeren/virksomheden skal

kunne inddrage nye spørgsmål under retssagen.

Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at inddrage nye spørgsmål

under en retssag. Adgangen til at fremsætte nye påstande eller

anbringender under en retssag er reguleret i

retsplejeloven .

Skatteministeriets inddragelse

af nye spørgsmål

SSL § 31, stk. 1 og § 32 er ikke til hinder for, at Skatteministeriet

kan få en påstand, der indeholder spørgsmål, som ikke har været behandlet

af Landsskatterettten, påkendt af landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLD og

TfS 1996, 448 HD. Denne adgang gøres der i praksis kun undtagelsesvist

brug af, og kun såfremt principielle grunde taler derfor, jf. TfS 1997,

737 DEP. I øvrigt sætter forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra

skattemyndighedernes side kan inddrages i en verserende retssag.

Overspringelsesfrist

Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1 om, at der skal være tale om

endelige administrative afgørelser, fraviges endvidere i SSL § 31, stk. 2,

hvorefter en borger/virksomhed altid kan indbringe en sag for domstolene 6

måneder efter, at sagen er påklaget til den endelige administrative

instans på området, selv om den endelige administrative instans ikke har

truffet afgørelse i sagen. Er der imidlertid afsagt kendelse efter 6

måneders fristen uden at sagen er indbragt for domstolene kan

overspringelsesreglen ikke længere bruges, jf.

SKM2003.144.ØLR .

Overspringelsesfristen i SSL § 31, stk. 2 gælder ikke i sager, hvor 1.

instansens afgørelse ikke kan påklages - altså i sager, hvor den første

instans er den endelige administrative instans.

Borgernes frist for

indbringelse

Efter SSL § 31, stk. 3 skal en borger/virksomhed, der ønsker

domstolsprøvelse, indbringe sagen for domstolene senest 3 måneder efter,

at den endelige administrative instans enten har afgjort klagen eller har

afvist at behandle klagen. Søgsmålsfristen efter SSL § 31, stk. 3, finder

dog ikke anvendelse på isolerede aktindsigtsafgørelser, men gælder alene

for det materielle indhold af afgørelser på skatte-, afgifts- og

toldområdet, herunder om sådanne afgørelser er ugyldige på grund af

formelle fejl. Fristen regnes fra afgørelsens datering, jf. TfS 1999, 211

HD, TfS 1998, 310 ØLD og

SKM2002.414.ØLR ,

og fristen udløber ved rettens kontortids ophør, jf. TfS 1999, 364 ØLD.

Det er modtagelsen i retten, der er det afgørende tidspunkt, og det er

borgeren/virksomheden, der bærer risikoen for, at sagen anlægges

rettidigt, jf. TfS 1999, 102 VLD. Fristen forlænges ikke, selv om den

udløber på en helligdag, jf. TfS 1996, 868 HD, TfS 1997, 5 VLD, TfS 1997,

41 VLD, eller udløber i en weekend, jf.

SKM2002.305.VLR .

Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis en rettidig stævning

indsendes til det forkerte sted, og først når frem til retten efter

udløbet af fristen, jf. TfS 1998, 591 HD. Se dog TfS 1999, 209 HD hvor

stævning fremsendt til Østre Landsret i en sag, hvor Vestre Landsret var

rette værneting, fandtes anlagt ved indleveringen af stævning til Østre

Landsret.

I

SKM2002.225.ØLR

fastslog Landsretten, at fristen for domstolsprøvelse af en afgørelse

måtte regnes fra den skattepligtiges repræsentants modtagelse af

afgørelsen, og sagen var således anlagt for sent, hvorefter Landsretten

afviste sagen.

Hvis en sag oprindeligt er anlagt rettidigt, men afvist af

domstolene på grund af fx udeblivelse, har det oprindelige søgsmål ikke

suspenderende virkning, hvis et nyt søgsmål herefter anlægges efter

udløbet af fristen, jf.

SKM2001.102.VLD .

I

SKM2002.104.DEP

meddelte skatteministeriets departement imidlertid, at sager, som bliver

genanlagt inden 14 dage efter Landsrettens afvisningskendelse, anses for

anlagt uden ufornødent ophold. I den konkrete sag havde Landsretten afvist

en rettidig anlagt sag, da den skattepligtige ikke havde indgivet replik

inden for den frist, som retten havde fastsat, og den skattepligtige

valgte 2 dage efter at anlægge en ny sag i stedet for at kære Landsrettens

kendelse.

Fristen kan fraviges, hvis der inden 3-måneders fristens udløb er

indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til departementet, jf.

TfS 1994, 645 DEP. Hvis borgeren/virksomheden har opnået fristforlængelse,

skal borgeren/virksomheden anlægge sag inden udløbet af den meddelte

yderligere frist, da sagen ellers vil blive afvist, jf. TfS 2000, 247

ØLD.

Skatteministeriets frist for

indbringelse

Efter SSL § 32 kan Skatteministeriet indbringe Landsskatterettens

kendelser for domstolene indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens

afsigelse.

Konsekvenser af

fristoverskridelse

Hvis fristen for sagsanlæg er overskredet, nedlægger Skatteministeriet

konsekvent påstand om afvisning af sagen, og domstolene følger altid en

sådan påstand, jf. fx TfS 1999, 102 VLD og

SKM2003.145.ØLR .

Hvis Skatteministeriet undtagelsesvist ikke nedlægger afvisningspåstand,

vil en domstol normalt ikke af sig selv afvise sagen på grund af

fristoverskridelsen.

Forhandlingsprincippet

For domstolenes behandling af skatte-, told- og afgiftssager gælder

forhandlingsprincippet. Det betyder, at sagens parter selv skal komme med

alle relevante oplysninger, og at retten ikke må gå ud over parternes

påstande og anbringender ved afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.

Udgangspunktet ved domstolene er, at der sker efterprøvelse af såvel

sagens materielle indhold som sagens formalitet. Problemer omkring

domstolenes efterprøvelse af værdiskøn skulle være løst ved indførelsen af

reglerne om syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagen.

Ved domstolene vil der altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne

retsgrundsætninger, eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er

tilsidesat ved myndighedernes sagsbehandling.

Værneting

Efter SSL § 33 anlægges sager om skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål

ved landsretten i 1. instans. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis

kreds borgeren/virksomheden har hjemting (bopæl) ved sagens anlæg.

Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den

skifteret, som boet hører under, ligger.

Sager, der vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvori den told-

og skatteregion, hvortil gaveanmeldelse skal indgives, ligger.

Sager der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af

tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder mv. anlægges ved

den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Dog

skal sager om rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor

ejendommen ligger, jf. SSL § 33, stk. 1, sidste punktum og retsplejelovens

§ 241. Ifølge SSL § 33, stk. 2, sidste punktum og retsplejelovens § 245,

stk. 1 kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen

skal anlægges.

Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet anlægges

sagen ved Østre Landsret, jf. SSL § 33, stk. 3. Dog skal sager om

rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen

ligger, jf. SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 241.

Ifølge SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 245, stk. 1 kan parterne

aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.

Anke af domstolsafgørelser

Da der er tale om sagsanlæg i 1. instans ved landsretten, kan både

borgeren/virksomheden og Skatteministeriet anke landsrettens dom til

Højesteret i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 368, stk.

3. Ankefristen er 8 uger regnet fra afsigelsen af landsrettens dom, jf.

retsplejelovens § 372, stk. 1.

Henstand ved klage

En klager kan anmode om henstand med betaling af den del af en skat,

arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller afgift, som en domstolsprøvelse

vedrører. Der henvises til beskrivelsen i afsnit

J.

Lignende dokumenter