PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 I. DOMSTOLSPRØVELSE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Processuelle regler på Told Skats område 2001
I. Domstolsprøvelse
Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse
truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed findes i
SSL §§ 31-33. Bestemmelsen omfatter alle typer afgørelser
under forudsætning af, at der er tale om en endelig administrativ
afgørelse, jf. nedenfor.
Kun endelige administrative
afgørelser
Efter SSL § 31, stk. 1 er
udgangspunktet for borgerne/virksomhederne, at en administrativ afgørelse
først kan indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig
administrativ afgørelse. Der foreligger en endelig administrativ
afgørelse, når den øverste klageinstans på området (det kan være et
skatteankenævn, Landsskatteretten, Ligningsrådet, Told- og Skattestyrelsen
eller en told- og skatteregion) har fået spørgsmålet forelagt til
prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort spørgsmålet eller har
afvist at behandle spørgsmålet.
I TfS 1999, 577 VLD afviste Vestre
Landsret et spørgsmål, der ikke havde været påkendt eller afvist ved
Landsskatteretten, da der ikke var en sådan sammenhæng til det påklagede
spørgsmål, at der var grundlag for at fravige SSL § 31, stk. 1. Se også
TfS 1998, 72 ØLD om samme problemstilling. Af TfS 1999, 198 ØLD følger
dog, at et anmeldt skattekrav i et konkursbo kan prøves, selv om
administrativ rekurs ikke har været forsøgt. TfS 1997, 740 ØLK fik samme
udfald, men kendelsen er mindre vidtgående, dels fordi skatteansættelsen
var under klagebehandling i Landsskatteretten på tidspunktet for
skifterettens prøvelse, og dels fordi prøvelsen skete i forbindelse med
stillingtagen til afsigelse af konkursdekret. I TfS 1998, 204 VLD kunne
der tages stilling til en ansættelse af selskabsskat i en sag om
Læs alt
erstatning for tabt selskabsskat, selvom administrativ rekurs ikke havde
været forsøgt vedrørende ansættelsen af selskabet. Kendelsen i TfS 2000,
638 ØLK går i modsatte retning, idet skyldneren ikke fik medhold i, at de
rejste skattekrav, som ikke var behandlet i det skatteretlige system,
skulle efterprøves af skifteretten for at kunne danne grundlag for
konkurs.
Borgerens/virksomhedens
inddragelse af nye spørgsmål
Udgangspunktet i SSL § 31, stk.
1, 1. punktum om, at der skal være tale om endelige administrative
afgørelser, fraviges i SSL § 31, stk. 1, 2. punktum, hvorefter retten kan
tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under
retssagen, selvom spørgsmålet ikke har været prøvet i det administrative
system.
Det er en betingelse, at det må anses for undskyldeligt, at
borgeren/virksomheden ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det
administrative system, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse
af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for
borgeren/virksomheden. Det er endvidere en betingelse, at det nye
spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag
for retssagen.
For at opfylde dette krav er det efter forarbejderne til
SSL § 31 en betingelse, at de faktiske omstændigheder, der ligger til
grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, har en sådan
sammenhæng med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det
nye spørgsmål, der ønskes inddraget, at princippet om en forudgående
udnyttelse af den administrative rekurs ikke hermed fraviges i en sådan
grad, at der foreligger en ny sag.
Det er forudsat i forarbejderne, at
en borger/virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om skat, kan få
tilladelse til at inddrage såvel spørgsmål vedrørende samme indkomstår som
det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål vedrørende andre indkomstår,
hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og
det spørgsmål, retssagen er baseret på.
Det er i alle tilfælde retten,
der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage nye spørgsmål
under retssagen.
Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at inddrage
nye spørgsmål under en retssag. Adgangen til at fremsætte nye påstande
eller anbringender under en retssag er reguleret i
retsplejeloven .
Skatteministeriets inddragelse
af nye spørgsmål
SSL § 31, stk. 1 og § 32 er ikke
til hinder for, at Skatteministeriet kan få en påstand, der indeholder
spørgsmål, som ikke har været behandlet af Landsskatterettten, påkendt af
landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLD og TfS 1996, 448 HD. Denne adgang gøres
der i praksis kun undtagelsesvist brug af, og kun såfremt principielle
grunde taler derfor, jf. TfS 1997, 737 DEP. I øvrigt sætter
forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra skattemyndighedernes side
kan inddrages i en verserende retssag.
Overspringelsesfrist
Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1
om, at der skal være tale om endelige administrative afgørelser, fraviges
endvidere i SSL § 31, stk. 2, hvorefter en borger/virksomhed altid kan
indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til
den endelige administrative instans på området, selv om den endelige
administrative instans ikke har truffet afgørelse i
sagen.
Borgernes frist for
indbringelse
Efter SSL § 31, stk. 3 skal en
borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, indbringe sagen for
domstolene senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans
enten har afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen. Fristen
regnes fra afgørelsens datering, jf. TfS 1999, 211 HD og TfS 1998, 310
ØLD, og fristen udløber ved rettens kontortids ophør, jf. TfS 1999, 364
ØLD. Det er modtagelsen i retten, der er det afgørende tidspunkt, og det
er borgeren/virksomheden, der bærer risikoen for, at sagen anlægges
rettidigt, jf. TfS 1999, 102 VLD. Fristen forlænges ikke, selv om den
udløber på en helligdag, jf. TfS 1996, 868 HD, TfS 1997, 5 VLD, TfS 1997,
41 VLD. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis en rettidig
stævning indsendes til det forkerte sted, og først når frem til retten
efter udløbet af fristen, jf. TfS 1998, 591 HD. Se dog TfS 1999, 209 HD
hvor stævning fremsendt til Østre Landsret i en sag, hvor Vestre Landsret
var rette værneting, fandtes anlagt ved indleveringen af stævning til
Østre Landsret. Fristen kan fraviges, hvis der inden 3-månedersfristens
udløb er indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til
departementet, jf. TfS 1994, 645 DEP. Hvis borgeren/virksomheden har
opnået fristforlængelse, skal borgeren/virksomheden anlægge sag inden
udløbet af den meddelte yderligere frist, da sagen ellers vil blive
afvist, jf. TfS 2000, 247 ØLD.
Skatteministeriets frist for
indbringelse
Efter SSL § 32 kan
Skatteministeriet indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene
indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens
afsigelse.
Konsekvenser af
fristoverskridelse
Hvis fristen for sagsanlæg er
overskredet, nedlægger Skatteministeriet konsekvent påstand om afvisning
af sagen, og domstolene følger altid en sådan påstand, jf. fx TfS 1999,
102 VLD. Hvis Skatteministeriet undtagelsesvist ikke nedlægger
afvisningspåstand, vil en domstol normalt ikke af sig selv afvise sagen på
grund af fristoverskridelsen.
Forhandlingsprincippet
For domstolenes behandling af
skatte-, told- og afgiftssager gælder forhandlingsprincippet. Det betyder,
at sagens parter selv skal komme med alle relevante oplysninger, og at
retten ikke må gå ud over parternes påstande og anbringender ved
afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.
Udgangspunktet ved domstolene
er, at der sker efterprøvelse af såvel sagens materielle indhold som
sagens formalitet. Problemer omkring domstolenes efterprøvelse af
værdiskøn skulle være løst ved indførelsen af reglerne om syn og skøn
under Landsskatterettens behandling af sagen.
Ved domstolene vil der
altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne retsgrundsætninger,
eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er tilsidesat ved
myndighedernes sagsbehandling.
Værneting
Efter SSL § 33 anlægges sager om
skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål ved landsretten i 1. instans. Sagen
anlægges ved den landsret, i hvis kreds borgeren/virksomheden har hjemting
(bopæl) ved sagens anlæg.
Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den
kreds, hvori den skifteret, som boet hører under, ligger.
Sager, der
vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvori den told- og
skatteregion, hvortil gaveanmeldelse skal indgives, ligger.
Sager der
anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder mv. anlægges ved den landsret, i
hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Dog skal sager om
rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen
ligger, jf. SSL § 33, stk. 1, sidste punktum og retsplejelovens § 241.
Ifølge SSL § 33, stk. 2, sidste punktum og retsplejelovens § 245, stk. 1
kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal
anlægges.
Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet
anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. SSL § 33, stk. 3. Dog skal sager om
rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen
ligger, jf. SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 241.
Ifølge SSL § 33,
stk. 3 og retsplejelovens § 245, stk. 1 kan parterne aftale ved hvilken af
flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.
Anke af domstolsafgørelser
Da der er tale om sagsanlæg i 1.
instans ved landsretten, kan både borgeren/virksomheden og
Skatteministeriet anke landsrettens dom til Højesteret i overensstemmelse
med reglerne i retsplejelovens § 368, stk. 3. Ankefristen er 8 uger regnet
fra afsigelsen af landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 372, stk.
1.
Henstand ved klage
En klager kan anmode om henstand
med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller
afgift, som en domstolsprøvelse vedrører. Der henvises til beskrivelsen i
afsnit
J.
Lignende dokumenter
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 I. DOMSTOLSPRØVELSE (CIVILE SAGER) Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 E. SAGSBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- Vejledning om søgsmålsfrist i aktindsigtssag Retsinformation · 19. januar 2004
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 H. KLAGESTRUKTUR OG KLAGEBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2003 A. SKATTE- OG AFGIFTSMYNDIGHEDERNES ORGANISATION, OPGAVER OG KOMPETENCEFORDELING Retsinformation · 5. februar 2008