Spring til indhold

Retsinformation

PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 I. DOMSTOLSPRØVELSE

STV nr 20038 af 01/01/2001Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Processuelle regler på Told Skats område 2001

I. Domstolsprøvelse

Reglerne om domstolsprøvelse af en afgørelse

truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed findes i

SSL §§ 31-33. Bestemmelsen omfatter alle typer afgørelser

under forudsætning af, at der er tale om en endelig administrativ

afgørelse, jf. nedenfor.

Kun endelige administrative

afgørelser

Efter SSL § 31, stk. 1 er

udgangspunktet for borgerne/virksomhederne, at en administrativ afgørelse

først kan indbringes for domstolene, når der foreligger en endelig

administrativ afgørelse. Der foreligger en endelig administrativ

afgørelse, når den øverste klageinstans på området (det kan være et

skatteankenævn, Landsskatteretten, Ligningsrådet, Told- og Skattestyrelsen

eller en told- og skatteregion) har fået spørgsmålet forelagt til

prøvelse, og denne klageinstans enten har afgjort spørgsmålet eller har

afvist at behandle spørgsmålet.

I TfS 1999, 577 VLD afviste Vestre

Landsret et spørgsmål, der ikke havde været påkendt eller afvist ved

Landsskatteretten, da der ikke var en sådan sammenhæng til det påklagede

spørgsmål, at der var grundlag for at fravige SSL § 31, stk. 1. Se også

TfS 1998, 72 ØLD om samme problemstilling. Af TfS 1999, 198 ØLD følger

dog, at et anmeldt skattekrav i et konkursbo kan prøves, selv om

administrativ rekurs ikke har været forsøgt. TfS 1997, 740 ØLK fik samme

udfald, men kendelsen er mindre vidtgående, dels fordi skatteansættelsen

var under klagebehandling i Landsskatteretten på tidspunktet for

skifterettens prøvelse, og dels fordi prøvelsen skete i forbindelse med

stillingtagen til afsigelse af konkursdekret. I TfS 1998, 204 VLD kunne

der tages stilling til en ansættelse af selskabsskat i en sag om

Læs alt

erstatning for tabt selskabsskat, selvom administrativ rekurs ikke havde

været forsøgt vedrørende ansættelsen af selskabet. Kendelsen i TfS 2000,

638 ØLK går i modsatte retning, idet skyldneren ikke fik medhold i, at de

rejste skattekrav, som ikke var behandlet i det skatteretlige system,

skulle efterprøves af skifteretten for at kunne danne grundlag for

konkurs.

Borgerens/virksomhedens

inddragelse af nye spørgsmål

Udgangspunktet i SSL § 31, stk.

1, 1. punktum om, at der skal være tale om endelige administrative

afgørelser, fraviges i SSL § 31, stk. 1, 2. punktum, hvorefter retten kan

tillade, at borgeren/virksomheden inddrager et nyt spørgsmål under

retssagen, selvom spørgsmålet ikke har været prøvet i det administrative

system.

Det er en betingelse, at det må anses for undskyldeligt, at

borgeren/virksomheden ikke tidligere har inddraget spørgsmålet i det

administrative system, eller at der er grund til at antage, at en nægtelse

af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for

borgeren/virksomheden. Det er endvidere en betingelse, at det nye

spørgsmål har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag

for retssagen.

For at opfylde dette krav er det efter forarbejderne til

SSL § 31 en betingelse, at de faktiske omstændigheder, der ligger til

grund for det spørgsmål, som retssagen er baseret på, har en sådan

sammenhæng med de faktiske omstændigheder, der ligger til grund for det

nye spørgsmål, der ønskes inddraget, at princippet om en forudgående

udnyttelse af den administrative rekurs ikke hermed fraviges i en sådan

grad, at der foreligger en ny sag.

Det er forudsat i forarbejderne, at

en borger/virksomhed, for så vidt angår spørgsmål om skat, kan få

tilladelse til at inddrage såvel spørgsmål vedrørende samme indkomstår som

det, retssagen er anlagt om, som spørgsmål vedrørende andre indkomstår,

hvis der i øvrigt er den fornødne sammenhæng mellem det nye spørgsmål og

det spørgsmål, retssagen er baseret på.

Det er i alle tilfælde retten,

der afgør, om borgeren/virksomheden skal kunne inddrage nye spørgsmål

under retssagen.

Bestemmelsen regulerer alene adgangen til at inddrage

nye spørgsmål under en retssag. Adgangen til at fremsætte nye påstande

eller anbringender under en retssag er reguleret i

retsplejeloven .

Skatteministeriets inddragelse

af nye spørgsmål

SSL § 31, stk. 1 og § 32 er ikke

til hinder for, at Skatteministeriet kan få en påstand, der indeholder

spørgsmål, som ikke har været behandlet af Landsskatterettten, påkendt af

landsretten, jf. TfS 1995, 333 VLD og TfS 1996, 448 HD. Denne adgang gøres

der i praksis kun undtagelsesvist brug af, og kun såfremt principielle

grunde taler derfor, jf. TfS 1997, 737 DEP. I øvrigt sætter

forældelsesreglerne en grænse for, hvad der fra skattemyndighedernes side

kan inddrages i en verserende retssag.

Overspringelsesfrist

Udgangspunktet i SSL § 31, stk. 1

om, at der skal være tale om endelige administrative afgørelser, fraviges

endvidere i SSL § 31, stk. 2, hvorefter en borger/virksomhed altid kan

indbringe en sag for domstolene 6 måneder efter, at sagen er påklaget til

den endelige administrative instans på området, selv om den endelige

administrative instans ikke har truffet afgørelse i

sagen.

Borgernes frist for

indbringelse

Efter SSL § 31, stk. 3 skal en

borger/virksomhed, der ønsker domstolsprøvelse, indbringe sagen for

domstolene senest 3 måneder efter, at den endelige administrative instans

enten har afgjort klagen eller har afvist at behandle klagen. Fristen

regnes fra afgørelsens datering, jf. TfS 1999, 211 HD og TfS 1998, 310

ØLD, og fristen udløber ved rettens kontortids ophør, jf. TfS 1999, 364

ØLD. Det er modtagelsen i retten, der er det afgørende tidspunkt, og det

er borgeren/virksomheden, der bærer risikoen for, at sagen anlægges

rettidigt, jf. TfS 1999, 102 VLD. Fristen forlænges ikke, selv om den

udløber på en helligdag, jf. TfS 1996, 868 HD, TfS 1997, 5 VLD, TfS 1997,

41 VLD. Fristen forlænges som udgangspunkt heller ikke, hvis en rettidig

stævning indsendes til det forkerte sted, og først når frem til retten

efter udløbet af fristen, jf. TfS 1998, 591 HD. Se dog TfS 1999, 209 HD

hvor stævning fremsendt til Østre Landsret i en sag, hvor Vestre Landsret

var rette værneting, fandtes anlagt ved indleveringen af stævning til

Østre Landsret. Fristen kan fraviges, hvis der inden 3-månedersfristens

udløb er indgivet en begrundet anmodning om fristforlængelse til

departementet, jf. TfS 1994, 645 DEP. Hvis borgeren/virksomheden har

opnået fristforlængelse, skal borgeren/virksomheden anlægge sag inden

udløbet af den meddelte yderligere frist, da sagen ellers vil blive

afvist, jf. TfS 2000, 247 ØLD.

Skatteministeriets frist for

indbringelse

Efter SSL § 32 kan

Skatteministeriet indbringe Landsskatterettens kendelser for domstolene

indenfor en frist på 3 måneder fra kendelsens

afsigelse.

Konsekvenser af

fristoverskridelse

Hvis fristen for sagsanlæg er

overskredet, nedlægger Skatteministeriet konsekvent påstand om afvisning

af sagen, og domstolene følger altid en sådan påstand, jf. fx TfS 1999,

102 VLD. Hvis Skatteministeriet undtagelsesvist ikke nedlægger

afvisningspåstand, vil en domstol normalt ikke af sig selv afvise sagen på

grund af fristoverskridelsen.

Forhandlingsprincippet

For domstolenes behandling af

skatte-, told- og afgiftssager gælder forhandlingsprincippet. Det betyder,

at sagens parter selv skal komme med alle relevante oplysninger, og at

retten ikke må gå ud over parternes påstande og anbringender ved

afgørelsen, jf. retsplejelovens § 338.

Udgangspunktet ved domstolene

er, at der sker efterprøvelse af såvel sagens materielle indhold som

sagens formalitet. Problemer omkring domstolenes efterprøvelse af

værdiskøn skulle være løst ved indførelsen af reglerne om syn og skøn

under Landsskatterettens behandling af sagen.

Ved domstolene vil der

altid kunne ske prøvelse af, hvorvidt uskrevne retsgrundsætninger,

eksempelvis den almindelige lighedsgrundsætning, er tilsidesat ved

myndighedernes sagsbehandling.

Værneting

Efter SSL § 33 anlægges sager om

skatte-, told- eller afgiftsspørgsmål ved landsretten i 1. instans. Sagen

anlægges ved den landsret, i hvis kreds borgeren/virksomheden har hjemting

(bopæl) ved sagens anlæg.

Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den

kreds, hvori den skifteret, som boet hører under, ligger.

Sager, der

vedrører gaveafgift, anlægges i den kreds, hvori den told- og

skatteregion, hvortil gaveanmeldelse skal indgives, ligger.

Sager der

anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og

registrering af ejer- og panterettigheder mv. anlægges ved den landsret, i

hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Dog skal sager om

rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen

ligger, jf. SSL § 33, stk. 1, sidste punktum og retsplejelovens § 241.

Ifølge SSL § 33, stk. 2, sidste punktum og retsplejelovens § 245, stk. 1

kan parterne aftale ved hvilken af flere ligeartede retter, sagen skal

anlægges.

Hvis borgeren/virksomheden ikke har hjemting her i landet

anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. SSL § 33, stk. 3. Dog skal sager om

rettigheder over fast ejendom anlægges i den kreds, hvor ejendommen

ligger, jf. SSL § 33, stk. 3 og retsplejelovens § 241.

Ifølge SSL § 33,

stk. 3 og retsplejelovens § 245, stk. 1 kan parterne aftale ved hvilken af

flere ligeartede retter, sagen skal anlægges.

Anke af domstolsafgørelser

Da der er tale om sagsanlæg i 1.

instans ved landsretten, kan både borgeren/virksomheden og

Skatteministeriet anke landsrettens dom til Højesteret i overensstemmelse

med reglerne i retsplejelovens § 368, stk. 3. Ankefristen er 8 uger regnet

fra afsigelsen af landsrettens dom, jf. retsplejelovens § 372, stk.

1.

Henstand ved klage

En klager kan anmode om henstand

med betaling af den del af en skat, arbejdsmarkedsbidrag, told, moms eller

afgift, som en domstolsprøvelse vedrører. Der henvises til beskrivelsen i

afsnit

J.

Lignende dokumenter