INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001
Afsnit K Hæftelse og erstatningsansvar
K.1 Hæftelse generelt
Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der
opkræves efter KSL, jf. lovbek nr. 916 af 4. okt. 2000 findes i lovens
afsnit VII. I § 68 findes reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis
denne lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69
findes reglerne om den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som
skal indeholdes efter KSL.
Bestemmelsen om den indeholdelsespligtiges
hæften for indeholdt SP-bidrag findes i ATP-lovens § 17 f, jf. lovbek. nr.
914 af 4. okt. 2000. I AMFL, jf. lovbek. nr. 917 af 4. okt. 2000 findes
tilsvarende hæftelsesbestemmelser vedrørende AM-bidrag. For den
bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, og for den
indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk. 3.
Det
foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre for at
foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal indeholdes,
og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne forbindelse
ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb til
disposition svarende til den indeholdte
A-skat.
K.2 Hæftelse ved forskellige
driftsformer
Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er
indeholdelsespligtig.
I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke
alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den
personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og
Læs alt
omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.
I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig
henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil
sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.
I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på
samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er
stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses
hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere
personlig hæftelse. Dette gælder også de eventuelle skatterestancer, som
selskabet har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de
inden registreringen blev sikret ved udlæg el. lign. i
stifterens/stifternes personlige formue.
I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i
interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres
kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer
hæfter indbyrdes solidarisk.
Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.
hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne
institutioner være tale om personlig
hæftelse.
K.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag
Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15, stk. 3 og
ATP-lovens § 17 f hæfter den, som har indeholdt skat eller bidrag
efter disse bestemmelser over for det offentlige for betaling af det
indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den
indeholdelsespligtige.
Der stilles ingen betingelse om, at den
indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst, for at kunne pålægges
hæftelse for indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Det er således tilstrækkeligt, at beløbene er indeholdt, men ikke er
indbetalt.
Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2 fortsætter
under en eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil
konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og
hæftelse påhvile konkursboet.
I den udstrækning, der ikke ved
konkursafslutningen bliver fuld dækning til A-skattekravet, hæfter den/de
indeholdelsespligtige i personligt ejede virksomheder fortsat for de
resterende A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag.
Hvis kravet mod den
indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan opgøres
nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke har angivet
indeholdelserne, kan skattemyndighederne foretage en foreløbig ansættelse,
jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000 om opkrævning af skatter og afgifter mv.
§ 5, stk. 2.
K.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag
Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke er
indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den
indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke
indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos
indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den
indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt.
Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den
indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.
Der
foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår henholdsvis
KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges
hæftelse), samt KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens
hæftelse), skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69,
stk. 1, og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænses til tiden forud for det
tidspunkt, hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet
indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos
indkomstmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den
indeholdelsespligtige.
KSL § 69, stk. 1 forudsætter at kravet kan
opgøres konkret. Hvis det ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens
forhold, skal bestemmelsen i KSL § 69, stk. 3 anvendes. Se også afsnit
K.3 om
opkrævning.
Lønmodtagerens
hæftelse
Lønmodtageren hæfter umiddelbart
i henhold til KSL og AMFL for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos
lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som
restskat og restbidrag.
Selv om den indeholdelsespligtige har udvist
forsømmelighed, kan det besluttes at berigtige løbende og senest
afsluttet indkomstår over den ansattes årsopgørelse. I givet fald må det
ske på grundlag af en vurdering af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.
Det skal naturligvis tillægges betydning, om der ved en sådan udskydelse
af bidragenes/skatternes opkrævning er reel risiko for, at beløbene
ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er tilfældet, kan situationer,
hvor
det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den
ansattes løn for resten af året,
lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,
eller
tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært
forestående
tale for berigtigelse over den ansattes
årsopgørelse, uden at told- og skatteregionen forinden gør hæftelse
gældende hos den indeholdelsespligtige.
Regionen kan yderligere pålægge
en lønmodtager hæftelse for påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i
tilfælde hvor dennes arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de
omstridte beløb, hvis lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler
eller på anden måde kan sandsynliggøre, at der er sket
indeholdelse.
Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver
lønudbetaling være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11,
stk. 6, 2. pkt., hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at
holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne
omvendt kan fremtvinge underretningen ved skattemyndighedernes
mellemkomst.
Den indeholdelsespligtiges
hæftelse
Betingelserne for at opkræve den
ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag hos den
indeholdelsespligtige er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse
med den manglende eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren
ikke allerede har betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af
indkomsten.
Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i
retspraksis vist sig, at det er Told Skat, der skal bevise, at den
indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.
Den
indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i
tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
i udbetalinger, der klart er omfattet af KSL § 43, stk. 1 og 2,
jf. HRD af 8. dec. 2000 i sag nr.
II 117/2000.
Det tillægges
ikke i den forbindelse betydning, at personen, der udfører arbejdet, er
momsregistreret og tillægger moms på regningen for det udførte arbejde.
Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren kan forevise
giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat, idet prøvelsen af, om
udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige, finder sted i
arbejdsgiverkontrollen og ikke i den forskudsregistrerende myndighed.
Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet
forsømmeligt, hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom
fra told- og skatteregionen undlader at indeholde A-skat mv., jf. TfS
1999. 377 (HRD). Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende
virkning.
Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig
uvidenhed om, at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man
undlade at pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede
foretagne udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag, som følge af den indeholdelsespligtiges
indkodningsfejl el. lign. i virksomhedens lønsystem, pålægges ikke
hæftelse, hvis virksomheden i øvrigt administrerer kildeskatte- og
bidragsordningen korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav
mod de berørte indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at
gøre sit krav gældende, skal indkomstmodtagerens ligningsmyndighed
underrettes med henblik på en eventuel ændring af indkomstmodtagerens
skatteansættelse.
Fiskale
repræsentanter
En person, der i henhold til KSL
§ 46, stk. 4 eller 5 er befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en
arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt
på samme måde som indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk.
1.
K.3 Opkrævning
Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15, stk. 3
er ikke begrænset til det løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves
særskilt af told- og skatteregionerne ved skriftlig begrundet meddelelse
over for den indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
specificeres på indkomstmodtagere og på
indkomstperioder.
Vedrørende klage, se afsnit
J.3.3 .
Krav opgjort efter
indkomstårets udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er
tilgængelig
Hvis den indeholdelsespligtige
ikke har indsendt oplysningsseddel med den pågældende A-indkomst mv.,
udskriver told- og skatteregionen af hensyn til ligningsmyndigheden straks
en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede, ikke indbetalte A-skat og
de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag må derimod ikke anføres på
oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag udskrives først, når den indeholdelsespligtige har indbetalt
det opgjorte tilsvarbeløb.
Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal
supplerende oplysningsseddel udskrives for hvert indbetalt
afdrag.
Krav opgjort efter den
ordinære årsopgørelse er tilgængelig
Told- og skatteregionerne skal,
før krav fremsættes over for den indeholdelsespligtige, for hver
indkomstmodtager undersøge,
om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens
skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og
om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat
og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er
betalt.
Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,
eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den
indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor
anført.
Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige,
må ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat
eksklusiv procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende
indkomstår.
Hvis en restskat og restbidrag vedrørende
indkomstmodtageren er til tvangsinddrivelse, og der samtidig af den
indeholdelsespligtige indbetales et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL
§ 15, stk. 3, 1. pkt., skal indkomstmodtagerens bopælskommune straks
underrettes om, at restskatten og restbidraget nu vil blive nedskrevet med
det indbetalte beløb.
K.4 Nulstilling og erstatningsansvar
generelt
Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med
begrænset ansvar ophører som insolvent med en A-skatterestance og
restancer af AM-bidrag og SP-bidrag, vil det offentlige som oftest lide
tab, fordi der kun kan opnås dividende af restancen. Som følge heraf har
det offentlige anlagt en række erstatningssager og fået medhold i, at
erstatningsansvar under visse betingelser kan pålægges fysiske personer,
der har været særlig nært knyttet til den fallerede
virksomhed.
Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om,
at man kan pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig (culpøs) vis
er årsag til, at trediemand påføres et økonomisk tab.
Det kræves
herefter, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes
personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende skal således enten
have tilsigtet den skadegørende handling eller have vidst eller burde have
vidst, at handlingen ville medføre skadens indtræden.
Herudover skal
den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte tab, og
årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR 1976, 241
(ØLD).
Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke
indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2 grupper:
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
øvrige ansatte (erstatning).
I de fleste tilfælde udvises culpa
ved, at ledelsen kan bebrejdes, at den inde-holdelsespligtige virksomhed
er fortsat, selv om den ikke havde økonomisk evne til at indbetale den
indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Culpøs adfærd kan også
forekomme, når parterne i et retsforhold har nær tilknytning til hinanden,
fx i familieforhold, eller når et aktie-/anpartsselskab eller
lignende beherskes af en enkelt eller af en snæver gruppe
kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på en sådan måde,
at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det offentlige får
mindre provenu.
K.4.1 Nulstilling
Nulstilling gennemføres ved, at
skattemyndighederne tilsidesætter den bogførte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives
beløbene på sin årsopgørelse.
Nulstilling hindrer således, at en
skatteyder gennem indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke
kan opnås i selskabet/boet.
Told Skats praksis vedrørende nulstilling
er dannet på grundlag af en højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og
AMFLbek. § 15, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag reguleres ved
årsopgørelsen på samme måde som
personskatter.
Betingelser for
nulstilling
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,
betalingsstandsning, akkord eller lignende.
Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller
AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket
bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.
nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig
økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,
registrerede partnere og samlevere kan nulstilles. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens
kapital.
Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres
tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var
økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte
A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne
afregnes.
Told Skat foretager endvidere nulstilling i
tilfælde, hvor det findes rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og
ikke staten er nærmest til at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for
tab.
Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis
lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens
samlede omsætning.
Opkrævning
Nulstilling skal reguleres over
årsopgørelsen og opkræves som restskat/særskilt
restbidrag.
Opgørelsen af den
skattepligtige indkomst
Indkomstmodtageren har ikke
fradragsret for det nulstillede beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst, men beløbet kan anmeldes som fordring i et eventuelt bo, jf. TfS
1996, 165 (LSR).
K.4.2 Erstatning
Erstatningsspørgsmål skal afgøres på
grundlag af de almindelige erstatningsretlige regler, hvorfor de særlige
hæftelsesbestemmelser som omtalt i afsnit
K.2 ikke kan anvendes.
Domstolene har i en række sager
pålagt personligt ansvar for et selskabs manglende afregnede A-skatter,
hvis den pågældende, typisk en leder af et aktie- eller anpartsselskab,
ved sin handlemåde har påført det offentlige tab.
På grundlag af en
højesteretsdom, refereret i UfR 1981, 473, er SD-cirk. 1982-15, som ændret
ved TSS-cirk. 1997-6, om erstatning udfærdiget.
Højesteret har ved dom
af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43, pålagt en leder af et anpartsselskab
personligt ansvar for selskabets ikke indbetalte A-skatter, og ved den i
UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom blev bestyrelsen for et aktieselskab
pålagt erstatningsansvar.
Betingelserne for at kræve
erstatning
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se
ovenfor.
Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat
og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i
forbindelse med akkord eller lignende.
Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en
væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets
kapital.
Der findes en del domme, som pålægger
direktøren og/eller bestyrelsen erstatningsansvar. Domstolene stiller
imidlertid strenge krav til bevisførelsen.
Der lægges vægt på, hvornår
det regnskab, som udviste det dårlige resultat, har foreligget for
selskabets ledelse, og om denne - trods et kendt dårligt resultat - har
haft berettiget grund til at tro på, at igangværende forhandlinger om
overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital ville kunne
hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, jf. UfR 1985, 377
(HRD).
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest
tolkes som culpøs adfærd fra ledelsens side.
Den erstatningspligtige
skal allerede på det tidspunkt, hvor lønningerne blev udbetalt, have
indset eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for, at
selskabet ikke kunne betale de tilhørende A-skatter mv.
Der lægges
endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet afregningstid,
og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv, jf. UfR 1985,
209 (HRD).
Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved
nulstilling.
Told Skat har bevisbyrden for, at der er handlet
culpøst.
Forældelse
Erstatningskrav, der ikke er
fastslået ved dom, forældes 5 år efter at tabet er endeligt
konstateret.
Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig,
er forældelsesfristen 20 år.
Renter og
opkrævning
Erstatning afgøres på grundlag af
de almindelige erstatningsregler. Erstatningskravet kan derfor ikke
tillægges renter efter KSL, AMFL eller ATP-loven, men alene procesrenter,
og erstatningskravet kan ikke inddrives efter de særlige regler for
inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Lignende dokumenter
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008