Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR

STV nr 20010 af 01/01/2000Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000

Afsnit L Hæftelse og erstatningsansvar

L.1 Hæftelse generelt

Bestemmelserne om hæftelse for

skatter, der opkræves efter KSL, jf. lovbek. nr. 639 af 3. aug. 1999

findes i lovens afsnit VII. I § 68 findes reglerne om indkomstmodtagerens

hæftelse, hvis denne lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af

A-skat, og i § 69 findes reglerne om den indeholdelsespligtiges hæftelse

for skatter, som skal indeholdes efter KSL.

I KSL foreskrives alene,

hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre for at foretage en

indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal indeholdes, og

tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne forbindelse ikke

krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb til disposition

svarende til den indeholdte A-skat.

Bestemmelsen om den

indeholdelsespligtiges hæften for indeholdt SP-bidrag findes i ATP-lovens

§ 17 f, som indsat ved lov nr. 468 af 1. juli 1998, som senest ændret ved

lov nr. 1033 af 23. dec. 1998.

I AMFL, jf. lovbek. nr. 720 af 14. sept.

1999, findes tilsvarende hæftelsesbestemmelser vedrørende AM-bidrag. For

den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, og for den

indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk.

3.

L.2 Hæftelse ved forskellige

driftsformer

Hæftelsens omfang afhænger af, hvem

der er indeholdelsespligtig.

I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke

Læs alt

alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den

personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og

omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.

I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig

henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil

sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.

I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på

samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er

stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses

hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere

personlig hæftelse. Dette gælder også de skatterestancer, som selskabet

har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de inden

registreringen blev sikret ved udlæg el. lign. i stifterens/stifternes

personlige formue.

I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i

interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres

kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer

hæfter indbyrdes solidarisk.

Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.

hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne

institutioner være tale om personlig

hæftelse.

L.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag

Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15,

stk. 3 og ATP-lovens § 17 f hæfter den, som har indeholdt skat eller

bidrag efter disse bestemmelser over for det offentlige for betaling af

det indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den

indeholdelsespligtige.

Der stilles ingen betingelse om, at den

indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst, for at kunne pålægges

hæftelse for indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Det er således tilstrækkeligt, at beløbene er indeholdt, men ikke er

indbetalt.

Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2 fortsætter

under en eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil

konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og

hæftelse påhvile konkursboet.

I den udstrækning der ikke ved

konkursafslutningen bliver fuld dækning til A-skattekravet, hæfter den/de

indeholdelsespligtige i personligt ejede virksomheder fortsat for de

resterende A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag.

Hvis

kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan

opgøres nøjagtigt, fx fordi den indeholdelsespligtige ikke har angivet

indeholdelserne, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig

ansættelse, jf. KSL § 69, stk. 3.

L.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag

Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den

indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke

indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos

indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den

indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt.

Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den

indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.

Der

foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår henholdsvis

KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges

hæftelse), samt KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens

hæftelse), skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69,

stk. 1, og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænses til tiden forud for det

tidspunkt, hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet

indkomstmodtageren.

Der må ikke samtidig med opkrævning hos

indkomstmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den

indeholdelsespligtige.

KSL

§ 69, stk. 1 forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det ikke er

muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i KSL § 69,

stk. 3 anvendes. Se også afsnit

L.3 om opkrævning.

Lønmodtagerens

hæftelse

Lønmodtageren hæfter umiddelbart i

henhold til KSL og AMFL for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos

lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som

restskat og restbidrag.

Selv om den indeholdelsespligtige har udvist

forsømmelighed, kan det besluttes at berigtige løbende og senest

afsluttet indkomstår over den ansattes årsopgørelse. I givet fald må det

ske på grundlag af en vurdering af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.

Det skal naturligvis tillægges betydning, om der ved en sådan udskydelse

af bidragenes/skatternes opkrævning er reel risiko for, at beløbene

ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er tilfældet, kan situationer,

hvor

det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den

ansattes løn for resten af året,

lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,

eller

tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært

forestående

tale for berigtigelse over den ansattes

årsopgørelse, uden at told- og skatteregionen forinden gør hæftelse

gældende hos den indeholdelsespligtige.

Regionen kan yderligere pålægge

en lønmodtager hæftelse for påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i

tilfælde hvor dennes arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de

omstridte beløb, hvis lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler

eller på anden måde kan sandsynliggøre, at der er sket

indeholdelse.

Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver

lønudbetaling være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11,

stk. 6, 2. pkt., hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at

holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne

omvendt kan fremtvinge underretningen ved skattemyndighedernes

mellemkomst.

Den indeholdelsespligtiges

hæftelse

Betingelserne for at opkræve den ikke

indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige

er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende

eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har

betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.

Uanset at

bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at

det er Told·Skat, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har

handlet forsømmeligt.

Den indeholdelsespligtige anses for at have

udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalinger,

der

klart er omfattet af KLS § 43, stk. 1 og 2.

Det tillægges ikke i den forbindelse betydning, at personen, der udfører

arbejdet, er momsregistreret og tillægger moms på regningen for det

udførte arbejde. Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren

kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat, idet

prøvelsen af, om udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige,

finder sted i arbejdsgiverkontrollen og ikke i den forskudsregistrerende

myndighed. Arbejdsgiverkontrollen bør derfor underrette den

forskudsregistrerende myndighed, hvis det konstateres, at en person

fejlagtigt er registreret som B-skatteyder.

Den indeholdelsespligtige

anses endvidere for at have handlet forsømmeligt, hvis denne mod bedre

viden eller på trods af et påbud herom fra told- og skatteregionen

undlader at indeholde A-skat mv.,

jf.

TfS 1999. 377 (HRD)

.

Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning.

Hvis den

indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at

udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge

hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne

udbetalinger.

I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag, som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el.

lign. i virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden

i øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen

korrekt.

Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte

indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav

gældende, skal indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med

henblik på en eventuel ændring af indkomstmodtagerens

skatteansættelse.

Fiskale

repræsentanter

En person, der i henhold til KSL § 46,

stk. 4 eller 5 er befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en

arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt

på samme måde som indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk.

1.

L.3 Opkrævning

Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15,

stk. 3 er ikke begrænset til det løbende indkomstår. Det opgjorte beløb

opkræves særskilt af told- og skatteregionerne ved skriftlig begrundet

meddelelse over for den indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag specificeres på indkomstmodtagere og på

indkomstperioder.

Vedrørende klage, se afsnit

K.3.3 .

Krav opgjort efter indkomstårets

udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er

tilgængelig

Hvis den indeholdelsespligtige ikke

har indsendt oplysningsseddel med den pågældende A-indkomst mv.,

udskriver told- og skatteregionen af hensyn til ligningsmyndigheden straks

en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede, ikke indbetalte A-skat og

de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag må derimod ikke anføres på

oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag udskrives først, når den indeholdelsespligtige har indbetalt

det opgjorte tilsvarbeløb.

Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal

supplerende oplysningsseddel udskrives for hvert indbetalt

afdrag.

Krav opgjort efter den ordinære

årsopgørelse er tilgængelig

Told- og skatteregionerne skal, før

krav fremsættes over for den indeholdelsespligtige, for hver

indkomstmodtager undersøge,

om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens

skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og

om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat

og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er

betalt.

Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,

eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den

indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor

anført.

Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige,

må ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat

eksklusiv procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende

indkomstår.

Hvis en restskat og restbidrag vedrørende

indkomstmodtageren er til tvangsinddrivelse, og der samtidig af den

indeholdelsespligtige indbetales et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL

§ 15, stk. 3, 1. pkt., skal indkomstmodtagerens bopælskommune straks

underrettes om, at restskatten og restbidraget nu vil blive nedskrevet med

det indbetalte beløb.

L.4 Nulstilling og erstatningsansvar

generelt

Hvis en indeholdelsespligtig

virksomhed med begrænset ansvar ophører som insolvent med en

A-skatterestance og restancer af AM-bidrag og SP-bidrag, vil det

offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås dividende af

restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række

erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse

betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særlig nært

knyttet til den fallerede virksomhed.

Erstatningsansvar bygger på

grundsætningen i dansk ret om, at man kan pålægges erstatningsansvar, hvis

man på uansvarlig (culpøs) vis er årsag til, at trediemand påføres et

økonomisk tab.

Det kræves herefter, at den skadegørende handling skal

kunne tilregnes personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende

skal således enten have tilsigtet den skadegørende handling eller have

vidst eller burde have vidst, at handlingen ville medføre skadens

indtræden.

Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til

det lidte tab, og årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart.

Se UfR 1976, 241 (ØLD).

Hæftelsessager vedrørende indeholdt,

men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2

grupper:

A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og

A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

øvrige ansatte (erstatning).

I de fleste tilfælde udvises culpa

ved, at ledelsen kan bebrejdes, at den inde-holdelsespligtige virksomhed

er fortsat, selv om den ikke havde økonomisk evne til at indbetale den

indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Culpøs adfærd kan også

forekomme, når parterne i et retsforhold har nær tilknytning til hinanden,

fx i familieforhold, eller når et aktie-/anpartsselskab eller

lignende beherskes af en enkelt eller af en snæver gruppe

kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på en sådan måde,

at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det offentlige får

mindre provenu.

Se

også Vejledning om inddrivelse og bobehandling.

L.4.1 Nulstilling

Nulstilling gennemføres ved, at

skattemyndighederne tilsidesætter den bogførte A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives

beløbene på sin årsopgørelse.

Nulstilling hindrer således, at en

skatteyder gennem indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke

kan opnås i selskabet/boet.

Told·Skats praksis vedrørende nulstilling

er dannet på grundlag af en højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag

reguleres ved årsopgørelsen på samme måde som

personskatter.

Betingelser for

nulstilling

Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset

ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,

betalingsstandsning, akkord eller lignende.

Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller

bidrag til AM eller SP vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket

bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.

nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig

økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i

virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse

forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,

registrerede partnere og samlevere kan nulstilles. Det er ikke

afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens

kapital.

Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres

tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var

økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte

A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne

afregnes.

Told·Skat foretager endvidere nulstilling i

tilfælde, hvor det findes rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og

ikke staten er nærmest til at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for

tab.

Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis

lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens

samlede omsætning.

Opkrævning

Nulstilling skal reguleres over

årsopgørelsen og opkræves som restskat/særskilt

restbidrag.

Opgørelsen af den skattepligtige

indkomst

Indkomstmodtageren har ikke

fradragsret for det nulstillede beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige

indkomst, men beløbet kan anmeldes som fordring i et eventuelt bo, jf. TfS

1996, 165 (LSR).

L.4.2 Erstatning

Erstatningsspørgsmål

skal afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsretlige regler,

hvorfor de særlige hæftelsesbestemmelser som omtalt i afsnit

L.2 ikke kan anvendes.

Domstolene

har i en række sager pålagt personligt ansvar for et selskabs manglende

afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en leder af et aktie-

eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det offentlige

tab.

På grundlag af en højesteretsdom, refereret i UfR 1981, 473, er

SD-cirk. 1982-15, som ændret ved TSS-cirk 1997-6, om erstatning

udfærdiget.

Højesteret har ved dom af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43,

pålagt en leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke

indbetalte A-skatter, og ved den i UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom

blev bestyrelsen for et aktieselskab pålagt

erstatningsansvar.

Betingelserne for at kræve

erstatning

Den indeholdelsespligtige skal være en

virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller

anpartsselskab.

Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se

ovenfor.

Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat

og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i

forbindelse med akkord eller lignende.

Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en

væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i

virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse

forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke

afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets

kapital.

Der findes en del domme, som pålægger

direktøren og/eller bestyrelsen erstatningsansvar. Domstolene stiller

imidlertid strenge krav til bevisførelsen.

Der lægges vægt på, hvornår

det regnskab, som udviste det dårlige resultat, har foreligget for

selskabets ledelse, og om denne - trods et kendt dårligt resultat - har

haft berettiget grund til at tro på, at igangværende forhandlinger om

overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital ville kunne

hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, jf. UfR 1985, 377

(HRD).

Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest

tolkes som culpøs adfærd fra ledelsens side.

Den erstatningspligtige

skal allerede på det tidspunkt, hvor lønningerne blev udbetalt, have

indset eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for, at

selskabet ikke kunne betale de tilhørende A-skatter mv.

Domstolene

lægger endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet

afregningstid, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv,

jf. UfR 1985, 209 (HRD).

Culpabedømmelsen er således strengere ved

erstatning end ved nulstilling.

Told·Skat har bevisbyrden for, at der

er handlet culpøst.

Forældelse

Erstatningskrav, der ikke er fastslået

ved dom, forældes 5 år efter at tabet er endeligt konstateret.

Hvis

erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er forældelsesfristen

20 år.

Renter og

opkrævning

Erstatning afgøres på grundlag af de

almindelige erstatningsregler. Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges

renter efter KSL, AMFL eller ATP-loven, men alene procesrenter, og

erstatningskravet kan ikke inddrives efter de særlige regler for

inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Lignende dokumenter