INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2000
Afsnit L Hæftelse og erstatningsansvar
L.1 Hæftelse generelt
Bestemmelserne om hæftelse for
skatter, der opkræves efter KSL, jf. lovbek. nr. 639 af 3. aug. 1999
findes i lovens afsnit VII. I § 68 findes reglerne om indkomstmodtagerens
hæftelse, hvis denne lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af
A-skat, og i § 69 findes reglerne om den indeholdelsespligtiges hæftelse
for skatter, som skal indeholdes efter KSL.
I KSL foreskrives alene,
hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre for at foretage en
indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal indeholdes, og
tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne forbindelse ikke
krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb til disposition
svarende til den indeholdte A-skat.
Bestemmelsen om den
indeholdelsespligtiges hæften for indeholdt SP-bidrag findes i ATP-lovens
§ 17 f, som indsat ved lov nr. 468 af 1. juli 1998, som senest ændret ved
lov nr. 1033 af 23. dec. 1998.
I AMFL, jf. lovbek. nr. 720 af 14. sept.
1999, findes tilsvarende hæftelsesbestemmelser vedrørende AM-bidrag. For
den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk. 1, og for den
indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk.
3.
L.2 Hæftelse ved forskellige
driftsformer
Hæftelsens omfang afhænger af, hvem
der er indeholdelsespligtig.
I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke
Læs alt
alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den
personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og
omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.
I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig
henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil
sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.
I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på
samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er
stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses
hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere
personlig hæftelse. Dette gælder også de skatterestancer, som selskabet
har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de inden
registreringen blev sikret ved udlæg el. lign. i stifterens/stifternes
personlige formue.
I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i
interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres
kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer
hæfter indbyrdes solidarisk.
Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.
hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne
institutioner være tale om personlig
hæftelse.
L.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag
Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15,
stk. 3 og ATP-lovens § 17 f hæfter den, som har indeholdt skat eller
bidrag efter disse bestemmelser over for det offentlige for betaling af
det indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den
indeholdelsespligtige.
Der stilles ingen betingelse om, at den
indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst, for at kunne pålægges
hæftelse for indeholdt, men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Det er således tilstrækkeligt, at beløbene er indeholdt, men ikke er
indbetalt.
Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2 fortsætter
under en eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil
konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og
hæftelse påhvile konkursboet.
I den udstrækning der ikke ved
konkursafslutningen bliver fuld dækning til A-skattekravet, hæfter den/de
indeholdelsespligtige i personligt ejede virksomheder fortsat for de
resterende A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag.
Hvis
kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold ikke kan
opgøres nøjagtigt, fx fordi den indeholdelsespligtige ikke har angivet
indeholdelserne, kan skattemyndighederne foretage en skønsmæssig
ansættelse, jf. KSL § 69, stk. 3.
L.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,
AM-bidrag og SP-bidrag
Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag
ikke er indeholdt som påbudt, hæfter indkomstmodtageren og den
indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke indeholdte A-skat og de ikke
indeholdte bidrag, dvs. at beløbene kan opkræves enten hos
indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den
indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt.
Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den
indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.
Der
foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår henholdsvis
KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges
hæftelse), samt KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens
hæftelse), skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69,
stk. 1, og AMFL § 15, stk. 3, 1. pkt. begrænses til tiden forud for det
tidspunkt, hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet
indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos
indkomstmodtageren foretages opkrævning af beløbene hos den
indeholdelsespligtige.
KSL
§ 69, stk. 1 forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det ikke er
muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i KSL § 69,
stk. 3 anvendes. Se også afsnit
L.3 om opkrævning.
Lønmodtagerens
hæftelse
Lønmodtageren hæfter umiddelbart i
henhold til KSL og AMFL for ikke indeholdt A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos
lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som
restskat og restbidrag.
Selv om den indeholdelsespligtige har udvist
forsømmelighed, kan det besluttes at berigtige løbende og senest
afsluttet indkomstår over den ansattes årsopgørelse. I givet fald må det
ske på grundlag af en vurdering af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt.
Det skal naturligvis tillægges betydning, om der ved en sådan udskydelse
af bidragenes/skatternes opkrævning er reel risiko for, at beløbene
ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er tilfældet, kan situationer,
hvor
det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den
ansattes løn for resten af året,
lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,
eller
tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært
forestående
tale for berigtigelse over den ansattes
årsopgørelse, uden at told- og skatteregionen forinden gør hæftelse
gældende hos den indeholdelsespligtige.
Regionen kan yderligere pålægge
en lønmodtager hæftelse for påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i
tilfælde hvor dennes arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de
omstridte beløb, hvis lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler
eller på anden måde kan sandsynliggøre, at der er sket
indeholdelse.
Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver
lønudbetaling være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11,
stk. 6, 2. pkt., hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at
holde lønmodtageren underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne
omvendt kan fremtvinge underretningen ved skattemyndighedernes
mellemkomst.
Den indeholdelsespligtiges
hæftelse
Betingelserne for at opkræve den ikke
indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige
er, at denne har udvist forsømmelighed i forbindelse med den manglende
eller for lave indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har
betalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.
Uanset at
bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis vist sig, at
det er Told·Skat, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige har
handlet forsømmeligt.
Den indeholdelsespligtige anses for at have
udvist forsømmelig adfærd i tilfælde, hvor denne undlader at indeholde
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i udbetalinger,
der
klart er omfattet af KLS § 43, stk. 1 og 2.
Det tillægges ikke i den forbindelse betydning, at personen, der udfører
arbejdet, er momsregistreret og tillægger moms på regningen for det
udførte arbejde. Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren
kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat, idet
prøvelsen af, om udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige,
finder sted i arbejdsgiverkontrollen og ikke i den forskudsregistrerende
myndighed. Arbejdsgiverkontrollen bør derfor underrette den
forskudsregistrerende myndighed, hvis det konstateres, at en person
fejlagtigt er registreret som B-skatteyder.
Den indeholdelsespligtige
anses endvidere for at have handlet forsømmeligt, hvis denne mod bedre
viden eller på trods af et påbud herom fra told- og skatteregionen
undlader at indeholde A-skat mv.,
jf.
TfS 1999. 377 (HRD)
.
Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning.
Hvis den
indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at
udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge
hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne
udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag, som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el.
lign. i virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden
i øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen
korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte
indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav
gældende, skal indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med
henblik på en eventuel ændring af indkomstmodtagerens
skatteansættelse.
Fiskale
repræsentanter
En person, der i henhold til KSL § 46,
stk. 4 eller 5 er befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en
arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt
på samme måde som indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk.
1.
L.3 Opkrævning
Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15,
stk. 3 er ikke begrænset til det løbende indkomstår. Det opgjorte beløb
opkræves særskilt af told- og skatteregionerne ved skriftlig begrundet
meddelelse over for den indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag specificeres på indkomstmodtagere og på
indkomstperioder.
Vedrørende klage, se afsnit
K.3.3 .
Krav opgjort efter indkomstårets
udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er
tilgængelig
Hvis den indeholdelsespligtige ikke
har indsendt oplysningsseddel med den pågældende A-indkomst mv.,
udskriver told- og skatteregionen af hensyn til ligningsmyndigheden straks
en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede, ikke indbetalte A-skat og
de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag må derimod ikke anføres på
oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende A-skat, AM-bidrag
og SP-bidrag udskrives først, når den indeholdelsespligtige har indbetalt
det opgjorte tilsvarbeløb.
Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal
supplerende oplysningsseddel udskrives for hvert indbetalt
afdrag.
Krav opgjort efter den ordinære
årsopgørelse er tilgængelig
Told- og skatteregionerne skal, før
krav fremsættes over for den indeholdelsespligtige, for hver
indkomstmodtager undersøge,
om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens
skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og
om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat
og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er
betalt.
Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,
eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke
indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den
indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor
anført.
Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige,
må ikke overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat
eksklusiv procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende
indkomstår.
Hvis en restskat og restbidrag vedrørende
indkomstmodtageren er til tvangsinddrivelse, og der samtidig af den
indeholdelsespligtige indbetales et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL
§ 15, stk. 3, 1. pkt., skal indkomstmodtagerens bopælskommune straks
underrettes om, at restskatten og restbidraget nu vil blive nedskrevet med
det indbetalte beløb.
L.4 Nulstilling og erstatningsansvar
generelt
Hvis en indeholdelsespligtig
virksomhed med begrænset ansvar ophører som insolvent med en
A-skatterestance og restancer af AM-bidrag og SP-bidrag, vil det
offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås dividende af
restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række
erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse
betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særlig nært
knyttet til den fallerede virksomhed.
Erstatningsansvar bygger på
grundsætningen i dansk ret om, at man kan pålægges erstatningsansvar, hvis
man på uansvarlig (culpøs) vis er årsag til, at trediemand påføres et
økonomisk tab.
Det kræves herefter, at den skadegørende handling skal
kunne tilregnes personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende
skal således enten have tilsigtet den skadegørende handling eller have
vidst eller burde have vidst, at handlingen ville medføre skadens
indtræden.
Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til
det lidte tab, og årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart.
Se UfR 1976, 241 (ØLD).
Hæftelsessager vedrørende indeholdt,
men ikke indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2
grupper:
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og
A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
øvrige ansatte (erstatning).
I de fleste tilfælde udvises culpa
ved, at ledelsen kan bebrejdes, at den inde-holdelsespligtige virksomhed
er fortsat, selv om den ikke havde økonomisk evne til at indbetale den
indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Culpøs adfærd kan også
forekomme, når parterne i et retsforhold har nær tilknytning til hinanden,
fx i familieforhold, eller når et aktie-/anpartsselskab eller
lignende beherskes af en enkelt eller af en snæver gruppe
kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på en sådan måde,
at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det offentlige får
mindre provenu.
Se
også Vejledning om inddrivelse og bobehandling.
L.4.1 Nulstilling
Nulstilling gennemføres ved, at
skattemyndighederne tilsidesætter den bogførte A-skat, AM-bidrag og
SP-bidrag med den virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives
beløbene på sin årsopgørelse.
Nulstilling hindrer således, at en
skatteyder gennem indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke
kan opnås i selskabet/boet.
Told·Skats praksis vedrørende nulstilling
er dannet på grundlag af en højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag
reguleres ved årsopgørelsen på samme måde som
personskatter.
Betingelser for
nulstilling
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset
ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.
Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,
betalingsstandsning, akkord eller lignende.
Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller
bidrag til AM eller SP vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket
bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.
nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig
økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført
A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,
registrerede partnere og samlevere kan nulstilles. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejer virksomhedens
kapital.
Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres
tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var
økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte
A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne
afregnes.
Told·Skat foretager endvidere nulstilling i
tilfælde, hvor det findes rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og
ikke staten er nærmest til at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for
tab.
Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis
lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens
samlede omsætning.
Opkrævning
Nulstilling skal reguleres over
årsopgørelsen og opkræves som restskat/særskilt
restbidrag.
Opgørelsen af den skattepligtige
indkomst
Indkomstmodtageren har ikke
fradragsret for det nulstillede beløb ved opgørelsen af sin skattepligtige
indkomst, men beløbet kan anmeldes som fordring i et eventuelt bo, jf. TfS
1996, 165 (LSR).
L.4.2 Erstatning
Erstatningsspørgsmål
skal afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsretlige regler,
hvorfor de særlige hæftelsesbestemmelser som omtalt i afsnit
L.2 ikke kan anvendes.
Domstolene
har i en række sager pålagt personligt ansvar for et selskabs manglende
afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en leder af et aktie-
eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det offentlige
tab.
På grundlag af en højesteretsdom, refereret i UfR 1981, 473, er
SD-cirk. 1982-15, som ændret ved TSS-cirk 1997-6, om erstatning
udfærdiget.
Højesteret har ved dom af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43,
pålagt en leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke
indbetalte A-skatter, og ved den i UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom
blev bestyrelsen for et aktieselskab pålagt
erstatningsansvar.
Betingelserne for at kræve
erstatning
Den indeholdelsespligtige skal være en
virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller
anpartsselskab.
Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se
ovenfor.
Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat
og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i
forbindelse med akkord eller lignende.
Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en
væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke
afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets
kapital.
Der findes en del domme, som pålægger
direktøren og/eller bestyrelsen erstatningsansvar. Domstolene stiller
imidlertid strenge krav til bevisførelsen.
Der lægges vægt på, hvornår
det regnskab, som udviste det dårlige resultat, har foreligget for
selskabets ledelse, og om denne - trods et kendt dårligt resultat - har
haft berettiget grund til at tro på, at igangværende forhandlinger om
overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital ville kunne
hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, jf. UfR 1985, 377
(HRD).
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest
tolkes som culpøs adfærd fra ledelsens side.
Den erstatningspligtige
skal allerede på det tidspunkt, hvor lønningerne blev udbetalt, have
indset eller burde have indset, at der var en nærliggende risiko for, at
selskabet ikke kunne betale de tilhørende A-skatter mv.
Domstolene
lægger endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet
afregningstid, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv,
jf. UfR 1985, 209 (HRD).
Culpabedømmelsen er således strengere ved
erstatning end ved nulstilling.
Told·Skat har bevisbyrden for, at der
er handlet culpøst.
Forældelse
Erstatningskrav, der ikke er fastslået
ved dom, forældes 5 år efter at tabet er endeligt konstateret.
Hvis
erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er forældelsesfristen
20 år.
Renter og
opkrævning
Erstatning afgøres på grundlag af de
almindelige erstatningsregler. Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges
renter efter KSL, AMFL eller ATP-loven, men alene procesrenter, og
erstatningskravet kan ikke inddrives efter de særlige regler for
inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og
SP-bidrag.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT A DEFINITIONER Retsinformation · 5. februar 2008
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT K - ARBEJDSGIVERKONTROL Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008