A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Afsnit L - Hæftelse og erstatningsansvar
L.1 Hæftelse generelt
Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der opkræves efter KSL, jf.
lovbek. nr. 614 af 10. juli 1997, findes i lovens afsnit VII. I § 68 findes
reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne lader sig udbetale
A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69 findes reglerne om den
indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes efter KSL.
I KSL foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre
for at foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal
indeholdes, og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne
forbindelse ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb til
disposition svarende til den indeholdte A-skat. Den indeholdelsespligtige
hæfter for den indeholdte midlertidige pensionsopsparing på samme måde som
for indeholdt lønmodtagerbidrag, jf. ATP-loven § 17 B, som indsat ved lov nr.
803 af 24. okt. 1997.
I AMFL, jf. lovbek. nr. 744 af 21. sept. 1997, findes tilsvarende
hæftelsesbestemmelser. For den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens §
15, stk. 1, og for den indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk.
5.
L.2 Hæftelse ved forskellige driftsformer
Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er indeholdelsespligtig.
a. I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for indeholdte
A-skatter samt for AM-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke alene den formue,
der er skudt ind i virksomheden, men også den personlige formue. Hæftelsen er
begrænset til indehaverens formue og omfatter således ikke en eventuel
ægtefælles formue.
b. I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig
henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil sige,
at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.
c. I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på samme
Læs alt
måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er stiftet, dvs.
registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses hæftelsen til kun at
omfatte selskabets formue. Der er ikke længere personlig hæftelse. Dette
gælder også de skatterestancer, som selskabet har oparbejdet, mens det var
under stiftelse, medmindre de inden registreringen blev sikret ved udlæg el.
lign. i stifterens/stifternes personlige formue.
d. I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i
interessentskaber, medens kommanditisterne alene hæfter med deres
kapitalindskud, som i anpartsselskaber og aktieselskaber. Flere
komplementarer hæfter indbyrdes solidarisk.e. Foreninger,
arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign. hæfter med kapitalen.
Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne institutioner være tale om
personlig hæftelse.
L.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat og indeholdte lønmodtagerbidrag
Efter KSL § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt skat efter KSL, over
for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, og hæftelsen kan
alene gøres gældende over for den indeholdelsespligtige.
Der stilles i KSL § 69, stk. 2, ingen betingelse om, at den
indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst for at kunne pålægges
hæftelse for den indeholdte, ikke indbetalte A-skat. Det er således
tilstrækkeligt, at der er indeholdt A-skat, som ikke er indbetalt.
Den indeholdelsespligtiges hæften efter KSL § 69, stk. 2, fortsætter under
en eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2, indtil
konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og
hæftelse påhvile konkursboet.
I den udstrækning, der ikke ved konkursafslutningen bliver fuld dækning
til A-skattekravet, hæfter den/de indeholdelsespligtige i personligt ejede
virksomheder fortsat for den resterende A-skat.
Af AMFL § 15, stk. 5, 2. pkt. fremgår, at kun den indeholdelsespligtige
hæfter for ubetalte indeholdte bidragsbeløb.
L.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat og ikke indeholdte
lønmodtagerbidrag
Når A-skat og lønmodtagerbidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter
indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke
indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at den ikke indeholdte
A-skat eller ikke indeholdte bidrag kan opkræves enten hos
indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den
indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5. Kravet kan
altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene
hæfter ved udvist forsømmelighed.
Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår
henholdsvis KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5 (den indeholdelsespligtiges
hæftelse), og KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens hæftelse),
skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og AMFL
§ 15, stk. 5 begrænses til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og
bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.
Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages
opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.
Lønmodtagerens hæftelse
Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke
indeholdt A-skat og ikke indeholdte lønmodtagerbidrag.
Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos lønmodtageren og
reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som restskat og slutbidrag.
Selvom den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det
besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den
ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering
af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges
betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes opkrævning
er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er
tilfældet, kan situationer, hvor
. det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den
ansattes løn for resten af året,
. lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige, eller
. tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært forestående,
tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse uden told- og
skatteregionen således forinden gør hæftelse gældende hos den
indeholdelsespligtige.
Den indeholdelsespligtiges hæftelse
Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat og det ikke
indeholdte bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist
forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse,
og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt skat og lønmodtagerbidrag
af indkomsten.
Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis
vist sig, at det er Told*Skat, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige
har handlet forsømmeligt.
Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i
tilfælde, hvor han undlader at indeholde A-skat og bidrag i udbetalinger til
en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det klart falder ind
under bestemmelsen i KSL § 43 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som
ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, om personligt arbejde i
tjenesteforhold. Det tillægges ikke i den forbindelse betydning, at personen,
der udfører arbejdet, er momsregistreret og tillægger regningen for det
udførte arbejde moms. Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren
kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat mv., idet en
prøvelse af, hvorvidt udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige,
ikke finder sted hos forskudsregistreringsmyndigheden, men hos
arbejdsgiverkontrollen.
Hvis told- og skatteregionen i tilfælde, hvor arbejdstageren er
forskudsregistreret som B-skatteyder, konstaterer, at den pågældende i
virkeligheden er A-indkomstmodtager, bør forskudsregistreringsmyndigheden
underrettes.
Hvis en indeholdelsespligtig mod bedre vidende, jf. TfS 1996,284 (VLD),
foretager udbetalinger uden indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag,
anses han for at have handlet forsømmeligt. (Dommen er anket til højesteret).
Hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter et påbud, givet
af told- og skatteregionen om at indeholde A-skat og lønmodtagerbidrag, anses
den indeholdelsespligtige for at have handlet forsømmeligt. Klage over
pålægget har ikke opsættende virkning.
Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at
udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge
hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger.
I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag som
følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el. lign. i virksomhedens
lønsystem pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i øvrigt administrerer
kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.
Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte indkomstmodtagere.
Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav gældende, skal
indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med henblik på en eventuel
ændring af indkomstmodtagerens skatteansættelse.
Fiskale repræsentanter
Personer, der i henhold til KSL § 46, stk. 5 er befuldmægtiget til at
foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i
landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som indeholdelsespligtige, jf.
KSL § 46, stk. 1.
L.3 Opkrævning
Hæftelse efter KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5 er ikke begrænset til
det løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves særskilt af told- og
skatteregionerne ved skriftlig, begrundet meddelelse over for den
indeholdelsespligtige. A-skatten og bidraget specificeres på
indkomstmodtagere og på indkomstperioder.
Vedrørende klage, se afsnit K.3.3.
Krav opgjort efter indkomstårets udløb, men inden den ordinære
årsopgørelse er tilgængelig
Hvis den indeholdelsespligtige ikke har indsendt oplysningsseddel med den
pågældende A-indkomst mv., udskriver told- og skatteregionen af hensyn til
ligningsmyndigheden straks en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede,
ikke indbetalte A-skat og de beregnede lønmodtagerbidrag må derimod ikke
anføres på oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende A-skatten
og lønmodtagerbidraget udskrives først, når den indeholdelsespligtige har
indbetalt det opgjorte tilsvarbeløb.
Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal supplerende oplysningsseddel
udskrives for hvert indbetalt afdrag.
Krav opgjort efter, at den ordinære årsopgørelse er tilgængelig
Told- og skatteregionerne skal, før krav fremsættes over for den
indeholdelsespligtige, for hver indkomstmodtager undersøge,
. om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens
skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og
. om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat og
slutbidrag til særskilt opkrævning, og om beløbet er betalt.
Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen, eller forekommer
der restskat og lønmodtagerbidrag til særskilt opkrævning, kan den ikke
indeholdte A-skat og lønmodtagerbidraget umiddelbart opkræves hos den
indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor anført.
Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke
overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat eksklusiv
procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.
Hvis en restskat og slutbidrag vedrørende indkomstmodtageren er til
tvangsinddrivelse, og der samtidig af den indeholdelsespligtige indbetales et
beløb efter KSL § 69, stk. 1, eller efter AMFL § 15, stk. 5 skal
indkomstmodtagerens bopælskommune straks underrettes om, at restskatten og
slutbidraget nu vil blive nedskrevet med det indbetalte beløb.
L.4 Nulstilling og erstatningsansvar generelt
Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar ophører som
insolvent med en A-skatterestance og restancer af AM-bidrag, vil det
offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås dividende af
restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række
erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse
betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særligt nært knyttet
til den fallerede virksomhed.
Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om, at man kan
pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig vis er årsag til, at
trediemand påføres et økonomisk tab.
Der skal foreligge culpa.
For at en person skal kunne idømmes erstatningsansvar efter culpa-reglen
kræves det, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes ham som
forsætlig eller uagtsom, dvs., at han enten har tilsigtet den skadegørende
handling, eller at han har vidst eller burde have vidst, at hans handling
ville medføre skadens indtræden.
Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte tab,
ligesom årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR
1976.241 (ØLD).
Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt A-skat og
lønmodtagerbidrag kan opdeles i 2 grupper:
1. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
ledelse og disses nærtstående (nul-stilling) og
2. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets
øvrige ansatte (erstatning).
I de fleste tilfælde udvises culpa ved, at ledelsen kan bebrejdes, at den
indeholdelsespligtige virksomhed er fortsat, selv om den ikke havde økonomisk
evne til at indbetale de indeholdte A-skatter samt AM-bidraget.
Culpøs adfærd kan også forekomme, når parterne i et retsforhold har nær
tilknytning til hinanden, f.eks. i familieforhold, eller når et
aktie-/anpartsselskab eller lignende beherskes af en enkelt eller af en
snæver gruppe af kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på
en sådan måde, at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det
offentlige får mindre provenu, jf. TSS-cirk. 1997-9.
L.4.1 Nulstilling
Nulstilling gennemføres ved, at skattemyndighederne tilsidesætter de
bogførte A-skatter og lønmodtagerbidrag med den virkning, at
indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse.
Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem indeholdelsesreglerne
opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i selskabet/boet.
Told*Skats praksis vedrørende nulstilling fremgår af TSS-cirk. 1997-9, som
er udfærdiget på grundlag af en højesteretsdom refereret i UFR 1981.473 og
AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, hvorefter lønmodtagerbidrag reguleres ved
årsopgørelsen på samme måde som personskatter.
Betingelser for nulstilling
1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar,
typisk et aktie- eller anpartsselskab.
2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,
betalingsstandsning, akkord eller lignende.
3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og
lønmodtagerbidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket bogføring af
disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4. nævnte personer.
Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.
4. Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig økonomisk
interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i virksomhedens
anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig
opfyldes af af flere personer, ligesom bogført A-skat og lønmodtagerbidrag
for de nævnte personers ægtefæller, registrerede partnere og samlevere kan
nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvis ejer
virksomhedens kapital.
5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning
til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet
bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og bidrag
ikke ville kunne afregnes.
Told*Skat foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes
rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til til
at bære risiko for tab.
Opkrævning
Nulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat/
særskilt slutbidrag.
Opgørelsen af den skattepligtige indkomst
Indkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved
opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som
fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996,165 (LSR).
L.4.2 Erstatning
Domstolene har i en række sager pålagt personligt ansvar for et selskabs
manglende afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en leder af et
aktie- eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det offentlige
tab.
På grundlag af en højesteretsdom, refereret i UfR 1981.473, er SD-cirk.
1982-15, som ændret ved TSS-cirk 1997-6 om erstatning udfærdiget.
Senest har Højesteret i en dom af 24. nov. 1994 , jf. UfR. 1995.43, pålagt
en leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke
indbetalte A-skatter.
Betingelserne for at kræve erstatning
Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar,
typisk et aktie- eller anpartsselskab.
1. Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se
ovenfor.
2. Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat og
AM-bidrag, eller tab skal være konstateret i forbindelse med akkord eller
lignende.
3. Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en
væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i
virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse
forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke afgørende,
om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets kapital.
Der findes en del domme, som pålægger direktøren og/eller bestyrelsen
erstatningsansvar. Domstolene stiller imidlertid strenge krav til
bevisførelsen.
Der lægges vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det dårlige
resultat, har foreligget for selskabets ledelse, og om denne - trods et kendt
dårligt resultat - har haft berettiget grund til at tro på, at igangværende
forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital
ville kunne hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, jf. UfR 1985.377
(HRD) og TfS 1997,65 (ØLD).
Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest tolkes
som culpøs adfærd fra ledelsens side.
Den erstatningspligtige skal allerede på det tidspunkt, hvor lønningerne
blev udbetalt, have indset eller burde have indset, at der var en nærliggende
risiko for, at selskabet ikke kunne betale de tilhørende A-skatter og
AM-bidrag.
Domstolene lægger endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt
permanent inkasso, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv.
UfR 1985.209 (HRD).
Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved nul-stilling.
Det er Told*Skat, der har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst.
Forældelse
Erstatningskrav, der ikke er fastslået ved dom, forældes 5 år efter, at
tabet er endeligt konstateret.
Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er
forældelsesfristen 20 år.
Renter og opkrævning
Erstatning afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler.
Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges renter efter KSL og AMFL, men
alene procesrenter, og erstatningskravet kan ikke inddrives efter de særlige
regler for inddrivelse af skatterestancer og arbejdsmarkedsbidrag.
Lignende dokumenter
- A-SKAT OG AM-BIDRAG 1997 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2000 AFSNIT L HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT OG ARBEJDSMARKEDSBIDRAG 2001 AFSNIT K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2003 M LØNINDEHOLDELSE AF RESTANCER TIL DET OFFENTLIGE Retsinformation · 5. februar 2008
- INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2007 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR Retsinformation · 5. februar 2008