Spring til indhold

Retsinformation

A-SKAT OG AM-BIDRAG 1998 AFSNIT L - HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR

STV nr 20056 af 01/01/1998Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Afsnit L - Hæftelse og erstatningsansvar

L.1 Hæftelse generelt

Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der opkræves efter KSL, jf.

lovbek. nr. 614 af 10. juli 1997, findes i lovens afsnit VII. I § 68 findes

reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne lader sig udbetale

A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69 findes reglerne om den

indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som skal indeholdes efter KSL.

I KSL foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre

for at foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal

indeholdes, og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne

forbindelse ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb til

disposition svarende til den indeholdte A-skat. Den indeholdelsespligtige

hæfter for den indeholdte midlertidige pensionsopsparing på samme måde som

for indeholdt lønmodtagerbidrag, jf. ATP-loven § 17 B, som indsat ved lov nr.

803 af 24. okt. 1997.

I AMFL, jf. lovbek. nr. 744 af 21. sept. 1997, findes tilsvarende

hæftelsesbestemmelser. For den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens §

15, stk. 1, og for den indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk.

5.

L.2 Hæftelse ved forskellige driftsformer

Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er indeholdelsespligtig.

a. I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for indeholdte

A-skatter samt for AM-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke alene den formue,

der er skudt ind i virksomheden, men også den personlige formue. Hæftelsen er

begrænset til indehaverens formue og omfatter således ikke en eventuel

ægtefælles formue.

b. I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig

henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil sige,

at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.

c. I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på samme

Læs alt

måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er stiftet, dvs.

registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses hæftelsen til kun at

omfatte selskabets formue. Der er ikke længere personlig hæftelse. Dette

gælder også de skatterestancer, som selskabet har oparbejdet, mens det var

under stiftelse, medmindre de inden registreringen blev sikret ved udlæg el.

lign. i stifterens/stifternes personlige formue.

d. I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i

interessentskaber, medens kommanditisterne alene hæfter med deres

kapitalindskud, som i anpartsselskaber og aktieselskaber. Flere

komplementarer hæfter indbyrdes solidarisk.e. Foreninger,

arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign. hæfter med kapitalen.

Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne institutioner være tale om

personlig hæftelse.

L.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat og indeholdte lønmodtagerbidrag

Efter KSL § 69, stk. 2, hæfter den, som har indeholdt skat efter KSL, over

for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb, og hæftelsen kan

alene gøres gældende over for den indeholdelsespligtige.

Der stilles i KSL § 69, stk. 2, ingen betingelse om, at den

indeholdelsespligtige skal have handlet culpøst for at kunne pålægges

hæftelse for den indeholdte, ikke indbetalte A-skat. Det er således

tilstrækkeligt, at der er indeholdt A-skat, som ikke er indbetalt.

Den indeholdelsespligtiges hæften efter KSL § 69, stk. 2, fortsætter under

en eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2, indtil

konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og

hæftelse påhvile konkursboet.

I den udstrækning, der ikke ved konkursafslutningen bliver fuld dækning

til A-skattekravet, hæfter den/de indeholdelsespligtige i personligt ejede

virksomheder fortsat for den resterende A-skat.

Af AMFL § 15, stk. 5, 2. pkt. fremgår, at kun den indeholdelsespligtige

hæfter for ubetalte indeholdte bidragsbeløb.

L.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat og ikke indeholdte

lønmodtagerbidrag

Når A-skat og lønmodtagerbidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter

indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige solidarisk for den ikke

indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at den ikke indeholdte

A-skat eller ikke indeholdte bidrag kan opkræves enten hos

indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1, eller hos den

indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5. Kravet kan

altid rettes mod indkomstmodtageren, mens den indeholdelsespligtige alene

hæfter ved udvist forsømmelighed.

Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår

henholdsvis KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5 (den indeholdelsespligtiges

hæftelse), og KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens hæftelse),

skal anvendes. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og AMFL

§ 15, stk. 5 begrænses til tiden forud for det tidspunkt, hvor skatten og

bidraget er blevet endeligt pålignet indkomstmodtageren.

Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages

opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.

Lønmodtagerens hæftelse

Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke

indeholdt A-skat og ikke indeholdte lønmodtagerbidrag.

Ikke indeholdte beløb skal som hovedregel opkræves hos lønmodtageren og

reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som restskat og slutbidrag.

Selvom den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det

besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den

ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering

af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges

betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes opkrævning

er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det ikke er

tilfældet, kan situationer, hvor

. det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den

ansattes løn for resten af året,

. lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige, eller

. tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært forestående,

tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse uden told- og

skatteregionen således forinden gør hæftelse gældende hos den

indeholdelsespligtige.

Den indeholdelsespligtiges hæftelse

Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat og det ikke

indeholdte bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist

forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave indeholdelse,

og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt skat og lønmodtagerbidrag

af indkomsten.

Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis

vist sig, at det er Told*Skat, der skal bevise, at den indeholdelsespligtige

har handlet forsømmeligt.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i

tilfælde, hvor han undlader at indeholde A-skat og bidrag i udbetalinger til

en person, der udfører arbejde af en sådan karakter, at det klart falder ind

under bestemmelsen i KSL § 43 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 20, som

ændret ved bek. nr. 761 af 20. aug. 1996, om personligt arbejde i

tjenesteforhold. Det tillægges ikke i den forbindelse betydning, at personen,

der udfører arbejdet, er momsregistreret og tillægger regningen for det

udførte arbejde moms. Det tillægges heller ikke betydning, at arbejdstageren

kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af B-skat mv., idet en

prøvelse af, hvorvidt udbetalinger er A- eller B-indkomst og bidragspligtige,

ikke finder sted hos forskudsregistreringsmyndigheden, men hos

arbejdsgiverkontrollen.

Hvis told- og skatteregionen i tilfælde, hvor arbejdstageren er

forskudsregistreret som B-skatteyder, konstaterer, at den pågældende i

virkeligheden er A-indkomstmodtager, bør forskudsregistreringsmyndigheden

underrettes.

Hvis en indeholdelsespligtig mod bedre vidende, jf. TfS 1996,284 (VLD),

foretager udbetalinger uden indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag,

anses han for at have handlet forsømmeligt. (Dommen er anket til højesteret).

Hvis en indeholdelsespligtig undlader at rette sig efter et påbud, givet

af told- og skatteregionen om at indeholde A-skat og lønmodtagerbidrag, anses

den indeholdelsespligtige for at have handlet forsømmeligt. Klage over

pålægget har ikke opsættende virkning.

Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om, at

udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at pålægge

hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne udbetalinger.

I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat og lønmodtagerbidrag som

følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el. lign. i virksomhedens

lønsystem pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i øvrigt administrerer

kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.

Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte indkomstmodtagere.

Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav gældende, skal

indkomstmodtagerens ligningsmyndighed underrettes med henblik på en eventuel

ændring af indkomstmodtagerens skatteansættelse.

Fiskale repræsentanter

Personer, der i henhold til KSL § 46, stk. 5 er befuldmægtiget til at

foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke har hjemting her i

landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som indeholdelsespligtige, jf.

KSL § 46, stk. 1.

L.3 Opkrævning

Hæftelse efter KSL § 69, stk. 1 og AMFL § 15, stk. 5 er ikke begrænset til

det løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves særskilt af told- og

skatteregionerne ved skriftlig, begrundet meddelelse over for den

indeholdelsespligtige. A-skatten og bidraget specificeres på

indkomstmodtagere og på indkomstperioder.

Vedrørende klage, se afsnit K.3.3.

Krav opgjort efter indkomstårets udløb, men inden den ordinære

årsopgørelse er tilgængelig

Hvis den indeholdelsespligtige ikke har indsendt oplysningsseddel med den

pågældende A-indkomst mv., udskriver told- og skatteregionen af hensyn til

ligningsmyndigheden straks en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede,

ikke indbetalte A-skat og de beregnede lønmodtagerbidrag må derimod ikke

anføres på oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende A-skatten

og lønmodtagerbidraget udskrives først, når den indeholdelsespligtige har

indbetalt det opgjorte tilsvarbeløb.

Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal supplerende oplysningsseddel

udskrives for hvert indbetalt afdrag.

Krav opgjort efter, at den ordinære årsopgørelse er tilgængelig

Told- og skatteregionerne skal, før krav fremsættes over for den

indeholdelsespligtige, for hver indkomstmodtager undersøge,

. om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens

skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og

. om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat og

slutbidrag til særskilt opkrævning, og om beløbet er betalt.

Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen, eller forekommer

der restskat og lønmodtagerbidrag til særskilt opkrævning, kan den ikke

indeholdte A-skat og lønmodtagerbidraget umiddelbart opkræves hos den

indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor anført.

Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke

overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat eksklusiv

procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.

Hvis en restskat og slutbidrag vedrørende indkomstmodtageren er til

tvangsinddrivelse, og der samtidig af den indeholdelsespligtige indbetales et

beløb efter KSL § 69, stk. 1, eller efter AMFL § 15, stk. 5 skal

indkomstmodtagerens bopælskommune straks underrettes om, at restskatten og

slutbidraget nu vil blive nedskrevet med det indbetalte beløb.

L.4 Nulstilling og erstatningsansvar generelt

Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar ophører som

insolvent med en A-skatterestance og restancer af AM-bidrag, vil det

offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås dividende af

restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række

erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse

betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særligt nært knyttet

til den fallerede virksomhed.

Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om, at man kan

pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig vis er årsag til, at

trediemand påføres et økonomisk tab.

Der skal foreligge culpa.

For at en person skal kunne idømmes erstatningsansvar efter culpa-reglen

kræves det, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes ham som

forsætlig eller uagtsom, dvs., at han enten har tilsigtet den skadegørende

handling, eller at han har vidst eller burde have vidst, at hans handling

ville medføre skadens indtræden.

Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte tab,

ligesom årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR

1976.241 (ØLD).

Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt A-skat og

lønmodtagerbidrag kan opdeles i 2 grupper:

1. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

ledelse og disses nærtstående (nul-stilling) og

2. A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

øvrige ansatte (erstatning).

I de fleste tilfælde udvises culpa ved, at ledelsen kan bebrejdes, at den

indeholdelsespligtige virksomhed er fortsat, selv om den ikke havde økonomisk

evne til at indbetale de indeholdte A-skatter samt AM-bidraget.

Culpøs adfærd kan også forekomme, når parterne i et retsforhold har nær

tilknytning til hinanden, f.eks. i familieforhold, eller når et

aktie-/anpartsselskab eller lignende beherskes af en enkelt eller af en

snæver gruppe af kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på

en sådan måde, at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det

offentlige får mindre provenu, jf. TSS-cirk. 1997-9.

L.4.1 Nulstilling

Nulstilling gennemføres ved, at skattemyndighederne tilsidesætter de

bogførte A-skatter og lønmodtagerbidrag med den virkning, at

indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin årsopgørelse.

Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem indeholdelsesreglerne

opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i selskabet/boet.

Told*Skats praksis vedrørende nulstilling fremgår af TSS-cirk. 1997-9, som

er udfærdiget på grundlag af en højesteretsdom refereret i UFR 1981.473 og

AMFLbek. nr. 1250 af 16. dec. 1996, hvorefter lønmodtagerbidrag reguleres ved

årsopgørelsen på samme måde som personskatter.

Betingelser for nulstilling

1. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar,

typisk et aktie- eller anpartsselskab.

2. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,

betalingsstandsning, akkord eller lignende.

3. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og

lønmodtagerbidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket bogføring af

disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4. nævnte personer.

Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

4. Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig økonomisk

interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i virksomhedens

anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse forudsætninger samtidig

opfyldes af af flere personer, ligesom bogført A-skat og lønmodtagerbidrag

for de nævnte personers ægtefæller, registrerede partnere og samlevere kan

nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt eller delvis ejer

virksomhedens kapital.

5. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning

til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet

bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte A-skatter og bidrag

ikke ville kunne afregnes.

Told*Skat foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes

rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til til

at bære risiko for tab.

Opkrævning

Nulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som restskat/

særskilt slutbidrag.

Opgørelsen af den skattepligtige indkomst

Indkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som

fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996,165 (LSR).

L.4.2 Erstatning

Domstolene har i en række sager pålagt personligt ansvar for et selskabs

manglende afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en leder af et

aktie- eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det offentlige

tab.

På grundlag af en højesteretsdom, refereret i UfR 1981.473, er SD-cirk.

1982-15, som ændret ved TSS-cirk 1997-6 om erstatning udfærdiget.

Senest har Højesteret i en dom af 24. nov. 1994 , jf. UfR. 1995.43, pålagt

en leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke

indbetalte A-skatter.

Betingelserne for at kræve erstatning

Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar,

typisk et aktie- eller anpartsselskab.

1. Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se

ovenfor.

2. Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat og

AM-bidrag, eller tab skal være konstateret i forbindelse med akkord eller

lignende.

3. Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en

væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og have været enerådende i

virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse

forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke afgørende,

om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets kapital.

Der findes en del domme, som pålægger direktøren og/eller bestyrelsen

erstatningsansvar. Domstolene stiller imidlertid strenge krav til

bevisførelsen.

Der lægges vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det dårlige

resultat, har foreligget for selskabets ledelse, og om denne - trods et kendt

dårligt resultat - har haft berettiget grund til at tro på, at igangværende

forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller tilførsel af ny kapital

ville kunne hindre virksomhedens økonomiske sammenbrud, jf. UfR 1985.377

(HRD) og TfS 1997,65 (ØLD).

Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest tolkes

som culpøs adfærd fra ledelsens side.

Den erstatningspligtige skal allerede på det tidspunkt, hvor lønningerne

blev udbetalt, have indset eller burde have indset, at der var en nærliggende

risiko for, at selskabet ikke kunne betale de tilhørende A-skatter og

AM-bidrag.

Domstolene lægger endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt

permanent inkasso, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv.

UfR 1985.209 (HRD).

Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved nul-stilling.

Det er Told*Skat, der har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst.

Forældelse

Erstatningskrav, der ikke er fastslået ved dom, forældes 5 år efter, at

tabet er endeligt konstateret.

Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er

forældelsesfristen 20 år.

Renter og opkrævning

Erstatning afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler.

Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges renter efter KSL og AMFL, men

alene procesrenter, og erstatningskravet kan ikke inddrives efter de særlige

regler for inddrivelse af skatterestancer og arbejdsmarkedsbidrag.

Lignende dokumenter