Spring til indhold

Retsinformation

INDEHOLDELSE AF A-SKAT, AM-BIDRAG OG SP-BIDRAG 2006 K HÆFTELSE OG ERSTATNINGSANSVAR

STV nr 20076 af 01/01/2006Stor vejledningSkatte- og Vækstministeriet5. februar 2008

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag;

2006-3

K Hæftelse og erstatningsansvar

K.1 Hæftelse generelt

Bestemmelserne om hæftelse for skatter, der opkræves efter KSL, jf.

lovbek. nr. 678 af 12. august 2002, findes i lovens afsnit

VII. I § 68 findes reglerne om indkomstmodtagerens hæftelse, hvis denne

lader sig udbetale A-indkomst uden indeholdelse af A-skat, og i § 69

findes reglerne om den indeholdelsespligtiges hæftelse for skatter, som

skal indeholdes efter KSL.

Bestemmelsen om den indeholdelsespligtiges hæftelse for indeholdt

AM-bidrag findes i AMFL, jf. lovbek. nr. 694 af 20. august

2002. For den bidragspligtige gælder bestemmelsen i lovens § 15, stk.

1, og for den indeholdelsespligtige bestemmelsen i lovens § 15, stk. 2.

For den bidragspligtige findes en tilsvarende bestemmelse i ATP-lovens §

17 f, jf. lovbek. nr. 887 af 24. august 2004.

Det foreskrives alene, hvad den indeholdelsespligtige formelt skal gøre

for at foretage en indeholdelse, nemlig beregne det beløb, der skal

indeholdes, og tilbageholde beløbet i A-indkomsten. Der stilles i denne

forbindelse ikke krav om, at den indeholdelsespligtige skal have et beløb

til disposition svarende til den indeholdte A-skat.

Der henvises i øvrigt til den generelle hæftelsesbestemmelse i OPKL §

10, jf. lovbek. nr. 289 af 28. april 2003 med senere ændringer, samt

til Inddrivelsesvejledningens

afsnit M .

K.2 Hæftelse ved forskellige

driftsformer

Hæftelsens omfang afhænger af, hvem der er indeholdelsespligtig.

I enkeltmandsvirksomheder hæfter indehaveren personligt for

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hæftelsen omfatter altså ikke

Læs alt

alene den formue, der er skudt ind i virksomheden, men også den

personlige formue. Hæftelsen er begrænset til indehaverens formue og

omfatter således ikke en eventuel ægtefælles formue.

I interessentskaber er hver enkelt interessent i hæftelsesmæssig

henseende stillet som indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed. Det vil

sige, at der foreligger personlig og solidarisk hæftelse.

I aktie- og anpartsselskaber under stiftelse hæfter stifterne på

samme måde som interessenterne i et interessentskab. Når selskabet er

stiftet, dvs. registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, begrænses

hæftelsen til kun at omfatte selskabets formue. Der er ikke længere

personlig hæftelse. Dette gælder også de eventuelle skatterestancer, som

selskabet har oparbejdet, mens det var under stiftelse, medmindre de

inden registreringen blev sikret ved udlæg el.lign. i

stifterens/stifternes personlige formue.

I kommanditselskaber hæfter komplementaren personligt som i

interessentskaber, mens kommanditisterne alene hæfter med deres

kapitalindskud som i anparts- og aktieselskaber. Flere komplementarer

hæfter indbyrdes solidarisk.

Foreninger, arbejdsløshedskasser, selvejende institutioner o. lign.

hæfter med kapitalen. Der vil normalt ikke i forbindelse med sådanne

institutioner være tale om personlig hæftelse.

K.2.1 Hæftelse for indeholdt A-skat, AM-bidrag

og SP-bidrag

Efter KSL § 69, stk. 2, AMFL § 15, stk. 2, 2. pkt., og

ATP-lovens § 17 f hæfter den, som har indeholdt skat eller bidrag

efter disse bestemmelser, over for det offentlige for betaling af det

indeholdte beløb, og hæftelsen kan alene gøres gældende over for den

indeholdelsespligtige.

Der stilles ingen betingelse om, at den indeholdelsespligtige skal have

handlet culpøst, for at kunne pålægges hæftelse for indeholdt, men ikke

indbetalt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det er således tilstrækkeligt,

at beløbene er indeholdt, men ikke er indbetalt.

Arbejdsgiverens hæftelse efter KSL § 69, stk. 2, fortsætter under en

eventuel betalingsstandsning efter konkurslovens kap. 2 indtil

konkursdekretets afsigelse. Herefter vil en eventuel indeholdelsespligt og

hæftelse påhvile konkursboet.

I den udstrækning, der ved konkursafslutningen ikke bliver fuld

dækning for de indeholdte beløb, hæfter den/de indeholdelsespligtige i

personligt ejede virksomheder fortsat for de resterende A-skatter,

AM-bidrag og SP-bidrag.

Hvis kravet mod den indeholdelsespligtige på grund af dennes forhold

ikke kan opgøres nøjagtigt, f.eks. fordi den indeholdelsespligtige ikke

har angivet indeholdelserne, kan skattecenteret foretage en

skønsmæssig ansættelse, jf. OPKL § 4, stk. 1, og § 5, stk. 2,

og opkræve i overensstemmelse med disse.

K.2.2 Hæftelse for ikke indeholdt A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag

Når A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ikke er indeholdt som påbudt, hæfter

indkomstmodtageren og den indeholdelsespligtige som hovedregel solidarisk

for den ikke indeholdte A-skat og de ikke indeholdte bidrag, dvs. at

beløbene kan opkræves enten hos indkomstmodtageren, jf. KSL § 68 og AMFL §

15, stk. 1, eller hos den indeholdelsespligtige, jf. KSL § 69, stk. 1 og

AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt. Kravet kan altid rettes mod indkomstmodtageren,

mens den indeholdelsespligtige alene hæfter ved udvist forsømmelighed.

Der foreligger ikke nogen fast administrativ praksis for, hvornår KSL §

69, stk. 1, og AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt. (den indeholdelsespligtiges

hæftelse), eller KSL § 68 og AMFL § 15, stk. 1 (indkomstmodtagerens

hæftelse), skal anvendes. I

SKM2002.105.ØLR

blev det således fastslået, at told- og skatteforvaltningen ikke har pligt

til først at søge ikke indeholdte A-skatter inddrevet hos lønmodtageren.

Det kunne heller ikke kræves, at der forinden var foretaget en

skatteansættelse. Som udgangspunkt kan anvendelsen af KSL § 69, stk. 1, og

AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt., begrænses til tiden forud for det tidspunkt,

hvor A-skat, AM- og SP-bidraget er blevet endeligt pålignet

indkomstmodtageren.

Der må ikke samtidig med opkrævning hos indkomstmodtageren foretages

opkrævning af beløbene hos den indeholdelsespligtige.

KSL § 69, stk. 1, forudsætter at kravet kan opgøres konkret. Hvis det

ikke er muligt på grund af arbejdsgiverens forhold, skal bestemmelsen i

OPKL § 5,stk. 2, anvendes. Se også afsnit

K.3 om

opkrævning.

Lønmodtagerens

hæftelse

Lønmodtageren hæfter umiddelbart i henhold til KSL og AMFL for ikke

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Ikke indeholdte beløb skal derfor som hovedregel opkræves hos

lønmodtageren og reguleres over dennes årsopgørelse og opkræves som

restskat og restbidrag.

Selv om den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, kan det

besluttes at berigtige løbende og senest afsluttet indkomstår over den

ansattes årsopgørelse. I givet fald må det ske på grundlag af en vurdering

af, hvad der findes mest hensigtsmæssigt. Det skal naturligvis tillægges

betydning, om der ved en sådan udskydelse af bidragenes/skatternes

opkrævning er reel risiko for, at beløbene ikke vil blive betalt. Hvis det

ikke er tilfældet, kan situationer, hvor

det for lidt indeholdte beløb ikke med rimelighed kan rummes i den

ansattes løn for resten af året,

lønmodtageren ikke længere er ansat hos den indeholdelsespligtige,

eller

tidspunktet for indgivelse af oplysningsseddel er nært

forestående

tale for berigtigelse over den ansattes årsopgørelse, uden at

skattecenteret forinden gør hæftelse gældende hos den

indeholdelsespligtige.

Skattecenteret kan yderligere pålægge en lønmodtager hæftelse for

påståede allerede indeholdte A-skatter mv., i tilfælde hvor dennes

arbejdsgiver har undladt at angive og lønoplyse de omstridte beløb, hvis

lønmodtageren ikke ved fremvisning af lønsedler eller på anden måde kan

sandsynliggøre, at der er sket indeholdelse. Hvis en arbejdsgiver har

undladt at angive og lønoplyse, hvad han har indeholdt, kan skattecenteret

efter en konkret vurdering opkræve beløb, der burde have været/er

indeholdt hos lønmodtageren, hvis denne ikke ved fremvisning af lønsedler

eller på anden måde kan sandsynliggøre, at arbejdsgiveren rent faktisk har

indeholdt korrekt, jf. UfR 1998, 1538 HD. I sagen fik et aktieselskabs

direktør i 1986 udbetalt ca. 189.000 kr. uden afregning af A-skat m.v.

Direktøren påstod Skatteministeriet tilpligtet at anerkende, at indkomsten

i 1986 var ca. 333.000 kr., og at han skulle godskrives ca. 144.000

kr. i indeholdt A-skat m.v., mens ministeriet fremførte, at der ikke

var indeholdt A-skat m.v., idet det udbetalte beløb var en bruttoløn,

således at direktøren i medfør af KSL § 68 var ansvarlig for betalingen af

A-skat m.v.

Både lønmodtager og arbejdsgiver bør derfor ved enhver lønudbetaling

være opmærksom på bestemmelserne i KSL § 84 og AMFL § 11, stk. 6, 2. pkt.,

hvorefter arbejdsgiveren har pligt til skriftligt at holde lønmodtageren

underrettet om indeholdelserne, og lønmodtagerne omvendt kan fremtvinge

underretningen ved skattecenterets mellemkomst.

Den indeholdelsespligtiges

hæftelse

Betingelserne for at opkræve den ikke indeholdte A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag hos den indeholdelsespligtige er, at denne har udvist

forsømmelighed i forbindelse med den manglende eller for lave

indeholdelse, og at indkomstmodtageren ikke allerede har betalt A-skat,

AM-bidrag og SP-bidrag af indkomsten.

Uanset at bestemmelserne har omvendt bevisbyrde, har det i retspraksis

vist sig, at det er told- og skatteforvaltningen, der skal bevise, at den

indeholdelsespligtige har handlet forsømmeligt.

Den indeholdelsespligtige anses for at have udvist forsømmelig adfærd i

tilfælde, hvor denne undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag

i udbetalinger, der med rimelig klarhed er omfattet af KSL § 43, stk.

1 og 2, jf.

SKM2001.106.HR .

Det tillægges ikke i den forbindelse afgørende betydning, at personen, der

udfører arbejdet er momsregistreret og tillægger moms på regningen for det

udførte arbejde. Det tillægges heller ikke afgørende betydning, at

arbejdstageren kan forevise giroindbetalingskort lydende på betaling af

B-skat. Den indeholdelsespligtige anses endvidere for at have handlet

forsømmeligt, hvis denne mod bedre viden eller på trods af et påbud herom

fra skattecenteret undlader at indeholde A-skat mv., jf. TfS 1999. 377

(HRD) og

SKM2002.105.ØLR .

Klage over et sådant pålæg har ikke opsættende virkning. Forsømmelighed

kan også foreligge, når den indeholdelsespligtige undlader at træffe

foranstaltninger, der kan sikre, at lønmodtageren løbende afregner

indkørte beløb og accepterer, at lønmodtageren modtager hele sin løn på

forskud, jf. UfR 2002, 530 (HRD).

Hvis den indeholdelsespligtige har været i undskyldelig uvidenhed om,

at udbetalingen er A-indkomst og bidragspligtig, bør man undlade at

pålægge hæftelse for manglende indeholdelse i allerede foretagne

udbetalinger.

I tilfælde af manglende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag,

som følge af den indeholdelsespligtiges indkodningsfejl el.lign. i

virksomhedens lønsystem, pålægges ikke hæftelse, hvis virksomheden i

øvrigt administrerer kildeskatte- og bidragsordningen korrekt.

Den indeholdelsespligtige har regreskrav mod de berørte

indkomstmodtagere. Afstår den indeholdelsespligtige fra at gøre sit krav

gældende, skal der ligningsmæssigt følges op på dette med henblik på en

eventuel ændring af indkomstmodtagerens skatteansættelse.

Højesteret har ved dom af 1. december 2004, jf. TfS 2004, 923 HD, UfR

2005, 877 (HRD) og

SKM2005.9.HR -

på nær en rentekorrektion - stadfæstet Østre Landsrets afgørelse gengivet

i TfS 2002, 55 ØLD, hvor en A-kasse blev anset at hæfte for ikke indeholdt

A-skat af rejse- og befordringsgodtgørelser på i alt 11.932.802 kr.

udbetalt i 1994 til 22.642 arbejdsledige medlemmer i forbindelse med

disses deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. ToldSkat beregnede

størrelsen af den ikke indeholdte A-skat til 5.803.486 kr. ved anvendelsen

af nogle gennemsnitlige trækprocenter, som A-kassen havde oplyst. A-kassen

var klar over, at de udbetalte godtgørelser var A-indkomst, og at

indeholdelse af A-skat således burde være sket. Det var således

utvivlsomt, at A-kassen havde udvist forsømmelighed ved ikke at sørge for

indeholdelse af A-skat i de udbetalte godtgørelser.

Efter at Told- og Skattestyrelsen havde stadfæstet told- og

skatteregionens afgørelse om hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, klagede

A-kassens advokat til ombudsmanden, der i sin redegørelse af 23. februar

1999 udtalte, at der efter hans opfattelse ikke var hjemmel til at opgøre

hæftelsesbeløbet ud fra nogle gennemsnitlige trækprocenter,

ligesom Skatteministeriet burde have fulgt retningslinjerne i det nu

ophævede SD-cirkulære 1987-4, pkt. 3.4.3, hvilke retningslinjer nu

findes beskrevet i Inddrivelsesvejledningens afsnit

M.1.3.2 .

Efter disse retningslinjer skal arbejdsgiverskattecenteret undersøge,

om den opgjorte A-indkomst er medtaget ved skatteansættelsen, og om der

hos indkomstmodtageren fremkommer restskat, idet hæftelsen alene kan gøres

gældende, hvor den opgjorte A-indkomst ikke er medtaget, eller hvor der er

opgjort restskat, der ikke er betalt af indkomstmodtageren. Derved undgås,

at det samme skattebeløb betales af både indkomstmodtageren og den

indeholdelsespligtige. Ved ikke at have fulgt retningslinjerne kunne det

ifølge ombudsmanden ikke udelukkes, at der var sket "dobbeltbeskatning",

hvorfor han henstillede, at Told- og Skattestyrelsen genoptog sagen.

Det af A-kassen i 1995 betalte beløb blev herefter af Told- og

Skattestyrelsen tilbagebetalt, idet der dog toges forbehold om

evt. at anlægge retssag med krav om tilbagebetaling. En sådan retssag

blev anlagt, og hovedstolen blev i stævningen fastsat til 4.800.485

kr. (mod tidligere 5.803.486 kr., jf. ovenfor), der var beregnet på en

sådan måde, at ingen del heraf kunne hidrøre fra en

selvangivet godtgørelse, ligesom den laveste trækprocent i

indkomstmodtagernes skattekommuner blev lagt til grund.

Østre Landsret fastslog i sin dom af 29. november 2001, at A-kassens

hæftelse efter KSL § 69, stk. 1, ikke er betinget af, at Skatteministeriet

havde gennemført en forudgående omligning af indkomstmodtagerne, ligesom

hæftelsesansvaret heller ikke er betinget af, at A-kassen ville kunne gøre

regres gældende over for indkomstmodtagerne.

Højesteret udtalte i sin afgørelse: "Højesteret finder det godtgjort,

at det krævede beløb, 4.800.485 kr., ikke overstiger det beløb, som

arbejdsløshedskassen skulle have indeholdt i skat ved udbetalingen af

befordringsgodtgørelser. Højesteret finder endvidere, at

skattemyndighederne ved opgørelsen i tilstrækkeligt omfang har taget højde

for, at nogle af beløbsmodtagerne muligt har medregnet kørselsgodtgørelsen

ved selvangivelsen, og kravets størrelse indebærer, at det ikke får

betydning, at der måtte være uudnyttede befordringsfradrag. Det forhold,

at skattemyndighederne ikke på alle punkter har fulgt den fremgangsmåde,

der er beskrevet i det dagældende cirkulære nr. 4 af 2. februar 1987 om

opkrævning af ikke indeholdte A-skatter efter kildeskattelovens § 68 og §

69, stk. 1, kan på denne baggrund og under hensyn til det store antal

beløbsmodtagere og de enkelte kravs beskedne størrelse ikke tillægges

betydning. Der er ikke grundlag for at antage, at skattemyndighederne ved

den fulgte fremgangsmåde har afskåret arbejdsløshedskassen fra at gøre

regres mod modtagerne af befordringstilskud. Det tiltrædes derfor, at

Told- og Skattestyrelsen kan kræve det anførte beløb på 4.800.485 kr.

betalt af arbejdsløshedskassen."

Fiskale

repræsentanter

En person, der i henhold til KSL § 46, stk. 4 eller 5, er

befuldmægtiget til at foretage indeholdelse for en arbejdsgiver, der ikke

har hjemting her i landet, hæfter som udgangspunkt på samme måde som

indeholdelsespligtige efter KSL § 46, stk. 1.

Se nærmere herom

SKM2006.394.SKAT .

K.3 Opkrævning

Hæftelse efter KSL § 69 og AMFL § 15, stk. 2, er ikke begrænset til det

løbende indkomstår. Det opgjorte beløb opkræves særskilt

af skattecentrene ved skriftlig begrundet meddelelse over for den

indeholdelsespligtige. A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag specificeres på

indkomstmodtagere og på indkomstperioder.

Krav opgjort efter

indkomstårets udløb, men inden den ordinære årsopgørelse er

tilgængelig

Hvis den indeholdelsespligtige ikke har indsendt oplysningsseddel med

den pågældende A-indkomst mv., udskriver skattecenteret med henblik på

ligningen straks en sådan udvisende A-indkomsten. Den beregnede, ikke

indbetalte A-skat og de beregnede AM-bidrag og SP-bidrag må derimod ikke

anføres på oplysningssedlen. Supplerende oplysningsseddel udvisende

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udskrives først, når den

indeholdelsespligtige har indbetalt det opgjorte tilsvarbeløb.

Hvis tilsvaret indbetales i afdrag, skal supplerende oplysningsseddel

udskrives for hvert indbetalt afdrag.

Krav opgjort efter den

ordinære årsopgørelse er tilgængelig

Skattecentrene skal, før krav fremsættes over for den

indeholdelsespligtige, for hver indkomstmodtager undersøge,

om den opgjorte A-indkomst mv. er medtaget ved indkomstmodtagerens

skatteansættelse for det pågældende indkomstår, og

om der ifølge indkomstmodtagerens årsopgørelse forekommer restskat

og restbidrag til særskilt opkrævning, samt om beløbet i givet fald er

betalt.

Er A-indkomsten mv. ikke medregnet ved skatteansættelsen,

eller forekommer der restskat mv. til særskilt opkrævning, kan ikke

indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag umiddelbart opkræves hos den

indeholdelsespligtige. Oplysningssedler udskrives som ovenfor anført.

Det tilsvarsbeløb, der opkræves hos den indeholdelsespligtige, må ikke

overstige indkomstmodtagerens samlede, ikke betalte restskat eksklusiv

procenttillæg og eventuelle morarenter for det pågældende indkomstår.

Hvis en restskat og restbidrag vedrørende indkomstmodtageren er til

tvangsinddrivelse, og der samtidig af den indeholdelsespligtige indbetales

et beløb efter KSL § 69 eller efter AMFL § 15, stk. 2, 1. pkt., skal det

straks sikres, at restskatten og restbidraget for

indkomstmodtageren nu vil blive nedskrevet med det indbetalte

beløb.

K.4 Nulstilling og erstatningsansvar

generelt

Hvis en indeholdelsespligtig virksomhed med begrænset ansvar ophører

som insolvent med en A-skatterestance og restancer af AM-bidrag og

SP-bidrag, vil det offentlige som oftest lide tab, fordi der kun kan opnås

dividende af restancen. Som følge heraf har det offentlige anlagt en række

erstatningssager og fået medhold i, at erstatningsansvar under visse

betingelser kan pålægges fysiske personer, der har været særlig nært

knyttet til den fallerede virksomhed.

Erstatningsansvar bygger på grundsætningen i dansk ret om, at man kan

pålægges erstatningsansvar, hvis man på uansvarlig (culpøs) vis er årsag

til, at tredjemand påføres et økonomisk tab.

Det kræves herefter, at den skadegørende handling skal kunne tilregnes

personen som forsætlig eller uagtsom. Vedkommende skal således enten

have tilsigtet den skadegørende handling eller have vidst eller burde have

vidst, at handlingen ville medføre skadens indtræden.

Herudover skal den ansvarspådragende adfærd være årsag til det lidte

tab, og årsagssammenhængen skal have stået skadevolderen klart. Se UfR

1976, 241 (ØLD).

Hæftelsessager vedrørende indeholdt, men ikke indbetalt

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag kan opdeles i 2 grupper:

A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

ledelse og disses nærtstående (nulstilling) og

A-skatte- og bidragsrestancer vedrørende udbetalinger til selskabets

øvrige ansatte (erstatning).

I de fleste tilfælde udvises culpa ved, at ledelsen kan bebrejdes, at

den indeholdelsespligtige virksomhed er fortsat, selv om den ikke havde

økonomisk evne til at indbetale den indeholdte A-skat, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Culpøs adfærd kan også forekomme, når parterne i et retsforhold har nær

tilknytning til hinanden, fx i familieforhold, eller når et

aktie-/anpartsselskab eller lignende beherskes af en enkelt eller af en

snæver gruppe kapitalindskydere, og disse tilrettelægger indeholdelsen på

en sådan måde, at det bliver til skade for det offentlige, dvs. at det

offentlige får mindre provenu.

K.4.1 Nulstilling

Nulstilling gennemføres ved, at told- og skatteforvaltningen

tilsidesætter den bogførte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag med den

virkning, at indkomstmodtageren ikke godskrives beløbene på sin

årsopgørelse.

Nulstilling hindrer således, at en skatteyder gennem

indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke kan opnås i

selskabet/boet.

SKATs praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en

højesteretsdom refereret i UfR 1981, 473 og AMFLbek. § 15 og

ATP-lovens § 17 g, hvorefter AM-bidrag og SP-bidrag reguleres ved

årsopgørelsen på samme måde som personskatter.

Betingelser for

nulstilling

Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset

ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs,

betalingsstandsning, akkord eller lignende.

Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat og/eller

AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende den/de periode(r), hvor der er sket

bogføring af disse beløb og ved udbetaling af løn til de under pkt. 4.

nævnte personer. Perioderne behøver ikke at være sammenhængende.

Nulstilling kan kun ske for den person, der har en væsentlig

økonomisk interesse i virksomheden, og som disponerer enerådende i

virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor disse

forudsætninger samtidig opfyldes af flere personer, ligesom bogført

A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for de nævnte personers ægtefæller,

registrerede partnere og samlevere (se VLD af 6. jan. 1998 10. afd.

B-1350) kan nulstilles. Det er ikke afgørende, om de pågældende helt

eller delvist ejer virksomhedens kapital.

Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres

tilknytning til virksomheden vidste eller burde vide, at der ikke var

økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, således at de bogførte

A-skatter, AM-bidrag og SP-bidrag ikke ville kunne afregnes.

SKAT foretager endvidere nulstilling i tilfælde, hvor det findes

rimeligt, at den ovenfor nævnte personkreds og ikke staten er nærmest til

at bære selskabets erhvervsmæssige risiko for tab.

Nulstilling kan efter en samlet bedømmelse af sagen undlades, hvis

lønnen til direktøren mv. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens

samlede omsætning.

Opkrævning

Nulstilling skal reguleres over årsopgørelsen og opkræves som

restskat/særskilt restbidrag.

Opgørelsen af den

skattepligtige indkomst

Indkomstmodtageren har ikke fradragsret for det nulstillede beløb ved

opgørelsen af sin skattepligtige indkomst, men beløbet kan anmeldes som

fordring i et eventuelt bo, jf. TfS 1996, 165 (LSR).

Se om nulstilling tillige Inddrivelsesvejledningens

afsnit M.2.1 .

K.4.2 Erstatning

Erstatningsspørgsmål skal afgøres på grundlag af de almindelige

erstatningsretlige regler, hvorfor de særlige hæftelsesbestemmelser som

omtalt i afsnit K.2 ikke kan anvendes.

Domstolene har i en række sager pålagt personligt ansvar for et

selskabs manglende afregnede A-skatter, hvis den pågældende, typisk en

leder af et aktie- eller anpartsselskab, ved sin handlemåde har påført det

offentlige tab. Se UfR 1981, 473 og UfR 1995, 43 (HRD).

Højesteret har ved dom af 24. nov. 1994, jf. UfR 1995, 43, pålagt en

leder af et anpartsselskab personligt ansvar for selskabets ikke

indbetalte A-skatter, og ved den i UfR 1998, 1137 (HRD) refererede dom

blev bestyrelsen for et aktieselskab pålagt erstatningsansvar. I TfS

2000,975 (HRD) anså Højesteret det for ansvarspådragende for en

tilsynsførende advokat i et betalingsstandsningsbo ikke at bringe dette

til ophør, efter det kunne konstateres, at dets likviditetsmæssige

situation var blevet forværret. Se også

SKM2002.548.HR .

Se endvidere afgørelsen i

SKM2002.2.HR ,

hvor selskabets bank - men ikke selskabets ledelse - blev idømt

erstatningsansvar for med kendskab til selskabets økonomiske situation at

disponere således over dets aktiver, at det blev ude af stand til at

opfylde sin forpligtelse til at betale salgsmoms.

Betingelserne for at kræve

erstatning

Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset

ansvar, typisk et aktie- eller anpartsselskab.

Der skal være påført det offentlige et tab ved culpøs adfærd, se

ovenfor.

Virksomheden skal være ophørt som insolvent med restancer af A-skat

og/eller AM-bidrag og SP-bidrag, eller tab skal være konstateret i

forbindelse med akkord eller lignende.

Personer, der ønskes pålagt erstatningsansvar, skal have haft en

væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og/eller have været

enerådende i virksomhedens anliggender. Dette gælder tilsvarende, hvor

disse forudsætninger samtidigt er opfyldt af flere personer. Det er ikke

afgørende, om de pågældende helt eller delvist ejede selskabets

kapital.

Domstolene lægger vægt på, hvornår det regnskab, som udviste det

dårlige resultat, har foreligget for selskabets ledelse, og om denne -

trods et kendt dårligt resultat - har haft berettiget grund til at tro på,

at igangværende forhandlinger om overdragelse af virksomheden eller

tilførsel af ny kapital ville kunne hindre virksomhedens økonomiske

sammenbrud, jf. UfR 1985, 377 (HRD).

Hvis der slet ikke foreligger noget regnskab, vil det som oftest tolkes

som culpøs adfærd fra ledelsens side.

Den erstatningspligtige skal allerede på det tidspunkt, hvor

lønningerne blev udbetalt, have indset eller burde have indset, at der var

en nærliggende risiko for, at selskabet ikke kunne betale de tilhørende

A-skatter mv.

Der lægges endvidere vægt på, om selskabet har været pålagt forkortet

afregningstid, og om opkrævningen fra regionens side har været effektiv,

jf. UfR 1985, 209 (HRD).

Culpabedømmelsen er således strengere ved erstatning end ved

nulstilling.

SKAT har bevisbyrden for, at der er handlet culpøst.

Forældelse

Erstatningskrav, der ikke er fastslået ved dom, forældes 5 år efter at

tabet er endeligt konstateret.

Hvis erstatningskravet er fastslået ved dom eller forlig, er

forældelsesfristen 20 år.

Renter og

opkrævning

Erstatning afgøres på grundlag af de almindelige erstatningsregler.

Erstatningskravet kan derfor ikke tillægges renter efter KSL, AMFL eller

ATP-loven, men alene procesrenter, og erstatningskravet kan ikke inddrives

efter de særlige regler for inddrivelse af skatterestancer, AM-bidrag og

SP-bidrag.

Se om erstatning tillige Inddrivelsesvejledningens

afsnit M.2.2 .

Lignende dokumenter